Energipriserne stiger igen, men inflations­udsigterne er ikke som i 2022

Olie- og gaspriserne steg kraftigt, efter krigen i Mellemøsten brød ud den 28. februar, og udsvingene har siden været store, da konflikten fortsat er uafklaret. Inden for få dage efter udbruddet af krigen blev Hormuzstrædet lukket, og mere end tre måneder senere er det fortsat reelt lukket. Omkring 20 pct. af verdens olie- og gasforsyning passerer gennem Hormuzstrædet, hvilket gør det til en af verdens vigtigste flaskehalse for energiforsyning. Udviklingen på olie- og gasmarkederne tiltrak straks opmærksomhed, da forstyrrelser i forsyningen af begge kan have betydelige økonomiske konsekvenser. Brent-olieprisen, den vigtigste globale referencepris for råolie, steg med omkring 50 pct. umiddelbart efter krigens udbrud, jf. figur 1a. Siden midten af marts har prisen ligget i intervallet 85-120 USD pr. tønde, mod 60-70 USD pr. tønde inden konflikten. De europæiske engrospriser på naturgas steg også kraftigt umiddelbart efter udbruddet. I april og maj lå gasprisen ca. 40 pct. over niveauet fra før krigen, jf. figur 1b.

I takt med at råvarepriserne er steget og fortsat ligger højt, er de potentielt vidtrækkende økonomiske konsekvenser af krigen i Mellemøsten blevet et centralt emne i den økonomiske debat. For at give et klart billede af den aktuelle situation undersøger dette kapitel en række centrale forhold: Chokkets globale karakter; krigens umiddelbare og klare direkte virkninger på forbrugerpriserne på energi; hvor længe markederne forventer, at priserne vil forblive forhøjede; og i hvilken udstrækning forstyrrelsen rækker ud over olie og gas til andre råvarer. Dette danner afsæt for den efterfølgende analyse, hvor kapitel 2 undersøger de kanaler, som de økonomiske konsekvenser forplanter sig igennem, mens kapitel 3 sammenligner situationen nu med 2022. Kapitel 4 afrunder med bemærkninger om prognoser under ekstraordinær høj usikkerhed og om brugen af politiske instrumenter til at håndtere energiprischok. I lyset af chokkets globale karakter anlægger vi et internationalt perspektiv og belyser USA, euroområdet, Danmark og lejlighedsvis Mellemøsten og Asien.

Chokket er globalt

Olie og gas handles på globale markeder, og de fleste økonomier er derfor eksponeret over for prisstigningerne.¹ Det globale energichok har ført til højere forbrugerpriser på energi og dermed også til højere samlet inflation verden over. Fra februar til april steg forbrugerpriserne på energi med 15,1 pct. i USA (sæsonkorrigeret), med 13,0 pct. i euroområdet, 9,4 pct. i Sydkorea, 7,7 pct. i Japan, 7,0 pct. i Storbritannien og 4,5 pct. i Danmark, jf. figur 2a. Som følge heraf steg den årlige energiprisinflation også, jf. figur 2b.

Markedet forventer vedvarende effekter

Ved krigens udbrud forventede markederne indledningsvis ikke, at krigens virkninger ville være langvarige: Futureskurven for Brent-råolie var i udtalt backwardation, hvilket vil sige, at kontrakter med kort leveringfrist steg kraftigt i pris i forhold til kontrakter med senere leveringsfrist, jf. figur 3a. I maj er Brent-spotpriserne imidlertid fortsat forhøjede, mens hældningen på Brent-futureskurven er udjævnet noget, hvilket indikerer, at forventningerne har forskudt sig i retning af mere vedvarende effekter.² Pr. maj indikerede futuresmarkedet for Brent-råolie, at oliepriserne ville falde til omkring 85 USD pr. tønde i december 2026 og til lidt over 75 USD pr. tønde i december 2027, jf. figur 3b. Disse prissignaler skal dog aflæses med forsigtighed. Futurespriser afspejler ikke udelukkende markedets forventninger til fremtidige spotpriser: De inkorporerer også lageromkostninger, såkaldte convenience yields og risikopræmier – faktorer, der kan skabe en betydelig forskel mellem finansielle og fysiske oliepriser, navnlig under forsyningsforstyrrelser som den aktuelle (se boks 1 for en detaljeret gennemgang). I marts var disse kræfter usædvanligt store, idet den fysiske oliepris steg markant over den nærmeste futurespris. Forskellen er siden indsnævret, men episoden understreger, at de faktiske energiomkostninger for økonomien kan afvige fra, hvad de overordnede futurespriser antyder.

