Virksomhedernes indtjening og inflation

I begyndelsen af 2021 begyndte inflationen at stige kraftigt i en række lande, herunder også i Danmark. Selvom inflationen de seneste måneder er aftaget, er perioden 2021-23 karakteriseret ved en betydeligt højere inflation end de forudgående årtier. Den højere inflation afspejler bl.a. betydelige stigninger i priserne på en række råvarer, som har øget virksomhedernes omkostninger. På tværs af brancher har der derudover også været store forskelle i udviklingen i indtjeningen, imens lønomkostningerne generelt har udviklet sig mere afdæmpet.¹

Denne analyse ser på udvikling i indtjeningen i Danmark siden 2019 og belyser, om der er indikationer på, at den højere inflation ud over højere omkostninger også afspejler højere indtjening i virksomhederne. I euroområdet har det været anført, at virksomhederne i perioden med høj inflation satte priserne op med mere, end hvad stigningen i omkostninger umiddelbart ville tilsige, og dermed forøgede deres indtjening. Forøgelsen af indtjeningen i euroområdet skete i forbindelse med den usikkerhed om omkostningerne, som opstod i forbindelse med de store energiprisstigninger i kombination med stor efterspørgsel.²

Inflationen vurderes som regel på baggrund af udviklingen i forbrugerpriserne, HICP. Imidlertid er det ikke muligt på baggrund af data for forbrugerpriser at belyse, om en prisstigning afspejler, at virksomhederne har øgede omkostninger til løn og materialer, eller at de har øget deres indtjening. Denne sondring er derimod mulig ved at se på udviklingen i prisen på dansk værditilvækst opgjort ved basispriser, dvs. stigningstakten i deflatoren for bruttoværditilvæksten, BVT, som derfor anvendes som et mål for inflation i denne analyse, se boks 1.

BVT-deflatoren er forbundet med inflationen i HICP, se figur 1. Der er dog forskelle på de to opgørelsesmetoder, og fx vil stigende materialeomkostninger og stigende importpriser typisk give sig udslag i en stigning i HICP, men ikke nødvendigvis påvirke BVT-deflatoren, se boks 1.

Figur 1 viser, at BVT-deflatoren for dansk økonomi som helhed steg betydeligt i perioden 2021-22 med høj forbrugerprisinflation, mens den på det seneste er faldet kraftigt som følge af bl.a. faldende priser inden for energiforsyning. I store dele af økonomien har BVT-deflatoren dog samlet set udviklet sig mere moderat. Det kan illustreres ved at betragte de private byerhverv ekskl. forsyning og transport. De private byerhverv omfatter størstedelen af den private sektor, dog med undtagelse af råstofindvinding, landbrug og fiskeri.

Forskellen mellem deflatoren for de private byerhverv ekskl. forsyning og transport og deflatoren for den samlede økonomi understreger, at de store stigninger i BVT-deflatoren i høj grad er drevet af udvalgte brancher. Det drejer sig om transport, forsyning, råstofindvinding og landbrug, som er kendetegnet ved kun i beskedent omfang at afspejle indenlandske forhold, se også kapitel 2, Store forskelle i indtjening på tværs af brancher.

BVT-deflatoren kan opdeles i bidrag fra lønninger, indtjening i virksomhederne og skattebetalinger. I de private byerhverv ekskl. transport og forsyning faldt indtjeningen pr. produceret enhed svagt i 2021-22, hvor energipriserne steg kraftigt, se figur 2. Faldet skal ses i lyset af, at indtjeningen opgøres i kroner og derfor på langt sigt er moderat stigende som følge af den underliggende prisudvikling. Indtjeningen var først genoprettet i 1. kvt. 2023, hvilket formentligt hænger sammen med, at energipriserne begyndte at falde i oktober 2022. Derimod steg indtjeningen i økonomien som helhed i 2021-22. Det afspejler, at de brancher, hvor BVT-deflatoren som følge af globale forhold steg meget kraftigt, udgør en væsentlig del af dansk økonomi.³

