Færre barrierer i EU’s indre marked kan øge dansk velstand

EU’s indre marked har siden den formelle etablering i 1993 været en drivkraft for økonomisk integration i Europa. Ved toldunionen i 1968 blev toldsatser mellem medlemslandene fjernet, og siden er tekniske handelshindringer gradvist reduceret gennem fælles standarder og regulering. Den frie bevægelighed for varer, arbejdskraft, tjenesteydelser og kapital har samlet set bidraget til at skabe et fælles økonomisk rum, der har fremmet vækst på tværs af medlemslandene.¹

Flere analyser peger på, at Danmark som en lille, åben økonomi, har haft særlig stor gevinst af det indre marked.² Adgangen til et væsentligt større marked med over 450 millioner forbrugere har styrket eksporten, øget konkurrenceevnen og skabt vækst og arbejdspladser i Danmark.

I 2024 eksporterede danske virksomheder varer og tjenester til det indre marked for 869 mia. kr., svarende til ca. 42 pct. af den samlede danske eksport.³ Det gør EU til Danmarks største eksportmarked. I 2024 gik ca. 45 pct. af den samlede danske vareeksport og knap 38 pct. af den samlede tjenesteeksport til EU, se figur 1.

Det indre marked har ligeledes bidraget til et markant løft i EU’s samlede BNP. Europa-Kommissionen anslog i 2018, at de økonomiske gevinster ved det indre marked svarede til knap 9 pct. af EU’s BNP. Andre empiriske studier peger på gevinster i størrelsesordenen 3-20 pct. af EU’s BNP, afhængigt af beregningsmetode og antagelser.⁴

Der er tegn på, at den økonomiske integration i EU er blevet styrket siden etableringen af det indre marked. EU-landene handler i stigende grad med hinanden frem for internt i egne økonomier. Varehandlen mellem EU-landene er steget fra at svare til 20 pct. af den samlede indenlandske varehandel i 1995 til godt 30 pct. i 2020, se figur 2.⁵ Stigningen kan bl.a. afspejle færre barrierer mellem lande, ligesom EU’s udvidelser har bidraget til øget udnyttelse af komparative fordele blandt lande med forskellige økonomiske strukturer.⁶

Udviklingen har dog været mindre udtalt for tjenesteydelser. Grænseoverskridende handel med tjenester udgør kun knap 10 pct. af den samlede indenlandske tjenestehandel, se figur 2. I et vist omfang er det forventeligt, at tjenesteydelser handles mindre på tværs af grænser, da de ofte kræver fysisk tilstedeværelse. Det kan dog også afspejle, at barriererne i det indre marked for tjenester i vid udstrækning har været uændrede over en længere årrække.⁷

På trods af betydelige fremskridt fungerer EU’s indre marked fortsat ikke som én fuldt integreret økonomisk enhed. Det bliver særligt tydeligt, når samhandlen mellem medlemslandene sammenlignes med den mellem delstaterne i USA.⁸ I 2023 udgjorde den interne varehandel i EU omkring 25 pct. af samlet BNP, mens den i USA lå på 35 pct., se figur 3. Det indikerer, at den økonomiske aktivitet i EU i højere grad er nationalt forankret sammenlignet med de amerikanske delstater.

Forskellen i den interne varehandel som andel af BNP mellem EU og USA er imidlertid aftaget i de seneste år. I EU er den interne handel vokset hurtigere end BNP, hvilket bl.a. afspejler, at økonomien er blevet mere åben. I USA er andelen derimod faldet, bl.a. som følge af en strukturel omlægning, hvor tjenesteydelser udgør en stadig større andel af økonomien. På trods af denne konvergens er forskellen fortsat markant og peger på et potentiale for styrke samhandel i EU.

Handelsbarrierer i EU kan kvantificeres ved at sammenligne intern og grænseoverskridende handel med en strukturel gravitationsmodel

Forskellen i graden af økonomisk integration mellem EU og USA indikerer, at der eksisterer usynlige barrierer for handel inden for EU, der kan hæmme det indre markeds funktion, selvom toldsatser og formelle restriktioner i vid udstrækning er afskaffet. Barriererne kan være i form af tekniske standarder, nationale særregler eller administrative krav, som gør det sværere at handle på tværs af grænser. Mange af disse barrierer er ikke udtryk for modstand mod samhandel, men afspejler nationale præferencer og politiske hensyn, fx til fødevaresikkerhed, sundhed eller miljø.

