Robust dansk økonomi i et usikkert globalt landskab

Dansk og international økonomi befinder sig i en periode med markante forandringer præget af svækket opbakning til det multilaterale økonomiske system, øget fragmentering af verdenshandlen og markante geopolitiske spændinger. Fælles for forandringerne er, at de har potentiale til fundamentalt at ændre de økonomiske samspil i international økonomi.

Krigen i Mellemøsten har sammen med Ruslands invasion af Ukraine i 2022 medført betydelige menneskelige omkostninger og udgør samtidig en destabiliserende faktor for verdensøkonomien. For global økonomi svækker krigen i Mellemøsten på ny først og fremmest udbuddet af energi og andre råvarer. Det er allerede kommet til udtryk i markante prisstigninger på gas og olie. Det er forventningen, at krigen vil have en negativ effekt på den globale aktivitet og samtidig resultere i højere inflation, men der er ekstraordinær usikkerhed om både størrelsen og varigheden af de afledte økonomiske konsekvenser. Samtidig forventer de internationale organisationer, at de handelspolitiske tiltag fra sidste år i stigende grad vil slå igennem på væksten i verdenshandlen i år. Det er på den baggrund forventningen, at der i år er udsigt til en vækstafmatning på de danske eksportmarkeder, men på længere sigt forventes væksten at være moderat.

Højere inflation og lavere vækst som følge af krigen i Mellemøsten

Op til krigen i Mellemøsten har inflationen i euroområdet ligget omkring 2 pct., og Den Europæiske Centralbank, ECB, har holdt de pengepolitiske renter i ro siden sommeren 2025. Danmark har på grund af fastkurspolitikken også holdt renterne uændrede. Siden krigen i Mellemøsten har højere energipriser fået markedsdeltagerne til at forvente stigende pengepolitiske renter i euroområdet over det kommende år. På den baggrund er danske markedsrenter på bl.a. realkredit steget. Der har dog ikke været en væsentlig stramning af de samlede danske finansielle forhold. Nationalbanken vurderer dog fortsat, at pengepolitikken og de samlede finansielle forhold aktuelt er omtrent neutrale for den økonomiske aktivitet.¹ Øgede geopolitiske spændinger kan dog føre til yderligere rentestigninger og højere risikopræmier, hvilket kan give en mere markant stramning i de finansielle forhold. ECB har i sin prognose fra marts opjusteret sine forventninger til inflationen i euroområdet med 0,7 procentpoint i år og med 0,2 procentpoint til næste år, mens vækstskønnet er nedjusteret med henholdsvis 0,3 og 0,1 procentpoint i de to år.

Frem mod udbruddet af krigen i Mellemøsten har forbrugerprisstigningerne herhjemme, målt ved HICP-inflationen, de seneste to år været lave og var i februar 0,5 pct. Den lavere inflation afspejler i høj grad en række afgiftsændringer, heriblandt reduktion af elafgiften.

De højere energipriser som følge af krigen i Mellemøsten forventes fremadrettet at skubbe til inflationen og dæmpe aktiviteten herhjemme. Prisstigningerne påvirker først og fremmest forbrugerpriserne gennem højere priser på energiprodukter og senere indirekte via højere omkostninger hos virksomhederne, som væltes over i forbrugerpriserne. BNP-væksten trækkes herhjemme ned som følge af svækket privat forbrug og udskudte investeringer som følge af den øgede usikkerhed, ligesom svækket vækst på eksportmarkederne trækker væksten i dansk eksport ned. Stigningen i olie- og gaspriserne siden krigens udbrud vurderes isoleret set at løfte den samlede inflation med henholdsvis 1,0 og 0,2 procentpoint i år og næste år og at reducere BNP-væksten med samlet set omkring 0,8 procentpoint i 2026-28.

Virkningen på forbrugerpriser kan i en kortere periode være anderledes i Danmark end i euroområdet som følge af fx forskellig energisammensætning i produktion og forbrug, afgifter og prisbinding på energipriser.

Det er vurderingen, at inflationen i dansk økonomi i år tager til som følge af stigningerne i energipriserne, men at den underliggende prisudvikling på længere sigt fortsat vil være lav og stabil. Den overordnede inflation påvirkes af en række afgiftsændringer i de kommende år, men det ændrer i udgangspunktet ikke de grundlæggende drivkræfter bag inflationen fremadrettet. Inflationen forventes i år at blive 1,8 pct., 2,0 pct. i 2027 og 1,9 pct. i 2028.

Der er stor usikkerhed om det fremtidige pris- og vækstforløb, som bl.a. afhænger af længden og omfanget af krigen i Mellemøsten. I et risikoscenarie, hvor olie- og gasforsyningen fra Den Persiske Golf begrænses i de kommende år grundet fortsat konflikt og ødelæggelser på infrastruktur, og hvor der opstår afledte økonomiske effekter, vurderer Nationalbanken, at inflationen kan nå 4,5 pct. i år, se tabel 1. I samme scenarie reduceres BNP-væksten i dansk økonomi med 0,7 procentpoint i 2026 i forhold til prognosen. I 2027 vurderes inflationen fortsat at være forhøjet, og væksten reduceret. Selvom risikoscenariet omfatter en kraftig stigning i inflationen, er stigningen ikke nær så kraftig som i 2022 efter Ruslands invasion af Ukraine. Det skyldes, at det økonomiske udgangspunkt i dag er væsentligt anderledes, og at stødet til økonomien er af en anden karakter, se boks 2 i kapitel 3.

Udsigt til lavere vækst i dansk økonomi end i de seneste år

Væksten i dansk økonomi har de seneste par år været ganske høj. Det skyldes især fremgang i eksporten og danske virksomheders produktion i udlandet under dansk ejerskab. Omvendt har den indenlandske efterspørgsel generelt været lav.

For de danske eksportvirksomheder forventes de afdæmpede vækstudsigter i global økonomi som følge af handelskonflikter og krigen i Mellemøsten at påvirke afsætningsmulighederne. Det giver anledning til en fortsat, men afdæmpet fremgang i den indenlandsk producerede del af dansk eksport, som forventes at stige på linje med væksten på de danske eksportmarkeder.

Eksporten af varer produceret i udlandet ventes ligesom de seneste år at give et positivt bidrag til væksten i dansk økonomi. Det kan i høj grad tilskrives medicinalindustrien og fremgang i mængden af solgt medicin på bl.a. det amerikanske marked. Det skal ses i sammenhæng med Novo Nordisks aftale med den amerikanske administration sidste efterår, som på den ene side betyder lavere priser på solgt medicin, men på den anden side giver bredere adgang til den amerikanske patientbase gennem bl.a. de offentlige sygeforsikringer.² Selvom aftalen isoleret set giver anledning til højere vækst i bruttonationalproduktet, BNP, giver det ikke en tilsvarende stigning i dansk velstand målt ved bruttonationalindkomst, BNI, fordi værdien af den eksport, der produceres, falder.³

Det private forbrug understøttes af fortsat fremgang i beskæftigelsen og reallønnen samt politiske tiltag, der styrker husholdningernes købekraft. Dog forventes husholdninger fortsat at holde igen med forbruget, og forbrugstilbøjeligheden forventes at forblive lav fremover. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med krigen i Mellemøsten, som på ny vurderes at puste til usikkerheden om den økonomiske situation blandt husholdningerne og prisudviklingen som følge af højere energipriser.

Ligesom for husholdningerne betyder den fortsatte usikkerhed i global økonomi, at virksomhederne holder igen med investeringerne i løbet af prognosen. Samtidig forventes erhvervsbyggeriet gradvist at blive dæmpet en smule, i takt med at en række anlægsprojekter i medicinalindustrien bliver færdiggjort. Forventningen om fortsat men afdæmpet fremgang i dansk og international økonomi holder dog hånden under investeringerne. Erhvervsinvesteringerne forventes derfor at stige svagt de kommende år.

Samlet set skønnes væksten i BNP at tage lidt af i år og blive 1,8 pct. BNP ventes at stige med 1,8 pct. i 2027 og 2,0 pct. i 2028, se figur 1.

Presset i dansk økonomi er omtrent neutralt

Beskæftigelsen er fortsat med at stige det seneste år, samtidig med at ledigheden også er steget svagt. Beskæftigelsesfremgangen er især sket, ved at flere udlændinge er kommet til Danmark for at arbejde, og ved at flere ældre er blevet på arbejdsmarkedet. Med udsigt til, at væksten i dansk økonomi tager lidt af, forventes fremgangen i beskæftigelsen også at gå ned i tempo i forhold til de seneste år. Frem mod udgangen af 2028 ventes beskæftigelsen at vokse med 45.000 personer.

Presset på arbejdsmarkedet er fortsat med at tage af, samtidig med at beskæftigelsen er steget. Det er afspejlet i de fleste indikatorer for pres på arbejdsmarkedet såsom virksomhedernes rapporterede mangel på arbejdskraft eller antallet af nye jobopslag. At presset er taget af, selvom beskæftigelsen er steget, er bl.a. et resultat af de seneste års stigning i arbejdsudbuddet.

Nationalbanken vurderer, at det samlede kapacitetspres i dansk økonomi aktuelt er omtrent neutralt, hvilket vil sige, at aktiviteten i økonomien ikke skaber et forhøjet pres på priser og lønninger. Der er dog begrænset ledig kapacitet i dansk økonomi til at øge produktionen uden at skubbe til lønstigningerne og inflationen.

