Opbremsning i væksten og store udfordringer forude

Grønlandsk økonomi befinder sig i en afmatning med beskeden vækst og alvorlige udfordringer for de offentlige finanser i form af store underskud og et langsigtet holdbarhedsproblem. De finanspolitiske udfordringer vil blive gennemgået i kapitel 2.

Bruttonationalproduktet, BNP, steg med 0,8 pct. i 2024 og 0,2 pct. i 2025. Opbremsningen skyldes især mindre aktivitet i de store anlægsprojekter og tilbagegang i fangstmængderne i fiskeriet. Den beskedne vækst ser ud til at fortsætte i år, hvor BNP forventes at vokse med 0,8 pct. Det er vurderingen i Grønlands Økonomiske Råds rapport fra efteråret 2025. Et par år med lavt væksttempo vil dæmpe presset på produktionskapaciteten, men økonomien vil fortsat være præget af mangel på arbejdskraft, særligt efter personer med erhvervsfaglige kompetencer. Arbejdskraftproblemet er strukturelt og en central udfordring i grønlandsk økonomi.

Tilbagegang i rejefiskeriet

Vareeksporten består i altovervejende grad af fisk og skaldyr i forskellige grader af forarbejdning. Eksportværdien af fisk og skaldyr toppede med 5,5 mia. kr. i 2023 og er siden faldet som følge af fald i fangstmængder og vigende priser på fisk og skaldyr, se figur 1. Det er særligt det vigtige rejefiskeri, der er presset af faldende bestande og priser. Den biologiske anbefaling for rejefangsten er faldet fra 110.000 tons i 2023 til 80.000 tons i 2025, og rejekvoterne er omtrent fuldt med ned. Kvoterne for rejefiskeri afspejler den biologiske rådgivning, og fiskeriet er MSC-certificeret som bæredygtigt. Det samme gælder for det havgående fiskeri efter hellefisk. Fangstmængder kan afvige fra kvoterne på grund af kvotefleks-ordningen, hvor rederierne kan overføre eller tage forskud på kvoter for at undgå store år til år-ændringer i erhvervet. 

Torskebestanden er til gengæld i fremgang og medvirker bl.a. til reduktionen af rejebestanden, da rejer er en vigtig del af torskens ernæring. Fangstmængden og eksporten af torsk er derfor steget. Eksportværdien af torsk steg i de første 10 måneder af 2025 med 70 pct. i forhold til samme periode året før, se figur 2. Det skyldes en fremgang på 48 pct. i eksportmængder og 15 pct. højere eksportpriser på torskeprodukter. Fremgangen inden for torskefiskeriet var så stærk, at den samlede eksportværdi af fiskeprodukter steg i andet halvår 2025. 

Der blev i 2025 indført et frivilligt system med individuelt omsættelige kvoter, IOK, i det kystnære fiskeri efter hellefisk. Sigtet er et mere bæredygtigt kystnært fiskeri. Der var solid opbakning til det frivillige IOK-system blandt jollefiskerne. 80 pct. af den kystnære hellefisk-kvote blev omfattet af det frivillige IOK-system, mens de resterende 20 pct. af kvoten blev fisket efter olympisk princip, dvs. først til mølle. Allerede i midten af 2025 var kvote-andelen til olympisk fiskeri tæt på opfisket, og den grønlandske regering, Naalakkersuisut, valgte at hæve den kystnære kvote for hellefisk. Hvis et frivilligt IOK-system skal fungere effektivt og troværdigt, er det vigtigt, at kvoten følger den biologiske rådgivning, og at den derfor ikke forhøjes, når kvoten er tæt på at være brugt.

Planer om nye investeringer i infrastruktur

De samlede investeringer udgjorde 36 pct. af BNP i 2023, som er det seneste år med statistik for grønlandsk nationalregnskab. Få lande i verden havde en tilsvarende høj investeringsaktivitet målt i forhold til produktionsresultatet. Den nye internationale lufthavn i Nuuk blev indviet i 2024, og de nye lufthavne i Ilulissat og Qaqortoq skal efter planen tages i brug i år. Staten bidrager med finansiering og garantier til de nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat og har desuden en ejerandel på en tredjedel. Lufthavnene er blevet en del dyrere end budgetteret, og staten har på den baggrund i juli 2025 ydet et anlægstilskud på 400 mio. kr. til finansieringen af det igangværende anlæg af lufthavnen i Ilulissat. Samtidig genudlåner staten 1,1 mia. kr. til selskabet bag lufthavnene.

