Alle publikationer fra Nationalbanken

Publiceret Download Titel
11-12-2019

Working paper: What is real and what is not in the global FDI network?

Makroøkonomiske statistikker for direkte investeringer er påvirket af finansielle centre med enorme ind- og udadgående beholdninger. Dette papir anvender nye datakilder med henblik på at estimere det globale netværk for direkte investeringer, hvor reelle investeringer adskilles fra fantominvesteringer og nedbrydes i henhold til det ultimative modpartsland. Vi finder, at fantominvesteringer i tomme selskaber uden forbindelse til den lokale økonomi udgør knap 40 pct. af de globale direkte investeringer.

02-12-2019

Klimaforandringer kan smitte af på den finansielle stabilitet

Denne analyse er et første skridt i Nationalbankens arbejde med at forstå, hvordan klimaforandringer kan påvirke den økonomiske og finansielle stabilitet. Klimaforandringer kan medføre risici for den finansielle sektor og den finansielle stabilitet. Finansielle institutioner bør inddrage disse risici i deres risikostyring, og finansiel regulering bør afspejle de faktiske risici. En robust finansiel sektor kan bidrage til den grønne omstilling ved at sikre fortsat formidling af kapital.

27-11-2019

Finansiel stabilitet - Lavere kapitaloverdækning i bankerne

De største kreditinstitutter har fortsat høje resultater, holdt oppe af lave nedskrivninger og indtægter fra konverteringer af realkreditlån. Flere institutter har iværksat initiativer for at sikre indtjeningen fremover. Kapitaloverdækningen er reduceret for de største kreditinstitutter, og enkelte har lav overdækning. Institutterne bør genoverveje niveauet for deres kapitalmålsætninger for at sikre en passende afstand mellem kapital og kapitalkrav.

27-11-2019

Banker er dårligere rustet til stress

Nationalbanken foretager hvert halve år en stresstest af den danske banksektor. Stresstesten viser, at enkelte systemiske banker overskrider deres risikobaserede kapitalkrav i et hårdt recessionsscenarie. Analysen viser også, at de systemiske banker vil få et stort behov for at udstede nye nedskrivningsegnede passiver, hvis de skal opfylde deres NEP-krav under stress.

22-11-2019

Working paper: Occupation-industry mismatch in the cross-section and the aggregate

Jeg definerer erhvervsgrupper, der dækker flere brancher, som “bredere” erhvervsgrupper. Jeg undersøger breddens konsekvenser for mismatch mellem ledige arbejdstagere og ledige stillinger på tværs af erhvervsgrupper og brancher. Jeg finder empirisk bevis for, at arbejdstagere i bredere erhvervsgrupper er bedre forsikret mod branchespecifikke stød. Jeg konstruerer en generel ligevægtsmodel, der benytter bredden i erhvervsgrupper som mikrogrundlag for mismatch. Modellen matcher de empiriske resultater, men forudsiger, at et mismatch ikke kan bidrage i betydelig grad til de samlede udsving i ledighedsprocenten.

19-11-2019

Pensionsselskaberne har stort likviditetsbehov ved rentestigninger

Pensionsselskabernes behov for likviditet vil stige, når sektoren senest i 2023 skal leve op til krav om central clearing af renteswaps og andre derivater. Pensionsselskaberne bør forberede sig, så de altid er i stand til at håndtere kravene til kontant sikkerhedsstillelse. Ved store rentestigninger vil selskaberne have behov for store kontantbeløb, som skal stilles som sikkerhed den efterfølgende dag.

13-11-2019

Færøsk økonomi - Arbejdsmarkedet presset af meget lav ledighed

Færøsk økonomi har været inde i et opsving siden 2014. Ledigheden er nu trykket i bund, hvilket risikerer at føre til en overophedning af økonomien. Landsstyret kan øge stabiliteten i økonomien ved at føre en modcyklisk finanspolitik. Aldringen af befolkningen gør, at skatteindtægterne på længere sigt ikke kan følge med de offentlige udgifter. Det kan håndteres allerede nu igennem reformer.

13-11-2019

Føroyskur búskapur – Sera lágt arbeiðsloysi trýstir arbeiðsmarknaðin

Føroyski búskapurin hevur verið í uppgongutíðum síðan 2014. Arbeiðsloysið er í botni, og vandi er tí fyri, at búskapurin verður ovurupphitaður. Landsstýrið kann økja um støðufestið í búskapinum, við at seta ein mótsykliskan fíggjarpolitikk í verk. Íbúgvarnir gerast eldri og eldri og tað ger, at skattainntøkurnar, sum frá líður, ikki megna at fylgja við almennu útreiðslunum. Við nýskipanum ber til at byrgja upp fyri í góðari tíð.

