Danske pengesedler serie 2009


I perioden 2009-2011 udsendte Nationalbanken nye danske pengesedler. Sedlerne fik nye sikkerhedselementer der gør det endnu vanskeligere at forfalske eller kopiere ægte sedler. Sedlerne er designet af kunstneren Karin Birgitte Lund og har motiver af danske broer og oldtidsfund.

Sedlernes motiv
Temaet for sedlerne er danske broer og landskaber nær broerne eller detaljer fra disse landskaber. Kunstneren Karin Birgitte Lund har valgt at fortolke temaet på to måder: Broer som bindeled mellem landsdele og broer som bindeled mellem fortid og nutid. Nutiden repræsenteres af broerne, mens fortiden repræsenteres af fem karakterfulde oldtidsfund fundet i områderne ved broerne.

  • 50-kronesedlen – Sallingsundbroen og Skarpsalling-karret
  • 100-kronesedlen – Den gamle Lillebæltsbro og Hindsgavl-dolken
  • 200-kronesedlen – Knippelsbro og bælteplade fra Langstrup
  • 500-kronesedlen – Dronning Alexandrines bro og bronzespanden fra Keldby
  • 1000-kronesedlen – Storebæltsbroen og Solvognen

 
Sikkerhed på sedler
Den teknologiske udvikling gør, at falskmøntnere hele tiden får bedre værktøjer til at kopiere ægte sedler. Nationalbanken vurderer derfor løbende kvaliteten af sikkerhedselementerne.

Blandt sikkerhedselementerne på sedlerne er en vinduestråd med bevægeligt bølgemotiv. Et avanceret hologram, der reflekterer lyset i forskellige farver, samt vandmærke og skjult sikkerhedstråd.

Papiret
Pengesedlerne trykkes på en smudsafvisende type bomuldspapir, der er langt stærkere end almindeligt skrivepapir. 

 
Vandmærket
Vandmærket i papiret ses, når sedlen holdes op mod lyset. Vandmærket viser et vikingeskib fra Skuldelev i Roskilde Fjord, samt tallet for sedlernes pålydende værdi.
 
Farverne
De nuværende pengesedler har samme signalfarver som 1997-serien. Kulørerne på de enkelte seddelværdier i serie 2009 er dog ændret til mere lyse farver (violet, okker, grøn, blå og rød) i forhold til serie 1997.
 
Følemærkerne
For at tilgodese blinde og svagtseende er der trykt "følemærker" på 100- og 200-kronesedlerne, hvilket giver bedre mulighed for at skelne sedlerne fra hinanden. Pengesedlerne har som de forhenværende forskellig størrelse, hvilket også er en hjælp til blinde og svagtseende. For svagtseende fungerer sedlernes stærke farveforskelle også som hjælp til at skelne værdierne.
 
Underskrifterne
Lige siden pengesedler blev en del af den danske pengeforsyning i 1713 har sedlerne fået påført underskrifter for at bevidne om deres ægthed. Pengesedlerne var kun gyldige som betalingsmidler, hvis de var underskrevne. I mange år blev dette gjort i hånden af udvalgte ansatte i Nationalbanken, men fra 1910 gik man over til at trykke begge underskrifter på sedlen.
Før 1952 lagde Nationalbankens 12 ældste fuldmægtige underskrifter til sedlernes højre side, mens Seddeltrykkeriets chef tog sig af underskriften til venstre. Ordningen med fuldmægtiges navnetræk på sedlerne blev afskaffet i 1952, og det er nu Nationalbankens direktører, der sammen med hovedkassereren lægger underskifter til pengesedlerne.