Vi analyserer ikke-bankers rolle på erhvervs- og forbrugerkreditmarkederne i Danmark og viser, at de påvirker den pengepolitiske transmission. Ikke-banker øger deres andel af kreditudbuddet efter en renteforhøjelse på både forbruger- og erhvervskreditmarkedet. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Meget lav ledighed og en allerede høj erhvervsfrekvens har ført til udbredt mangel på arbejdskraft på Færøerne. Samtidig understøtter forbedrede eksportudsigter den fortsatte højkonjunktur. Langsigtet planlægning af finanspolitikken vil øge økonomiens robusthed. Der er behov for i gode tider at lægge til side til dårligere tider. Samtidig er det vigtigt, at der er balance mellem udgifter og indtægter i fremtiden, hvor der kommer flere ældre på Færøerne.

Sera lítið arbeiðsloysi og høgur vinnutíttleiki hevur elvt til, at trot er á ar-beiðsmegi í Føroyum. Samstundis byggja batnaðu útflutningsútlitini upp undir framhaldandi hákonjunkturin. Langskygdur fíggjarpolitikkur kann styrkja mótstøðuførið hjá búskapinum. Í góðum tíðum má sparast saman til verri tíðir. Samstundis er av týdningi, at javnvág er millum útreiðslur og inntøkur í framtíðini, tá ið fleiri eldri vera í Føroyum.

Grønland er kommet bedre gennem covid-19-pandemien end de fleste lande. Der er stor mangel på arbejdskraft, og risikoen for overophedning er øget. Presset på arbejdsmarkedet er størst i Nuuk og mindst i Syd- og Østgrønland. Store investeringer i infrastruktur indebærer, at gælden i selvstyret, kommuner og de offentligt ejede aktieselskaber vokser betydeligt i de kommende år.

Kalaallit Nunaat nunat amerlanersaanniit covid-19-ip nunarsuarmi tuniluunnera pitsaanerusumik atorpaa. Sulisussaaleqineq annertoorujussuuvoq aammalu suliassaqarpallaalersinnaaneq aarlerinaateqarnerulerpoq. Suliffeqarnerup tatisimaneqarnera Nuummi annertunerpaavoq aammalu Kalaallit Nunaata kujataani Tunumilu annikinnerulluni. Attaveqaasersuutini aningaasaliinerit annertuut kingunerisaannik Namminersorlutik Oqartussani, kommunini aammalu aktiaatileqatigiiffinni pisortanit pigineqartuni akiitsut ukiuni aggersuni annertuumik annersusisussaapput.

Vi evaluerer boligejernes rentefølsomhed på cash flows og balancer ved en stigning på 1 procentpoint i renterne. Overordnet set, så er rentefølsomheden blandt husholdningerne begrænset. For en gruppe af boligejerne vil en stigning i renterne dog have betydelig effekt på deres cash flows og balancer.

De danske boligejeres rentefølsomhed er faldet i perioden fra 2009 til 2019. Det er blandt konklusionerne i et nyt working paper, hvor økonomerne Stine Ludvig Bech, Simon Juul Hviid og Jakob Guldbæk Mikkelsen fra Nationalbanken analyserer, hvordan boligejerne vil blive påvirket af en rentestigning.

Jeg analyserer, i hvilket omfang virksomhedernes kontantbeholdninger beskytter dem mod konsekvenserne af negative stød til deres låneomkostninger. Selv om virksomhederne sikrer sig mod stigninger i deres låneomkostninger ved at holde kontanter, kan en stigning i låneomkostningerne, som set under den globale finanskrise, reducere virksomhedernes samlede investeringer betydeligt. Faldet i investeringer sker især for virksomheder med lave kontantbeholdninger.

Vi undersøger betydningen af risiko for oversvømmelse for priserne på enfamiliehuse i Danmark. Huse, der er udsat for oversvømmelsesrisiko i dag, såvel som huse, der vil blive udsat for oversvømmelsesrisiko i fremtiden på grund af et stigende havniveau, handles alt andet lige billigere. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Nationalbanken har omkring 66,5 tons guld. En ny analyse giver et samlet overblik over den historiske baggrund for Nationalbankens guldbeholdning baseret på kildemateriale fra Nationalbankens arkiv på Rigsarkivet.