11-11-2019

Working paper: Liquidity Constraints in the U.S. Housing Market

Vi viser, at boligformuen i USA er meget illikvid, trods det at boligejerne har en række instrumenter til rådighed med hensyn til at udnytte deres friværdi. Den konklusion når vi til ved at undersøge konsekvenserne af likviditetsbegrænsninger i en kvantitativ livscyklusmodel, hvor vi udtrykkeligt tager højde for centrale institutionelle forhold på det amerikanske bolig- og realkreditmarked. Vi finder, at der er betydelige friktioner på realkreditmarkedet, som hindrer boligejerne i at udnytte deres friværdi, og at de fleste boligejere holder forbruget på et lavt niveau af forsigtighedshensyn.

08-11-2019

Working Paper: Risk and risk weights

I dette papir undersøges forholdet mellem risikoen på bankernes aktiver og deres gennemsnitlige risikovægt. Risikovægte forklarer omkring halvdelen af variationen i kredittab i den Europæiske Banktilsynsmyndigheds stresstest fra 2018. Der er også en klar sammenhæng mellem risikovægte og estimater af bankers aktivvolatilitet. Risikovægte er dog ikke lige så gode til at forklare fremtidige kredittab, som aktivvolatiliteter er. Det gælder især for banker, der gør brug af interne modeller.

04-11-2019

Priserne stiger mindre, end mange tror

Prisen på mad, tøj, restaurantbesøg, vask, husleje og andre dele af en husholdnings forbrug stiger meget mindre, end mange danskere tror. Danskerne overvurderer dermed inflationen, men overvurderingen er betydelig mindre end gennemsnittet for andre EU-lande. Det fremgår af et Working Paper, som chefrådgiver Kim Abildgren og seniorøkonom Andreas Kuchler fra Nationalbanken står bag.

04-11-2019

Working Paper: Revisiting the inflation perception conundrum

Danske husholdninger vurderer konsekvent inflationen til at være højere end det faktiske inflationsniveau målt ved officielle forbrugerprisindeks. Nogle typer af personer overvurderer inflationen mere end andre, men der er generelt tale om et meget udbredt fænomen. Fødevarepriserne har en større vægt i den opfattede inflation end i det officielle forbrugerprisindeks, og der er tydelige sæsonudsving i overvurderingen af inflationsniveauet. Tendensen til at overvurdere inflationen genfindes i husholdningernes inflationsforventninger. Omvendt ses en langt højere grad af præcision for husholdningernes forventninger til ændringer i inflationen.

31-10-2019

Grønlandsk økonomi - Stærk fremgang, men reformer er nødvendige

Væksten har været høj i nogle år, og det ser ud til at fortsætte. Det skyldes især fiskeriet. Ledigheden er meget lav, og store lufthavnsinvesteringer i de kommende år vil øge presset på arbejdsmarkedet. Trods overskud på de offentlige finanser og en beskeden offentlig gæld er der behov for at udvikle et bredere erhvervsgrundlag og styrke de offentlige finanser mærkbart i de kommende år.

31-10-2019

Siuariarneq annertooq, aaqqissuusseqqinnerilli pisariaqarput

Aningaasarsiornikkut siuariartorneq ukiualunni qaffasissumik inissisimavoq tamannalu taamatut ingerlaannassarpasippoq. Aalisarneq tamatumunnga peqqutaaqataalluinnarpoq. Suliffissaaleqineq appasissorujussuarmiippoq ukiunilu tulliuttuni mittarfissualiornerit sulisartoqarnermi pisariaqartitsineq annertusissavaat. Pisortat aningaasaqarneranni sinneqartoortoqaraluaq aammalu pisortat akiitsutigut annikitsumik inissisimagaluit inuussutissarsiornikkut siammasinnerusumik tunaartaqarnissap ineriartortinneqarnissaa pisortallu aningaasaqarnerata annertuumik nukittorsaavigineqarnissaa ukiuni tulliuttuni pisariaqarpoq.

