Stigende realkreditrenter har ført til høj konverteringsaktivitet i Danmark. Det danske realkreditsystem bygger på match funding-princippet, og stigende renter giver låntagere med fastforrentede realkreditlån mulighed for at tilbagekøbe deres realkreditlån med rabat. 62 pct. af denne rabat blev brugt til at reducere gælden, mens 38 pct. blev udbetalt. Ved udbetaling kan boligejerne blive mere følsomme over for stigende renter og faldende boligpriser. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Rigtig mange danske boligejere har benyttet de stigende renter til at omlægge deres boliglån. Når renterne stiger, så falder kursen på fastforrentede realkreditobligationer, og det gør det muligt for boligejere at indfri deres lån til en lavere kurs, end de oprindeligt optog det til. På den måde kan boligejerne realisere en kursgevinst, som de kan disponere over. Nationalbankens økonomer har undersøgt, hvad de boligejere, som har gjort det, har brugt pengene på. Undersøgelsen viste, at de fleste har betalt af på bank- eller realkreditgæld. Andre valgte at få pengene ud i hånden, og det kan understøtte deres forbrug i en tid, hvor stigende renter og høj inflation overordnet lægger en dæmper på forbruget.

Boligpriserne steg betydeligt i Danmark under pandemien, mens privatforbruget var moderat. Den marginale forbrugstilbøjelighed ud af ændringer i boligformuen var begrænset i årene inden pandemien. Boligformuerne steg mest under pandemien blandt husholdninger med relativt lave marginale forbrugstilbøjeligheder. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, december 2022.

Færøerne befinder sig i en højkonjunktur med høje fiskepriser, høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed. På trods af medvind fra konjunktur er der underskud på de offentlige finanser. En faldende andel af befolkningen vil fremover være i den arbejdsdygtige alder, hvilket øger behovet for holdbarhedsreformer.

Føroyar eru í einum hákonjunkturi við høgum fiskaprísum, nógvum arbeiði og lítlum arbeiðsloysi. Hóast góðan byr frá konjunkturunum er hall á fíggjarlógini. Fólk í arbeiðsførum aldri verða færri og færri sum frá líður, og tað krevur at haldførar broytingar mugu gerast.

Bind 7 af Dansk pengehistorie handler om årene 2005-20. Denne periode bød på en global finanskrise og pres mod kronen i 2008, statsgældskrise i Europa i årene 2010-12, kronekrise i 2015 og et langvarigt opsving i dansk økonomi, der blev brat afbrudt af en global coronaepidemi i 2020.

Sigtepunktet for salget af statsobligationer fastsættes til 65 mia. kr. i 2023. Fokus vil primært være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle løbetidssegmenter. I februar 2023 åbnes en ny 10-årig nominel obligation. I 2. halvår åbnes ligeledes en ny 10-årig grøn obligation. I 2023 forventer staten desuden at udstede en obligation i udenlandsk valuta under EMTN-programmet.

Nogle regionale banker er meget udsatte over for oversvømmelsesrisiko. Alligevel er der ikke noget, der tyder på, at banker styrer disse risikoeksponeringer. Manglen på risikostyring i disse banker kan forværre de negative lokale økonomiske konsekvenser af en oversvømmelse. Derfor bør banker indarbejde oversvømmelsesrisiko i deres risikostyring. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

De finansielle markeder er præget af høj inflation, højere renter og stor volatilitet. De højere renter, den høje inflation og udbredelsen af risi-kable låntyper vil i kombination med faldende ejendomspriser føre til kredittab i bankerne. De svagere økonomiske udsigter understreger, at der er behov for forsigtighed i institutternes kapitalplanlægning.

Grønland befinder sig i en højkonjunktur med stort behov for udenlandsk arbejdskraft. Prisstigningerne er fortsat beskedne som følge af landets særlige infrastruktur på energiområdet. Selvom det går godt for den grønlandske økonomi, er der en række store udfordringer, som politikerne skal håndtere, hvis fremgangen skal fortsætte. Finanspolitikken er klart uholdbar på længere sigt, og de offentlige udgifter kan fremover ikke finansieres med de gældende regler for beskatning. Der er voksende behov for reformer, herunder af skattesystemet og uddannelser.

Kalaallit Nunaata akit aningaasarsiornikkut qaffasissumiinnerat nalaaqqavaa, avataanillu sulisussanik annertuumik pisariaqartitsilluni. Nunap nukissiuutitigut atortulersugaanerata immikkuullarissuunerisa kingunerisaannik akit qaffakkiartornerat suli annikippoq. Naak Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera ingerlalluaraluartoq suli annertuumik unamminartoqarpoq amerlasuunik, siumukarneq ingerlaannassappat kalaallit politikeriisa aquttariaqagaannik. Aningaasaqarnermut politikki siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu atasinnaanngilaq, siunissamilu pisortat aningaasartuutaat akiler-aarusiisarnermut malittarisassanit atuuttunit aningaasalersorneqarsinnaanngillat. Aaqqissuusseqqinnissanut pisariaqartitsineq annertusiartorpoq, ilanngullugit akiler-aarusersueriaatsip ilinniartitaanerullu aaqqissuussaasimanerat.