Krigen i Mellemøsten ventes at føre til stigende energipriser, hvilket både lægger et nedadrettet pres på den økonomiske aktivitet og et opadrettet pres på inflationen. Forstyrrelserne i dansk og international økonomi vurderes som udgangspunkt ikke at ændre presset i dansk økonomi væsentligt, og det er forventningen, at dansk økonomi også de kommende år vil være i en situation med et omtrent neutralt kapacitetspres, målt ved Nationalbankens produktionsgab⁴. Der er således fortsat udsigt til et balanceret vækstforløb.

Med udsigt til et omtrent neutralt pres i dansk økonomi forventes lønstigningerne på det private arbejdsmarked at være på linje med de aftalte lønstigninger i overenskomsten, som gælder frem til og med begyndelsen af 2028.

Kapacitetspresset i Danmark adskiller sig ikke væsentligt fra euroområdet

Hvis kapacitetspresset og dermed inflationen i Danmark udvikler sig i tråd med euroområdet, vil pengepolitikken i Danmark på grund af fastkurspolitikken typisk være velafstemt ud fra et makroøkonomisk perspektiv.⁵ De danske løn- og prisstigninger har overordnet set ikke afveget nævneværdigt fra euroområdet, og de forventes også gennem prognosen at være omtrent ens. De fleste indikatorer peger på, at kapacitetspresset i Danmark ikke adskiller sig væsentligt fra euroområdet.

Betydelige risici i prognosen er især knyttet til udviklingen i global økonomi

Vækstudsigterne er præget af betydelig usikkerhed, og nye store stød kan medføre en markant svagere økonomisk udvikling end ventet i prognosen. Risici knytter sig især til den geopolitiske udvikling bl.a. som følge af krigene i Ukraine og i Mellemøsten, energiprisudviklingen, handelsmæssige konflikter og vigende opbakning til rammerne for det multilaterale økonomiske system, som kan ændre de grundlæggende forudsætninger bag prognosen.

Dansk økonomi står grundlæggende godt rustet til at modstå uventede økonomiske modvinde. Det skyldes, at der i øjeblikket ikke er tegn på, at væsentlige ubalancer er under opbygning i dansk økonomi. Sunde offentlige finanser, stort overskud på betalingsbalancen og velkonsoliderede husholdninger og virksomheder udgør et godt udgangspunkt for at modstå udefrakommende stød til økonomien.

Den kommende regering bør i finansloven for 2027 ikke skubbe til efterspørgslen ud over det, der allerede er lagt op til

Finanspolitikken er blevet lempet betydeligt i år som følge af bl.a. den midlertidige reduktion af elafgiften, udbetalingen af den såkaldte fødevarecheck, indfasningen af sidste del af personskattereformen og nye politiske prioriteter såsom et løft af forbrugsudgifterne i økonomiaftalerne med kommuner og regioner. Samtidig er forsvarsudgifterne i år løftet med omkring 75 mia. kr. i forhold til niveauet før Ruslands invasion af Ukraine og opfylder, ifølge regeringen, Natos kernemålsætning om udgifter på 3,5 pct. af BNP. Til næste år lægges der i den tidligere regerings plan DK2035: Et stærkt Danmark i en usikker verden op til en yderligere lempelse af finanspolitikken.⁶

Til trods for at finanspolitikken lempes betydeligt i år og til næste år, er det forventningen, at finanspolitikken kun i mindre omfang øger pris- og lønpresset. Det skyldes en forudsætning om, at en stor del af lempelsen knytter sig til højere forsvarsudgifter, som på kort sigt i høj grad vurderes at blive brugt på køb i udlandet. Det er med de nuværende finanspolitiske forudsætninger ikke forventningen, at kapacitetspresset samlet set vil tage til herhjemme frem mod 2028. Der er dog betydelig usikkerhed om, hvordan finanspolitikken samlet set vil påvirke kapacitetspresset de kommende år, da det bl.a. afhænger af den præcise udmøntning af forsvarsudgifterne.⁷

Der er begrænset ledig kapacitet i dansk økonomi til at øge produktionen uden at skubbe til lønstigningerne og inflationen. Som følge af krigen i Mellemøsten er der risiko for, at kraftigt stigende energipriser øger inflationen betydeligt. Derfor bør den kommende regering i finansloven for 2027 ikke skubbe til efterspørgslen ud over det, der allerede er lagt op til i den tidligere regerings 2035-plan, da det kan skubbe yderligere til inflationen.

Prisstigningerne på energi kan skabe et pres for politisk indgriben for at skærme forbrugerne. Subsidier og afgiftslettelser på energi bør undgås, da de blot øger priserne yderligere og reelt svarer til en indkomstoverførsel via de offentlige finanser fra energiimporterende til energieksporterende lande. Hvis der alligevel er et politisk ønske om at hjælpe forbrugerne, er det mere hensigtsmæssigt på kort sigt med midlertidige overførsler, som er målrettet husholdninger med lav indkomst, der er særligt udsatte for energiprisstigningerne. Derudover bør sådanne tiltag, der øger kapacitetspresset, modsvares af tiltag, der reducerer det. Endelig bør det kun anvendes i ekstraordinære situationer for ikke at svække incitamentet til at skifte væk fra energikilderne. På længere sigt er omstilling til billigere og mere klimavenlige energiformer den holdbare løsning.

Den kommende regering bør udvise forsigtighed med at udmønte hele råderummet

Danmarks sunde offentlige finanser har indtil nu gjort det muligt at øge udgifterne til forsvaret uden større behov for at nedprioritere andre områder. De sunde offentlige finanser er bl.a. et resultat af fremgang i beskæftigelsen herhjemme, mens en række af de største danske virksomheder har oplevet markant fremgang på de internationale eksportmarkeder.

Det finanspolitiske råderum beror på en række antagelser og fremskrivninger for udviklingen i dansk økonomi og er behæftet med usikkerhed. Det gælder især i perioder, hvor usikkerheden om den fremtidige økonomiske udvikling i dansk og international økonomi er stor.

Selv efter at råderummet er øget yderligere i den tidligere regerings 2035-plan, er størstedelen af råderummet udmøntet efter et permanent løft af forsvarsudgifterne til 3,5 pct. af BNP, nedsættelse af moms på fødevarer eller frugt og grønt samt videreførelse af nuværende bevillinger mv. Det resterende råderum skal dække alle yderligere nye politiske initiativer på kommende finanslove, herunder et eventuelt ønske om at finansiere det fulde velstandskorrigerede demografiske træk.

Nye politiske tiltag kan lægge et pres på de offentlige finanser. Det gælder især, hvis udfordringer i dansk eller international økonomi øger behovet for nye tiltag, eller hvis råderummet viser sig mindre end opgjort, fordi forudsætningerne ændrer sig. Det taler for, at den kommende regering bør udvise forsigtighed med at udmønte hele råderummet eller at øge råderummet yderligere i de enkelte år gennem svækkelser af den strukturelle saldo.

Danmark har en som en lille, åben økonomi nydt godt af troværdigheden om de offentlige finanser, som er opbygget over mange år. Sunde offentlige finanser bidrager til en stabil økonomisk udvikling og til troværdigheden om fastkurspolitikken. Det er vigtigt, at det også gør sig gældende fremadrettet.

Krigen i Mellemøsten reducerer væksten i global økonomi

Verdensøkonomien har gennem det seneste halvandet år været præget af øgede geopolitiske spændinger, handelskonflikter og vigende opbakning til det multilaterale, regelbaserede system. Krigen i Mellemøsten har hurtigt udviklet sig til en ny destabiliserende faktor for verdensøkonomien, bl.a. fordi den skaber vedvarende forstyrrelser i energiforsyningen og produktionen, hvilket har negative konsekvenser for virksomheder og husholdninger. Der er på nuværende tidspunkt ekstraordinær usikkerhed om størrelsen og varigheden af de afledte økonomiske konsekvenser.

Grundet den store usikkerhed har ECB i marts, ud over sin prognose, offentliggjort to alternative scenarier for BNP-væksten i euroområdet, som primært varierer i antagelserne om krigens varighed og dermed omfanget af forstyrrelserne i energiforsyningen fra Mellemøsten, se figur 2. I risikoscenariet vurderer ECB, at væksten i euroområdet vil blive dæmpet med 0,3 procentpoint i 2026 i forhold til prognosens hovedscenarie, mens nedjusteringen er større i det hårde risikoscenarie.

Nationalbankens prognose for dansk økonomi bygger på de seneste tilgængelige oplysninger om den globale udvikling i lyset af krigen i Mellemøsten og på vurderinger fra bl.a. ECB. Den seneste udvikling vurderes i større grad at minde om forløbet i ECB’s⁸ risikoscenarie end i deres prognose. Det understøttes af Nationalbankens egne beregninger af den seneste udvikling i energipriserne.⁹ På den baggrund vurderes krigen at have en negativ effekt på væksten i verdensøkonomien og i år at give anledning til en vækstafmatning på de danske eksportmarkeder. Krigen ændrer dog ikke det grundlæggende billede af, at der er fremgang på de danske eksportmarkeder. Eksportmarkedsvæksten ventes at blive 1,7 pct. i år, 2,5 pct. næste år og 2,6 pct. i 2028, se tabel 2. Væksten drives især af nærmarkeder som Sverige og Tyskland, mens USA bidrager i mindre grad end før handelskonflikten i 2025.

Prisstigninger på olie og gas er en central kanal, hvorigennem de økonomiske konsekvenser af krigen i Mellemøsten mærkes, idet højere priser udhuler husholdningernes købekraft og øger virksomhedernes produktionsomkostninger. Forudsætningerne for udviklingen i energipriserne tager i prognoseperioden udgangspunkt i futuresmarkederne for olie og gas. Olieprisen forudsættes på den baggrund at falde gradvist fra det aktuelt høje niveau og vil ved udgangen af 2028 være omtrent på niveau med prisen umiddelbart før krigens udbrud.

