Udenlandske arbejdstagere besidder i højere grad vidensjob end tidligere

Udenlandske arbejdstagere er blevet vigtigere for dansk økonomi i løbet af de sidste 30 år. Dette kapitel undersøger udviklingen i andelen af beskæftigede med udenlandsk baggrund siden 1990'erne samt effekten af EU-udvidelser og nye regler for opholdstilladelser. Kapitlet ser også på, om udenlandske arbejdstagere er en permanent eller midlertidig del af arbejdsstyrken herunder betydningen af internationale studerende.

Udenlandsk arbejdskraft udgør en stadig større andel af beskæftigelsen

I 2024 udgjorde udenlandsk arbejdskraft i aldersgruppen 15-64 år lidt over 14 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark, mens andelen kun var omkring 3 pct. i 1995, se figur 1.¹

Beskæftigede med udenlandsk oprindelse er en sammensat gruppe. Nogle bor i Danmark længe eller ligefrem permanent, opnår dansk statsborgerskab og har en længerevarende tilknytning til det danske arbejdsmarked, hvorfor de kan betegnes som en del af den indenlandske arbejdsstyrke. Modsat opholder andre sig i Danmark for en kortere periode og har en mere begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer, som har opholdt sig i Danmark under 10 år, har generelt en større tilbøjelighed til at udvandre igen, hvilket gør denne gruppe mere mobil og dermed mere konjunkturfølsom. Samtidig har omkring halvdelen af de beskæftigede med udenlandsk oprindelse i 2024 opholdt sig i Danmark under 10 år, se figur 1.

EU-udvidelsen i 2004 øgede indvandringen fra EU-lande

Udviklingen i indvandringen til Danmark over tid er bl.a. præget af geopolitiske begivenheder og ændringer i både national og europæisk politik. Indtil EU’s østudvidelse i 2004 kom sammenlagt 56 pct. af immigranterne fra Asien eller fra europæiske lande uden for EU, mens kun omkring en fjerdedel kom fra EU-lande, se figur 2. Efter EU’s udvidelse i 2004 fik immigranter fra de nye medlemsstater i Central- og Østeuropa større mulighed for at deltage i det danske arbejdsmarked under princippet om fri bevægelighed. Det udløste en markant stigning i indvandring fra andre EU-lande og øgede arbejdskraftmobiliteten i EU.² Immigranter fra EU har siden 2004 udgjort næsten halvdelen af indrejser til Danmark, se figur 3. Udviklingen blev yderligere forstærket af optagelsen af Bulgarien og Rumænien i 2007 samt Kroatien i 2013. Siden 2020 er den største tilgang af personer i den erhvervsaktive alder kommet fra Rumænien, Polen og Tyskland. Derudover er der sket en betydelig tilgang af personer fra Ukraine efter Ruslands invasion af Ukraine.

Siden slutningen af 1990’erne har ændringer i udlændingelovgivningen og tilhørende bekendtgørelser også påvirket fordelingen af opholdstilladelser i Danmark. I begyndelsen af perioden var familie- og asylrelaterede ordninger relativt mere fremtrædende, men fra midten af 2000’erne blev EU/EØS-fri bevægelighed den dominerende adgangsvej. Samtidig blev rekruttering af tredjelandsborgere reguleret gennem arbejdsmarkedsrettede ordninger.³ Udviklingen hænger sammen med lempelser på arbejdsmarkedsområdet, mens familieområdet gradvist er blevet strammet med bl.a. alders-, tilknytnings- og selvforsørgelseskrav, se figur 4.

Antallet af udlændinge på studievisum er steget markant siden slutningen af 1990’erne. Mange på studievisum har deltidsarbejde under studiet og står efter endt uddannelse over for et valg om enten at blive og indtræde på det danske arbejdsmarked eller at udvandre igen. Figur 5 viser sandsynligheden for, at en person, der er kommet til Danmark via et studievisum i et givent kvartal, arbejder hhv. 1, 3, 5, 7 og 9 år efter indrejse. Resultaterne peger på, at en relativt stor andel af de studerende arbejder kort tid efter ankomsten, hvilket primært afspejler deltidsbeskæftigelse ved siden af studierne. Sandsynligheden for, at personen arbejder i Danmark, falder gradvist jo længere tid, der er gået siden indrejse. Dette afspejler bl.a., at en del forlader Danmark efter endt uddannelse, men kan også skyldes, at man fortsat er under uddannelse eller står midlertidigt uden for arbejdsmarkedet.⁴ Samlet set tyder resultaterne på, at omkring 15-20 pct. af de studerende, der kommer til Danmark, er del af den danske arbejdsstyrke 9 år efter endt uddannelse.⁵

Den udenlandske arbejdsstyrke består af både langvarigt bosiddende og nyankomne

Den typiske opholdslængde blandt beskæftigede med udenlandsk oprindelse giver et øjebliksbillede af, hvor længe de personer, der på opgørelsestidspunktet er i beskæftigelse, har opholdt sig i Danmark.

