Nationalbank deler formandskabets overordnede vurdering af vækstudsigterne for dansk økonomi. Ligesom formandskabet forventer Nationalbanken i sin prognose fra september, at væksten vil være høj i år, og at væksten de kommende år vil tage af. Nationalbanken er enig i vurderingen af, at der i øjeblikket ikke er tegn på, at væsentlige makro økonomiske ubalancer er under opbygning i dansk økonomi.
Formandskabet vurderer, at dansk økonomi de kommende år vil forblive i en behersket højkonjunktur med et svagt positivt kapacitetspres. Formandskabet vurderer, at den høje vækst i dansk økonomi i år ikke inde bærer en tilsvarende forøgelse af kapacitetspresset, fordi en stor del af væksten skyldes produktion i udlandet, som kun i mindre grad lægger beslag på kapital og arbejdskraft herhjemme. Nationalbanken deler vurderingen af, at den høje vækst i år ikke øger kapacitetspresset. Nationalbanken vurderer samlet set, at presset i dansk økonomi aktuelt er omtrent neutralt, og at det vil forblive omtrent neutralt de kommende år.
Nationalbanken deler også formandskabets overordnede vurdering af løn- og prisudviklingen i dansk økonomi de kommende år. Inflationen er steget som følge af højere energipriser efter udbruddet af krigen i Mellemøsten, og de højere energipriser forventes gradvist at smitte af på priserne i økonomien mere bredt set. Den videre udvikling i energipriserne er præget af stor usikkerhed, og Nationalbanken vurderer, at risiciene for inflationen er opadrettede.
Formandskabet vurderer i større grad end Nationalbanken, at der vil være et positivt bidrag til inflationen fra det indenlandske prispres. Det skyldes formandskabets vurdering af, at dansk økonomi vil forblive i en behersket højkonjunktur. Nationalbanken forventer derimod ikke et selvstændigt væsentligt bidrag fra den indenlandske økonomi til inflationen de kommende år.
Med vurderingen af, at dansk økonomi forbliver i en behersket højkonjunktur, vurderer formandskabet, at den planlagte lempelse af finanspolitikken i det tekniske finanslovsforslag for 2027 er større, end stabiliseringshensyn tilsiger. I tråd med formandskabet påpeger Nationalbanken, at der er stor usikkerhed om den samlede effekt af finanspolitikken på kapacitetspresset i dansk økonomi. Det afhænger bl.a. af, hvor dan forsvarsudgifterne konkret udmøntes, og hvilken økonomisk politik regeringen ellers vælger at føre. Nationalbanken vurderer, at der kun er begrænset ledig kapacitet til at øge produktionen uden at presse lønninger og inflation op frem mod 2028. Nationalbanken anbefalede derfor i september, at regeringen i finansloven for 2027 ikke bør skubbe mere til efterspørgslen end det, der allerede er lagt op til i regeringens Økonomisk Redegørelse fra august. Regeringens forslag til finansloven for 2027 er i overensstemmelse hermed.
Nationalbanken hæfter sig ved, at formandskabets opgørelse af det finanspolitiske råderum i 2035 er væsentligt lavere end Finansministeriets seneste opgørelse fra august. Det understreger, at opgørelsen af råderummet er behæftet med betydelig usikkerhed. Det gælder især i perioder med stor usikkerhed om den fremtidige udvikling i både dansk og international økonomi. Regeringen planlægger efter et underskud på den strukturelle saldo tæt på budgetlovens underskudsgrænse på 1 pct. af BNP de kommende år. Formandskabet fremhæver, at det efterlader begrænsede muligheder for at understøtte økonomien, hvis der opstår behov herfor på et senere tidspunkt. Nationalbanken vurderer derfor, i tråd med formandskabet, at det taler for, at regeringen bør udvise forsigtig hed med at udmønte hele råderummet.