Analyser fokuserer på aktuelle emner, som er særlig relevante for Nationalbankens formål. Analyserne kan også indeholde Nationalbankens anbefalinger. Her finder du bl.a. vores prognose for dansk økonomi og vores vurdering af den finansielle stabilitet. Analyser henvender sig til dig, der har en bred interesse for økonomiske og finansielle forhold.

Danmark og udlandet
Nr. 8

Et tilbageslag i Kina vil reducere væksten i Danmark betydeligt

Kinas betydning for dansk og global økonomi er vokset kraftigt over de sidste 30 år. I dag står Kina dog med flere udfordringer, der kan føre til et brat økonomisk tilbageslag. Det kan have betydelige konsekvenser for dansk økonomi. For dele af dansk erhvervsliv er Kina særligt vigtig – enten som afsætningsmarked eller leverandør af produktionsinput.



Hovedbudskaber

Kina er blevet en vigtig samhandelspartner med stor betydning for både danske virksomheder og forbrugere. Men der findes få analyser, der kvantificerer effekterne af et tilbageslag i Kina på dansk økonomi og kortlægger dansk erhvervslivs kritiske afhængighed af Kina. Det har Nationalbanken undersøgt med denne analyse, der belyser, hvordan et brat tilbageslag i Kina konkret vil påvirke dansk økonomi, og hvilke brancher og varegrupper der er særligt udsatte.

Hovedfigur: Kina er blevet en vigtig handelspartner for både global og dansk økonomi

Kina er et vigtigt eksportmarked for Danmark

”Lad Kina sove. For når hun vågner, vil verden skælve”. Det er et citat, der ofte tilskrives Napoleon. Kina er for længst vågnet, og landets betydning for global økonomi er vokset markant over de seneste årtier. I dag udgør den kinesiske økonomi 18 pct. af verdens BNP mod knap 2 pct. for bare 30 år siden, se tabel 1. Det gør Kina til den 2.-største økonomi i verden målt på BNP i dollar. Den kraftige vækst skyldes især åbningen af kinesisk økonomi mod verden og udbredelsen af globale værdikæder. Over årene har Kina etableret sig som et vigtigt produktionscenter i verden, og i 2021 kom 31 pct. af den globale vareproduktion fra Kina. Det er næsten dobbelt så meget som USA, se tabel 1.

Tabel 1

Kinas rolle i verdensøkonomien er steget betydeligt de sidste 30 år

Indikator, 2022T1-1 [1992]

Kina

USA

Euroområdet

Danmark

BNP i løbende priser, pct. af globalt BNP i USD

18,1

[1,9]

25,4

[25,8]

14,1

[26,6]

0,4

[0,6]

BNP-vækst, gennemsnit i 2012-21, pct. år-år

6,2

2,1

1,4

2,1

BNP pr. indbygger, USD

12.814

[420]

76.348

[25.393]

41.213

[21.643]

66.516

[29.622]

Befolkning, pct. af global befolkning

17,7

[21,3]

4,2

[4,7]

4,3

[5,7]

0,1

[0,1]

Eksport, pct. af global eksport

14,6

[2,3]T1-2

8,4

[12]

12,4

[14,9]T1-3

0,5

[1,1]

Global vareproduktion, pct.

31

[2,7]

16,2

[21,8]

14T1-4

[25,4]

0,3

[0,4]

Forbrug af olie, pct. af globalt forbrug

16,9

[3,4]

18,9

[24,5]

9,5

[15,8]

0,1

[0,3]

Kilde:

IMF, Eurostat, FN og olieselskabet BP.

Kinesisk efterspørgsel er vigtigere for dansk økonomi, end bruttoeksporten viser

Kinas betydning for dansk økonomi er også steget betydeligt, både som aftagerland for danske varer og tjenester og som leverandør af færdigvarer til danske forbrugere og produktionsinput til danske virksomheder. Mens Kina er en vigtig partner for Danmark på handelsområdet, så spiller landet stadig en mindre rolle på andre økonomiske områder som fx direkte investeringer og finansielle aktiver, se boks 1. Derfor fokuserer denne analyse primært på handelskanalen.

Samlet eksporterede Danmark for 126 mia. kr. til Kina i 2022 – svarende til 6,3 pct. af dansk bruttoeksport.1 Det er mere end en fordobling siden 2005 og gør Kina til den 4.-største aftager af dansk bruttoeksport, selvom der stadig er et stykke op til Danmarks største eksportmarkeder USA og Tyskland.2 Eksportfremgangen til Kina afspejler bl.a. øget kinesisk efterspørgsel efter input til produktionen af eksportvarer, men også en stor og voksende middelklasse, der i stigende grad er en drivkraft bag øget indenlandsk efterspørgsel i Kina.3 BNP pr. indbygger er over de sidste 30 år blevet 30 gange større i Kina, se tabel 1.