Som vist i figur 6 toppede medianopholdslængden i begyndelsen af 2000’erne med knap 14 år.⁶ Siden er medianen gradvist faldet og er på omkring 10 år i 2024. Udviklingen tyder på, at en stigende andel af den udenlandske arbejdsstyrke i dag har relativt kortere ophold bag sig. Dette kan afspejle både ændrede migrationsmønstre, men også en øget tilgang af arbejdskraft i de senere år. En sådan relativt høj mobilitet bidrager isoleret set til at trække den typiske opholdslængde ned.

Udenlandske arbejdstagere er samtidig kendetegnet ved betydelig variation i opholdslængde. Figur 7 viser fordelingen af udenlandske arbejdstagere på tværs af opholdsintervaller i 2024. Omkring halvdelen har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år, hvilket indikerer, at en betydelig del af den udenlandske arbejdskraft har opnået en varig tilknytning til det danske arbejdsmarked. Den resterende halvdel fordeler sig på kortere opholdsvarigheder, hvor den største gruppe på ca. 20 pct. har været i Danmark i mindre end 2 år.

Figur 7 viser desuden, at deltidsbeskæftigelse er relativt mere udbredt blandt personer, som har boet i Danmark i en relativt kort periode. Det afspejler bl.a. internationale studerende, som kombinerer studier med deltidsarbejde. Samlet peger mønstret i opholdslængder og beskæftigelse på en udenlandsk arbejdsstyrke, der både omfatter en gruppe med længere ophold og en mere mobil gruppe med en relativt løsere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det foregående kapitel viser, at udenlandsk arbejdskraft udgør en stadig større andel af beskæftigelsen i Danmark, og at gruppen er sammensat af både kortvarige og langvarige tilknytninger til arbejdsmarkedet. I dette kapitel fokuseres på karakteristika ved den udenlandske arbejdskraft defineret ved ophold under 10 år, se boks 1. Der ses nærmere på aldersfordeling, branchetilknytning, arbejdsfunktioner og lønniveau, ligesom den geografiske fordeling på tværs af kommuner belyses.

Udenlandske arbejdstagere er fortsat mest udbredt blandt unge

Aldersfordelingen blandt udenlandske arbejdstagere har ændret sig markant gennem årene, se figur 8. I 1995 udgjorde udenlandsk arbejdskraft omkring 1-3 pct. af de beskæftigede på tværs af aldersgrupper med en svag overvægt blandt personer i midten af tyverne til midten af trediverne. I 2010 ses en stor stigning blandt de yngre årgange. Udenlandske arbejdstagere udgjorde 6-9 pct. af de beskæftigede i tyverne og de tidlige tredivere, mens andelen blandt personer i fyrrerne stort set var uændret i forhold til 1995. I 2024 er billedet væsentligt anderledes. Andelen blandt beskæftigede i tyverne og begyndelsen af trediverne er steget til mellem 10 og 14 pct., men i modsætning til tidligere fortsætter stigningen ind i ældre aldersgrupper. Blandt beskæftigede i fyrrerne er andelen nu steget til over 5 pct. Samlet peger udviklingen på, at den udenlandske arbejdskraft i Danmark ikke længere er et fænomen primært knyttet til de yngre årgange, men i stigende grad er bredt forankret på tværs af hele den erhvervsaktive befolkning.

Udenlandsk arbejdskraft er blevet mindre koncentreret på tværs af brancher

Udenlandsk arbejdskraft var i 1995 primært beskæftiget i industrien og i sundhedsvæsenet, der tilsammen beskæftigede hhv. 20 pct. og 13 pct. af den samlede udenlandske arbejdskraft i Danmark, se figur 9. Gennem de efterfølgende årtier er udenlandsk arbejdskraft blevet mere bredt fordelt på tværs af alle brancher. Industrien er stadig den største arbejdsgiver for udenlandsk arbejdskraft i 2024, mens en stigende andel arbejder i servicebrancher som hotel- og restaurationsbranchen samt hos rejsebureauer og i rengøringsbranchen.

Udenlandsk arbejdskraft er ikke kun i højere grad beskæftiget i typisk lavtlønnede servicebrancher. I 1995 var en lille andel af udenlandsk arbejdskraft beskæftiget inden for information og kommunikation samt vidensbaserede tjenester, som er brancher med generelt højere lønniveauer. I 2024 er denne andel steget til 5 pct. inden for information og kommunikation og 7 pct. i vidensbaserede tjenester.

