Global usikkerhed påvirker den finansielle sektor

De finansielle markeder og den globale økonomi er præget af geopolitiske spændinger og høj usikkerhed om de globale handelskonflikter. Aktiekurserne faldt kraftigt efter den amerikanske administrations annoncering af told over for en lang række lande i starten af april. I løbet af maj steg kurserne igen, og kurserne var i slutningen af maj tæt på niveauet før annonceringen. Danmark er som en lille, åben økonomi særligt eksponeret over for geoøkonomisk fragmentering, og yderligere eskalering af handelskonflikter kan have mærkbare effekter på realøkonomien og værdien af de finansielle aktiver, som husholdninger, banker, pensions- og forsikringsselskaber og andre aktører har investeret i.

Handelskonflikt giver uro i den globale økonomi

Skiftende politiske udmeldinger i handelskonflikten har medført stor usikkerhed i globale vækstprognoser. Overordnet set er vækstforventningerne til den globale økonomi blevet nedjusteret. Den Internationale Valutafond, IMF, skønner i hovedscenariet i sin seneste prognose fra april 2025,¹ at væksten i den globale økonomi vil være henholdsvis 2,8 pct. i 2025 og 3 pct. i 2026. Det er en nedjustering på 0,5 og 0,3 procentpoint fra prognosen i januar, se figur 1. Usikkerheden om den amerikanske administrations politiske mål kan aflæses i store stigninger i indeks, som måler handelspolitisk usikkerhed, se figur 2.

Handelskonflikten ventes at have negative effekter for hele den globale økonomi. Den amerikanske økonomi ventes at blive ramt særligt hårdt på kort sigt. Den væsentlige usikkerhed om toldsatserne og potentiel gengældelsestold hos USA’s handelspartnere forventes at reducere efterspørgslen, og forbrugertilliden er faldet mærkbart siden marts 2025. Den store usikkerhed om toldsatserne og effekterne på forbrug har kompliceret investeringsbeslutninger, særligt for amerikanske virksomheder. Data fra det amerikanske kontor for økonomisk analyse (Bureau of Economic Analysis) viser, at den amerikanske import steg kraftigt i 1. kvt., hvilket indikerer, at virksomhederne har fremrykket køb af udenlandske varer for at undgå kommende told.

I euroområdet er vækstudsigterne også nedjusteret. Nedjusteringerne er dog sket i mindre grad, bl.a. fordi den handelspolitiske usikkerhed er relateret til én handelspartner, og fordi udsigten til stigninger i reallønninger og øgede offentlige udgifter, særligt i Tyskland, understøtter væksten i euroområdet.

Markedet forventer lavere pengepolitiske renter, men toldafgifter har ændret de kortsigtede forventninger til inflation

Efter den amerikanske administrations annoncering af forhøjede toldafgifter den 2. april 2025 faldt markedsforventningerne til niveauet for de pengepolitiske renter i USA, men steg igen efter foreløbig aftale mellem Kina og USA om at sænke toldsatserne den 12. maj, se figur 3. Samlet set er forventningerne til de pengepolitiske renter nedjusteret med omtrent 0,50 procentpoint medio 2026 siden starten af 2025. I euroområdet er forventningerne tilsvarende blevet justeret ned men i mindre omfang, hvilket delvist hænger sammen med forventningerne til realøkonomien.

Inflationen i USA og euroområdet har ligget stabilt det seneste år, hvor inflationen i euroområdet har været tæt på ECB’s målsætning, se figur 4. På kort sigt indikerer markedspriser på afdækning af inflationsrisici en yderligere inflationsstigning i USA og et fald i euroområdet.² Udviklingen i inflationsafdækning viser, at markederne forventer, at toldafgifter påvirker inflationen forskelligt i lande, der indfører told, som i USA, og i euroområdet, som pålægges told. På kort sigt kan indførelse af told på tværs af stort set alle handelspartnere, som USA indførte i april, ses som et negativt udbudsstød i USA, der øger inflationen. På længere sigt kan der omvendt opstå et efterspørgselsstød, da forbrugernes købekraft reduceres. Euroområdet pålægges omvendt kun told af én handelspartner, som opfattes af markedet som et negativt efterspørgselsstød i form af lavere eksport, hvilket lægger et nedadrettet pres på priserne. I USA er dollaren derudover faldet kraftigt over for en række valutaer, se mere i afsnittet Fald i dollarkursen indikerer mindsket risikoappetit på amerikanske aktiver nedenfor. Dollarfaldet vil øge importomkostningerne yderligere i USA.

Den globale usikkerhed har ført til udsving på obligationsmarkederne

Skiftende politiske udmeldinger har løbende øget og reduceret statsrenter på tværs af løbetider i USA og euroområdet betydeligt i 1. halvår 2025, se figur 5. Det skal ses i lyset af allerede høje niveauer af statsgæld og en forventning om forøgelse af statsgælden til finansiering af øgede offentlige udgifter. Den Internationale Valutafond, IMF, opfordrer således til, at størstedelen af verden, herunder USA, nedbringer statsgælden på mellemlang sigt.³

Den øgede statsgæld kan have gjort renterne mere følsomme over for politiske udmeldinger. Efterhånden som landenes gæld øges, stiger usikkerheden om landenes kapacitet til gældsservicering og evne til at gennemføre finanspolitiske lempelser i tilfælde af en økonomisk tilbagegang. Den høje usikkerhed om vækstudsigterne kan derfor have været med til at drive ændringerne i statsrenterne.

Udsigten til lempelsen af den tyske gældsbremse i starten af marts har ført til forventninger om øget statsgæld i Tyskland, hvilket medførte den højeste 1-dags-stigning i de 10-årige tyske statsrenter siden genforeningen i 1990. Efter annonceringen af de amerikanske toldsatser faldt de tyske statsrenter dog tilsvarende igen og vidner om, at investorerne fortsat anser tyske statsobligationer som et sikkert aktiv.⁴

Annonceringen resulterede omvendt i en stigning i 10-årige amerikanske statsobligationer, på trods af amerikanske statsobligationers normale status som sikkert aktiv under perioder med stigende aktievolatilitet og faldende risikoappetit på tværs af aktivklasser. Federal Reserve peger på, at mindskede positioner fra gearede hedgefonde også har bidraget til øget frasalg, særligt i statsobligationer med længere løbetider.⁵ IMF peger desuden på, at market-makere har en mindre kapacitet end tidligere til at modvirke salgspres på amerikanske statsobligationer.^6, 7 Samlet set kan det have bidraget til et opadrettet pres på renterne. Senest steg renterne på 20-årige og 30-årige amerikanske statsobligationer, efter det republikanske skatte- og udgiftsforslag, som forventes at øge budgetunderskuddet i USA, opnåede flertal i Repræsentanternes Hus.

Den høje usikkerhed om udfaldet af handelskonflikten og væksten i økonomien betød også, at volatiliteten i obligationsmarkederne steg i løbet af april, men den er efterfølgende faldet tilbage, se figur 6. Volatiliteten var dog ikke på noget tidspunkt højere end under bankuroen i marts 2023 i både euroområdet og USA.⁸

Fald i dollarkursen indikerer mindsket risikoappetit på amerikanske aktiver

Siden starten af 2025 er den amerikanske dollar faldet i værdi i forhold til euroen, men også bredere over for andre valutaer, se figur 7. Faldet i dollarens værdi er sket sideløbende med markedets nedjusteringer af forventningerne til det pengepolitiske renteniveau. Det skal derfor ses i lyset af forventninger til et lavere niveau på de pengepolitiske renter, som gør det mindre attraktivt at investere i dollar.

Faldet i dollaren – særligt efter annonceringen af told – skete sideløbende med kursfald i amerikanske aktieindeks, statsobligationer og virksomhedsobligationer. Det er modsat tidligere perioder med finansiel uro, hvor efterspørgslen efter dollar oftest er stigende. Omvendt steg kursen på andre traditionelle ’sikre havne’ som fx guld og tyske statsobligationer.

Bevægelserne i dollaren har påkaldt sig meget opmærksomhed bredt, da dollaren spiller en vigtig rolle for handel, finansielle markeder og som global reservevaluta, se figur 8.

Høj global usikkerhed har betydet udsving i kurserne på flere aktiemarkeder

Høj usikkerhed om den økonomiske politik har også givet udsving i globale aktiemarkeder i løbet af 2025, og volatiliteten steg til det højeste niveau siden covid-19 og den russiske invasion af Ukraine i 2022 for henholdsvis USA og euroområdet, se figur 10. Særligt det amerikanske S&P 500-indeks faldt i løbet af februar og igen efter annonceringen af den amerikanske told. Kurserne er dog vendt siden slutningen af april og er tæt på niveauerne før toldannonceringen, se figur 9. Indeks for euroområdet faldt i mindre grad i løbet af februar, hvilket særligt skyldtes stigningerne i det tyske DAX 40-indeks efter udsigten til markante offentlige investeringer i Tyskland. Priserne på aktieindeks i euroområdet er ligesom de amerikanske indeks efterfølgende vendt.