Forventning om afdæmpet global vækst

Krigen i Mellemøsten kommer på et tidspunkt, hvor verdensøkonomien gennem længere tid har været præget af vedvarende handelskonflikter og betydelig geopolitisk usikkerhed, bl.a. som følge af skiftende toldudmeldinger fra USA og ændrede rammevilkår for global handel. Det var bl.a. tydeligt, da den amerikanske højesteret underkendte brugen af visse toldforanstaltninger.¹⁰ De gennemsnitlige toldsatser på USA’s import er dog fortsat på et højt niveau, se figur 3.

På trods af det høje konfliktniveau og usikkerhed om de handelspolitiske vilkår har verdensøkonomien det sidste år vist sig modstandsdygtig. Erhvervstilliden, målt ved PMI-indekset, pegede op til krigens begyndelse på fortsat fremgang i de største økonomier, se figur 4. Fremgangen skal især ses i lyset af forholdsvis pæn vækst i løbet af 2025, bl.a. understøttet af robuste arbejdsmarkeder og lempelige finansielle forhold. Derudover har den høje handelsaktivitet drevet af kinesisk eksport og høje investeringer i teknologi, herunder AI-relaterede investeringer, bidraget til at holde aktiviteten oppe til trods for forhøjede toldsatser, se boks 1.

Usikkerheden om verdenshandlen er fortsat høj, og det forventes også at præge de globale vækstudsigter fremover. Den amerikanske administration fastholder, at handelspolitiske tiltag fortsat vil blive anvendt med henblik på at reducere landets handelsbalanceunderskud. Efter omkring et år med forhøjede toldsatser er underskuddet omtrent på niveau med i 2024, men sammensætningen har ændret sig med et mindre underskud over for Kina og EU og et større over for flere asiatiske lande.

I udgangspunktet forudsættes en afdæmpet vækst i verdensøkonomien de kommende år. Den globale vækst skønnes at tage af i forhold til 2025 på grund af krigen i Mellemøsten, og fordi den fortsatte handelspolitiske usikkerhed og de højere toldsatser i større grad vil smitte af på verdenshandlen i år.¹¹ Omvendt forventes bl.a. handelsomlægning mod Asien og høje investeringer i teknologi og AI at holde hånden under væksten. Det er imidlertid for tidligt at tale om egentlige produktivitetsgevinster fra brugen af AI. Studier peger på positive effekter, men der er betydelig usikkerhed om både størrelsen og timingen af, hvornår disse gevinster slår igennem i produktivitetstallene.¹²

Krigen i Mellemøsten kan resultere i et forløb med endnu lavere vækst og højere inflation

Der er risiko for et forløb med lavere vækst og højere inflation i både dansk og international økonomi end forudsat i prognosen. Risikoen knytter sig især til længden og omfanget af krigen i Mellemøsten, herunder ødelæggelser af energiinfrastruktur og afledte økonomiske effekter fra lavere udbud og højere priser på energi samt den pengepolitiske respons. I et risikoscenarie, som beskrives nærmere i boks 2, vurderer Nationalbanken, at inflationen kan nå 4,5 pct. i 2026, hvis olie- og gasforsyningen fra Den Persiske Golf begrænses i de kommende år. Det er en merstigning i inflationen på 2,7 procentpoint i 2026 sammenlignet med prognosen. I samme scenarie reduceres BNP-væksten i dansk økonomi med 0,7 procentpoint i 2026 i forhold til prognosen.

Risikoscenariet tegner et andet billede af effekterne på inflationen og den økonomiske vækst, end hvad situationen i 2022 efter Ruslands invasion af Ukraine resulterede i. Forskellen skyldes, at stødets karakter er anderledes, og det er aktuelt især prisen på råolie, der stiger, mens det især var gas- og elpriserne, der steg i 2022. Desuden opstod inflationen i 2022 i kølvandet på genåbningen efter corona-pandemien, hvor aktiviteten i økonomien var høj.

Fremgang i dansk eksport har været trukket af varer, der er produceret både inden for og uden for landets grænser

Der har været fremgang hos de danske eksportvirksomheder til trods for det seneste års geo- og handelspolitiske uro i global økonomi. Den samlede vareeksport steg med 6,8 pct. sidste år, mens eksporten af tjenester er steget en smule i løbet af det seneste år, se figur 5. Eksporten af varer, som ikke er medicin, har i større grad end tidligere bidraget til fremgangen i den samlede vareeksport, hvor der bl.a. har været fremgang i eksporten af maskiner og transportmidler. Således er fremgangen blevet mere bredt funderet i forhold til de seneste år, hvor fremgangen i medicinalindustriens produktion i udlandet var den primære drivkraft.

Fremgangen i dansk eksport skal først og fremmest ses i sammenhæng med, at global økonomi har vist sig ganske robust over for det seneste års geo- og handelspolitiske uro. Det afspejles også i den samlede erhvervstillid, som kun er faldet en smule det seneste år, men stadig lå over sit historiske gennemsnit forud for udbruddet af krigen i Mellemøsten. Faldet i den samlede erhvervstillid skyldes i høj grad industrien, hvilket formentlig også dækker over lavere indtjeningsforventninger i bl.a. medicinalindustrien.

Der er aktuelt ikke klare tegn på, at de forhøjede amerikanske toldsatser samlet set har påvirket de danske virksomheder i væsentligt omfang. Det skyldes bl.a., at kun en mindre del af den danske vareeksport reelt er underlagt de forhøjede toldsatser, da en stor del af eksporten til USA allerede produceres i USA.¹³ På samme tid kan det også skyldes, at de danske virksomheder, som er direkte påvirket af tolden, generelt har gode muligheder for at afsætte deres varer på andre markeder og dermed undvige den forhøjede told. Historisk er der tegn på, at danske eksportører udvider deres netværk af handelspartnere, når toldsatserne stiger, hvilket kan afspejle strategier for at undgå markeder med told – enten ved at flytte eksporten til alternative destinationer eller omdirigere varer gennem mellemliggende lande. Denne tilpasningsevne kan have mindsket effekten af højere told på dansk økonomi.¹⁴

Eksporten af medicin til USA har ikke været direkte påvirket af toldforhøjelserne i løbet af 2025. Det skyldes, at medicin i første omgang var fritaget fra toldforhøjelserne. Samtidig bliver en stor del af den danske medicinaleksport allerede produceret på udenlandske fabrikker i især USA, såkaldt merchanting og processing, og varer produceret i USA bliver ikke toldbelagt.

Eksporten af medicin har også i 2025 bidraget til stigningen i den samlede danske vareeksport, selvom øget konkurrence på det amerikanske marked har betydet, at Novo Nordisk har tabt markedsandele i markedet for vægttabsmedicin. Mængden af eksporteret medicin har kunnet stige, selvom Novo Nordisk har tabt markedsandele, og det afspejler, at markedet for diabetes- og vægttabsmedicin i USA er i kraftig vækst. Dog indebar de faldende salgspriser og svækkelsen af dollaren i 2025, at den danske eksport af medicin nominelt har været omtrent uændret, selvom salget i mængder er steget.

Udsigt til lavere vækst i dansk eksport de kommende år

Fremgangen i vareeksporten forventes at fortsætte, men i et lavere tempo end de seneste år, se figur 6. Udviklingen dækker over en forventning om, at det meste af den danske eksportsektor påvirkes af den globale vækstafmatning. Vareeksporten bliver også fremover understøttet af et fortsat positivt bidrag fra eksporten af varer produceret i udlandet under dansk ejerskab, herunder medicinalindustriens salg og produktion:

Væksten i den indenlandsk producerede del af den danske vareeksport forventes at tage lidt af. Det skal ses i lyset af, at krigen i Mellemøsten og de højere toldsatser dæmper vækstudsigterne på de danske eksportmarkeder i år. En overordnet set god konkurrenceevne stiller imidlertid de danske eksportvirksomheder i en gunstig position til fortsat at udnytte den afdæmpede fremgang på de danske eksportmarkeder. Det er forventningen, at vareeksporten ekskl. produktion i udlandet under dansk ejerskab vokser omtrent på linje med den samlede eksportmarkedsvækst i løbet af prognosen.

Bidrag fra varer produceret i udlandet skal især ses i lyset af den forventede udvikling i medicinalindustrien og Novo Nordisks aftale med de amerikanske myndigheder sidste efterår. Aftalen, som har virkning fra 2026, indebærer på den ene side en reduktion i salgsprisen på udvalgte vægttabs- og diabetesprodukter på op mod 30 pct., mens aftalen på den anden side giver adgang til en større patientbase igennem de offentlige sygeforsikringer MediCare og MedicAid.¹⁵ Aftalen indebærer også fritagelse fra told i tre år. Både Novo Nordisk og aktieanalytikere forventer, at de lavere salgsprisers effekt på Novo Nordisks omsætning til en vis grad vil blive modgået af øget salg og produktion af medicin på det amerikanske marked, som også skal ses i sammenhæng med Novo Nordisks introduktion af den første vægttabsmedicin i pilleform.

Samlet set forventes udviklingen i medicinalindustrien at have en positiv indvirkning på væksten i den reale vareeksport, mens den nominelle eksport påvirkes negativt på grund af det samtidige prisfald.¹⁶ Fremgangen i produktionen af medicin forventes i overvejende grad at foregå i USA og indgå som merchanting og processing-aktiviteter i opgørelsen over dansk eksport og BNP. Udviklingen i salget af medicin vurderes ikke i helt så høj grad at blive påvirket af urolighederne i global økonomi som følge af krigen i Mellemøsten som den resterende del af den danske eksport. Den samlede eksport af merchanting og processing bidrager i år med 1,3 procentpoint til den samlede vækst i vareeksporten.¹⁷

Fremgangen i den danske tjenesteeksport forventes ligesom den indenlandsk producerede vareeksport at blive noget mere afdæmpet de kommende år, hvor især søtransporten påvirkes af lavere vækst i verdenshandlen.