Chokket rækker ud over energi

Olie- og gasproduktion giver også anledning til biprodukter, hvis priser er steget kraftigt, herunder urea, nafta og bitumen, jf. figur 4. Derudover er priserne på raffinerede produkter som flybrændstof også steget. Højere ureapriser fører til højere priser på gødning og øger dermed produktionsomkostningerne for fødevarer. Højere naftapriser øger omkostningerne i plast-, gummi- og kemikalieindustrien, mens højere bitumenpriser øger prisen på asfalt og andre byggematerialer. Højere priser på flybrændstof øger omkostningerne ved både passager- og fragttransport med fly. Et andet biprodukt af olie- og gasproduktion er helium, som anvendes i halvlederproduktion og i andre højteknologiske industrier (Lagarde, 2026). Energiprisschokket slår således igennem på et bredere spektrum af råvarer.

Energipriser påvirker næsten alt

Et chok til olie- eller gaspriser øger direkte priser på brændstof og opvarmning, men konsekvenserne stopper ikke her. Chokket breder sig gennem markedet for elektricitet, øgede fragtomkostninger og alle priser på varer og tjenester, der kræver energi til produktion eller transport. Over tid kan det også påvirke lønningerne, i takt med at arbejdstagere og virksomheder tilpasser sig de højere omkostninger i hele økonomien. Energichok skader derfor den økonomiske aktivitet og udhuler husholdningernes købekraft gennem højere forbrugerpriser. Det er vigtigt at kortlægge, hvordan chokket transmitteres til den økonomiske aktivitet og priserne, for at forstå, hvor dyb og vedvarende effekten kan blive. Dette kapitel undersøger transmissionen gennem de tre brede kanaler, som økonomer ofte bruger til at betegne, hvordan et energiprischok forplanter sig: den direkte kanal, den indirekte kanal og såkaldte andenrundeeffekter.

Den direkte kanal afspejler stigningen i forbrugerpriserne på raffinerede produkter som benzin, diesel og gas. Disse effekter slår hurtigt igennem. På tankstationen bevæger priserne sig i takt med råolieprisen.³ For gas er gennemslaget ligeledes hurtigt, idet husholdninger og virksomheder i stort omfang køber gas på variable kontrakter, der er knyttet til engrosprisen.⁴ Figur 5a illustrerer, hvor hurtigt og kraftigt denne kanal slår igennem på tværs af økonomier, ved at vise forbrugerpriser på brændstoffer i USA, euroområdet og Danmark. Figuren viser, at det aktuelle energiprisstød nåede husholdningerne med minimal forsinkelse: Fra februar til april steg forbrugerpriserne på brændstof med 28,4 pct. i USA (sæsonkorrigeret), med 17,3 pct. i euroområdet og med 16,4 pct. i Danmark.

Sådanne prisstigninger er ikke ubetydelige. Inflationens samlede effekt på forbrugerpriserne afhænger imidlertid af brændstofudgifternes andel af det samlede forbrug. I USA, euroområdet og Danmark udgør denne andel mellem 2 og 4 pct. Stigninger i brændstofpriserne bidrog som følge heraf med 1,0 procentpoint til den samlede forbrugerprisinflation i USA i april, med 0,9 procentpoint i euroområdet og med 0,4 procentpoint i Danmark, jf. figur 5b.

Den indirekte kanal er bredere og potentielt mere kraftig end den direkte kanal. Den indirekte kanal fanger, hvordan højere energipriser øger omkostningerne ved at producere og levere andre varer og tjenester. Når energi bliver dyrere, står virksomhederne over for højere produktionsomkostninger, fx i forbindelse med at køre maskiner, opvarme lokaler eller transportere varer, og disse omkostninger slår til sidst igennem i forbrugerpriserne.