17-10-2019

Working Paper: Ahead of the Cycle

Papiret beskriver, hvordan makroprudentiel politik bør implementeres, hvis økonomiske indikatorer er cykliske, makroprudentiel politik virker med forsinkelse, og der er tilpasningsomkostninger forbundet med at ændre politik. Papiret viser, at niveauet for politikinstrumenter som den kontracykliske kapitalbuffer ikke alene bør afhænge af den nuværende cykliske situation, men også af hvor cyklen er på vej hen.

17-10-2019

Kapitalbuffer skal være på forkant af udviklingen i det finansielle system

Hvis man vil ramme et mål, der bevæger sig, så skal man sigte efter, hvor målet bevæger sig hen, og ikke hvor det er lige nu. Det er et princip, der gælder, om man så spiller høvdingebold i skolen eller skal skyde fjendens missiler ned i en krig. Det gælder også for myndighederne, når de skal beslutte, hvor polstrede banker skal være for at kunne stå igennem svære tider. Så skal myndighederne se på, hvor den finansielle udvikling er på vej hen, snarere end hvor den er nu.

11-10-2019

Vurdering af Betalingsservice

Nationalbanken har gennemført en vurdering af Betalingsservice, som er ejet og drevet af Nets, efter de standarder for direkte debiteringssystemer, som Den Europæiske Centralbank (ECB) har opstillet. Det er Nationalbankens overordnede vurdering, at Nets har sikret, at Betalingsservice i vid udstrækning efterlever ECB's krav. Samtidig har Nationalbanken anbefalinger og bemærkninger til, hvordan Nets' styring og drift af Betalingsservice kan styrkes. Nationalbanken anbefaler bl.a., at compliance-området hos Nets styrkes, og at Nets formaliserer sine krav til de kritiske leverandørers risikostyring. Det bemærkes også, at det vil øge gennemsigtigheden i gebyrstrukturen, hvis virksomhederne tydeligt viser deres egne gebyrer til forbrugerne. Det kan Nets bidrage til at sikre. Nationalbanken overvåger betalings- og afviklingssystemer i Danmark med henblik på at fremme en sikker og effektiv afvikling af betalinger og værdipapirhandler mv. Betalingsservice er blandt de løsninger, der overvåges.

07-10-2019

Working Paper: Modeling Persistent Interest Rates with Volatility-Induced Stationarity

Vi fremsætter en ny model for rentestrukturen som kan håndtere den ekstreme grad af persistens der karakteriserer rentedata. Dette opnås ved at introducere såkaldt volatilitetsinduceret stationaritet. Vi anvender modellen på rentedata fra USA og viser, at volatilitetsinduceret stationaritet forbedrer estimering af risikopræmier og prædiktion af renter sammenholdt med eksisterende modeller.

04-10-2019

Markedet kan gennemskue mediernes vinkling

Investorerne på aktiemarkederne reagerer kun på objektive kendsgerninger og ikke på spin i medieartikler, viser et nyt Working Paper fra Nationalbanken.

04-10-2019

Working Paper: Seeing Through the Spin: The Effect of News Sentiment on Firms' Stock Market Performance

Vi viser, at investorer på aktiemarkedet kun reagerer på objektive fakta i nyhedsartikler og ikke artiklernes spin. Vi bruger værktøjer fra natural language processing til at udregne tonen blandt 288 tusinde artikler skrevet af Reuters mellem 2000 og 2018 og viser, at den kan forudsige aktiemarkedet på kort sigt for individuelle virksomheder. Ved at udnytte en kombination af unsupervised machine learning og økonometriske teknikker viser vi dog, at denne effekt udelukkende skyldes artiklernes informationsindhold og ikke deres framing. Markedet er derfor i stand til at se igennem mediernes spin og kan filtrere informationsindholdet fra irrelevant tone.

26-09-2019

ECBs Økonomisk Bulletin, september 2019

Dansk oversættelse af ECBs Økonomisk Bulletin, september 2019

18-09-2019

Udsigter for dansk økonomi - Lidt lavere vækst i de kommende år

Dansk økonomi har været i højkonjunktur de seneste år. Svagere udvikling i udlandet vil med tiden smitte af på dansk økonomi, og der er udsigt til lidt lavere vækstrater i de kommende år. På arbejdsmarkedet er der begyndende tegn på en opbremsning. Højkonjunkturen har fundet sted, uden at der er opbygget betydelige ubalancer, og dansk økonomi er derfor godt rustet til en afmatning i væksten. Lidt lavere vækstrater under en højkonjunktur er ikke et signal om, at finanspolitikken skal lempes.

