Stablecoins – global udvikling og danske implikationer

Dette kapitel indledes med en beskrivelse af stablecoins’ nuværende udbredelse og de faktorer, der har drevet deres vækst. Dernæst beskrives stablecoins’ grundlæggende egenskaber ved at placere dem i forhold til andre pengeformer og nært beslægtede finansielle instrumenter for at belyse, hvordan stablecoins adskiller sig fra andre aktiver. Endelig undersøges stablecoins’ aktuelle og potentielle anvendelsesområder samt de forhold, der kan fremme eller begrænse den fremtidige udbredelse i en dansk kontekst.

Markedsværdien af dollar-stablecoins vokser, men stablecoins har marginal udbredelse i Danmark og Europa

Udbredelsen af stablecoins er steget kraftigt de seneste år. Markedsværdien er mere end fordoblet fra 140 mia. dollar i 2024 til over 300 mia. dollar i slutningen af 2025, men er herefter stagneret, se figur 1. Det skal sandsynligvis ses i lyset af faldende markedsværdi for kryptoaktiver i samme periode. Anvendelsen af stablecoins til egentlige betalinger er dog fortsat marginal. Det estimeres, at de årlige betalinger med stablecoins udgør omkring 390 mia. dollar, svarende til cirka 0,02 pct. af de globale betalingsstrømme.³

Den globale vækst i stablecoins er tæt knyttet til udviklingen i USA og den dominerende rolle, som dollar-stablecoins spiller på markedet. USA vedtog i juli 2025 den såkaldte GENIUS Act, der etablerer en føderal ramme for dollar-stablecoins med krav om fuld reservedækning i bl.a. korte amerikanske statsobligationer.⁴ Det amerikanske finansministerium har desuden fremhævet, at dollar-stablecoins skal understøtte dollarens rolle som global reservevaluta og øge efterspørgslen efter amerikanske statsobligationer.⁵ Ifølge Bank for International Settlements, BIS, udgør dollar-stablecoins over 98 pct. af stablecoin-markedet.⁶ Især de to udstedere Tether og Circle udgør langt hovedparten af den globale udstedelse.

Dollarens dominans afspejles også i den begrænsede udbredelse af stablecoins i andre valutaer. Udbredelsen af euro-stablecoins er også vokset de seneste år, men markedsværdien er fortsat marginal i forhold til det globale marked for stablecoins, se figur 2.

Udviklingen kan bl.a. skyldes dollarens centrale rolle i det globale finansielle system og den tidlige udbredelse af dollar-stablecoins, som har ført til understøttende netværkseffekter. Netværkseffekter indebærer, at efterspørgslen efter en stablecoin kan vokse i takt med antallet af brugere og udbredelsen på handelsplatforme, betalingstjenester og finansielle applikationer. Netværkseffekterne kan gøre det vanskeligt for stablecoins i mindre valutaer at vinde fodfæste.

I EU trådte MiCA-forordningen (Markets in Crypto Assets) i kraft i slutningen af 2024, se boks 1. Forordningen etablerer et harmoniseret regelsæt for udstedelse af kryptoaktiver og tilknyttede tjenesteydelser. Siden MiCA fik virkning, har et stigende antal aktører fået tilladelse til at udbyde kryptoaktivtjenester og udstede stablecoins i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, EØS. Ifølge Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) var der medio 2026 ca. 325 udbydere af kryptoaktivtjenester og lidt over 20 udstedere af stablecoins.⁷

Tether (USDT), som er den største stablecoin målt på markedsværdi, lever på nuværende tidspunkt hverken op til kravene i MiCA eller i GENIUS Act.⁸ Det viser, at stablecoin-markedet fortsat er i bevægelse, og at nogle af de største og mest udbredte stablecoins endnu ikke er fuldt integreret i de nye regulatoriske rammer. 

I Danmark er der for nuværende få stablecoin-udstedere. Finanstilsynet har medio 2026 kun meddelt tilladelse til én udsteder i Danmark, og den pågældende stablecoin er denomineret i dollar.⁹ Der er endnu ikke en krone-stablecoin på markedet.

Nationalbankens undersøgelse fra 2025 viser, at danske borgere i meget begrænset omfang ejer stablecoins, se figur 3. Det lave ejerskab af stablecoins skal ses i lyset af, at stablecoins fortsat primært anvendes som betalings- og afviklingsmiddel på kryptomarkeder og endnu ikke har fundet bredere anvendelse.¹⁰

Stablecoins adskiller sig grundlæggende fra andre pengeformer

Stablecoins kan ses som en potentiel ny pengeform, men de adskiller sig fra traditionelle pengeformer på flere centrale punkter. I det følgende beskrives først forskellene i teknologi, udstedelse og forankring, dvs. hvad der understøtter deres værdi, se figur 4. Dernæst sammenlignes stablecoins med andre digitale pengeformer, finansielle instrumenter og bankmodeller, som ofte fremhæves som alternativer eller nære substitutter.

Stablecoins er baseret på distributed ledger-teknologi (DLT)

DLT åbner for nye anvendelsesmuligheder såsom programmérbare betalinger og anvendelse af smart-kontrakter, se boks 2. Samtidig er stablecoins en form for digitalt ihændehaverbevis¹¹ (token), som kan handles og udveksles på sekundære markeder uden behov for involvering af tredjeparter. Således opererer stablecoins på blockchains¹² uden for de eksisterende betalings- og tilsynsstrukturer.

Stablecoins afvikles decentralt på blockchains uden en forbindelse til centralbankinfrastruktur. I modsætning hertil afvikles transaktioner med bankindskud mellem banker ved brug af centralbankreserver via centralbankinfrastruktur.

Stablecoins indebærer en koncentreret udstederrisiko

Stablecoins udstedes i Europa overvejende af e-pengeinstitutter og i mindre grad af banker, se boks 3. Hvor risikoen ved at holde indskud i banksystemet er spredt på mange banker, som hver bruger selv har valgt, centraliseres den ved en stablecoin hos den pågældende udsteder på tværs af alle brugere. Det indebærer, at modtageren af en overførsel af et bankindskud blot skal have tillid til sin egen bank, hvorimod indehaverne skal have tillid til den samme stablecoin-udsteder, når en stablecoin overføres. Hertil kommer, at bankindskud er dækket af indskydergarantien op til ca. 745.000 kr., hvilket ikke gælder for stablecoins.

En stablecoins stabilitet beror på tilliden til udstederen og dens forankring

Når en bruger køber en stablecoin, betales der typisk med penge fra bankkontoen. Til gengæld modtager borgeren et kryptoaktiv med en tilsvarende værdi, som typisk svarer 1:1 til den underliggende valuta, fx 1 dollar. De penge, som brugerne indbetaler, placerer udstederen i en reserve, der i henhold til reguleringen skal sikre, at stablecoinen kan indløses til den aftalte værdi. For de største dollar-stablecoins består reserverne primært af korte amerikanske statsobligationer.