Den samlede eksport forventes på den baggrund at stige med 2,8 pct. i år og 2,0 pct. næste år og 2,4 pct. i 2028.

Stigningen i den reale eksport ventes dog at ske samtidig med en yderligere forværring af det danske bytteforhold som følge af lavere priser på bl.a. medicin. Siden 2020 er bytteforholdet for varer svækket med ca. 10 pct., bl.a. med afsæt i en svækkelse inden for netop medicin: Priserne på medicinalindustriens produktion har omtrent været uændrede i denne periode, samtidig med at importpriserne er steget med omkring 25 pct. Bytteforholdet på varer ekskl. energi forventes også i 2026 at svækkes med afsæt i faldende priser på medicin, mens priserne på den øvrige del af vareeksporten forventes at udvikle sig mere jævnt. Samlet set forventes et fald i priserne på den samlede vareeksport (ekskl. energi) på knap 1,5 pct. Priserne på søtransport har siden 2020 også givet store udsving i bytteforholdet, men forventningerne til fragtraterne, med afsæt i futures, er kun steget en smule som følge af krigen i Mellemøsten, og det er ikke forventningen, at det vil bidrage væsentligt til udviklingen i bytteforholdet fremadrettet, se figur 7. I 2027 og 2028 forventes et omtrent uændret bytteforhold.

Fortsat højt overskud på betalingsbalancens løbende poster

Overskuddet på betalingsbalancen er steget en anelse igennem 2025 og var i 4. kvartal 2025 opgjort til omkring 13 pct. af BNP, se figur 8. Overskuddet er især drevet af den positive handelsbalance. De store overskud på betalingsbalancen afspejler primært, at der i Danmark er en stor opsparing som andel af BNP, mens investeringerne er på niveau med sammenlignelige lande.

Der er udsigt til, at overskuddet på betalingsbalancens løbende poster vil forblive højt de kommende år, men at overskuddet vil falde til omkring 10 pct. i 2028. Faldet afspejler, at landet som helhed sparer mindre op end tidligere, herunder særligt et fald i overskuddet på den offentlige saldo, bl.a. som følge af køb af forsvarsmateriel i udlandet. De fortsat store overskud på betalingsbalancen afspejler en forventning om fortsat høj opsparing blandt husholdningerne. Danmarks import af energi er stort set lige så stor som eksporten af energi, og udsvingene i energipriserne som følge af krigen i Mellemøsten vurderes derfor ikke at påvirke overskuddene på betalingsbalancen i nævneværdigt omfang. Det forholder sig anderledes for euroområdet, som er nettoimportør af energi.

Det private forbrug har været svagt de seneste år

De danske husholdninger har de seneste år holdt igen med at forbruge. Tilbageholdenheden afspejles i forbrugskvoten – der viser forbruget som andel af husholdningernes disponible indkomst – som faldt i løbet af 2022 og siden har ligget på et meget lavt niveau, se figur 9. Forbrugskvoten har de seneste år været omtrent uændret, og fremgangen i forbruget har været på linje med udviklingen i den disponible indkomst.

Tilbageholdenheden blandt husholdningerne er ikke et selvstændigt dansk fænomen, og forbrugskvoten er også faldet i flere andre sammenlignelige lande de seneste år, se figur 10. Faldet har dog været større i Danmark.

De seneste års svage forbrug kan ikke forklares ud fra historiske sammenhænge mellem forbrug, indkomst, formue og arbejdsløshed, som ellers traditionelt kan forklare en stor del af udviklingen. Der er ikke en entydig forklaring på husholdningernes ændrede forbrugsadfærd, og udviklingen er formentlig en kombination af flere forhold:¹⁸

Større usikkerhed og pessimisme blandt husholdningerne vurderes at være den væsentligste faktor bag det tilbageholdende forbrug. Højere usikkerhed som følge af bl.a. store udsving i inflationen og Ruslands invasion af Ukraine i 2022 vurderes at have bidraget til at øge danskernes opsparing og udskyde forbrug. Faldet i forbrugskvoten er samtidig konsistent med udviklingen i forbrugertilliden, der både herhjemme og i euroområdet har været lav siden begyndelsen af 2022.

De yngre og de ældre husholdninger har sænket forbrugskvoten mest. For de yngres vedkommende kan det afspejle, at deres jobsituation ofte er mere usikker, og at de står over for en længere tidshorisont med potentielle risici. Samtidig er det især de yngre, der er blevet mindre optimistiske i vurderingen af deres fremtidige økonomiske situation. Stigende boligpriser kan også have gjort det nødvendigt for yngre husholdninger at øge deres opsparing i en længere periode end tidligere for at kunne etablere sig på boligmarkedet, hvilket også vil trække forbrugskvoten ned. For de ældres vedkommende vurderes faldet i forbrugskvoten bl.a. at hænge sammen med senere tilbagetrækning, som har løftet indkomsten, uden at det har ført til en tilsvarende stigning i forbruget.

Indkomsterne siden 2019 er steget lidt mere for højindkomstgrupperne end for befolkningen som helhed. Det trækker i retning af at reducere den samlede forbrugskvote, da husholdninger med høje indkomster er mindre tilbøjelige til at omsætte øget indtjening til forbrug end befolkningen som helhed. Relateret hertil har formueindkomst fyldt mere af den samlede indkomst de seneste år, hvor forbrugstilbøjeligheden også formodes at være mindre end fx lønindkomst. Forskydningerne i indkomst vurderes dog kun at forklare en begrænset del af det svage forbrug.

Husholdningerne forventes fortsat at holde igen med forbruget

Fremadrettet forventes det private forbrug at stige med 1,9 pct. i 2026, 1,9 pct. i 2027 og 2,2 pct. i 2028. Det skyldes en forventning om, at husholdningernes indkomster og formuer vil stige yderligere. Fortsat tilbageholdenhed betyder, at husholdningerne fremover forventes at bruge omtrent samme andel af deres indkomst på forbrug, som de har gjort det sidste år:

Husholdningernes realindkomst forventes i år at stige relativt kraftigt som følge af bl.a. høje reguleringer af overførselsindkomster, en række afgifts- og skattelettelser og udbetaling af fødevarecheck. Samtidig vil en afdæmpet fremgang i beskæftigelsen og reallønnen bidrage til at øge husholdningernes indkomster igennem prognosen.

Forbrugskvoten forventes at være omtrent uændret i år og næste år. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med krigen i Mellemøsten, som på ny vurderes at puste til usikkerheden om den økonomiske situation blandt husholdningerne og prisudviklingen som følge af højere energipriser. Det forventes – i tråd med udviklingen efter udbruddet af krigen i Ukraine – at bidrage til at dæmpe forbrugslysten fremadrettet. I 2028 forventes forbrugskvoten at begynde at stige en smule, i takt med at de begivenheder, der i første omgang bidrog til at mindske forbrugslysten, kommer mere på afstand. Vedvarende høj usikkerhed betyder derfor, at forbrugskvoten forventes at forblive lav i historisk sammenhæng.

Forudsætningerne bag forventningen om den fortsat lave forbrugskvote er behæftet med usikkerhed. Det skyldes hovedsageligt, at det er usikkert, hvordan de drivkræfter, der bidrager til pessimismen blandt husholdningerne, reelt vil påvirke dem fremover. For eksempel risikerer krigen i Mellemøsten at bidrage yderligere til tilbageholdenheden som følge af en længere periode med høje priser og generel usikkerhed om den økonomiske situation end forudsat i prognosen. Omvendt kan store opsparinger i husholdningerne holde hånden under forbruget i en periode, hvor stigende leveomkostninger som følge af bl.a. de højere energipriser kan presse budgetterne. Tilbageholdenheden blandt husholdningerne kan derfor både vise sig mere og mindre vedvarende end forudsat i prognosen.

Huspriserne er steget det seneste år

Mens husholdningerne holder igen med forbruget, er der fortsat høj aktivitet på boligmarkedet. I 2025 steg huspriserne på landsplan med 5,7 pct.¹⁹ De høje prisstigninger skyldes bl.a. et faldende antal boliger til salg og en høj efterspørgsel, mens den samlede aktivitet på boligmarkedet også er taget til: Sidste år blev der solgt omkring 15 pct. flere huse end i 2024. Samtidig er prisnedslagene lave. I international kontekst har boligprisstigningerne i Danmark også været højere end i flere sammenlignelige lande det seneste år.

Boligpriserne stiger mest i og omkring København

I København er priserne på ejerlejligheder steget kraftigt med op mod 24 pct. det seneste år, se figur 12. Ejerlejligheder udgør omkring en femtedel af det samlede antal boliger i København.²⁰ Ejerlejlighedspriserne i København er steget mere, end hvad der kan forklares af udviklingen i indkomster og renter, og den stiliserede boligbyrde for ejerlejligheder i København by er steget de seneste år til omtrent samme niveau som omkring finanskrisen. Samtidig er boliggælden som andel af indkomsten begyndt at stige for boligkøbere i større grad i København end i resten af landet, se figur 13.

Prisudviklingen på de københavnske ejerlejligheder er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at boligpriserne er overvurderede. For eksempel kan en øget præference for at bo i hovedstadsområdet i kombination med begrænsede muligheder for at udvide udbuddet af boliger indebære, at prisudviklingen på de københavnske ejerlejligheder også fremadrettet kan overstige den generelle prisudvikling på boligmarkedet, som det også har været tilfældet i en længere årrække. Men den nuværende ekstraordinære prisstigningstakt på over 20 pct. kan i sig selv være et tegn på, at priserne er blevet forventningsdrevne og må vurderes at være uholdbare.

