Bodil Nyboe Andersen var direktør i Danmarks Nationalbank i perioden 1990-2005, fra 1995 som formand for direktionen. Bodil kom til Nationalbanken fra en stilling som direktør i Andelsbanken – en stilling som hun havde haft i ti år.
Det faglige var af stor vigtighed for Bodil – hun var som tidligere lektor ved Københavns Universitet en skarp analytiker, som nok kunne holde bankens mange dygtige økonomer travlt beskæftiget. Hun var meget aktiv i bankens såkaldte studiekredse, der var et forum, hvor bankens økonomer fremlagde de foreløbige resultater af større analyser.
I forhold til pengepolitikken var det 1990’ernes mange valutakriser i det europæiske valutasamarbejde (ERM), som var den store udfordring for Bodil. Men det lykkedes at holde fast i fastkurspolitikken, som havde tjent Danmark godt og ført til lav og stabil inflation. Det skyldes ikke mindst troværdig kommunikation fra Nationalbankens side. Og det var i kraft af det succesfulde forsvar af kronen, at Danmark kunne få en aftale om et – dengang - snævert udsvingsbånd på +/- 2,25 pct. over for euroen, da ERM2 trådte i kraft i 1999.
I 2000 udskrev regeringen en folkeafstemning om dansk tilslutning til euroen med sigte på deltagelse i den fælles valuta fra 1. januar 2002. Da afstemningen nærmede sig, blev der efterspurgt en klar holdning fra Nationalbanken side. Nationalbanken var jo den aktør, der ville blive allermest påvirket af en evt. tilslutning til euroen. Bodil redegjorde for Nationalbankens holdning til en dansk eurodeltagelse ved en tale i British Import Union den 18. januar 2000. Her lagde hun vægt på, at ”… dansk tilslutning til euroen vil repræsentere den naturlige fortsættelse af den økonomisk-politiske kurs, vi slog ind på for næsten to årtier siden – en kurs, som efter vores opfattelse har tjent Danmark godt.” Resultatet af afstemningen blev som bekendt et pænt ”nej tak” til euroen fra den danske befolknings side.
Bodil lagde meget vægt på at Nationalbanken skulle ledes som en moderne virksomhed. Der var ikke ledermøder i Nationalbanken, da Bodil blev ansat – det kom til at ændre sig gennem hendes tid i banken. Og i 1998 satte hun gang i en proces med at formulere en række målsætninger for Nationalbankens virksomhed og et sæt grundholdninger, som kunne udgøre organisationens leveregler i det daglige arbejde på linje med tendensen i mange andre virksomheder. Såvel målsætninger som grundholdninger blev formuleret af Nationalbankens direktionen og tilpasset efter en høring af alle medarbejderne. Det er værd at gengive de målsætninger, som blev resultat af denne proces. De giver stadig et retvisende billede af de pejlemærker, som er styrende for Nationalbankens arbejde den dag i dag:
”Nationalbankens overordnede målsætninger er som en uafhængig og troværdig institution:
- At sikre en stabil kroneværdi.
- At sikre en effektiv og betryggende produktion og distribution af sedler og mønter af høj kvalitet.
- At bidrage til effektivitet og stabilitet i betalings- og clearingsystemer samt på de finansielle markeder.
- At være bankforbindelse for staten.
- At udarbejde pålidelig og relevant finansiel statistik.
- At udvikle og tilkendegive troværdige holdninger til økonomiske og finansielle spørgsmål med relation til bankens målsætninger.
- At opretholde sin finansielle styrke gennem konsolidering og risikostyring.”
Bodil var kendt for altid at gå rundt med en sort notesbog, hvor hun flittigt og omhyggeligt noterede pointer og konklusioner fra de mange vigtige møder, som hun deltog i. Det var noget, som Nationalbanken havde stor glæde af, da pengehistorien for Bodil’s ”regeringstid” 1990-2005 skulle skrives. Hvis der var noget, som der var tvivl om, så gik Bodil straks hjem og slog op i sine notesbøger.
Bodil vil uden tvivl blive savnet af de mange, som arbejdede sammen med hende gennem hendes tid i banken. Det er godt, at vi stadig kan lytte til podcasts af de seks Mands Minde-foredrag i Vartov, som Bodil afholdt i 2019. Her beretter hun også om sin tid i Nationalbanken. Disse podcasts kan varmt anbefales til genhør.