Brancheforskydningen af udenlandsk arbejdskraft afspejler til dels den generelle omfordeling af arbejdskraft væk fra industrien og over mod serviceerhverv, der har præget dansk økonomi de sidste tre årtier. Der er imidlertid stadig bestemte brancher, hvor udenlandsk arbejdskraft står for en relativt stor andel af den samlede beskæftigelse, se figur 10. Det gælder særligt landbruget, hotel- og restaurationsbranchen samt rengøringsbranchen, hvor udenlandsk arbejdskraft udgør hhv. 23, 19 og 15 pct. af beskæftigelsen inden for branchen.

For at illustrere udviklingen mere overordnet viser figur 11 et mål for koncentrationen af arbejdskraft på tværs af brancher opgjort ved et Herfindahl-Hirschman-indeks (HH-indeks). Et lavere indeks indikerer, at arbejdskraften er mere jævnt fordelt på tværs af brancher. Koncentrationen af arbejdskraft er faldet gradvist over tid, både for den danske og den udenlandske arbejdsstyrke. Samtidig ligger koncentrationen af udenlandsk arbejdskraft fortsat lidt lavere end for den danske arbejdsstyrke, hvilket indikerer, at udenlandske arbejdstagere i gennemsnit er fordelt mere jævnt på tværs af brancher. Forskellen afspejler i høj grad, at en relativt stor del af den danske arbejdsstyrke er beskæftiget i sundheds- og socialbranchen, som i 2024 beskæftiger omkring 545.000 danske ansatte, inklusive personer med udenlandsk oprindelse men langvarigt ophold i Danmark.

Udenlandsk arbejdskraft besætter i stigende grad stillinger, som kræver højt vidensniveau, men er stadig overrepræsenteret blandt lavtlønsstillinger

Ligesom udenlandsk arbejdskraft over en længere periode er blevet mindre koncentreret fordelt på brancher, så er koncentrationen også blevet mindre på tværs af arbejdsfunktion, se figur 12. I 1995 varetog godt halvdelen af udenlandske arbejdere en stilling inden for andet manuelt arbejde. Andelen er i 2024 faldet til knap 30 pct. Til sammenligning faldt andelen af danskfødte – og indvandrere med mere end 10 års ophold – beskæftiget inden for andet manuelt arbejde fra 24 pct. i 1995 til 9 pct. i 2024. Forskydningen væk fra manuelt arbejde er således sket for hele arbejdsstyrken. Faldet modsvares særligt af, at flere besidder stillinger, der kræver højeste niveau af viden inden for det relevante område. Her er andelen for udenlandsk arbejdskraft steget fra knap 9 pct. i 1995 til næsten en fjerdedel i 2024.

På trods af det markante skift væk fra andet manuelt arbejde, er udenlandsk arbejdskraft dog stadig overrepræsenteret inden for dette fagområde, se figur 13.

Da udenlandsk arbejdskraft generelt er yngre end den danske befolkning og i højere grad er beskæftiget i brancher og arbejdsfunktioner med relativt lave lønniveauer, er udenlandske arbejdstagere overrepræsenteret i den nederste del af indkomstfordelingen, se figur 14.⁷ I både 2008 og 2024 var udenlandske arbejdstagere således overrepræsenteret i de laveste 40 pct. af lønfordelingen.

Forskydninger på tværs af brancher og arbejdsfunktioner har dog betydet, at en voksende andel af de udenlandske arbejdstagere nu befinder sig i specialiserede faglige og tekniske stillinger. Denne forskydning ses også ved, at stigningen i udenlandsk arbejdskraft siden 2008 har været størst blandt højtlønnede grupper, se figur 15.⁸

Udenlandsk arbejdskraft bosætter sig primært i og omkring hovedstadsområdet

Generelt har udenlandske arbejdstagere en tendens til at bosætte sig i områder med den stærkeste efterspørgsel efter arbejdskraft – navnlig hovedstadsområdet samt kommuner, hvor specifikke erhverv dominerer, se figur 16.

Siden 1995 har udenlandsk arbejdskraft bosat sig specielt i kommunerne i og omkring København. Kommunerne har oplevet fremgange på mellem 10 og 16 procentpoint.⁹ Det afspejler, at hovedstadsområdet i stigende grad fungerer som et centralt arbejdsmarkedsknudepunkt med et bredt udbud af jobmuligheder på tværs af kvalifikationsniveauer samt en høj koncentration af uddannelsesinstitutioner og internationale virksomheder.