Huspriserne i og omkring København er ikke steget i helt samme grad som ejerlejlighederne, men der ses en tendens til, at huspriserne i områder omkring København er steget mere end i andre dele af landet over det seneste år, se figur 14. Det kan tyde på, at prisstigningerne i København gradvist får boligkøbere til at søge mod andre, nærtliggende områder, når priserne stiger markant i København. Disse områder kan dermed på den ene side fungere som en stabiliserende mekanisme for de områder, hvor efterspørgslen stiger mest. Men på den anden side kan en uhensigtsmæssig udvikling i København drevet af overoptimisme omkring de fremtidige boligpriser sprede sig til flere dele af landet.

De høje prisstigningstakter i og omkring København koblet med stigende kreditvækst medfører en øget risikoopbygning på det københavnske boligmarked med risiko for betydelige prisfald. Samtidig øger de aktuelle markante prisstigninger i København risikoen for en selvforstærkende dynamik. Den selvforstærkende dynamik kan sprede sig til resten af landet²¹ og øge risikoen for makroøkonomiske ubalancer gennem boligejernes forbrugs- og låntagningsadfærd, hvilket også kan udfordre den finansielle stabilitet.

Huspriserne forventes fremover at stige i tråd med indkomsterne

Fremadrettet forventes huspriserne på landsplan at stige yderligere, men i et lidt lavere tempo end set det seneste år, se figur 11. Det lavere tempo er en konsekvens af, at stigende boliginvesteringer bidrager til at øge udbuddet, at boligskatterne i 2027 reguleres på baggrund af prisudviklingen, og at realkreditrenterne forudsættes at stige.²² Omvendt bidrager fortsat fremgang i husholdningernes indkomster til at holde hånden under boligprisstigningerne.

I 2026 forventes huspriserne at stige med 6 pct., hvorefter prisvæksten falder til 2,5 pct. i 2027 og ender på 3,0 pct. i 2028. Den relativt kraftige prisudvikling for 2026 som helhed skal bl.a. ses i lyset af høj vækst ved udgangen af 2025 og begyndelsen af 2026, som påvirker den årlige vækst. Prisudviklingen i løbet af 2026 forventes dog at tage af i forhold til udviklingen i 2025.²³ På lidt længere sigt forventes huspriserne i store træk at følge udviklingen i indkomsterne.

Erhvervsinvesteringerne forventes at stige afdæmpet de kommende år

Erhvervsinvesteringerne blev svækket i 2025, hvor de faldt med 7,4 pct. En del af faldet afspejler dog nogle store, enkeltstående investeringer i intellektuelle rettigheder og fly i slutningen af 2024, og hvis der ses bort fra disse engangsforhold, blev investeringerne kun svækket en smule. Faldet i erhvervsinvesteringerne har især fundet sted inden for maskiner og transportmidler, mens der fortsat er fremgang i erhvervsbyggeriet og intellektuelle rettigheder.

Den samlede investeringskvote, dvs. forholdet mellem investeringer og bruttoværditilvæksten, er i 2025 tæt på et langsigtet gennemsnit, men der er betydelig forskel mellem de forskellige investeringstyper: Erhvervsbyggeriet ligger betydeligt over et langsigtet gennemsnit, intellektuelle rettigheder følger fortsat en høj trendmæssig vækst, mens materielinvesteringer nu ligger under et langsigtet gennemsnit efter faldet i 2025, se figur 15.

Erhvervsbyggeriet har de seneste år sandsynligvis været understøttet af store investeringer i medicinalindustrien. Medicinalindustriens investeringer bidrog kraftigt til stigningen i det samlede erhvervsbyggeri i 2021 og 2022, se figur 16. Investeringsniveauet i medicinalindustrien kan meget vel være forblevet højt eller taget yderligere til siden: bl.a. viser regnskabsoplysninger fra Novo Nordisk, at deres samlede investeringer i grunde, bygninger og udstyr steg yderligere de følgende år.²⁴ Store investeringer i medicinalindustrien kan bidrage til at forklare et højt erhvervsbyggeri i nogle år, hvor et højt renteniveau ellers ville tilsige en afdæmpning af investeringerne. Det høje erhvervsbyggeri er sammen med en stærkere trendmæssig udvikling i intellektuelle rettigheder blandt forklaringerne på, at de samlede investeringer er steget mere i Danmark end i euroområdet siden årene før pandemien.

Svækkelsen i materielinvesteringerne kan være knyttet til usikkerheden om de handelspolitiske vilkår på det amerikanske marked, og flere studier finder, at en stigning i politisk usikkerhed kan føre til et fald i investeringerne, hvor effekten topper efter 2 år.²⁵ Materielinvesteringerne vil forventeligt hurtigere blive ramt af usikkerhed, da de hurtigere kan sættes på pause end mere længerevarende igangværende projekter inden for byggeri eller forskning. Længerevarende projekter inden for fx byggeri kan derimod blive svækket senere, i takt med at igangværende projekter færdiggøres, samtidig med at der bliver startet færre nye projekter op.

Erhvervsinvesteringerne forventes at stige svagt de kommende år. Den fortsatte usikkerhed i global økonomi forventes at bidrage til en smule forsigtighed blandt virksomhederne, som vil give udslag i udskudte investeringer. Samtidig forventes erhvervsbyggeriet gradvist at blive dæmpet en smule, i takt med at en række anlægsprojekter i medicinalindustrien bliver færdiggjort. Omvendt bidrager udsigten til fortsat fremgang i dansk og international økonomi til at holde hånden under erhvervsinvesteringerne. Pengepolitikken og de samlede finansielle forhold vurderes aktuelt at være neutrale for dansk økonomi, herunder investeringerne.²⁶

Erhvervsinvesteringerne forventes at stige med 3,0 pct. i år, 1,1 pct. i 2027 og 0,7 pct. i 2028.

Højere offentlig efterspørgsel som følge af øgede forsvarsudgifter

Den offentlige efterspørgsel forventes at være høj de kommende år og forudsættes i prognosen at følge forløbet i den tidligere regerings plan DK2035: Et stærkt Danmark i en usikker verden. Den høje offentlige efterspørgsel skal ses i lyset af, at et bredt flertal i Folketinget har aftalt at øge de offentlige udgifter til forsvaret markant. Fra i år er der afsat midler for omkring 3,5 pct. af BNP til forsvaret,²⁷ hvilket svarer til det niveau, som Danmark i regi af Nato har forpligtet sig til at bruge fra 2035 (den såkaldte kernemålsætning).²⁸ Det indebærer, at den strukturelle saldo ifølge Finansministeriet svækkes fra 1,1 pct. af BNP i 2025 til -0,3 pct. af BNP i 2026. Den planlagte saldoprofil indebærer aktuelt en yderligere lempelse af den strukturelle saldo i 2027 til -0,9 pct. af BNP, som er tæt på budgetlovens underskudsgrænse på 1,0 pct. af BNP.²⁹ Finanspolitikken i 2028 planlægges aktuelt at blive strammet marginalt.

Finanspolitikken øger kapacitetspresset med 0,5 pct. i 2026 og 0,7 pct. i 2027 (målt ved produktionsgab), ifølge Finansministeriets seneste opgørelse af den etårige finanseffekt. De opgjorte finanseffekter vurderes ifølge Finansministeriet selv at udgøre et overkantsskøn.³⁰ Det skyldes, at bl.a. større anskaffelser af militært materiel typisk har et højere importindhold end det, der er lagt til grund i beregningen af finanseffekterne. I en illustrativ beregning af finanseffekterne med antagelse om højere importindhold i det offentlige forbrug og investeringer er de etårige finanseffekter reduceret til 0,3 i 2026 og 0,4 i 2027.

Lempelsen bidrager samtidig til, at den faktiske offentlige saldo forventes at blive svækket i løbet af prognosen. Det skal dog også ses i sammenhæng med et højt forventet overskud på den offentlige saldo i 2025 på 3,7 pct., og der er stadig en forventning om overskud på den offentlige saldo fremover. Nationalbanken forventer et overskud på den offentlige saldo i 2026 på 0,9 pct. af BNP, faldende til 0,2 pct. af BNP i 2027 og 0,5 pct. af BNP i 2028.

Udsigt til et balanceret vækstforløb i dansk økonomi

Væksten i dansk bruttonationalprodukt, BNP, ventes at tage lidt af i år som følge af den forventede udvikling i efterspørgslen beskrevet i kapitel 3 og 4.

Vækstafmatningen i global økonomi som følge af krigen i Mellemøsten og handelskonflikter ventes at smitte af på de fleste danske eksportvirksomheder, og den indenlandsk producerede del af eksporten ventes at stige afdæmpet på linje med udviklingen på de danske eksportmarkeder. Danskejet produktion i udlandet inden for især medicinalindustrien forventes fortsat at bidrage til fremgangen.

Den private indenlandske efterspørgsel ventes de kommende år at forblive afdæmpet. Fortsat fremgang i husholdningernes indkomster driver væksten i det private forbrug. Som følge af krigen i Mellemøsten bidrager fornyet usikkerhed om den økonomiske situation blandt husholdningerne dog til, at forbrugstilbøjeligheden i husholdningerne forbliver lav. Forsigtighed blandt virksomhederne bidrager til en forventning om svag stigning i erhvervsinvesteringerne.

Samlet set skønnes BNP at stige med 1,8 pct. i år og 1,8 pct. i 2027 og 2,0 pct. i 2028, se figur 17. Produktion i udlandet under dansk ejerskab ventes at bidrage til væksten i BNP med henholdsvis 0,3 procentpoint i 2026 og 2027 og bidrage med 0,5 procentpoint i 2028.

