Ansvarlig investering af valutareserven

Nationalbanken har en klar ambition om at investere valutareserven ansvarligt i bredere forstand end blot økonomisk. Det indebærer fx, at Nationalbankens finansielle investeringer så vidt muligt lever op til Parisaftalen om at begrænse den globale temperaturstigning. Det vigtigste hensyn ved investering af valutareservens midler er dog at sikre tilstrækkelig likviditet til at understøtte fastkurspolitikken og den finansielle stabilitet.


Nationalbanken råder over en valutareserve på cirka 500 mia. kr., som er placeret i korte pengemarkedsprodukter (bl.a. indskud i udenlandske centralbanker), udenlandske statsobligationer og i aktier og virksomhedsobligationer. Via de valgte investeringer er Nationalbanken med til at understøtte – direkte eller indirekte – finansieringen af stater, andre offentlige enheder, overnationale institutioner og private virksomheder.

Ved investering af valutareserven er ansvarlighed en vigtig, men ikke den eneste, prioritet. Vi er nødt til at holde ønsket om ansvarlig investering op imod det primære formål med valutareserven og de risici, der er forbundet med forskellige typer investeringer:

Valutareserven skal først og fremmest bruges til at intervenere i valutamarkederne, dvs. købe og sælge udenlandsk valuta mod kroner, for at holde kronekursen stabil. Det betyder, at de aktiver, der investeres i, skal være likvide, dvs. kunne sælges eller belånes med kort varsel. Ud over hensynet til likviditet har Nationalbanken et sekundært formål om at opnå det bedst mulige afkast med passende risiko.

Retningslinjer for ansvarlige investeringer

Nationalbankens retningslinjer for ansvarlige investeringer er baseret på det generelle princip om, at Nationalbanken følger lovgivningen samt sanktioner og konventioner, som Danmark har tiltrådt. Det indebærer bl.a., at der ikke købes aktier eller obligationer i virksomheder eller lande, som systematisk og i væsentlig grad er involveret i aktiviteter, som Danmark tager afstand fra via internationale retningslinjer, deklarationer, konventioner mv.  

Vi screener derfor Nationalbankens investeringer for: 

  • Potentielle konflikter med Udenrigsministeriets liste over gældende sanktioner, som Danmark er forpligtet til at håndhæve. 

  • Brud på FN Global Compacts 10 principper for ansvarlig virksomhedsadfærd. Principperne bygger på internationalt anerkendte konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og antikorruption. 

  • Konventionsforbudte våben (klyngebomber, landminer, kemiske og biologiske våben) samt brud på FN-traktaten om ikke-spredning af atomvåben. 

Hvis screeningen viser, at Nationalbanken investerer i en virksomhed eller et land, der er i konflikt med ovenstående, afvikles investeringen, medmindre afviklingen forhindrer Nationalbanken i at leve op til forpligtelsen om at sikre stabile priser, finansiel stabilitet og sikre og effektive betalinger. 

Klimahensyn i praksis

Inden for de overordnede retningslinjer for ansvarlige investeringer er det en målsætning, at de finansielle porteføljer lever op til Parisaftalen. Det er imidlertid ikke entydigt, hvordan en finansiel portefølje kan siges at leve op til Parisaftalen. Fortolkning, metoder, analyseværktøjer, finansielle produkter mv. er under udvikling, og Nationalbanken følger udviklingen tæt. Det sker bl.a. gennem vores deltagelse i Network for Greening the Financial System, som er et internationalt samarbejde mellem centralbanker og tilsynsmyndigheder.

Det er investeringerne i aktier og virksomhedsobligationer, der giver Nationalbanken den største eksponering over for klima- og ESG-risici (ESG er en forkortelse af ”Environmental, Social and Governance”, dvs. miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige hensyn). Det er derfor et naturligt sted at starte med at implementere målsætningen om, at Nationalbankens porteføljer skal leve op til klimamålsætningerne i Parisaftalen. Andelen af den samlede valutareserve, som er investeret i aktier og virksomhedsobligationer, udgør omtrent 2 pct. 

Nationalbanken investerer i aktier og virksomhedsobligationer via passivt børsnoterede investeringsforeninger, såkaldte Exchange Traded Funds (ETF’er). En ETF er en pakkeløsning, hvor sammensætningen af aktiver følger et underlæggende indeks. Nationalbanken har ikke indflydelse på de enkelte virksomheder i ETF’en – kun på valget af selve ETF’en. Nationalbanken valgte i 2022 at omlægge investeringerne til ETF’er, der følger EU’s minimumskrav til Paris Aligned Benchmarks, PAB. Det er ikke muligt med sikkerhed at afgøre, om risikoen eller det forventede afkast på valutareserven bliver påvirket af omlægningen.  

Ved at være blandt de første investorer inden for PAB-ETF’ere bidrager Nationalbanken til at opbygge markedet for PAB-ETF’er og gøre dem interessante for en bredere kreds af investorer. Nationalbanken er samtidig opmærksom på de alternative tilgange til at opnå målet om at leve op til Parisaftalen, som benyttes i markedet, og holder øje med den løbende udvikling inden for området.