Globale forhold driver høje fødevarepriser i Danmark og udlandet

Fødevarepriserne har det seneste år bidraget væsentligt til den samlede inflation. Selvom fødevarer og ikke‑alkoholiske drikkevarer kun udgør omkring 12 pct. af det samlede forbrug i nettoprisindekset, stod de i august 2025 for næsten halvdelen af stigningen i den overordnede inflation.¹

Udviklingen i fødevarepriserne fylder meget i husholdningernes opfattelse af, hvad den faktiske inflation er.² Fødevarer og ikke‑alkoholiske drikkevarer indkøbes hyppigt og efter forholdsvist faste mønstre, hvilket gør prisændringer synlige fra uge til uge. Den høje indkøbsfrekvens og sammenligneligheden på tværs af butikker øger opfattelsen af prisstigningerne og kan få husholdningerne til at overvurdere den overordnede inflation, når fødevarepriserne stiger hurtigt, se figur 1. Det er veldokumenteret internationalt, at husholdningerne lægger stor vægt på højfrekvente køb, når de vurderer inflationen.³

Nettoprisindekset for fødevarer og ikke‑alkoholiske drikkevarer dækker desuden over en gennemsnitsdanskers indkøbskurv. Forbruget varierer dog på tværs af indkomstgrupper, og højere fødevarepriser opleves derfor forskelligt på tværs af husholdninger. Særligt husholdninger med lave indkomster anvender en større andel af deres forbrug på fødevarer og rammes derfor kraftigere af stigende fødevarepriser end andre husholdninger.⁴

Lønningerne er det seneste år steget med omtrent samme hastighed som prisen på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, men har overhalet den samlede forbrugerprisudvikling, se figur 2. Det har bidraget til en samlet fremgang i reallønnen over de seneste par år. Udviklingen afspejler både, at lønstigningstakten er taget til, og at der har været afdæmpet eller endda negativ prisvækst i andre forbrugskategorier end fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer. For eksempel er forbrugerprisen på energi overordnet set faldet siden energikrisen i 2022-23 og lå i juni på det laveste niveau i 3 år.

Overførselsindkomsterne er derimod steget mere gradvist, se figur 2. Satsreguleringen følger pris- og lønudviklingen med en forsinkelse, hvilket betyder, at købekraften for ydelsesmodtagere faldt relativt mere end lønningerne i den første del af perioden med høj inflation.⁵ Siden er der sket en vis genopretning, men for lavindkomstgrupper, der bruger en større andel af budgettet på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, kan den seneste stigning i prisen på netop disse varer bidrage til at udhule overførslerne mere relativt til andre indkomstgrupper.⁶ Baseret på Nationalbankens seneste prognose forventes overførselsindkomsterne at være på niveau med de generelle forbrugerpriser i 2026, målt i forhold til 2019, se figur 2.⁷

Priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer steg kraftigt i 2022 og er igen taget til over det seneste halvandet år

Siden 2021 er priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer steget med 32 pct. i Danmark, hvilket er dobbelt så meget som stigningen i det samlede nettoprisindeks på knap 16 pct., se figur 3.

Priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer begyndte især at stige i løbet af 2021 som led i den generelle inflationsbølge, som var forårsaget af coronapandemiens eftervirkninger, forsyningskædeproblemer og især Ruslands invasion af Ukraine, der sendte de globale priser yderligere i vejret.⁸ Da disse forhold delvist var udtryk for midlertidige stød, aftog priserne i løbet af 2023.