Værdien af en stablecoin afhænger af tilliden til, at reserverne er tilstrækkelige og likvide nok til at kunne håndtere indløsningskrav, også i perioder med markedsuro. Hvis denne tillid svækkes, kan stablecoins’ markedspris afvige fra den tilsigtede faste kurs, se boks 4. Denne risiko søger MiCA-reguleringen at adressere ved bl.a. at stille strenge krav til reserverne. Indtil videre er der ikke observeret betydelige prisudsving blandt stablecoins reguleret under MiCA.

Stablecoins sammenlignet med andre pengeformer, finansielle instrumenter og bankmodeller

Selvom stablecoins adskiller sig fra traditionelle pengeformer i teknologi, udstedelse og forankring, deler de visse karakteristika med eksisterende betalingsmidler og finansielle instrumenter.

Andre pengeformer

Stablecoins sammenlignes ofte med tokeniserede bankindskud og borgervendte digitale centralbankpenge (retail-CBDC), fordi alle tre potentielt kan udgøre nye digitale betalingsmidler, se figur 4.

Tokeniserede bankindskud er en variant af bankindskud, hvor indskuddet registreres på en DLT-baseret infrastruktur. Indskuddet er fortsat en fordring mod den enkelte bank og er omfattet af samme regulering som almindelige bankindskud i EU.¹³ Forskellen ligger primært i den teknologiske infrastruktur, der ligesom stablecoins kan muliggøre nye anvendelser såsom programmerbare betalinger og mere automatiseret afvikling af transaktioner, herunder samtidig afvikling af betaling og levering af tokeniserede aktiver.¹⁴ Tokeniserede bankindskud er dog endnu ikke udbredte, og der findes ikke en fælles infrastruktur på tværs af banker.¹⁵

Borgervendte digitale centralbankpenge er udstedt af centralbanken og udgør derfor en direkte fordring mod centralbanken. Et eksempel på det er ECB’s projekt om en digital euro.¹⁶ Den digitale euro vil benytte traditionel infrastruktur, men der er intet til hinder for, at borgervendte digitale centralbankpenge kan være baseret på DLT.¹⁷

Andre finansielle instrumenter

Stablecoins sammenlignes ofte med pengemarkedsfonde, fordi de begge bygger på reserver af sikre og kortfristede aktiver, se tabel 1. En væsentlig forskel er dog, at en pengemarkedsfond er et investeringsprodukt, hvor afkastet af de underliggende aktiver tilfalder investoren. Stablecoins fungerer derimod som et betalings- og afviklingsmiddel og må efter gældende regulering ikke forrentes.

Med udbredelsen af DLT er der opstået tokeniserede pengemarkedsfonde, TMMF’er, hvor fondsandelene repræsenteres af digitale tokens. Disse kan teknisk minde om stablecoins, men forbliver juridisk og økonomisk set investeringsprodukter underlagt særskilt regulering. TMMF’er markedsføres primært som instrumenter til likviditetsstyring og bruges i stigende grad som sikkerhed i det digitale økosystem. TMMF’er begrænser ofte overførsler og indløsning til kundeverificerede og forhåndsgodkendte investorer, mens stablecoins typisk kan overføres frit.

Bankmodeller

Stablecoins kan også sammenlignes med konceptet narrow banking, hvor instituttet afdækker indskud med sikre og likvide aktiver, typisk centralbankreserver eller kortfristede statspapirer, og ikke yder udlån. Stablecoins er opbygget efter samme princip. Historisk har narrow banking haft begrænset udbredelse. Det skyldes bl.a. en umiddelbart lavere indtjening sammenlignet med traditionelle banker, tilstedeværelsen af tætte substitutter som pengemarkedsfonde og en restriktiv tilgang fra centralbanker.¹⁸

Stablecoins anvendes i dag snævert, men flere anvendelsesmuligheder undersøges

Stablecoins anvendes i dag primært inden for kryptoøkosystemet, mens anvendelsen til betalinger i den bredere økonomi fortsat er begrænset. Der peges dog ofte på en række områder, hvor stablecoins fremadrettet kan få større betydning fx i forhold til grænseoverskridende betalinger og som let adgang til amerikanske dollar. Men stablecoins kan også understøtte illegitime finansielle aktiviteter og skabe nye muligheder for at omgå sanktioner.

Aktuelt anvendes stablecoins primært i kryptoøkosystemet

Stablecoins anvendes i dag primært til handel med kryptoaktiver eller til at holde likviditet mellem køb af uforankrede kryptoaktiver. Estimater indikerer, at omkring 90 pct.¹⁹ af den samlede transaktionsværdi i stablecoins knytter sig til handel med kryptoaktiver, og under 10 pct. knytter sig til afvikling af tokeniserede aktiver og betalinger mellem borgere og virksomheder, herunder grænseoverskridende betalinger.

Anvendelse til egentlige betalinger er fortsat begrænset i EU. Kun 0,2 pct. af virksomhederne i euroområdet modtager kryptoaktiver, herunder stablecoins, som betaling for onlinesalg i 2026.²⁰

Den relativt stabile værdi gør stablecoins bedre egnede end andre kryptoaktiver som både udvekslingsmiddel og værdiopbevaring på kryptomarkederne. Selvom handel i princippet også kan gennemføres via bankindskud, er dette ofte forbundet med højere omkostninger og længere afviklingstid på grund af veksling ind og ud af kryptoøkosystemet.

Stablecoins spiller desuden en central rolle i såkaldt decentraliseret finans (DeFi). DeFi er en samlebetegnelse for finansielle tjenester relateret til kryptoøkosystemet som lån, handel og opsparing, der udbydes direkte mellem brugere på DLT-platforme uden en bank eller børs som mellemled. I dette økosystem fungerer stablecoins både som det primære betalings- og afviklingsmiddel og som sikkerhed ved lån og handler.

Grænseoverskridende betalinger og pengeoverførsler fremhæves som potentiel anvendelsesmulighed for stablecoins

Stablecoins kan afvikles døgnet rundt uden brug af traditionelle korrespondentbanknetværk. Dermed kan de i princippet reducere både omkostninger og transaktionstider i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner.²¹ Baggrunden er bl.a., at færre mellemled kan reducere antallet af kontrol- og afviklingsled i betalingskæden.²²

Potentialet vurderes imidlertid begrænset for betalinger i euro inden for det fælles europæiske betalingssystems område, SEPA-området²³, da de eksisterende betalingsløsninger allerede er relativt billige og effektive.²⁴ Samtidig forventes udviklingen af nye platforme til grænseoverskridende straksoverførsler at forbedre de eksisterende systemer yderligere. Et eksempel herpå er initiativet til grænseoverskridende betalinger Target Instant Payments Settlement, TIPS, som skal understøtte mere effektive grænseoverskridende betalinger på tværs af valutaerne i TIPS (euro, danske kroner og svenske kroner).²⁵

Stablecoins kan derimod have et større potentiale ved betalinger til lande uden for Europa. Betalingsinfrastrukturen er her ofte mere fragmenteret, og forskelle i regulering og markedsstruktur gør systemerne mindre harmoniserede og effektive. Omkring 65 pct. af danske husholdningers grænseoverskridende bankoverførsler går til lande uden for euroområdet.²⁶ I sådanne tilfælde kan stablecoins potentielt udgøre et alternativ til eksisterende løsninger for grænseoverskridende betalinger, bl.a. fordi de kan afvikles uden traditionelle mellemled.