Bruttoeksporten måler den eksport, der går direkte fra Danmark til Kina. Da en del af den danske eksport består af input produceret i udlandet, og en del af dansk produktion ender i Kina via eksport fra andre lande, tegner bruttoeksporten ikke det fulde billede af, hvordan danske virksomheder er forbundet med kinesiske forbrugere, se figur 1. Ved at benytte internationale input-output-databaser kan man beregne, hvor meget af den danske værditilvækst der afhænger af den endelige efterspørgsel i enkelte lande.4 Værditilvæksten er værdien af varer produceret i Danmark fratrukket udgiften til udenlandske halvfabrikata. Således stod Kina i 2020 for 7 pct. af den endelige efterspørgsel efter dansk værditilvækst knyttet til eksport, se figur 2. Det er væsentlig mere end i 1995, hvor kinesisk efterspørgsel kun udgjorde 1,5 pct. af den udenlandske anvendelse af dansk værditilvækst.

Figur 1

Globale værdikæder, der kan føre til afvigelser mellem bruttoeksport og værditilvækst knyttet til eksport

Figur 2

Kina er Danmarks 4.-vigtigste eksportmarked

Anm.:

Data er for 2020 og omfatter varer og tjenester. Lande, der i sidste ende aftager dansk eksport, er målt ved dansk værditilvækst knyttet til eksport og tager højde for den fulde værdikæde for dansk eksport. Direkte dansk eksport er målt ved dansk bruttoeksport. Data for Kina er inkl. Hongkong. Beregninger baseret på den midlertidige 2022-version af TiVA-databasen fra OECD.

Kilde:

OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Som en lille og åben økonomi er Danmark mere afhængig af kinesisk efterspørgsel end USA

Generelt er dansk økonomi i stigende grad afhængig af kinesisk efterspørgsel – også mere end mange andre lande, se figur 3. I 2020 gik 2,2 pct. af værditilvæksten i Danmark til endelig efterspørgsel i Kina. Til sammenligning udgjorde kinesisk endelig efterspørgsel 2 og 0,9 pct. af værditilvæksten i henholdsvis euroområdet og USA. Kinesisk efterspørgsel spiller således en større rolle for dansk økonomi end for især amerikansk økonomi. Forskellen kan bl.a. afspejle, at Danmark som en lille, åben økonomi er mere afhængig af udenlandsk efterspørgsel. Samtidig er den amerikanske økonomi blevet mindre afhængig af udenlandsk efterspørgsel de seneste år. Det gælder især efterspørgslen fra Kina, hvilket bl.a. afspejler forværrede handelsrelationer mellem de to lande.

Figur 3

Danmark er mere afhængig af kinesisk efterspørgsel end mange andre lande

Anm.:

Andel af samlet værditilvækst, der går til kinesisk efterspørgsel. Samlet værditilvækst i en økonomi kan komme fra både indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel. Beregninger baseret på den midlertidige 2022-version af TiVA-databasen fra OECD.

Kilde:

OECD og egne beregninger.

Eksporten til Kina skaber arbejdspladser i Danmark

Den øgede eksponering over for Kina kommer også til udtryk på det danske arbejdsmarked, hvor der i 2018 var ca. 60.000 arbejdspladser knyttet til den endelige efterspørgsel i Kina. Det er dobbelt så mange som for 10 år siden og svarer til lidt over 3 pct. af den danske beskæftigelse i den private sektor og 7 pct. af den eksportrelaterede beskæftigelse.

Kina er en vigtig leverandør af færdigvarer til dansk forbrug og produktionsinput til dansk produktion

Det er ikke kun som afsætningsmarked, at kinesisk indflydelse er vokset. Kina er også blevet en vigtig leverandør af halvfabrikata til dansk eksport og færdigvarer til dansk forbrug, omend Kina fortsat spiller en mindre rolle i forhold til vores nærmeste nabolande. I 2022 kom 7,1 pct. af Danmarks import af varer og tjenester fra Kina inkl. Hongkong. Bruttoimporten måler ligesom bruttoeksporten ikke indirekte handler mellem Danmark og Kina. Danmark importerer varer fra andre lande, som tidligt i værdikæden er helt eller delvist produceret i Kina. Opgjort ved udenlandsk værditilvækst var Kina den 5.-største leverandør af input til den danske eksport i 2020.

Boks 1

Kina påvirker dansk økonomi gennem flere kanaler

Den kinesiske økonomi kan påvirke dansk økonomi gennem flere kanaler som fx handel, råvarepriser, direkte investeringer og finansielle aktiver. Også på flere andre områder som teknologi og klima har udviklingen i Kina betydning for resten af verden og Danmark, men effekterne herfra kan dog være svære at kvantificere.