Udviklingen er i tråd med historiske sammenhænge

Stigningen i indtjeningen i økonomien er overordnet set i tråd med det vanlige mønster i situationer med stigende energipriser. Det vanlige mønster kan analyseres på baggrund af estimater for, hvordan indtjeningen normalt reagerer på ændringer i olieprisen, se boks 2. Analysen peger på, at højere energipriser fører til midlertidige stigninger i den samlede indtjening pr. produceret enhed i Danmark. Det skal ses i lyset af, at produktion af råvarer indgår som en del af dansk økonomi. Når råvarepriserne stiger, er der derfor en del af økonomien, hvor indtjeningen naturligt vil stige.

Udviklingen i indtjeningen i de private byerhverv under ét ekskl. transport og forsyning er også i overensstemmelse med det vanlige mønster, se boks 2. Det skal ses i lyset af, at virksomhederne i disse erhverv anvender energi som input i produktionen. Når energipriserne stiger, svarer det således til en stigning i materialeomkostningerne, og derfor stiger produktionsomkostningerne. På kortere sigt kan virksomhederne tænkes at absorbere en del af de højere omkostninger i deres indtjening, som dermed falder. Det bekræfter analysen i boks 2, som også viser, at den negative effekt på indtjeningen typisk kun er til stede i ca. fire kvartaler, hvorefter faldet i indtjeningen er indhentet igen. Det er i tråd med genopretningen af indtjeningen pr. produceret enhed i 1. kvt. 2023, hvor energipriserne endvidere faldt, se figur 2.

Sammenligning med, hvordan indtjeningen historisk har reageret på ændringer i olieprisen, giver en idé om, hvad der kunne forventes i lyset af energiprisstigningerne gennem 2021 og 2022. En vurdering af den præcise størrelsesorden på udsving i priser og indtjening kræver imidlertid tidssvarende information om den nøjagtige størrelse på stødene til energipriserne. Analysen giver således ikke et klart svar på, hvorvidt indtjeningen i de private byerhverv ekskl. forsyning og transport kunne have været forventet at falde mere end det faktisk observerede i perioden med stigende energipriser. Hvis det faktiske fald i indtjeningen har været mindre end stigningen i energipriserne isoleret set ville tilsige, kan det bl.a. afspejle, at stærk efterspørgsel har understøttet salgspriserne i de private byerhverv.

Den samlede stigning i BVT-deflatoren og virksomhedernes indtjening dækker over betydelige forskelle på tværs af brancher, se figur 3. Figuren fokuserer på perioden 4. kvt. 2019 til 4. kvt. 2022, dvs. fra umiddelbart inden corona-pandemien, og indtil inflationen toppede i slutningen af 2022.⁴

Stærk indtjening i globale brancher

I brancherne råstofindvinding, forsyning og transport, hvor BVT-deflatoren steg meget kraftigt, gik stigningen primært til indtjening i virksomhederne. Deflatoren er dog faldet markant tilbage siden årsskiftet i alle tre brancher. De tre brancher er sammen med landbrug karakteriseret ved, at priserne i stort omfang bestemmes af udbud og efterspørgsel på globalt plan. Desuden har brancherne været præget af udbudsproblemer og i nogle tilfælde også kraftig stigning i efterspørgslen i forlængelse af pandemien.

Udfordringerne med øget efterspørgsel var fx store på mange råvaremarkeder. Her kunne udbuddet ikke på kort sigt tilpasse sig en øget global efterspørgsel, og råvarepriserne på verdensmarkedet steg derfor kraftigt. Danske virksomheder fulgte de højere verdensmarkedspriser, og indtjeningen pr. produceret enhed inden for fx råstofindvinding steg derfor betydeligt, se figur 3. Stigningen kan imidlertid ikke opfattes som en aktiv handling fra den enkelte producent af råstoffer med henblik på at øge indtjeningen, da virksomhederne har begrænsede muligheder for at fastsætte priserne ved handel på internationale børser.

