Fremgang i færøsk økonomi trods stor global usikkerhed

Der er fortsat fremgang i den færøske økonomi med stort pres på arbejdsmarkedet. Væksten på Færøerne har over en årrække været blandt de højeste i Europa, og opsvinget har resulteret i et udbredt pres på produktionskapaciteten. Der er dog tegn på, at tempoet i økonomien er taget af efter nogle år med høj vækst. I 2024 steg det færøske bruttonationalprodukt, BNP, med 0,8 pct. målt i faste priser, hvorimod den årlige vækst var over 3 pct. fra 2021-2023, se figur 1. Væksten i økonomien forventes også at være positiv i 2025 og 2026.¹

Udsigterne for den færøske økonomi er dog aktuelt omgivet af stor usikkerhed. Det skyldes især den geopolitiske udvikling, herunder større usikkerhed knyttet til internationale handelsvilkår og told, samt udsigten til en væsentlig reduktion i enkelte fiskekvoter i 2026. Ændringer i globale forhold kan få stor indvirkning på væksten i den færøske økonomi og de offentlige finanser. Det er derfor vigtigt at have fokus på tiltag, der kan øge robustheden i økonomien.

Begrænset fremgang i eksporten med store udsving i priser og mængder

Færøerne er en lille, åben økonomi, som i høj grad er afhængig af handel med omverdenen. Eksportsektoren er koncentreret omkring fiskeri og havbrug, som udgør det meste af vareeksporten. Udsving i fiskepriser og situationen på eksportmarkederne har derfor stor betydning for den samlede udvikling i økonomien.

Eksporten af fiskeprodukter består dels af lakseopdræt, dels af fiskeri af bl.a. pelagiske² og bundlevende fisk samt forarbejdning heraf. Inden for det færøske fiskerierhverv er der således tale om forskellige sektorer afhængigt af fangstmetode og -område, hvilket giver en vis grad af diversifikation. Fiskeriet har desuden gavn af at kunne fiske i forskellige farvande: En række internationale aftaler har historisk sikret, at Færøerne og nabolandene har kunnet fiske i hinandens farvande, hvilket bl.a. fungerer som risikospredning og bidrager til mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.³

I løbet af 2025 har der været en mindre fremgang i vareeksporten med årlige indtægter på ca. 13 mia. kr., hvoraf 93 pct. relaterer sig til eksport af fisk og fiskeprodukter, se figur 2. I den seneste tid har eksportværdien dog været præget af store udsving i både priser og mængder. Det afspejler bl.a., at fiskekvoterne, der angiver den maksimalt tilladte fangstmængde, er blevet reduceret for flere fiskearter.⁴ Kvotereduktioner og lavere udbud på globalt plan har imidlertid ført til højere markedspriser på bl.a. torsk og makrel, som har bidraget til højere eksportværdi.

I lakseopdrætserhvervet er situationen omvendt. Her har der været en betydelig stigning i produktionen, mens prisen på laks er faldet betydeligt i løbet af 2025 på grund af øget globalt udbud.⁵ Den gennemsnitlige eksportpris på færøsk laks faldt med ca. 37 pct. fra januar til august 2025, men i samme periode steg mængden af eksporteret laks med ca. 23 pct. sammenlignet med året før. Eksporten af laks forventes dermed at overstige 100.000 tons i 2025, hvilket er mere end en fordobling siden 2011. Det afspejler, at der i løbet af det seneste årti er blevet gennemført store investeringer i at udvide produktionskapaciteten.

Handelspolitisk usikkerhed og kvotereduktioner skaber større risici for eksporten

Den færøske lakseopdrætsindustri består af få store virksomheder, der igennem de senere år er kommet til at fylde mere og mere i den samlede færøske økonomi. Eksporten af laks udgør i dag næsten halvdelen af vareeksporten, hvoraf en betydelig del eksporteres til USA. Det har medvirket til, at Færøernes vareeksport til USA er steget betydeligt de senere år og nu udgør ca. 12 pct. af den samlede vareeksport, se figur 3.