Handlen med varer og tjenester har den største påvirkning på dansk økonomi og er derfor analysens primære fokus. Dertil har Kina betydning for danske priser gennem sin indflydelse på globale råvarepriser, fordi Kina er en af verdens største forbrugere af råvarer. For eksempel udgør Kina 16 pct. af verdens efterspørgsel efter olie og mere end 50 pct. af efterspørgslen efter jernmalm og kobber. IMF skrev i sin seneste prognose fra april, at et stærkt opsving i den kinesiske økonomi kunne skubbe global inflation højere via højere råvarepriser.B1-1

Danske virksomheders direkte investeringer i Kina er steget, men de udgør stadig en langt mindre del af Danmarks samlede direkte investeringer i udlandet i forhold til de andre avancerede økonomier. I 2021 var over 40 pct. af danske direkte investeringer placeret i de øvrige EU-lande, og 14 pct. i USA, mens kun 3,5 pct. gik til Kina inkl. Hongkong.B1-2 Siden 2016 er andelen af danske investeringer i Kina inkl. Hongkong faldet, hvilket kan afspejle, at danske virksomheder begyndte at investere mere i USA i samme periode. Kinas direkte investeringer i Danmark er begrænsede og udgjorde 0,1 pct. af samlede indadgående investeringer til Danmark.

Finansielle aktiver er et område, hvor Kina spiller en mindre rolle for Danmark. Det skal bl.a. ses i lyset af kapitalrestriktioner i Kina. Ved udgangen af 4. kvartal i 2022 udgjorde Kina ca. 1 pct. af danske finansielle aktiver over for udlandet. Det dækker bl.a. over porteføljeinvesteringer i kinesiske aktier og obligationer på 25 mia. kr. og bankers lån og indskud samt handelskreditter på 11 mia. kr.

Den finansielle sektor i Danmark har meget begrænset eksponering over for Kina. Finansielle stød i Kina kan dog fortsat have en afsmittende effekt på danske aktiver gennem den globale risikoappetit. En analyse fra Den Europæiske Centralbank konkluderede, at et stød til den kinesiske økonomi har en betydelig effekt på globale aktiepriser, der dog kun er halvt så stor som et stød til den amerikanske økonomi.B1-3

Kilde:

Olieselskabet BP, Verdensbanken og Danmarks Nationalbank.

Udfordringer i Kina kan give et brat tilbageslag, der vil reducere dansk BNP betydeligt

De internationale organisationer forventer pæn vækst i den kinesiske økonomi i de kommende år. For eksempel forventer OECD i sin seneste prognose fra juni 2023, at den kinesiske økonomi vil vokse med 5,4 pct. i 2023 og 5,1 pct. i 2024. Ikke desto mindre er risikoen for et kraftigt og brat tilbageslag i Kina til stede. Det kommer fx til udtryk ved, at flere indikatorer for den økonomiske og geopolitiske usikkerhed omkring Kina er tredoblet siden 2016.5 Den stigende usikkerhed afspejler i høj grad de usædvanlige begivenheder i verden såsom coronapandemien og Ruslands invasion af Ukraine, men også en række udfordringer, som den kinesiske økonomi står over for. Disse udfordringer kan udløse et markant tilbageslag i Kina, der kan få stor indflydelse på både den globale og danske økonomi.

To af de mest aktuelle udfordringer for Kina er geopolitiske spændinger i forhold til USA og høj gældsætning i den kinesiske ejendomssektor. Dertil er der underliggende faktorer, der kan medføre betydeligt lavere vækst i Kina på længere sigt end forventet. Disse forhold omfatter faldende befolkningstal, udfordringer med at omlægge den indenlandske efterspørgsel fra investering til forbrug og faldende produktivitetsvækst, bl.a. som følge af mange år med overinvesteringer og dominans af statsejede selskaber.6

Vedvarende spændinger mellem USA og Kina kan svække kinesiske vækstudsigter

I de seneste år er forholdet mellem USA og Kina markant forværret. Det ses bl.a. i øget protektionisme og fokus på selvforsyning af sikkerhedshensyn. Befolkningsundersøgelser viser, at amerikanernes og kinesernes syn på hinanden er blevet overvejende negativt de seneste år. I 2023 havde 83 pct. af de adspurgte amerikanere en negativ holdning til Kina, hvilket er en betydelig stigning siden 2018, se figur 4. På den anden side havde 75 pct. af de adspurgte kinesere en kritisk holdning til USA ifølge en undersøgelse fra 2021.7