Branchen forsyningsvirksomhed dækker også over en række aktiviteter, hvor priserne i høj grad er bestemt internationalt, fx el- og gasforsyning. I denne branche steg indtjeningen således også kraftigt, uden at det kan siges at afspejle en ændret tilgang til fastsættelse af priserne blandt producenterne. Det samme gør sig gældende i landbruget, hvor indtjeningen blev understøttet af globale prisstigninger på en lang række landbrugsprodukter.

Inden for søtransport afspejler fragtraterne også globale forhold, og for Danmarks vedkommende udgør søtransport en stor del af den samlede værdiskabelse i transportbranchen. Genåbningen af økonomierne i løbet af 2020 lagde et stort pres på kapaciteten i branchen, og da det ikke er realistisk på kort sigt at tilpasse flåden af fragtskibe til en kraftig uventet stigning i efterspørgslen, medførte det en stor stigning i fragtraterne.

For både transport og forsyning er de meget store stigninger i BVT-deflatoren blevet delvist reverseret i 2023, mens deflatoren for landbrugets vedkommende nu ligefrem er under niveauet fra 4. kvt. 2019, se figur 4. Faldene afspejler, at priserne på en lang række råvarer er faldet betydeligt, ligesom fragtraterne er tilbage på niveauet fra før pandemien. I fravær af nye uventede begivenheder er der således udsigt til, at indtjeningen i disse brancher fremadrettet vil være på et mere moderat niveau. Dette ændrer dog ikke på, at nogle virksomheder i udvalgte brancher i perioden med høj inflation opnåede en meget høj indtjening.

Ikke entydig udvikling i indtjening i øvrige brancher

I de private byerhverv ekskl. forsyning og transport steg BVT-deflatoren med 4,4 pct. fra 4. kvt. 2019 til 4. kvt. 2022, svarende til en årsstigningstakt på 1,4 pct. I de første to kvartaler af 2023, hvor inflationen samlet set er aftaget, steg deflatoren dog med 3,1 pct. På tværs af de private byerhverv har der været store forskelle. For eksempel steg BVT-deflatoren betydeligt i handel og restauration, mens den faldt i industrien. Forskellene kan afspejle branchespecifikke udbuds- og efterspørgselsforhold, forskelle i produktionsstrukturer og forbrug af råvarer i produktionen samt forskelle i konkurrencesituationen.

Industrien er et eksempel på en branche i de private byerhverv, hvor BVT-deflatoren har udviklet sig svagt. Fra 4. kvt. 2019 til 4. kvt. 2022 faldt den med ca. 19 pct., hvilket afspejler omtrent lige store negative bidrag fra løn og indtjening. Faldet i BVT-deflatoren er usædvanligt i et længere perspektiv. Det afspejler til dels en svag prisudvikling i medicinalindustrien, hvor BVT-deflatoren faldt med 10,0 pct. i 2021 og 30,7 pct. i 2022.⁵ For den øvrige industri faldt BVT-deflatoren med 4,8 pct. i 2021 og 0,5 pct. i 2022. Industrien er kendetegnet ved, at energi, råvarer og transport, hvor priserne steg markant, indgår som et væsentligt input i produktionen.

I den del af de private byerhverv, der udgøres af handel og restauration mv., steg BVT-deflatoren med 29 pct. fra 4. kvt. 2019 til 4. kvt. 2022. Heraf gik lidt over halvdelen til øget indtjening, mens resten gik til løn. Branchen dækker både over detail- og engroshandel samt hotel- og restaurationsvirksomhed, og der er derfor en række forhold, der kan have drevet prisudviklingen. For eksempel kan en stor efterspørgsel inden for hoteller og restauranter efter perioden med nedlukninger have understøttet udviklingen i forbrugerpriserne. Det skal også ses i lyset af, at det på kort sigt er vanskeligt at øge kapaciteten i branchen.