For at belyse omfanget af skjulte barrierer mellem EU-lande anvendes en strukturel gravitationsmodel. Data viser, at alle EU-lande handler langt mere med sig selv end med andre EU-lande, se figur 2. Det kan dog skyldes forhold som geografisk afstand, fælles sprog og landespecifikke karakteristika. Gravitationsmodellen gør det muligt at kontrollere for sådanne faktorer og estimere den del af forskellen, der alene skyldes, at handlen foregår på tværs af landegrænser.⁹ Selvom der i modellen tages højde for sprogforskelle, og sprog derfor ikke indgår i estimeringen af de implicitte handelsbarrierer, kan sprog fortsat udgøre en praktisk udfordring for integrationen i EU, hvor den sproglige diversitet er markant større end i fx USA. Se boks 1 for en nærmere beskrivelse af modellen og det anvendte datagrundlag.

Modelberegninger peger på fortsat betydelige handelsbarrierer mellem EU-landene

Beregninger fra den strukturelle gravitationsmodel indikerer, at der fortsat er betydelige handelsomkostninger forbundet med samhandlen mellem EU-landene både for varer og tjenesteydelser. I 2020 svarede de beregnede handelsbarrierer for varer i gennemsnit til en toldsats på omkring 50 pct., se figur 4.¹⁰ Disse modelresultater kan tolkes som udtryk for barrierer, der begrænser handel mellem EU-lande ud over forhold som fx afstand eller sprogforskelle.

For tjenesteydelser er de estimerede handelsomkostninger markant højere og svarer til en gennemsnitlig toldsats på knap 110 pct., når der ses bort fra offentlige tjenester som administration, forsvar og sundhed, der ikke handles på tværs af landegrænser, se figur 5. Det vidner om, at det indre marked for tjenester fortsat er mindre integreret end for varer. For begge områder dækker gennemsnitstallene dog over stor variation på tværs af sektorer.

De beregnede barrierer er identiske på tværs af lande inden for samme sektor, hvilket følger af modellens specifikation. Resultaterne skal derfor fortolkes som et gennemsnitligt niveau for sektorspecifikke barrierer i det indre marked. I praksis kan de faktiske barrierer dog variere mellem virksomheder og lande, afhængigt af fx administrativ praksis og implementering af EU-regulering.

Modelberegningerne er følsomme over for størrelsen af handelselasticiteter, men på linje med internationale studier

Modelberegningerne skal fortolkes med forsigtighed, da flere metodiske forhold kan påvirke estimaterne. De beregnede handelsbarrierer er forskellen mellem grænseoverskridende og indenlandsk handel, som ikke kan forklares af sprogforskelle, afstand og landespecifikke karakteristika. De kan omfatte regulatoriske krav og nationale særregler, men også kulturbetingede præferencer samt forskelle i produktions- og distributionsstrukturer mellem lande. De bør derfor ses som et øvre skøn for de handelsbarrierer, der kan reduceres ved politisk handling.

Modelberegninger er følsomme over for antagelserne om handelselasticiteterne, som varierer betydeligt i empiriske studier, grundet forskelle i datakilder, estimeringsmetoder, tidsperioder og graden af sektoropdeling.¹¹ Valget af de sektorspecifikke elasticiteter har stor betydning for modellens resultater, som kan variere markant, se figur 6.

Tilsvarende kan datagrundlaget ligeledes have betydning for resultaterne. Modelberegninger baseret på aggregerede handelsdata kan overse vigtige variationer på sektorniveau og kan dermed undervurdere omfanget af handelsbarrierer.¹² Denne analyse anvender sektorspecifikke data, og resultaterne ligger på linje med tilsvarende studier, se figur 7.

Variationerne i de beregnede handelsbarrierer på tværs af vare- og tjenestesektorer er i overensstemmelse med litteraturen. Flere studier peger på, at de højeste interne handelsbarrierer for varer findes inden for landbrug og fødevarer, mens barriererne for tjenester er størst i byggesektoren og lavest i brancher som detailhandel, engroshandel og transport.¹³

Barriererne i modellen afspejler ikke kun barrierer i det endelige salg til forbrugerne, da beregningerne inkluderer transaktioner i forskellige led af produktionskæden. Dertil kommer, at input-output-tabeller registrerer handel efter økonomisk funktion frem for produktets karakter, hvilket betyder, at aktiviteter relateret til den samme vare kan fremgå i flere sektorer. Eksempelvis registreres lægemidler, der eksporteres direkte af producenter, typisk under fremstillingssektoren, mens parallelhandel via grossister registreres under engroshandel. Det kan medføre, at den faktiske grænseoverskridende handel i visse sektorer undervurderes i data, hvilket potentielt kan føre til højere estimerede barrierer. Det kan være tilfældet for de estimerede handelsbarrierer for fx farmaceutiske produkter, som kan fremstå relativt høje i lyset af, at medicin godkendes centralt i EU via Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. Europa-Kommissionen fremhæver dog, at det indre marked for farmaceutiske produkter er præget af fragmentering, idet medlemslande stadig kan kræve en national markedsføringstilladelse som supplement.¹⁴ Det kan forlænge den samlede godkendelsesproces og udskyde produktets markedsintroduktion i de enkelte lande – forhold, der kan betegnes som handelsbarrierer.