18-09-2019

Monetære og finansielle tendenser - Rentefald og konverteringsbølge

Nationalbanken nedsatte i september renten på indskudsbeviser 10 basispoint til -0,75 pct. Rentenedsættelsen har baggrund i, at Den Europæiske Centralbank, ECB, nedsatte sin toneangivende pengepolitiske rente med 0,10 procentpoint. Kronekursen er fortsat stabil og ligger lidt på den svage side af centralkursen. De finansielle forhold er overordnet set lempelige og understøtter det igangværende økonomiske opsving. Faldende renter har medført en ny konverteringsbølge, hvor mange husholdninger har nedkonverteret deres boliglån. Kreditvæksten er fortsat moderat og er aftaget en smule i 2019.

18-09-2019

Handelskonflikt forbedrer ikke USA’s betalingsbalance

USA har underskud på betalingsbalancen og præsident Donald Trump har som eksplicit mål at reducere det. Nye handelsaftaler og indførelse af straftold fjerner dog ikke underskuddet, da saldoen på betalingsbalancens løbende poster grundlæggende bestemmes af balancen mellem landets samlede opsparing og investeringer. Det voksende offentlige budgetunderskud trækker derimod i retning af større underskud, men stor international dollarefterspørgsel bidrager til at holde finansieringsomkostningerne nede.

16-09-2019

Låneomlægninger understøtter det private forbrug

Faldende realkreditrenter har gjort det attraktivt at omlægge realkreditlån og dermed opnå en løbende rentebesparelse på boligfinansieringen. Mange boligejere optager mere realkreditgæld i sammenhæng med låneomlægningen. De ekstra penge bruges på øget forbrug og til boligfor-bedringer. Nogle boligejere bruger dog også pengene på at afdrage på anden gæld eller til at opbygge en likvid opsparing.

05-09-2019

Økonomisk-politiske virkemidler til bekæmpelse af klimaforandringer

Klimaforandringer er en af vor tids største udfordringer, og de kræver en gennemgribende økonomisk omstilling på en lang række områder, viser en gennemgang af det stærkt stigende antal videnskabelige artikler og bøger om emnet, der præsenteres i et working paper.

05-09-2019

Working Paper: Macroeconomic and financial policies for climate change mitigation: A review of the literature

Klimaforandringer er en af dette århundredes største udfordringer. Bekæmpelsen heraf kræver en gennemgribende omstilling til en økonomi med lavere CO2-udledninger. Dette working paper giver en oversigt over den kraftigt voksende litteratur om makroøkonomiske og finanspolitiske virkemidlers rolle i denne omstilling.

15-08-2019

Risikoen for global recession er steget

Sandsynligheden for recession i USA og euroområdet er steget til et højt niveau de seneste par år. Et globalt tilbageslag vil ramme en lille, åben økonomi som den danske. Risikoen for en recession i Danmark er steget i takt med den udenlandske, men dansk økonomi er godt rustet til at modstå et eventuelt udenlandsk tilbageslag.

13-08-2019

Stor investeringslyst i virksomhederne

Virksomhedernes investeringslyst har det seneste årti været på linje med erfaringerne fra tidligere kriser og opsving. Investeringerne er øget i takt med, at ledig produktionskapacitet er blevet brugt op. Under og i årene efter krisen blev investeringerne især trukket ned af høj økonomisk usikkerhed og lav udenlandsk efterspørgsel efter danske produkter. Siden midten af 1990'erne har servicebranchernes øgede tyngde i dansk økonomi trukket investeringerne strukturelt ned.

01-07-2019

Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2019

Sigtepunktet for salg af indenlandske statsobligationer i 2019 opjusteres til 75 mia. kr. som følge af, at staten har øget opkøb af statsgaranterede realkreditobligationer. Der ventes et gennemsnitligt salg af statsobligationer på omkring 3 mia. kr. til kursværdi pr. auktion. Låneviften fastholdes, og fokus vil være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer.

27-06-2019

Den naturlige realrente i Danmark er faldet

Den naturlige realrente er faldet siden 1990'erne. En væsentlig forklaring er den demografiske udvikling i Danmark og udlandet, og den forventes at vare ved i de kommende år. For at stimulere økonomien og øge inflationen, har centralbanker i flere lande taget ukonventionel pengepolitik i brug bl.a. som følge af lavere naturlige renter. Afsmitning fra lignende tiltag kan påvirke dansk økonomi i fremtiden.