Danmarks Statistik vurderer, at data for nuværende er for usikre til at opgøre tal for udviklingen i deflatoren opdelt på mere specifikke brancher end dem, der er angivet i figur 3. Det er dermed ikke muligt at se på fx restauranter for sig for derved at kortlægge den observerede stigning nærmere.⁶ Siden 4. kvt. 2022 har der været et lille fald i deflatoren for handel og restauration mv. Det kan afspejle, at situationen i branchen er ved at normalisere sig, i takt med at nedlukningerne er kommet mere på afstand.

Byggeriet har også været karakteriseret ved en betydelig stigning i BVT-deflatoren, som i høj grad er gået til indtjening. Her kan stor efterspørgsel efter boligforbedringer i lyset af nedlukningerne have bidraget til en ekstraordinær udvikling. Boliginvesteringerne er dog efterfølgende faldet betydeligt tilbage. I kultur og fritid, erhvervsservice samt information og kommunikation har stigningen i BVT-deflatoren ligget mellem den observerede udvikling i henholdsvis industrien og handel og restauration. En nærmere gennemgang af de enkelte brancher ligger imidlertid uden for rammerne af denne analyse.

Større indtjening og højere priser kan bl.a. skyldes, at virksomhederne øger deres avanceprocenter. Avanceprocenterne er et udtryk for, hvor meget virksomhedens salgspris overstiger dens omkostninger ved at producere en ekstra vare eller tjeneste. Se også boks 3 for en forklaring af begreber og centrale sammenhæng, der anvendes i dette kapitel. Øgede avanceprocenter kan fx afspejle, at virksomheders markedsmagt er styrket som følge af svagere konkurrence, eller at forbrugerne er blevet mindre følsomme over for ændringer i priser. En fastholdt avanceprocent kan omvendt fortolkes, som at virksomhedernes markedsmagt ikke har ændret sig. Højere avanceprocenter kan foruden højere inflation også føre til et samfundsøkonomisk tab i form af bl.a. lavere forbrug og beskæftigelse. 

Udviklingen i indtjeningen kan betragtes som en indikator for, hvorvidt virksomhederne har øget deres markedsmagt. Lignende analyser af udviklingen i indtjeningen er også foretaget for en række andre lande.⁷ Det skyldes bl.a., at indtjeningen kan beregnes på baggrund af kvartalsvist, tidssvarende data, hvorimod beregningen af faktiske avanceprocenter kræver adgang til data, der ofte kun er tilgængeligt med forsinkelse. Udviklingen i indtjening bør dog fortolkes med forsigtighed, da der langt fra er 1:1-sammenhæng mellem indtjening og avanceprocenter, se fx Colonna mfl. (2023). Stigende indtjening kan afspejle, at avanceprocenterne er steget, men det er teoretisk set ikke umuligt, at indtjeningen stiger, samtidig med at avanceprocenterne er konstante eller endda falder.

Illustration af sammenhæng mellem avanceprocenter og indtjening – et eksempel

For at se nærmere på sammenhængen mellem indtjening og avanceprocenter gennemgås tre eksempler på, hvordan disse størrelser kan udvikle sig som følge af en stigning i materialeomkostningerne. I første omgang betragtes en situation med uændrede efterspørgselsforhold, dvs. hvor stort et forbrug husholdningerne ønsker at have, og hvordan de reagerer på ændringer i priserne. Efterfølgende diskuteres det, hvilken rolle ændringer i efterspørgselsforholdene spiller. 