De store ændringer i fremtidsudsigterne for den amerikanske økonomi medførte også, at kreditspænd på de mest risikofyldte virksomhedsobligationer steg i marts og april med omkring 200 basispoint. Stigningen kom dog fra et lavt niveau, og kreditspændene faldt igen med 100 basispoint i løbet af maj 2025.

På trods af de seneste måneders kursfald vurderer IMF, at værdisætningen af nogle aktiver fortsat er på et relativt højt niveau set i lyset af den store usikkerhed. Samtidig er der de seneste år globalt blevet opbygget væsentlig gearing, hvilket øger sårbarheden over for fremtidige stød til de finansielle markeder.⁹

Markedsuro afspejler sig også på markedet for kryptoaktiver

Markedet for kryptoaktiver, der generelt er kendetegnet ved stor volatilitet, har siden det amerikanske valg i november 2024 været præget af ekstra store udsving, se figur 11. Det skal ses i lyset af, at den amerikanske administration har igangsat et skifte mod mere lempelig regulering af kryptoaktiver i USA. Markedet for kryptoaktiver nåede i december 2024 en markedskapitalisering på mere end 3.700 mia. dollar, hvilket er det højeste niveau målt indtil nu. Markedet er dog fortsat meget begrænset i størrelse sammenlignet med værdien af de samlede aktiver i det globale finansielle system.¹⁰ Senest har den generelle usikkerhed om den økonomiske politik ført til skiftende risikoappetit blandt investorer i kryptoaktiver, hvilket har været afspejlet i betydelige prisudsving.

I Danmark vurderes udbredelsen af kryptoaktiver blandt husholdninger og finansielle selskaber fortsat at være begrænset. I 2023 estimerede Nationalbanken, at knap 4 pct. af de danske husholdninger ejede et eller flere kryptoaktiver.¹¹ Derudover er der begrænset interesse fra danske investorer i at holde børshandlede værdipapirer med eksponering mod markedet for kryptoaktiver. Markedsværdien af værdipapirer knyttet til kryptomarkedet ejet af danske investorer var ved udgangen af februar 2025 mindre end 3 mia. kr., se figur 12.¹² Derfor vurderer Nationalbanken, at kryptoaktiver for nuværende ikke udgør en risiko for den finansielle stabilitet i Danmark. Udsigten til en lempeligere politik for kryptoaktiver i USA øger dog risikoen for, at kryptomarkedet på sigt kan påvirke den danske finansielle sektor indirekte via det amerikanske finansielle system. Finansielle selskaber i USA forventes i stigende grad at foretage investeringer i og tilbyde tjenester med kryptoaktiver. Det vil øge forbundetheden mellem markedet for kryptoaktiver og den amerikanske finansielle sektor. I givet fald vil stød til kryptomarkedet i stigende grad kunne få betydning for finansielle aktører i Danmark gennem den amerikanske finansielle sektor.

Avancerede cyberangreb mod en finansiel virksomhed eller et betalingssystem har potentiale til at true den finansielle stabilitet. Det kan ske, hvis de samfundskritiske funktioner i den finansielle sektor rammes, fx i form af et omfattende og langvarigt nedbrud i betalingsinfrastrukturen, som påvirker borgeres og virksomheders mulighed for at foretage betalinger. Finansiel stabilitet kan også trues, hvis et cyberangreb svækker tilliden til den finansielle sektor. Virksomheder i den finansielle sektor har gennem årene arbejdet målrettet på at øge cyberrobustheden både på individuelt niveau og sektorniveau. Beredskabsplanlægning er et vigtigt fokusområde i sektorens arbejde med at øge cyberrobustheden.

Den geopolitiske situation påvirker trusselsbilledet

Cybertruslen er høj og ændrer løbende karakter i takt med bl.a. ændringer i den geopolitiske situation. Det afspejles i vurderinger af cybertruslen mod Danmark udarbejdet af Styrelsen for Samfundssikkerhed, SAMSIK,¹³ hvor cybertruslen fra både cyberaktivisme og destruktive cyberangreb er øget fra lav til henholdsvis høj og middel siden 2022, se figur 13.

Cybertruslen er et grundvilkår for de finansielle virksomheder og kræver fortsat arbejde for at styrke cyberrobustheden

Den halvårlige risikoundersøgelse fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, viser, at europæiske banker siden 2017 har vurderet cyberrisiko¹⁴ og datasikkerhed som den vigtigste kilde til operationel risiko.¹⁵ Den seneste undersøgelse viser, at der siden 2022 har været en stigning i andelen af europæiske banker, der har oplevet et cyberangreb, som har ført til en faktisk alvorlig operationel hændelse. I 1. halvår 2024 har ca. en fjerdedel af bankerne været udsat for et eller flere cyberangreb, der har haft operationelle konsekvenser, hvilket er på samme niveau som i 2. halvår 2023, se figur 14. Undersøgelsens resultater understreger, at cybertruslen er et grundvilkår og kræver et vedvarende fokus. Det er derfor vigtigt, at de finansielle virksomheder fortsætter deres målrettede arbejde med at øge cyberrobustheden.

Den enkelte finansielle virksomhed har selv ansvaret for egen cyberrobusthed. Men i den finansielle sektor er der en høj grad af forbundethed, som betyder, at en hændelse ét sted kan lede til konsekvenser andre steder i sektoren. Derfor er det vigtigt, at de finansielle virksomheder både arbejder på at øge deres egen cyberrobusthed og samarbejder på tværs af sektoren for at øge den generelle robusthed. Ud over det offentlig-private samarbejde Finansielt Sektorforum for Operationel Robusthed, FSOR,¹⁶ der drives af Nationalbanken, faciliterer myndighederne også en række tiltag, der styrker cyberrobustheden både hos den enkelte aktør og på sektorniveau. Et eksempel på et tiltag, der styrker robustheden hos den enkelte virksomhed, er trusselsbaserede test under TIBER-DK-programmet, mens et eksempel på et tiltag, der styrker robustheden på sektorniveau, er det igangværende samarbejde mellem Nationalbanken og Finanstilsynet om at gennemføre en stresstest af operationel robusthed.¹⁷

Beredskab er et centralt fokusområde i den finansielle sektor

Beredskaber, planlægning og koordination er centralt for operationel robusthed. FSOR etablerede i 2016 et kriseberedskab på sektorniveau, der skal sikre kommunikation og koordination på tværs af sektoren i tilfælde af en omfattende operationel hændelse som supplement til de individuelle aktørers beredskaber. Den geopolitiske situation har aktualiseret behovet for yderligere beredskabsplanlægning i samfundet. I den finansielle sektor arbejdes der på tiltag, der skal styrke de enkelte virksomheders evne til at videreføre forretningen, selv i ekstreme, men plausible scenarier som fx et omfattende destruktivt cyberangreb. Beredskabsplanlægning er også et fokusområde i Nationalbankens overvågning af de centrale betalingssystemer og -løsninger¹⁸ og i arbejdet med fællesinitiativer på tværs af den finansielle sektor for at sikre de mest samfundskritiske aktiviteter.

Et eksempel på et fællesinitiativ er Betalingsrådets arbejde med at etablere et samfundsdækkende beredskab for kortbetalinger i Danmark. Digitale betalingsløsninger – særligt betalingskort – er afgørende for borgernes mulighed for at købe basale fornødenheder som mad og medicin. 82 pct. af danskere over 18 år har allerede i dag mindst et betalingskort, som kan foretage offline-betalinger, hvis internettet eller betalingsinfrastrukturen er nede. Kortbetalingsberedskabet skal sikre, at alle voksne danskere med et betalingskort fra Dankort, Visa eller Mastercard kan betale offline i landsdækkende dagligvarekæder og på apoteker – både med fysiske kort og med wallets via mobilen, fx Apple Pay og Google Pay.¹⁹

Samarbejde på tværs af sektorer og landegrænser er vigtigt for at øge den operationelle robusthed

Den finansielle sektors operationelle robusthed afhænger også af andre kritiske sektorer, fx el- og telesektoren. Denne tværsektorielle forbundethed sås tydeligt, da Spanien og Portugal i april 2025 blev ramt af et omfattende strømsvigt, som påvirkede samfundskritiske funktioner. Ifølge spanske medier påvirkede strømsvigtet bl.a. borgeres mulighed for at foretage elektroniske betalinger og hæve kontanter i hæveautomater.²⁰ Hændelsen i april understreger, at det er vigtigt med et tæt samarbejde mellem finans-, el- og telesektoren.