De politiske beslutningstagere i USA ser ligeledes på Kina med stigende skepsis, og antallet af Kina-relaterede lovforslag fremsat i Kongressen er steget markant siden 2018, også som andel af alle lovforslag fremsat i Kongressen. I den nuværende kongresperiode, som strækker sig fra januar 2023 til januar 2025, er der fremsat 300 lovforslag vedrørende Kina. Det svarer til knap 5 pct. af alle lovforslag fremsat i Kongressen og en tredobling i forhold til kongresperioden 2017-18, se figur 4. De fremsatte lovforslag omfatter bl.a. eksportkontrol af højteknologiske varer og investeringsscreening. Antallet af eksportrestriktioner fra Kina er ligeledes steget kraftigt.8 Vedvarende geopolitiske spændinger mellem USA og Kina kan give udslag i flere handels- og investeringsrestriktioner, især inden for højteknologiske sektorer. Det kan svække Kinas vækstudsigter gennem lavere produktion og eksport. Det kan også føre til fornyede vanskeligheder i internationale forsyningskæder og øge inflationspresset.

Figur 4

Både befolkningen og politikerne i USA ser i stigende grad kritisk på Kina

Anm.:

Søjlerne angiver andelen af Kina-relaterede lovforslag fremsat i den amerikansk kongres i kongressens toårige periode, der begynder det år.

Kilde:

Pew Research Center, Liu mfl. (2023), den amerikanske kongres og egne beregninger.

Kinas gældsplagede ejendomssektor er forbundet med store økonomiske risici

Den kinesiske ejendomssektor er forbundet med en massiv gældsætning og udgør derfor en betydelig risiko for Kinas økonomiske stabilitet. De alvorligste økonomiske kriser opstår ofte i kølvandet på kreditdrevne boligprisbobler.9 Den samlede gæld i den kinesiske ejendomssektor, der dækker over både boliglån og gæld blandt ejendomsudviklere, udgjorde 44 pct. af BNP ved udgangen af 2022, se figur 5. Det er en tredobling siden 2005. Det er især den høje gældsætning blandt nogle ejendomsudviklere, der kan udgøre en risiko for ejendomssektoren og økonomien som helhed ifølge IMF.10 Desuden er det kinesiske boligmarked præget af store forskydninger mellem udbud og efterspørgsel, hvor udbuddet er betydeligt højere end efterspørgslen i især de mindre byer. Det øger risikoen for en brat tilpasning af boligpriser. Et kraftigt fald i boligpriser vil reducere investeringer og aktiviteten i byggesektoren, der ellers har været en drivkraft bag den kinesiske vækst. Derudover vil det smitte af på det private forbrug, da mere end halvdelen af husholdningernes formue er i bolig ifølge Den Europæiske Centralbank.11

Figur 5

Gældsætningen i den kinesiske ejendomssektor er vokset hurtigt

Kilde:

People’s Bank of China.

Et tilbageslag i Kina har stor betydning for global økonomi

Betydningen af et kinesisk tilbageslag for dansk økonomi beregnes i to trin. Først anvendes Global Projection Model, GPM, til at kvantificere virkningerne på den globale økonomi. Se boks 2 for en detaljeret gennemgang af GPM. Derefter anvendes resultaterne fra GPM som input i Nationalbankens makroøkonomiske konjunkturmodel, MONA.12 Stødet til den kinesiske økonomi er skaleret, så det svarer til et fald i BNP-væksten på 1 procentpoint.

Et tilbageslag i Kina vil først og fremmest påvirke den globale økonomi gennem en direkte nedgang i den kinesiske efterspørgsel efter varer og tjenester. Dernæst har den lavere kinesiske efterspørgsel afsmittende effekter på den økonomiske aktivitet i resten af verdensøkonomien gennem direkte og indirekte handelseffekter. Det kinesiske tilbageslag vil derudover bidrage til større usikkerhed på de globale finansmarkeder og medføre strammere finansielle forhold globalt. Det vil yderligere bidrage til at dæmpe den globale vækst.13

Resultaterne fra GPM-beregningerne viser, at et fald i den kinesiske BNP-vækst på 1 procentpoint resulterer i en reduktion af den globale BNP-vækst, inklusive Kina, på 0,42 procentpoint efter 4 kvartaler, voksende til 0,55 procentpoint efter 7 kvartaler, se figur 6. En betydelig del af effekterne efter 4 kvartaler kommer fra stramningen af globale finansielle forhold. Resultaterne er på niveau med estimaterne fra andre analyser, hvor gennemslaget af et fald i den kinesiske BNP-vækst på 1 procentpoint er estimeret til at være i intervallet 0,3-0,6 procentpoint efter 2 år.14

Figur 6

Et tilbageslag i den kinesiske økonomi har betydelige effekter på verdensøkonomien

Anm.:

Akkumulerede effekter af et tilbageslag i Kina på den globale vækst. Effekterne er beregnet ved hjælp af Global Projection Model, GPM, og udgøres af et stød til den kinesiske BNP-vækst på 1 procentpoint og et stød til kreditforholdene i USA og euroområdet svarende til 15 pct. af niveauet i begyndelsen af coronapandemien og et stød i Japan på 25 pct.

