Analyser fokuserer på aktuelle emner, som er særlig relevante for Nationalbankens formål. Analyserne kan også indeholde Nationalbankens anbefalinger. Her finder du bl.a. vores prognose for dansk økonomi og vores vurdering af den finansielle stabilitet. Analyser henvender sig til dig, der har en bred interesse for økonomiske og finansielle forhold.
Strategi for statens låntagning i 2026
Dansk økonomi går ind i 2026 på et solidt fundament. Beskæftigelsen har fortsat været stigende gennem 2025, inflationen har været stabil, og økonomien er i moderat højkonjunktur. Statens samlede finansieringsbehov ventes at falde med 32 mia. kr. til 109 mia. kr. i 2026 som følge af lavt afdrag på eksisterende gæld. Sigtepunktet for statens obligationsudstedelser fastsættes til 65 mia. kr., hvilket er uændret i forhold til tidligere år. Heraf vil op til 10 mia. kr. udstedes som grønne obligationer. Statens kortfristede låneprogrammer (skatkammerbeviser og commercial papers) sigtes efter at udgøre hhv. 15 mia. kr. og 5 mia. kr. ultimo året med mulighed for betydelig variation i udeståendet inden for året. Derudover udstedes en kortfristet obligation i udenlandsk valuta under statens EMTN-program.
Hovedbudskaber
Hvorfor er det vigtigt?
Det er Nationalbanken, der på vegne af finansministeren varetager forvaltningen af statens låntagning og gæld. Det betyder, at Nationalbanken på baggrund af finansloven og input fra Finansministeriet udarbejder en strategi for statens låntagning, så den dækker statens årlige finansieringsbehov. Strategien godkendes af Finansministeriet.
Strategien for statens låntagning skal sikre, at statens finansieringsbehov dækkes til lavest mulige langsigtede låneomkostninger under hensyntagen til et acceptabelt risikoniveau. Herudover sigtes der mod at lette statens adgang til kapitalmarkederne på længere sigt. Formålet er også, at statens udstedelser skal være med til at understøtte et velfungerende indenlandsk kapitalmarked.
Strategien for statens låntagning udgives to gange om året. Under ekstraordinære omstændigheder kan Nationalbanken foretage ændringer af strategien uden for de halvårlige udgivelser – det var fx tilfældet under coronapandemien, hvor statens lånebehov steg kraftigt på kort tid.