​Prognoser giver et bud på, hvordan centrale størrelser såsom BNP, ledighed, boligmarked og forbrugerpriser udvikler sig. Prognoser bruges bl.a. i arbejdet med at tilrettelægge, vurdere og løbende justere den økonomiske politik. 

Derfor laves der økonomiske prognoser

Når den økonomiske politik skal planlægges og vurderes, er samfundsøkonomiske prognoser et vigtigt hjælpemiddel. Det skyldes, at de med udgangspunkt i den aktuelle konjunktursituation er med til at tegne et billede af, hvor økonomien aktuelt befinder sig, og hvor den er på vej hen.

Prognosens udsigter for de kommende år kan bl.a. sige noget om, hvorvidt den økonomiske politik bør lempes eller strammes. Der er dog en del usikkerhed i prognoserne, hvilket understreger problemerne med at finjustere den økonomiske politik. I stedet er det vigtigt, at love og regler for overførselsindkomster og skatter er indrettet, så udgifter til indkomstoverførsler og skatteindtægter automatisk bidrager til at udjævne udsving i husholdningernes indkomst ved et skifte i konjunkturerne. Disse egenskaber betegnes ofte som de automatiske stabilisatorer.

Prognoserne kan dog fx vise, at der er meget ledig kapacitet i økonomien, og at der ikke er udsigt til, at økonomien selv er ved at korrigere herfor i form af fx lave lønstigninger, der kan forbedre konkurrenceevnen og dermed øge eksporten. Hvis der er råderum, kan det være hensigtsmæssigt at sætte initiativer i gang, som kan øge den økonomiske aktivitet.

Omvendt kan prognoserne også vise, at der er meget pres på økonomiens produktionskapacitet, og at der ikke er udsigt til, at økonomien selv er i gang med en tilpasning. I givet fald kan det være hensigtsmæssigt at stramme den økonomiske politik, fx ved at mindske den offentlige efterspørgsel eller ved at hæve skatterne. 

Vurdering af produktionspotentialet i dansk økonomi (Working paper, nr. 111, februar 2017)

En ledende indikator for bobler på boligmarkedet (Working paper, nr. 114, april 2017)

Moderat tilbagegang på boligmarkedet (Economi memo, nr. 5, juni 2020)
 

Hvorfor laver Nationalbanken prognoser?
En af Nationalbankens hovedopgaver er at tilrettelægge pengepolitikken, så den sikrer en fast valutakurs over for euroen og derved bidrager bedst muligt til en stabil prisudvikling. Nationalbanken skal derfor i tide identificere, om den økonomiske udvikling og den økonomiske politik indebærer risici i forhold til prisudviklingen, kreditudviklingen og stabiliteten i det finansielle system, så disse kan modgås.

Nationalbanken udarbejder derfor løbende konjunkturvurderinger, dvs. hvor den aktuelle økonomiske situation analyseres og vurderes, kombineret med økonomiske prognoser for at have et tæt kendskab til, hvor dansk økonomi aktuelt befinder sig, og hvor den er på vej hen. Det danner baggrund for, at Nationalbanken kan komme med kvalificerede anbefalinger til og vurderinger af den økonomiske politik i Danmark, så fx ubalancer undgås.

Nationalbankens prognoser anvendes bl.a. i Nationalbankens halvårlige stresstest af de største pengeinstitutter i Danmark. Stresstestene giver grundlag for en generel vurdering af, hvor robust danske pengeinstitutters kapitalisering er i forskellige makroøkonomiske scenarier.

Læs mere om Nationalbankens seneste vurdering af den finansielle stabilitet i Danmark: Finansiel stabilitet.

Prognoser tager udgangspunkt i de aktuelle konjunkturer
Når man laver flerårige økonomiske prognoser, er det nødvendigt med en detaljeret beskrivelse af den aktuelle konjunktursituation. Lidt forenklet kan man sige, at det er nødvendigt at vide, hvor man er, før end man kan sige, hvor man er på vej hen.

Det omfatter en vurdering af kapacitetspresset i økonomien, altså om der er mangel på arbejdskraft, og om virksomhedernes produktionskapacitet er rigelig eller under pres. Dertil kommer en analyse af momentum og de drivende kræfter i økonomien. Det kan fx være fremgang i udlandet, der øger eksporten og dermed også produktion og beskæftigelse herhjemme.

Det er nødvendigt at skønne på den aktuelle udvikling
I konjunkturvurderinger kan der bruges et ganske omfattende statistisk materiale. Udfordringen er imidlertid, at en del økonomisk statistik først er tilgængelig efter nogen tid. Det gælder bl.a. for nationalregnskabet, som opgøres i en foreløbig version ca. 60 dage efter kvartalets udløb. En del statistik opgøres dog noget hurtigere og på månedsbasis, og kan derfor danne baggrund for at skønne på den aktuelle udvikling, såkaldt now-casting.