20-06-2019

ECBs Økonomisk Bulletin, juni 2019

Dansk oversættelse af ECBs Økonomisk Bulletin, juni 2019

18-06-2019

Working Paper: Real Effects of Relaxing Financial Constraints for Homeowners: Evidence from Danish Firms

Vi undersøger, hvordan indførelsen af afdragsfrie realkreditlån i 2003 påvirkede jobskabelsen og sammensætningen af arbejdsstyrkens kvalifikationer over en konjunkturcykel. Reformen medførte en betydelig stigning i husholdningernes udgifter, og virksomhederne reagerede på dette efterspørgselsstød ved at skabe arbejdspladser. De nyoprettede stillinger klassificeres imidlertid som ufaglærte job og blev besat af yngre arbejdstagere med en lavere uddannelse, dvs. dem, som er i risiko for at blive afskediget tidligere og udviser en højere grad af arbejdsløshed ex-post.

17-06-2019

Få deltagere fylder meget på interbankmarkedet

I analysen undersøges det komplekse netværk, der dannes af de mange tusinde transaktioner, som finansielle institutter sender på kryds og tværs af hinanden på det danske interbankmarked. Analysen viser, at der findes en kerne af få institutter, som er centrale for spredningen af likviditeten, og at et lille antal institutter alene forbinder perifere institutter til resten af netværket. Forbundetheden i netværket understreger vigtigheden af, at de centrale deltagere er robuste.

03-06-2019

Overvågning af den finansielle infrastruktur 2018

Rapporten præsenterer konklusionerne fra Nationalbankens overvågning af den danske betalingsinfrastruktur i 2018.

27-05-2019

Bankernes indtjening kan falde ved lavere vækst

Der er fortsat fremgang i økonomien i både Danmark og mange steder ude i verden, men der er udsigt til, at fremgangen bliver svagere i de kommende år. Hvis den økonomiske vækst dæmpes betydeligt, vil det fremadrettet føre til større nedskrivninger og dermed lavere indtjening i bankerne, påpeger Nationalbanken i sin halvårlige analyse af den finansielle stabilitet i Danmark.

27-05-2019

Banker skal forholde sig til nye krav i stresstest

Nationalbanken foretager hvert halve år en stresstest af den danske banksektor. Stresstesten viser, at de systemiske banker overholder både de risikobaserede kapitalkrav og gearingskravet i et hårdt recessionsscenarie. Analysen ser også på bankernes opfyldelse af NEP-krav under stress og viser, at de systemiske banker er afhængige af løbende at kunne udstede NEP-instrumenter for at opfylde deres NEP-krav.

27-05-2019

Udsigt til lavere indtjening og højere kapitalkrav for banker

De systemiske kreditinstitutter har fortsat høje resultater, der siden 2010 har været understøttet af lave nedskrivninger. Hvis den økonomiske vækst dæmpes betydeligt, vil det fremadrettet føre til større nedskrivninger og dermed lavere indtjening. Det er sandsynligt, at kravene til institutternes kapitalstruktur vil blive skærpet mærkbart i de kommende år. Det kan presse de systemiske kreditinstitutters overdækning, hvis de ikke opbygger yderli-gere kapital inden da.

24-05-2019

Working Paper: The effects of macroprudential policies on house price cycles in an agent-based model of the Danish housing market

I dette papir anvendes en agentbaseret model til at undersøge, hvordan strammere grænser for lån i forhold til boligværdi og i forhold til indkomst påvirker boligpriscykler. Anvendelsen af denne type model muliggør en analyse af virkningerne af sådanne tiltag på forskellige typer husholdninger. I papiret finder jeg, at tiltagene reducerer boligpriscykler på en ikke-lineær måde, der i høj grad afhænger af, i hvilket omfang husholdningerne er berørt, og understreger vigtigheden af, at makroprudentielle beslutningstagere indregner husholdningernes fordeling.

23-05-2019

Working Paper: Multiple credit constraints and time-varying macroeconomic dynamics

Jeg bygger en DSGE model, hvori husholdningerne er underlagt en belåningsgradsbegrænsning og en gældsydelsesbegrænsning. Ved en estimation af modellen identificerer jeg, hvornår hver begrænsning bandt i løbet af perioden 1975-2017 i USA. Jeg finder også, at gældsydelseskravene blev lempet i løbet af kreditboomet i midt-2000’erne. Set i lyset af dette kunne boomet have været undgået ved hjælp af strammere gældsydelseskrav, men ikke ved strammere belåningsgradskrav. I slutningen af arbejdspapiret dokumenterer jeg med paneldata på tværs af amter lånebegrænsningernes relevans i at frembringe ikkelineære dynamikker.