Aktiviteten på bygge- og anlægsområdet er foreløbigt toppet, men nye, store anlægsinvesteringer venter forude. På energiområdet planlægges der med udbygning af Buksefjordsværket ved Nuuk og efterfølgende etablering af vandkraftværk til forsyning af Aasiaat og Qasigiannguit. Anlægsudgiften til vandkraftprojektet ved Nuuk blev oprindeligt vurderet til ca. 3 mia. kr., men stigende priser har skabt usikkerhed om de samlede anlægsudgifter, og hvornår udbygningen påbegyndes. Der er indgået en aftale om en dansk statsgaranti på 95 pct. til anlæg af vandkraftværket ved Nuuk, hvilket vil nedbringe renteudgiften og risikoen for selvstyret betydeligt.

På infrastrukturområdet er der senest indgået aftale om, at Danmark bidrager med den fulde finansiering til anlæg af en ny regional landingsbane i Ittoqqortoormiit i Østgrønland samt en dybvandshavn i Qaqortoq i Sydgrønland. De to projekter indgår i rammeaftalen af 16. september 2025 mellem regeringen og Naalakkersuisut om et selvbærende Grønland, som også indeholder sundhedspolitiske initiativer, se kapitel 2. Parterne skal i fællesskab afdække forudsætningerne for realiseringen af projekterne. 

På råstofområdet er efterforskning og forundersøgelser fortsat de væsentligste aktiviteter. I 2024 var der knap 100 tilladelser til sådanne undersøgelser, omtrent svarende til antallet i de forudgående år. Der er udnyttelsestilladelser på flere store mineralprojekter, men rettighedshaverne har ikke kunnet opnå finansiering, og projekterne er endnu ikke blevet etableret og kommet i drift. Mineralprojekt ved Kuannersuit (Kvanefjeldet) kan ikke gennemføres i den oprindeligt tiltænkte form på grund af nultolerance over for uran. De høje guldpriser har øget sandsynligheden for, at guldminen i Sydgrønland kan blive genåbnet. Der er ét aktivt mineralprojekt med udvinding af anorthosit ved Kangerlussuaqfjorden, som blev åbnet i 2019.

Uddannelsesniveau og demografisk modvind øger presset på arbejdsmarkedet

Opbremsningen i økonomien viser sig på arbejdsmarkedet. Antallet af personer, der henvender sig til kommunen med arbejdsløshed som et problem, er steget siden begyndelsen af 2024. I de første 10 måneder af 2025 var der i gennemsnit 1.670 arbejdssøgende personer om måneden. Det tal var 1.400 personer i 2024 og 1.280 personer i 2023, hvor der var færrest arbejdssøgende. Noget af stigningen hænger sammen med, at der er indført en ny jobsøgningsydelse i 2024, som øger incitamentet til at lade sig registrere som jobsøgende. Ledigheden var 3,3 pct. af arbejdsstyrken i 2024, som er det seneste år med registerbaseret statistik for arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsen var på 29.232 personer i 2024. Cirka 9 pct. af de fastboende beskæftigede var danske statsborgere født i Danmark, mens udenlandske statsborgere udgjorde 4,4 pct. af de fastboende beskæftigede. Der er tale om et underkantsskøn for afhængigheden af udenlandsk arbejdskraft. Opgørelsen medtager ikke de beskæftigede, der arbejder i Grønland en del af året eller på anden vis ikke opfylder kriteriet om at være fastboende, dvs. er bosiddende både primo og ultimo året i landet. Rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft ser ud til at være fortsat i 2025. Antallet af registrerede udenlandske statsborgere mellem 17 og 64 år rundede 2.500 personer i 4. kvartal 2025 mod 2.300 udenlandske statsborgere året før. Der rekrutteres især asiatisk arbejdskraft inden for serviceerhverv, anlægsområdet og fiskeriet. Den fortsatte rekruttering og afhængighed af udenlandsk arbejdskraft vidner om den strukturelle udfordring i at styrke arbejdsudbuddet.

