I analysen undersøges det bl.a., hvordan afdragsfrihed i kombination med høje belåningsgrader påvirker forbrugsadfærd, boligpriser og boligfinansieringen i Danmark. På den måde øges vidensgrundlaget på tre centrale områder, hvor afdragsfrihed strukturelt set spiller en rolle for dansk økonomi. Analysen indeholder ikke nye eller ændrede anbefalinger fra Nationalbanken.
Nationalbanken har undersøgt danskernes brug af afdragsfrihed i en analyse med titlen ”Samfundsøkonomisk betydning af afdragsfrihed i kombination med høje belåningsgrader”.
Skærpet regulering og institutternes udlånspolitik har siden finanskrisen reduceret omfanget af afdragsfrie lån blandt mindre robuste boligejere, og det har medvirket til at øge robustheden af dansk økonomi. I dag er 29 pct. af boligudlånet imidlertid karakteriseret ved at være afdragsfrit og bevilget til relativt højt belånte boligejere. De nuværende låneregler forhindrer ikke, at denne udbredelse kan stige i fremtiden.
Afdragsfrihed er fortsat udbredt i Danmark
Afdragsfrihed kan hjælpe boligejere til at udjævne forbrug og opsparing hen over livet. Analysen viser bl.a., at boligejerne med høje belåningsgrader historisk set har brugt afdragsfrihed til at forbrugsudjævne ved at øge forbruget med 3 mia. kr. om året. Det svarer til mindre end 0,3 pct. af det samlede privatforbrug. På den måde spiller afdragsfriheden en mindre rolle for aktiviteten i dansk økonomi. Hvis de samme boligejere i stedet havde afdraget på boliggælden, ville det ifølge den nye analyse have reduceret den mest risikable boliggæld mærkbart.
Afdragsfrihed kan føre til større udsving i boligpriserne og højere gæld i husholdningerne. Kombineret med høje belåningsgrader øger afdragsfrihed derfor risikoen for tab hos realkredit- og pengeinstitutter, når økonomien rammes af hårde tilbageslag og faldende boligpriser. En sådan risiko bliver systemisk, hvis konsekvenserne kan sprede sig på tværs af den finansielle sektor og til samfundsøkonomien som helhed.
En begrænsning af adgangen til afdragsfrihed for de højest belånte boligejere, som anbefalet af Det Systemiske Risikoråd, vil bidrage til en strukturel forbedring af dansk økonomi og kan forenkle et komplekst sæt låneregler.