Siden begyndelsen af 2024 er priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer igen steget med ca. 8 pct., mens det samlede forbrugerprisindeks kun er steget med 2,7 pct.⁹ Stigningerne dækker over store forskelle mellem produktgrupper. Priserne er særligt steget på kakao, chokolade, kaffe, mejeriprodukter og kødprodukter, mens prisudviklingen for andre fødevaregrupper har været mere moderat, se figur 4. Regeringens forslag om at nedsætte afgift på bl.a. kaffe og chokolade vil give en engangseffekt på prisniveauet, men de underliggende faktorer for prisudviklingen på kaffe og chokolade vil fortsat være uændrede.¹⁰

Priser på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer er steget i hele EU

Siden begyndelsen af 2024 er fødevarepriserne i Danmark steget betydeligt mere end i sammenlignelige lande og EU som helhed. Det skal dog ses i lyset af, at priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer steg kraftigt i EU under inflationskrisen i 2022 og begyndelsen af 2023, mens stigningerne dengang var mindre i Danmark, se figur 5.

Der er en række potentielle forklaringer på forskellene mellem Danmark og sammenlignelige lande. For det første kan de forsinkede danske prisstigninger skyldes, at danske dagligvarekæder i første omgang har absorberet en del af stigningen i producentpriserne i stedet for at sende dem videre til forbrugerne. Udviklingen kan være en forklaring på de lavere bruttoavancer set i Danmark sammenlignet med andre EU-lande. De lavere danske bruttoavancer kan dog også skyldes en hårdere indenlandsk priskonkurrence.¹¹ For det andet kan forskellene skyldes, at der er forskel på dataindsamlingsmetoder på tværs af lande. I Danmark indsamler Danmarks Statistik oplysninger om fødevarepriser og ikke-alkoholiske drikkevarer ved brug af stregkodedata frem for listepriser, som er normen i EU.¹² For eksempel tager stregkodedata i højere grad højde for tilbudsvarer, som danskerne i stigende grad købte under inflationskrisen.¹³

Fødevarepriser er normalt højere i lande med højt velstandsniveau

Selvom prisstigningerne har været lavere i Danmark end i landene omkring os, er prisniveauet stadig højere. For at kunne sammenligne prisniveauer på tværs af lande anvendes købekraftspariteter, PPP, som omregner værdier til en fælles købekraftsbaseret valuta og tager højde for forskelle i prisniveauer og valutakurser. PPP fjerner imidlertid ikke den underliggende sammenhæng mellem velstand og priser: Forbrugerprisniveauet er generelt højere i økonomier med høj velstand, se figur 6. Sammenhængen kan forklares ved, at højere produktivitet og indkomster over tid øger lønningerne og dermed prisniveauet, især for varer og tjenester, der ikke handles på tværs af grænser og dermed er mindre konkurrenceudsatte.¹⁴

Det samlede prisniveau i Danmark ligger over gennemsnittet i euroområdet, mens velstanden også er højere. Det samme gælder fødevarer, hvor de danske priser i 2024 var 17 pct. højere end niveauet i euroområdet. I de seneste 10-15 år har stigningen i det danske prisniveau dog været mere afdæmpet end i euroområdet. Det kan afspejle dels priskonvergens, dels at lønstigningerne herhjemme efter finanskrisen har været mere moderate end i euroområdet.¹⁵

Priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer påvirkes af globale forhold

De seneste års prisstigninger på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer skyldes overvejende, at udbuddet har været svagt, mens efterspørgslen har været mere stabil. Ubalancen mellem udbud og efterspørgsel har bl.a. været udtalt på råvaremarkederne for kaffe, kakao og okse- og kalvekød. Råvareprisen på disse tre varekategorier er udslagsgivende for forbrugerpriserne på henholdsvis kaffe, chokolade og okse- og kalvekød. I august udgjorde prisstigninger inden for disse tre varekategorier næsten halvdelen af den samlede inflation i nettoprisindekset for fødevarer og ikke‑alkoholiske drikkevarer. Derfor er disse varegrupper særligt interessante.