Den finansielle sektor er også tæt forbundet på tværs af de nordisk-baltiske lande. Der har siden 2017 været etableret et samarbejde, NFCERT²¹, hvor virksomheder i den nordiske finansielle sektor bl.a. videndeler om hændelser og trusselsvurderinger. På myndighedsniveau er der også fokus på samarbejde om operationel robusthed på tværs af landegrænser. Nationalbanken og de øvrige nordisk-baltiske myndigheder på det finansielle område har i 2025 nedsat en arbejdsgruppe under Nordic Baltic Stability Group²² med fokus på at øge videndelingen om operationel robusthed og koordinering af kriseberedskaber ved hændelser på tværs af landegrænser.

Danmark er som en lille, åben økonomi sårbar over for den globale konjunkturudvikling, og de danske virksomheder vil uundgåeligt blive påvirket af en global økonomisk afmatning. De danske virksomheder har dog et fornuftigt udgangspunkt, og den direkte kreditrisiko på institutternes udlån til eksportfølsomme erhverv vurderes at være begrænset. Strukturelle forhold på erhvervsejendomsmarkedet udgør fortsat en risiko.

De danske virksomheder har et godt udgangspunkt på trods af usikre tider

Selvom den høje inflation og de afledte rentestigninger i 2022 og 2023 for mange virksomheder medførte både svagere efterspørgsel og højere omkostninger, så var de fleste i stand til at håndtere udfordringerne. Der ses således fortsat ingen nævneværdig stigning i andelen af misligholdte lån på tværs af brancher, ligesom også antallet af konkurser er relativt begrænset. Virksomhedernes indtjening er steget igennem 2024 og lå i 4. kvt. 2024 på omkring samme niveau som før inflationskrisen og rentestigningerne, se figur 15.

Fremgangen i virksomhedernes indtjening er både drevet af stigende omsætning og højere produktivitet, se figur 16. Den højere produktivitet kommer til udtryk ved en stigende driftsmargin, der udtrykker, hvor stor en andel af omsætningen virksomhederne formår at omdanne til indtjening. Det er særligt virksomhedernes materialeomkostninger og øvrige omkostninger, der er faldet i forhold til omsætningen. Modsat trækker personaleomkostningerne, der nu, i tråd med de seneste års lønudvikling, lægger beslag på en større andel af omsætningen end tidligere.

Institutterne har væsentlige eksponeringer over for eksportfølsomme brancher

Det er især virksomheder inden for landbrug, industri og transportområdet, som er direkte afhængige af eksportudviklingen, og som i første omgang vil blive påvirket af handelskonflikt og afledt økonomisk afmatning.²³ Af disse tre brancher er det især industri- og landbrugsvirksomhederne, der også har betydelige lån i de danske kreditinstitutter. I 1. kvt. 2025 stod industrivirksomheder for ca. 18 pct. af de store bankers erhvervsudlån, se figur 17. For de mellemstore banker og realkreditinstitutterne er det i højere grad landbrugsvirksomheder, der dominerer. For de mellemstore banker udgør landbrugsvirksomheder ca. 18 pct. af erhvervsudlånet, mens det for realkreditinstitutterne er knap 15 pct., se figur 17.

Eksponeringerne over for industri- og landbrugsvirksomheder vurderes at være så store, at de indebærer en væsentlig tabsrisiko for de danske kreditinstitutter i tilfælde af et stort stød til de danske eksportmarkeder. Det er først og fremmest industrieksponeringerne, der er sårbare over for en yderligere eskalering af de igangværende handelskonflikter. Det skal ses i lyset af, at en væsentlig del af den danske industrieksport går til USA enten direkte eller indirekte,²⁴ se figur 18. De danske landbrugsvirksomheder er i mindre grad afhængige af det amerikanske marked og eksporterer i højere grad til det europæiske nærmarked, se figur 18. Landbrugseksponeringerne er derfor ikke i samme grad direkte sårbare over for fx øgede toldsatser, men vil dog blive påvirket i det omfang, at handelskonflikter fører til en generel økonomisk afmatning globalt set.

Den direkte kreditrisiko relateret til eksportudviklingen vurderes at være begrænset, men der er risiko for afledte effekter ved global afmatning

En række forhold vil forventeligt medvirke til at begrænse konsekvenserne af højere amerikanske toldsatser på dansk økonomi. For det første er det europæiske nærmarked hovedaftager af den danske eksport, selvom USA også er et vigtigt eksportmarked for danske virksomheder, se figur 18. For det andet består en betydelig andel af den danske eksport til USA af varer, der produceres i USA, og som derfor ikke nødvendigvis påvirkes af de højere toldsatser. Begge forhold medvirker til at understøtte eksporten, selv i tilfælde af eskalerende handelskonflikt.

For de danske industrivirksomheder er der generelt en sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse og robusthed. Det betyder, at de virksomheder, der fylder mest i institutternes udlånsportefølje, som regel også er mest solide målt på fx kreditkvalitet og soliditetsgrad. Det medvirker ligeledes til at begrænse risikoen for større tab på institutternes industrieksponeringer. Samlet set vurderes de direkte kreditrisici relateret til eksportudviklingen derfor at være begrænsede, omend ikke ubetydelige.

En række risikoscenarier kan imidlertid give anledning til en anden vurdering. Således kan det hurtigt forværre situationen for de danske eksportvirksomheder og medføre tab i de danske kreditinstitutter, hvis de amerikanske toldsatser fører til et markant efterspørgselsstød og rammer Danmarks samhandelspartnere i EU. Et stort stød til den danske eksport og generel global afmatning vil ikke kun have en direkte effekt på de eksportramte virksomheder. Det vil også påvirke underleverandører, medarbejdere og i sidste ende den danske økonomi i sin helhed. Stigende usikkerhed vil i sig selv også medvirke til at begrænse investeringsaktiviteten, hvilket på sigt vil føre til faldende økonomisk aktivitet. I forbindelse med finanskrisen faldt industrieksporten også markant, men uden at det gav anledning til større tab på kreditinstitutternes industrieksponeringer. I stedet var det især tilbagegang i byggeri og anlægs- og ejendomsbranchen, der påførte institutterne tab. Det understreger, at det ikke nødvendigvis er de virksomheder, der rammes først, som også rammes hårdest. Det er derfor vigtigt også at vurdere effekten af fx højere toldsatser fra et makroperspektiv, og der henvises til stresstesten i kapitel 7 for yderligere herom.

Tegn på stigende handelsaktivitet for erhvervsejendomme, men øget usikkerhed kan dæmpe aktiviteten fremover

Rentestigningerne i 2022 og 2023 førte til en markant opbremsning i aktiviteten på erhvervsejendomsmarkedet. Siden medio 2024 er renterne faldet, og handelsaktiviteten i 2024 viser et niveau, der svarer til aktiviteten i 2023, se figur 19. I slutningen af 2024 blev flere større handler gennemført. Handelsomfanget i de fire første måneder af 2025 er dertil steget sammenlignet med den samme periode i 2023 og 2024, ligesom antallet af handler også var højere. Markedsdeltagere rapporterer også om stigende investeringslyst, især fra udenlandske investorer. Den øgede risiko for en økonomisk recession medfører dog øget usikkerhed, som kan begrænse handelsaktiviteten fremover.

Tomgangen er steget inden for flere segmenter af erhvervsejendomsmarkedet, se figur 20. Siden slutningen af 2022 er tomgangen for kontor- og industriejendomme steget med cirka 1,5 procentpoint, mens tomgangen for butikslokaler er øget med 0,6 procentpoint. Den øgede tomgang kan reducere ejendomsselskabernes indtjening på grund af færre lejeindtægter. Dog er tomgangen fortsat lav sammenlignet med niveauerne før pandemien.

Hvis handelskonflikten leder til en økonomisk afmatning, er der risiko for, at det vil føre til flere ledige lejemål, hvilket øger risikoen for tab på kreditinstitutternes udlån til de påvirkede erhvervsejendomme. På trods af den stigende tomgang er kreditinstitutternes nedskrivninger på udlån til ejendomsselskaber omtrent uændrede det seneste år. Samtidig medfører rentefaldet, at presset på ejendomsselskabernes renteudgifter lettes efter de kraftige rentestigninger i 2022 og 2023.

For boligudlejningsejendomme er tomgangen derimod faldet de seneste to år. Dette skal ses i lyset af udviklingen på ejerboligmarkedet, hvor rentestigningerne medførte, at omkostningerne ved at eje en bolig i de større byer oversteg omkostningerne ved at leje.²⁵ Dertil bidrager den højere befolkningstilvækst i forhold til nybyggeri, særligt i København, til at understøtte efterspørgslen efter lejeboliger i de større byer, se kapitel 4, Kredit til husholdninger.

Strukturelle forhold gør ejendomsselskaber følsomme over for renteændringer og konjunkturudsving

Kreditinstitutternes udlån til ejendomsselskaber er betydelige og udgør 40 pct. af kreditinstitutternes samlede udlån til erhverv. Udlånet dækker over betydelige forskelle på tværs af institutterne. Den samlede vækst i kreditinstitutternes udlån til ejendomsselskaber har været relativt moderat det seneste år på omkring 6 pct.

