Hvad er finansiel stabilitet, og hvordan fremmes den?


Et af Nationalbankens tre overordnede formål er at bidrage til at sikre stabiliteten i det finansielle system. Erfaringer fra finansielle kriser viser, at der kan være store samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med finansiel ustabilitet.

Hvad er finansiel stabilitet?

En velfungerende finansiel sektor sikrer finansiering af aktiviteter i samfundet ved at formidle penge fra opsparere til låntagere. Nationalbanken definerer finansiel stabilitet som en tilstand, hvor det finansielle system som helhed er så robust, at eventuelle problemer i sektoren ikke spreder sig og hindrer det finansielle system i at fungere som effektiv formidler af kapital og finansielle tjenesteydelser. Finansiel stabilitet er vigtigt for samfundsøkonomien. Det er en af Nationalbankens primære opgaver at overvåge og vurdere den finansielle stabilitet i Danmark. Fokus er på det finansielle system som helhed.

Hvis der er finansiel ustabilitet, kan det finansielle system ikke levere de finansielle ydelser, som er centrale for økonomien. Finansiel ustabilitet kan fx opstå, hvis et enkelt stort institut kommer i problemer. Herudover kan problemer i et enkelt institut sprede sig til resten af systemet, da institutterne er tæt forbundne bl.a. via eksponeringer over for hinanden. Finansiel ustabilitet kan også opstå, selv om institutterne enkeltvis fremstår robuste. Det skyldes, at institutternes adfærd samlet set kan udgøre en risiko for hele det finansielle system, en såkaldt systemisk risiko. For det enkelte institut kan det fx være nødvendigt at sælge aktiver for at reducere risici, selv om priserne på aktiverne falder. Når mange institutter samtidigt vil sælge, falder prisen på aktiverne yderligere, og det kan forårsage en negativ spiral og risiko for finansiel ustabilitet.

Fremme af finansiel stabilitet
Der er væsentlige samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med finansielle kriser. Det skyldes samspillet mellem det finansielle system og makroøkonomien. Det er derfor vigtigt at forebygge og begrænse risikoen for perioder med finansiel ustabilitet. En forudsætning for stabilitet i den finansielle sektor er, at kreditinstitutterne samlet set er robuste, herunder at de har tilstrækkelige kapital- og likviditetsreserver, der kan trækkes på i svære tider. Herudover skal der tages højde for systemiske risici i det finansielle system som helhed, som ikke nødvendigvis er tydelige for de enkelte institutter. Systemiske risici kan begrænses med makroprudentielle instrumenter.

Nationalbanken vurderer den finansielle stabilitet i Danmark og kommer med konkrete anbefalinger til relevante aktører i publikationsserien Finansiel stabilitet samt tilkendegiver sine holdninger via høringssvar, taler mv. Herudover deltager Nationalbanken i Det Systemiske Risikoråd.

Krisehåndtering
Hvis finansiel ustabilitet opstår, er målet at begrænse de negative konsekvenser mest muligt. Det er derfor vigtigt, at relevante myndigheder er forberedte på at håndtere en krise.

Nationalbanken er "lender of last resort". Hvis flere kreditinstitutter får likviditetsvanskeligheder på samme tid, fx som følge af en generel fastfrysning af de finansielle markeder, kan Nationalbanken beslutte at udvide institutternes lånemuligheder af hensyn til den finansielle stabilitet. Det skete fx i forbindelse med finanskrisen, hvor Nationalbanken i årene 2008-12 indførte en række midlertidige lånetiltag. Sikkerhedsgrundlaget blev bl.a. udvidet, så kreditinstitutterne kunne belåne flere typer af værdipapirer og udlån af god kvalitet, og kreditinstitutterne fik mulighed for at optage lån med en længere løbetid på henholdsvis 6 måneder og 3 år.

At være "lender of last resort" betyder også, at Nationalbanken kan yde ekstraordinær likviditetsstøtte til et solvent kreditinstitut med et akut likviditetsbehov, og som ikke kan skaffe likviditeten i markedet. En sådan likviditetsstøtte betegnes Emergency Liquidity Assistance eller ELA. ELA ydes som led i opfyldelsen af Nationalbankens formål med at bidrage til finansiel stabilitet. For at få ELA skal et kreditinstitut være solvent og kreditværdigt og dermed i stand til at betale lånet tilbage ved udløb. Nationalbanken skal desuden modtage betryggende sikkerhed for det fulde beløb. Nationalbanken vil i den konkrete situation vurdere, om hensynet til finansiel stabilitet berettiger ELA. Ingen institutter er på forhånd udelukket fra at få bevilget ELA.

Nationalbanken samarbejder desuden med andre myndigheder om finansiel stabilitet og krisehåndtering.

Eksempel på systemisk risiko

En systemisk risiko kan være koncentration af risiko i et systemisk vigtigt finansielt institut, et SIFI. Hvis et SIFI pludseligt falder bort, vil det kunne give anledning til finansiel ustabilitet og have store samfundsøkonomiske omkostninger.​

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med den finansielle krise i Danmark

Et studie af Abildgren mfl. (2011) finder, at det reale BNP i årene 2009-13 i gennemsnit ligger 2,25-2,5 pct. under det niveau, som det ville have været i fravær af finanskrisen. Det giver et samlet produktionstab over de fem år på omkring 12 pct. af BNP. Det svarer til omkring 200 mia. kroner.​

Eksempler på makroprudentielle instrumenter

Et eksempel på et makroprudentielt instrument er den såkaldte modcykliske kapitalbuffer, der skal sikre, at kreditinstitutterne bedre kan absorbere tab, når perioder med stress opstår. Bufferen skal opbygges i perioder med bl.a. høj udlånsvækst, hvor systemiske risici typisk bliver opbygget, og det derfor kan være hensigtsmæssigt at øge kravet til kreditinstitutternes kapitalisering. Når systemiske risici materialiserer sig, eller konjunkturerne vender, kan kravet reduceres, og bufferen anvendes til at absorbere tab.

Et andet eksempel på et makroprudentielt instrument er ekstra kapitalkrav til systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI'er). Derved reduceres risikoen for, at SIFI'er kommer i så alvorlige problemer, at de kan give anledning til finansiel ustabilitet.​