Der er stadig offentlig interesse omkring Nationalbankens guldbeholdning, selv om det efterhånden er mange år siden, at guld spillede en vigtig rolle for kontantsystemet samt penge- og valutapolitikken mere generelt. Analysen giver et samlet overblik over den historiske baggrund for guldbeholdningen baseret på kildemateriale fra Nationalbankens arkiv på Rigsarkivet.

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, september 2021.

Hurtig genopretning efter nedlukningerne har givet rekrutteringsvanskeligheder for virksomhederne. Fremgangen i økonomien ventes at fortsætte, så økonomien bevæger sig ind i en moderat højkonjunktur. Flaskehalse ventes ikke at udvikle sig til en egentlig overophedning, men flere forudsætninger er til stede for et betydeligt kraftigere vækstforløb. Derfor bør regeringen være forberedt på at stramme den økonomiske politik mere end planlagt.

Genopretningen af de vestlige økonomier har bidraget til højere indtjening for danske virksomheder og stigende aktiekurser. De lange danske obligationsrenter er steget lidt siden marts, men er lave. Samlet set vurderes de finansielle forhold at understøtte væksten i BNP.

Pensionssektorens alternative investeringer for 500 mia. kr. har bidraget til øget diversificering og stabile afkast. De fleste selskaber har kapacitet til at investere yderligere i alternativer, hvis afkastet vurderes attraktivt i forhold til risikoen. En øget allokering mod alternativer kan ændre selskabernes solvens og likviditet, hvor specielt likviditeten kan blive udfordret ved fx rentestigninger. Fokus på kort- og langsigtede risici er derfor vigtig.

I dette Working Paper analyserer jeg effekterne af lokalt offentligt forbrug på lokale detailpriser ved hjælp af stregkodedata fra USA. Estimater viser, at detailpriserne øges efter en stigning i det offentlige forbrug. Yderligere analyse indikerer, at dette ikke kan tilskrives ændringer i marginale omkostninger.

Ændringerne af ECB’s pengepolitiske strategi blev offentliggjort den 8. juli 2021. I analysen præsenteres ændringerne og de mulige påvirkninger af disse på dansk økonomi. ECB's nye pengepolitiske strategi influerer ikke på, hvordan Nationalbanken implementerer pengepolitikken. Samlet set vurderes ændringerne at kunne have små positive indvirkninger på dansk økonomi.

De centrale aktører i den finansielle sektor har et stærkt ydre forsvar og er blevet bedre til at opdage og reagere på cyberangreb. Der er behov for øget fokus på beskyttelsen af kritiske data og evnen til sikkert og effektivt at genoprette centrale systemer. Det viser Nationalbankens undersøgelser på cyberområdet.

Coronapandemien har accelereret den digitale omstilling i mange lande. Dette Economic Memo finder, at digitaliseringsgraden har haft betydning for størrelsen af tilbageslaget under pandemien. Forskellen i EU-landenes målsætninger for den digitale omstilling kan betyde større digital ulighed fremadrettet og dybere økonomisk kløft mellem landene.

Dette memo sigter efter at tage de første spadestik i at analysere brugen af den midlertidige lønkompensationsordning i Danmark samt ordningens evne til at beskytte job-matches. Analysen finder, at virksomheder har brugt kompensationsordningen til at holde på fuldtidsansat personale eller ansatte, der har været i virksomheden i lang tid. (Memo kun tilgængeligt på engesk).

Nationalbanken driver systemet Kronos; det danske system til afvikling af interbank-betalinger mv. mellem kreditinstitutter m.fl. I driften og udviklingen af Kronos efterstræber Nationalbanken, at Kronos er sikkert og effektivt. Denne rapport er en detaljeret beskrivelse af, hvordan Kronos efterlever internationale principper for finansielle markedsinfrastrukturer.

Nationalbanken tager for første gang overordnet stilling til sin rolle i relation til klimaforandringer og grøn omstilling. Klimaforandringer og omstillingen kan udfordre målsætningerne om stabile priser og finansiel stabilitet. Centralbanker har en opgave i at tilpasse sig til de nye udfordringer.