Sammenhængen mellem avanceprocenter og de forskellige bidrag til BVT-deflatoren er illustreret i figur 5. Venstre søjle angiver en situation, hvor en virksomhed i udgangspunktet omsætter for 200 kr., hvoraf den har udgifter til materialer for 100 kr. Der skabes dermed en BVT på 100 kr. Heraf antages de 60 kr. at gå til aflønning af arbejdskraftinputtet i produktionen, og de resterende 40 kr. til indtjening til virksomheden. Det giver en avanceprocent på 25, der beregnes som indtjeningens (40 kr.) andel af de samlede udgifter til materialer og arbejdskraft (100 kr. + 60 kr.).

Nu belyses den mulige tilpasning til en situation, hvor omkostningerne til forbrug af energi i produktionen stiger, fx som følge af højere priser på elektricitet eller brændstof. Konkret antages det, at (enheds)prisen på materialer stiger, således at materialeomkostningerne samlet øges med 50 kr. Lønningerne antages derimod at være upåvirkede. Alt andet lige fører de højere materialeomkostninger til, at virksomhedens gennemsnitlige omkostninger stiger. Under nogle antagelser vil omkostningen ved at producere én ekstra enhed stige en-til-en med de gennemsnitlige omkostninger.⁸ Da avanceprocenten angiver den relative forskel på virksomhedens salgspris og dens omkostning ved produktionen af én ekstra enhed, betyder det, at indtjeningen i kr. pr. produceret enhed stiger for en uændret avanceprocent.

På baggrund af stigningen i produktionsomkostningerne betragtes tre mulige scenarier for, hvordan virksomhederne reagerer. De tre scenarier er illustreret ved de tre søjler til højre for den stiplede linje i figur 5.

Scenarie 1) Virksomheden forhøjer salgsprisen, så indtjeningen i kr. pr. produceret enhed er uændret. I denne situation er BVT uændret, og den samlede omsætning stiger til 250 kr., som illustreret i søjle 2. Bemærk, at avanceprocenten i denne situation falder til 19, og at virksomhedens adfærd dermed bidrager til at dæmpe prispresset fra de øgede omkostninger. En reduktion i avanceprocenten vil dog ofte ikke umiddelbart være forenelig med uændrede konkurrenceforhold for virksomhederne.

Scenarie 2) Virksomhedens avanceprocenter holdes konstante, hvorfor salgsprisen stiger på grund af øgede omkostninger. I denne situation fastholdes avanceprocenten på 25. Da omkostningerne, som avancerne sættes på baggrund af, er steget, er indtjeningen imidlertid også steget og vil i eksemplet være 52 kr. BVT stiger dermed til 112 kr., og BVT-deflatoren stiger med 12 pct., som illustreret i søjle 3. Stigningen i indtjeningen fører til et inflationært pres, men det skyldes ikke, at virksomhederne har fået mere markedsmagt og derved forhøjet deres avanceprocenter.

Scenarie 3) Salgsprisen og indtjeningen stiger, men virksomhedens avanceprocenter falder. Der kan også tænkes en situation, hvor indtjeningen stiger, samtidig med at avanceprocenten falder. Det er illustreret i søjle 3. I dette scenarie stiger indtjeningen til 45 kr., BVT-deflatoren stiger med 5 pct., men avanceprocenten falder til 21. Faldet i avanceprocenterne bidrager til at dæmpe det inflationære pres, på trods af at indtjeningen stiger. Et fald i avanceprocenterne kan skyldes, at gennemslaget fra øgede omkostninger ved produktionen er trægt, men på langt sigt vil det for uændrede konkurrence- og efterspørgselsforhold forventes, at avanceprocenten går tilbage til 25.

Efterspørgslen spiller også en rolle for priser og avanceprocenter

En række studier har fremhævet, at den høje inflation gennem 2021-22 ikke kun var drevet af øgede materialeomkostninger til produktionen, men i høj grad også af øget efterspørgsel.⁹ Efterspørgslen afspejler både, hvor stort et forbrug husholdningerne ønsker at have, og hvordan de reagerer på ændringer i priserne. Begge forhold kan have spillet en rolle for stigningen i inflationen. Dog har de forskellig betydning for virksomhedernes indtjening og avanceprocenter samt for gennemslaget fra øgede omkostninger til priser.