Den amerikanske administration har foreløbig pålagt 10 pct. told på færøske varer. Højere toldsatser kan potentielt udgøre en væsentlig handelsbarriere for den færøske eksportsektor de kommende år. Foreløbig har Færøerne imidlertid fået en konkurrencefordel af, at andre fiskerieksporterende lande, herunder EU-lande, Norge og Island, har fået pålagt en højere told af USA på 15 pct. Samtidig er efterspørgslen på laks stigende på verdensplan, hvilket forbedrer mulighederne for at øge eksporten til andre lande, hvis efterspørgslen i USA falder.

De amerikanske toldsatser og øget geopolitisk usikkerhed dæmper imidlertid også vækstudsigterne på nogle af Færøernes største eksportmarkeder. Eksport af fødevarer er dog generelt mindre følsom over for globale konjunkturudsving, og den færøske eksportsektor kan derfor forventes at have en vis grad af robusthed over for lavere vækst på eksportmarkederne.⁶ I den aktuelle geopolitiske situation kan de overordnede handelsvilkår dog hurtigt ændre sig. Derfor er det i højere grad end tidligere en fordel at have en vis grad af fleksibilitet til at omlægge eksporten hurtigt, hvis handelsvilkårene på nogle markeder forværres. Det gælder især for en lille, åben og relativt enstrenget økonomi som den færøske.

Stigende global efterspørgsel på laks betyder, at der er udsigt til, at lakseprisen stiger igen i løbet af 2026.⁷ Det vil påvirke væksten på Færøerne positivt. I det pelagiske fiskeri er der imidlertid udsigt til en betydelig reduktion i enkelte fiskekvoter. I efteråret 2025 blev Færøerne sammen med Island, Norge og UK enige om at følge anbefalingerne fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, om at reducere kvoten for blåhvilling med 41 pct., mens sildekvoten forøges med 33 pct. En endelig aftale om kvoten for makrel udestår fortsat, hvor der anbefales en kvotereduktion på 70 pct.⁸ De reducerede kvoter skyldes nedgang i fiskebestanden, bl.a. fordi fangsten har oversteget anbefalingerne til den totale tilladte fangstmængde de senere år.⁹ Eksporten af makrel udgør over 10 pct. af vareeksporten, og derfor vil en markant kvotereduktion som udgangspunkt ramme indtægterne i fiskeriet negativt.

Arbejdsmarkedet er fortsat meget stramt

De senere års høje aktivitetsniveau afspejler sig også på det færøske arbejdsmarked i form af høj beskæftigelse, lav ledighed og mangel på arbejdskraft flere steder. Beskæftigelsen er steget til over 30.000 personer, mens ledigheden har ligget nogenlunde stabilt omkring 1 pct. af arbejdsstyrken de seneste to år. Der er således reelt fuld beskæftigelse på Færøerne, og erhvervsfrekvensen er høj sammenlignet med andre europæiske lande.¹⁰

I de senere år er beskæftigelsen steget som følge af en markant udvidelse af arbejdsstyrken, idet mange udlændinge er kommet ind på det færøske arbejdsmarked. Andelen af udenlandsk arbejdskraft i den samlede beskæftigelse er således steget fra ca. 2 pct. til ca. 7 pct. i løbet af de seneste ti år. Det er dog fortsat lavere end niveauet i fx Danmark og Island. Brug af udenlandsk arbejdskraft på Færøerne er især udbredt inden for produktionserhverv samt i hotel- og restaurationsbranchen og har i de senere år medvirket til at dæmpe presset på arbejdsmarkedet.

Det færøske arbejdsmarked er generelt kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet, hvor man i opgangstider kan tiltrække arbejdskraft udefra. Modsat har man historisk set fraflytning i tider med økonomisk afmatning. I 2022 og 2023 var beskæftigelsesvæksten i høj grad drevet af udenlandsk arbejdskraft som følge af en stor efterspørgsel på arbejdskraft, og samtidig gjorde den såkaldte fast track-ordning fra 2021 det nemmere for virksomhederne at rekruttere arbejdskraft fra udlandet.¹¹ I de seneste par år er stigningen i beskæftigelsen dog taget af, og bidraget hertil fra udenlandsk arbejdskraft er blevet væsentligt mindre, se figur 4. Det indikerer, at presset på arbejdsmarkedet er mindre end tidligere.