Ejendomsselskabernes forretningsmodel gør dem følsomme over for ændringer i renteniveauet og konjunkturudsving. Deres indtjening, målt som resultat efter skat i procent af aktiver, faldt i 2022 og 2023, se figur 21, som følge af de kraftige rentestigninger, der øgede renteudgifterne og pressede ejendomsværdierne ned. Nationalbanken har beregnet en indikator for værdier af erhvervsejendomme, der peger på, at værdien af primære kontor- og boligudlejningsejendomme i København er faldet med ca. 20 pct. siden toppen i begyndelsen af 2022.²⁶ Ændringer i ejendomsværdierne føres over resultatopgørelsen i ejendomsselskaber og påvirker derfor årets resultat. Resultaterne for 2023 var dermed lavere end de foregående 10 år. Ejendomsselskabernes soliditet faldt en smule fra 2022 til 2023, se figur 22. Langt størstedelen af ejendomsselskabernes aktiver er ejendomme, og ændringer i ejendomsværdier har derfor betydelige effekter på soliditeten. Fordelingen af soliditetsgrader på tværs af ejendomsselskaberne er på niveau med fordelingen i 2020, og fordelingen er også sammenlignelig med perioden op til finanskrisen. Dog er de svagest kapitaliserede selskaber i 2023 lidt bedre kapitaliserede sammenlignet med 2006 og 2007.

Siden 2022 har boligudlånet udgjort en mindre andel af husholdningernes disponible indkomster, hvilket kan forklares af bl.a. låneomlægninger og indkomststigninger. En stor andel af boligkøbernes indkomster bruges dog på at servicere boliggæld og især i de større byer, hvor boligpriserne er vokset særligt meget. Det giver alt andet lige mindre luft i budgettet til at håndtere uforudsete udgifter. Opstår der et økonomisk incitament til at konvertere til lavere finansieringsomkostninger som følge af et rentefald, vil flere boligejere isoleret set kunne styrke deres finansielle robusthed.

Boligejernes robusthed understøttes af en lavere gældsfaktor

Væksten i det samlede bank- og realkreditudlån til danske boligejere er fortsat moderat, og udlånet var 2,0 pct. højere i april 2025 sammenlignet med året forinden, se figur 23. Kreditvæksten har været understøttet af faldende udlånsrenter igennem 2024. Således var gennemsnitsrenten på nye boliglån i slutningen af året 1,2 procentpoint lavere end året før.²⁷ Samtidig har der særligt i 2. halvår 2024 været tiltagende handelsaktivitet på boligmarkedet.

På trods af et stigende boligudlån udgør udlånet en fortsat faldende andel af husholdningernes disponible indkomster, se figur 23. Det afspejler dels, at husholdningernes indkomster de seneste år er steget mere end gælden, dels at mange boligejere har reduceret deres boliggæld ved at omlægge fastforrentede realkreditlån.²⁸ I en international sammenhæng er danske husholdninger dog fortsat blandt de mest gældsatte i forhold til deres disponible indkomster.²⁹ De danske husholdningers høje gæld modsvares dog af en stor aktivside i form af fast ejendom, pensionsopsparinger og indlån.

Faldet i boligejernes gæld i forhold til indkomst ses på tværs af alle aldre, men er særligt stort for de yngste boligejere. Fortsætter realkreditrenterne med at falde, bliver det billigere at servicere ny boliggæld, hvilket alt andet lige vil trække i retning af lavere gældsserviceringsgrader. Omvendt kan et lavere renteniveau øge boligkøbernes incitament til at gældsætte sig hårdere i forhold til indkomsten. Det er derfor vigtigt, at kreditinstitutterne ikke bliver for optimistiske i deres kreditvurderinger i forbindelse med boligkøb.

Boligpriserne er på et højt niveau og stiger særligt meget i København

Boligprisvæksten har været høj i 2025 for både enfamilieshuse og ejerlejligheder, se figur 24. Boligprisstigningerne har været særligt høje på københavnske ejerlejligheder det seneste år, og således koster en københavnsk ejerlejlighed 17 pct. mere end samme måned sidste år. Den seneste boligprisudvikling er endnu ikke slået igennem på husholdningernes generelle gældsætning, se figur 23. Erfaringer viser dog, at høje boligprisstigninger kan lede til udlånsvækst med en vis forsinkelse.³⁰

Boligkøbere bruger fortsat en stor andel af deres indkomster på at servicere gæld, og niveauet er særligt højt i København

Niveauet for gældsservicering har stabiliseret sig efter et par år, hvor boligkøberne brugte en stigende del af deres indkomst efter skat på at servicere gæld, se figur 25. Dog brugte boligkøbere i København og på Frederiksberg i 3. kvt. 2024 næsten dobbelt så meget af deres indkomst på at servicere gæld som i 2020 – svarende til gældsserviceringsgraden for eksisterende boligejere i den øvre del af fordelingen, jf. den stiplede grå linje i figuren. Lige så markant har stigningen i gældsserviceringsgraden ikke været for boligkøbere i resten af landet. Udviklingen afspejler især de høje boligprisstigninger i København siden 2023, se figur 24, hvilket bl.a. kan henføres til faldende renter og fortsat befolkningstilvækst, som ikke fuldt ud dækkes af nyopførte boliger, se figur 27. De højere gældsserviceringsgrader betyder alt andet lige et lavere rådighedsbeløb og mindre luft i budgettet til uforudsete udgifter. Udsigterne for dansk økonomi er behæftet med betydelige risici, og hvis øgede toldsatser og mindre global handel fører til vækstafmatning og øget prispres, vil det alt andet lige lægge et pres på husholdningernes økonomi.³¹

Boligpriserne er vokset mest i hovedstadskommunerne, hvor boligbyggeriet ikke er fulgt med befolkningsvæksten

Siden 2013 er boligpriserne vokset hurtigere end boligejernes gennemsnitlige indkomster i de større byer, hvilket bl.a. skyldes lavrentemiljøet frem til 2022, se figur 26. Dog er de nuværende boligpriser i forhold til de disponible indkomster fortsat på et noget lavere niveau end i årene op til finanskrisen. I resten af landet har boligpriser og indkomster fulgtes nogenlunde ad siden finanskrisen.

Stigende boligpriser øger alt andet lige muligheden for tillægsbelåning. Benytter mange boligejere sig af den mulighed, som de gjorde i årene op til finanskrisen,³² vil både udlånsvæksten og boligejernes gældsætning øges. Dette er dog ikke set de sidste 11 år, se figur 23, hvor boligpriserne overvejende er steget. Tendensen med en højere vækst i boligpriser i forhold til indkomsterne forventes at aftage i 2025.³³

Boligprisudviklingen bestemmes af en række faktorer såsom rente- og reallønsudviklingen. Derudover spiller boligudbuddet en afgørende rolle for udviklingen i boligpriserne over tid.³⁴ Særligt i hovedstadskommunerne er boligbyggeriet ikke fulgt med i samme tempo som befolkningsvæksten siden 2009, se figur 27. Dog har udviklingen været mere balanceret de seneste to år. I resten af landet har boligbyggeriet og befolkningsvæksten fulgtes mere ad de seneste 15 år. Når befolkningsvæksten overstiger boligbyggeriet, øges det opadgående pres på boligpriserne og dermed også gældsætningen. Omvendt kan et overudbud af ejerboliger give et nedadgående pres på boligpriserne.

Boligejernes finansielle robusthed kunne styrkes, hvis flere reagerer på en eventuel økonomisk gevinst ved en nedkonvertering

Ved rentefald kan boligejere med fastforrentede realkreditlån konvertere til et fastforrentet lån med lavere rente og dermed reducere deres gældsserviceringsgrad. Individuelle forhold påvirker dog, hvornår en nedkonvertering er optimal for låntageren. Incitamentet til nedkonvertering afspejler bl.a., at den økonomiske gevinst ved at foretage en nedkonvertering i form af lavere rentebetalinger overstiger omkostningerne forbundet med låneomlægningen.³⁵

Da renterne faldt i 2019, medførte det en høj nedkonverteringsaktivitet. Beregninger peger på, at det kun var omkring halvdelen af boligejerne med nedkonverteringsincitament, som rent faktisk foretog en nedkonvertering. Ud over økonomiske incitamenter så viser data en sammenhæng mellem indkomst og tilbøjeligheden til at konvertere. Boligejere i den laveste femtedel af indkomstfordelingen havde således over 30 procentpoint lavere sandsynlighed for at nedkonvertere end boligejere i den højeste femtedel af indkomstfordelingen, se figur 28. Samtidig viser beregninger, at netop boligejerne med de laveste indkomster kunne have reduceret deres gældsserviceringsgrad mest ved en nedkonvertering. Det kunne isoleret set have bidraget til at styrke deres finansielle robusthed og reducere kreditinstitutternes risiko for tab, fx ved ledighed. Boligejerne i den laveste femtedel af indkomstfordelingen kunne således have reduceret deres gældsserviceringsgrad med 5,2 procentpoint, se figur 29. Det svarer i gennemsnit til, at disse boligejere kunne have reduceret deres årlige renteudgifter (før skat) med 12.600 kr., hvis de havde nedkonverteret.