Kilde:

GPM og egne beregninger.

Dansk vækst vil falde betydeligt som følge af en nedgang i Kina

For at beregne effekterne på dansk økonomi af et tilbageslag i Kina anvendes resultaterne fra GPM-modellen som input i MONA. Ud over den negative effekt på den globale efterspørgsel tages der også højde for, at et stød til den kinesiske økonomi har betydning for renterne i euroområdet og USA, den effektive kronekurs, global inflation, udenlandske priser og lønninger samt den globale oliepris.15

Påvirkningen af et fald i den kinesiske BNP-vækst på dansk økonomi er kraftig og relativt langvarig. Væksten i dansk BNP vil blive reduceret med 0,38 procentpoint efter 4 kvartaler, se figur 7 øverst. Den estimerede effekt er i overensstemmelse med estimaterne fra andre analyser.16 I beregningerne er der taget højde for, at finansielle forhold i Danmark vil blive strammere som følge af et tilbageslag i Kina ved at antage højere renter i Danmark, der vil opveje de lavere renter afledt fra euroområdet. Hvis de strammere finansielle betingelser i Danmark ikke medregnes, så vil det kinesiske tilbageslag have en mindre og mere kortvarig påvirkning på dansk vækst. Effekterne på dansk økonomi, der medregner de strammere finansielle forhold, svarer nogenlunde til dem på euroområdet.

Figur 7

Et kinesisk tilbageslag vil have omtrent samme effekt på dansk økonomi som på euroområdet

Anm.:

Akkumulerede effekter af et tilbageslag i Kina på væksten i Danmark og euroområdet.

BVAR-model viser samme påvirkning på dansk økonomi

Anm.:

Effekter af et tilbageslag i Kina på væksten i Danmark uden strammere finansielle forhold i Danmark. Effekterne på Danmark med et separat finansielt stød er beregnet ved at fjerne de positive effekter på væksten fra lavere renter. Resultaterne på euroområdet er beregnet ved GPM-model. BVAR er en bayesiansk VAR-model, der er estimeret for kinesisk BNP-vækst og inflation og dansk BNP-vækst og inflation i perioden 3. kvartal 1992 til 1. kvartal 2023. Stødene er identificeret via tegnrestriktioner.

Kilde:

GPM, MONA og egne beregninger.

Der findes flere metoder til at beregne effekterne af en vækstnedgang i Kina på dansk økonomi, og kombinationen med GPM og MONA er en af dem. En anden metode er at estimere en bayesiansk VAR (BVAR)-model for kinesisk BNP-vækst og inflation og dansk BNP-vækst og inflation. Resultaterne herfra viser, at et tilbageslag i den kinesiske økonomi har gennemslag på dansk økonomi i samme størrelsesorden som resultaterne fra GPM og MONA, se figur 7 nederst. Effekterne vil dog være kortvarige, hvilket kan skyldes, at der i BVAR-modellen ikke er taget højde for de andre makroøkonomiske variable som renterne i Danmark, den effektive kronekurs, global inflation, udenlandske priser og lønninger samt den globale oliepris.

Boks 2

Introduktion til Global Projection Model

Global Projection Model, GPM, er en global fremskrivningsmodel på kvartalsfrekvens med 10 individuelle økonomier og derudover 22 økonomier, der er aggregeret til ”resten af verden”.B2-1 Tilsammen dækker økonomierne mere end 80 pct. af verdens BNP. Modellen er estimeret i perioden 1. kvartal 1999 til 4. kvartal 2022.

Modellen beskriver primært efterspørgselssiden ved at modellere den aggregerede efterspørgsel via en IS-kurve, inflationen via Phillipskurven, renten via en reaktionsfunktion baseret på inflationsprognose og valutakursen via udækket renteparitet. Alle ligninger måler variablenes afvigelser fra deres trend. De fire ligninger er som følger.

IS-kurven

hvor angiver outputgabet, angiver det langsigtede realrentegab, der er beregnet ud fra det forventede fremtidige korte realrentegab,angiver den reelle effektive valutakurs,angiver betydningen af udenlandsk aktivitet via primært handelskanalen, men variablen tager til en vis grad højde for andre kanaler, angiver afsmitningseffekt via finansielle kanaler, der er repræsenteret af ændringer i kreditforholdene i USA, euroområdet og Japan, og er et fejlled, der kan ses som stød til outputgabet. angiver økonomiens afhængighed af olieeksport, og angiver økonomiens eksportafhængighed af andre råvarer som fx kobber.B2-2

Phillipskurven

hvor angiver kerneinflationen målt som inflationen ekskl. energi og fødevarer, angiver år til år-stigningstakt i kerneinflationen,angiver indirekte gennemslag fra importpriser, repræsenterer direkte gennemslag fra importpriser ,angiver indirekte gennemslag fra globale oliepriser, angiver indirekte gennemslag fra globale fødevarepriser, outputgabet er repræsenteret i Phillips-kurven via , oger et fejlled, der kan ses som et stød til kerneinflationen.