Velstandsudviklingen i dansk økonomi har ikke været helt så stærk, som den høje BNP-vækst antyder

De seneste års høje vækst i BNP har ikke givet en tilsvarende stor fremgang i den danske velstand målt ved real bruttonationalindkomst, BNI, se boks 3. Det skyldes, at den kraftige realvækst i BNP er sket samtidig med faldende eksportpriser. Når prisen på de varer og tjenester, som danske virksomheder sælger i udlandet, falder relativt til priserne på de varer og tjenester, som danske forbrugere og virksomheder køber i udlandet, forøges Danmarks forbrugsmuligheder af varer og tjenester købt i udlandet ikke,, selvom realt BNP stiger. Det afspejles i en forringelse af det danske bytteforhold.

Danmarks bytteforhold er siden 2022 primært svækket som følge af, at et fald i internationale fragtrater har ført til et fald i prisen på dansk eksport af tjenester. I den periode har prisudviklingen på eksport af varer også bidraget en smule til svækkelsen af Danmarks bytteforhold, som bl.a. afspejler prisfald på dansk eksport af medicin.

Fremgangen i BNP i 2026 forventes ligesom de seneste år ikke at give den samme velstandsfremgang målt ved BNI, og BNI forventes at udvikle sig svagere end BNP. Det skyldes primært en forventning om, at bidraget til væksten i BNP fra danske virksomheders produktion og salg i udlandet sker samtidig med lavere salgspriser på bl.a. medicin. Det svækker bytteforholdet en smule yderligere, se også kapitel 3. På længere sigt forventes udviklingen i BNP og BNI at være mere ens.

Fremgangen i beskæftigelsen vil fortsætte

På arbejdsmarkedet stiger beskæftigelsen fortsat, og ledigheden er lav, se figur 18. Beskæftigelsen steg i 2025 med 38.000 personer, hvilket er lidt højere end de seneste to år. Beskæftigelsesfremgangen har været relativt bredt funderet på tværs af brancher i den private sektor, mens højere offentlig beskæftigelse også har bidraget til udviklingen.

Beskæftigelsen stiger også fortsat i euroområdet, men i et lavere tempo end herhjemme, se figur 19. I USA er beskæftigelsesfremgangen bøjet af hen mod slutningen af 2025.

Stigningen i beskæftigelsen herhjemme har været drevet af, at flere ældre er blevet på arbejdsmarkedet, og at tilgangen af udenlandsk arbejdskraft er øget:

Flere ældre er blevet på arbejdsmarkedet siden midten af 2010’erne. Denne stigning er drevet af en række arbejdsmarkedsreformer, der bl.a. har øget pensions- og efterlønsalderen. Det har fået erhvervsfrekvensen for personer over 60 år til at stige støt, mens erhvervsfrekvensen for personer under 60 har ligget flad siden 2022, se figur 20. Også personer over folkepensionsalderen er i større grad blevet i beskæftigelse og har derved bidraget til fremgangen på arbejdsmarkedet. Tilskyndelsen til at arbejde for personer tæt på pensionsalderen påvirkes også i 2026, hvor der er indført et nyt ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer tæt på pensionsalderen, og seniorpræmien er øget.

Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft til Danmark fortsatte i 2025. Udenlandsk arbejdskraft, defineret som udenlandske statsborgere med arbejde i Danmark, stod for mere end halvdelen af beskæftigelsesfremgangen i 2025, og beskæftigelsen blandt udlændinge er siden 2013 steget med mere end 200.000 personer, se figur 21. Arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU har bidraget til, at arbejdskraft kan komme til landet, når der er efterspørgsel efter den, og forlade landet igen, hvis efterspørgslen falder.

Ikke-danske statsborgere udgør i dag ca. 14 pct. af den samlede beskæftigelse. Der er imidlertid stor forskel på de udenlandsk beskæftigedes tilknytning til det danske arbejdsmarked. Næsten 20 pct. af alle beskæftigede udlændinge havde i 2024 boet i Danmark i mindre end 3 år, mens næsten halvdelen havde boet i Danmark i mere end 10 år, se boks 4. Historisk har beskæftigede udlændinges tilbøjelighed til at forlade Danmark været lav, når de allerede har været længe i Danmark.

De kommende år forventes beskæftigelsen fortsat at stige, men i et lavere tempo end sidste år. Den svagere beskæftigelsesudvikling afspejler bl.a. en forventning om, at væksten i dansk økonomi tager lidt af. Udviklingen i beskæftigelsen afspejler desuden en forventning om, at timeproduktiviteten i både den samlede og den indenlandske del af produktionen forventes at stige gradvist de kommende år, og at den gennemsnitlige arbejdstid forventes at falde svagt på linje med en længerevarende trend. Samlet set indebærer det, at beskæftigelsen forventes at stige med 45.000 personer frem mod slutningen af 2028. Tilgang af udenlandsk arbejdskraft, og at flere ældre bliver på arbejdsmarkedet, forventes fortsat at bidrage til arbejdsudbuddet.

Ledigheden forventes i udgangspunktet at være omkring uændret igennem prognosen. Opgørelsen af bruttoledigheden påvirkes imidlertid af reformen af beskæftigelsesindsatsen, som på grund af ændringer af visitationskategorierne i beskæftigelsessystemet indebærer, at flere personer fremover bliver registreret som bruttoledige. Det øger mekanisk den opgjorte bruttoledighed med 14.000 personer i 2027, men påvirker ikke situationen på arbejdsmarkedet.³¹

Presset på arbejdsmarkedet er kommet ned

Presset på arbejdsmarkedet er aftaget, mens beskæftigelsen er fortsat med at stige. Det ses fx i virksomhedernes rapporterede mangel på arbejdskraft, som er faldet yderligere i både Danmark og USA, mens udviklingen i euroområdet har været fladere, se figur 22. Andre indikatorer som jobopslag pr. ledig og antallet af beskæftigede, der skifter job, har i højere grad været uændret det seneste år, se figur 23. Fælles for alle presindikatorer gælder dog, at de er faldet markant de seneste år og nu ligger på et niveau, som indikerer et omtrent neutralt pres på arbejdsmarkedet. Det er også afspejlet i den aktuelle lønudvikling, som er taget betydeligt af.

Presset på arbejdsmarkedet har kunnet tage af, samtidig med at beskæftigelsen er steget, fordi arbejdsudbuddet er øget, og det har kunnet absorbere efterspørgslen efter mere arbejdskraft. Det højere arbejdsudbud skal ses i lyset af, at flere ældre er blevet på arbejdsmarkedet, mens øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft også har bidraget til fremgangen på arbejdsmarkedet.³²

Kapacitetspresset forventes at forblive omtrent neutralt de kommende år

Nationalbanken vurderer, at det samlede kapacitetspres i dansk økonomi aktuelt er omtrent neutralt. Det er afspejlet i, at produktionsgabet – forskellen mellem, hvad økonomien faktisk producerer, og hvad den kan producere uden at skabe pres på priser og lønninger – er vurderet til at være svagt positivt, se figur 24.³³ Nationalbanken vurderer, at kapacitetspresset i Danmark aktuelt ikke afviger nævneværdigt fra kapacitetspresset i euroområdet. Denne vurdering underbygges af, at de fleste indikatorer for kapacitetspres i Danmark ligger omtrent på linje med euroområdet.

Fremadrettet forventer Nationalbanken, at kapacitetspresset forbliver omtrent neutralt. Krigen i Mellemøsten ventes at føre til stigende energipriser, hvilket både lægger et nedadrettet pres på den økonomiske aktivitet og et opadrettet pres på inflationen. . I prognosen forventes det, at energiprisstigningerne har en begrænset effekt på kapacitetspresset, som forventes at være omkring neutralt. Hvor meget produktionsgabet påvirkes, afhænger dog af, hvor stor en del af de højere energiomkostninger virksomhederne sender videre til forbrugerne.³⁴ Den aktuelle situation med krig i Mellemøsten, fortsat krig i Europa og øgede geo- og handelspolitiske spændinger skaber dog ekstraordinær usikkerhed, som også gør sig gældende for vurderingen af kapacitetspresset.

Stabile lønstigninger de kommende år

Lønstigningstakten på det danske arbejdsmarked er kommet ned i tråd med sidste års overenskomster på det private arbejdsmarked. I 4. kvartal 2025 steg lønningerne i fremstillingsindustrien ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings lønindeks med 3,6 pct, se figur 25. Lønudviklingen på det danske arbejdsmarked er en smule lavere end på flere af Danmarks vigtigste eksportmarkeder, herunder Tyskland. I euroområdet skyldes den højere lønvækst især, at de faktiske lønstigninger lå over de aftalte overenskomster i slutningen af sidste år.

Lønstigningerne i industrien forventes at falde til lidt over 3 pct. de næste par år, hvilket er på linje med de aftalte lønstigninger i overenskomsten, som gælder frem til og med begyndelsen af 2028. Den forventede lønudvikling afspejler en vurdering af, at presset på arbejdsmarkedet er omtrent neutralt. Lønstigningerne svarer omtrent til forventningen til udvikling i timeproduktiviteten tillagt den underliggende prisudvikling i dansk økonomi. For euroområdet peger fx ECB’s prognoser også på, at lønvæksten gradvist aftager og vil være lidt lavere end lønvæksten i dansk økonomi.

På det offentlige område indebærer de nye overenskomster fra begyndelsen af 2026 en samlet økonomisk ramme på omkring 9 pct. over tre år.