I en situation, hvor forbrugerne bliver mindre tilbøjelige til at mindske deres forbrug eller skifte til en konkurrerende virksomheds varer og tjenester, på trods af at priserne stiger, vil virksomhedernes markedsmagt stige. Virksomhederne vil derfor kunne øge deres indtjening og avanceprocenter. I relation til eksemplerne i figur 5 betyder det samtidig, at gennemslaget fra øgede omkostninger til priserne alt andet lige bliver højere under højere avanceprocenter.

Situationen er anderledes, når husholdningerne ønsker at øge deres samlede forbrug, men fastholder deres reaktion på prisændringer. Når reaktionen på prisændringer ikke ændrer sig, ændrer virksomhedernes markedsmagt og dermed avanceprocenterne sig som udgangspunkt heller ikke. Den øgede efterspørgsel fører dog til, at virksomhederne producerer mere, hvilket ofte vil føre til øgede omkostninger til den sidst producerede vare. Øgede omkostninger til den sidst producerede vare kan afspejle, at den ekstra produktion fx belaster produktionsapparatet med stigende intensitet. Kapacitetsbegrænsninger kan endvidere gøre det vanskeligt at udvide produktionen, så omkostningerne herved bliver meget høje. En stigning i efterspørgslen vil derfor kunne medføre en stigning i salgspriserne og dermed inflationen og samtidig påvirke virksomhedernes indtjening, selv hvis virksomhederne ikke ændrer deres avanceprocenter.

Genopretning af indkomstfordeling kan ligne en midlertidig løn-pris-spiral

Det illustrative eksempel ovenfor, hvor stigningen i materialeomkostningerne øger indtjeningen for fastholdte avanceprocenter, indebærer, at lønkvoten, dvs. arbejdskraftens andel af BVT, falder. Lønkvoten afhænger generelt af en række forhold, bl.a. strukturerne på arbejdsmarkedet og lønmodtagernes forhandlingsposition. Under forudsætning af at disse forhold ikke har ændret sig, kan det derfor tænkes, at fordelingen af BVT mellem løn og indtjening finder tilbage til udgangspunktet, så faldet i lønkvoten genoprettes. For fastholdte avanceprocenter indebærer genopretningen af lønkvoten yderligere prisstigninger, og dynamikken kan minde om en midlertidig løn-pris-spiral.

I eksemplet i figur 5, hvor virksomhedens adfærdsmønster ikke ændrer sig, og hvor avanceprocenten derfor holdes fast på 25 pct., fører de øgede materialeomkostninger til, at indtjeningen stiger til 52 kr. For uændret løn betyder det, at lønkvoten i BVT falder fra 60 til 54 pct., jf. søjle 2 i figur 6. Arbejdstagerne kan nu forsøge at genvinde deres andel af indkomsten. For at opnå en lønandel på 60 pct. i en situation, hvor indtjeningen er 52 kr., kræver det, at lønnen stiger til 78 kr., som illustreret i søjle 3. Stigningen i lønnen bevirker dog, at virksomhedens omkostninger stiger. For fastholdt avanceprocent sættes prisen derfor op, og indtjeningen øges igen, nu til 57 kr. Den nye stigning i indtjeningen fører efterfølgende til, at arbejdstagerne igen må forsøge at hæve lønnen for at få lønkvoten tilbage på 60 pct. Med en indtjening på 57 kr. kræver det, at lønnen stiger til 86 kr., som i søjle 4.

