Dansk

​De samfundsmæssige omkostninger ved betalinger mellem husholdninger og virksomheder udgjorde i 2016 i alt ca. 11 mia. kr., svarende til 0,5 pct. af bruttonationalproduktet. Det er næsten en halvering i forhold til 2009.

Betalingsrådet har undersøgt samfundets omkostninger ved betalinger i Danmark. De samfundsmæssige omkostninger ved betalinger mellem husholdninger og virksomheder er næsten halveret på syv år. Ingen betalingsformer er blevet dyrere, hverken i fysisk handel eller fjernhandel, og danske husholdninger har adgang til flere betalingsformer med lave omkostninger for samfundet. Samfundets samlede omkostninger ved alle slags betalinger var 15,6 mia. kr. i 2016.

Den politiske aftale på hvidvaskområdet øger myndighedernes mulighed for at slå ned på ulovligheder på en mærkbar måde. Det er vigtigt for den danske finansielle sektors omdømme nationalt og internationalt. Nationalbanken støtter det skærpede bødeniveau og den generelt forstærkede bekæmpelse af hvidvask.

Er du uddannet serviceassistent, har du passion for rengøringsfaget, og kan du lide at stå tidligt op og have tidligt fri? Så se her:

Dansk økonomi befinder sig i en af de længste perioder med uafbrudt fremgang. Opsvinget har været sundere og mere balanceret, end det var i midten af 2000'erne, hvor økonomien var overophedet. Selv om der er pres på arbejdsmarkedet i øjeblikket, er det ikke så voldsomt som dengang. Fremgangen kan fortsætte, uden at der opstår ubalancer, men erfaringerne viser også, at en overophedning kan komme pludseligt og være kraftig.

Fremgangen i dansk økonomi fortsætter med pæn vækst og stigning i beskæftigelsen. Væksten i det reale BNP i 2017-18 skønnes til 1,8 pct. i gennemsnit og tilsvarende de kommende to år. Presset på arbejdsmarkedet er stigende, og lønstigningstakten er øget en smule. Det er der rum til i økonomien. Det er i gode tider, at man skal forberede sig på tiden efter en vending i konjunkturerne. Finanspolitikken skal medvirke til, at opsvinget forbliver balanceret, og bør ikke skubbe yderligere til efterspørgslen. En vækstafdæmpning mod slutningen af højkonjunkturen kalder ikke på særlige tiltag i den økonomiske politik.

Kronen har været stabil, og det er nu den længste periode uden interventioner i valutamarkedet siden indførelsen af fastkurspolitikken i 1982. Den pengepolitiske normalisering i euroområdet er undervejs, og ECB forventer at stoppe for yderligere opkøb af obligationer ved udgangen af året. Danske husholdninger har gennem de senere år skiftet til lån med lav renterisiko og med afdrag. Det har gjort deres rådighedsbeløb mindre følsomt over for renteændringer.

Aktie- og boligpriserne er steget betydeligt de seneste år, og renterne er usædvanligt lave. Baseret på en strukturel vektor-autoregressiv model estimeres disse forhold sammen med kreditvæksten under ét at have bidraget til år til år-væksten i BNP med 0,3-0,5 procentpoint pr. år siden 2016. Bidraget har de seneste år været på det højeste niveau siden før den finansielle krise i 2008. De finansielle forhold forventes fortsat at skubbe på væksten i økonomien i prognoseperioden 2018-20.

​Dansk økonomi befinder sig i øjeblikket i en af de længste perioder med uafbrudt fremgang, og det er sket, uden at der er opbygget væsentlige ubalancer. Siden foråret 2013 er der kommet flere i arbejde måned efter måned, og ledigheden er faldet. Presset på arbejdsmarkedet er dermed forstærket. Samlet set er beskæftigelsen steget med 200.000 personer, hjulpet af tidligere vedtagne reformer og tilgang af udenlandsk arbejdskraft.

Det danske arbejdsmarked er præget af tiltagende kapacitetspres, men giver fortsat ikke indtryk af tendenser til overophedning. Baseret på et bredt spektrum af indikatorer er det indtrykket, at der har været en balanceret udvikling på arbejdsmarkedet under opsvinget hidtil. Ændret sammensætning af befolkningen i den arbejdsdygtige alder har siden 2008 isoleret set mindsket arbejdsudbuddet. Det understreger behovet for udenlandsk arbejdskraft til at understøtte opsvingets arbejdskraftefterspørgsel.