For at vurdere den bredere effekt af olieprischokket fra krigen i Mellemøsten på forbrugerpriserne viser figur 6b svaret på spørgsmålet: "Hvad sker der med forbrugerpriserne, hvis oliepriserne følger det forløb, som spot- og futuresmarkederne indikerer?". Den anvendte metode til at besvare dette spørgsmål beror på følgende: Tidligere olieprischok som følge af OPEC’s udmeldinger om ændringer i udbuddet af olie har hver efterladt et økonomisk aftryk. Ved at studere disse episoder kan vi estimere det typiske transmissionsmønster: Hvor meget og hvor hurtigt et givent olieprischok af en given størrelse slår igennem til forskellige forbrugerpriser. Vi tager derefter det specifikke olieprisforløb, som futuresmarkederne prissatte i midten af marts 2026 (se figur 6a), og anvender disse historiske transmissionsmønstre for at opnå et estimat af effekterne for forskellige forbrugerpriskategorier. Tilgangen bygger på Känzig (2021) og Antolín-Diaz, Petrella og Rubio-Ramírez (2021).⁵ Figur 6b viser resultaterne. Transport, fødevarer og drikkevarer, boligrelaterede udgifter og restauranter hører til de kategorier, der reagerer kraftigst, men effekterne indtræffer med forskellig hastighed.⁶ En første central pointe er, at et olieprischok ikke kun rammer ét sted: Det breder sig ud over en bred vifte af forbrugerpriser. For det andet slår det igennem på forskellige tidspunkter, og den fulde effekt på den overordnede inflation opbygges gradvist og varer ved langt ud over den første stigning i prisen på råolie.

Et tredje resultat fra figur 6b er, at selv et vedvarende chok, der indledningsvis løfter oliepriserne med 50 pct., typisk ikke øger den samlede forbrugerprisinflation med mere end ca. 1 procentpoint. Det skyldes især et centralt forhold ved estimaterne: De holder ikke resten af økonomien fast. I stedet lader de alle dele af økonomien, herunder pengepolitikken, reagere på olieprischokket, som de historisk har gjort.⁷ Effekterne i figur 6b afspejler derfor allerede den typiske reaktion fra centralbanker på stigende energipriser. Det har betydning for fortolkningen: Estimaterne ser moderate ud til dels, fordi de forudsætter, at centralbankerne generelt set kontrollerer inflationen.⁸ Et vigtigt

forbehold er, at det aktuelle chok, både hvad angår størrelse og forløb, adskiller sig fra de historiske chok, der er anvendt til at estimere transmissionsmønstrene. Store chok, som dem i 2022 og 2026, kan sprede sig hurtigere og slå hårdere igennem, fx som følge af ikke-lineære effekter.

Figur 1a og 1b i kapitel 1 indikerer, at chokket fra krigen i Mellemøsten er koncentreret omkring oliepriserne. Gaspriserne er dog også steget med omkring 40 pct. i forhold til niveauet før krigen, og inflationsstigningen i 2022 lærte os, at gaspriser, særligt i Europa, også virker gennem en yderligere og særligt kraftfuld indirekte kanal: Elpriserne. Når gaspriserne stiger, har elpriserne en tendens til at følge med som følge af den prisdannelsesmekanisme, der anvendes på de europæiske elmarkeder. Under denne mekanisme, det såkaldte merit order-system, fastsætter den marginale producent af elektricitet den pris, som alle producenter får for deres elektricitet. Hver gang gas anvendes til at producere den sidste enhed el, vil elprisen derfor følge gasprisen. I Danmark udgør el omkring 2,5 pct. af husholdningernes forbrug, hvilket gør denne kanal betydeligt mere virkningsfuld end den direkte effekt af gaspriserne.⁹ Der er dog væsentlige forhold der gør, at situationen i 2026 er anderledes end i 2022, hvilket vi beskriver i kapitel 3.