De systemiske kreditinstitutters indtjening steg i 2024 til et resultat før skat på 66 mia. kr., hvilket svarer til en årlig egenkapitalforrentning på ca. 12 pct. efter skat. Resultatfremgangen er hovedsageligt drevet af en øget basisindtjening og er derudover understøttet af fortsat lave nedskrivninger på udlån og positive kursreguleringer, se figur 30.

Fremgangen i basisindtjeningen var primært drevet af en stigning i både nettorenteindtægter og nettogebyrindtægter. Det højere renteniveau siden midten af 2022 har løftet nettorenteindtægterne, særligt i 2023 og 2024. Institutternes nettorenteindtægter har dog været omtrent uændrede igennem 2024, se figur 31. Stigningen i nettogebyrindtægterne var primært drevet af højere investeringsaktivitet og højere indtægter fra formueforvaltning.

Nettorenteindtægterne forventes at have toppet

De pengepolitiske renter er løbende blevet sat ned siden midten af 2024, og markederne forventer, at renterne vil falde yderligere i 2025, se kapitel 2, Finansielle markeder. De lavere renter forventes at reducere institutternes nettorenteindtægter over de kommende år. Dog forventes nettorenteindtægterne at ligge på et højere niveau end under lavrentemiljøet. Nettorenteindtægterne bidrager til institutternes basisindtjening, der er første værn mod tab og understøtter sektorens robusthed. Dog er der risiko for højere nedskrivninger som følge af handelskonflikt, hvilket i kombination med lavere nettorenteindtægter vil resultere i en lavere indtjening.

En styrket indlånsmarginal har de seneste år været en væsentlig drivkraft bag bankernes højere nettorenteindtægter. Indlånsmarginalen er forskellen mellem pengemarkedsrenten og bankernes indlånsrenter. Siden midten af 2022 er indlånsmarginalen steget væsentligt, se figur 32 og figur 33. Da pengemarkedsrenterne steg kraftigt i 2022 og 2023, fulgte bankernes indlånsrenter kun delvist med op, se boks 1. Omvendt har bankerne ikke reduceret indlånsrenterne i samme omfang som faldet i pengemarkedsrenterne siden midten af 2024, hvormed indlånsmarginalen atter er indsnævret. Indlånsmarginalen er dog fortsat på et højere niveau end i årene før rentestigningerne i 2022, givet at det generelle renteniveau i dag er højere. Indlånsmarginalen for både husholdninger og ikke-finansielle selskaber var relativt stabile i perioden fra 2003 og frem til finanskrisen, hvor de gennemsnitlige marginaler over perioden lå på henholdsvis 0,9 og 0,4 procentpoint. I april 2025 var indlånsmarginalerne 1,2 procentpoint for både husholdninger og ikke-finansielle selskaber, og de ligger således også på et højere niveau end i årene op til finanskrisen.

Udlånsmarginalen har været faldende over en længere periode for både husholdninger og ikke-finansielle selskaber, se figur 32 og figur 33. Siden 2022 er faldet accelereret for husholdninger, og udlånsmarginalen er nu på et lavt niveau. Den lavere udlånsmarginal kan delvist forklares af en lav løbetidspræmie i Danmark, som afspejler en fladere rentekurve.³⁶ For husholdninger har faldet derudover været drevet af et lavere udlånstillæg, som bl.a. dækker over tabsrisiko på udlånet og konkurrencesituationen. I takt med at de korte renter er faldet i 2024 og 2025, er udlånsmarginalen dog steget en smule.

Samlet set er rentemarginalen for både husholdninger og ikke-finansielle selskaber på et højere niveau, end før renterne begyndte at stige i 2022, se figur 32 og figur 33. Det højere renteniveau har betydet, at indlånsmarginalen atter er positiv. Bankerne har i dag et betydeligt indlånsoverskud, og dermed bidrager indlånsmarginalen væsentligt til bankernes indtjening.

Kreditinstitutternes nedskrivninger er fortsat lave, men udsigterne for dansk økonomi er usikre

De systemiske kreditinstitutters nedskrivninger på udlån var fortsat lave i 2024. I Nationalbankens seneste prognose for dansk økonomi er der udsigt til et balanceret vækstforløb.³⁷ Udsigterne for dansk økonomi er dog behæftet med betydelig usikkerhed set i lyset af de aktuelle handelskonflikter og geopolitisk uro. Hvis den globale vækst bliver svagere og konjunkturudsigterne for dansk økonomi forværres, vil det kunne medføre højere nedskrivninger.

Institutterne kan supplere deres nedskrivningsbehov med ledelsesmæssige skøn, hvis forventede kredittab ikke bliver opfanget af nedskrivningsmodellerne, fx som følge af øgede makroøkonomiske risici. I modsætning til almindelige nedskrivninger er ledelsesmæssige skøn ikke fordelt på specifikke kunder, men dækker risikoen for tab på tværs af bankens udlån. Igennem de seneste år har der været et begrænset fald i de ledelsesmæssige skøn. Givet den nuværende usikkerhed på grund af de geopolitiske spændinger og indførelse af toldmure har flere institutter fastholdt eller øget deres ledelsesmæssige skøn i 1. kvt. 2025.

Realkreditinstitutternes indtjening har været understøttet af et højere afkast på obligationsbeholdningen

I de systemiske kreditinstitutter indgår både penge- og realkreditinstitutter. Realkreditinstitutternes indtjening er generelt lavere og mere stabil sammenlignet med bankernes indtjening. I 2024 var realkreditinstitutternes resultat før skat ca. 22 mia. kr., se figur 34. Indtjeningen har været understøttet af en stigning i kursreguleringer og fortsat lave nedskrivninger.

Realkreditinstitutternes indtjening har i de seneste år været holdt oppe af et højere afkast på deres obligationsbeholdninger, mens bidragsindtægterne har været stabile, se figur 35. I en historisk kontekst er indtjeningen – også målt i forhold til balancen – på et højt niveau, og på niveau med andre gode år.³⁸ Et lavere renteniveau i 2025 kan dog medføre et fald i realkreditinstitutternes renteindtægter på deres obligationsbeholdning.

Bidragsindtægterne afhænger af bidragssatsen og størrelsen af realkreditinstitutternes udlån. Bidragssatsen er en marginal, der grundlæggende skal dække tab, kapitalbelastning og administration. Realkreditinstitutterne satte løbende satserne op i perioden 2009 til 2016, bl.a. som følge af et behov for at øge kapitalgrundlaget, hvilket førte til stigende bidragsindtægter, se figur 36.³⁹

Fra slutningen af 2016 er de gennemsnitlige bidragssatser over for husholdninger faldet, i takt med at låntagerne har valgt mere sikre låntyper, og den gennemsnitlige belåningsgrad er reduceret, se figur 36. I samme periode har flere institutter reduceret bidragssatserne for husholdninger eller introduceret rabatter på bidragsbetalingen, som svarer til en nedsættelse af bidragssatserne.⁴⁰

For ikke-finansielle selskaber har de gennemsnitlige bidragssatser ligeledes været faldende over de senere år. Dog har der siden begyndelsen af 2025 været mindre stigninger, hvilke bl.a. kan henføres til indførelsen af den sektorspecifikke buffer for erhvervsejendomme.

Realkreditinstitutternes nedskrivninger har historisk haft en tæt sammenhæng med udviklingen i ledighed og boligpriser. Særligt har stigende ledighed kombineret med faldende boligpriser ført til højere nedskrivningsprocenter for realkreditinstitutterne.⁴¹ Den nuværende globale usikkerhed øger risikoen for højere nedskrivninger, dog fra et lavt niveau.

Bankerne skal løbende overvåge deres likviditets- og fundingposition for at sikre, at de kan modstå stress. Likviditetsrisici materialiserer sig sjældent, men når de gør, kan det have en stor effekt, og det kan ske pludseligt. Banker, der finansierer sig i andre valutaer end danske kroner, skal desuden være opmærksomme på de potentielle risici, det medfører, samt valutamismatch⁴². I perioder med usikkerhed kan der være behov for et øget fokus på valutarisici.

De systemiske banker har en god overdækning til det regulatoriske krav til likviditet, Liquidity Coverage Ratio, LCR, og til kravet til stabil funding, Net Stable Funding Ratio, NSFR, se figur 37 og figur 38. Det samme er tilfældet for de ikke-systemiske banker.

