Husholdningernes formue og gæld

Temartikel om husholdningers formue og gæld


De danske husholdninger har en stor gæld i forhold til deres indkomst, men de har også store aktiver. Studier foretaget af Nationalbanken viser, at den store gæld ikke udgør en væsentlig risiko for stabiliteten i realkreditsektoren. Det høje gældsniveau kan imidlertid føre til tab for bankerne og svække den makroøkonomiske stabilitet. Publiceret 21. februar 2014 med opdatering april 2017.

​Som i de fleste af vores nabolande og andre avancerede økonomier er værdien af danske husholdningers aktiver, dvs. deres boliger, aktier, pensionsdepoter, bankindskud mv. steget mere end deres gæld over de seneste 15-20 år. Forskellen mellem værdien af husholdningernes aktiver og deres gæld kaldes nettoformue. Sammenlignet med andre lande ligger danskernes nettoformue målt i forhold til den disponible indkomst på et gennemsnitligt niveau. De danske husholdninger adskiller sig dog fra andre lande ved, at de har en meget stor balance, dvs. de har både en stor formue og en stor gæld. Særligt husholdningernes store gæld har tiltrukket en betydelig opmærksomhed nationalt såvel som internationalt.

Hvorfor har de danske husholdninger en stor gæld i forhold til andre lande?

Den væsentligste årsag til, at husholdningerne optager gæld, er, at de køber en bolig eller varige forbrugsgoder, fx en bil. Husholdningernes gæld kan derfor ikke ses isoleret fra husholdningernes formue.

Veludviklet finansielt system

Husholdningernes muligheder for at belåne deres formuer varierer dog meget på tværs af lande. Sammenlignet med andre lande er det i Danmark relativt nemt og billigt at tage lån med sikkerhed i formuen. Det skyldes bl.a., at Danmark har et meget veludviklet finansielt system, hvor fx realkreditsystemet giver boligejere adgang til at optage billige lån med sikkerhed i boligen. Også udviklingen af nye lånetyper, som fx rentetilpasningslån og afdragsfrie lån, har spillet en rolle, idet introduktionen af disse låntyper har bidraget til at øge boligpriserne og dermed gælden.

Store pensionsformuer

De danske husholdninger adskiller sig fra husholdningerne i de fleste andre lande ved, at de har meget store pensionsformuer. Hermed har mange danskere udsigt til en relativt høj indkomst som pensionist, hvilket reducerer behovet for at være gældfri inden pensionering.

Samspil med offentlig sektor og virksomheder

Endelig bør husholdningssektoren ikke ses isoleret fra resten af økonomien, da der vil være et samspil mellem opsparing, formuer og gæld på tværs af sektorer. Den danske stat har en relativ lille gæld i forhold til de fleste andre lande. Det sikrer, at der er råd til et udstrakt socialt sikkerhedsnet samt et højt offentligt serviceniveau. Begge dele reducerer risikoen for, at husholdningerne misligholder deres rente- og afdragsforpligtelser. Tælles alle sektorer med, dvs. husholdningerne, virksomhederne og den offentlige sektor, har Danmark samlet set en betydelig nettoformue over for udlandet.

Hvilke husholdninger har gæld?

De danske husholdningers gæld er i høj grad koncentreret blandt husholdningerne med de højeste indkomster. Det er også i denne gruppe, at man finder flest husholdninger med høj gæld i forhold til størrelsen af indkomsten. Den vigtigste grund til, at husholdningerne stifter gæld, er som nævnt, at de køber en bolig. Det høje gældsniveau blandt husholdningerne i toppen af indkomstfordelingen afspejler derfor bl.a., at disse husholdninger anvender en stor del af deres indkomst på boligbenyttelse.

 

Gør høj gæld danske husholdninger sårbare?

