Effektiv kronekurs - Beregning og revision af vægte


Nationalbanken beregner det effektive kronekursindeks, der viser kronens styrke over for en række valutaer. Indekset har 1980 lig 100 og går tilbage til 1970 på månedsfrekvens og til 1979 på dagsfrekvens. Nationalbanken offentliggør indekset dagligt. Hvert femte år opdateres vægtgrundlaget, senest i 2019.

Hvad er den effektive kronekurs?

Den effektive kronekurs er et indeks, som Nationalbanken beregner over kronens styrke over for en række valutaer. Danmark fører fastkurspolitik over for euro. Det indebærer, at den danske krones kurs over for euroen kun afviger ganske lidt fra centralkursen på 7,46038 kroner pr. euro. Over for andre valutaer kan valutakursen imidlertid bevæge sig frit. Den effektive kronekurs er et mål for den danske krones styrke over for valutaerne hos Danmarks 27 største samhandelspartnere. Indekset har det seneste årti ligget forholdsvis stabilt lidt over indeksværdi 100, når 1980 sættes lig 100, se figuren.

En styrkelse af den effektive kronekurs er et udtryk for, at importerede udenlandske varer og tjenester bliver billigere målt i danske kroner. Det medvirker til at moderere inflationen i Danmark. Det omvendte gør sig gældende ved en svagere effektiv kronekurs.    

 

Hvad er den effektive reale kronekurs?

Den effektive kronekurs bruges endvidere til at beregne reale effektive kurser. En real effektiv kurs er en relativ pris eller løn (det være sig simpel timeløn, enhedslønomkostninger eller lønkvote) i samme valuta.  De reale effektive kurser bruges bl.a. til at vurdere Danmarks lønkonkurrenceevne over for udlandet. En stigende real effektiv kronekurs betyder, at danske virksomheders lønkonkurrenceevne forværres, og gør det derfor sværere for danske virksomheder at konkurrere med udenlandske virksomheder. En stigende real effektiv kronekurs kan både skyldes, at den effektive kronekurs stiger, og at danske lønninger vokser mere end de udenlandske. Omvendt vil et fald i de reale effektive valutakurser forbedre lønkonkurrenceevnen. Udviklingen i de effektive valutakurser er derfor central i vurderingen af dansk økonomis sundhedstilstand.

Sådan beregnes kronekurserne

I beregningen af de effektive valutakurser indgår således mange valutaer. Valutakurserne ændrer sig hele tiden, og ikke alle valutaer er lige vigtige i beregningen. Til beregning af den effektive og reale effektive kronekurs anvendes et sæt vægte, se tabellen. Vægtene skal afspejle, hvor udsat danske produkters konkurrence er over for andre landes produkter. De største konkurrenter får således den største vægt. Vægtsættet til de effektive valutakurser baserer sig traditionelt på industrivarehandel. Serviceydelser er således ikke inkluderet i beregningen af vægtene. Inkludering af serviceydelser ændrer dog ikke afgørende på opgørelsen. Landbrugsvarer holdes ude, bl.a. som følge af mange handelsrestriktioner for denne type varer (handelsbarrierer, told, subsidier mv.), som skævvrider priser og samhandel.

Ved opgørelse af vægtene tages der hensyn til konkurrencen med udenlandske produkter på både det danske marked, på de pågældende landes hjemmemarkeder samt på tredjemarkeder. Konkurrencen på tredjemarkeder fanges af den dobbeltvejede eksportvægt. Lande, som står stærkt på næsten alle markeder, som fx Kina, vil få en eksportvægt, som er højere, end den bilaterale samhandel indikerer. Det samme gælder for USA.

Generelt bliver den danske udenrigshandel stadig mere spredt på tværs af lande. Samhandelspartnere, der historisk har fyldt meget, fylder i dag mindre. Udviklingen afspejles i den seneste revision af vægtgrundlaget til den effektive kronekurs. Vægtene for især Kina og i mindre grad USA øges, mens de falder for nærmarkeder som Sverige, Tyskland og Storbritannien. Dermed fortsætter udviklingen fra tidligere vægtrevisioner.