Danmarks Nationalbank deler grundlæggende formandskabets vurdering af, at dansk økonomi står stærkt uden klare tegn på ubalancer, og at der er udsigt til en stabil pris- og lønudvikling. Dansk økonomi har vist sig modstandsdygtig over for de seneste års markante internationale stød, og der er endnu ikke tegn på en betydelig svækkelse af dansk økonomi som følge af forhøjet told og usikkerhed.
I sin seneste prognose fra september forventer Nationalbanken ligesom formandskabet en afmatning af væksten i dansk økonomi. Nationalbanken venter dog en knap så kraftig afmatning, og at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige i de kommende år. Det står i modsætning til formandskabet, der forventer et fald i beskæftigelsen. Det skal ses i sammenhæng med en forskellig vurdering af, hvordan det aktuelle kapacitetspres vil påvirke økonomien.
Formandskabet vurderer, at dansk økonomi de kommende år vil forblive i en moderat højkonjunktur med et højt beskæftigelsesniveau, selvom beskæftigelsen forventes at falde. Nationalbanken vurderer i større grad end formandskabet, at presset på arbejdsmarkedet er taget af, og at det aktuelt er mindre end formandskabets vurdering. De fleste indikatorer for kapacitetspres i økonomien er aftaget betydeligt de seneste tre år. Samtidig er inflationen lav og stabil, og på den baggrund vurderer Nationalbanken samlet set, at det aktuelle pres på arbejdsmarkedet og i dansk økonomi generelt er omtrent neutralt. Det er også afspejlet i lønstigningerne på det private arbejdsmarked, som er taget betydeligt af i tråd med forårets overenskomster på det private arbejdsmarked. De aftalte lønstigninger i overenskomstaftalerne er forenelige med stabil, lav inflation, som formandskabet også forventer.
Formandskabet noterer sig, ligesom Nationalbanken, at finanspolitikken i Danmark planlægges at blive lempet betydeligt til næste år. Lempelsen skyldes både forøgelsen af forsvarsudgifterne og nye politiske prioriteter. Formandskabet vurderer med afsæt i vurderingen af, at dansk økonomi er i en moderat højkonjunktur, at den planlagte finanspolitik i 2026 er lempeligere, end et stabiliseringshensyn tilsiger. Nationalbanken anførte i sin prognose i september i lighed med formandskabet, at der er betydelig usikkerhed om de fremtidige forsvarsudgifter, og hvor meget de vil påvirke kapacitetspresset, da det bl.a. afhænger af, hvor meget og hvor hurtigt forsvarsudgifterne løftes, og hvor stor en andel der dækkes af import. Nationalbanken vurderer, at et varigt løft af forsvarsudgifterne til 3,5 pct. af BNP kan øge kapacitetspresset i dansk økonomi moderat. Nationalbanken vurderer, at der er begrænset ledig kapacitet til at øge produktionen i dansk økonomi uden at skubbe til lønstigningerne og inflationen. Hvis kapacitetspresset i Danmark øges nævneværdigt, bør det modsvares af finanspolitiske tiltag, der reducerer det.
Finanslovsforslaget for 2026 indeholder en nedsættelse af en række punktafgifter, herunder en midlertidig nedsættelse af elafgiften, med det formål at øge danskernes købekraft. Nationalbanken er enig med formandskabet i, at ændringer i afgifter og skatter er strukturpolitiske tiltag, der i udgangspunktet ikke egner sig til at blive anvendt konjunkturpolitisk. Midlertidige og hyppige afgiftsændringer er generelt uhensigtsmæssige, da det skaber uklarhed om de økonomiske vilkår for husholdninger og virksomheder. Nationalbanken anerkender, at der kan være gavnlige struktureffekter af en permanent nedsættelse af elafgiften. En permanent nedsættelse tilskynder til at omlægge energiforbrug fra fossile brændsler til elektricitet. En ensartet CO2e-afgift kan samtidig sikre det samfundsøkonomisk billigste incitament til lavere udledninger.