Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2026

Første halvår 2026 har været præget af situationen i Mellemøsten, hvilket har medført betydelige stigninger i energipriserne og uro på de finansielle markeder. På trods af den globale usikkerhed forventes BNP at vokse med 2,7 pct. i 2026, og dansk økonomi forventes dermed at være i en mild højkonjunktur.¹ Det solide fundament understøttes af statens fortsatte AAA-kreditvurdering med stabile udsigter, vurderet af samtlige kreditvurderingsbureauer.

Statens finansieringsbehov for 2026 er overordnet uændret

Eftersom Økonomisk Redegørelse, maj 2026 ikke er udkommet, foreligger der ikke et opdateret skøn for nettofinansieringsbehovet i 2026 ift. skønnet i Økonomisk Redegørelse, december 2025. Nettofinansieringsbehovet for 2026 forventes derfor fortsat at udgøre 15 mia. kr. Det samlede finansieringsbehov forventes at være 124 mia. kr. Skønnet er steget med 15 mia. kr., primært grundet højere skøn for afdrag af langfristet gæld i 2026, da staten i 1. halvår har opkøbt obligationer med udløb efter 2026.

I lyset af de robuste offentlige finanser har staten et solidt udgangspunkt for at håndtere eventuelle afvigelser fra det skønnede finansieringsbehov for 2026. Staten har desuden fortsat en betydelig likviditetsbuffer på statens konto i Nationalbanken, der forventes at udgøre 166 mia. kr. ved udgangen af 2026. Finansieringsbehovet dækkes ved udstedelse af statspapirer samt træk på statens konto, se oversigt nedenfor i tabel 1.

Sigtepunktet for indenlandsk obligationssalg fastholdes på 65 mia. kr.

Staten fastholder sigtepunktet for indenlandsk obligationssalg på 65 mia. kr. til kursværdi. Staten har udstedt for 34,7 mia. kr. via auktioner og tapsalg til og med slutningen af juni. Det er et gennemsnitligt salg pr. auktion på 2,8 mia. kr., hvilket er på samme niveau som tidligere års gennemsnit. Udstedelserne er jævnt fordelt over første halvår og følger sigtepunktet for året.

I 2. halvår 2026 vil udstedelsen fortsat være koncentreret i de 2- og 10-årige nominelle løbetidssegmenter for at understøtte likviditeten i de to papirer. Der vil desuden fortsat være udstedelse i den 10-årige grønne statsobligation samt begrænset udstedelse i den 30-årige nominelle obligation. Som følge af øget efterspørgsel efter ombytninger mellem statens inflationsindekserede obligationer udgår 0,10 pct. Danske Stat 2030i af statens lånevifte i 2. halvår. Der vil fortsat være udstedelse i statens inflationsindekserede obligation 0,10 pct. Danske Stat 2034i, se tabel 2 for en fuld oversigt over statens lånevifte i 2. halvår 2026.

Fortsat udstedelse af grønne obligationer under statens European Green Bond Factsheet (EuGB)

I 2025 åbnede staten en ny 10-årig grøn statsobligation under et opdateret grønt obligationsprogram. Programmet er i overensstemmelse med både ICMA Green Bond Principles og den europæiske standard for grønne obligationer (EuGB-standarden) og er dermed fuldt ud tilpasset EU’s taksonomi. Dette understøtter et højt niveau af gennemsigtighed, troværdighed og klima- og miljømæssig integritet.

Statens 10-årige grønne statsobligation, 2,25 pct. Danske Stat 2035, vil fortsat blive udbudt løbende på auktioner i 2. halvår 2026. Statsobligationen udstedes som en twin bond og har således samme finansielle karakteristika som statens 10-årige nominelle obligation med udløb 15. november 2035.

På finansloven for 2025 indgik der egnede grønne udgifter på i alt 22,6 mia. kr. til initiativer inden for vedvarende energi, bæredygtig arealanvendelse og grøn transport. Provenuet fra udstedelse af grønne obligationer i 2026 allokeres til egnede grønne udgifter i 2025. Den samlede udstedelse af grønne obligationer forventes maksimalt at udgøre 10 mia. kr. i provenu i 2026, hvilket efterlader en betydelig buffer op til de egnede grønne udgifter.

Fortsat understøttelse af likviditeten på statsgældsmarkedet

Staten har aktivt understøttet likviditeten i statsgældsmarkedet i 1. halvår ved at opkøbe obligationer med forfald efter 2026 for ca. 17 mia. kr. til kursværdi via ombytningsauktioner og tap. Det forventes, at staten fortsat vil opkøbe obligationer i 2. halvår af 2026.

Opkøb og ombytningsauktioner bidrager desuden til at udjævne statens afdragsprofil og til at opbygge den udestående mængde af nye statsobligationer i låneviften. En forudsætning for statens aktiviteter i det sekundære marked er, at der er en fornuftig sammenhæng mellem priserne på statens opkøbs- og salgspapirer. Opkøb sker derudover under hensyntagen til et passende udestående i statsobligationer uden for låneviften.

Der vil fortsat afholdes en til to ombytningsauktioner månedligt. Ved ombytningsauktioner kan markedsdeltagere ombytte statsobligationer uden for låneviften til statsobligationer i låneviften.

For at understøtte likviditeten på det danske statsgældsmarked tilbyder staten en udlånsfacilitet for danske statspapirer. Alle statens primary dealere har adgang til udlånsfaciliteten mod sikkerhedsstillelse.

Sigtepunktet for statens kortfristede låneprogrammer (skatkammerbeviser og commercial papers) er 20 mia. kr. ultimo året samlet set

Staten har over de seneste år opbygget en betydelig likviditetsbuffer på statens konto som følge af løbende budgetforbedringer og statslige overskud. Det er derfor forsat strategien, at udeståendet i statens skatkammerbeviser og commercial papers holdes på et relativt lavt niveau og sigtes efter at udgøre hhv. 15 mia. kr. og 5 mia. kr. ved udgangen af 2026. Udeståendet i statens kortfristede programmer kan variere inden for året efter behov. Statens kortfristede låneprogrammer er en del af statens likviditetsberedskab. Der bliver hver måned afholdt en auktion over skatkammerbeviser. Auktionen vil have valør på anden bankdag i den efterfølgende måned. Nye 6-måneders skatkammerbeviser vil blive åbnet med valør i september og december.

Analysen består af en dansk og engelsk version. I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version.

Redaktionen er afsluttet 25. juni 2026.