Årsagerne til de markante prisstigninger på kaffe, chokolade og okse- og kalvekød er i udgangspunktet særskilt for hver af de tre varetyper. Indledningsvist kan det dog bemærkes, at en række forhold generelt set har påvirket priserne, herunder navnlig at de senere år har været præget af betydelig usikkerhed og ustabile forhold omkring forsyningerne i kølvandet på coronapandemien, Ruslands invasion af Ukraine og tiltagende handelskonflikter.¹⁶ Derudover har ekstreme vejrforhold relateret til klimaforandringer, såsom tørke og oversvømmelser, globalt set påvirket produktionen negativt.¹⁷

Prisstigningerne på oksekød kan i overvejende grad knyttes til en kombination af stigende efterspørgsel, især fra Kina og USA, og et markant fald i kvægbestanden på tværs af regioner, navnlig i USA og i Europa.^{18, 19} I USA er kvægbestanden reduceret betydeligt siden 2021 og ligger i 2025 på det laveste niveau siden 1960, se figur 7. Faldet skyldes bl.a. høje afregningspriser i 2021-22, som førte til øget slagtning af kvier og køer. Genopbygning tager tid, da producenter skal tilbageholde kviekalve, som tidligst giver slagtedyr efter ca. 3 år. Derfor reagerer udbuddet langsomt, selv ved høje priser.²⁰ De kommende år forventes kvægbestanden at vokse gradvist i USA, hvilket kan betyde lavere priser på sigt, se figur 7. Faldet i kvægbestanden i Europa kan bl.a. skyldes, at udsigt til lavere kødforbrug i EU og pres på kvægsektoren på grund af klima- og miljøkrav giver mindre incitament til at opretholde store besætninger.²¹ I Danmark er kvægbestanden faldet støt i næsten 20 år. Det skyldes primært, at kvæg hovedsageligt bruges som malkekøer. Omkring 80 pct. af produktionen i Danmark af okse- og kalvekød stammer således fra malkekøer. Med stigende mælkeydelse pr. ko er færre køer nødvendige for samme mælkemængde, hvilket reducerer antallet af dyr til slagtning.²²

Den globale kaffeproduktion har været under pres de seneste år, især som følge af tørke og frost i Brasilien i 2021. Som verdens største producent har Brasilien stor betydning for det samlede udbud, og de ekstreme vejrforhold har ført til lavere produktion på verdensplan, se figur 8. Samtidig har efterspørgslen været stabilt voksende, hvilket har forstærket ubalancen mellem udbud og efterspørgsel og løftet priserne betydeligt.²³ Kaffeproduktionen forventes gradvist at blive genoprettet efter det kraftige fald i 2025, se figur 8, hvilket kan bidrage til at dæmpe prispresset, hvis de globale vejrforhold og markedsbalancen udvikler sig gunstigt.

Siden 2021 har det globale udbud af kakao ikke kunnet følge med efterspørgslen. Især i Vestafrika, hvor hovedparten af verdens kakao produceres, er produktionen faldet på grund af sygdomme i kakaoplanterne, ugunstige vejrforhold og lavere investeringer i landbruget.²⁴ Efterspørgslen efter kakao er også aftaget, men har tilpasset sig langsommere end det faldende udbud, se figur 9. Denne forskydning har skabt en markant ubalance på verdensmarkedet og resulteret i kraftige prisstigninger.

Forbrugerpriser på fødevarer følger råvarepriserne for fødevarer

Udviklingen i forbrugerpriserne hænger tæt sammen med bevægelserne i råvarepriserne for fødevarer, se figur 10. Forsyningskæden kan overordnet beskrives som en værdikæde fra råvarepriser (fx landmandens pris) til producentpriser (fx forarbejdning, slagtning, forpakning) og videre til forbrugerpriser. Når råvarepriserne stiger, vil det typisk slå igennem i værdikæden og løfte forbrugerpriserne.²⁵

Forbrugerpriserne følger dog sjældent råvarepriserne 1 til 1, og udsving i råvarepriserne videreføres ikke altid i samme omfang, se figur 10. Det skyldes bl.a., at detailpriserne afspejler langt mere end selve råvaren. Fra gård til butik tilføjes bl.a. omkostninger til forarbejdning, transport, emballage, energi og løn, som ikke ændrer sig i takt med råvarepriserne. Hertil kommer, at forbrugerpriserne ofte reagerer med forsinkelse, bl.a. fordi producenter og detailled arbejder med længerevarende kontrakter.²⁶ Det kan derfor tage tid, før prisændringer på råvarer slår igennem til forbrugerpriserne – og nogle gange kun med delvist gennemslag.

