Betalinger for milliarder hver dag, døgnet rundt

Hver dag overføres der i Danmark milliarder af kroner mellem konti. Betalingerne skal foregå hurtigt og sikkert, og borgerne skal have tillid til, at det også foregår sådan – både i dag og i fremtiden. Det er afgørende for et velfungerende samfund. Sikre og effektive betalinger er en af Nationalbankens hovedopgaver.


De betalinger, som husholdninger og virksomheder foretager mellem hinanden hver dag, kaldes detailbetalinger. Det kan fx være betalinger med kontanter eller digitale betalinger med et betalingskort, en mobiltelefon eller en kontooverførsel. 

Det er ikke en selvfølge, at betalinger foregår sikkert og effektivt. Derfor indsamler Nationalbanken statistik om og analyserer detailbetalinger for at skabe indsigt i og gennemsigtighed på betalingsmarkedet. Det er med til at sikre de mest optimale forhold for betalingerne i vores samfund. 

Nationalbanken overvåger de centrale aktører og systemer på betalingsområdet og sørger sammen med finanssektoren for moderne betalingssystemer, hvor de daglige betalinger forløber smidigt og sikkert, så danskerne let kan overføre penge til hinanden. Derudover udsteder Nationalbanken sedler og mønter, som kan anvendes til betalinger i Danmark. 

Detailbetalinger er mere end bare kort og kontanter 

Danskerne kan i dag vælge mellem flere forskellige løsninger til at foretage betalinger. Faktisk har de fleste danskere mere end tre betalingsløsninger til rådighed, hvor betalingskort, mobilbetalinger og kontooverførsler er de mest udbredte. Du kan læse om de mest almindelige detailbetalingsløsninger her.

Hvad er de mest almindelige betalingsløsninger i Danmark?

Sedler og mønter er centralbankpenge i fysisk form. Danske kroner i kontanter repræsenterer derfor en fordring mod, dvs. tilgodehavende, Danmarks Nationalbank.

Betalingskort, der bruges til at hæve kontanter og købe varer og tjenester. Betalingen sker ved, at der bliver trukket penge direkte fra kortholders bankkonto. Dankort er et eksempel på et debetkort.

Betalingskort, der bruges til at købe varer og tjenester og eventuelt hæve kontanter på baggrund af en trækningsadgang. Når man betaler med kreditkort, trækkes pengene først hos kortholder noget tid efter, at betalingen er gennemført, typisk én gang om måneden.

Betalingsmodtageren iværksætter en betaling fra betalerens konto på grundlag af samtykke fra betaleren. Betalingsservice er et eksempel på en tjeneste, hvor betaleren kan betale sine tilbagevendende regninger ved at lade betalingsmodtageren tage initiativ til kommende betalinger, når den tilbagevendende regning er tilmeldt Betalingsservice.

Betaleren tager initiativ til betalingen, som sker ved, at der flyttes penge fra betalerens bankkonto til modtagerens bankkonto. Konto-til-konto-overførsler kaldes også kreditoverførsler og kan foretages på flere måder, fx i net- og mobilbank.

Det fælles indbetalingskort kan bruges til at betale regninger – på posthuse, i pengeinstitutter og via netbanker. Indbetalingskortet giver betalingsmodtageren mulighed for at modtage betaling direkte på sin bankkonto.

Mobilbetalinger er betalinger foretaget med mobiltelefonen. De mest brugte løsninger til mobilbetaling i Danmark er MobilePay, Apple Pay og Google Pay. Selve betalingen kan ske på forskellige måder, afhængig af hvilken løsning man betaler med.

Hvad er et godt betalingsmiddel – i dag og i fremtiden?

Det er grundlæggende to forskellige betalingsmidler: kontanter og digitale betalinger. Men hvad gør noget til et godt betalingsmiddel?

Først og fremmest skal et godt betalingsmiddel opfylde en række vigtige egenskaber: Det skal være udbredt og generelt accepteret, så borgerne og virksomhederne kan anvende betalingsmidlet til køb af en lang række varer og tjenesteydelser. Derudover skal betalingsmidlet have en stabil værdi både i dag og i morgen, så der ikke er for stor usikkerhed om, hvor mange varer og tjenester man kan købe nu og i fremtiden. Endelig skal det kunne anvendes som måleenhed for priser på varer og tjenester. Det skaber tillid.

Tillid til penge har altid været vigtigt for et velfungerende samfund. I 1800- og 1900-tallet baserede mange lande deres pengesystemer på guld. Det betød, at mønterne havde et bestemt indhold af guld, og at pengesedler frit kunne omveksles til guld hos landets centralbank. Men selvom systemet var af en anden karakter end det, vi kender i dag, så var tilliden til systemet og guldets og sedlernes egenskaber på flere områder sammenlignelige med betalingsmidlerne i dag.

De seneste år har måden, vi betaler på, og det, vi betaler med, ændret sig mærkbart. Hvordan betalingsmønstrene ser ud i fremtiden, er svært at spå om. Du kan læse mere om potentielle nye former for digitale penge og få et bud på, hvordan de adskiller sig fra kontanter og bankindskud på linket nedenfor.

Betalingsmidler gennem tiderne

Langt op i 1900-tallet var kontanter det vigtigste betalingsmiddel i Danmark. Siden er det gået stærkt med udviklingen i især digitale betalingsløsninger. Foto: Steen Jespersen/Ritzau Scanpix