Arbejdsstyrken udgør omkring 78 pct. af befolkningen mellem 18 år og pensionsalderen på 67 år. Arbejdsmarkedsdeltagelsen er forholdsvis lav sammenlignet med andre lande, hvilket hænger tæt sammen med uddannelse og kvalifikationer. I Grønland har personer med uddannelse efter folkeskolen den samme høje beskæftigelsesgrad som i de nordiske lande og OECD-landene. På tilsvarende vis har personer med folkeskolen som uddannelsesbaggrund samme relativt lavere tilknytning til arbejdsmarkedet som i andre lande, se figur 3. Uddannelse er dermed den vigtigste forklaring på, at beskæftigelsesgraden er lavere i Grønland end i de nordiske lande. Knap halvdelen af befolkningen mellem 25 og 64 år har folkeskolen som højeste uddannelsesniveau. Det er en væsentlig højere andel end i OECD og i de nordiske lande, se figur 4.

Presset på arbejdsmarkedet og behovet for udenlandsk arbejdskraft skal også ses i lyset af den demografiske udvikling. Grønlands Statistiks seneste fremskrivning af befolkningen viser, at det samlede folketal vil falde med ca. 10.500 personer fra de nuværende 56.500 personer til 46.100 i 2050. Antallet af børn og unge op til 16 år falder en tredjedel fra 2025 til 2050, og der bliver 20 pct. færre i de erhvervsaktive aldre fra 17 til 65 år. Der bliver til gengæld væsentligt flere ældre og gamle, se også hovedfiguren på side 2.

Demografien skaber dermed modvind på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsstyrken vil mindskes, i takt med at der bliver færre personer i de erhvervsaktive aldre, se figur 5. Alvoren i situationen understreges af, at uddannelsesniveauet er stagnerende, bedømt ud fra aktuelle data for de unges uddannelsesadfærd. Det indebærer bl.a., at tilbagegangen navnlig vil ske blandt personer med en erhvervsuddannelse, se figur 6. Det vil bl.a. gøre det vanskeligere at rekruttere faglærte medarbejdere til ældrepleje, sundhed og uddannelse, hvor der allerede er personalemangel, og der fremover bliver brug for mere arbejdskraft. Det er bl.a. i det lys, at reformer, der styrker uddannelsesniveauet og befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, er afgørende.

Finanspolitisk opstramning i 2026

I november blev der indgået aftale om finansloven for 2026. Den indeholder finanspolitiske opstramninger, som sigter mod at genskabe balance mellem indtægter og udgifter og en sund likviditet i landskassen. På selvstyrets områder sker det gennem såkaldte grønthøsterbesparelser i form af ingen eller reduceret P/L-regulering af udgiftsrammer, kombineret med egentlige rammebesparelser. Sundhedsvæsenet får dog halv P/L-regulering i 2026, men ingen rammebesparelser, mens bolig- og infrastrukturområdet bidrager med målrettede besparelser og øgede indtægter. Underskuddet i landskassen er skønnet til at blive ca. 40 mio. kr. i 2026, hvorefter der omtrent er balance i 2027 og forventede overskud i 2028 og 2029. Det forventede overskud i 2029 forudsætter en fordelagtig udvikling i landskassens indtægter i form af skatter, afgifter og udbytter fra de selvstyreejede selskaber.

Finansloven overholder budgetloven, som fastlægger fornuftige rammer om den offentlige økonomi. Budgetloven har et krav om, at der som minimum skal være balance mellem indtægter og udgifter over finanslovens 4-årige periode, dvs. finanslovsåret 2026 og de tre efterfølgende budgetoverslagsår, 2027-2029. Samtidig fastlægger budgetloven, at udgifterne til drift og anlæg højst må vokse realt med 1 pct. i ét år og 2 pct. over en 4-årig periode.

Udfordringen er, at budgetlovens rammer for offentlig saldo og udgifter i flere år er blevet udnyttet til tæt på grænserne. Stigende indtægter i år med gunstige konjunkturer er blevet ledsaget af store udgiftsstigninger, alt sammen inden for rammerne af budgetloven. Dermed har der reelt ingen buffer været i den offentlige økonomi til at håndtere et tilbageslag. Et fald i indtægterne vil så kræve udgiftsbesparelser eller forhøjelse af andre skatter, og den økonomiske politik risikerer at forstærke tilbageslaget. Det er en uheldig asymmetri i finanspolitikken, som risikerer at blive konjunkturmedløbende. Grønlands Økonomiske Råd har bl.a. derfor foreslået at indføre et saldomål i budgetloven, dvs. et krav om i finansloven at budgettere med et overskud i landskassen for at gøre de offentlige finanser mere robuste.