Uden for de større byer hænger tilstedeværelsen af udenlandsk arbejdskraft tæt sammen med lokale erhvervsbehov, fx landbrugs-, logistik- eller fremstillingsaktiviteter. Fx har Sydjylland en høj andel af udenlandske arbejdskraft sammenlignet med andre regioner. Området, som omfatter landbrugs- og industriområder tæt på grænsen, tiltrækker udenlandske arbejdskraft til arbejde inden for landbrug, fødevareforarbejdning og transport.

Den betydelige tilgang af udenlandsk arbejdskraft til Danmark de seneste tre årtier afspejler en bred europæisk tendens. I dette kapitel anvendes arbejdskraftundersøgelsen for at muliggøre en direkte sammenligning med andre EU-lande, se boks 2. Det indebærer, at udenlandsk arbejdskraft opgøres som personer i alderen 15-64 år, der bor og arbejder i landet og er født i udlandet, uafhængigt af opholdsvarighed. Denne afgrænsning afviger fra registeropgørelsen i det foregående kapitel, fordi registerdata ikke findes i et fælles europæisk format. Forskellen i datakilde kan derfor give et andet billede af omfanget af udenlandsk arbejdskraft.

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark har udviklet sig som i mange andre EU-lande, men med en relativt større andel fra andre EU-lande

Danmark har gennem en længere årrække ligget tæt på EU som helhed, når udenlandsk arbejdskraft måles som andel af de samlede beskæftigede, se figur 17.¹⁰ I de senere år er væksten i udenlandsk arbejdskraft imidlertid sket i et lavere tempo end i EU. Siden 2019 har udenlandsk arbejdskraft bidraget med omkring en tredjedel af beskæftigelsesfremgangen i Danmark, mens den i EU samlet set har stået for omkring 90 pct. Det peger på, at udenlandsk arbejdskraft fortsat spiller en vigtig, men relativt mindre rolle for den samlede beskæftigelsesudvikling i Danmark end i mange andre EU-lande.

Der er betydelige forskelle i omfanget af udenlandsk arbejdskraft på tværs af EU-landene. Forskellene afspejler bl.a. arbejdsmarkedsforhold, institutionelle rammer og økonomisk struktur i de enkelte lande. Luxembourg ligger klart højest, hvilket kan forklares ved landets store finanssektor med mange multinationale virksomheder, der i høj grad tiltrækker international arbejdskraft. Flere lande, Danmark ofte sammenligner sig med, herunder Belgien, Nederlandene og Sverige, har ligeledes en højere andel end Danmark. Omvendt er andelen lavere i en række østeuropæiske lande, om end flere af dem har oplevet en markant stigning i løbet af de seneste år.

Oprindelsessammensætningen af udenlandsk arbejdskraft varierer også på tværs af landene. I EU samlet set og i flere store medlemslande udgør personer født uden for EU hovedparten af den udenlandske arbejdskraft. Det er også tilfældet i Danmark, men i mindre omfang end i EU som helhed. Danmark har således en relativt høj andel af beskæftigede født i andre EU-lande sammenlignet med de fleste øvrige medlemslande, se figur 18. Det kan bl.a. hænge sammen med, at personer født i andre EU-lande har lettere adgang til det danske arbejdsmarked, idet de kan tage ophold i Danmark uden et job på forhånd, mens personer født uden for EU som udgangspunkt først får adgang til arbejdsmarkedet efter opnåelse af opholds- og arbejdstilladelse.¹¹

Den relativt høje andel af EU-arbejdskraft i Danmark kan bl.a. hænge sammen med det højere indkomstniveau sammenlignet med flere østeuropæiske lande

Inden for EU ses et mønster, hvor flere central- og østeuropæiske medlemslande har nettoudvandring af arbejdskraft, mens lande i Nord- og Vesteuropa typisk oplever nettotilgang, se figur 19. Denne dynamik tog fart efter EU-udvidelserne i 2004, 2007 og 2013, hvor 13 lande, hovedsageligt fra Central- og Østeuropa, fik adgang til det indre marked og fri arbejdskraftbevægelighed.

Migrationsstrømmene inden for EU afspejler i høj grad indkomstforskelle. Lande med nettotilgang har typisk højere velstand, målt ved BNP pr. indbygger, end lande med nettoudvandring. Studier peger på, at højere indkomster gør lande mere attraktive for tilflyttere.¹² Trods betydelige økonomiske fremskridt ligger indkomsten i mange østeuropæiske lande fortsat kun omkring det halve af niveauet i Vesteuropa, hvilket fastholder økonomiske incitamenter til migration mod vest.