Det er dog fortsat uklart, i hvilket omfang stablecoins på nuværende tidspunkt reelt er billigere end betalinger baseret på bankindskud. En foreløbig analyse²⁷ peger på, at omkostningerne ved brug af stablecoins i høj grad afhænger af gebyrer ved veksling mellem stablecoins og traditionelle såkaldte fiat-penge²⁸. Når sådanne vekselomkostninger medregnes, kan de samlede omkostninger i visse tilfælde nå op på 9 pct. af beløbet, der overføres.

Stablecoins kan være en måde at få adgang til amerikanske dollar

Stablecoins kan være attraktive som alternativ til den lokale valuta i lande præget af monetær og makroøkonomisk ustabilitet, eller hvor der er kapitalrestriktioner. Det skyldes, at dollar-stablecoins kan anskaffes og opbevares uden en traditionel bankforbindelse, men derimod via åbne blockchain-infrastrukturer og kryptoplatforme.

I visse vækst- og udviklingsøkonomier kan stablecoins give direkte digital adgang til dollar og dermed forstærke dollariseringstendenser, hvilket kan udgøre en betydelig risiko for den monetære suverænitet. Dollar-stablecoins ses eksempelvis anvendt i Venezuela, Nigeria og Argentina, som har været præget af høje inflationsrater.²⁹ Stablecoins som adgangsgivende til dollar er ikke relevant i udviklede lande som Danmark med lav inflation og stabil valuta.

Stablecoins indgår også i illegitime transaktioner og til omgåelse af sanktioner

De samme egenskaber, der gør stablecoins attraktive – lave transaktionsomkostninger, hurtige og grænseoverskridende betalinger døgnet rundt samt mulighed for pseudonymitet³⁰ – indebærer også risici for brug til illegitime formål, herunder hvidvask, terrorfinansiering og omgåelse af sanktioner.³¹ Analyser viser, at stablecoins siden 2022 er blevet brugt oftere end bitcoins som det foretrukne aktiv i kriminelle kryptotransaktioner. Omgåelse af restriktioner på kapitalens frie bevægelighed ved brug af stablecoins indebærer også, at økonomiske sanktioner mod et givet land kan blive mindre effektive.

I det traditionelle finansielle system går betalinger typisk gennem banker eller andre finansielle virksomheder, som er underlagt krav om bl.a. kundeidentifikation. Ved brug af decentraliserede DLT-platforme kan overførsler i større omfang gennemføres direkte mellem brugere uden tilsvarende kontrolpunkter. Det gør det vanskeligere at føre tilsyn, håndhæve sanktioner og bekæmpe hvidvask. Selvom udstedere i nogle tilfælde kan overvåge og blokere mistænkelige transaktioner, udvikler kriminelle løbende nye metoder til at omgå kontroller, hvilket understreger betydningen af regulering – særligt ved ind- og udgange til det traditionelle finansielle system.

Forskelle i regulering af stablecoins på tværs af jurisdiktioner kan give anledning til regulatorisk arbitrage, fx ved at udstedelser af stablecoins flyttes til jurisdiktioner eller platforme med mindre stram regulering. Det gælder bl.a. i tilfælde, hvor udstedere eller brugere søger at undgå krav til reserveaktiver, gennemsigtighed eller forbrugerbeskyttelse. MiCA-forordningen søger at begrænse mulighederne for arbitrage ved at harmonisere kravene til udstedere inden for EU.

Flere faktorer kan fremme eller begrænse udbredelsen

Estimater peger på, at stablecoins kan nå en global markedsværdi på op til 3.700 mia. dollar i 2030. Der er dog stor usikkerhed forbundet med den fremtidige udvikling, hvilket også ses i den store variation i estimaterne.³²

Øget distribution via banker og andre finansielle institutioner kan øge udbredelsen

Øget integration med eksisterende konti og betalingsløsninger vil øge tilgængeligheden og dermed brugen af stablecoins til detailbetalinger. Et eksempel er Qivalis, som er et konsortium af en række europæiske banker, herunder flere danske banker, der vil udstede en euro-stablecoin i 2. halvår af 2026. Et andet eksempel er dollar-stablecoinen Open USD, der også ventes lanceret i 2. halvår af 2026.³³ Open USD bygger på et stort konsortium af virksomheder og har en anden forretningsmodel, hvor indtægterne deles med flere af deltagerne i økosystemet, hvilket i princippet kan give en stærkere tilskyndelse til udbredelse.

Andre europæiske finansielle institutioner har også udtrykt interesse for at udvikle stablecoin-baserede produkter og infrastruktur som led i en bredere digitalisering af betalinger og kapitalmarkeder.³⁴ Bankers engagement i projekter relateret til tokenisering og digitale penge kan bidrage til opbygning af erfaringer med nye teknologier og forretningsmodeller, som på længere sigt kan komme udviklingen af fremtidige betalings- og afviklingsløsninger til gavn.

Tokenisering af aktiver kan øge anvendeligheden af stablecoins

Tokenisering indebærer, at aktiver, fx værdipapirer eller finansielle kontrakter, udstedes og handles som digitale tokens på en DLT-baseret infrastruktur, hvor stablecoins kan fungere som et betalingsmiddel, der muliggør handel med disse aktiver. Undersøgelser påpeger, at DLT kan bidrage til en mere effektiv infrastruktur ved at samle funktioner som godkendelse, clearing og afvikling på én platform med mange forskellige typer af finansielle aktiver eller via løsninger, hvor flere platforme kan fungere sammen.³⁵

Markedet for handel med tokeniserede aktiver er i dag marginalt,³⁶ men en række centrale aktører har taget initiativer i retning af tokenisering af finansielle aktiver,³⁷ og der ses samtidig et voksende marked for tokeniserede pengemarkedsfonde.³⁸

Virksomheder afprøver stablecoins til at automatisere detailbetalinger

Muligheden for nye funktionaliteter kan gøre stablecoins relevante for virksomheder til visse former for detailbetalinger, se boks 5. Det skyldes bl.a. programmerbarheden af betalinger med stablecoins, der kan automatisere betalingsprocesser og derved reducere manuel håndtering.³⁹ Sådanne funktioner kan være særligt relevante for grænseoverskridende transaktioner mellem virksomheder og kan også øge anvendeligheden i forhold til detailbetalinger.⁴⁰ Programmerbarheden kan endvidere gøre stablecoins til et relevant betalingsmiddel i forhold til udviklingen af betalinger ved hjælp af AI, såkaldte agentic AI payments, hvor digitale agenter kan gennemføre betalinger på vegne af brugere eller virksomheder ud fra foruddefinerede betingelser.