Jo højere gælden er, jo større bliver udgifterne til den i form af bl.a. renter og afdrag. En stor gæld kan derfor udgøre en belastning for en husholdnings økonomi, særligt hvis husholdningen bliver ramt af uforudsete begivenheder som fx ledighed eller sygdom. Kombinationen af højere gæld og den øgede brug af rentetilpasningslån har desuden betydet, at husholdningernes økonomi i højere grad end tidligere er følsom over for udsving i renteniveauet.
Analyser foretaget af bl.a. Nationalbanken viser, at langt størstedelen af danske husholdninger har en robust økonomi, der kan klare en større rentestigning eller en længere periode med arbejdsløshed. De fleste familier har tilstrækkelig luft i økonomien til, at fx stigende renteudgifter vil kunne håndteres med deres nuværende indkomst. Andre har opsparede midler, der kan hjælpe dem igennem selv en længere periode, hvor indkomsten ikke slår helt til.
Andelen af husholdninger med en robust økonomi er særlig høj blandt husholdninger med realkreditgæld. Denne gruppe er relevant at fokusere på, fordi størstedelen af husholdningernes gæld netop består af gæld til realkreditinstitutter. Husholdningernes evne og vilje til at betale ydelserne på deres realkreditlån er meget robust, og selv blandt de familier, der har en presset økonomi, er det kun ganske få, der kommer bagud med betalingerne. På samfundsøkonomisk niveau indikerer det, at selv meget hård modgang i dansk økonomi kun vil føre til en meget begrænset stigning i antallet af husholdninger, som ikke betaler ydelserne på deres realkreditlån. Det skyldes bl.a., at realkreditlånet typisk er den sidste gældspost, en husholdning vælger at misligholde. For andre lån, herunder banklån, vil antallet af husholdninger med manglende betalinger formentlig stige væsentligt, hvis dansk økonomi bliver ramt af alvorlig modgang.

Er husholdningernes gæld for stor?

Husholdningernes gæld kan påvirke realøkonomien, fx produktionen og beskæftigelsen, gennem to væsentlige kanaler.
For det første kan en stor gæld betyde, at det kan være vanskeligt for husholdninger at tilbagebetale deres gæld, så banker og realkreditinstitutter får tab. Det kan reducere den finansielle stabilitet og i værste fald føre til en finansiel krise.
For det andet vil en stor gæld betyde, at selv små renteændringer vil påvirke husholdningernes disponible indkomst, dvs. indkomst efter skat og rentebetalinger, ganske meget. Det kan resultere i større udsving i det private forbrug og reducere den makroøkonomiske stabilitet.

Ingen alvorlig trussel mod finansiel stabilitet

Nationalbankens analyser viser, at husholdningernes gæld ikke udgør nogen alvorlig trussel mod den finansielle stabilitet. Det gælder især for realkreditinstitutterne. Langt de fleste husholdninger med høj gæld er økonomisk robuste, og for realkreditgældens vedkommende har husholdningernes tilbagebetalingsevne vist sig robust. For bankerne vil tabene dog formentligt stige kraftigere, hvis dansk økonomi bliver ramt af alvorlig modgang. 
 
Læs mere om Nationalbankens seneste vurdering af den finansielle stabilitet i Danmark: Finansiel stabilitet.

Større rentefølsomhed kan reducere makroøkonomisk stabilitet

Som følge af den store gæld, og den høje andel af gælden, der er variabelt forrentet, vil renteændringer påvirke den disponible indkomst mere end tilfældet var for 10-20 år siden. Ændringer i indkomsten har stor betydning for forbruget, så det private forbrug er også blevet mere rentefølsomt, hvilket i visse tilfælde kan reducere den makroøkonomiske stabilitet. Den højere rentefølsomhed vil fx medvirke til mindre makroøkonomisk stabilitet, hvis rentestigninger indtræffer på et tidspunkt med stor ledighed og svag vækst. Under normale omstændigheder vil rentestigninger dog være sammenfaldende med stigende vækst og beskæftigelse.