Reaktionsfunktionen baseret på inflationsprognose

hvor der angiver en effektiv bund på den korte nominelle rente, angiver den neutrale nominelle rente i ligevægt, ogangiver afvigelsen af den forventede inflation fra målsætningen.

Den udækkede renteparitet

hvor angiver den nominelle valutakurs, angiver forventningen til den fremtidige nominelle valutakurs, angiver den nominelle rente i USA, og er en risikopræmie.

Figur A

Sådan påvirker makroøkonomiske variabler i GPM hinanden

Kilde:

Global Projection Model Network (2023).

Kina er særligt vigtig for dele af dansk erhvervsliv

Kina spiller en vigtig rolle for danske eksportmarkeder og dansk økonomi samlet set. Der er dog dele af den danske økonomi, der er mere afhængige af eller sårbare over for kinesisk økonomi end andre. Det gælder ikke bare enkelte branchers eksponering over for kinesisk efterspørgsel, men også i forhold til importen af forbrugsgoder og produktionsinput til den danske produktion af varer. I dag er Kina den største producent af en lang række produkter og råstoffer, hvor global nettoeksport er koncentreret på få lande. Det kan gøre Kina særligt kritisk for dele af dansk erhvervsliv.

Særligt transporterhvervene og medicinalindustrien er eksponeret over for kinesisk efterspørgsel

Der er stor forskel på, i hvor høj grad de enkelte brancher er eksponeret over for kinesisk økonomi. I dag udgør søtransport, medicinalprodukter, fødevarer og maskiner den største del af dansk eksport til Kina, se figur 8. Men sådan har det ikke altid været. Tidligere udgjorde primært maskiner og søtransport hovedparten af eksporten til Kina, men de senere år er eksportandelen af fødevarer og især medicinalprodukter steget betydeligt. Ændringerne i eksportsammensætningen over tid kan fx afspejle stigende indkomster, højere levestandarder og ændrede forbrugsmønstre blandt kinesiske forbrugere.  Den øgede eksport af fødevarer skal imidlertid også ses i lyset af udbruddet af afrikansk svinepest i Kina, der har ført til øget dansk eksport af svinekød til Kina de seneste fire år. Derudover har de kraftige stigninger i fragtraterne i 2021 og 2022 løftet den nominelle værdi af eksporten af transporttjenester væsentligt de seneste år.

Figur 8

Fødevarer, maskiner, medicinalprodukter og søtransport udgør størstedelen af dansk eksport til Kina

Anm.:

Eksport til Kina og Hongkong.

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tager man højde for den del af dansk eksport til Kina, der er produceret i udlandet, og den del af dansk værditilvækst, der ender i Kina via eksport fra andre lande, så er kinesisk efterspørgsel særligt vigtig for transporttjenesteerhvervene – især søtransporten. Her udgør kinesisk efterspørgsel omkring 10 pct. af den samlede danske værditilvækst i erhvervet, se figur 9. De seneste år er betydningen af den kinesiske efterspørgsel for medicinalindustrien også vokset. Hvor kinesisk efterspørgsel udgjorde mindre end 1 pct. af den danske værditilvækst i medicinalindustrien i midten af 2000’erne, så udgør den nu omring 6 pct. Det amerikanske og europæiske marked er dog stadig langt de største afsætningsmarkeder for medicinalindustrien. Afsætningen til det amerikanske marked er især vokset de seneste år. I 2020 gik knap 40 og 20 pct. af den samlede danske værditilvækst i medicinalindustrien til henholdsvis det amerikanske og europæiske marked.

Figur 9

Det kinesiske marked er især vigtigt for dansk søtransport og i stigende grad medicinalindustrien

Anm.:

Kinesisk efterspørgsels andel af samlet dansk værdivækst i de enkelte brancher. Beregninger baseret på den midlertidige 2022-version af TiVA-databasen fra OECD.

Kilde:

OECD og egne beregninger.