Presset på arbejdsmarkedet må dog forventes at forblive højt fremover, idet de begrænsede ressourcer på arbejdsmarkedet udgør en strukturel udfordring for økonomien. Det gælder bl.a. i sundheds- og ældresektoren, hvor behovet for arbejdskraft stiger, i takt med at befolkningen lever længere. Det Økonomiske Råd på Færøerne vurderer, at der er behov for 450 flere fuldtidsstillinger alene i ældreplejen over de næste ti år.¹² Manglen på arbejdskraft skal også ses i lyset af, at ca. 40 pct. af hver årgang rejser til udlandet for at uddanne sig, men kun halvdelen vender tilbage til det færøske arbejdsmarked. Det betyder, at Færøerne mister ca. 20 pct. af hver årgang. De begrænsede ledige ressourcer på arbejdsmarkedet udgør en flaskehals i økonomien og kan fremadrettet være en barriere for væksten.

Høje lønstigninger understøtter det private forbrug

De seneste års stramme arbejdsmarked og et udbredt krav fra lønmodtagerne om kompensation for de foregående års reallønstab har ført til høje lønstigninger. På det private arbejdsmarked resulterede overenskomstaftalen fra 2024 for bl.a. arbejdere på fiskefabrikker og havnearbejdere i en aftalt lønstigning på samlet 8,2 pct. i 2024 og 2025. Aftalen indebar desuden et generelt lønløft til denne gruppe, som sammen med den aftalte lønstigning resulterer i lønstigninger på op mod 13 pct. i løbet af den toårige overenskomstperiode.¹³ På den baggrund er den gennemsnitlige årlige lønvækst på Færøerne steget til over 6 pct. i 2025, hvilket er ca. dobbelt så højt som før pandemien, se figur 5. For den gennemsnitlige færøske lønmodtager har reallønnen indhentet niveauet, fra før inflationen tog fart i 2022, se figur 6.

De høje lønstigninger bidrager aktuelt til at understøtte det private forbrug, som forventes at yde et positivt bidrag til BNP-væksten i 2025.¹⁴ I 2025 er husholdningernes forbrug desuden blevet stimuleret yderligere af lavere renter og skattelettelser. Forbrugertilliden på Færøerne tog et dyk i 2022 i kølvandet af stigende inflation og højere renter, og siden da har tilliden ligget under det historiske gennemsnit.

Inflationen er lav trods højere fødevarepriser

Inflationen på Færøerne har det seneste år svinget omkring 1 pct, se figur 7. Udviklingen i forbrugerpriserne på Færøerne er overordnet i tråd med udviklingen i Danmark og resten af Europa, hvor inflationen er kommet under kontrol efter et meget højt niveau i 2022.

Ligesom i mange andre lande er priserne på fødevarer steget meget på det seneste, hvilket har bidraget til at skubbe inflationen op. Dog har en afdæmpet prisudvikling på andre goder holdt inflationen på et lavt niveau. Priserne på fødevarer er samlet set steget med ca. 30 pct. over de seneste fem år, hvilket nogenlunde svarer til prisstigningerne i Danmark, se figur 8.¹⁵ Som modsvar på de høje fødevarepriser har landsstyret bl.a. besluttet at fjerne momsen på grøntsager fra 2026.

Trods høj lønvækst og stigende fødevarepriser holdes inflationen nede, som følge af at priserne på bl.a. brændstof, transport og tøj er faldet i løbet af det seneste år. Vurderingen af den faktiske inflation på Færøerne og de enkelte forbrugsgruppers bidrag til prisudviklingen kompliceres af, at vægtene i forbrugskurven på Færøerne ikke opdateres løbende. Vægtene er baseret på en forbrugsundersøgelse fra 2007, så den opgjorte inflation antager, at færingernes forbrugsmønster ikke har ændret sig siden dengang.¹⁶ Da forbrugerne som regel ændrer forbruget mod varer, som bliver relativt billigere, betyder faste vægte, at den beregnede inflation kan være overvurderet. Det er vigtigt med et så retvisende billede af prisudviklingen som muligt, da det bl.a. har stor betydning for lønforhandlinger og planlægningen af den økonomiske politik.

Priserne på det færøske boligmarked er steget betydeligt på tværs af geografiske områder, se figur 9. I 2024 steg boligpriserne med ca. 9 pct. i Tórshavn sammenlignet med året før, og udviklingen i 2025 peger på årlige prisstigninger på over 10 pct. Udviklingen skal bl.a. ses i lyset af den positive udvikling i økonomien, befolkningsvækst, høje lønstigninger og faldende renter.

