Lave renter Danmark var det første land, der indførte negative pengepolitiske renter. Det skete i 2012, og siden fulgte Schweiz, Sverige, Japan og euroområdet efter. Udviklingen har bragt pengepolitikken og samfundsøkonomien ind i ukendt farvand, og Nationalbanken vil sætte fokus herpå i en række udgivelser. SideindholdEconomic Memo: Hvad påvirker inflationen i Danmark udover energipriser? (2. maj 2022)Economic Memo: Porteføljerebalanceringer under varighedsstigninger (14. december 2021)Economic Memo: Ikke-banker, kreditgivning og transmission af pengepolitik i Danmark(29. november 2021)Analyse: Privatkundernes reaktion på negative indlånsrenter (27. april 2021)Analyse: Låneomlægninger har øget rentegennemslaget til fastforrentede boliglån (12. april 2021)Working Paper: The role of refinancing in the interest-rate pass-through to fixed-rate mortgage contracts (12. april 2021)Nyt: Sådan har pensionsselskaber reageret på ECB's opkøb (26. januar 2021)Working Paper: QE in a quasi-preferred habitat: The case of the Danish pension sector and the ECB asset purchase programme (26. januar 2021)Economic Memo: How does COVID-19 affect r*? (3. december 2020)Analyse: Firmaer med negativ rente på bankindskud nedbringer gæld og investerer (19. november 2020)Working Paper: Do firms behave differently when nominal interest rates are below zero? (19. november 2020)Analyse: Realrenter påvirkes af inflationsforventninger (21. oktober 2020)Analyse: Hvad ligger bag danskernes stigende gæld? (24. juni 2020)Working Paper: Modest pass-through of monetary policy to retail rates but no reversal (3. april 2020)Analyse: Positivt gennemslag fra negative renter (3. april 2020)Economic Memo: Do equity prices reflect the ultra-low interest rate environment? (27. februar 2020)Analyse: Den naturlige realrente i Danmark er faldet (27. juni 2019) Publiceret 2. maj 2022
Ofte stillede spørgsmål om negative renter