09-05-2019

Likviditetsstresstest viser, at Kronos er robust

Kronos er Nationalbankens betalingssystem for store tidskritiske betalinger og er hjertet i den danske finansielle infrastruktur. Analysen vurderer systemets robusthed, målt som ændringen i deltagernes likviditetsbehov og deres evne til at afvikle betalinger rettidigt, når systemet udsættes for stress i tre forskellige scenarier: (1) En stor deltager kan ikke afsende betalinger en hel dag, (2) pengemarkedet er utilgængeligt, og (3) deltagernes adgang til intradag-kredit reduceres. Analysen viser, at systemet er robust i alle tre scenarier.

02-05-2019

Stigende aktiekurser bidrager til øgede investeringer

Analysen belyser, hvordan udsving i aktiekurserne påvirker virksomhedernes investeringer i fast realkapital via en såkaldt Tobins q-kanal. Hovedresultatet er, at en stigning i kurserne på de danske børsnoterede virksomheder på 10 pct. fører til en stigning i de pågældende virksomheders investeringer på 1,8 pct.

05-04-2019

Overvågningspolitik 2019

Det er vigtigt for samfundet, at betalinger og værdipapirhandler kan gennemføres sikkert og effektivt. Nationalbanken bidrager som andre centralbanker til dette ved at overvåge de centrale danske betalings- og afviklingssystemer samt de vigtigste betalingsløsninger. Nationalbankens overvågning er beskrevet i Nationalbankens overvågningspolitik.

01-04-2019

ECBs årsberetning 2018

Dansk oversættelse af ECBs årsberetning 2018.

21-03-2019

ECBs økonomiske oversigt, marts 2019

Dansk oversættelse af ECB's økonomiske oversigt, marts 2019 (ECB Economic Bulletin)

20-03-2019

Dansk økonomi godt rustet mod eksterne risici

Dansk økonomi er inde i et opsving på sjette år, og indtil videre har det været afbalanceret. Der er også udsigt til, at højkonjunkturen kan fortsætte i de kommende år, men det bliver i et lidt langsommere tempo. Det er kun naturligt efter flere meget gode år.

20-03-2019

Udsigter for dansk økonomi - Dansk økonomi bevæger sig længere ind i højkonjunkturen

Dansk økonomi er inde i et balanceret opsving på sjette år. Fremgangen i økonomien skønnes at fortsætte i et roligere tempo. Økonomien står godt rustet til at modstå de aktuelle risici, herunder en vis vækstafdæmpning i udlandet. Det er vigtigt, at der holdes fast i de gennemførte strukturreformer og målsætningen om strukturel balance på de offentlige finanser i 2021. Den forventede vækstafdæmpning kalder ikke på ekspansive finanspolitiske tiltag.

20-03-2019

Boligskatteaftalens effekt på boligpriserne

Boligskatteaftalen fra 2017 bidrager til højere priser for enfamiliehuse og lavere for ejerlejligheder frem mod 2022.

20-03-2019

Monetære og finansielle tendenser - Lave renter understøtter opsvinget

Kronekursen er meget tæt på centralkursen. Nationalbanken købte kroner i december 2018 og januar 2019 efter en gradvis svækkelse af kronen i løbet af 2018. Pengepolitikken og de øvrige finansielle forhold er lempelige og understøtter det igangværende økonomiske opsving. Renterne i økonomien har været faldende igennem en årrække, men kreditvæksten er fortsat moderat, og overordnet set har både husholdninger og virksomheder konsolideret sig gennem opsvinget.

20-03-2019

Årsrapport 2018

Nationalbankens regnskab for 2018 viser et underskud på 24 mio. kr. mod et underskud på 254 mio. kr. i 2017. Nationalbankens indtjening er presset strukturelt af negative renter. Når resultatet for 2018 ikke er mere negativt skyldes det bl.a. den midlertidige valutakursgevinst på 1,4 mia. kr. som følge af, at euro blev styrket over for kroner.