I 2014 vedtog EU regler for et nyt krisehåndteringsregime med det sigte at bryde båndet mellem bank og stat, så det ikke længere var skatteyderne, der skulle betale regningen, hvis en bank blev nødlidende. Krisehåndteringsregimet var en mindre nyskabelse i Danmark, fordi der allerede var et regime, der sikrede, at kreditorer i nødlidende banker tog tabene. Det europæiske regime er stadig under udvikling. De danske erfaringer kan bruges i Europa.

Investorer, som arbitrerer mellem lange statsobligationer og virksomhedsgæld, udvider porteføljebalancekanalen, således at kvantitative lempelser (Quantitative Easing, QE) påvirker virksomhedernes generelle låneomkostninger. Jeg finder, at Federal Reserves anden runde af deres Large Scale Asset Purchases (LSAPII) samlet set øger produktionen med 0,5 - 1,7 %.

Fra 2000-2006 steg huspriserne og realkreditten i USA, mens de relative omkostninger ved realkreditlån faldt – særligt for privat securitiseret realkredit – hvilket indikerer, at kreditudbuddet i samme periode var vokset. Dette papir udnytter to (kreditudbuds)stød: et voksende inflow af global opsparing til USA og innovation i securitiseringen af realkredit. Kun innovation i securitiseringen matcher dynamikken på realkreditmarkedet.

Ved hjælp af mikrodata viser analysen, at kvindelige virksomhedsejere betaler højere renter for virksomhedslån end mandlige virksomhedsejere. Forskellen er både økonomisk og statistisk signifikant og forsvinder ikke, når der korrigeres for relevante virksomheds- og lånekarakteristika med avancerede statistiske metoder.

Kvindelige ejere af små og mellemstore virksomheder betaler i gennemsnit næsten 1 procent højere renter end mænd. Størstedelen af renteforskellen skyldes systematiske forskelle i virksomheds- og lånekarakteristika. En mindre forskel på 26 basispoint kan dog ikke forklares, og det indikerer, at kvindelige virksomhedsejere har tendens til at efterlade flere penge på bordet under forhandlingen med kreditinstitutterne.

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, juni 2021

Pandemien har ført til høj handelsaktivitet og boligprisstigninger. Det skaber ekstraordinær stor usikkerhed om det fremtidige forløb. Ved udgangen af 2023 vurderes boligpriserne at være løftet betydeligt over det forventede niveau før pandemien. Der er behov for tiltag nu, herunder øget krav om afdrag og lavere rentefradrag, der kan styrke robustheden af dansk økonomi i dag og i fremtiden.

Genåbningen i dansk økonomi er i fuld gang præget af høj privat efterspørgsel. Væksten ventes at fortsætte, og der er allerede store prisstigninger på boligmarkedet samt tegn på opbygning af flaskehalse. Regeringen bør forberede sig på at stramme finanspolitikken mere end planlagt, og der er behov for at gennemføre tiltag, der styrker robustheden på boligmarkedet.

Sigtepunktet for salget af indenlandske statsobligationer i 2021 nedjusteres til 110 mia. kr. fra 125 mia. kr. Låneviften fastholdes, og fokus vil fortsat være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer. Salget af korte statspapirer øges, og der ventes et samlet udestående i skatkammerbeviser og commercial papers på 95 mia. kr. ultimo 2021, heraf op til 60 mia. kr. i skatkammerbeviser.

Danske kreditinstitutter har betydelige eksponeringer med pant i fast ejendom, som er i risiko for oversvømmelse i fremtidige klimascenarier. Disse kan beløbe sig til knap 200 mia. kr. mod slutningen af dette århundrede. Nogle kreditinstitutter har en høj andel af eksponeringer, som er koncentreret indenfor samme geografiske område.

Bankerne er klar til den igangværende genopretning af økonomien: De-res udlån til de hårdt ramte virksomheder er begrænset, og der er hen-sat midler til at håndtere tab. Den høje fart på boligmarkedet giver dog anledning til bekymring. Højere udbetalingskrav og krav om afdrag for højt gældsatte boligejere er blandt de tiltag, som bør overvejes for at begrænse sårbarheden over for et senere boligprisfald.

En stresstest af banksektoren viser, at enkelte systemiske banker overskrider deres risikobaserede kapitalkrav i et hårdt recessionsscenarie. De fleste banker er i udgangspunktet bedre kapitaliseret end tidligere, men de udfordres i stresstesten af en svagere indtjening, der gør, at de har mindre at stå imod med under stress. Stresstesten viser derudover, at bankerne løbende skal sikre en tilstrækkelig overdækning til NEP-kravet.