Den midlertidige nedsættelse af elafgiften trak inflationen ned i starten af året

Den overordnede inflation i Danmark har de seneste to år været lav og var i februar 0,5 pct. Den lave inflation afspejler i høj grad en række afgiftsændringer, heriblandt reduktion af elafgiften. Ses der bort fra afgiftsændringerne, var inflationen i stedet omkring 1,3 pct., hvilket er lidt lavere end udviklingen i euroområdet. Inflationen i USA er ligesom i Danmark og euroområdet aftaget betydeligt siden toppen i 2022, se figur 26, men lå i februar lidt højere end herhjemme.

I euroområdet er inflationen aftaget, bl.a. fordi importpriserne dæmpes af en stærkere euro og øget kinesisk eksport til Europa. Den lidt højere inflation i USA skal bl.a. ses i relation til sidste års toldforhøjelser og svækkelsen af dollaren sidste år. Flere studier viser, at udenlandske eksportører kun i begrænset omfang har justeret deres priser som følge af toldsatserne, hvilket indebærer, at den økonomiske byrde i høj grad er blevet overvæltet til de amerikanske importører.³⁵ Den Internationale Valutafond, IMF, vurderer, at de højere importpriser endnu ikke er slået fuldt igennem til forbrugerpriserne, bl.a. fordi virksomheder har absorberet en del af omkostningsstigningerne gennem lavere profitmarginer, og IMF forventer, at de højere toldsatser i større grad slår igennem til forbrugerpriserne i år.³⁶

Frem mod udbruddet af krigen i Mellemøsten har udviklingen i den overordnede inflation herhjemme på den ene side været drevet af især prisstigninger på tjenesteydelser og sekundært fødevarer, se figur 27. På den anden side har faldende priser på energi trukket inflationen ned i begyndelsen af i år³⁷ – også når man ser bort fra nedsættelsen af elafgiften. Krigen i Mellemøsten har imidlertid medført en betydelig stigning i priserne på både olie og gas i begyndelsen af marts, hvilket ikke er afspejlet i de seneste inflationstal for februar.

Prisstigningerne på tjenesteydelser er aktuelt 2,8 pct. og bidrager med 1,3 procentpoint til inflationen, se figur 28. Et lignende billede gør sig også gældende i euroområdet. Udviklingen skal bl.a. ses i forlængelse af de højere lønstigninger, der begyndte at tage til i 2023 og 2024 som følge af de høje prisstigninger i 2022. Lønstigningerne vurderes imidlertid ikke i sig selv at være drivkraften bag inflationen,³⁸ og lønmodtagernes andel af den samlede værdiskabelse er nogenlunde stabil. En del af stigningerne kan tilskrives kategorier med en vis grad af indeksering eller regulering, herunder husleje, spildevand og børnepasning, som i februar tilsammen hævede tjenesteprisinflationen med omkring trekvart procentpoint.³⁹

Prisstigningerne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer er taget af det seneste halve år, efter at priserne steg kraftigt i slutningen af 2024 og begyndelsen af 2025, se figur 29. Priserne på disse varer er det seneste år steget med ca. 2,3 pct. og bidrager aktuelt med 0,4 procentpoint til den samlede inflation. Set over en længere horisont er fødevarepriserne generelt steget mindre i Danmark end i andre lande, herunder euroområdet.

Udviklingen i fødevarepriserne drives primært af globale forhold.⁴⁰ Det seneste års prisstigninger skyldes især højere priser på kød, kaffe og chokolade som følge af bl.a. dårlig høst, lavt udbud og stor global efterspørgsel. Energi er et vigtigt input i fødevareproduktionen, og højere energipriser som følge af krigen i Mellemøsten kan fremadrettet komme til at lægge et opadgående pres på fødevarepriserne.

Inflationen løftes af krigen i Mellemøsten

Inflationen påvirkes fremover af flere forskellige forhold. Først og fremmest forventes højere energipriser som følge af krigen i Mellemøsten at skubbe til inflationen. Samtidig bliver inflationen påvirket af en række afgiftsændringer frem mod 2028, som afkobler den faktiske inflation fra de underliggende drivkræfter, se boks 6. Det er ikke vurderingen, at der er udsigt til et selvstændigt væsentligt bidrag til inflationen fra arbejdsmarkedet, og lønudviklingen forventes isoleret set at være forenelig med en lav, stabil inflation.

Energipriserne er som følge af krigen i Mellemøsten og lukningen af Hormuzstrædet steget betydeligt siden slutningen af februar, se figur 30 og 31. Forudsætningerne for udviklingen i energipriserne tager i prognoseperioden udgangspunkt i futuresmarkederne for olie og gas. Olieprisen forudsættes på den baggrund at falde gradvist, men vil først ved udgangen af 2028 være omtrent på niveau med prisen umiddelbart før krigens udbrud.⁴¹

De kraftige prisstigninger på olie og gas påvirker forbrugerpriserne både direkte gennem højere priser på energiprodukter og indirekte via overvæltning af højere produktionsomkostninger for virksomhederne i forbrugerpriserne. Dertil kan andenrundeeffekter – dvs. at højere energiomkostninger breder sig til andre varer og tjenester og eventuelt lønningerne og dermed også øger prispresset – føre til yderligere stigninger i inflationen. På den baggrund ventes de højere energipriser også at sætte sig i kerneinflationen.

Stigningen i forudsætningerne for olie- og gaspriserne siden krigens udbrud løfter isoleret set den samlede inflation med henholdsvis 1,0 og 0,2 procentpoint i år og næste år, mens kerneinflationen løftes med henholdsvis 0,6 og 0,3 procentpoint i 2026 og 2027.

En række afgiftsændringer påvirker inflationen de næste par år. Afgiftsændringerne ændrer dog i udgangspunktet ikke de grundlæggende drivkræfter bag inflationen. I stedet giver de anledning til midlertidige, mekaniske ændringer i forbrugerpriserne. I 2026 reduceres inflationen især af den midlertidige reduktion af elafgiften, mens inflationen i 2028 omvendt løftes af den planlagte genindførelse. Implementeringen af ETS2 i regi af EU⁴² løfter yderligere forbrugerpriserne i 2028, mens det i prognosen er lagt til grund, at momssatsen på fødevarer eller frugt og grønt reducerer inflationsraten i 2028.⁴³

Det er vurderingen, at den underliggende prisudvikling i dansk økonomi i år tager lidt til som følge af stigningerne i energipriserne, men at den underliggende prisudvikling på længere sigt fortsat vil være lav og stabil. Ser man bort fra afgiftsændringerne, skønnes inflationen at blive 2,7 pct. i år, faldende til 2,1 pct. i 2027 og 1,2 pct. i 2028. Kerneinflationen forventes samtidig at være lidt over 2 pct. i 2026 og 2027 og falde til 1,7 pct. i 2028.

Inklusive afgiftsændringer forventes forbrugerpriserne at stige med 1,8 pct. i 2026, stigende til 2,0 pct. i 2027 og 1,9 pct. i 2028, se figur 32.

Inflationsudviklingen er præget af ekstraordinær usikkerhed som følge af den fremadrettede udvikling i energipriserne. En længerevarende og mere omfattende krig end lagt til grund i prognosen kan føre til en længere periode med høje energipriser og øge inflationen yderligere, se boks 2 i kapitel 3. I et risikoscenarie, hvor olie- og gasproduktionen i Den Persiske Golf begrænses i de kommende år, vurderes inflationen at ende på 4,5 pct. i 2026. I risikoscenariet antages det også, at dele af stigningen i den overordnede inflation skyldes, at energiprisstigningerne leder til betydelige indirekte og andenrundeeffekter. I risikoscenariet stiger kerneinflationen derfor til 2,4 pct. i år og 3,7 pct. i 2027.

Risiko for fald i væksten i et mere fragmenteret og geopolitisk usikkert globalt miljø

De centrale risici for global og dansk økonomi knytter sig især til en yderligere svækkelse af opbakningen til det multilaterale økonomiske system, stigende geo- og handelspolitiske spændinger og øget fragmentering af verdenshandlen. I de seneste par år har især USA, men også andre, større økonomier taget flere skridt i retning af mere protektionistisk orienteret økonomisk politik, herunder øget brug af told, handelsrestriktioner og industripolitiske tiltag. Fælles for flere risiciene er, at de har en mere strukturel og vidtrækkende karakter, der kan påvirke adfærd og økonomiske samspil ud over normale konjunkturforløb. Dermed vurderes risici for vækstudsigterne i dansk økonomi at være nedadrettede.

Krigen i Mellemøsten er på kort tid blevet en ny destabiliserende faktor for udviklingen i verdensøkonomien, da den har potentiale til at skabe endnu mere mærkbare forstyrrelser af energiforsyning og produktion med negative konsekvenser for virksomheder og husholdningers økonomi. Der er på nuværende tidspunkt ekstraordinær usikkerhed om størrelsen og varigheden af de afledte økonomiske konsekvenser af krigen. Virkningen på BNP og forbrugerpriser kan i en kortere periode være anderledes i Danmark end i euroområdet som følge af fx forskellig energisammensætning i produktion og forbrug, afgifter og prisbinding på energipriser.

En længerevarende og mere omfattende krig i Mellemøsten end forudsat i prognosen kan forstyrre de globale forsyningskæder, øge inflationen og sætte sig i inflationsforventningerne, se boks 2 i kapitel 3. Det kan bl.a. ske som følge af øgede udsving i energi- og råvarepriser, lavere globalt udbud af olie og gas, nye flaskehalse på vigtige handelsruter eller højere transportomkostninger og pengepolitiske stramninger. I et risikoscenarie, hvor olie- og gasforsyningen fra Den Persiske Golf begrænses i de kommende år, vurderes inflationen i år at ende på 4,5 pct., hvilket er 2,7 procentpoint højere end ventet i prognosen.