Processen med løn- og prisstigninger kan fortsætte, indtil der findes en ny ligevægt, hvor lønkvoten er genoprettet, og avanceprocenten er uændret. Den nye ligevægt er illustreret i søjle 5. Her deler arbejdstagerne og virksomhedsejerne indkomsten på præcis samme måde, som inden materialeomkostningerne steg (søjle 1). Stigningen i materialeomkostninger har dog ikke kun bevirket, at salgsprisen steg med 50 kr., men 100 kr. De ekstra 50 kr. afspejler en monopolistisk konkurrencesituation, hvor virksomhedsejerne får en andel af overskuddet fra produktionen, i kombination med en kamp om indkomstfordelingen, hvor arbejdstagerne fastholder deres andel.¹⁰ Selvom tilpasningen kan ligne en midlertidig løn-pris-spiral, vil en egentlig spiral imidlertid kun kunne opstå, hvis der sker et skred i de langsigtede inflationsforventninger blandt husholdninger og virksomheder.

Efterspørgselsforholdene spiller også en rolle for tilpasningen til den nye ligevægt. I tilfælde af at forbrugerne er blevet mindre tilbøjelige til at mindske deres forbrug eller skifte til en konkurrerende virksomheds varer og tjenester som reaktion på øgede priser, kan avanceprocenterne stige på langt sigt. Det fører til, at virksomhedernes markedsmagt øges, og dermed at indtjeningens andel af BVT stiger. Såfremt den øgede efterspørgsel gennem 2021-22 ikke afspejler ændret reaktion på prisændringer, men blot højere ønsket forbrug, vil det dog som udgangspunkt ikke ændre på indkomstfordelingen på langt sigt.

Hvor hurtigt økonomien tilpasser sig til den nye ligevægt, afhænger af, hvor hurtigt priserne og lønningerne reagerer.¹¹ Prisernes reaktion kan afspejle stødets størrelse, idet der er indikationer på, at virksomhederne typisk ændrer priserne mere hyppigt i tilfælde af store stød.¹² Lønningernes reaktion afhænger i høj grad af strukturerne på arbejdsmarkedet.

Internationale studier af avanceprocenter giver ikke entydigt billede

Tilgangen i denne analyse gør det ikke muligt at afgøre, i hvilket omfang scenarie 1, 2 og 3 har været det dominerende i de enkelte brancher siden 2019. Internationale studier har på baggrund af tidssvarende virksomhedsdata analyseret udviklingen i avanceprocenter og finder blandede resultater.¹³

De internationale studier finder for Tyskland, Italien og Australien, at avanceprocenterne ikke synes at kunne forklare den højere inflation generelt, når der ses bort fra de globale brancher som råstofindvinding. Der er dog indikationer på, at virksomhedernes adfærd i specifikke brancher, hvor konkurrencen er mindre global, kan have bidraget til at øge inflationen. For USA er der omvendt evidens for, at stigende avanceprocenter bidrog betydeligt til stigningen i inflationen i 2020-21. Der er dog også indikationer på, at de øgede avanceprocenter i USA i et vist omfang afspejlede, at virksomhederne satte priserne op i forventning om stigende fremtidige omkostninger snarere end svækket konkurrence.

Stabil fordeling mellem løn og indtjening fremadrettet

Fra 2021 til 2022 steg indtjeningens andel af BVT for økonomien som helhed og lå i 3. kvt. 2022 omkring 43 pct.¹⁴ Efterfølgende er indtjeningens andel dog faldet til omkring 37 pct., hvilket omtrent svarer til niveauet fra før corona-pandemien, se figur 7. Udviklingen afspejler i høj grad de globale brancher, hvor der har været meget store udsving i indtjeningen de seneste år. For de private byerhverv ekskl. forsyning og transport har andelene, der gik til henholdsvis indtjening og løn, udviklet sig mere stabilt. 

Den fremadrettede udvikling afhænger af en række forhold, herunder udviklingen i avanceprocenterne. En række internationale studier dokumenterer, at virksomheders markedsmagt de sidste mange årtier er steget, samtidig med at lønkvoten er faldet på tværs af lande.¹⁵ For Danmark finder De Økonomiske Råd (2022) en stigning i virksomhedernes avanceprocenter fra 2000 til 2018. Pedersen mfl. (2019) finder imidlertid, at lønkvoten ikke på samme vis som i andre lande er faldet i Danmark, når der korrigeres for danske virksomheders handel og produktion i udlandet.