Ud over de økonomiske drivkræfter påvirkes mobiliteten også af sproglige, netværksmæssige og institutionelle forhold, herunder anerkendelse af kvalifikationer og overførsel af pensionsrettigheder.¹³ Disse faktorer kan enten lette eller begrænse arbejdskraftens bevægelighed på tværs af EU.

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark er generelt yngre og højere uddannet end i EU

Aldersfordelingen blandt udenlandske arbejdstagere varierer på tværs af EU. I Danmark er over halvdelen mellem 20 og 39 år, hvilket placerer Danmark blandt de medlemsstater med en relativt stor andel yngre udenlandske arbejdstagere, se figur 20. Det kan bl.a. afspejle, at mange flytter hertil for at studere. I 2023 angav 10 pct. af de udenlandske arbejdstagere studier som årsag til deres tilflytning.¹⁴ Kun Frankrig og Irland ligger højere. Det understøttes af, at over 20 pct. af de udenlandske arbejdstagere i Danmark arbejder på deltid, hvilket ofte hænger sammen med studier.

Uddannelsesniveauet blandt udenlandsk arbejdskraft er et andet område, hvor Danmark skiller sig ud i EU‑sammenhæng.¹⁵ Godt halvdelen af de beskæftigede med udenlandsk oprindelse har en videregående uddannelse, se figur 21, hvilket er over niveauet i EU, men under niveauet i lande som Irland og Luxembourg, hvor store multinationale virksomheder tiltrækker særligt højt specialiseret arbejdskraft.

Sammenlignet med EU er udenlandsk arbejdskraft i Danmark i større omfang beskæftiget i videnstunge jobfunktioner og i velfærdsområder

Det relativt høje uddannelsesniveau blandt udenlandsk arbejdskraft i Danmark afspejles i jobfordelingen. En tredjedel arbejder i job, der kræver viden på højeste niveau, se figur 22.¹⁶ Andelen er markant højere end i EU samlet – og især højere end i Sydeuropa. Samtidig findes i Danmark, som i EU, en betydelig gruppe i manuelt arbejde samt service- og salgsfunktioner, men andelen i håndværksprægede job er væsentligt lavere end i Sydeuropa. Generelt arbejder udenlandske lønmodtagere oftere end indfødte i job med lavere formelle kompetencekrav, men dette mønster er mindre udtalt i Danmark end i EU som helhed.

Udenlandske arbejdstagere er koncentreret i forskellige brancher på tværs af EU. På EU-plan er industrien fortsat den største enkeltbranche og beskæftiger knap 30 pct. i 2024, se figur 23. I Danmark udgør industrien en lavere andel end i EU, mens sundheds- og uddannelsesbranchen står for en langt højere andel end i EU. Også handel samt hotel og restauration vejer relativt tungt i Danmark og ligger på linje med EU. I Østeuropa er industrien typisk den dominerende branche, mens det i dele af Sydeuropa især er handel og hotel- og restaurationsbranchen, der dominerer. Det afspejler, at branchefordelingen blandt udenlandsk arbejdskraft følger landenes erhvervsstruktur og det generelle arbejdsmarked, som har udviklet sig forskelligt over tid. Mens Sydeuropa i højere grad er præget af turisme og Østeuropa af en stor industribase, har Danmark et arbejdsmarked med relativt stor vægt på velfærdsrelaterede brancher som sundhed og uddannelse.

De foregående kapitler viser, at udenlandsk arbejdskraft over en længere årrække gradvist udgør en større andel af beskæftigelsen i Danmark såvel som i EU. I dette kapitel anvendes en økonometrisk model til at vise, at udenlandske arbejdstagere tiltrækkes mod Danmark over kortere tidshorisonter, når reallønnen stiger og ledigheden falder relativt til omverdenen. Den konjunkturelle tilgang af udenlandsk arbejdskraft kan medvirke til at dæmpe lønudsving over konjunkturerne.

Der er typisk mere indvandring i perioder med høj beskæftigelsesvækst

Der er en tendens til, at flere indvandrer til Danmark, når beskæftigelsesvæksten er høj, se figur 24. Det indikerer, at immigration i nogen grad kan være konjunkturafhængig. Efter EU-udvidelsen i 2004 har indvandringen generelt ligget på et højere niveau, og en given stigning i beskæftigelsesvæksten er typisk forbundet med en større stigning i indvandringen i forhold til perioden før EU-udvidelsen.