De systemiske banker har fortsat en robust likviditetsposition og er i stand til at håndtere et hårdt likviditetsstress. I Nationalbankens likviditetsstresstest har alle systemiske banker i Danmark en overlevelseshorisont på mindst 4 måneder. Det vil sige, at de har tilstrækkelige likvide aktiver til at modstå en periode på mindst 4 måneder med hårdt træk på bankens indlån samt manglende adgang til fundingmarkederne. De fleste systemiske banker har en overlevelseshorisont på mindst 6 måneder.⁴³

Likviditetsbehov kan opstå pludseligt hos bankernes kunder

I perioden 2021-22 blev flere af bankernes kunder ramt af konsekvenserne af forsyningsudfordringer, inflation og energikrise. Det resulterede i øget likviditetsbehov, bl.a. som følge af variationsmarginkald⁴⁴ i forbindelse med rente-, valuta- og energi-derivatforretninger. Likviditetstrækket fra bankernes erhvervskunder steg i perioden med omkring 75 mia. kr. på deres eksisterende og nye kreditfaciliteter. Episoden understreger, at bankernes kunder kan opleve store likviditetsbehov, som potentielt stiger meget hurtigt. Den høje usikkerhed omkring handelskonflikten øger risikoen for store bevægelser på de finansielle markeder og energi- og råvaremarkeder, hvilket kan føre til store likviditetsbehov hos bankernes kunder, som i tidligere perioder.

Bankerne kan bruge deres likviditetsoverdækning til at understøtte kundernes likviditetsbehov. Samlet set har de systemiske banker omkring 365 mia. kr. i overdækning til lovkravene, se figur 39.⁴⁵ For at sikre en overdækning til opfyldelse af lovkravene LCR og NSFR har bankerne fastsat interne grænser, som er højere end lovkravet på 100 pct. Hvor stor overdækningen til lovkravene er hos den enkelte bank, afhænger af dens risikostyring og -appetit.

I tillæg til de LCR-klassificerede likvide aktiver ejer de systemiske banker samlet set aktiver for omkring 165 mia. kr., som regulatorisk betragtes som ikke-likvide⁴⁶, se figur 39. Dette øger bankernes muligheder for at understøtte kundernes likviditetsbehov, da disse aktiver kan anvendes til at skaffe likviditet ved at sælge dem eller som sikkerhed i repoforretninger eller sikkerhedsstillelse i centralbanker.

Selvom bankerne har overskudslikviditet til rådighed, kan andre hensyn spille ind, i forhold til om de vil låne likviditet til deres kunder. Det kan fx være interne krav for, hvor meget forretning de må lave med en enkelt modpart eller sektor, samt kapacitetsbegrænsningerne på repoforretninger.

Gearing i danske realkreditobligationer har øget forbundetheden mellem realkredit- og repomarkedet

Knap 90 pct. af repoforretningerne indgås med danske realkreditobligationer som sikkerhed. Realkredit- og repomarkedet er dermed tæt forbundet. Bankernes udlån i repoforretninger⁴⁷ til investeringsfonde og forsikrings- og pensionsselskaber er øget, se figur 40. I takt med at låntagningen på repomarkedet øges, stiger forbundetheden mellem realkredit- og repomarkedet.

Et stød til kurserne på danske realkreditobligationer som følge af uro på de finansielle markeder kan dermed tvinge nogle investorer til at sælge realkreditobligationer. Det skyldes, at et prisfald kan betyde, at investorerne ikke har nok sikkerhedsstillelse til at refinansiere deres repolån.⁴⁸ Tilsvarende kan mindre likviditet i repomarkedet tvinge nogle investorer til at sælge realkreditobligationer for at tilbagebetale repolånene, som ikke kan refinansieres, eller kun kan refinansieres til en meget høj rente. Begge dele kan medføre et salgspres på realkreditmarkedet. Det kan give anledning til potentielt lavere priser og dermed højere renter på realkreditobligationer for at genskabe balance mellem udbud og efterspørgsel.

En stor andel af lån på repomarkedet bliver løbende refinansieret, hvilket indikerer, at repomarkedet i høj grad bruges af investorer i det danske realkreditmarked til at geare deres investeringer.⁴⁹ Gearede investeringer i sikre værdipapirer er særligt attraktive i perioder med lav volatilitet, da strategien beror på, at en investor løbende kan finansiere sin repoforretning billigere end det forventede afkast på realkreditobligationen. Den øgede uro på obligationsmarkederne, særligt siden april, har dog kun påvirket gearingen begrænset. Det kan delvist skyldes, at de gearede positioner opbygges over længere perioder, og at renterne på danske realkreditobligationer har været relativt stabile, se figur 41. Risikoen for et salgspres på danske realkreditobligationer er dog øget som følge af den øgede gearing.

De danske kreditinstitutter skal fortsat udstede markedsfinansiering i 2. halvår 2025 for at sikre passende overdækning til NEP-krav

Markedsfinansiering kan bruges til at opfylde NSFR og NEP-krav. Aktuelt bruges det hovedsageligt til opfyldelse af NEP-krav. De danske kreditinstitutter har udstedt gældsinstrumenter for knap 40 mia. kr. i ikke-foranstillet og foranstillet seniorgæld fra januar til medio maj 2025. I samme periode har der dog været forfald af 37 mia. kr. I resten af året forfalder yderligere 34 mia. kr., se figur 42. Kreditinstitutterne skal dermed udstede for omkring 31 mia. kr. yderligere i 2025, hvis de vil imødekomme årets samlede forfald.

Den finansielle regulering, der blev indført efter finanskrisen, har bidraget til at styrke institutternes robusthed. Senest er EU’s kapitalkravspakke ved at blive implementeret i medlemslandene og stiller bl.a. nye krav til opgørelsen af institutternes risikovægtede eksponeringer. Det samlede regelsæt i den finansielle regulering er dog kompleks, og det er derfor relevant at se på, om noget af den finansielle regulering kan forenkles uden at gå på kompromis med den finansielle stabilitet. Nationalbankens halvårlige stresstest af den finansielle sektor viser, at institutterne vil klare et hårdt recessionsscenarie.

Implementeringen af sidste del af Basel III er startet

Sidste del af Basel III-standarderne om ændrede kapitalkravsregler for bankerne er ved at blive implementeret i EU i form af den såkaldte kapitalkravspakke⁵⁰.

I forhold til opgørelse af risikovægtede eksponeringer består de nye regler af to dele. Den første del er justerede regler i opgørelsen af kreditrisici, markedsrisici, kreditværdijusteringsrisici (CVA) og operationelle risici. Der er tale om en række ændringer, der sigter mod at justere opgørelsen af kapitalkrav, så de bedre afspejler den underliggende risiko. Blandt andet er der visse typer af eksponeringer, hvor muligheden for at anvende interne metoder bliver begrænset eller bortfalder, fordi det er vurderet, at opgørelsen er forbundet med for stor usikkerhed. For opgørelsen af markedsrisici er der tale om mere omfattende ændringer, også kaldet FTRB.⁵¹ Den anden del er indførelsen af et yderligere minimumskapitalkrav for institutter, der anvender interne metoder til opgørelse af risikovægte. Det sker med et gulvkrav, hvis formål er at sikre, at de samlede risikovægtede eksponeringer for disse institutter ikke kommer under et vist niveau. Niveauet er sat til 72,5 pct. af de risikovægtede eksponeringer opgjort efter standardmetoden.

Første del af kapitalkravspakken var planlagt til at træde i kraft primo 2025, hvilket var samtidig med implementeringen af Basel III-standarderne i UK og et halvt år før USA. I 2024 blev det klart, at implementeringen af de nye regler i USA ville blive forsinket, og kort tid efter udsatte UK deres implementering. På den baggrund besluttede EU at udskyde ikrafttrædelsen af de nye regler for opgørelse af markedsrisici til primo 2026 men lade de øvrige dele af kapitalkravspakken træde i kraft primo 2025 som planlagt. Udskydelsen skete ud fra et ønske om ensartede konkurrencevilkår for de europæiske banker, der særligt på markedsområdet konkurrerer med amerikanske og britiske banker.

Europa-Kommissionen offentliggjorde i marts 2025 en høring om EU-implementeringen af Basel III-standarderne for markedsrisiko. Baggrunden for høringen er fortsat usikkerhed om implementeringen af Basel III i USA og UK. Kommissionen har endnu ikke offentliggjort en beslutning på baggrund af høringen.

I høringsforslaget skitserer Kommissionen tre muligheder for implementeringen af Basell III-standarderne for opgørelse af markedsrisiko:

1. Lade reglerne træde i kraft 1. januar 2026,
2. Udskyde ikrafttrædelsen af de nye regler med endnu ét år, dvs. til 1. januar 2027
3. Lave målrettede og midlertidige justeringer af markedsrisikoreglerne, som vil være gældende i op til 3 år. Høringsdokumentet indeholder 10 konkrete forslag til justeringer af reglerne. De foreslåede justeringer er dels baseret på afvigelser fra Basel III-standarderne, som andre jurisdiktioner har tilkendegivet, at de planlægger at gennemføre, dels bankernes og myndighedernes erfaringer med implementering af de nye markedsrisikoregler.