Når Nationalbanken udarbejder sine prognoser, har Danmarks Statistik ikke altid offentliggjort nationalregnskabet for det senest overståede kvartal. I givet fald er det nødvendigt at skønne på udviklingen dér, hvilket Nationalbanken bl.a. gør med udgangspunkt i modellen NARES.
Læs mere her:

Danmarks Statistiks statistikbank

Vidensbanks: Nationalbankens nowcastmodeller

Nowcasting af dansk bnp med en faktormodel (Economic memo, nr. 3, marts 2021)

Brug af input-output metoder og højfrekvente indikatorer ved vurdering af bnp-udviklingen i 2020

Hvordan Nationalbanken laver flerårige prognoser
Nationalbanken bruger i sine prognoser for dansk økonomi og andre samfundsøkonomiske beregninger sin model MONA. Navnet MONA er en sammentrækning af ordene "model" og "Nationalbank". MONA er en kvartalsvis, makroøkonomisk konjunkturmodel, der beskriver efterspørgselskomponenter, produktion, beskæftigelse samt løn og priser.

MONA fungerer som et hjælpeværktøj, når Nationalbanken skønner over, hvordan økonomien vil udvikle sig. Modellen kan give et bud på, hvordan udviklingen vil forløbe afhængigt af de estimerede sammenhænge fra de forudgående år, men beror også på en række antagelser om forhold der ligger uden for modellen såsom den førte finanspolitik, væksten i udlandet og udviklingen i renter og valutakurser.

Man skal holde sig for øje, at modellens sammenhænge altid vil være forenklede i forhold til virkeligheden, da det er umuligt at sætte alle relevante aspekter af den økonomiske virkelighed på formel. Derfor vil den historiske udvikling afvige fra modellens estimerede sammenhænge, og udarbejdelsen af prognosen beror derfor også på en række ekspertvurderinger om og hvor hurtigt den skønnede udviklingen vender tilbage til de estimerede sammenhænge. Det er dermed op til prognosemageren at vurdere, hvordan den endelige prognose skal se ud. I en sådan vurdering inddrages bl.a. information, der ikke er indeholdt i modellen, fx såkaldt bløde indikatorer for tilliden i erhvervslivet og hos husholdningerne.

Modellen tjener i den sammenhæng tre formål: for det første sikrer modellen, at alle identiteter i Nationalregnskabet kontosystem overholdes, så det sikres at fremskrivningen er fuldt konsistent; for det andet indeholder modellen en række checks & balances, der giver mulighed for at holde styr på, om prognosemagerens antagelser vrider for meget i modellens sammenhænge; og for det tredje kan modellen benyttes til at lave scenarieanalyser, der fx belyser betydningen for dansk økonomi af forhold uden for modellen.

Nationalbankens prognose repræsenterer det forløb, som skønnes at være det mest sandsynlige for dansk økonomi givet den gældende økonomiske politik. Nationalbankens prognose vil – og skal – derfor ikke inkludere tiltag, som er sandsynlige, men som ikke er endeligt besluttede endnu. Det giver også anledning til, at prognoserne kan ramme ved siden af den faktiske udvikling, hvis et eller flere forhold uden for modellen udvikler sig anderledes en antaget, herunder den førte økonomiske politik.

Læs mere om MONA: MONA - en kvartalsmodel for dansk økonomi.

Der er stor usikkerhed i økonomiske prognoser
Prognoser for den økonomiske udvikling vil altid være behæftede med betydelig usikkerhed. Det gælder ikke mindst i tider med voldsomme udsving. Fx så næsten ingen økonomer i hverken Danmark eller internationalt, at en verdensomspændende krise ville opstå i 2008-09.

Generelt kan det være svært at vurdere, hvad der er årsag til, at den aktuelle udvikling eventuelt afviger fra den historiske tendens. Og hvis det vurderes, at det er fordi, økonomien er på vej i en uholdbar retning, er det meget vanskeligt at forudsige, hvornår og hvordan en korrektion vil finde sted.

Dansk økonomi er desuden i høj grad afhængig af den økonomiske udvikling i verden omkring os. En af forudsætningerne for en prognose for dansk økonomi er derfor et bud på, hvordan det går i udlandet. Der er høj usikkerhed forbundet med dette skøn, hvilket dermed kommer til at påvirke prognosen for dansk økonomi. I figuren er Nationalbankens fejlskøn på den årlige vækst i BNP fordelt på de vigtigste faktorer, dvs. den faktiske udvikling i forhold til forventet for den internationale økonomi, finanspolitikken og de finansielle forhold. Det ses her, at specielt de anvendte bud på udviklingen i den internationale økonomi driver en stor del af fejlskønnene.

Flere institutioner laver prognoser for dansk økonomi
En række danske og internationale institutioner udarbejder prognoser for dansk økonomi. Det gælder fx ministerierne i forbindelse med regeringens økonomiske redegørelser, der bl.a. danner afsæt for regeringens forslag til finanslov, og de mellemfristede fremskrivninger, som indgår i Danmarks årlige konvergensprogram til EU. Det Økonomiske Råds Sekretariat og Formandsskab laver også konjunkturvurderinger i deres halvårlige rapporter. Det gælder også for en række banker og interesseorganisationer.

Blandt internationale organisationer offentliggør bl.a. IMF, OECD og Europa-Kommissionen prognoser for dansk økonomi.