Politiske strømninger og ny regulering har bidraget til fornyet interesse for stablecoins. I USA ses dollar-baserede stablecoins som et muligt middel til at styrke dollarens internationale rolle, mens EU ser på risici ved øget afhængighed af amerikanske betalingssystemer. I begge regioner skaber nye reguleringsinitiativer mere klarhed, mens der fortsat er plads til strømlining på tværs af grænser.
Trods den øgede opmærksomhed er brugen af stablecoins som betalingsmiddel og værdiopbevaring stadig begrænset. Stablecoins bruges i dag primært i forbindelse med afvikling af betalinger i andre kryptoaktiver.
Vi ved ikke, hvordan markedet for stablecoins vil udvikle sig. Hvis brugen bliver mere udbredt, kan det bl.a. påvirke finansiel stabilitet, landes mulighed for at styre deres pengepolitiske forhold og balancen mellem private og offentlige aktører. I EU har vi robuste betalingssystemer og høj tillid til institutioner. Vores udgangspunkt er stærkt, også ift. at udnytte potentialet for samfundet ved innovation og nye former for penge.
I sin tale ved CEPS udtalte nationalbankdirektør Signe Krogstrup: “Stablecoins kan vokse – eller ikke. Det afgørende er, at samfundet får gavn af innovation, mens vi værner om tillid, resiliens og den monetære suverænitet.”
Nationalbanken arbejder for, at der også i fremtiden er adgang til sikre og effektive penge og betalingsløsninger for hele samfundet.
Signe Krogstrup kommenterede: “ Vores rolle er ikke at udpege teknologiske vindere men at sikre, at nye former for digitale penge er sikre og effektive og kan anvendes på lige vilkår.”
Læs mere om Nationalbankens arbejde med digitale penge her: Nye former for digitale penge og i Nationalbankens analyse om kryptoaktiver.
(Talen findes kun på engelsk).
Se seneste præsentationer og taler