Indirekte effekter slår langsommere igennem på forbrugerpriserne, men de breder sig mere bredt ud over økonomien. Figur 7a følger to tidlige indikatorer for omkostningspres i priskæden: Det såkaldte Global Supply Chain Pressure Indeks, GSCPI, og producentprisindeks for euroområdet, USA og Danmark.¹⁰ Begge indikatorer peger på øget pres. GSCPI steg til 1,82 i april, det højeste niveau siden sommeren 2022 og et godt stykke over det langsigtede gennemsnit på nul, hvilket indikerer, at de globale forsyningskæder kan være under fornyet pres. Producentpriserne i industrien bekræfter billedet: I april nåede den årlige inflation op på 9,1 pct. i USA og 4,6 pct. i Danmark, mens den i euroområdet var oppe på 2,6 pct. i marts.¹¹ Samlet er der altså indikation på, at et omkostningspres er under opbygning tidligt i priskæden.¹²

Om disse pres vil og er begyndt at slå igennem til forbrugerpriserne mere bredt er et separat spørgsmål. Figur 7b belyser dette ved at vise andelen af priskategorier, der bidrager positivt til kerneinflationen – et mål for, hvor bredt prisstigningerne spreder sig ud over energi. Svaret er indtil videre: ikke endnu. I euroområdet og Danmark ligger diffusionsmålene tæt på niveauerne fra før krigen, på henholdsvis ca. 74 og 69 pct. I USA har målet haft en opadgående tendens gennem 2025, men apriltallet er afdæmpet i forhold til den tendens. Ifølge denne indikator er omfanget af forbrugerprisstigningerne således stadig begrænset p.t., men det er en central indikator at følge, efterhånden som prispres arbejder sig igennem økonomien.

Andenrundseffekter er den sidste af de tre ovennævnte kanaler, hvorigennem et energiprisstød ofte anses for at påvirke forbrugerpriserne. Når energipriserne bredt øger omkostningerne i hele økonomien, herunder både forbrugerpriser og virksomhedernes produktionsomkostninger, begynder virksomheder og lønmodtagere at tilpasse sig. Virksomhederne kan hæve priserne yderligere for at beskytte deres marginer, mens lønmodtagerne kan kræve højere løn for at bevare købekraften. Det kan potentielt udløse det, der undertiden betegnes en profit-løn-pris-spiral.¹³ Disse effekter viser sig typisk med en vis forsinkelse i forhold til de direkte og indirekte kanaler, men når de først slår igennem, kan de holde inflationen forhøjet længe efter, at det oprindelige stød er ebbet ud. Sådanne bredere tilpasninger kan ske via forventninger om mere generelle prisstigninger. Styrken af andenrundseffekterne afhænger også af efterspørgselsforholdene og erindringer om tidligere episoder med høj inflation. Når efterspørgslen er stærk, er virksomhederne bedre i stand til at overvælte højere omkostninger på forbrugerne, og lønmodtagerne vil oftere søge kompensation for stigende leveomkostninger. Når efterspørgslen er svag, har virksomhederne mindre prissætningsmagt, hvilket reducerer risikoen for, at stødets effekter bliver selvforstærkende (se fx Harr og Henderson, 2024).

For at overvåge risikoen for andenrundeeffekter anvendes forbrugernes inflationsforventninger ofte som et centralt nøgletal.¹⁴ Figur 8a og 8b viser forbrugernes inflationsforventninger henholdsvis ét år og tre år frem. Figur 8a viser en ikke ubetydelig stigning i de etårige inflationsforventninger i euroområdet, USA og Danmark i marts og april. De treårige inflationsforventninger steg ligeledes i euroområdet, mens stigningen var mere beskeden i USA og forblev tæt på niveauet fra før krigen i Danmark. Figur 8a og 8b peger således på, at energiprisstødet muligvis kan føre til kortsigtede stigninger i inflationen, mens de mellemfristede forventninger foreløbig er mere fastforankrede. Denne forankring er vigtig, og centralbankerne vil være opmærksomme på tegn på, at højere inflationsforventninger smitter af på løn- og prisdannelse. Pengepolitikken vil sigte mod at reducere risikoen for en profit-løn-pris-spiral og understøtte stabilisering af inflationen på mellemlangt sigt. Den rette reaktion afhænger af, om stødets virkning er begrænset til en relativ prisomstilling, eller om det begynder at påvirke den bredere løn- og prisdannelse. Fastforankrede forventninger og afdæmpet efterspørgsel gør det lettere at se igennem de direkte og indirekte effekter, mens stærkere efterspørgsel, bredere prisstigninger eller stigende forventninger ville styrke argumentet for en strammere pengepolitisk reaktion.