Dette Working Paper evaluerer årsagerne bag aktiemarkedets respons på overraskelser i amerikansk pengepolitik for 40 lande. Vi viser, at overraskelser i fed funds rate og store køb af aktiver påvirker udenlandske aktiemarkeder ved at påvirke de realøkonomiske udsigter. Overraskelser i forward guidance synes desuden at indeholde ikke-monetær information.

Rapporten præsenterer konklusionerne fra Nationalbankens overvågning af den danske betalingsinfrastruktur i 2020. De centrale betalings- og afviklingssystemer samt vigtigste betalingsløsninger efterlever i høj grad internationale standarder for sikkerhed og effektivitet. Der arbejdes løbende på at styrke systemernes/løsningernes cyberrobusthed. Udviklingen i trusselsbilledet betyder, at der trods løbende fremskridt er plads til forbedringer.

Bankerne er godt rustet til at låne ud til levedygtige virksomheder, når de udskudte frister for skattebetalinger og skattelån forfalder. Samtidig bruger virksomhederne ordningerne i et begrænset omfang, og bankerne vurderes på den baggrund at kunne håndtere en eventuel forværring af deres kunders kreditværdighed ved udløb af ordningerne.

Negative indlånsrenter til privatkunder anvendes nu af de fleste banker i Danmark. Samtidig er beløbsgrænserne for, hvornår der skal betales negative renter, gradvist blevet sat ned. Der er indikationer på, at privatkunderne nedbringer indlån, når deres bank annoncerer negativ rente. De ser desuden ud til at reagere på udsigterne til negative indlånsrenter ved at øge efterspørgslen efter investeringsbeviser og ved at flytte indlån til puljeordninger.

Vi viser, at data fra betalingssystemer kan bruges til at forbedre prognoser af ændringer i den økonomiske aktivitet på kort sigt i Danmark. Vi sammenligner anvendeligheden af betalingssystemdata til prognoser med andre højfrekvente variable, der blandt mange andre inkluderer industriel produktion og forbrugerpriser.

Når husholdningerne søger mere efter lave priser på forbrugsvarer, sænkes virksomhedernes avancer. Hvor meget husholdningernes søgen efter lave priser påvirker virksomhedernes avancer svinger med konjunkturcyklussen, som er blevet brugt i forskellige makroøkonomiske modeller til at generere procykliske udsving i avancerne. Dette Working Paper viser, at den grundlæggende søgemodel har svært ved at forklare de empiriske forskelle i søgninger foretaget af beskæftigede og ledige personer, og advarer mod brugen af disse søgemodeller i konjunkturcyklus modeller.

Vi bruger data om forventningerne til den fremtidige pengepolitik til at opdele merafkastet på fed funds futures og overnight index swaps i henholdsvis en risikopræmie og en forventningsfejl. Vi finder, at merafkastet primært drives af forventningsfejl, mens risikopræmierne er økonomisk små og i gennemsnit negative. De fleste forventningsfejl opstår, fordi markedsdeltagerne i stor udstrækning har undervurderet Federal Reserves' kraftige pengepolitiske lempelser over de seneste tre årtier. Vores resultater viser, at markedsdeltagerne løbende lærer om reaktionsfunktionen og kun langsomt er blevet opmærksomme på centralbankens øgede fokus på forværrede finansielle forhold og faldende aktiekurser. Vi finder lignende resultater i en international stikprøve bestående af seks store valutaområder.

I Danmark finansierer halvdelen af boligejerne sig via fastforrentede lån. Fastforrentede lån er særlige, fordi de kan omlægges, uden at restgælden øges betydeligt. Det gør omlægninger attraktive ved rentefald. Siden finanskrisen har faldende renter givet mange boligejere mulighed for at omlægge fastforrentede lån. Det har øget rentegennemslaget og derigennem understøttet transmissionen af de pengepolitiske renter til boligejernes budgetter.

I dette papir studerer jeg, hvordan omlægninger af fastforrentede realkreditlån påvirker rentegennemslaget til husholdningernes budgetter i Danmark. Papiret viser, at rentegennemslaget var signifikant under én i årene efter finanskrisen, og at det de seneste år har ligget tæt på én. Resultatet kan anvendes til at forstå vigtigheden af asymmetriske effekter i den pengepolitiske transmission.