Modelberegninger indikerer, at en stigning i råvarepriserne for okse- og kalvekød på 1 pct. generelt vil føre til en samlet stigning i forbrugerprisinflation på okse- og kalvekød med 0,6 pct., når den fulde effekt har materialiseret sig efter omkring 8-12 måneder, se figur 11.²⁷ Gennemslaget er dog betydeligt større og hurtigere ved meget store prisstigninger, hvor stigninger i råvarepriserne typisk slår 1 til 1 igennem og allerede efter 4 måneder.²⁸

Prisniveauet for varer, der har bidraget mest til fødevareinflationen, ventes at forblive højt, mens klimaforandringer øger risikoen for udsving

Prisstigninger på kaffe, chokolade og okse‑ og kalvekød har været blandt de mest markante inden for fødevarer og ikke‑alkoholiske drikkevarer det seneste år. Kaffepriserne er steget med 33 pct., chokolade med 15 pct., og okse‑ og kalvekød med 22 pct. Disse kraftige stigninger har haft en væsentlig indflydelse på den samlede fødevareinflation i august 2025, hvor nettoprisindekset for fødevarer og ikke‑alkoholiske drikkevarer steg med 5,9 pct. sammenlignet med året før. Udviklingen i priserne på netop disse varegrupper kan give en indikation af, om de fortsat vil være blandt de vigtigste drivkræfter bag prisudviklingen for fødevarer fremadrettet.

Futurespriserne på råvarer indikerer, at prisniveauet for kaffe, chokolade og okse‑ og kalvekød vil forblive højt på kort sigt, og enkelte steder kan stige yderligere, se figur 12. Internationale organisationer tegner det samme billede og forklarer forventningen primært med, at udbuddet kun vil stige gradvist, se fx figur 7 for okse- og kalvekød.²⁹

Generelt har vejrforholdene indtil videre i 2024/25 været favorable for produktionen på tværs af flere fødevarekategorier.³⁰ Ser man specifikt på forventningerne til kaffeproduktionen i 2025/26, er de generelt positive, hvilket bl.a. kan knyttes til øget produktion i Vietnam, Indonesien og Etiopien.³¹ Kakaoproduktionen forventes også at stige som følge af forbedrede vejrforhold.³² I takt med at produktionen gradvist normaliseres, vurderes prispresset at kunne aftage over tid. Tempoet vil dog variere mellem varegrupper, og usikkerheden er betydelig, ikke mindst på grund af vejrforhold og klimarelaterede risici.

Vejrforhold spiller en central rolle i produktionen af fødevarer og derfor for både prisudviklingen og udsvingene i fødevarepriser fremadrettet. I takt med at klimaforandringer intensiveres, stiger risikoen for flere ekstreme vejrhændelser som hedebølger, tørke og oversvømmelser. Sådanne hændelser kan reducere landbrugsproduktionen globalt og skabe betydelige forstyrrelser i forsyningskæderne for føde- og drikkevarer.³³ Det øger ikke blot risikoen for markante prisstigninger, men også for større og mere uforudsigelige udsving i råvarepriserne, som efterfølgende slår igennem i forbrugerpriserne.³⁴ Vedvarende høje og svingende fødevarepriser kan desuden påvirke den opfattede inflation blandt husholdningerne og dermed sætte sig i deres inflationsforventninger.

Analysen består af en dansk og engelsk version. I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version.

Redaktionen er afsluttet 18. september 2025.