Varierende implementering af EU-regler udgør en barriere i det indre marked

En af de væsentligste årsager til barrierer i det indre marked er divergerende implementering af EU-regler. Det gælder både for varer og tjenesteydelser. Der er ellers sket betydelige fremskridt i integrationen af varemarkedet, hvor det i princippet er muligt at handle frit på tværs af grænser. I dag er 82 pct. af de produkter, der handles i det indre marked, omfattet af harmoniserede regler, mens de resterende 18 pct. falder ind under princippet om gensidig anerkendelse.¹⁵

Selv på områder med harmoniseret lovgivning kan forskelle i national implementering og tilsyn skabe betydelige hindringer. Det gælder især, når reglerne vedtages som direktiver, da de kræver national lovgivning, i modsætning til forordninger, der har direkte retsvirkning i medlemslandene.¹⁶ Direktiver og minimumsharmonisering giver muligheder for, at medlemsstaterne kan indføre strengere krav end fælles EU-standarder – en praksis kendt som gold-plating, hvilket kan øge kompleksiteten og skabe unødvendige byrder for virksomheder. En rundspørge fra Dansk Industri i 2022 viser, at 62 pct. af eksportvirksomheder oplever, at fælles EU-regler anvendes, håndhæves eller fortolkes forskelligt på tværs af medlemslandene.¹⁷

På områder med princippet om gensidig anerkendelse kan nationale særregler også udgøre væsentlige barrierer. Disse regler begrundes typisk med hensyn til sundhed, sikkerhed eller miljø og kan føre til forskellige nationale krav, som i nogle tilfælde kan være indbyrdes modstridende.¹⁸

Selvom nationale forskelle i anvendelse og fortolkning af EU-regler skaber barrierer for samhandel, er de som udgangspunkt lovlige i henhold til EU-retten og udspringer ofte af politiske prioriteringer. De kan være velbegrundede og legitime, men bidrager til fragmenteringen i det indre marked. Se boks 2 for konkrete eksempler på, hvordan sådanne barrierer udmønter sig i praksis på tværs af sektorer.

Ifølge modelberegninger er dansk vareeksport relativt mere eksponeret over for de høje handelsbarrierer end tjenesteeksporten

Den specifikke eksponering af et lands eksport over for de gennemsnitlige handelsbarrierer afhænger af to forhold: størrelsen af barriererne i de enkelte sektorer og landets eksportsammensætning. Ved at vægte hvert EU-lands sektorspecifikke eksportandele med de estimerede barrierer fremgår det, at Danmark har en relativt høj eksponering på vareområdet. Det skyldes bl.a., at en stor del af dansk vareeksport er koncentreret i sektorer som landbrug, fødevarer og farmaceutiske produkter, hvor barriererne er blandt de højeste, se figur 8. Det betyder, at danske virksomheder i gennemsnit står over for højere handelsomkostninger ved vareeksport til andre EU-lande.

Omvendt viser modelberegningerne, at dansk tjenesteeksport er blandt de mindst påvirkede af interne barrierer, se figur 9. Det afspejler, at Danmark har en relativt stor andel af tjenesteeksport inden for sektorer, hvor de estimerede barrierer er lave. Det gælder fx detailhandel, som udgør 23 pct. af dansk eksport af tjenesteydelser til de øvrige EU-lande.¹⁹ Til sammenligning udgør detailhandel i gennemsnit 14 pct. af tjenesteeksporten i EU. Søtransport, som også har lave barrierer, udgør ligeledes en væsentlig andel af dansk tjenesteeksport.

Det er imidlertid vigtigt at understrege, at den høje eksponering på vareområdet ikke nødvendigvis indebærer en negativ konsekvens for dansk eksport. Tværtimod kan det afspejle, at dansk eksport i disse sektorer varetages af store og internationalt konkurrencedygtige virksomheder, som har kapacitet til at håndtere barriererne.²⁰ For sådanne virksomheder kan de marginale handelsomkostninger være lavere end det sektorspecifikke gennemsnit, som modellen estimerer. Eksportens koncentration i sektorer med høje barrierer kan dermed også være udtryk for specialisering og styrkepositioner.

EU’s interne handelsbarrierer er højere end i USA og Canada

Det er relevant at inddrage en international sammenligning for at vurdere størrelsesordenen af de beregnede handelsbarrierer mellem EU-landene. USA og Canada udgør to oplagte referencepunkter, da de, ligesom EU, er karakteriseret ved et fælles marked, hvor de enkelte delstater og provinser har betydelig selvbestemmelse, herunder på områder som regulering og erhvervslovgivning.²¹ Det gør dem sammenlignelige med EU, hvor medlemslandene ligeledes har nationale kompetencer på en række områder. Samtidig har både USA og Canada forfatningsmæssige bestemmelser, som forbyder handelshindringer mellem delstater og provinser, ligesom det er tilfældet i EU-traktaterne. Det er dog vigtigt at anerkende, at EU adskiller sig fundamentalt fra USA og Canada ved ikke at være en føderation, hvilket i praksis kan begrænse mulighederne for at gennemføre ensartet regulering og hurtig implementering i samme omfang som i de to lande.