07-03-2019

Betalingsrådet: Der er betydelige stordriftsfordele ved betalinger

Denne analyse præsenterer de marginale samfundsmæssige omkostninger ved indenlandske betalinger mellem husholdninger og virksomheder, såkaldte C2B-betalinger. Analysen dækker kontanter samt betalingskort.

27-02-2019

Working Paper: A new model for money demand in Denmark: Money demand in a negative interest rate environment

I en kointegreret VAR-model viser jeg, at den traditionelle pengeefterspørgselsrelation ikke længere kan forklare udviklingen i pengemængden i Danmark. I stedet argumenterer jeg for, at introduktionen af boligformue og et forsigtighedsmotiv forbedrer forklaringsgraden og stabiliteten af pengeefterspørgselsrelationen. Endeligt viser jeg, at det negative rentemiljø ikke har påvirket den underliggende bestemmelse af pengeefterspørgslen.

25-02-2019

Betalingsrådet: Betalinger mellem virksomheder kostede samfundet 4,2 mia. kr.

Analysen præsenterer de samfundsmæssige omkostninger ved indenlandske betalinger mellem forretninger og virksomheder i Danmark. De hyppigst anvendte betalingsformer til virksomhedsbetalinger, som er omfattet af analysen, er kontooverførsler, betalinger via indbetalingskort, kortbetalinger samt gentagne opkrævninger.

25-02-2019

Betalingsrådet: Mobilen har medvirket til billigere betalinger mellem privatpersoner

Analysen præsenterer for første gang de samfundsmæssige omkostninger ved indenlandske betalinger mellem privatpersoner, såkaldte P2P-betalinger. Analysen omfatter de tre mest udbredte betalingsformer til betalinger mellem privatpersoner: mobilbetalinger, kontantbetalinger samt kontooverførsel i net- eller mobilbanken.

25-02-2019

Mobilen har medvirket til at gøre betalinger billigere

Mobilbetalinger er den billigste betalingsform, når der ses på de samfundsmæssige omkostninger ved betalinger mellem privatpersoner. Det skyldes bl.a., at det er blevet meget udbredt at bruge mobiltelefon til betalinger, når regnskabet mellem to personer skal gøres op.

21-02-2019

Risici i kreditgivningen til erhverv er stigende

I analysen vurderes opbygning af risici i kreditgivningen til erhverv ved hjælp af en indikator baseret på virksomhedsregnskaber. Indikatoren viser, at risici i kreditgivningen er steget de seneste opsving. Samlet set var risici i 2017 lavere end op til finanskrisen. På tværs af brancher ses en ensartet udvikling. I modsætning til før finanskrisen er der ikke enkelte brancher, der særligt skiller sig ud.

20-02-2019

Boligejere øger låntagning og forbrug, når huspriserne stiger

Mange danske boligejere omsætter stigende boligpriser til forbrug ved at øge realkreditgælden i boligen. Det sker ved at omlægge eksisterende lån eller ved at optage tillægslån, der omsætter friværdien til likvide midler. Stigende priser på ejerboliger giver dermed mulighed for at forbruge mere eller fx afdrage på anden gæld.

20-02-2019

Working Paper: Housing Collateral and Home-Equity Extraction

Vi undersøger effekten af boligprisudviklingen på belåning af friværdi og boligejernes forbrug ud fra data, der dækker populationen af danske boligejere mellem 2009 og 2016. Vores resultater viser, at boligpriserne øger belåningen af friværdien – og mere for husejere tæt på deres lånegrænser. Endvidere er effekten af boligprisudviklingen på forbruget alene drevet af beslutningen om at belåne boligen yderligere. Vores resultater indikerer, at realkreditsystemet spiller en vigtig rolle for transmissionen af stigninger i boligformuen til realøkonomien.

31-01-2019

Statens låntagning og gæld 2018

Statsgældspolitikken i Danmark har været præget af fire år med meget lave finansieringsomkostninger og faldende gæld. I 2018 faldt statsgælden til 19 pct. af BNP. Staten opnår en betydelig rentebesparelse ved at yde genudlån og opkøbe obligationer til finansiering af almene boliger. Det er samtidig med til at understøtte statspapirmarkedet. Markedslikviditeten understøttes desuden af statens aktivitet i det sekundære marked og en velfungerende primary dealer-model.

