Danmarks Nationalbank deler overordnet formandskabets vurdering af vækstudsigterne samt pris- og lønudviklingen i dansk økonomi i de kommende år. I sin seneste prognose fra marts forventer Nationalbanken – ligesom formandskabet – en afmatning i væksten i dansk økonomi. Krigen i Mellemøsten ventes at løfte inflationen herhjemme, men den underliggende prisudvikling vurderes på lidt længere sigt fortsat at være lav og stabil.
Udsigterne for dansk økonomi er præget af vedvarende høj usikkerhed, som dæmper husholdningernes forbrug samt virksomhedernes investeringslyst og afsætningsmuligheder. Nationalbanken vurderer ligesom formandskabet, at dansk økonomi har et solidt udgangspunkt uden væsentlige ubalancer til at håndtere uventet økonomisk modvind.
Formandskabet vurderer samlet set, at dansk økonomi i de kommende år vil forblive i en moderat højkonjunktur. Formandskabet vurderer også, at der aktuelt er begrænset pres på arbejdsmarkedet, og at de seneste års stigende beskæftigelse og lave ledighed ikke har ført til tilsvarende højere lønstigninger. Nationalbanken deler formandskabets vurdering af, at en stor del af de seneste års beskæftigelsesfremgang er strukturelt betinget. Nationalbanken vurderer, at det samlede kapacitetspres i dansk økonomi aktuelt er omtrent neutralt. Det vil sige, at aktiviteten i økonomien ikke skaber et forhøjet pres på priser og lønninger.
Med afsæt i vurderingen af, at dansk økonomi er i en moderat højkonjunktur, vurderer formandskabet, at finanspolitikken, som planlagt af den tidligere regering, er konjunkturmedløbende og mere lempelig, end et stabiliseringshensyn tilsiger. I sin seneste prognose anførte Nationalbanken i lighed med formandskabet, at der er betydelig usikkerhed om, hvordan finanspolitikken samlet set vil påvirke kapacitetspresset i de kommende år, da det bl.a. afhænger af den præcise udmøntning af forsvarsudgifterne. Nationalbanken vurderer, at der er begrænset ledig kapacitet til at øge produktionen i dansk økonomi uden at skubbe til lønstigningerne og inflationen. Som følge af krigen i Mellemøsten er der risiko for, at kraftigt stigende energipriser vil løfte inflationen betydeligt.
Derfor anbefaler Nationalbanken, at den kommende regering i finansloven for 2027 ikke bør skubbe til efterspørgslen ud over det, der allerede er lagt op til i den tidligere regerings 2035-plan, da det kan skubbe yderligere til inflationen.
Nationalbanken noterer, at formandskabets opgørelse af det finanspolitiske råderum i 2035 er væsentligt lavere end Finansministeriets seneste opgørelse fra februar. Det understreger, at opgørelsen af råderummet er behæftet med betydelig usikkerhed. Det gælder især i perioder med stor usikkerhed om den fremtidige udvikling i både dansk og international økonomi. Nationalbanken vurderer derfor, i tråd med formandskabet, at det taler for, at den kommende regering bør udvise forsigtighed med at udmønte hele råderummet.
Formandskabet påpeger, at de seneste års kraftige prisstigninger på det københavnske ejerlejlighedsmarked kræver opmærksomhed. De københavnske boligkøberes økonomiske belastning vurderes endnu ikke uholdbart høj, men priserne i København er steget mere, end det alene kan forklares af udviklingen i indkomster og renter. Nationalbanken vurderer, at høje prisstigningstakter i og omkring København kombineret med stigende tegn på en forventningsdrevet udvikling medfører en øget risiko-opbygning på det københavnske boligmarked. Reguleringen af husholdningernes boliglån er strammet væsentligt siden finanskrisen, og den seneste udvikling på det københavnske boligmarked understreger behovet for at fastholde sunde kreditprincipper.
Nationalbanken er enig med formandskabet i, at eventuelle kompensationsordninger for højere leveomkostninger bør undgå at gribe ind i prisdannelsen og forstyrre prissignalerne. Eventuelle støtteordninger bør samtidig være målrettede og midlertidige. Nationalbanken deler formandskabets vurdering af, at lavere brændstofafgifter ikke er en hensigtsmæssig reaktion på højere energipriser, da en afgiftsnedsættelse vil forstyrre prissignalet og svække incitamentet til at skifte væk fra fossile brændsler. Ændringer i afgifter og skatter er strukturpolitiske tiltag, der i udgangspunktet ikke egner sig til at blive anvendt konjunkturpolitisk. Nationalbanken er enig i, at der kan være gavnlige struktureffekter af en permanent nedsættelse af elafgiften. En permanent nedsættelse tilskynder til at omlægge energiforbruget fra fossile brændsler til elektricitet. En ensartet CO2e-afgift kan samtidig sikre det samfundsøkonomisk billigste incitament til lavere udledninger.