Boligpriserne afspejler forholdet mellem udbud og efterspørgsel på boligmarkedet. Udbuddet af boliger forstås i denne sammenhæng som det samlede antal boliger, boligmassen, som udvikler sig langsomt, da det tager tid at planlægge og bygge boliger. På kort sigt er det derfor i overvejende grad efterspørgslen, som bestemmer boligprisudviklingen.¹⁷

Høj økonomisk aktivitet har ført til øget tilflytning til Færøerne i løbet af de seneste 10 år. I 2015-2024 er befolkningen vokset med 5.820 personer eller 2.744 husholdninger.¹⁸ I samme periode er der opført knap 2.100 nye boliger. Udviklingen i boligpriserne på kort sigt kan være udtryk for et vist efterslæb i opførelsen af nye boliger i forhold til antallet af nye husholdninger. I perioden 2015-2022, hvor boligpriserne generelt steg, var der flere nye husholdninger end boliger, se figur 10. Der har således været et længerevarende efterslæb i boligbyggeriet, som har været med til at presse priserne op. Denne udvikling kom dog efter en periode, hvor antallet af nye boliger oversteg antallet af nye husholdninger. Andre faktorer såsom tendensen til øget privat udlejning målrettet turister kan også have medvirket til at øge efterspørgslen efter boliger de senere år.

Flere faktorer peger i retning af, at boligpriserne kan fortsætte med at stige fremadrettet. Det gælder fx udsigten til fortsat stigende indkomster, og at den høje aktivitet, inkl. flere store offentlige byggeprojekter, har resulteret i stigende priser i byggeriet. Det kan betyde, at der også vil være en vis træghed i boligudbuddet fremover. Boligpriserne påvirkes desuden af, at der ikke er beskatning af fast ejendom på Færøerne samt tilskud til renteudgifter på boliglån.¹⁹ Begge forhold er med til at øge udsvingene i boligpriserne.²⁰ Indførelse af boligbeskatning på Færøerne, hvor skattebetalingen følger priserne på boligmarkedet, vil kunne dæmpe prisudsvingene og dermed også konjunkturerne i økonomien mere generelt.

Tiltagende vækst i boligudlånet

Væksten i boligudlånet til husholdninger er taget til i løbet af 2025. Boligudlånet var 9 pct. højere i oktober 2025 sammenlignet med oktober 2024, se figur 11. Udviklingen er primært drevet af vækst i udlånet fra færøske banker.

Boligfinansiering via banklån er fortsat mest udbredt blandt husholdningerne. Boliglånene er i høj grad med variabel rente, med rentetilpasning på en måned. Derfor får udsving i renterne hurtigt gennemslag til boligejeres udgifter. Renterne på både udestående og nye boliglån er faldet og har dermed reduceret husholdningernes udgifter til gældsservicering, se figur 12.

De stigende boligpriser har ikke givet anledning til generelt stigende belåningsgrader blandt boligkøberne. I mindre segmenter, fx blandt førstegangskøbere med de laveste belåningsgrader, er der dog sket en stigning.²¹ Knap to tredjedele af alle boliglån har samtidig en gældsfaktor, dvs. gæld i forhold til husholdningens indkomst, på under 3. Størstedelen af udlånet til boligkøb er med afdrag, hvilket er med til at øge boligejernes robusthed over for stød til økonomien.

Der blev i 2023 vedtaget regler om udlån til boligformål svarende til de danske bestemmelser om udbetalingskrav og gældsfaktor, som findes i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit.²²

Fremgangen i den færøske økonomi afspejles også i banksektoren, som generelt klarer sig godt. Bankerne har få tab og nedskrivninger, og gennem 2025 er kreditvæksten taget til, med kraftig fremgang i erhvervsudlånet. Bankerne har igennem en årrække opbygget kapital, og indtjeningen er høj, hvilket øger deres robusthed.