Kinesiske input spiller en større rolle i dansk industriproduktion og -eksport og kan udgøre en kritisk sårbarhed for dele af dansk erhvervsliv

Som et af verdens største produktionslande indtager Kina i dag en central position i de globale værdikæder. Dette gælder også for danske virksomheder, der i stigende grad anvender kinesisk producerede komponenter i produktionen af deres varer. Over årene er bruttoimporten af industrielle produktionsinput fra Kina således steget betydeligt. I 2020 var Kina den 3.-største udenlandske eksportør af industrielle halvfabrikata til Danmark, med en andel på ca. 7 pct. mod mindre end 1 pct. i midten af 1990’erne, se figur 10. Tilsvarende er andelen af kinesisk værditilvækst i dansk industrieksport også steget.

Figur 10

Kinesiske input spiller en større rolle i de danske industrierhverv

Anm.:

Det enkelte lands andel af henholdsvis dansk import af industrielle produktionsinput og værdivækst i dansk industrieksport. Beregninger baseret på den midlertidige 2022-version af TiVA-databasen fra OECD.

Kilde:

OECD og egne beregninger.

Kinas voksende betydning for danske virksomheder ses også på produktniveau. Ud af knap 3.650 produktkategorier, som Danmark er nettoimportør af, er Kina den største globale nettoeksportør af 1.580 af disse kategorier, se figur 11 øverst.17 I takt med udbredelsen og optimeringen af de globale værdikæder er en væsentlig del af nettoeksporten af produkterne blevet koncentreret på færre og færre lande. Over årene er Kina blevet den største globale eksportør af mange af disse produkter, hvor den globale nettoeksport er koncentreret på få lande. Mens Kina i midten af 1990’erne var den største nettoeksportør af lidt mere end 100 produktkategorier, der var koncentreret på få lande, og hvor Danmark var nettoimportør, så gælder det i dag omkring 600 produktkategorier, se figur 11 nederst.18 Til sammenligning gælder det kun for omkring 25 og 70 produktkategorier for henholdsvis USA og EU.

Figur 11

Kinas store betydning ses også på produktniveau

Anm.:

Kina er inkl. Hongkong og Macao. Beregninger baseret på BACI International Trade Database at the Product-Level, HS17, for 2021, der indeholder 5.381 produktkategorier i alt.

Kilde:

Egne beregninger.

Anm.:

Figuren viser antal produktkategorier, hvor 1) det enkelte land er den største nettoeksportør, 2) Danmark er nettoimportør, og 3) nettoeksporten er koncentreret på få lande. Kina er inkl. Hongkong og Macao. Beregninger baseret på BACI International Trade Database at the Product-Level, HS92, fra 1995 til 2021, der indeholder 5.022 produktkategorier i alt.

Kilde:

Egne beregninger.

Den høje koncentration af global produktion og eksport på få lande øger sårbarheden for danske virksomheder og forbrugere. Under pandemien førte Kina fx en meget hård kurs mod spredningen af coronavirus, hvilket i perioder førte til hårde nedlukninger af kinesisk økonomi. Det gjorde det vanskeligt for både forbrugere og virksomheder at få færdigvarer og nødvendige input til produktionen herhjemme, som de normalt importerede fra Kina. Forstyrrelserne af forsynings- og værdikæderne var bl.a. en medvirkende årsag til den meget høje inflation, som vi har set i mange lande i kølvandet på pandemien.19

Mange af de produkter, som danske virksomheder eller forbrugere får fra Kina, kan de formentlig undvære i en periode eller finde alternativer til. Det gælder fx tøj, tekstil og mange andre forbrugsvarer, som udgør en væsentlig del af produktkategorierne, se figur 12.20 Disse produkter er dermed ikke direkte kritiske for dansk økonomi.

Der er dog også produkter, som er nødvendige i produktionen af danske varer og sværere at erstatte med alternative produkter. Det kan være specifikke kemikalier, metaller eller elektroniske komponenter, som er kritiske for dele af dansk erhvervsliv. Danmark importerer eksempelvis en række kemikalier fra Kina, der bl.a. bruges i produktionen af farmaceutiske produkter.21

Kina er også den største producent og eksportør af en række kritiske råstoffer, som udgør en sårbarhed for europæisk og dansk økonomi.22 Det drejer sig bl.a. om produktion, forarbejdning og eksport af sjældne jordarter23, som bl.a. indgår i produktionen af vindmøller og elektroniske produkter.24 Kina producerer derudover størstedelen af verdens solcellepaneler og litiumion-batterier.25 Det giver Kina en helt central position i forhold til den grønne og digitale omstilling.

Både virksomheder og politiske beslutningstagere er de seneste år blevet opmærksomme på forsyningsrisikoen ved en høj koncentration af import af produktionsinput fra få lande og få leverandører. Spørgeskemabesvarelser fra medlemmer af Dansk Industri indikerer, at mange danske industrivirksomheder ønsker at reducere forsyningssårbarhederne ved at øge antallet af underleverandører i kølvandet på coronapandemien og krigen i Ukraine.26 Senest har Europa-Kommissionen også præsenteret en række tiltag, der bl.a. skal gøre EU-landene mindre afhængige af Kina, når det gælder kritiske råstoffer.27 Det skal bl.a. ske ved europæisk produktion af kritiske råstoffer. En etablering af europæisk produktion af kritiske råstoffer er imidlertid omkostningstung og vil tage flere år.

