Kontanternes kredsløb starter og slutter i Nationalbanken. Det er nemlig Nationalbanken, der sørger for produktion af sedler og mønter, kvalitetssikrer dem og leverer dem til kontantdepoterne. Tidligere blev sedlerne produceret inde i Nationalbankens bygning i København, men i 2018 indgik Nationalbanken en kontrakt med franske Oberthure Fiduciaire om trykning af danske pengesedler. De danske mønter er blevet leveret af Mint of Finland siden 2017. Produktionen i både Frankrig og Finland sker under strenge sikkerhedskrav. Nationalbanken foretager selv kvalitetssikring og kontrol af produktionen begge steder.
Når sedler og mønter har været brugt i nogle år og er blevet slidte, er det også Nationalbanken, der modtager dem igen og står for at destruere dem.
Kontantdepoter og tællecentre
Kontantdepoterne bruges som opbevaringsplads for kontanter for bankerne. Der findes fire kontantdepoter i Danmark, to på Sjælland og to i Jylland. Kontantdepoterne ejes af Nordea og Danske Bank, men kan have alle pengeinstitutter i Danmark som kunder. Typisk tager bankerne det antal kontanter ud om morgenen, som de forventer at skulle bruge i løbet af dagen, og så sættes overskydende kontanter ind i depotet igen om aftenen.
Kontanterne tælles og sorteres på tællecentre, der er tilknyttet kontantdepoterne. Kontanter, der er blevet beskadiget eller slidt for meget til at kunne klare en tur mere ud i samfundet, sorteres fra og returneres til Nationalbanken.
Nationalbanken skifter sedler ud, når de er blevet for slidte eller er blevet beskadiget. I 2021 udskiftede Nationalbanken
29 mio. sedler,
svarende til 15 pct. af de sedler, der er i omløb. Levetiden på sedler afhænger af, hvor meget de bliver brugt. En 50-krone-seddel kan normalt holde 3-4 år, mens en 1000-krone-seddel normalt holder i mere end ti år.
Værdihåndteringsselskaber
Kontanterne transporteres fra kontantdepoterne ud til de steder i landet, hvor de skal bruges. Det vil sige til bankfilialer, pengeautomater og store detailkæder, som har aftaler om byttepengeservice.
De danske banker har gradvist overladt kontanthåndteringen til firmaer, der er specialiseret i dette, såkaldte cash-in-transit- eller CIT-selskaber. I Danmark er der to CIT-selskaber: Nokas og Loomis. Det er også Nokas og Loomis, der driver kontantdepoterne for Danske Bank og Nordea.
Brugen af kontanter til betalinger er
halveret fra 2017 til 2023
i Danmark. Kontanterne forsvinder dog ikke lige med det samme.
Banker, pengeautomater og detailhandel
De enkelte sedler og mønter kan cirkulere længe og gå fra hånd til hånd, når de bruges som betaling for varer eller tjenesteydelser mellem borgere eller i detailhandlen.
Hvis detailbutikker og borgere har flere kontanter, end de har brug for, fx som byttepenge, kan kontanterne afleveres i udvalgte bankfilialer og pengeautomater. Herfra recirkuleres kontanterne mellem bankerne via tællecentrene. Det er først, når kontanterne skal kasseres, at de kommer tilbage til Nationalbanken.
Borgere
En del kontanter ender i hånden hos borgerne, der anvender kontanterne som betalingsmiddel eller som værdiopbevaring. Brugen af kontanter til betalinger er halveret fra 2017 til 2023 i Danmark. Ikke desto mindre er det samlede kontantomløb i Danmark højt, hvilket betyder, at brug af kontanter som værdiopbevaring forsat er efterspurgt. Kontanterne forventes derfor ikke at forsvinde lige med det samme.