Stærke netværkseffekter fra store platforme kan fremme brugen

Hvis store handelsplatforme, betalingstjenesteudbydere eller sociale medier, hvor der også er tilknyttede transaktioner, introducerer eller tilskynder til brug af stablecoins, kan der ske en hurtig vækst i anvendelsen. Sådanne tiltag kan danne grundlag for stærke netværkseffekter, hvilket kan have stor betydning for udbredelsen af stablecoins.

Omvendt er der også faktorer, der kan begrænse eller ligefrem reducere anvendelsen af stablecoins. Dette gælder bl.a. udvikling af eksisterende systemer, tokeniserede bankindskud og udfordringer i forhold til den decentrale infrastruktur.

Der arbejdes på at effektivisere den eksisterende betalingsinfrastruktur

Straksbetalinger, der gennemføres døgnet rundt, er allerede udbredte, og flere initiativer arbejder på at koble landenes systemer sammen på tværs af grænser. Som tidligere beskrevet er initiativer som TIPS cross-currency og BIS' Project Nexus eksempler på dette. En mere effektiv betalingsinfrastruktur på tværs af grænser kan reducere efterspørgslen efter stablecoins.

Tokeniserede bankindskud kan være et alternativ til stablecoins

Tokeniserede indskud kan potentielt levere tilsvarende funktionalitet som stablecoins og er samtidig forankret i det etablerede pengesystem, hvilket kan styrke tillid og anvendelighed. Dette forudsætter dog udvikling af et DLT‑baseret interbanksystem, hvor tokeniserede indskud kan overføres på tværs af banker. I det omfang, sådanne løsninger kan integreres i fælles platforme for betaling og afvikling, reduceres behovet for stablecoins som afviklingsaktiv.

Alternative løsninger og manglende interoperabilitet kan dæmpe udbredelsen af stablecoins

Centralbanker i EU arbejder på at etablere en infrastruktur til afvikling i tokeniserede centralbankpenge. Nationalbanken deltager i dette samarbejde for at sikre, at fremtidige løsninger også kan komme danske aktører til gavn.⁴¹ Tilsvarende undersøger BIS' Project Agorá, der inkluderer 7 centralbanker og mere end 40 finansielle institutioner, hvordan afvikling af grænseoverskridende betalinger kan ske ved brug af tokeniserede centralbankreserver og tokeniserede bankindskud på tværs af valutaer og jurisdiktioner.⁴² Begge initiativer udvikler alternativer til stablecoins.

Udbredelsen af stablecoins afhænger også af, om den underliggende DLT-infrastruktur kan fungere effektivt på tværs af platforme. Stablecoins afvikles på decentral infrastruktur, som har tendens til fragmentering, bl.a. fordi kapacitetsbegrænsninger og gebyrer kan skubbe brugere mod alternative kæder.⁴³ Den samme type stablecoin kan derfor findes på forskellige blockchains, som ikke nødvendigvis er interoperable. Fragmentering kan dermed føre til opsplitning af likviditet. En høj grad af interoperabilitet mellem platforme er derfor en væsentlig forudsætning for bredere udbredelse.⁴⁴

Dette kapitel undersøger, hvilke centrale risici en større udbredelse af stablecoins kan indebære for sikre og effektive betalinger og for den finansielle og monetære stabilitet i Danmark, se figur 5. De centrale risici gennemgås enkeltvis, selvom de kan være indbyrdes forbundne og forstærke hinanden ved en stor udbredelse af stablecoins.

Stablecoins vurderes på nuværende tidspunkt ikke at have væsentlig betydning for det finansielle system i Danmark, og potentielle risici ved øget udbredelse bliver i høj grad mitigeret af reguleringen af stablecoins. I EU opstiller MiCA-forordningen et fælles regelsæt for stablecoins med fokus på udstederkrav, reserver, governance og tilsyn. MiCA-forordningen indebærer, at myndigheder i EU kan begrænse eller forbyde stablecoins, hvis de udgør en trussel for monetær og finansiel stabilitet eller betalingssystemernes smidige funktion. Beføjelserne vil dog afhænge af den konkrete situation.

Risiciene ved en øget udbredelse af stablecoins afhænger i høj grad af, hvilken valuta de er denomineret i. Gennemgangen nedenfor skelner derfor mellem stablecoins i dollar, euro og kroner. Som følge af fastkurspolitikken og den tætte økonomiske integration med euroområdet kan risici i euroområdet også få betydning for Danmark. Eksempelvis kan en omfattende anvendelse af dollar-stablecoins i euroområdet bidrage til dollarisering og dermed svække euroens rolle i det finansielle system. Det kan udfordre den monetære suverænitet og øge Europas afhængighed af amerikanske betalings- og finansielle infrastrukturer, hvilket kan svække den strategiske autonomi og i sidste ende også påvirke danske forhold.⁴⁵

1. Stablecoins kan øge forbundetheden mellem kryptomarkedet og traditionelle finansielle markeder

Den voksende udbredelse af kryptoaktiver og særligt stablecoins kan påvirke det finansielle system.⁴⁶ Da den største udbredelse har fundet sted i dollar-stablecoins, ses forbundetheden primært på amerikanske finansielle markeder, herunder især markedet for korte amerikanske statsobligationer (T-bills). Udstedere af dollar-stablecoins er således blevet en af de største nettokøbere og investorer i T-bills.

Der er en voksende debat om, hvorvidt stablecoins primært bidrager til en stabil efterspørgsel efter T-bills eller kan introducere nye sårbarheder i markedet.⁴⁷ Risikoen knytter sig særligt til scenarier med store og pludselige indløsninger af stablecoins (stablecoin-runs), som kan medføre salg af reserveaktiver og dermed øget volatilitet i markedet for T-bills.

Empiriske studier konkluderer, at en øget udstedelse af stablecoins lægger et svagt nedadgående pres på renterne på kort amerikansk statsgæld og et opadgående pres på amerikanske aktiekurser.⁴⁸ Tilsvarende ventes det, at store indløsninger kan trække i modsat retning. Det kan fx være ved store indfrielser af stablecoins, som betyder, at der bliver solgt korte statsobligationer, hvilket kan give volatilitet i de korte statsrenter. 