Personer indvandrer dog også af årsager, der ikke er relaterede til beskæftigelse. Det er fx tilfældet for flygtninge, familiesammenførte eller internationale studerende. Samtidig varierer de institutionelle barrierer for indrejse og adgang til arbejdsmarkedet betydeligt mellem oprindelseslande. I hvilken grad immigration til Danmark samvarierer med beskæftigelsesvæksten afhænger derfor også betydeligt af indvandrernes oprindelsesland, se figur 25. Der er typisk en tættere samvariation målt ved korrelationskoefficienten mellem beskæftigelsesvækst i Danmark og indvandring til Danmark for indvandrere fra EU/EØS-lande, hvor arbejdskraftens fri bevægelighed reducerer barrierer for migration.¹⁷

Mængden af udenlandsk arbejdskraft har samtidig en tendens til at stige, efter virksomhederne rapporterer om mangel på arbejdskraft, se figur 26. Den stærkeste sammenhæng ses inden for transportbranchen, industrien samt bygge- og anlægsvirksomhed. Det indikerer, at udenlandsk arbejdskraft tiltrækkes mod dele af økonomien, når der er mangel på arbejdskraft.

Modelestimater indikerer, at højere realløn og lavere ledighed i Danmark tiltrækker udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskrafts konjunkturafhængighed undersøges nærmere ved at estimere en bayesiansk vektorautoregression, BVAR. Herved modelleres de dynamiske sammenhænge mellem BVAR-modellens forskellige tidsserier. BVAR-modellen isolerer samtidig de såkaldte strukturelle stød, som repræsenterer de underliggende, konjunkturelle drivkræfter i økonomien som fx efterspørgsels- eller produktivitetsstød. Det gør det muligt at undersøge, hvorvidt indvandring reagerer forskelligt afhængigt af økonomiens underliggende drivkræfter. Indvandring inkluderes i modellen ved at lade antallet af vestlige, udenlandske statsborgere i aldersgruppen 15-64 år i Danmark reagere på de andre tidsserier i modellen samt på de strukturelle stød.

Modellen kontrollerer for lavfrekvente bevægelser i modellens variable således, at modellen måler de konjunkturelle effekter på udenlandsk arbejdskraft, når økonomien rammes af stød omkring økonomiens langsigtede trend. Derudover inkluderer modellen variable for euroområdet for at isolere stød til dansk økonomi, som ikke påvirker omverdenen. Det er særligt vigtigt at kontrollere for udviklingen i omverdenen, da udenlandsk arbejdskraft alternativt kunne migrere til andre lande end Danmark.¹⁸ BVAR-modellen beskrives i detaljer i boks 3.

Ifølge BVAR-modellens estimater reagerer udenlandsk arbejdskraft positivt på et såkaldt konjunkturstød, se figur 27. Konjunkturstødet kan fortolkes som et isoleret efterspørgsels- eller produktivitetsstød til dansk økonomi, der øjeblikkeligt, men midlertidigt, hæver BNP og reallønnen, mens ledigheden falder. Stødet er således et isoleret stød til Danmark, som medfører, at det er mere attraktivt at migrere til Danmark relativt til andre lande i euroområdet.

Konjunkturstødet i figur 27 er skaleret således, at BNP øjeblikkeligt stiger med 1 pct., hvilket resulterer i en gradvis stigning i udenlandsk arbejdskraft på omtrent 0,6 pct. over 2-4 år. Herefter falder mængden af udenlandsk arbejdskraft gradvist tilbage mod trend.¹⁹ Stigningen og det efterfølgende fald i udenlandsk arbejdskraft skal ikke fortolkes som, at de samme mennesker som indvandrede udvandrer igen, når de konjunkturelle effekter forsvinder. I stedet kan det konjunkturelle fald i udenlandsk arbejdskraft tilbage mod trend blot skyldes, at der for en periode er mindre indvandring eller større udvandring end normalt.

Modelestimaternes størrelsesorden svarer til en midlertidig stigning i udenlandsk arbejdskraft på ca. 1.700 personer frem mod 2029, hvis dansk økonomi blev ramt af et konjunkturstød i 2025, som hævede dansk BNP med 1 pct. relativt til omverdenen.²⁰ Det samme stød øger den samlede beskæftigelse med 0,4 pct. ifølge modellens estimater, hvilket svarer til ca. 13.000 personer.²¹ Ledigheden i procent af arbejdsstyrken falder med 17 basispoint, svarende til knap 5.700 personer. I konjunktursammenhæng er udsvingene i udenlandsk arbejdskraft således ikke ubetydelige i forhold til udsving i den samlede beskæftigelse og ledighed. Stigningen i udenlandsk arbejdskraft og dermed arbejdsstyrken har dog begrænsede effekter på ledigheden i procent af arbejdsstyrken. I dette eksempel med et konjunkturstød vil en udvidelse i arbejdsstyrken på 1.700 personer fra 2025 alt andet lige bidrage til, at ledighedsprocenten falder omkring 5 basispoint.