USA, Canada og EU har alle betydelige handelsfriktioner, som ikke kan forklares af forhold såsom afstand, fælles sprog og landespecifikke karakteristika, viser modelberegninger baseret på den strukturelle gravitationsmodel beskrevet i boks 1. Samtidig fremgår det, at barriererne er markant højere i EU end i både USA og Canada. De beregnede handelsbarrierer for varer svarede i 2017 til en gennemsnitlig toldsats på henholdsvis 23 pct. i USA, 37 pct. i Canada og 45 pct. i EU, se tabel 1.²² For tjenestehandel er de interne barriererne endnu højere: knap 80 pct. i Canada og næsten 100 pct. i EU.²³

De relativt lavere barrierer i Canada og USA kan delvist forklares ved, at disse markeder har haft længere tid til at udvikle sig som integrerede økonomiske enheder. Det amerikanske og det canadiske marked har haft over 150 år til at modne, mens EU’s indre marked kun har eksisteret i lidt over 30 år.²⁴

Sammenligningen med USA og Canada viser, at interne handelsfriktioner ikke er unikke for EU, men også findes i andre avancerede økonomier med langvarig integration og fælles institutionelle rammer.²⁵ Det giver et realistisk pejlemærke for graden af integration i EU. Handelsbarriererne i EU kan formentlig reduceres gennem politiske reformer og harmonisering, men visse strukturelle barrierer, såsom forskelle i forbrugerpræferencer og kulturelt betinget efterspørgsel, er svære helt at fjerne. Selv i et fuldt integreret indre marked, hvor både synlige og usynlige regulatoriske barrierer er elimineret, kan sådanne forhold fortsat skabe handelsfriktioner.

Det fortsat fragmenterede indre marked indikerer et uudnyttet økonomisk potentiale i EU. Flere analyser peger på, at en styrket integration kan forbedre markedsfunktion og bidrage til både produktivitet og velstand på tværs af medlemslandene.²⁶ For Danmark vil det betyde bedre adgang til alternative afsætnings- og værdikæder inden for EU. Samtidig kan en tættere økonomisk sammenkobling øge robustheden i de enkelte økonomier og styrke EU’s samlede modstandskraft over for globale ændringer.²⁷

EU’s indre marked er stadig under udvikling, og en reduktion af barrierer er en tidskrævende proces. Integration på tværs af nationale institutioner, regelsæt og administrativ praksis sker gradvist og kræver betydelig koordinering. Derudover er det vigtigt at bemærke, at mange barrierer er politisk forankrede og tjener specifikke formål, så beslutningen om en reduktion er en politisk prioritering. Ikke desto mindre kan det være relevant at forsøge at belyse de mulige gevinster, der kan opnås på sigt gennem yderligere integration af det indre marked – både samlet set for EU og specifikt for Danmark.

Et stærkere indre marked gavner EU og især Danmark

I lyset af det indre markeds betydning for dansk økonomi er det i sig selv en fordel at styrke det yderligere. For at kvantificere de økonomiske gevinster er der gennemført scenarieberegninger i en handelsmodel udviklet af Baqaee og Farhi (BF-modellen).²⁸ Modellen er en avanceret, statisk generel ligevægtsmodel baseret på input-output-data, der beskriver verdensøkonomien som et netværk af sektorer og lande forbundet gennem handel. Den gør det muligt at analysere effekterne af handelspolitiske ændringer på velstand og handel ved at tage højde for både direkte og indirekte forbindelser gennem globale værdikæder.

Præmissen for analysen er, at høje handelsbarrierer øger virksomhedernes omkostninger og fører dermed til højere priser på tværs af landegrænser. En reduktion af disse barrierer vil omvendt sænke priserne på importerede varer og inputs internt i EU.

Handelsomkostningerne mellem canadiske provinser anvendes som mål for, hvor lave de interne handelsbarrierer i EU potentielt kan blive, da landets føderale struktur og forskelle mellem provinserne på visse områder minder om forholdene i EU.²⁹ Beregninger viser, at handelsbarriererne for varer i EU ligger omkring 8 procentpoint højere end i Canada, se tabel 1.³⁰ For at belyse betydningen af integrationsgraden gennemføres en række modelberegninger, hvor de interne handelsbarrierer i EU gradvist reduceres med op til 16 procentpoint.³¹ Dette giver grundlag for at vurdere, hvor store gevinster forskellige grader af yderligere integration kan medføre.

