Den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig markant siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022. NATO-landene forbereder nu en betydelig oprustning, hvilket betyder, at forsvarsudgifterne skal løftes til omkring 3,5 pct. af BNP i de kommende år.
“Det er en politisk beslutning, som de fleste nok kan se nødvendigheden af i den nuværende situation,” sagde nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen. “Men i en situation, hvor der er høj beskæftigelse og lav ledighed herhjemme er det vigtigt at forstå, hvordan oprustningen påvirker økonomien.”
Nationalbanken peger på, at den makroøkonomiske effekt afhænger af både tempoet og – ikke mindst – sammensætningen af udgifterne. “Hvis vi køber militært materiel i udlandet, vil det ikke skabe pres på arbejdsmarkedet herhjemme. Men hvis mange af udgifterne afholdes herhjemme og der skal ansættes mange flere i forsvaret, kan det øge kapacitetspresset og inflationen,” understregede Christian Kettel Thomsen.
Regeringen har med finanslovsforslaget for 2026 lagt op til, at finanspolitikken lempes betydeligt næste år. “Lempelsen af finanspolitikken sker på et tidspunkt, hvor vi vurderer, at stort set alle ressourcer allerede er beskæftiget,” sagde Christian Kettel Thomsen og fortsatte: “Derfor er det vores anbefaling, at hvis kapacitetspresset i Danmark øges nævneværdigt, så bør det modsvares af finanspolitiske tiltag, der reducerer det.”
(Præsentationen er på engelsk. Analyse om forsvarsudgifter kan findes her).
Se seneste præsentationer og taler