Det er imidlertid ikke alle ekspansive stød, der tiltrækker udenlandsk arbejdskraft til Danmark, selvom de øger BNP. Når Danmark og euroområdet rammes af et fælles konjunkturstød, der hæver BNP, stiger reallønnen, og ledigheden falder i både Danmark og euroområdet. Ifølge modellens estimater påvirkes reallønnen og ledigheden dog mere i euroområdet relativt til Danmark.²² Det kan derfor være mindre attraktivt at migrere til Danmark for at arbejde relativt til euroområdet, selv om der er højere realløn og lavere ledighed i dansk økonomi. Mængden af udenlandsk arbejdskraft i Danmark falder således også efter et fælles konjunkturstød, se figur 28. Samlet indikerer modelestimaterne, at Danmark primært tiltrækker udenlandsk arbejdskraft i perioder, hvor højere efterspørgsel efter arbejdskraft løfter reallønnen og reducerer ledigheden relativt til omverdenen.²³

Udenlandsk arbejdskraft kan dæmpe udsving i reallønnen

Virksomheders adgang til udenlandsk arbejdskraft kan fungere som en mekanisme, der øger arbejdsstyrkens konjunkturfølsomhed. Det kan bidrage til at dæmpe udsving i reallønnen og i nogle tilfælde dermed også udsving i priser i tilfælde, hvor konjunkturudviklingen i landet afviger fra omverdenen.²⁴ Særligt i lande med fastkurspolitik, som fx Danmark, kan høj arbejdskraftmobilitet være et relevant stabiliseringsredskab, da de pengepolitiske renter ikke fastsættes med henblik på konjunkturstabilisering.²⁵ Dette gælder også for de enkelte eurolande, da ECB fører fælles pengepolitik med henblik på prisstabilitet i euroområdet som helhed.²⁶

Hvis efterspørgslen efter arbejdskraft fx stiger i Danmark relativt til andre lande, kan udenlandsk arbejdskraft tiltrækkes til Danmark på grund af relativt højere lønninger og bedre beskæftigelsesmuligheder, se modelestimaterne i figur 27. Udvidelsen af arbejdsstyrken i Danmark kan samtidig medvirke til at svække et opadgående pres på danske lønninger og derved også priser relativt til, hvis arbejdskraften var mindre bevægelig, og der var en mindre tilgang af arbejdskraft.²⁷ Omvendt kan mindre tilgang af udenlandsk arbejdskraft til Danmark i perioder med svag efterspørgsel begrænse et nedadgående pres på reallønnen.²⁸

Højere arbejdskraftmobilitet kan således fortolkes som, at udbudskurven i et simpelt udbud-efterspørgsels-diagram for prisniveauet og beskæftigelse i Danmark bliver fladere, se figur 29. Når økonomien rammes af et ekspansivt efterspørgselsstød, rykker efterspørgselskurven i diagrammet mod højre. Hvis arbejdskraftmobiliteten er høj, stiger priserne mindre, markeret ved punkt B i diagrammet, i forhold til hvis arbejdskraftmobiliteten var lav, markeret ved punkt C. Det betyder, at udsving i priser bliver mindre, når økonomien rammes af efterspørgselsstød, mens udsving i beskæftigelsen bliver større.

Hvis de underliggende, konjunkturelle drivkræfter er udbudsrelaterede, kan øget mobilitet i arbejdskraften derimod bidrage til større prisudsving. Fx vil produktivitetsforbedringer hos danske virksomheder bidrage til lavere priser og øge reallønnen. Hvis udenlandsk arbejdskraft i højere grad indvandrer til Danmark på grund af den øgede realløn, vil det mindske reallønsstigningen, hvilket lægger et yderligere nedadgående pres på priserne relativt til, hvis arbejdskraften var mindre mobil.²⁹ Dette eksempel illustreres i udbud-efterspørgsels-diagrammet i figur 30. I diagrammet rykker udbudskurven mod højre, når økonomien rammes af et ekspansivt udbudsstød. I tilfældet med høj arbejdskraftmobilitet bliver både pris- og beskæftigelsesudsving større, markeret ved punkt C, relativt til hvis arbejdskraftmobiliteten var lav, markeret ved punkt B.