Danmarks forbundethed til stablecoin-markedet er lav

Den begrænsede direkte forbundethed til stablecoin-markedet betyder, at sårbarheden som følge af stød herfra på nuværende tidspunkt er lille. Der er dog betydelig usikkerhed om, hvordan meget store stablecoin-markeder vil påvirke markedsdynamikken i korte amerikanske statsobligationer under stress. Hvis store indløsninger af stablecoins fører til salgspres på T-bills, kan det påvirke globale renter, risikopræmier og aktivpriser, som også danske investorer og pensionskasser er eksponeret mod. 

2. Stablecoin-runs kan påvirke den finansielle stabilitet

Den finansielle stabilitet kan blive påvirket, hvis mange indehavere forsøger at indløse deres stablecoins samtidigt, dvs. ved såkaldte stablecoin-runs. Et run på en stablecoin kan medføre et brandudsalg af reserveaktiver såsom statsobligationer eller pludselig indløsning af bankindskud. Når store mængder reserveaktiver sælges hurtigt, kan det presse priser og likviditet i de underliggende markeder. Det kan sprede sig og forårsage faldende aktivpriser i andre finansielle markeder og dermed udgøre en systemisk risiko.

Baggrunden for et brandudsalg af reserveaktiver kan være, at der er opstået mistillid eller usikkerhed omkring stablecoin-udstedere eller de banker, hvor reserven er placeret. Eksempelvis medførte kollapset af Silicon Valley Bank i 2023 et styrtdyk i kursen på stablecoinen USDC.⁴⁹ Stablecoins kan under visse omstændigheder være mere sårbare over for runs end traditionelle banker, da stablecoin-udstedere generelt ikke har adgang til at optage lån mod sikkerhed hos centralbanker. Fraværet af adgang til centralbanklikviditet indebærer, at stablecoin-udstedere i en stress-situation er mere afhængige af egne likviditetsreserver og muligheden for at belåne eller omsætte reserveaktiver end traditionelle banker.

Konsekvenserne af stablecoin-runs for Danmark er primært indirekte

Overordnet set kan runs på udenlandske stablecoins⁵⁰ påvirke den finansielle stabilitet i udlandet og dermed også indirekte den finansielle stabilitet i Danmark. Risikoen for den danske finansielle sektor kan også opstå, hvis en stablecoin-udsteder placerer indskud i danske banker.⁵¹ Samlet set vurderes risikoen for den finansielle stabilitet i Danmark dog at være lav på nuværende tidspunkt. Det skyldes, at reserveaktiverne bag de mest udbredte stablecoins på nuværende tidspunkt primært er i korte amerikanske statsobligationer. Implikationerne for Danmark vil derfor primært ske i det omfang, at runs får indirekte effekter på europæiske og danske markeder og medfører strammere finansielle forhold globalt. Derudover er der en risiko for, at runs kan give et værditab på amerikanske aktier.⁵² Det er relevant for Danmark, da amerikanske aktier fylder en betydelig del i den danske pensionsformue.

I et scenarie med runs på fremtidige mere udbredte stablecoins i Europa med betydelige indlån i europæiske banker kan der også opstå et likviditetspres, som kan forplante sig til øvrige europæiske og danske finansielle markeder. MiCA-reguleringen reducerer imidlertid sandsynligheden for og omfanget af sådanne hændelser gennem krav til reservesammensætning, diversifikation og likviditetsstyring, se boks 1. Ligeledes inddæmmer likviditetskravene i den generelle bankregulering en del af risiciene.

Når den samme stablecoin udstedes af flere udstedere, kan likviditetspresset for europæiske banker stige ved globale runs
For store europæiske banker kan risikoen for betydeligt likviditetspres i forbindelse med runs være forhøjet. Risikoen opstår, når den samme stablecoin udstedes i flere jurisdiktioner (såkaldt multi-issuance), hvilket gør det vanskeligt at styre, hvor indløsninger finder sted, se boks 6. I praksis kan det indebære en større tilbøjelighed til, at indløsninger sker i Europa, bl.a. fordi indfrielsesgebyrer ikke er tilladt i Europa i modsætning til i USA. Hvis større stablecoin-udstedere primært placerer deres indskud hos store europæiske banker frem for danske banker, vil den direkte risiko for Danmark dog formentlig være begrænset. Der kan dog opstå afsmittende effekter på den danske banksektor.

3. Udbredelse af udenlandske stablecoins kan øge risici for valutasubstitution

En af de mest omtalte risici relateret til udenlandske stablecoins er risikoen for valutasubstitution. Det betyder, at borgere i stor skala fravælger den indenlandske valuta til fordel for en udenlandsk valuta. I en dansk kontekst ville risikoscenariet være, at en dollar eller euro-stablecoin bruges til værdiopbevaring og/eller indenlandske betalinger, så kroneefterspørgslen falder.

Risikoen for valutasubstitution i Danmark er lav

Den voksende digitalisering af penge og betalingsløsninger, herunder udviklingen af stablecoins og andre potentielle former for penge, kan generelt øge anvendeligheden og tilgængeligheden af andre valutaer og lette valutaomveksling. Disse forhold vil alt andet lige øge risikoen for valutasubstitution.

Sandsynligheden for øget anvendelse af udenlandske stablecoins på bekostning af den danske krone vurderes til at være lav. For det første fremstår stablecoins ikke attraktive til værdiopbevaring i Danmark, da de ikke må forrentes. For det andet er danske betalingsløsninger effektive og billige, hvilket reducerer sandsynligheden for en udbredt brug af stablecoins til indenlandske detailbetalinger. Endelig vil betalinger med udenlandske stablecoins være forbundet med vekselomkostninger og derfor alt andet lige være dyrere end de nuværende løsninger. Vinder udenlandske stablecoins frem som et middel til udenlandske betalinger, ventes det ikke at have nogen betydning for kroneefterspørgslen.⁵³

I tilfælde af at danske borgere vælger at flytte en andel af deres formuer til en udenlandsk stablecoin, ventes kronevalutamarkedet selv at kunne absorbere den lavere kroneefterspørgsel uden nogen nævneværdig effekt på kronens kurs over for euroen. Vurderingen er baseret på, at den daglige omsætning i kronevalutamarkedet er betydeligt større end det potentielle fald i kroneefterspørgslen – både i et ekstremt scenarie med en stor reduktion i bankindlån koncentreret på én dag og i et mere realistisk scenarie med en gradvis reduktion, se figur 6.⁵⁴ Figuren illustrerer, at effekten i høj grad vil afhænge af, hvor hurtigt og i hvilket omfang danske borgere flytter deres indlån i kroner fra danske banker til en udenlandsk stablecoin. Opstår der et svækkelsespres på kronen, kan Nationalbanken benytte de sædvanlige pengepolitiske værktøjer til at modgå kronepres.⁵⁵

4. Stablecoins kan påvirke bankers kreditformidling

En stor udbredelse af stablecoins kan have en negativ effekt på bankers kreditformidling.⁵⁶ Bankers kreditformidling er vigtig for borgeres opsparings- og forbrugsbeslutninger og har også betydning for transmissionen af pengepolitikken.