Memoet gennemgår den akademiske litteratur om effekten af ikke-farmaceutiske indgreb, der har til formål at afbøde smittespredning af COVID-19. Memoet omfatter kun empiriske studier. Indgreb mindsker generelt smittespredning, men litteraturen er mindre entydig i forhold til nogle indgreb end andre. Effekten af indgreb afhænger af lokale karakteristika og indgrebenes timing. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Ved hjælp af data på mikroniveau dokumenterer vi en systematisk indkomstrelateret komponent i husholdningers fejlskøn for deres forventede fremtidige indkomst. Vi viser, at denne bias kan formaliseres ved en beskeden afvigelse fra rationelle forventninger, hvor agenter overvurderer persistensen af deres indkomstproces. Biasen ændrer fordelingen af marginale forbrugstilbøjeligheder, hvilket reducerer effektiviteten af stimulerende politiske tiltag.

Dansk oversættelse af ECBs Økonomiske Bulletin, marts 2021

Dette memo dokumenterer en nowcasting-model for dansk BNP, som er blevet brugt under coronakrisen. I løbet af krisen har modellen givet mere præcise nowcasts af BNP end en simplere model. For at forbedre kvaliteten af tidlige nowcasts gør vi brug af nye højfrekvente indikatorer. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

I papiret dokumenteres en økonometrisk model for at afdække vendepunkter i dansk økonomi i realtid. Modellen kan estimeres på et ubalanceret panel af data, der kan opdateres øjeblikkeligt, når nye data offentliggøres. Der vises, at modellen giver korrekte signaler om aktivitetsniveauet i dansk økonomi i realtid.

Pandemiens anden bølge og nye nedlukninger har afbrudt genopretningen midlertidigt og medført nye store tab af aktivitet i store dele af dansk og international økonomi henover vinteren. I andre dele af økonomien er aktiviteten derimod høj, herunder byggeriet og på boligmarkedet. Vaccinationen af befolkningen og genåbningen af samfundet er begyndt. Store opsparinger, udbetalingen af feriepenge og ophobet efterspørgsel giver grobund for en kraftig stigning i aktiviteten, når økonomien i mindre grad begrænses af restriktioner. Aktiviteten ventes samlet set at være genoprettet mod udgangen af 2021.

Selv om særligt de lange renter er steget i 2021, er renteniveauet fortsat lavt. Samtidig er aktie- og boligpriser steget i løbet af det seneste halve år, og de finansielle forhold vurderes samlet set at understøtte realøkonomien. Kronen er styrket moderat over for euroen siden marts 2020.

Nationalbankens regnskab for 2020 viser et overskud på 1.616 mio. kr. mod et overskud på 6.096 mio. kr. i 2019. Både guldbeholdningen, aktieeksponeringen og obligationsbeholdningen bidrog positivt til årets resultat.

Nationalbanken indfører en entydig rente for indlån og en entydig rente for udlån og indsnævrer forskellen mellem de pengepolitiske renter. Tilpasningerne sikrer mere stabile pengemarkedsrenter og dermed en mere forudsigelig påvirkning af kronekursen. Ændringerne foretages ikke med henblik på at påvirke niveauet for pengemarkedsrenterne eller kronekursen.

Denne artikel undersøger effekten af likviditetsrisiko i investeringsforeningsbranchen, og om lovindgreb kan afbøde den. Analysen baseres på en ligevægtsmodel for investorer, investeringsforeninger og udbydere af likviditet i de underliggende aktivmarkeder. Indfrier investorer deres andele i en investeringsforening, kan denne være nødsaget til at sælge aktiver i såkaldte brandudsalg, hvis markedslikviditeten – drevet af forventningen om brandudsalg – er tilstrækkelig lav.

I dag har vi regler for krisehåndtering i Danmark og resten af EU, som sikrer, at kriseramte kreditinstitutter kan håndteres uden brug af statsmidler. En nylig revision af reglerne medfører en større sandsynlighed for, at simple kreditorer vil skulle bidrage til håndteringen af et kriseramt kreditinstitut. Det er vigtigt, at de simple kreditorer er opmærksomme på risikoen og tager højde for den i deres risikostyring.