Aldrende befolkning vil presse de offentlige finanser

Robustheden af de offentlige finanser er også udfordret af den demografiske udvikling, hvor der er udsigt til fald i folketallet, flere ældre og en faldende arbejdsstyrke, se figur 9 og forrige kapitel om arbejdskraftudfordringen. Grønland står ikke alene med disse strukturelle udfordringer, som kendetegner mange vestlige økonomier.

Flere ældre betyder øget pres på udgifter til sundhedsvæsen, ældrepleje, pensioner mv. Udgiftspresset er tydeligt i dag og vil vokse i styrke over særligt de næste årtier. De offentlige indtægter som andel af BNP falder samtidig langsomt, da bloktilskuddet reguleres efter dansk pris- og lønudvikling, som typisk er lavere end den grønlandske pris- og lønudvikling. Resultatet er, at de offentlige indtægter ikke kan følge med udgiftspresset, og de offentlige finanser er derfor ikke holdbare på længere sigt, se figur 10. Ifølge De Økonomiske Råd vil de stigende udgifter og presset på indtægterne betyde, at der årligt mangler en finansiering i størrelsesorden 800 mio. kr., hvis udviklingen i de offentlige finanser skal være holdbar. Tallet kan fortolkes som de fremtidige budgetforbedringer, der er nødvendige for at overholde budgetlovens krav om balance mellem indtægter og udgifter. Naalakkersuisut har vedtaget et fireårigt arbejdsprogram for den såkaldte Holdbarheds- og Vækstplan, som er den centrale ramme for den økonomiske politik og reformarbejdet frem mod 2029. Sigtet er at opnå holdbare offentlige finanser og fremme den økonomiske udvikling.

Budgetkonsekvenser af de demografiske ændringer kan allerede mærkes på vigtige velfærdsområder. Sundhedsområdet er særligt udfordret af personalemangel og nødvendigheden af at rekruttere arbejdskraft udefra. Udgifterne til vikaransættelser er derfor steget betydeligt i de senere år. Der er samtidig et stort behov for at få grønlandske patienter behandlet i det danske sundhedsvæsen. Der er tilført flere midler til sundhedsområdet i de seneste finanslove, og folketinget afsatte i 2024 ekstraordinært midler til en sundhedspulje i Grønland.

Med rammeaftalen den 16. september 2025 mellem den danske regering og Naalakkersuisut er der aftalt, at Danmark fra januar 2026 øger støtten til det grønlandske sundhedsvæsen til behandling af patienter på danske hospitaler, svarende til de udgifter, som Grønland hidtil har haft hertil. I forslag til finanslov for 2026 blev udgifterne til patientbehandlinger i udlandet budgetteret til knap 200 mio. kr. i 2026. Den konkrete model for henvisninger til sundhedsbehandling i Danmark skal udvikles i samarbejde mellem danske og grønlandske myndigheder. Med rammeaftalen er der også enighed om at afsøge mulighed for yderligere støtte og samarbejde på sundhedsområdet. Der er således tale om et ganske vidtrækkende, styrket samarbejde mellem Danmark og Grønland på et centralt velfærdsområde. Rammeaftalen vil samtidig aflaste presset på landskassen i det omfang, at de sparede udgifter til behandlingen af patienter på danske hospitaler ikke fuldt ud bliver anvendt til andre udgiftsområder. Rammeaftalen kan dermed trække i retning af at styrke den finanspolitiske holdbarhed.

De grønlandske myndigheder overtog ansvaret for sundhedsområdet i begyndelsen af 1990erne, og dermed også lovgivningen, administrationen og det økonomiske ansvar. Bloktilskuddet blev samtidig øget, svarende til statens udgifter på sundhedsområdet i Grønland forud for overtagelsen. Udviklingen på sundhedsområdet viser nogle af de problemstillinger, der er knyttet til offentlig serviceproduktion i Grønland. Den offentlige sektor er opbygget efter de samme principper som i de skandinaviske lande. Der er rettigheder til velfærdsydelser, men en lille og spredt befolkning indebærer smådriftsulemper i produktionen af ydelserne. På sundhedsområdet kan et styrket samarbejde med danske myndigheder være med til at sikre tidssvarende offentlige sundhedstilbud.