Resultaterne viser, at en reduktion af handelsbarrierer øger velstanden, målt ved bruttonationalindkomsten, og at der er en tilnærmelsesvis lineær sammenhæng mellem graden af øget integration og stigningen i velstand både for Danmark og for EU samlet set, se figur 10.³² Konkret peger modelberegningerne på, at en reduktion af handelsbarrierer på 1 procentpoint øger velstanden i Danmark med ca. 0,4 pct. på lang sigt i forhold til udgangspunktet. For EU samlet set er effekten en smule lavere, men stadig betydelig, med en stigning på omkring 0,3 pct. Forskellen afspejler bl.a. Danmarks høje grad af handelsintegration og afhængighed af det indre marked.

Ifølge modelberegningerne vil dansk velstand stige med knap 3 pct., hvis de interne handelsbarrierer i EU reduceres til et niveau svarende til det canadiske. Resultaterne viser dog også, at selv moderate forbedringer af det indre marked kan føre til øget velstand. Det understreger potentialet i initiativer, der fremmer et mere velfungerende indre marked.

De estimerede effekter skal dog fortolkes med forbehold, da de er baseret på modelberegninger og ikke udgør en prognose for den faktiske økonomiske udvikling. Beregningerne skal ses som en indikation af den forventede retning og størrelsesorden af de potentielle gevinster ved lavere handelsbarrierer i EU’s indre marked. Samtidig bør modellens begrænsninger tages i betragtning. Den fanger ikke alle mekanismer i økonomien og tager eksempelvis ikke højde for kapitalakkumulation og teknologi- og vidensdeling, som kan have betydning for effekterne af handelsændringer, særligt på lang sigt.³³ Derudover er modellens resultater følsomme over for de anvendte substitutions- og handelselasticiteter. 

Ændringer i global handel kan skabe sårbarheder for dansk økonomi

Som en lille, åben økonomi er Danmark stærkt afhængig af global handel. Dansk udenrigshandel udgør næsten 130 pct. af BNP, se figur 11. Det skyldes bl.a. en tæt integration af globale værdikæder, hvor en betydelig andel af værdien af dansk eksport består af varer og tjenester, der først er blevet importeret. Strukturen vidner om, at virksomheder har udnyttet globaliseringen ved bl.a. at specialisere sig i de dele af værdikæden, hvor de har komparative fordele.

Globaliseringen har samtidigt understøttet højere produktivitet gennem effektiv ressourceudnyttelse, stordriftsfordele og hurtigere spredning af teknologi og innovation. Samlet set har globaliseringen bidraget til vækst og velstand – globalt og for Danmark.³⁴

Der er dog i stigende grad tegn på, at den globale økonomiske integration er under pres. De seneste år har statsstøtte til lokal produktion, eksportrestriktioner og told været anvendt i et omfang, der ikke er set siden 1980’erne. De seneste amerikanske handelspolitiske tiltag er en del af denne udvikling, som ikke er drevet af enkelte aktører alene, men snarere er en global tendens.³⁵ Tendensen har fået Den Internationale Valutafond, IMF, til at advare om, at verden bevæger sig ind i en ny virkelighed præget af geoøkonomisk fragmentering, dvs. en politisk drevet vending af den globale økonomiske integration.³⁶ Det kan udfordre små, åbne økonomier som den danske.³⁷

Øget integration i EU’s indre marked kan mere end opveje de negative effekter fra amerikansk told

Behovet for en yderligere styrkelse af det indre marked bliver endnu mere relevant i en situation, hvor global handel præges af betydelig usikkerhed og nye toldtiltag.³⁸ For at undersøge samspillet, analyseres en situation, hvor EU’s indre marked styrkes, samtidigt med at amerikanske toldsatser over for omverden hæves.

Modelberegningerne tager udgangspunkt i den aktuelle handelsmæssige situation, hvor den amerikanske administration har indført forhøjede toldsatser over for en række lande, herunder en generel told på 15 pct. på varer fra EU.³⁹ Derudover er der i beregningerne taget højde for sektorspecifikke toldsatser på udvalgte produktgrupper, bl.a. biler, stål og aluminium. Canada og Kina har valgt at gengælde de amerikanske tiltag med egne toldforhøjelser, mens andre lande har indgået handelsaftaler, der helt eller delvist fritager dem for de nye toldsatser.

Den samlede velstandseffekt fra modellen afspejler to samtidige forhold: indførelsen af amerikanske toldsatser og en øget integration i EU’s indre marked. For at isolere betydningen af integrationen sammenlignes den med et scenarie, hvor handelsbarriererne i EU ikke reduceres, og hvor effekten alene stammer fra de amerikanske toldsatser.

Resultaterne viser, at forhøjede amerikanske toldsatser alene vil føre til permanent velstandstab i både Danmark og EU, se figur 12.⁴⁰ Det skyldes, at USA er den største handelspartner uden for det indre marked for både Danmark og EU. Højere told kan reducere amerikansk efterspørgsel efter europæiske varer, hvilket kan tvinge eksportvirksomheder til at nedskalere produktionen, mens andre kan miste konkurrenceevne. Det vil give anledning til en mindre effektiv udnyttelse af ressourcer og varige forvridninger i værdikæden.

