Working Paper præsenterer forskningsarbejde fra både ansatte i Nationalbanken og vores samarbejdspartnere. Working Paper henvender sig primært til dig, som er fagperson, og til dig med interesse for forskning inden for centralbankvirksomhed samt økonomi og finans i bredere forstand.

Boligmarked
Nr. 220

Wealth Drawdowns or Borrowing? How Parents Fund Financial Support for Their Children’s First Home

Økonomisk støtte fra forældre til børns første boligkøb er veldokumenteret, men der vides fortsat kun lidt om, hvordan denne støtte finansieres. Med udgangspunkt i danske registerdata, der kobler finansielle oplysninger om førstegangskøbere og deres forældre i perioden 2000-2023, identificerer vi forældres finansielle støtte i et event study-design og følger tilpasninger på forældrenes finansielle balancer før og efter barnets første boligkøb. Vi viser, at støtten finansieres gennem både træk på opsparing og øget låntagning. Resultaterne peger på, at forældres støtte til boligkøb ikke alene afspejler brug af eksisterende opsparing, men også øget gældsætning. Støtten kan derfor have betydning for husholdningernes samlede gæld og deres sårbarhed over for boligprisfald i økonomiske tilbageslag.



Nationalbankens Working Paper beskriver forskning og udvikling, der ofte stadig er i gang, som et bidrag til den faglige debat. De anførte synspunkter og konklusioner er de enkelte bidragyderes ansvar og afspejler ikke nødvendigvis Nationalbankens synspunkter.