Denne artikel analyserer underwriteres rolle for udstedere af virksomhedsobligationer. Resultaterne påpeger, at det i forhold til udstedelsesomkostningerne er fordelagtigt for obligationsudstedere at benytte en underwriter, som de tidligere har brugt, men at det samtidig betyder, at de bliver udsat for en kreditrisikoafsmitning fra underwriteren.

Husholdningernes opsparing steg betydeligt under første bølge af corona-pandemien i Danmark og flere andre lande. Dette Economic Memo finder, at den øgede opsparing i Danmark var drevet af restriktioner snarere end forsigtige forbrugere. Omfanget af forsigtighedsopsparing har indtil videre været forholdsvis begrænset og mindre end under finanskrisen.

Statens finanser udviklede sig bedre end ventet i 2020. Den danske statsgæld udgjorde 536 mia. kr., svarende til 23 pct. af BNP ultimo 2020. Forløbet under covid-19-krisen satte en tydelig streg under vigtigheden af, at staten har adgang til en bred og diversificeret investorbase gennem flere finansieringskanaler. På trods af perioder med markedsuro blev de indenlandske statsobligationer solgt til rekordlave renter. I gennemsnit blev statens nominelle statsobligationer solgt til en effektiv rente på -0,33 pct. p.a. og en gennemsnitlig løbetid på 11,6 år. De samlede renteomkostninger på statsgælden udgjorde 0,7 pct. af BNP.

Vi konstruerer mål for fysiske risici og transitionsrisici som følge af klimaforandringer ud fra en tekstbaseret analyse af klimarelaterede nyheder. Med udgangspunkt i det amerikanske marked finder vi, at kun kortsigtede risici frembragt af den klimapolitiske debat er prissat i markedet. Langsigtede risici frembragt af nyheder om internationale topmøder, global opvarmning og naturkatastrofer er ikke prissat.

Med udgangspunkt i en tekstbaseret analyse af klimarelaterede nyheder, konstruerer vi mål for de fysiske risici og transitionssrisici, der er forbundet med klimaforandringer. Ved at bruge amerikanske aktier finder vi, at kun kortsigtede risici frembragt af den politiske debat prissættes i markedet. Langsigtede risici frembragt af nyheder om internationale topmøder, global opvarmning og naturkatastrofer prissættes ikke.

Den Internationale Valutafond (IMF) har godkendt et historisk stort antal lån under corona-krisen. IMF's udlån forventes at vokse yderligere i den kommende tid som følge af corona-krisen og sårbarheder i en række lande. Nationalbanken bidrager til IMF's krisehåndtering og har på vegne af Danmark stillet nye lån til rådighed for IMF.

Memoet gennemgår IMF's forebyggende lånefaciliteter og deres brug siden oprettelsen. På baggrund heraf diskuteres erfaringer med og mulige reformforslag til brugen af faciliteterne. Særligt bør det næste IMF-review af disse faciliteter fokusere på tiltag, der kan modvirke vedvarende brug af faciliteterne og til unødigt høje beløb. (Memoet kun tilgængeligt på engelsk).

Vi viser, at transmissionen af nyheder til aktiepriser går igennem en kombination af ændrede forventninger til fremtidig indtjening og ændret risikopræmie. Prisændringer for specielt finansielle virksomheder sker på baggrund af ændringer i risikopræmien, hvorimod ændringer i forventet fremtidig indtjening er forholdsvist vigtigere for ikke-finansielle virksomheder.

Danmarks Nationalbank har sammen med andre organisationer vist, at en udvidet risikobaseret metode på baggrund af flere datakilder, herunder detaljerede transaktionsdata, i høj grad kan støtte kampen mod økonomisk kriminalitet. Det fulde potentiale afhænger af brug af data på tværs af banker og myndigheder.

Pensionsselskabernes reaktion på ECB’s obligationsopkøb analyseres ved brug af Nationalbankens nye datasæt for forsikring og pension. Pensionsselskaberne solgte euroobligationer og købte danske i tiden lige efter starten af ECB’s opkøb i 2015. Det varede dog ikke længe, før pensionsselskaberne igen blev købere af euroobligationer.