I tilfælde, hvor konjunkturudviklingen i dansk økonomi følger konjunkturudviklingen i euroområdet, spiller arbejdskraftmobilitet en mere begrænset rolle, idet bevægelser i realløn og ledighed i højere grad synkroniseres på tværs af lande. Det er fx tilfældet ved et fælles europæisk opsving. I sådanne situationer kan arbejdskraft fra lande uden for EU bidrage til at udvide arbejdsstyrken i unionen som helhed. Arbejdskraft uden for EU kan dog være mindre mobil end arbejdskraft inden for unionen.³⁰

Adolfsen, Jakob Feveile og Rasmus Mose Jensen (2019), EU’s indre marked for arbejdskraft dæmper konjunkturpres, Danmarks Nationalbank Analyse, nr. 1, januar.

Afonso, António, José Alves og Krzysztof Beck (2025), Drivers of migration flows in the European Union: earnings or unemployment?, International Labour Review, vol. 164(2), s. 1-23.

Beine, Michel, Giovanni Peri og Morgan Raux (2023), International college students’ impact on the US skilled labor supply, Journal of Public Economics, vol. 223, juli 2023, 104917. 

Borgensgaard, Pernille Valentin (2022), Labour scarcity in Denmark: What role do foreign recruitments play?, Danmarks Nationalbank Economic Memo, nr. 12, oktober.

Cavalleri, Maria Chiara, Nhung Luu og Orsetta Causa (2021), Migration, housing and regional disparities: a gravity model of inter-regional migration with an application to selected OECD countries, OECD Economics Department Working Paper, nr. 1691, december.

d’Albis, Hippolyte, Ekrame Boubtane og Dramane Coulibaly (2016), Immigration Policy and Macroeconomic Performance in France, Annals of Economics and Statistics, vol. 121/122, s. 279-308.

Danmarks Statistik (2024), Flere internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, Analyse, nr. 9, september. 

Danmarks Statistik (2025), Statistikdokumentation for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2025 3. kvartal.

Europa-Kommissionen (2025a), Annual report on intra-EU labour mobility 2024 edition, februar.

Europa-Kommissionen (2025b), Migration, mobility and the EU labour market, European economic forecast: autumn 2025, november.

Farhi, Emmanuel og Ivan Werning (2014), Labor Mobility within Currency Unions, NBER Working Paper, nr. 20105.

Foschi, Andrea, Christopher L. House, Christian Proebsting og Linda L. Tesar (2025), Should I Stay or Should I Go? The Response of Labor Migration to Economic Shocks, Brookings Papers on Economic Activity, Spring 2025.

Furlanetto, Francesco og Ørjan Robstad (2019), Immigration and the macroeconomy: Some new empirical evidence, Review of Economic Dynamics, vol. 34, s. 1-9.

House, Christopher L., Christian Pröbsting og Linda L. Tesar (2026), Quantifying the Benefits of Labor Mobility in a Currency Union, Review of Economic Studies, vol. 93(2), s. 1038-1076.

Jørgensen, Mia Renee Herløv Jørgensen, Andreas Kuchler og Morten Spange (2026), Evolving business structures: Implications for firms, households and the labour market, Danmarks Nationalbank Staff Paper, nr. 1, februar. 

Kleven, Henrik, Camille Landais, Emmanuel Saez og Esben Schultz (2014), Migration and Wage Effects of Taxing Top Earners: Evidence from the Foreigners' Tax Scheme in Denmark, Quarterly Journal of Economics, vol. 129(1), s. 333-378.

Mundell, Robert A. (1961), A Theory of Optimum Currency Areas, American Economic Review, vol. 51(4), s. 657-665.

OECD (2022), International migration outlook 2022, OECD Publishing, Paris.

Oikonomou, Myrto (2023), Migration, Search and Skill Heterogeneity, IMF Working Papers, nr. 136, juni.

Postek, Łukasz og Małgorzata Walerych (2025), Immigration (from Ukraine) and labour market in Poland – evidence from Bayesian VAR models, Narodowy Bank Polski Working Paper, nr. 373.

Spange, Morten (2022), Penge- og finanspolitik i Danmark, Danmarks Nationalbank Analyse, nr. 12, oktober.

Villani, Mattias (2009), Steady-state priors for vector autoregressions, Journal of Applied Econometrics, vol. 24(4), s. 630-650.

Statistisches Bundesamt (2005), Differences between employment figures of Labour Force Survey and national accounts estimates, maj.

Weisser, Reinhard (2016), Internationally mobile students and their post-graduation migratory: An analysis of determinants of student mobility and retention rates in the EU, OECD Social, Employment and Migration Working Papers, nr. 186, OECD Publishing, Paris.

Økonomiministeriet (2024), Økonomisk Redegørelse, august 2024.

Analysen består af en dansk og engelsk version. I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version.

Redaktionen er afsluttet 23. april 2026