Economic Memo giver indblik i det analysearbejde, som Nationalbankens ansatte er i gang med. Economic Memo indeholder fx baggrundsanalyser og metodebeskrivelser. Economic Memo henvender sig primært til dig, der i forvejen har kendskab til økonomiske og finansielle analyser.

Modeller

Globale værdikæder og told: Indsigter fra teori og modelbaseret analyse

Ændrede handelsmønstre, højere toldsatser og øget geoøkonomisk fragmentering præger i stigende grad den globale økonomi. Det er vigtigt for Nationalbanken at have redskaberne til at kunne analysere og vurdere konsekvenserne af disse tendenser for at sikre en robust dansk økonomi. Dette memo præsenterer indsigter fra teoretisk handelslitteratur og gennemgår de mekanismer, der indgår i en avanceret, generel ligevægtsmodel, som anvendes i Nationalbankens arbejde.



Hovedbudskaber

Hvorfor er det vigtigt?

Hvordan bør ændringer i handelshindringer, forhøjelser af toldsatser og betydningen af globale værdikæder forstås og analyseres? Den økonomiske litteratur om international handel har længe beskæftiget sig med disse spørgsmål. I lyset af de stigende tegn på geoøkonomisk fragmentering, nylige amerikanske toldforhøjelser og forskydninger i globale handelsmønstre er disse spørgsmål igen blevet centrale for vurderingen af global og dansk økonomi – og dermed også for Nationalbanken.

"I flere årtier har vi taget globalisering og øget global handel som en selvfølge. Men nu står vi over for en stadigt mere polariseret verden."

— Christian Kettel Thomsen,
Direktør for Danmarks Nationalbank

Hovedfigur

Tilpasninger i en handelsmodel ved et toldstød

Anm.:

En forenklet illustration af tilpasningerne i en avanceret, statisk generel ligevægtsmodel, udviklet af Baqaee og Farhi, som bl.a. anvendes i Nationalbankens arbejde, ved et toldstød i det toldindførende og toldpålagte land.

Kilde:

Baqaee og Farhi (2024) og egen illustration.