Da Den Europæiske Centralbank, ECB, i begyndelsenaf 2015 begyndte at opkøbe statsobligationer udstedtaf lande i euroområdet, solgte de danske pensionskasserud af de obligationer, som ECB opkøbte,og købte i stedet danske obligationer. Ændringer i ECB’s pengepolitik er vigtige for Na-tionalbanken og den danske pengepolitik.

Dansk oversættelse af ECBs Økonomiske Bulletin, december 2020.

Sigtepunktet for det indenlandske obligationssalg fastsættes til 125 mia. kr. Udstedelserne fokuseres i de 2- og 10-årige nominelle stats-obligationer. Den 20. januar åbnes en ny 10-årig obligation med udløb i 2031. I 1. halvår åbnes desuden en ny 2-årig obligation med udløb i 2024. Sigtepunktet for salget af skatkammerbeviser fastsættes til 60 mia. kr., og udeståendet i CP-programmerne nedbringes i takt med, at de midlertidige Covid-19-tiltag udfases.

Vi estimerer gennemslaget af et stød til lønningerne til producentpriserne for virksomheder i Danmark. Vores resultater indikerer, at gennemslaget af lønstigninger til prisstigninger udgør omtrent en tredjedel. Vores resultater er i overensstemmelse med andre studier fra tidligere perioder og bekræfter dermed en vigtig kausal sammenhæng mellem lønninger og priser.

Ni måneder efter corona-pandemiens udbrud er beskæftigelsen på Færøerne høj, ledigheden meget lav, og der er mangel på arbejdskraft i dele af økonomien. Eksporten er dog gået ned i tempo i år oven på ekstraordinær stor fremgang, og højkonjunkturen ser således ud til at have toppet for nu. På længere sigt udfordrer flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder holdbarheden af de offentlige finanser. Det er vigtigt allerede nu at prioritere reformer, der sikrer balance mellem udgifter og indtægter i fremtiden.

Níggju mánaðar eftir at Korona farsóttin tók dik á seg, eru nógvir føroyingar í starvi, arbeiðsloysið er lágt og í pørtum av marknaðinum tróta arbeiðsfólk. Eftir eina tíð við óvanligum vøkstri, er ferðin farin av útflutninginum, og fíggjarligi vøksturin tykist vera komin í hæddina. Í framtíðini fer tað at leggja trýst á almenna fíggjargeiran, at tað gerast fleiri gomul og færri í arbeiðsførum aldri. Tað er umráðandi at byrja tíðliga at raðfesta so, at javnvág verður í inntøkum og útreiðslum í framtíðini.

Kreditinstitutterne er indtil nu kommet nådigt igennem krisen. Staten har med en række hjælpepakker holdt hånden under store dele af dansk er-hvervsliv. Men institutterne må forberede sig på, at ordningerne ikke varer ved. I takt med at de statslige hjælpepakker udfases, må de forvente flere konkurser og kredittab. Usikkerheden er fortsat meget stor, og institutterne bør være tilbageholdende med at planlægge udbyttebetalinger.

En stresstest af banksektoren viser, at enkelte banker overskrider kravene til deres kapitalbuffere i et hårdt recessionsscenarie. De fleste banker er dog bedre rustet mod stress end tidligere, hvilket bl.a. skyldes tilbageholdte udbytter og stoppede aktietilbagekøb. For første gang i Nationalbankens stresstest anvendes kreditregisterdata til mere præcist at fordele nedskrivninger på bankernes erhvervsudlån.

Dele af dansk økonomi er præget af høj aktivitet, men andre dele er begrænset af restriktioner, der forsinker genopretningen. Væksten er bremset op, men forventes at tiltage i løbet af 2021, efterhånden som befolkningen vaccineres og restriktionerne forventeligt lempes. Aktuelt øger finanspolitikken efterspørgslen i brancher, som ikke er underlagt restriktioner, og hvor aktiviteten allerede er høj. Finanspolitikken bør ikke lempes yderligere, men brancher berørt af restriktioner kan understøttes midlertidigt.

Memoet diskuterer effekter fra covid-19 på det generelle renteniveau gennem globale bevægelser i den naturlige realrente. Mens offentlige udgifter og offentlig gældsudstedelse sandsynligvis vil medføre en stigning i r *, kan r * falde på grund af forsigtighedsadfærd. Den samlede virkning er usikker. (Memo kun tilgængelig på engelsk)