Vedvarende handelspolitisk usikkerhed øger risikoen for svagere global og dansk vækst og kan trække prisudviklingen i forskellige retninger

Danmark er som en lille, åben økonomi tæt knyttet til det internationale økonomiske samarbejde og et velfungerende regelbaseret handels- og finansielt system. Selvom den handelspolitiske usikkerhed generelt er faldet det seneste halve år, skaber hyppige skift i udmeldinger fra bl.a. den amerikanske administration fortsat et uforudsigeligt globalt økonomisk miljø. Mindre stabile rammevilkår og øget fragmentering kan dæmpe international handel og investeringer. Det er endnu ikke vurderingen, at den nuværende handelskonflikt vil afspore fremgangen i dansk økonomi, men en yderligere eskalering af de handelspolitiske spændinger mellem USA, Kina og EU kan hurtigt dæmpe global efterspørgsel og dansk eksport.

En styrkelse af det multilaterale samarbejde kan bidrage til at reducere usikkerheden og understøtte den økonomiske aktivitet. EU’s seneste handelsaftaler med bl.a. Indien og den sydamerikanske handelsblok Mercosur, som endnu ikke er formelt godkendt, kan trække i retning af mere stabile rammevilkår. En analyse fra Nationalbanken⁴⁴ viser også, at en yderligere styrkelse af EU’s indre marked i visse tilfælde kan mere end opveje konsekvenserne af andre handelsrestriktioner.

Prisudviklingen rummer også modsatrettede risici i lyset af den igangværende handelskonflikt, hvor det er muligt, at den højere told endnu ikke har indfundet sig fuldt ud i priserne. Hvis en ny eskalering af handelskonflikten mellem EU og USA fører til europæisk gengældelsestold på amerikanske varer, kan det øge de danske importpriser. Omvendt kan øget kinesisk eksport til Europa, hvis handlen mellem USA og Kina begrænses, lægge et yderligere nedadrettet pres på forbrugerpriserne i Danmark og euroområdet.

Globale værdikæder er sårbare over for geopolitiske spændinger

En særlig risikofaktor knytter sig til de vedvarende geopolitiske spændinger, bl.a. mellem USA og Kina og i Mellemøsten. Spændingerne kan begrænse adgangen til kritiske input og energi og kan øge sårbarheden i globale forsyningskæder.

Et eksempel på udfordringer med kritisk sårbarhed er Kinas eksportrestriktioner på sjældne jordarter i 2025.⁴⁵ Tiltagene førte til forsyningsforstyrrelser i flere industrisektorer i Europa, og risikoen for yderligere tiltag består, selvom implementering blev udskudt til slutningen af 2026. En eventuel stramning af de kinesiske restriktioner kan ramme den europæiske økonomi hårdere end den amerikanske, da EU importerer omkring 98 pct. af sine sjældne magnetmaterialer fra Kina mod 75 pct. i USA.⁴⁶

Dog kan vedvarende geopolitiske spændinger også trække i retning af en hurtigere omstilling mod alternative forsyningskilder. Det kan udløse øgede investeringer, men effekten på aktiviteten vil afhænge af omkostninger og tempoet i omstillingen.

AI-investeringer rummer både nedadrettede og opadrettede risici

Udviklingen i AI‑relaterede investeringer har været en vigtig drivkraft for den globale aktivitet det seneste år, særligt i USA. Fremadrettet kan denne udvikling trække væksten både op og ned:

På den nedadrettede side kan investeringerne aftage, hvis forventningerne til produktivitetsfremgang ikke indfris, og det kan ifølge IMF dæmpe den globale vækst med omkring 0,4 procentpoint i 2026.⁴⁷ Svagere aktivitet i udlandet kan dæmpe dansk økonomi gennem lavere efterspørgsel på danske eksportmarkeder. En korrektion i værdiansættelsen i teknologiaktier kan desuden have negative formueeffekter for danske husholdninger, der både via pensionsopsparinger og frie midler har væsentlige eksponeringer til de største amerikanske teknologiselskaber, de såkaldte Mag-7-selskaber. Derudover kan en priskorrektion af teknologiselskaberne føre til faldende risikoappetit på de finansielle markeder både i Danmark og udlandet. De direkte afsmitningseffekter på danske aktiepriser vurderes dog at være begrænsede ved en sådan korrektion.⁴⁸

På den opadrettede side kan en hurtigere udbredelse af anvendelsen af AI end forudsat løfte produktiviteten og derved væksten, mens det kan bidrage til at dæmpe kapacitetspresset. Produktivitetsgevinster kan opnås, hvis anvendelsen af AI øger effektiviteten og frigør ressourcer, som kan udnyttes bedre andre steder i økonomien. En højere produktivitetsvækst øger den potentielle vækst, fordi virksomhederne nu kan producere mere med de samme ressourcer, og det reducerer kapacitetspresset for en given efterspørgsel. På kortere sigt kræver AI‑omstillingen imidlertid også flere investeringer, hvilket kan trække i modsat retning. Den samlede effekt på kapacitetspresset er derfor ikke entydig de kommende år, da den afhænger af timingen mellem AI-drevet efterspørgsel og de realiserede produktivitetsgevinster.⁴⁹

Øgede forsvarsudgifter kan øge kapacitetspresset og på sigt udfordre de offentlige finanser

Både Danmark og en række europæiske lande planlægger markante løft i forsvarsbudgetterne for at leve op til Natos kernemålsætning på 3,5 pct. af BNP i 2035. I de fleste lande mangler de udmeldte stigninger dog stadig konkretisering.

Der er stadig betydelig usikkerhed om, hvor meget de højere forsvarsudgifter øger kapacitetspresset de kommende år, da det bl.a. afhænger af, hvor meget der dækkes af import. Samtidig kan et pludseligt større behov for oprustning end forudsat i prognosen øge aktiviteten og kapacitetspresset både herhjemme og i resten af Europa yderligere.

I flere europæiske lande finansieres oprustningen primært gennem øget gæld, hvilket kan løfte gældskvoterne fra allerede forhøjede niveauer. Selvom gældsopbygningen hidtil ikke har givet anledning til betydelige udfordringer, vurderer IMF og OECD, at det kan indskrænke det finanspolitiske manøvrerum og øge behovet for gradvise tilpasninger for at sikre gældsholdbarheden.⁵⁰ For lande med allerede høje gældsniveauer kan udsættelse af sådanne tilpasninger gøre det vanskeligere at håndtere fremtidige stød.

Der er risiko for, at kapacitetspresset udvikler sig anderledes i Danmark end i euroområdet

Globale risikofaktorer, der ikke påvirker kapacitetspresset anderledes i Danmark end i euroområdet, vil i udgangspunktet blive modgået af ECB’s pengepolitik, som på grund af fastkurspolitikken også vil få effekt i Danmark. Dermed giver det ud fra et hensyn til konjunkturstabilisering ikke anledning til at ændre finanspolitikken herhjemme. Nationalbanken vurderer, at der ikke er betydelige forskelle i risikobilledet for Danmark og euroområdet. En række faktorer kan dog bidrage til, at kapacitetspresset i dansk økonomi udvikler sig anderledes end i euroområdet:

For det første er de danske forsvarsudgifter steget hurtigere end i euroområdet. Der er en risiko for, at det kan resultere i en større stigning i kapacitetspresset herhjemme end i euroområdet. Indtil nu er en stor del af forsvarsudgifterne blevet dækket af importerede varer og overførsler til udlandet, som kun i begrænset omfang trækker på dansk kapacitet. Det er dog muligt, at forsvarsudgifterne fremadrettet i større grad vil lægge beslag på dansk kapital og arbejdskraft.

For det andet er der risiko for, at der igen opstår udbredt pres på arbejdsmarkedet. For eksempel kan presset på arbejdsmarkedet blusse op igen, hvis efterspørgslen i dansk økonomi stiger hurtigt og kraftigt. Det kan bl.a. udløses af en pludselig forbedring i husholdningernes forbrugslyst, som fører til, at forbrugskvoten stiger kraftigt fra det nuværende forholdsvist lave niveau. Desuden skaber de danske husholdningers store formuer i forhold til husholdningerne i euroområdet forudsætningen for et pludseligt forbrugsdrevet indenlandsk opsving. Omvendt kan tilbageholdenheden blandt husholdningerne vise sig mere vedvarende end lagt til grund i prognosen og dermed dæmpe kapacitetspresset herhjemme.

Endelig kan en større afhængighed i dansk økonomi af få store virksomheder resultere i både en stærkere og svagere udvikling i BNP end ventet i prognosen. En svagere udvikling kan fx ske, hvis det i medicinalindustrien ikke lykkes at øge salget og produktionen af diabetes- og vægttabsmedicin for at imødekomme stærkere efterspørgsel på verdensplan. Selvom det kan resultere i en anderledes udvikling i BNP end skønnet i denne prognose, vil det i mindre grad påvirke kapacitetsudnyttelsen i dansk økonomi.⁵¹

Dansk økonomi er godt rustet til at modstå uforudsete modvinde

Nationalbanken vurderer, at dansk økonomi grundlæggende er godt rustet til at modstå pludselige ændringer i økonomien. Det skyldes, at der i øjeblikket ikke er tegn på, at væsentlige makroøkonomiske ubalancer er under opbygning i dansk økonomi, som kan forstærke et uforudset tilbageslag. Sunde offentlige finanser, stort overskud på betalingsbalancen og velkonsoliderede husholdninger og virksomheder giver et godt udgangspunkt for at modstå uventede økonomiske modvinde, hvis nogle af risiciene materialiserer sig.