De avancerede sikkerhedselementer i pengesedlerne og de fine detaljer i mønterne gør dem sværere at forfalske. Omvendt gør den teknologiske udvikling, at falskmøntnere hele tiden får bedre værktøjer til at kopiere pengesedler og mønter.
Nogle forfalskninger kan være veludførte og svære at opdage. Hvis du er i tvivl, om du har fået en falsk seddel eller mønt, så sammenlign den med en ægte, og hold især øje med de elementer, der er sværest at efterligne.
Det er Nationalbanken, der har eneret til at udstede sedler og mønter for Kongeriget Danmark. Et af Nationalbankens formål er at sørge for sikre betalinger. Det er afgørende for tilliden til danske sedler og mønter, at deres sikkerhed og design er af høj kvalitet. Nationalbanken vurderer derfor løbende, om der er behov for opgradering af sedler og mønters design og sikkerhedselementer.
De fine møntdetaljer afslører forsøg på forfalskninger
Modsat sedlerne har danske mønter ikke deciderede sikkerhedselementer. Det er svært og omstændeligt at producere mønter, og mønternes lave stykværdi gør det mindre attraktivt at forsøge sig med forfalskninger. Derfor ses generelt få forsøg på forfalskning af mønter.
Ønsker en person at betale store beløb i mønter kan det være en anledning til at undersøge mønternes ægthed nærmere.
Både nye og tidligere danske mønter er svære at efterligne, da metallet skal have den rigtige udformning og vægt, ligesom det kræver specialiserede prægemaskiner at gengive de fine detaljer i designet. Det er oftest også de små detaljer, der afslører selv avancerede forsøg på forfalskninger:
- Små finesser ved portrættet kan være mindre detaljeret ved en falsk mønt, særligt omkring mund og næse. Detaljerne kan for eksempel være mere flade.
- På bagsiden af mønten er stenene i kongekronen en anden detalje, der kan være svær for falskmøntnere at gengive. Stenene kan ofte være mere flade og udtryksløse på de falske mønter.
- Kanterne på danske mønter kan også i nogle tilfælde afsløre forsøg på forfalskninger. På både mønterne med H.M. Dronning Margrethe 2. og de nye mønter med H.M. Kong Frederik 10. har 1-, 2-, 5- og 20-kronemønter riller i forskellige mønstre på siden af mønterne for at hjælpe blinde og svagsynede med at adskille møntværdierne fra hinanden. Det kan falske mønter også godt have, men ofte vil rillerne ikke være lige så skarpe og lige så dybe.
Det turbulente liv, som mange mønter lever, hvor de udsættes for stød og ridser, kan også være med til at afsløre forfalskninger. På alle ægte mønter fremgår årstallet, de er præget, og selvom nogle mønter kan have ligget i skuffen i et stykke tid, vil de fleste bære præg af at have været på gaden i flere år. Hvis der er uoverensstemmelse mellem årstallet og møntens generelle stand, kan det være en god idé at kigge nærmere på møntens øvrige detaljer.
Møntens vægt kan være svær for falskmøntere at ramme helt nøjagtigt. En dansk 20-kronemønt fx vejer 9,3 gram. Forskellen i vægt kan være meget lille, men holder man en falsk og en ægte mønt i hver hånd, kan man i nogle tilfælde mærke forskel.
Sikkerheden i nuværende pengesedler opgraderes
I perioden frem mod at Danmark får helt nye sedler i 2028-2029, har Nationalbanken opgraderet sikkerheden i den nuværende seddelserie med broer og oldtidsfund (2009-serien). Det skal gøre sedlerne endnu sværere at forfalske, selvom de oprindelige udgaver af den nuværende seddelserie også er meget sikre. De sikkerhedsopgraderede udgaver kaldes 2009A-serien.
I 2020 kom 500-kronesedlen i en ny sikkerhedsopgraderet udgave, og fra februar 2024 er også 100- og 200-kronesedlen blevet sendt på gaden i opgraderede udgaver. I 2026 bliver 50-kronesedlen også sikkerhedsopgraderet.
1000-kronesedlen er ikke blevet sikkerhedsopgraderet, da den – ligesom alle ældre seddelserier – blev ugyldig som betalingsmiddel i 2025.
De sikkerhedsopgraderede udgaver af sedlerne ligner meget de oprindelige udgaver af sedlerne i 2009-serien, som også fortsat er gyldige. Men der er forskelle, som du kan kigge efter, så du ved, at du har en af de nye sedler i hånden. De nye sedler genkendes nemmest på den såkaldte vinduestråd, som er blevet mere markant og samtidig er flyttet til siden med bro-motivet.
Nogle sikkerhedselementer som hologram, vandmærke og mikrotekst er de samme som på de oprindelige udgaver, men der er også tilføjet nye elementer, som du kan se her på siden. Foruden nye sikkerhedselementer har de sikkerhedsopgraderede udgaver af sedlerne en ny overfladebehandling, der gør, at sedlerne kan føles lidt stivere og tungere.
De oprindelige udgaver af sedlerne fra den nuværende seddelserie er stadig gyldige, og de skal derfor ikke ombyttes. De tages i stedet ud af cirkulation, efterhånden som de i deres kredsløb i samfundet bliver for slidte og kommer ind forbi Nationalbanken (via kontanthåndteringsselskaberne).
Hvad skal jeg gøre ved mistænkelige sedler og mønter?
Er du uforvarende kommet i besiddelse af en seddel, der føles eller ser mistænkelig ud, skal du kontakte din bank, hvor du kan aflevere sedlen. Din bank vil tage den videre dialog med Nationalbanken.
Har du modtaget sedlen i forbindelse med dit arbejde, skal du henvende dig til din arbejdsplads’ bank.
Har du mønter, du mistænker for at være falske, anbefaler politiet, at du sammenligner mønterne med andre mønter, du ved er ægte, og grundigt tjekker for fejl. Har du stadig mistanke om, at mønterne er falske, kan du aflevere dem hos politiet, så de kan blive taget ud af omløb for at forhindre, at mønten cirkulerer videre.
Læs mere om, hvad du skal gøre ved mistænkelige sedler og mønter.