Det negative energiudbudsstød i kølvandet på krigen i Mellemøsten kommer kun fire år efter, at Ruslands invasion af Ukraine udløste et tilsvarende negativt energistød, som bidrog til den højeste inflation i 40 år i USA, euroområdet og Danmark.¹⁵

Man kan anføre, at erindringer om den seneste periode med meget høj inflation kan gøre virksomheder hurtigere til at hæve priserne, og arbejdstagere mere tilbøjelige til at kræve højere løn. Hertil kommer, at den geoøkonomiske fragmentering kan være større i dag end for fire år siden, hvilket også kan bidrage til inflationspresset. Ikke desto mindre peger vores vurdering af chokket fra krigen i Mellemøsten og den aktuelle økonomiske situation på mindst fire vigtige årsager til, at inflationsudsigterne er anderledes nu sammenlignet med 2022.

Årsag 1: Inflationen var allerede på vej op i 2022

Da Rusland invaderede Ukraine i marts 2022 og forårsagede et kraftigt chok på råvaremarkederne, var inflationen allerede under pres fra en række tidligere chok, herunder både nedlukningen og genåbningen af verdens økonomier under covid-19-pandemien samt en meget ekspansiv finanspolitik, navnlig i USA. Figur 9 illustrerer denne forskel i udgangspunkterne ved at vise den årlige inflation i Danmark, euroområdet og USA omkring udbruddet af henholdsvis krigen i Ukraine og krigen i Mellemøsten. Forud for krigen i Ukraine var inflationen allerede stigende, hvilket afspejler akkumulerede effekter af forudløbende chok. Derimod var inflationen bredt set stabil inden krigen i Mellemøsten. Det er afgørende, fordi energichokket i 2022 ramte en økonomi, hvor inflationspresset allerede var under opbygning, mens det aktuelle chok hidtil er indtruffet på en mere afdæmpet inflationsbaggrund.

Årsag 2: Europa oplevede et kraftigt gas- og elprischok i 2022,
mens chokket denne gang umiddelbart virker mindre

2022 var på mange måder en perfekt storm. Ruslands invasion af Ukraine fik gaspriserne til at stige med ca. 80 pct. i marts i forhold til februar, og på toppen i august var gaspriserne 160 pct. højere, jf. figur 1. Samtidig faldt elproduktionen fra både kernekraft og vandkraft i Europa markant i 2022. Via merit order-systemet, nævnt i kapitel 2, pressede dette elpriserne tættere på gasmarginalen, se figur 10A. Som følge heraf steg elpriserne kraftigt sammen med gaspriserne.¹⁶

Denne gang er gaspriserne langt fra steget så meget som i 2022, og billig elproduktion har i højere grad været tilgængelig. Elpriserne er derfor ikke steget siden krigen i Mellemøsten, jf. figur 10B.

Årsag 3: Pengepolitikken var lempelig i 2021 og 2022, hvilket ikke er tilfældet nu

Den amerikanske centralbank, Fed, Den Europæiske Centralbank, ECB, og Danmarks Nationalbank vurderede alle pengepolitikken som lempelig i slutningen af 2021 og begyndelsen af 2022.¹⁷ I april 2026 vurderede Fed derimod pengepolitikken til at befinde sig i den øvre ende af det neutrale interval eller måske som svagt restriktiv. Tilsvarende vurderede ECB og Danmarks Nationalbank pengepolitikken som bredt set neutral i marts 2026.¹⁸ Mål for den pengepolitisk stramningsgrad, såsom forskellen mellem den pengepolitiske rente og skøn over den neutrale rente, bekræfter, at pengepolitikken i USA, euroområdet og Danmark var lempelig i 2021 og begyndelsen af 2022, mens den nu er tættere på neutral, se også figur 11.¹⁹ En lempelig pengepolitik bidrog dermed sandsynligvis til højere inflation i USA, euroområdet og Danmark i 2021 og dele af 2022, hvilket i mindre grad ventes at være tilfældet i 2026.