Anden del af kapitalkravspakken, gulvkravet, trådte også i kraft primo 2025, men er omfattet af en overgangsordning, der gradvist indfaser gulvkravet fra 50 pct. af de risikovægtede eksponeringer opgjort efter standardmetoden i 2025 til 72,5 pct. i 2030. I opgørelsen af grundlaget for gulvkravet er der derudover en indfasning af risikovægte for beboelsesejendomme og eksponeringer mod ikke-ratede virksomheder frem til og med 2032.

I institutternes rapporter for 1. kvt. 2025 er der begrænsede oplysninger om effekten af de nye kapitalregler. Det indikerer, at de nye regler for kreditrisiko og operationel risiko ikke har haft stor effekt på størrelsen af institutternes risikovægtede eksponeringer.

Forenkling af finansiel regulering må ikke ske på bekostning af den finansielle stabilitet

I den seneste tid er der kommet et større fokus i Europa på at forbedre EU's konkurrenceevne.⁵² Europa-Kommissionen har bl.a. foreslået at reducere, forenkle, ensrette og udskyde EU’s regler på bæredygtighedsområdet i en erkendelse af, at de vedtagne rapporteringsregler risikerede at hindre formålet om at øge transparens og understøtte grønne investeringer.⁵³ Kommissionen har også tilkendegivet, at den i 2026 vil komme med en rapport om banksystemet i det indre marked, inklusive en evaluering af konkurrenceevnen.

Det har været afgørende at skærpe reguleringen af den finansielle sektor i lyset af erfaringerne fra finanskrisen. Reguleringen understøtter den finansielle stabilitet, men samtidig er det samlede regelsæt blevet stort og komplekst, hvor mange forskellige regler er i samspil med hinanden. Det er derfor relevant at gennemgå den finansielle regulering med henblik på at forenkle eller fjerne regler, der er unødigt komplekse eller unødigt administrativt tunge. Det er dog en kompleks opgave, som forudsætter indsigt i effekter af og samspil mellem reglerne.

I arbejdet med at forenkle de finansielle regler er det vigtigt at sikre, at den finansielle sektor fortsat er robust, også i stress. Det har stor betydning for samfundet og er en forudsætning for en sund og konkurrencedygtig økonomi. Det er her afgørende at fastholde kernen i den finansielle regulering. Det vil sige, at institutterne skal have tilstrækkelig kapital i forhold til deres risici, så de også i stress er i stand til at yde lån til kreditværdige projekter. Samtidig skal institutterne altid have tilstrækkelig likviditet, hvilket forudsætter en sund likviditetsstyring og en robust likviditets- og fundingstruktur. Hvis et institut alligevel skulle komme i store problemer, er det nødvendigt, at instituttet kan afvikles eller restruktureres på en måde, så det ikke går ud over den finansielle stabilitet. Disse krav er centrale for den finansielle stabilitet og en robust økonomi.

Hvis ovenstående forudsætninger om kapital, likviditet og krisehåndtering er opfyldt, kan det give plads til på andre områder at forenkle eller eventuelt reducere krav. Et naturligt sted at begynde vil være at se på de regler, der endnu ikke trådt i kraft, og vurdere, om nogle af dem kan undværes eller gøres enklere. Det kan i givet fald spare virksomhederne for den relativt høje omstillingsbyrde forbundet med at kunne efterleve nye regler. Samtidig er det vigtigt, at regelforenklingen understøtter ens konkurrencevilkår for finansielle virksomheder på tværs af EU.

Alle institutter opfylder kapitalkravene i et hårdt stress-scenarie

Nationalbanken tester hvert halve år de systemiske kreditinstitutter og de større ikke-systemiske banker⁵⁴ for at vurdere, om institutterne holder tilstrækkelig kapital til at overholde myndighedernes kapitalkrav i tre scenarier – en hård recession, recession og et grundforløb. De tre makroøkonomiske scenarier er beskrevet i boks 2 herunder.

Det hårde recessionsscenarie afspejler en situation med en markant global tilbagegang. Her viser stresstesten, at alle institutter opfylder de samlede risikobaserede kapitalkrav. Udviklingen i overdækningen for de systemiske institutter (SIFI-institutter) er vist i figur 43.

Med forventningen om gennemførelsen af Nykredits opkøb af Spar Nord har Nationalbanken foretaget en konsekvensberegning af sammenlægning af de to institutter. Eftersom Nykredits kapitaloverdækning falder som en følge af købet, og de risikovægtede aktiver i første omgang forventes at stige, vil et nyt institut alt andet lige have en lavere kapitalisering. Dette bekræftes også af instituttets egne beregninger.⁵⁵ Eftersom sammenlægningen endnu ikke er gennemført, og der ikke foreligger en konsolideret balance, er stresstesten beregnet for hvert enkelt institut.

I det hårde scenarie antages det, at den kontracykliske kapitalbuffer frigives. Efter frigivelsen af den kontracykliske kapitalbuffer, som p.t. er på 2,5 pct., holder sektoren samlet set en pæn overdækning til de risikobaserede kapitalkrav. SIFI-institutterne har i det sidste år af det hårde recessionsscenarie en samlet overdækning på 3,9 pct, mens ikke-SIFI-institutterne holder en overdækning på 10,9 pct. i det hårde recessionsscenaries sidste år.

For både SIFI-institutterne og ikke-SIFI-institutterne er der en væsentlig spredning i overdækningen i stresstestens sidste år. For SIFI-institutterne er der 9 procentpoint imellem overdækningen for det institut med den højeste overdækning og instituttet med den laveste overdækning. For ikke-SIFI-institutterne er forskellen 12 procentpoint.

Valget af stress-scenarier og de variable, der indgår i dem, afspejler de makroøkonomiske udsigter. Som det fremgår af boks 2, er der en betydelig forskel mellem grundforløbet, som er baseret på Nationalbankens seneste prognose fra marts 2024, og stress-scenarierne. Forskellen afspejler den markante usikkerhed, som dansk og international økonomi aktuelt står over for i de kommende år.⁵⁶

Parallelt med de risikobaserede kapitalkrav skal alle kreditinstitutter opfylde gearingskravet, der opstiller et minimumskrav til kernekapitalen på 3 pct. af de ikke-risikovægtede eksponeringer.⁵⁷ Alle institutter opfylder gearingskravet i begge recessionsscenarier.

I det hårde scenarie er det risikobaserede kapitalkrav det bindende krav for alle institutter. Gearingskravet er derimod ikke bindende i nogen af scenarierne.

Nedskrivningerne skal stige væsentligt, før institutterne bryder det kombinerede bufferkrav. En følsomhedsanalyse viser, at nedskrivningsprocenten over en treårig periode skal øges med yderligere ca. 3 procentpoint for banker og 0,75 procentpoint for realkreditinstitutter, før bufferkravet brydes. Det er omtrent på niveau med de højeste nedskrivninger, kreditinstitutterne historisk har oplevet over en treårig periode. Det er derfor afgørende, at institutterne fortsat sikrer en robust kapitalplanlægning, som tager højde for usikkerheder relateret til den fremtidige makroøkonomiske udvikling og institutspecifikke forhold.

Kreditinstitutterne klarer stresstestens hårde recessionsscenarie med en overdækning på niveau med stresstesten fra 2. halvår 2024.⁵⁸ Det er på trods af, at scenariet er en smule hårdere end ved seneste stresstestkørsel, se boks 2.⁵⁹ Det forbedrede resultat skyldes bl.a., at kreditinstitutternes indtjening falder mindre, selvom nettorenteindtægterne forsat reduceres i scenariet. De estimerede nedskrivninger i grundforløbet er desuden lavere, mens nedskrivningerne i det hårde recessionsscenarie er omtrent som ved stresstesten fra 2. halvår 2024.

Enkelte institutter kan blive udfordret i at overholde NEP-kravet

Ud over gearingskravet og det risikobaserede kapitalkrav skal institutterne opfylde et krav til nedskrivningsegnede passiver, det risikobaserede NEP-krav. NEP-kravet har til formål at sikre, at institutterne kan restruktureres eller afvikles på en måde, der minimerer behovet for statslige midler og samtidig forebygger betydelige negative konsekvenser for den finansielle stabilitet.

I det hårde recessionsscenarie kan NEP-kravet udgøre en udfordring, hvis der opstår en længere periode med begrænset mulighed for at udstede nye gældsinstrumenter.⁶⁰ I det hårde recessionsscenarie vil de systemiske kreditinstitutter samlet set ikke have behov⁶¹ for at fremskaffe nye NEP-midler før i 2. kvt. 2026, hvor der er et behov på 12 mia. kr. SIFI-institutterne har et estimeret samlet udstedelsesbehov i hele stressperioden på ca. 100 mia. kr.