Resultaterne fra de kombinerede scenarier viser, at en reduktion af handelsbarriererne ikke blot kan mindske de negative konsekvenser af toldforhøjelser fra USA, men i visse tilfælde mere end opveje dem.⁴¹

Allerede ved en reduktion af barriererne i det indre marked på 2 procentpoint er tabene opvejet for Danmark. Ved at reducere barriererne yderligere til det canadiske niveau, er den samlede effekt for Danmark positiv med en stigning i velstand på 2 pct., mens EU som helhed opnår en mindre, men stadig markant gevinst, se figur 12.

De kombinerede effekter af højere amerikanske toldsatser og lavere interne handelsbarrierer i EU fører derudover til markante forskydninger i de globale handelsmønstre, se figur 13. Handlen mellem EU og USA som en andel af globalt BNP vil falde betydeligt alene som følge af indførslen af amerikansk told. Til gengæld vil en reduktion af handelsbarrierer internt i EU føre til en markant stigning i samhandlen inden for det indre marked. Ved en reduktion af handelsbarrierer på 8 procentpoint vil den styrkede europæiske integration mere end opveje faldet i samhandlen med USA og samtidig bidrage til øget handel internt i EU.

Jo mere de interne barrierer i EU sænkes, desto mere samhandel vil finde sted i det indre marked ifølge modelberegningerne. Det betyder også, at EU’s interne handel vil udgøre en stigende andel af den samlede globale udenrigshandel. Det afspejler, at EU i højere grad vil fungere som ét samlet marked, hvor medlemslandene handler mere med hinanden og optræder som en samlet aktør i verdensøkonomien.

Øget integration i det indre marked kan også afbøde de negative effekter af en global fragmentering af handelsblokke uden indbyrdes samhandel

Der er tegn på, at den globale handelsorden er under forandring. Selv hvis den nuværende amerikanske handelspolitik viser sig at være midlertidig og rulles tilbage, er det usikkert, hvilke former for handelsmæssige spændinger, der kan opstå fremadrettet. Geopolitiske hensyn spiller allerede en voksende rolle i handelsmønstrene, hvor handlen i stigende grad koncentreres inden for politiske blokke eller igennem forbindelseslande – eksempelvis efter Ruslands invasion af Ukraine. Samtidig begynder flere lande at prioritere strategisk autonomi for at mindske afhængigheden af tredjelande på centrale områder som teknologi, forsvar og forsyningssikkerhed.⁴² Derfor er det relevant at analysere et scenarie med vidtgående geoøkonomisk fragmentering.

En opdeling af verdensøkonomien i fx to adskilte handelsblokke med kraftigt reduceret samhandel kan få betydelige økonomiske konsekvenser. I en tidligere analyse fra Danmarks Nationalbank beskrives et scenarie med en USA-EU centreret blok og en Kina-Rusland centreret blok – med kraftigt reduceret samhandel.⁴³ I et sådant scenarie estimeres et permanent fald i velstanden i Danmark på op mod 2,0 pct., mens tabet for EU som helhed ligger omkring 1,6 pct, se figur 14.⁴⁴

Når handelsbarriererne internt i EU gradvist reduceres – parallelt med blokopdelingen – ændres billedet markant, se figur 14. Danmark går fra at være blandt de hårdest ramte i scenariet uden yderligere integration til at opnå en relativt større gevinst end EU-gennemsnittet, når det indre marked styrkes. Den samlede effekt af fragmentering og et styrket indre marked estimeres at blive neutral for Danmark ved en reduktion af handelsbarrierer i EU på ca. 5 procentpoint. Sænkes barriererne yderligere til det canadiske niveau, estimeres en velstandsgevinst på 1 pct. for Danmark på trods af en stor del af verdens lande fjernes som mulige handelspartnere. Det indikerer, at større integration i EU øger modstandskraften over for globale forstyrrelser – også når forstyrrelserne er omfattende.

Adilbish, Oyun, Diego Cerdeiro, Roman Duval, Gee Hee Hong, Luca Mazzone, Lorenzo Rotunno, Hasan Toprak og Maryam Vaziri (2025), Europe’s productivity weakness, IMF Working Paper, nr. 40, februar.

Ahmad, Saad, Christopher Montgomery, og Samantha Schreiber (2021), A comparison of sectoral Armington elasticity estimates in the trade literature, Journal of International Commerce and Economics, maj.

Airaudo, Florencia, Francois de Soyres, Alexandre Gaillard og Ana Maria Santacreu (2025), Recent evolutions in the global trade system: from integration to strategic realignment, ECB Forum on Central Banking, juni.