Banker kan opleve et fald i stabile private bankindskud, hvis husholdninger eller virksomheder flytter indlån fra banker til stablecoins.⁵⁷ Hertil kommer dog, at MiCA-reguleringen kræver, at stablecoin-udstedere skal placere en del af deres reserver som bankindskud i EU. Afhængigt af hvor reserverne placeres, kan banker således opleve, at et fald i stabile husholdningsindskud i nogen grad bliver modsvaret af indskud fra stablecoin-udstedere, men et sådant indskud vil alt andet lige være en mindre stabil finansieringskilde.⁵⁸ Faldet i det stabile indskud fra husholdningerne kan dermed betyde, at banker bliver mere afhængige af andre og potentielt dyrere finansieringskilder såsom indskud fra virksomheder og markedsfinansiering.

Den samlede kreditformidling er robust i Danmark

I en dansk kontekst vil en øget udbredelse af stablecoins kun have en meget begrænset effekt på kreditformidlingen. For det første har bankerne adgang til alternative finansieringskilder, og de kan tilpasse deres finansiering ved fx at øge markedsfinansieringen. I dag udgør indskud fra virksomheder og markedsfinansiering allerede en væsentlig finansieringskilde for særligt de store og nogle af de mellemstore banker i Danmark. For det andet udgør realkreditlån en væsentlig andel af kreditformidlingen i Danmark, og de er alene markedsbaserede og påvirkes derved ikke på samme måde, som det kan være tilfældet for bankers kreditformidling. Endelig har de danske banker en robust likviditetsposition og opererer med en betydelig overdækning til de regulatoriske likviditetskrav.⁵⁹

5. Stablecoins kan indebære risici for den pengepolitiske transmission i euroområdet, som kan smitte af på Danmark

Den Europæiske Centralbank, ECB, har påpeget, at stablecoins kan svække den pengepolitiske transmission i euroområdet.⁶⁰ ECB’s pengepolitik har til formål at sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt, og via fastkurspolitikken ”importerer” Danmark en stabil prisudvikling fra euroområdet. Vurderingen af stablecoins’ samlede betydning for Danmark er derfor tæt knyttet til udviklingen i euroområdet.

Stablecoins kan påvirke transmissionen af pengepolitikken til økonomien på flere måder. I en europæisk kontekst er påvirkningen gennem bankernes kreditformidling central, se risiko 4 i afsnittet ovenfor. Det skal ses i lyset af, at en betydelig del af stablecoin-udstedernes reserveaktiver skal placeres i bankindskud i henhold til MiCA-reguleringen, og at banker spiller en stor rolle for kreditformidlingen til husholdninger og virksomheder i Europa.

For det første fremhæver ECB, at en større udbredelse af dollar-stablecoins i Europa kan svække transmissionen.⁶¹ Det skyldes, at udstedere af dollar-stablecoins i Europa skal placere en del af deres reserver som dollarindskud i europæiske banker. En større andel af dollarindskud på passivsiden gør bankernes finansieringsomkostninger mere følsomme over for amerikansk pengepolitik og reducerer dermed gennemslaget af ECB’s pengepolitik.

For det andet kan en øget udbredelse af stablecoins dæmpe bankernes kreditudbud i euroområdet og dermed betyde en mindre effektiv transmission af de pengepolitiske renter til kreditforholdene i euroområdet. Dette er uanset valutaen for stablecoinen og er et udtryk for, at de europæiske banker bliver mere afhængige af mindre stabile og potentielt dyrere finansieringskilder, svarende til dynamikkerne omtalt i risiko 4. Konsekvensen kan blive, at lånevilkårene for husholdninger og virksomheder bliver forværret, selvom de pengepolitiske renter er uændrede.

Samlet set vurderer ECB, at en stor udbredelse af stablecoins kan gøre det vanskeligere at kalibrere pengepolitikken, så den får den ønskede effekt på kreditforhold, investeringer, forbrug og dermed inflationen i euroområdet. Det kan føre til større og hyppigere renteændringer end ellers, som også kan få betydning for Danmark som følge af fastkurspolitikken. 

Risiciene er essentielle for Danmark, men fremstår lave på nuværende tidspunkt

Materialisering af de omtalte risici kræver en stor udbredelse af stablecoins, især dollar-stablecoins, til værdiopbevaring eller som betalingsmiddel i Europa, hvilket på nuværende tidspunkt synes mindre sandsynligt. Hvis risiciene opbygges, giver MiCA-reguleringen myndigheder mulighed for at begrænse eller stoppe stablecoins, der truer monetær stabilitet eller pengepolitisk transmission, men beføjelserne vil afhænge af den konkrete situation.

Dette kapitel vurderer stablecoins på baggrund af den nuværende udvikling samt de aktuelle og potentielle anvendelsesmuligheder og risici, der er beskrevet i kapitel 2 og 3. Vurderingen tager udgangspunkt i Nationalbankens kerneopgaver, som er at understøtte sikre og effektive betalinger og at sikre finansiel stabilitet og stabile priser.

Udbredelsen af stablecoins som et potentielt nyt betalingsmiddel har fået centralbanker verden over til at analysere og overveje, hvilken rolle private digitale penge kan og bør spille.⁶² En større udbredelse af stablecoins kan have betydning for, hvordan betalinger gennemføres; hvordan penge cirkulerer i økonomien; og hvordan tilliden til forskellige former for penge understøttes. Det har givet anledning til overvejelser om, hvordan fordelene ved innovation og mere effektive betalinger understøttes, samtidig med at sikkerhed, finansiel stabilitet og tilliden til penge bevares. Et centralt spørgsmål i den internationale debat er, om stablecoins skal have adgang til centralbankinfrastruktur – centralbankkonti og centralbankpenge – og dermed kobles direkte op på det eksisterende pengesystem.