30-01-2019

Working Paper: Macro-financial linkages in a SVAR model with application to Denmark

Vi analyserer makrofinansielle links i dansk økonomi ved at estimere en strukturel VAR-model. Vi konstruerer et nyt indeks for finansielle forhold for dansk økonomi. Vi finder, at finansielle forhold stimulerede BNP før finanskrisen og gjorde den efterfølgende recession dybere. I de seneste år har finansielle forhold bidraget til opsvinget i Danmark.

24-01-2019

Working Paper: Housing wealth effects and mortgage borrowing

Vi undersøger sammenhængen mellem boligpriser, belåning af friværdi og privatforbrug i Danmark. Ud fra spørgeskemaoplysninger udvikler vi et mål for uventede boligprisændringer, som kan kobles til danske registerdata. Dermed kan vi vise, at boligejere, der oplever uventede boligprisstigninger, belåner friværdien og øger forbruget. Vi finder, at effekten drives af boligejere, som med fordel kan omlægge deres eksisterende realkreditlån. Det indikerer, at formueeffekten er tæt forbundet med udviklingen på realkreditmarkedet.

21-01-2019

Kan teksten i et regnskab forudse konkurser blandt virksomheder?

Det er normalt regnskabstallene, der granskes, når virksomhedernes sundhedstilstand skal vurderes. Men teksten i deres regnskabsrapporter kan også indeholde vigtig information, som kan være med til at forudse konkurser.

21-01-2019

Tekstbaseret machine learning forbedrer konkursmodellering

Machine learning-metoder gør modelleringen af data mere fleksibel og gør det muligt at benytte ustrukturerede data, som konventionelle statistiske metoder ikke tillader i samme grad. Benyttes sådanne metoder til at inddrage revisorpåtegninger og ledelsesberetninger fra virksomheders regnskaber til at beregne deres konkurssandsynlighed, øges nøjagtigheden af beregningen væsentligt. Særligt revisorpåtegninger bidrager med brugbar information.

16-01-2019

Kronekursen har kun beskeden indflydelse på betalingsbalancen

Analysen ser nærmere på, i hvilket omfang kronekursen påvirker betalingsbalancen. Kronekursen viser sig kun at have beskeden indflydelse på betalingsbalancen, og påvirkningen komme med en vis forsinkelse. Selv om globalisering har øget samhandlen med resten af verden og har medført, at produktionskæder er blevet splittet på tværs af lande, har gennemslaget fra kronekursen til betalingsbalancen været stabilt over tid. På langt sigt drives betalingsbalancen af andre faktorer end kronekursen.

10-01-2019

EU’s indre marked for arbejdskraft dæmper konjunkturpres

Udvidelserne af EU førte til store bevægelser af arbejdskraft fra Øst- til Vesteuropa. Det har øget arbejdsstyrken væsentligt i flere af de lande med aktuel mangel på arbejdskraft. Analysen peger på, at indstrømningen af EU-arbejdskraft øger arbejdsstyrken i et EU-land med 0,1 pct. årligt, når ledighedsgabet falder med 1 procentpoint. Det har en vis konjunkturdæmpende effekt. Der er store indkomstforskelle imellem Øst- og Vesteuropa. Derfor kan vesteuropæiske virksomheder fortsat tiltrække EU-arbejdskraft under en højkonjunktur.

27-12-2018

ECBs økonomiske oversigt, december 2018

Dansk oversættelse af ECB's økonomiske oversigt, december 2018 (ECB Economic Bulletin)

19-12-2018

Working Paper: Firm-level Entry and Exit over the Danish Business Cycle

Vi anvender registerdata til at se på virksomhedsdynamik i Danmark. I lighed med resultater for USA har yngre virksomheder større tilbøjelighed til at gå konkurs og vokse hurtigere over tid, men danske virksomheder er desuden længere tid om at modnes. Vi observerer ikke tegn på et fald i opstartsraten for nye virksomheder eller varige mén for virksomheder grundlagt under recessioner. Fluktuationer i opstartsraten har dog vedvarende effekter på det langsigtede niveau for værditilvækst.

18-12-2018

Test skal øge cyberrobustheden i Danmark

Nationalbanken og den finansielle sektor er gået sammen om at etablere TIBER-DK, der er et testforløb, hvor landets vigtigste banker og de essentielle dele af den finansielle infrastruktur testes. Målet er at øge cyberrobustheden og fremme den finansielle stabilitet.

Læs ePub fra din tablet eller smartphone

 

Brug ePub formatet til at læse vores publikationer, når du bruger tablet eller smartphone.