Krigen i Mellemøsten har udløst et stort chok på de globale energimarkeder. Efter en periode med forstyrrede prissignaler og høj usikkerhed ser markedspriserne nu ud til at være stabiliseret på forhøjede niveauer, der er mere i overensstemmelse med forholdene på de fysiske markeder. Forbrugerpriserne på brændstof er steget hurtigt på tværs af mange lande, hvilket viser, hvor hurtigt den direkte kanal når frem til forbrugerpriserne. Det globale forsyningskædepres og producentpriserne er også steget, hvilket tyder på, at bredere forbrugerprispres kan følge via den indirekte kanal. Centralbankerne holder nøje øje med potentielle andenrundevirkninger og med, om de mellemsigtede inflationsforventninger forbliver forankrede, og vil sikre prisstabiliteten på mellemlang sigt. Der er mindst fire årsager til, at inflationsudsigterne ser anderledes ud nu i forhold til 2022. Inflationen var stabil, da krigen brød ud, gas-til-el-kanalen er svagere denne gang, pengepolitikken er ikke lempelig, og det private forbrug er afdæmpet. Usikkerheden er dog fortsat ekstraordinært høj, og nye chok kan ændre udsigterne. Hvis energipriserne forbliver forhøjede i længere tid end aktuelt antaget, vil den kumulative effekt på forbrugerpriserne være større, og risikoen for, at højere omkostninger breder sig til pris- og løndannelsen mere generelt, vil stige.

Siden krigen i Mellemøsten brød ud, har store internationale organisationer og centralbanker, herunder IMF, OECD og ECB, præsenteret både et baselinescenarie og risikoscenarier i deres beskrivelser af de økonomiske udsigter. Det er en fornuftig tilgang i en situation med ekstraordinær høj usikkerhed, da det er med til at sikre, at politikbeslutninger og -anbefalinger er så robuste som muligt på tværs af forskellige scenarier. Danmarks Nationalbank har gjort det samme. I marts præsenterede vi i vores prognose for dansk økonomi vores baseline-prognose og et risikoscenarie, hvor Hormuzstrædet forbliver lukket i længere tid, og priserne på olie og gas stiger til højere niveauer og forbliver forhøjede i længere tid end i baseline-scenariet. Vores prognoser var baseret på futurespriser i midten af marts. For øjeblikket ligger futurespriser på olie og gas tæt på niveauerne fra midten af marts, men stadig under niveauerne i vores risikoscenarie. Danmarks Nationalbank præsenterer en ny prognose til september.

Verdensudbuddet af olie, gas og andre råvarer fra Mellemøsten er faldet, og ingen politik kan ændre det forhold. Husholdninger og virksomheder vil mærke presset uanset hvad. En central lærdom fra 2022 er, at regeringer vil komme under pres for at skærme virksomheder og forbrugere. Men politiske indgreb, der holder energipriserne nede, risikerer at gøre mere skade end gavn. Højere priser signalerer knaphed og tilskynder husholdninger og virksomheder til at reducere energiforbruget. Tiltag, der svækker dette signal, fx brede subsidier, skattelettelser eller prislofter, fastholder efterspørgslen efter råvarer, der er fysisk knappe. Sådanne politikker er desuden omkostningsfulde og, som erfaringerne fra 2022 viste, svære at rulle tilbage, når de først er indført. I euroområdet nåede den diskretionære finanspolitiske støtte op på ca. 1,9 pct. af BNP i 2022 og 1,8 pct. i 2023 (Checherita-Westphal og Dorrucci, 2023), en stor del heraf via prisundertrykkende foranstaltninger, som regeringerne fandt det vanskeligt at afvikle.²⁰

Hvis der er et politisk ønske om og vilje til at afskærme husholdningerne, er midlertidige engangsoverførsler målrettet lavindkomsthusstande, der er særligt sårbare over for energiprisstigninger, mere hensigtsmæssige på kort sigt. De afbøder udhulingen af købekraften, samtidig med at prissignalet, der tilskynder til lavere energiforbrug, bevares. For Danmarks vedkommende anbefaler Danmarks Nationalbank, at tiltag, der øger kapacitetspresset, matches af tiltag, der reducerer det. Endelig bør dette kun iværksættes i ekstraordinære situationer, så incitamentet til at skifte væk fra de pågældende energikilder ikke svækkes. På længere sigt er overgangen til billigere og mere klimavenlige energiformer den holdbare løsning.

Adolfsen, Jakob Feveille, Massimo Ferrari Minesso, Jente Ester Mork og Ine Van Robays (2024), Gas price shocks and euro area inflation, Journal of International Money and Finance, vol. 149.