Den britiske centralbank, Bank of England, har signaleret, at systemisk vigtige stablecoin-udstedere kan få adgang til centralbankreserver, og har samtidig overvejet særlige likviditetsfaciliteter, der kan understøtte udstedernes mulighed for at omsætte reserveaktiver under stress. Argumentet for adgangen er bl.a. at understøtte innovation og konkurrence i betalingsmarkedet, og at adgangen til centralbankpenge kan styrke den finansielle stabilitet ved at understøtte hurtig indløsning og reducere risikoen for destabiliserende runs.⁶³

Den Europæiske Centralbank, ECB, fremhæver en række risici for monetær suverænitet, finansiel stabilitet og fragmentering i betalingslandskabet, hvis private stablecoins får en meget central rolle i betalingssystemet. ECB påpeger bl.a., at en sådan tilgang kan skabe forventninger om offentlig støtte til private penge og svække centralbankpengenes rolle som det monetære anker i pengesystemet. Derfor anlægger ECB en mere restriktiv tilgang i forhold til stablecoins’ adgang til centralbankpenge.⁶⁴

Med udgangspunkt i en teknologineutral tilgang er det Nationalbankens vurdering, at stablecoins og teknologien bag potentielt kan bidrage til mere effektive og sikre betalinger, men at de ikke bør erstatte anvendelsen af centralbankpenge mellem finansielle institutioner som det centrale anker for tillid, konvertibilitet og endelig afvikling i det finansielle system. Samtidig kan en øget anvendelse af stablecoins medføre risici for det monetære og finansielle system afhængigt af stablecoins’ udformning og den rolle, de ender med at få i det finansielle system. Den fremtidige udbredelse er usikker, men bør ske på en måde, der bevarer tilliden til pengesystemet, understøtter finansiel og monetær stabilitet og modvirker, at markedsudviklingen drives af regulatorisk arbitrage frem for samfundsøkonomiske gevinster.

Stablecoins’ potentielle anvendelse som penge

Et velfungerende pengevæsen kræver først og fremmest tillid, se boks 7. Tillid er grundlaget for, at penge kan fungere som betalingsmiddel, værdiopbevaring og måleenhed.⁶⁵ Nye former for penge skal derfor også leve op til de samme grundlæggende krav. Hvorvidt stablecoins på sigt kan leve op til alle kriterier for at fungere som penge, er usikkert set i lyset af den fortsat lave udbredelse som betalingsmiddel i samfundsøkonomien og eksempler på udsving i værdien, se boks 4.

Store transaktioner mellem finansielle aktører bør ikke ske via stablecoins

Udviklingen inden for tokenisering af finansielle aktiver og distributed ledger-teknologi, DLT, går hurtigt og kan få væsentlig betydning for den fremtidige finansielle markedsinfrastruktur – også i Danmark. I forbindelse med handel med tokeniserede aktiver omtales stablecoins ofte som et potentielt afviklingsmiddel, fordi både stablecoins og tokeniserede aktiver baserer sig på DLT.

Udviklingen bør dog ikke føre til, at private penge benyttes til at afvikle store transaktioner mellem finansielle aktører, typisk interbankbetalinger. Sådanne transaktioner bør fortsat foretages i centralbankpenge, da de udgør det sikreste afviklingsaktiv i det finansielle system og ikke indebærer kredit- og likviditetsrisici.

Betydningen af centralbankpenge som afviklingsaktiv afspejles i internationale standarder og europæisk lovgivning. Her fremgår det, at systemer til afvikling af værdipapirer og systemisk vigtige betalingssystemer bør anvende centralbankpenge til afvikling, hvis det er praktisk muligt.

Af samme årsag deltager Nationalbanken aktivt i ECB’s projekter Pontes og Appia, der arbejder på at gøre centralbankpenge tilgængelige i et DLT-baseret miljø. Formålet er at sikre, at nye teknologiske infrastrukturer kan benytte centralbankpenge til afvikling, så centralbankpenge også fremover kan fungere som det primære afviklingsaktiv for store transaktioner mellem finansielle aktører. Nationalbanken deltager i arbejdet med Pontes og Appia med det fokus, at fremtidige løsninger også kan komme danske aktører til gavn, og at danske perspektiver indgår tidligt i den europæiske udvikling.

Projektet Pontes vil skabe en forbindelse mellem markedsudviklede DLT-platforme med tokeniserede finansielle aktiver og Eurosystemets TARGET Services og dermed give finanssektoren mulighed for at udvikle og skalere DLT-løsninger med adgang til afvikling i centralbankpenge. Løsningen vil løbende blive udbygget med nye funktioner, herunder muligheden for, at danske kroner kan tilkobles løsningen. Parallelt arbejdes der med et analytisk initiativ, betegnet Appia, der skal bane vejen for et DLT-baseret økosystem for finansielle markeder på længere sigt. Omfanget af projektet Appia gælder euroen og andre valutaer, som de respektive centralbanker stiller til rådighed i TARGET, herunder danske kroner.

Overvejelser i forhold til anvendelse af stablecoins i detailleddet

Kun meget få borgere og virksomheder anvender stablecoins på nuværende tidspunkt. Digitale betalinger i Danmark er allerede sikre og effektive. Det er således svært at se potentialet for stablecoins på kortere sigt, men det kan ikke afvises, at stablecoins i fremtiden kan vinde indpas.

Anvendelsen af krone-stablecoins i detailhandlen vil ikke have de samme implikationer som anvendelse af udenlandske stablecoins for monetær og finansiel stabilitet. I sådan et scenarie kan teknologien potentielt medføre en gavnlig effekt på markedet for betalinger, se boks 2. Derudover vil et ekstra betalingsmiddel baseret på en anden infrastruktur alt andet lige øge robustheden af den danske betalingsinfrastruktur.

I et scenarie, hvor udbredelse af stablecoins drives af regulatorisk arbitrage, handel med volatile uforankrede kryptoaktiver eller illegitime formål, fremstår de samfundsøkonomiske gevinster meget begrænsede, mens risiciene bliver mere fremtrædende. Som nævnt i kapitel 2 lever den p.t. mest udbredte stablecoin, tether USDT, hverken op til amerikanske eller europæiske regler for stablecoins, hvorfor denne stablecoin ikke må handles hos kryptotjenesteudbydere i EU. Det er væsentligt at koordinere internationale standarder, og anbefalinger fra internationale institutioner på området bør implementeres konsekvent på tværs af jurisdiktioner for at sikre lige konkurrencevilkår og ikke mindst tillid til stablecoins som en potentiel ny pengeform.⁶⁶ Sådanne overvejelser bør være en del af det fremadrettede arbejde med tilpasning af reglerne i EU og bør være et centralt element i drøftelser af regulatoriske initiativer på tværs af jurisdiktioner.⁶⁷

Samlet set afhænger konsekvenserne af stablecoins i høj grad af, hvordan de anvendes. Anvendes de primært som betalingsmiddel, kan risiciene være begrænsede og kan måske modsvares af gevinster. Hvis de derimod i stigende grad anvendes til opsparing eller værdiopbevaring, kan påvirkningen af bankernes funding, den pengepolitiske transmission og den finansielle stabilitet blive større. Anvendelsesformen er derfor afgørende for, hvordan en eventuel udbredelse af stablecoins bør vurderes i et dansk perspektiv.

Grænseoverskridende betalinger med stablecoins

Som nævnt i kapitel 2 fremhæves grænseoverskridende betalinger typisk som den mest attraktive anvendelse af stablecoins, fordi de potentielt kan reducere transaktionsomkostninger og -tider. Det gælder fx uden for det fælles betalingsområde SEPA⁶⁸, hvor betalingsinfrastrukturen er mere fragmenteret og mindre effektiv. Sådanne anvendelsesformål giver ikke umiddelbart anledning til udfordringer i forhold til finansiel og monetær stabilitet.