Figur 12

Halvfabrikata, kemikalier, maskiner og råstoffer udgør ca. halvdelen af produktkategorierne

Anm.:

Figuren viser antal produktkategorier, hvor 1) Kina er den største nettoeksportør, 2) Danmark er nettoimportør, og 3) nettoeksporten er koncentreret på få lande. Det vil sige produktkategorierne i feltet A i figur 12 øverst. Kina er inkl. Hongkong og Macao. Beregninger baseret på BACI International Trade Database at the Product-Level, HS17, for 2021, der indeholder 5.382 produktkategorier i alt.

Kilde:

Egne beregninger.

Litteratur

Abildgren, Kim (2018), Danmarks Nationalbank 1818-2018, Danmarks Nationalbank.

Apostolou, Apostolos, Alexander Al-Haschimi og Martino Ricci (2022), Financial risks in China’s corporate sector: real estate and beyond. ECB Economic Bulletin, nr. 2, marts.

Barcelona, William L, Danilo Cascaldi-Garcia, Jasper J. Hoek og Eva Van Leemput (2022), What Happens in China Does Not Stay in China, International Finance Discussion Papers 1360. Washington: Board of Governors of the Federal Reserve System, november.

Copestake, Alex, Melih Firat, Davide Furceri, and Chris Redl (2023), China spillovers: aggregate- and firm-level evidence, forestående, International Monetary Fund.

Danmarks Nationalbank (2003), Mona – en kvartalsvismodel af dansk økonomi.

Danmarks Nationalbank (2022), Krig i Ukraine dæmper væksten og øger priserne, Danmarks Nationalbank Analyse (Udsigter for dansk økonomi), nr. 5, marts.

Ellegaard, Bastian Emil (2022), Globaliseringen lider ingen nød i Danmark, DI Analyse, november.

European Commission (2022), EU strategic dependencies and capacities: second stage of in-depth reviews, Commission staff working document, februar.

European Commission (2023A), European Critical Raw Materials Act, marts.

European Commission (2023B), Study on the Critical Raw Materials for the EU 2023 – Final Report.

Furceri, Davide, João Tovar Jalles og Aleksandra Zdzienicka (2016), China spillovers: new evidence from time-varying estimates, IMF Spillover notes, nr. 8, november.

Global Projection Model Network (2023), The structure of the GPM++ model.

IMF (2023A), A rocky recovery, World Economic Outlook, april.

IMF (2023B), People’s Republic of China: 2022 article IV consultation, IMF Country Report, nr. 67, februar.

International Energy Agency (2022A), Global Supply Chains of EV Batteries, IEA, Paris.

International Energy Agency (2022B), Special Report on Solar PV Global Supply Chains, IEA, Paris.

Kharas, Homi (2010), The emerging middle class in developing countries, OECD Working Paper, nr. 285, januar.

Liu, Adam Y., Xiaojun Li og Songying Fang (2023), Unpacking “the west”: divergence and asymmetry in Chinese public attitudes towards Europe and the United States, Journal of Current Chinese Affairs, vol. 52(1), pp. 119-133.

Lodge, David, Ana-Simona Manu og Ine Van Robays (2022), The impact of Chinese macro risk shocks on global financial markets, ECB Financial Stability Review, maj.

Mwase, Nkunde, Papa N’Diaye, Hiroko Oura, Frantisek Ricka, Katsiaryna Svirydzenka, og Yuanyan Zhang (2016), Spillovers from China: financial channels, IMF Spillover notes, nr. 5, september.

Nellemann, Peter Beck og Karoline Garm Nissen (2016), Globale værdikæder, Danmarks Nationalbank (Kvartalsoversigt), marts.

OECD (2023), Raw materials critical for the green transition: Production, international trade and export restrictions, OECD Trade Policy Papers, nr. 269, april.

Slettvåg, Bjørnar K. (2014), Consequences of an abrupt slowdown in China’s property market, Norges Bank Commentaries, nr. 5, juni.

Sørensen, Allan (2017), Kinas store omstilling: Nu skal forbrugerne trække væksten, DI Insigt, november.

Sørensen, Allan og Bastian Emil Ellegaard (2023), Kinas økonomiske betydning for Danmark, DI Analyse, april.

U.S. Geological Survey (2023), Mineral commodity summaries 2023, USGS Numbered Series, January.

Zhang, Longmei (2016), Rebalancing in China – progress and prospects, IMF Working Paper, nr. 183, september.