Øvrige publikationer kan fx være bøger, kvartalsoversigter, årsberetninger og økonomiske oversigter fra ECB, ph.d.-afhandlinger og Nationalbankens politikker.
Konjunkturbarometre som prognoseværktøj
Konjunkturbarometre har meget kort produktionstid og giver tidlige bud på den aktuelle konjunkturudvikling. Artiklen undersøger deres evne til dels at beskrive den samtidige økonomiske aktivitet, dels forudsige den fremtidige økonomiske udvikling. Analysen viser, at de danske konjunkturbarometre giver et nyttigt bidrag til vurderingen af den aktuelle økonomiske situation, men at de generelt ikke har nogen forudsigelseskraft ud over det førstkommende kvartal.