Robusthedstjek af institutternes kapitalisering under en markant tilbagegang i den globale handel

Det er svært at forudsige, hvordan en materialisering af risiciene knyttet til de geopolitiske spændinger eller en eskalerende handelskonflikt vil påvirke den finansielle sektor. Som et supplerende robusthedstjek af kapitaliseringen i bankerne og realkreditinstitutterne ses derfor også på en ekstraordinær situation, som fx kan afspejle en markant tilbagegang i den globale handel i forhold til det hårde recessionsscenarie. Her falder BNP med yderligere knap 1 procentpoint i forhold til det hårde recessionsscenarie, og ledigheden stiger samtidig med yderligere knap 1 procentpoint. Beregningen viser, at de danske banker og realkreditinstitutter fortsat opfylder kapitalkravene i en sådan situation.

Stresstest af institutternes kapitalmålsætning viser, at enkelte systemiske institutter kan blive udfordret

En stresstest baseret på de systemiske institutters kapitalmålsætninger viser, at enkelte institutter ikke er i stand til at opretholde en overdækning i forhold til de samlede kapitalkrav i det hårde recessionsscenarie, hvis deres kapitalisering i udgangspunktet var på niveau med deres målsætning.⁶²

Kapitalmålsætningerne spiller en nøglerolle i at sikre, at institutterne er tilstrækkeligt kapitaliserede. Som udgangspunkt bør kapitalmålsætninger være tilstrækkeligt høje til, at institutterne kan modstå institutspecifikke stød og generelle makroøkonomiske stød uden at bryde med de kombinerede bufferkrav.⁶³ Finanstilsynet har i efteråret 2024 præciseret, at institutterne under hårdt stress kan anvende deres overdækning til kapitalmålsætningerne til at absorbere tab, hvis den kontracykliske kapitalbuffer er frigivet.⁶⁴

Nationalbankens stresstest af institutternes kapitalmålsætninger viser, at enkelte institutter vil have et mindre kapitalbehov i forhold til bufferkravene ved udgangen af 2027. Det indikerer, at enkelte institutter bør overveje at øge deres kapitalmålsætning.

Klimaforandringer påvirker samfundet allerede i dag og vil få yderligere konsekvenser i fremtiden. Det er derfor nødvendigt, at banker og realkreditinstitutter undersøger og vurderer de risici fra både klimaforandringer og den grønne omstilling, som er væsentlige for deres forretningsmodel. Langvarige perioder med høje elpriser er et eksempel på en omstillingsrisiko, som kan påvirke bankernes kunder. Blandt risici fra klimaforandringerne kan voldsommere stormflodshændelser bl.a. få betydning for pantværdien af boliger i risikoområder og boligejernes betalingsevne.

En grøn omstilling er nødvendig for at opretholde en robust dansk økonomi med både stabile priser og finansiel stabilitet. På globalt plan går den grønne omstilling for langsomt til at nå Parisaftalens mål. Ifølge Parisaftalen skal stigningen i den globale gennemsnitstemperatur frem mod 2100 holdes under 1,5-2 grader sammenlignet med den førindustrielle periode. Med nuværende og planlagt klimapolitik skønnes temperaturstigningen at blive 2,8 grader i 2100 ifølge seneste opgørelse fra FN.⁶⁵

Tiltagende usikkerhed om internationalt samarbejde og fremtidig samhandel udfordrer også virksomhedernes mulighed for at lægge langsigtede planer om fx at reducere deres udledninger. Også i Danmark er nogle grønne projekter forsinkede eller sat på pause. Flere danske og europæiske virksomheder inden for vedvarende energi og udvikling af grønne teknologier har tilmed været ramt af finansielle udfordringer. I nogle tilfælde er virksomhederne gået konkurs med tab som følge for bl.a. danske pensionsselskaber og banker.⁶⁶

Ubalancer på energimarkederne kan have store økonomiske og finansielle konsekvenser

Klimaforandringer og omstillingen til vedvarende energi kan betyde en tid med høje og svingende energipriser. Dertil kan geopolitiske spændinger føre til perioder med ubalancer på energimarkederne, som tidligere har haft stor indvirkning på den økonomiske og finansielle udvikling.⁶⁷ Tørke og svage vindforhold i 2021 reducerede fx den europæiske elproduktion fra vandkraft og vindmøller og medførte en periode med høje elpriser. Ved Ruslands invasion af Ukraine i begyndelsen af 2022 steg gas- og elpriserne yderligere til et meget højt niveau.

Prisstigningerne påvirkede særligt en række erhvervskunder i banker og realkreditinstitutter, se boks 3. Banker og realkreditinstitutter bør derfor inddrage risikoen for perioder med høje energipriser i deres kreditvurdering af kunder med stort energiforbrug.

Aktuelt er forsikringsdækningen høj ved stormflod i Danmark, men det er nødvendigt at forberede sig på, at klimaforandringerne forværres

I takt med at temperaturen stiger og isen ved polerne og gletsjere smelter, vil vandstanden i havene stige. I Danmark vil en højere vandstand føre til hyppigere stormfloder, som medfører skader på bl.a. bygninger og infrastruktur.

Aktuelt forventer DMI, at hændelser med stormfloder, som i dag i gennemsnit forventes at ramme ca. én gang hvert 20. år, vil ske ca. hvert andet år ved udgangen af dette århundrede, se figur 44 (scenarie med mellemhøje udledninger).⁶⁸ DMI forventer også, at skybrud og indenlandske oversvømmelser vil forekomme oftere.

I Danmark har husholdninger og virksomheder god forsikringsdækning ved naturkatastrofer i en europæisk kontekst.⁶⁹ Naturskaderådet administrerer lovgivningen om forsikring mod stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer, tørke og stormfald. Disse ordninger finansieres af gebyrer på brandforsikring, som er obligatorisk for alle ejendomme, der udgør pant bag långivning fra banker og realkreditinstitutter. Derudover kan husholdninger og virksomheder tegne privat forsikring mod yderligere naturskader som følge af fx skybrud.

Stormfloder og kystnære oversvømmelser udgør forsikringsmæssigt en stor risiko i Danmark, men den danske stormflodsordning administreret af Naturskaderådet understøtter en høj dækning ved alvorlige hændelser, se figur 45.

Stormflodsordningen dækker skader i forbindelse med 20-års-hændelser eller værre. I takt med at 20-års-hændelser bliver mere alvorlige, vil den nuværende ordning dog dække en stadig mindre del af de stormfloder, som rammer danske kyster. Der er en aktuel debat om indretningen af ordningen i lyset af stigende vandstand.⁷⁰ De Økonomiske Råd har foreslået en revision af stormflodsordningen med en langvarig indfasning af mere risikobaserede præmier. Deres formål er at understøtte klimasikring af den fremtidige bygningsmasse og infrastruktur.

Banker og realkreditinstitutter skal tage højde for stigende hyppighed af stormflod, når de yder langfristet finansiering af ejendomme

Banker og realkreditinstitutter finansierer fast ejendom med op til 30-årige lån, og det er derfor vigtigt, at deres kreditvurdering og risikostyring tager højde for stigende risici for naturkatastrofer og konsekvenserne for værdien af pantsatte aktiver.

Hyppigere oversvømmelser som følge af stormfloder kan inden for de næste årtier reducere værdien af nogle ejendomme, som i dag udgør en sikkerhed mod tab for banker og realkreditinstitutter.⁷¹ Det kan ske som følge af hyppige skader fra stormfloder, der ikke længere er dækket af stormflodsordningen. Værdisætningen af ejendomme kan også påvirkes af udfordringer ved udbedring af skader på ejendomme, som i dag ikke er i risiko ved 20-års-hændelser eller værre, men som kan komme det inden for de næste årtier – også selvom skadeomkostningerne dækkes af stormflodsordningen.

Datagrundlag i analysen

I analysen anvendes betegnelsen kreditinstitutter, når emnet omfatter både penge- og realkreditinstitutdelen af forretningen. Betegnelsen bank benyttes, når der specifikt tales om pengeinstituttet. Institutterne fremgår af tabel A1.

Analysen af danske kreditinstitutters indtjening, likviditet og kapitalgrundlag omfatter 9 systemiske kreditinstitutter, som er udpeget af Finanstilsynet i 2024. Analysen inkluderer også de ikke-systemiske banker. Denne gruppe udgøres af institutterne i gruppe 2 i Finanstilsynets størrelsesgruppering for 2024 med undtagelse af Danmarks Skibskredit, som er udeladt på grund af sin forretningsmodel. Gruppeinddelingen er gældende bagud i tid.

I analyse og vurdering af udlånsaktivitet fokuseres på grupperingen af store og mellemstore banker fra Nationalbankens udlånsundersøgelse. Store banker udgøres af Finanstilsynets gruppe 1 og Nordea Danmark, mens mellemstore banker udgøres af Finanstilsynets gruppe 2 og Santander Consumer Bank.

Analysen består af en dansk og engelsk version. I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version.

Redaktionen er afsluttet 26. maj 2025