Udviklingen af nye betalingsløsninger til grænseoverskridende betalinger har potentiale til at øge effektivitet og konkurrence. En bredere anvendelse bør dog afspejle reel merværdi for brugere og samfundsøkonomien og ikke være drevet af forskelle i regulering eller muligheder for at omgå eksisterende regler. Regulerede aktiviteter bør ikke kunne opnå lempeligere krav som følge af ny teknologi. Det er afgørende at vurdere udviklingen i anvendelsen af stablecoins til grænseoverskridende betalinger i dette lys.

Risici for omgåelse af lovgivning og sanktioner, se kapitel 2, bør begrænses gennem løbende tilpasning af lovgivningen og en tæt international koordinering af reglerne på området. Dette kan bidrage til at sikre, at en bred anvendelse drives af en reel merværdi i forhold til eksisterende løsninger.

Øget brug af stablecoins kan give anledning til institutionelle og regulatoriske overvejelser

Selvom den fremtidige udbredelse af stablecoins er usikker, rejser udviklingen allerede i dag spørgsmål om, hvilken rolle stablecoins i givet fald bør spille i pengesystemet. Det gælder bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt udstedere af stablecoins bør få adgang til centralbankinfrastruktur og centralbankpenge, som udgør det fælles fundament for afvikling og tillid i pengesystemet.

Nationalbanken fastsætter i henhold til gældende lovgivning, hvilke aktører der kan få adgang til kronekonti hos banken, herunder hvilke betingelser der skal være opfyldt.⁶⁹ Reglerne for denne adgang fastsættes ud fra hensyn til pengepolitik og finansiel stabilitet. Dette formål indebærer en naturlig sondring mellem forskellige finansielle institutioner, der kan have forskellig betydning for pengepolitiske forhold, og som er omfattet af forskellige regulatoriske rammeværker.⁷⁰

Overordnet set er der forskel på den adgang, som almindelige pengeinstitutter og e-pengeinstitutter, herunder stablecoin-udstedere, har til centralbankkonti. E-pengeinstitutter kan få adgang til en afviklingskonto i Nationalbanken. En afviklingskonto i Nationalbanken forrentes ikke, og indeståendet ved dagens slutning må kun være af et omfang, der kan retfærdiggøres ud fra afviklingsmæssige formål. Kontoen kan dermed ikke anvendes til opbevaring af kundemidler. Pengeinstitutter kan få adgang til en foliokonto, som forrentes med foliorenten, og til Nationalbankens udlån mod sikkerhedsstillelse.

Sondringen mellem de to typer af adgange skal bl.a. ses i lyset af pengeinstitutters centrale betydning for den pengepolitiske transmission. Pengeinstitutter med adgang til Nationalbankens pengepolitiske faciliteter har et ansvar for at understøtte et effektivt pengemarked. Gennem aktiv deltagelse på de danske pengemarkeder og kreditgivning sikrer pengeinstitutterne en effektiv transmission af de pengepolitiske renter til pengemarkederne.⁷¹ Denne rolle er mindre oplagt for e-pengeinstitutter, herunder stablecoin-udstedere, da disse ikke medvirker til kreditgivning, ligesom de heller ikke i samme omfang bidrager til den pengepolitiske transmission, da stablecoins ikke er rentebærende. Sondringen mellem de to typer af adgange harmonerer med ECB’s politik for ikke-bankers adgang til konti hos centralbanken.⁷²

Nye digitale pengeformer bør understøtte tillid og finansiel stabilitet

Det er afgørende, at udviklingen af nye former for digitale penge drives af merværdi, og at innovative løsninger baseret på ny teknologi er sikre og effektive for borgerne og samfundet.

Bankindskud i tokeniseret form kan få samme teknologiske anvendelser som stablecoins og kan derved udgøre et alternativ hertil. ECB’s og Nationalbankens arbejde med udvikling af tokeniserede centralbankreserver kan på sigt udgøre et fundament for bankers introduktion af tokeniserede bankindskud. På lignende vis kan danske bankers engagement i projekter relateret til tokenisering og digitale penge bidrage til at opbygge kompetence og erfaringer med nye teknologier og forretningsmodeller, der kan være hensigtsmæssige ved en øget tokenisering af finansielle aktiver.

En betydelig udbredelse af krone-stablecoins kan skabe behov for tilpasninger af både de institutionelle rammer, reguleringen og den finansielle infrastruktur. Og nye DLT-baserede private pengeformer – herunder tokeniserede bankindskud og stablecoins – kan udfylde en supplerende rolle under hensyntagen til finansiel og monetær stabilitet. Udviklingen er imidlertid usikker, og Nationalbanken følger den tæt med henblik på løbende at vurdere, hvordan nye digitale pengeformer bedst kan bidrage til et velfungerende pengesystem, der understøtter tillid, finansiel stabilitet, stabile priser samt sikre og effektive betalinger.

Andre centralbankers overvejelser i forhold til stablecoins

I tillæg til de stablecoin-reguleringsregimer, der er vedtaget eller under udvikling i EU, USA og Storbritannien, har Den Europæiske Centralbank, ECB, Storbritanniens centralbank, Bank of England (BoE), samt USA’s centralbank, Federal Reserve (Fed), gennem rapporter, taler og policy-dokumenter analyseret og kommenteret behovet for en række institutionelle overvejelser i forhold til stablecoins og deres betydning for betalingssystemer, pengepolitik og finansiel stabilitet. Tabellen nedenfor giver et simplificeret sammendrag af visse synspunkter og overvejelser fra de respektive centralbanker, men indeholder i sagens natur ikke alle aspekter, der er blevet fremhævet af centralbankerne.

Tilgangene afspejler forskellige fokusområder og analytiske perspektiver.

ECB fremhæver betydningen af at bevare centralbankpenge som fundamentet i et two-tier-pengesystem, hvor centralbankpenge understøtter tillid og stabilitet, mens private penge bidrager til effektive betalinger og innovation, herunder i et fremtidigt tokeniseret finansielt system, og advarer samtidig om risici for digital dollarisering og tab af monetær suverænitet.⁷³

BoE understreger eksplicit sit ønske om at understøtte stablecoins som en mulig del af et fremtidigt såkaldt multi-money system, hvor stablecoins kan indgå side om side med kommercielle bankpenge – fortsat med centralbankpenge som omdrejningspunkt for tillid og afvikling.⁷⁴

Federal Reserve har i mindre grad fremlagt en samlet policy vision for stablecoins’ rolle i det monetære system. Fokus har i højere grad været på de økonomiske og finansielle konsekvenser af en bred anvendelse, herunder for betalinger, finansiel stabilitet og pengepolitikken.⁷⁵