Anderson, Malin, Christina Checherita-Westphal, Antonio Dias Da Silva og Michel Saudan (2024), The post-pandemic recovery – why is the euro area growing more slowly than the US, ECB Economic Bulletin, 4/2024.

Antolin-Diaz, Juan, Ivan Petrella og Juan F. Rubio-Ramirez (2021), Structural scenario analysis with SVARs, Journal of Monetary Economics, vol. 117, side 798-815.

Benigno, Gianluca, Julian di Giovanni, Jan J. J. Groen og Adam I. Noble (2022), The GSCPI: a new barometer of global supply chain pressures, Federal Reserve Bank of New York Staff Reports, nr. 1017.

Checherita-Westphal og Ettore Dorrucci (2023), Update on euro area fiscal policy response to the energy crisis and high inflation, ECB Economic Bulletin, 2/2023.

Coibion, Olivier og Yuriy Gorodnichenko (2015), Is the Phillips curve alive and well after all? Inflation expectations and the missing disinflation, American Economic Journal: Macroeconomics, vol. 7(1), side 197–232.

Fama, Eugene F. og Kenneth R. French (1987), Commodity Futures Prices: Some Evidence on Forecast Power, Premiums, and the Theory of Storage, The Journal of Business, vol. 60(1), side 55-73.

Danmarks Nationalbank (2023), Faldende men fortsat høj inflation, Danmarks Nationalbank Analyse (Udsigter for dansk økonomi), nr. 4, marts.

Danmarks Nationalbank (2026a), Robust dansk økonomi i et usikkert globalt landskab, Danmarks Nationalbank Analyse (Udsigter for dansk økonomi), nr. 5, marts.

Danmarks Nationalbank (2026b), Fornyet global usikkerhed og neutral pengepolitik, Danmarks Nationalbank Analyse (Monetære og finansielle tendenser), nr. 3, marts.

Dedola, Luca, M.S Kristoffersen og Gabriel Zuellig, The extensive and intensive margin of price adjustment to cost shocks: Evidence from Danish multiproduct firms, Danmarks Nationalbank Working Paper, Mimeo, Den europæiske Centralbank

Domash, Alex og Lawrence H. Summers, (2022), A labour market view on the risk of a hard US landing, Journal of Policy Modeling, vol. 44(4), side 758-767.

Hetland, S. T., M. M. Ingholt, R.B. Larsen og M. Spange (2023), Realrenter i lyset af inflation og højere offentlig gæld, Danmarks Nationalbank Analyse, nr. 2, februar.

Faccini, Renato, Leonardo Melosi and Russell Miles (2022), The Effects of the “Great Resignation” on Labor Market Slack and Inflation, Chicago Fed Letter, Federal Reserve Bank of Chicago, nr. 465, side 1-7.

Harr, Thomas og Callum Henderson (2024), The Great Inflation Resurgence, Palgrave Macmillan.

Harr, Thomas og Morten Spange (2024), Inflation – why did it rise and what are the drivers ahead?, Danmarks Nationalbank Economic Memo, nr. 3, februar.

Klein, Asbjørn, Andreas Kuchler, Emil Holst Partsch og Morten Spange (2026), Det vedvarende fald i forbrugskvoten, Danmarks Nationalbank Analyse, nr. 4, marts.

Känzig, Diego R. (2021), The Macroeconomic Effects of Oil Supply News. Evidence from OPEC Announcements, American Economic Review, vol. 111(4), side 1092-1125.

Lagarde, Christine (2026), The energy shock: where we stand and what we need to know, april.

Rubene, Ieva (2023), Indicators for producer price pressures in consumer goods inflation, ECB Economic Bulletin, Issue 3/2023.

Spange, Morten og Christoffer J. Weissert (2023), Virksomhedernes indtjening og inflation, Danmarks Nationalbank Analyse, nr. 10, september.

Williams, C. J. M. (2024), Do Producer Prices Lead Consumer Prices? A Replication, and Extension Under Data Revisions, New York Economic Review, vol. 54.

Yilmazkuday, H. (2024), Pass-through of shocks into different U.S. prices, Review of International Economics, vol. 32(3), side 1300–1315.

Analysen består af en dansk og engelsk version. I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version.

Redaktionen er afsluttet 26. maj 2026