Aiyar, Shekhar, Jiaqian Chen, Christian Ebeke, Roberto Garcia-Saltos, Tryggvi Gudmundsson, Anna Ilyina, Alvar Kangur, Tansaya Kunaratskul, Sergio Rodriguez, Michele Ruta, Tatjana Schulze, Gabriel Soderberg og Juan Pedro Trevino (2023), Geoeconomic fragmentation and the future of multilateralism, IMF Staff Discussion Notes, nr. 1, januar.

Alvarez, Jorge, Ivo Krznar og Trevor Tombe (2019), Internal trade in Canada: case for liberlization, IMF Working Paper, nr. 158, juli.

Anderson, James E. og Eric van Wincoop (2003), Gravity with gravitas: a solution to the border puzzle, American Economic Review, vol. 93(1), pp. 170-192.

Badinger, Harald (2005), Growth effects of economic integration: Evidence from the EU member states, Review of World Economics, vol. 141(1), pp. 50-78.

Baqaee, David og Emmanuel Farhi (2024), Networks, barriers, and trade, Econometrica, vol. 92(2), pp. 505-541.

Beyer, Robert C. M., Claire Li og Sebastian Weber (2025), Economic benefits from deep integration: 20 years after the 2004 EU enlargement, IMF Working Paper, nr. 57, februar.

Branner, Victoria Havsteen, Oliver Hammershøj Bentsen, Madeleine Sophia van Deurs og Amy Yuan Zhuang (2024), Fragmentering af global handel kan udfordre dansk økonomi, Danmarks Nationalbank Analyse, nr. 16, oktober.

Branner, Victoria Havsteen og Madeleine Sophia van Deurs (2025), Globale værdikæder og told: Indsigter fra teori og modelbaseret analyse, Danmarks Nationalbank Economic Memo, kommende.

Buch, Claudia (2025), Simplification without deregulation: European supervision, regulation and reporting in a changing environment, Speech at Goldman Sachs European Financials Conference 2025, juni.

Broda, Christian og David E. Weinstein (2006), Globalization and the gains from variety, The Quarterly Journal of Economics, vol. 121(2), pp. 541–585.

Caliendo, Lorenzo og Fernando Parro (2015), Estimates of the trade and welfare effects of NAFTA, The Review of Economic Studies of NAFTA, vol. 82(1), pp. 1-44.

Cerdeiro, Diego A. og Andras Komaromi (2021), Trade and income in the long run: Are there really gains, and are they widely shared?, Review of International Economics, vol. 29(4), pp. 703-731.

Conte, Maddalena, Pierre Cotterlaz og Thierry Mayer (2022), The CEPII Gravity database, CEPII Working Paper, nr. 5, juli.

Crowley, Patrick M. (2004), Crossing the Atlantic: Comparing the European Union and Canada, Routledge.

Danmarks Nationalbank (2025), Udsigt til lavere lønstigninger og stabil inflation trods usikre tider, Danmarks Nationalbank Analyse (Udsigter for dansk økonomi), nr. 9, marts.

Dansk Erhverv (2022), Globaliseringen har skabt høj velstand i Danmark, Analyse, april.

Dansk Industri (2019), The way forward for the European Single Market – based on the experience of Danish businesses.

Dansk Industri (2023), EU har bidraget til dansk vækst i 50 år, DI Analyse, marts.

Draghi, Mario (2024), The Future of European Competitiveness – A Competitiveness Strategy for Europe, Europa-Kommissionen.

Durá, Pau og Paolo Pasimeni (2025), The Economic Impact of the European Single Market, Single Market Economic Papers, nr. 43, marts.

DØRS (2022), Forklaringer på udviklingen i virksomhedernes markedsmagt, Formandskabet for De Økonomiske Råd produktivitetsrapport, kapitel IV, marts.

ECB (2024), On revisions to the ECB Guide on options and discretions available in Union law, Public consultation, november.

Elderson, Frank (2025), Europe at a crossroads: it is high time to complete the Single Market, Keynote speech by Member of the Executive Board of the ECB Frank Elderson at the SRB Legal Conference 2025, juni.

EuroCommerce (2024), Single Market barriers overview, Report, maj.

Europa-Kommissionen (2018), The Single Market in a changing world, Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions, november.

Europa-Kommissionen (2020a), Identifying and addressing barriers to the Single Market, Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions, SWD(2020) 54, marts.

Europa-Kommissionen (2020b), Business Journey on the Single Market: Practical Obstacles and Barriers, Commission staff working document, marts.

Europa-Kommissionen (2020c), Pharmaceutical strategy for Europe, Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions, november.

Europa-Kommissionen (2022), 30 years of Single Market – Taking stock and looking ahead, European Commission Single Market Economic Paper, december.

Europa-Kommissionen (2023a), Addressing medicine shortages in the EU, Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions, COM (2023), oktober.

