Nationalbanken vil sikre, at de danske pengesedler er sikre og effektive at betale med nu og fremover. Indtil 31. maj 2025 var alle sedler, som er udstedt fra 1945 og frem, gyldige betalingsmidler. Men de kunne ikke bruges på samme måde. Det risikerede at skade tilliden til kontanter.
Det kunne være svært at betale med ældre pengesedler, da butiksansatte og privatpersoner kunne have svært ved at genkende dem og derfor ikke følte sig trygge ved at tage imod dem.
Pengesedler udstedt fra 1997 og frem kunne bruges i kontantautomater og butikkernes lukkede kontantsystemer. Det kunne pengesedler fra før 1997 ikke.
1000-kronesedlen var ikke nødvendig for at understøtte sikre og effektive betalinger i Danmark. Det skyldtes bl.a., at kontanter i dag i mindre grad anvendes til betalinger, og at værdien af kontantbetalinger generelt er lavere. Samtidig sætter hvidvaskreglerne grænser for, hvor store betalinger der må foretages med kontanter.
En udfasning af 1000-kronesedlen kunne samtidig medføre visse fordele. Bl.a. ville det reducere behovet for byttepenge hos butikkerne. Desuden gjaldt det, at selvom antallet af forfalskninger af danske sedler stadig er begrænset, var 1000-kronesedlen i stigende grad genstand for forsøg på forfalskninger.
Endelig vurderede politiet, at 1000-kronesedlen i højere grad end andre sedler blev anvendt til at understøtte økonomisk kriminalitet af forskellig karakter.
De ældre mønter bliver ikke ugyldige. Fokus er på de ældre sedler, som udgør et større beløb. Har du gamle mønter liggende derhjemme, kan du modsat de gamle sedler fortsat indsætte dem på din konto.
Nationalbanken tjener ikke penge på selve produktionen eller udstedelsen af pengesedler. Værdien af de sedler, Nationalbanken har sendt i omløb, modsvares af, at indehaveren af sedlen – en borger, virksomhed bank eller lignende – har et tilsvarende tilgodehavende hos Nationalbanken.
Når Nationalbanken producerer sedler og sætter dem i omløb via bankerne, er der reelt tale om en byttehandel, hvor fysiske penge byttes for digitale penge fra bankernes konto i Nationalbanken (eller fra et lån, bankerne kan optage hos Nationalbanken). Når sedler omvendt indleveres til Nationalbanken – fx fordi der er brug for færre kontanter, eller fordi nogle sedler bliver ugyldige som betalingsmiddel – går byttehandlen den anden vej: Nationalbanken tager sedlen retur og giver enten digitale penge på en konto eller andre sedler i bytte til den borger, virksomhed eller borger, der indleverer sedlen.
Da 1000-kronesedler og ældre pengesedler blev værdiløse efter 31. maj 2026, og tilgodehavendet dermed forsvandt for de sedler, der ikke blev indløst inden fristen, opnåede Nationalbanken rent regnskabsteknisk en ekstraordinær éngangsindtægt, som vil kunne aflæses i Nationalbankens 2026 regnskab.
Selvom Nationalbanken ikke direkte tjener penge på at producere og sætte sedler i omløb, har Nationalbanken, ligesom alle andre centralbanker, en indirekte fortjeneste i form af den såkaldte møntningsgevinst.
Når Nationalbanken producerer sedler og sætter dem i omløb via bankerne, er der reelt tale om en byttehandel, hvor fysiske penge byttes for digitale penge fra bankernes konto i Nationalbanken (eller fra et lån, bankerne kan optage hos Nationalbanken). Når sedler omvendt indleveres til Nationalbanken, går byttehandlen den anden vej.
De penge, Nationalbanken midlertidigt får i bytte for sedlerne, kan Nationalbanken opnå en forrentning eller afkast på, indtil sedlerne indleveres igen, og der dermed skal byttes tilbage. Den forrentning eller afkast kaldes møntningsgevinsten.
De sedler, som ikke blev indløst inden fristen, er blevet værdiløse. Det vurderes, at mange af de sedler, der ikke blev indleveret, allerede var gået tabt. Derfor udgjorde en stor del af det udestående beløb i sedler ikke en reel værdi i samfundet men optrådte alene på Nationalbankens balance.
De sedler, som ikke er gået tabt men heller ikke blev indleveret, vurderes heller ikke at have en stor påvirkning på økonomien. Det skyldes, at sedlerne har været ugyldige som betalingsmidler i butikker og banker siden 2025, og der var i langt de fleste tilfælde ikke tale om sedler, der indgik i den daglige husholdningsøkonomi.
Indtil 31. maj 2026 havde alle borgere ret til at få indløst sedlerne, hvis de lever op til gældende krav om dokumentation som følge af hvidvaskreglerne. Denne ret bortfaldt efter 31. maj 2026, og i udgangspunktet er det ikke muligt at indløse sedlerne herefter.
Nationalbanken kan vælge, hvis omstændigheder taler for det at indløse indkaldte sedler efter fristen. Det vil dog kun være i helt særlige tilfælde, hvor det i den konkrete sag vurderes, at der er tale om særlige omstændigheder.
Danske 1000-kronesedler og ældre sedler er blevet værdiløse efter 31. maj 2026. De kan derfor ikke længere indløses hos Danmarks Nationalbank.
Nationalbanken kan vælge, hvis omstændigheder taler for det, at indløse indkaldte sedler efter fristen. Det vil dog kun være i helt særlige tilfælde, hvor det i den konkrete sag vurderes, at der er tale om særlige omstændigheder.
Nej, det er ikke muligt at købe de indleverede sedler.
Omveksling af beskadigede sedler og mønter foregår via eget pengeinstitut. Se på din banks hjemmeside, hvordan den tilbyder at håndtere kontanter.
Ældre danske sedler og danske 1000-kronesedler er blevet værdiløse efter 31. maj 2026 og kan hverken ombyttes i færøske banker eller hos Danmarks Nationalbank.
Nationalbanken havde i samarbejde med de færøske og grønlandske banker etableret mulighed for, at færøske og grønlandske borgere kunne indløse pengesedlerne i egen bank i perioden fra 1. juni 2025 og frem til 31. maj 2026 – foruden i Nationalbankens tre indleveringssteder i Danmark.