Nationalbanken skønner, at lønningernes og indtjeningens andel af BVT i 2023-25 vil stabilisere sig omkring de historiske niveauer. Skønnet afspejler bl.a., at lønningerne skønnes at stige, og at virksomhedernes indtjening i særlige brancher såsom råstofvinding og forsyning, hvor den er steget meget, skønnes at falde. Reverseringen er allerede i betydeligt omfang indtruffet, fx i forsyningsbranchen, hvor indtjeningen er faldet markant i 2. kvt. 2023.

Arce, Oscar, Elke Hahn og Gerrit Koester (2023), How tit-for-tat inflation can make everyone poorer, The ECB blog, marts.

Bobeica, Elena, Matteo Cicarelli og Isabel Vansteenkiste (2019), The link between labor costs and price inflation in the euro area, ECB working paper, nr. 2235.

Colonna, Fabrizio, Roberto Torrini og Eliana Viviano (2023), The Profit Share and Firm Mark-Up: How To Interpret Them?, Questioni di Economia e Finanza (Occasional Papers), nr. 770, maj.  

De Økonomiske Råd (2023), Udviklingen i danske virksomheders markedsmagt, Produktivitet, kapitel III.

ECB (2023), How have unit profits contributed to the recent strengthening of euro area domestic price pressures?, ECB Economic Bulletin, nr. 4, boks 3.

Glover, Andrew, José Mustre-del-Río og Alice Ende-Becker (2023), How Much Have Record Corporate Profits Contributed to Recent Inflation?, Federal Reserve Bank of Kansas City, Economic Review, First Quarter 2023.

Hansen, Niels-Jakob, Frederik Toscani og Jing Zhou (2023), Euro Area Inflation after the Pandemic and Energy Shock: Import Prices, Profits and Wages, IMF Working Papers, nr. 2023/131, 23. juni.

Hansen, Nicolaj Mose Dreisig og Rasmus Mose Jensen (2023), Lønstigninger forlænger periode med høj kerneinflation, Danmarks Nationalbank Analyse, nr. 11, september.

Harr, Thomas og Morten Spange (2023), Inflation – hvorfor steg den, og hvad kommer til at drive den fremadrettet?, Danmarks Nationalbank Economic Memo, nr. 3, februar.

Haskel, Jonathan (2023), What’s driving inflation: wages, profits or energy prices?, tale ved The Peterson Institute for International Economics, Washington DC, maj.

IMF (2019), The Rise of Corporate Market Power and Its Macroeconomic Effects, World Economic Outlook, april, kapitel 3.

Känzig, Diego R. (2021), The Macroeconomic Effects of Oil Supply News: Evidence from OPEC Announcements, American Economic Review, 111 (4).

Lagarde, Christine (2023), The path ahead, tale ved The ECB and Its Watchers XXII conference, marts.

Lorenzoni, Guido og Iván Werning (2023a), Inflation Is Conflict, NBER Working Paper, nr. w31099, juni.

Lorenzoni, Guido og Iván Werning (2023b), Wage Price Spirals, Teknisk Rapport.

Pedersen, Erik Haller, Adrian Michael Bay Schmith og Rasmus Rold Sørensen (2019), Globalisering påvirker mål for lønkonkurrenceevne, Danmarks Nationalbank Analyse, nr. 27, december.

Reserve Bank of Australia (2023), Have Business Profits Contributed to Inflation?, boks B i Statement on Monetary Policy, maj.

Schnabel, Isabel (2022), The globalization of inflation, tale ved en konference organiseret af Österreichische Vereinigung für Finanzanalyse und Asset Management, maj.