Economic Memo giver indblik i det analysearbejde, som Nationalbankens ansatte er i gang med. Economic Memo indeholder fx baggrundsanalyser og metodebeskrivelser. Economic Memo henvender sig primært til dig, der i forvejen har kendskab til økonomiske og finansielle analyser.
Told og dansk eksport: Indsigter fra tre årtiers mikrodata
Udenlandsk told på dansk eksport er mere end halveret i løbet af de sidste tre årtier, men der er stadig store forskelle på tværs af produkter. På baggrund af historiske tolddata på produktniveau, udenrigshandelsstatistik og regnskaber på virksomhedsniveau viser vores analyse, at den danske vareeksport falder, når tolden stiger. Derimod er der ikke nogen tegn på ændringer i beskæftigelse og investeringer. Det tyder på, at virksomheder tilpasser sig højere told, enten ved at søge nye handelspartnere eller omdirigere eksporten gennem tredjelande, hvilket hjælper med at afbøde de bredere økonomiske konsekvenser.
Hovedbudskaber
Hvorfor er det vigtigt?
Told påvirker danske virksomheders eksportmuligheder. Det er vigtigt at forstå udviklingen i den told, der pålægges Danmarks eksport, for at kunne vurdere danske virksomheders modstandsdygtighed og tilpasningsevne i den globale handel. Det er særligt vigtigt for en lille åben økonomi som den danske, hvor international handel spiller en central rolle.
Hovedfigur
Dansk vareeksport, der krydser landegrænser, falder ifølge vores estimater med 9 pct., hvis tolden stiger med 10 pct.
Anm.:
Beregningerne er baseret på udenrigshandelsstatistikken for 2024 i løbende priser, kombineret med den estimerede eksportelasticitet, som afspejler den gennemsnitlige adfærd i danske virksomheder i perioden 1993-2021.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Feodora A. Teti (2024), Missing Tariffs, CESifo Working Papers No. 11590.