Europa-Kommissionen (2023b), Study on the adequacy of the information to be disclosed under article 89(1) of the Capital Requirements Directive IV, november.

Europa-Kommissionen (2025a), The Single Market: our European home market in an uncertain world, Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions, COM (2025) 500.

Europa-Kommissionen (2025b), The 2025 Annual Single Market and Competitiveness Report, Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions, COM (2025) 26.

Europa-Parlamentet (2019), Contribution to growth: Free movements of goods - delivering economic benefits for citizens and businesses, marts.

European Court of Auditors (2024), Food labelling in the EU – Consumers can get lost in the maze of labels, Special Report, nr. 23, november.

European Economic and Social Committee (2022), The cost of non-Europe – the benefits of the single market, juni.

European Round Table for Industry (2025), Single Market obstacles compendium, januar.

Fontagné, Lionel, Amélie Guillin og Cristina Mitaritonna (2011), Estimations of tariff equivalents for the services sectors, CEPII Working Paper, nr. 24, december.

Fontagné, Lionel, Houssein Guimbard og Gianluca Orefice (2022), Tariff-based product-level trade elasticities, Journal of International Economics, vol. 137, 103593.

Freeman, Daan, Gerdien Meijerink og Rutger Teulings (2022), Trade benefits of the EU and the Internal Market, CPB Communication, januar.

Georgieva, Kristalina (2024), Remarks IMF Managing Director Kristalina Georgieva to the Eurogroup on a strategy for European competitiveness, International Monetary Fund, juni.

Gopinath, Gita (2023), Opening remarks by First Deputy Managing Director Gita Gopinath at the IMF conference on geoeconomic fragmentation, International Monetary Fund, maj.

Government of Alberta (2006), Canadian and American governance: A comparative look, december.

Gunnella, Vanessa, Laura Lebastard, Paloma Lopez-Garcia, Roberta Serafini og Alessandro Zona Mattioli (2021), The Impact of the Euro on Trade: Two Decades into Monetary Union, ECB Occasional Paper, No. 2021/283, oktober.

Head, Keith og Thierry Mayer (2000), Non-Europe: The magnitude and causes of market fragmentation in the EU, Review of World Economics, vol. 136(2), pp. 284-314.

Head, Keith og Thierry Mayer (2021), The United States of Europe: A gravity model evaluation of the four freedoms, Journal of Economic Perspectives, vol. 35(2), pp. 23-48.

Hviid, Simon Juul, Mia Renee Herløv Jørgensen, Tobias Renkin, Morten Spange og Rasmus Rold Sørensen (2025), Stigende betydning af de største virksomheder, Danmarks Nationalbank Analyse, nr. 8, marts.

in 't Veld, Jan (2019), Quantifying the economic effects of the Single Market in a structural micromodel, European Commission Discussion Paper, nr. 94, februar.

IMF (2018), Is productivity growth shared in a globalized economy?, World Economic Outlook, kapitel 4, april.

Lagarde, Christine (2025), Speech by President of the ECB Christine Lagarde at the plenary session of the European Parliament, European Central Bank, februar.

Lehtimäki, Jonne og David Sondermann (2020), Baldwin vs. Cecchini revisited: the growth impact of the European Single Market, ECB Working Paper, nr. 2392, april.

Letta, Enrico (2024), Much More than a Market – Speed, Security, Solidarity: Empowering the Single Market to Deliver a Sustainable Future and Prosperity for All EU Citizens, Europa-Kommissionen.

McCallum, John (1995), National Borders Matter: Canada-US Regional Trade Patterns, American Economic Review, vol. 85(3), pp. 615–623.

Mion, Giordano og Dominic Ponattu (2019), Estimating economic benefits of the Single Market for European countries and regions, Bertelsmann Stiftung Policy Paper, maj.

Miroudot, Sébastien, Jehan Sauvage og Ben Shepherd (2013), Measuring the cost of international trade in services, World Trade Review, vol. 12(4), pp. 719-735.

Ossa, Ralph (2015), Why trade matters after all, Journal of International Economics, vol. 97(2), pp. 266-277.

Pasimeni, Paolo (2024), Twenty years after the big enlargement: integration within the Single Market, Review of European Economic Policy, vol. 59(4), pp. 222-230.

Rodríguez-Aguilera de Prat, Cesáreo (2020), A United States of Europe?, Peter Lang.

Santamaria, Marta, Jaume Ventura og Ugur Yesilbayraktar (2023), Exploring European regional trade, Journal of International Economics, vol. 146, 103747.

von der Leyen, Ursula (2025), Statement by President von der Leyen at Session II - working lunch of the G7, 'Economic growth, security and resilience', European Commission, juni.

Watts, Ronald L. (2008), Comparing federal systems, McGill-Queen’s University Press.

Analysen består af en dansk og engelsk version. I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version.

Redaktionen er afsluttet 22. august 2025