Fremgang i udlånet drives af kraftig vækst i erhvervsudlånet

Kreditgivningen på Færøerne sker hovedsageligt gennem de fire færøske banker.²³ De står også for formidling af realkreditlån, idet der er etableret samarbejdsaftaler med danske realkreditinstitutter. Væksten i udlånet på Færøerne er taget til i løbet af 2025 og var ultimo oktober lidt over 9 pct., se figur 13.²⁴

Årsvæksten i udlånet til husholdninger er moderat på omkring 5 pct. ultimo september 2025. Væksten i udlånet til ikke-finansielle virksomheder er derimod taget kraftigt til og er på knap 19 pct. år-til-år ultimo oktober 2025. Den kraftige vækst i udlånet til ikke-finansielle virksomheder drives primært af fremgang i udlånet til de to brancher landbrug, skovbrug og fiskeri samt transport og hoteller, se figur 14. De to brancher udgør tilsammen knap 35 pct. af institutternes udlån til ikke-finansielle virksomheder.

Bankerne opfylder med god overdækning kravene til likviditet, Liquidity Coverage Ratio, LCR, og til stabil funding, Net Stable Funding Ratio, NSFR. Bankerne finansierer fortsat deres udlånsaktiviteter i overvejende grad med indlån fra kunderne. Indlånsoverskuddet er steget i løbet af 2025, se figur 15. Ved udgangen af oktober 2025 udgjorde indlånet således ca. 110 pct. af udlånet. Dette dækker dog over en vis spredning på tværs af de færøske banker.

Fortsat høj indtjening i 1. halvår 2025

Bankernes indtjening er fortsat på et højt niveau, se figur 16. Det højere renteniveau har drevet den højere indtjening siden 2022. Institutternes nettorente- og gebyrindtægter er faldet en smule fra 1. halvår 2024 til 1. halvår 2025. Samtidig har institutterne tilbageført nedskrivninger i 1. halvår 2025, hvilket har bidraget positivt til resultatet. Nedskrivningsprocenterne for både erhverv og husholdninger er fortsat lave. Den fortsatte fremgang i færøsk økonomi og den høje beskæftigelse kommer dermed også til udtryk blandt bankernes kunder.

Bankernes kapitalisering har været stabil de sidste to år

Bankernes kapitalisering, målt som den egentlige kernekapital i procent af de risikovægtede eksponeringer, er forblevet stort set uændret siden slutningen af 2023 med et mindre fald i 2. halvår 2025, se figur 17. Bankerne har igennem længere tid været i gang med at opbygge kapital.

Siden 1. juli 2025 har institutterne skullet opfylde et forhøjet krav til den systemiske buffer fra 2 til 3 pct. Derudover har der siden 2023 været indført en kontracyklisk kapitalbuffer på 1 pct. For begge kapitalbuffere gælder, at de skal sikre, at bankerne har tilstrækkeligt rum til at bære tab og fortsat yde kredit til husholdninger og virksomheder i en systemisk krise.

Fra 1. januar 2026 skal bankerne opgøre deres kapitalkrav i overensstemmelse med den seneste ændring i kapitalkravsforordningen, CRR3. Denne forventes at medføre lavere risikovægtede eksponeringer samlet set for bankerne, særligt på grund af lavere vægtning af eksponeringer med pant i beboelsesejendomme med en lav belåningsgrad. Samtidig er kravet til bankernes nedskrivningsegnede passiver, NEP-kravet, ved at blive indfaset frem mod 1. juli 2026.²⁵ Til opfyldelse af NEP-kravet benytter bankerne overvejende egentlig kernekapital.

Trods flere år med højkonjunktur har der ikke været nævneværdige overskud på de offentlige finanser de senere år, se figur 18. I 2025 forventer Færøernes Økonomiske Råd et samlet offentligt underskud på omkring 2 pct. af BNP, og der er med finanslovsforslaget for 2026 også lagt op til underskud i landskassen næste år. Finanspolitikken skubber således til aktiviteten i en periode, hvor der i forvejen er pres på kapaciteten i økonomien.

Når de offentlige finanser ikke styrkes i gode tider, kan der opstå behov for at gennemføre stramninger, når økonomien vender, hvilket kan forstærke et økonomisk tilbageslag. Sammenlignet med andre europæiske lande er den offentlige bruttogæld på Færøerne dog relativt lav på ca. 30 pct. af BNP.²⁶

Analysen består af en dansk, engelsk og færøsk version. I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version.

Redaktionen er afsluttet 17. december 2025