Det ultimative formål med makroprudentiel politik er at bidrage til finansiel stabilitet ved at begrænse opbygningen af systemiske risici og afbøde eventuelle negative effekter, hvis risici materialiserer sig. Det er vanskeligt at måle og kommunikere, om målet med makroprudentiel politik er opnået, da finansielle kriser er sjældne, og risici kun kan måles, hvis de materialiserer sig. Memoet skitserer, hvordan growth-at-risk kan anvendes til at evaluere makroprudentiel politik. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Låntagerbaseret regulering, som påvirker boligkøbernes adgang til kredit, vil ramme boligkøbere forskelligt afhængigt af demografi, formue og geografisk placering. Ved at modellere boligkøbernes præferencer og budgetbegrænsninger finder vi, at denne type regulering vil skubbe nettoefterspørgslen til forstæderne. Restriktioner på gældsfaktoren (DTI) vil hovedsageligt påvirke boligkøbere i de største byer. Dog finder vi, at restriktionerne ikke vil have en effekt på nettoefterspørgslen på små lejligheder i København. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Det primære formål med pengepolitikken er at opretholde lav og stabil inflation. I Danmark bliver formålet indfriet ved at opretholde en stabil kurs på kroner over for euro. Det betyder, at pengepolitikken i Danmark følger af den pengepolitik, der bestemmes af Den Europæiske Centralbank. I det omfang udviklingen i dansk økonomi afviger fra euroområdet, kan finanspolitikken anvendes som stabiliseringsinstrument.

Dette Economic Memo undersøger, hvilken rolle udenlandske rekrutteringer spiller på det danske arbejdsmarked. Selvom det kun er en mindre andel af nye ansættelser, som kommer fra udlandet, har udenlandsk arbejdskraft bidraget betydeligt til beskæftigelsesvæksten i Danmark. Fremadrettet tyder det på, at danske virksomheder fortsat har mulighed for at rekruttere arbejdskraft i udlandet. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Virksomheder kommunikerer mere og mere om tiltag, der skal mindske deres udledning af drivhusgasser. Der er til gengæld ingen sammenhæng mellem, hvor meget virksomheden fortæller om sine udledninger, og den faktiske udvikling i deres udledninger. Det er et af hovedresultaterne i et nyt working paper.

Undersøgelsen dokumenterer trends i udledning af drivhusgasser for 141 store virksomheder, der var aktive inden for EU’s emissionshandelssystem i 2013-2019. Ved hjælp af tekst fra årsrapporter finder jeg, at andelen af information relateret til udledninger er steget. Der er dog generelt ingen sammenhæng mellem, hvor meget virksomheden fortæller om sine CO2e-udledninger, og den faktiske udvikling i deres udledninger.

Dette memo analyserer betydningen af demografiske faktorer og indkomstulighed for udviklingen i opsparingskvoter i Danmark og sammenligner med resultater fra USA. Udviklingen i indkomstulighed har været sammenlignelig i Danmark og USA, og opsparingskvoter varierer på samme måde over livet og langs indkomstfordelingen i de to lande. Ændringer i opsparingsadfærd spiller en vigtig rolle for udviklingen i den samlede opsparing.

De fleste energirenoveringer af huse øger salgsprisen med mindre end det, de koster. Dette gælder især for hovedstadsområdet og Aarhus, men også for en række landdistrikter. Renoveringer, hvor stigningen i salgsprisen dækker renoveringsudgifterne, reducerer kun CO2-udledningerne marginalt og er ofte kun mulige for huse i og omkring de mellemstore til store provinsbyer og mere generelt i de geografisk mere centrale dele af landet.

Højere energipriser reducerer salgspriserne på huse uden fjernvarme beliggende i visse landdistrikter. De fleste energirenoveringer forøger ikke salgsprisen nok til at dække renoveringsudgifterne. Dem, der gør, reducerer kun CO2-udledningerne marginalt, er typisk billige og ofte kun mulige for huse i og omkring de mellemstore til store provinsbyer og mere generelt i de geografisk mere centrale dele af landet.

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, september 2022.

Inflationen er på det højeste niveau i 40 år, og centralbanker i hele verden strammer derfor i øjeblikket pengepolitikken. Tilsammen lægger det en dæmper på vækstudsigterne for økonomien herhjemme og i udlandet de kommende år. Kombinationen af høj inflation og et meget stramt arbejdsmarked herhjemme giver dog risiko for en selvforstærkende løn- og prisudvikling. Derfor bør finanspolitikken bidrage til at nedbringe efterspørgselspresset hurtigst muligt.

Høj inflation og stigende inflationsforventninger har nødvendiggjort stramninger af pengepolitikken fra centralbanker verden over. Nationalbanken har som følge af fastkurspolitikken fulgt ECB’s renteforhøjelser. De pengepolitiske stramninger og udviklingen på de finansielle markeder har øget lånerenterne for danske husholdninger og virksomheder.

Fem økonomier – Danmark, euroområdet, Schweiz, Sverige og Japan – har haft negative pengepolitiske renter. I dette papir dokumenterer vi, at disse økonomier har høj offentlig såvel som privat opsparing, som ikke modsvares af høje investeringer, sammenlignet med andre højindkomstlande i OECD, der ikke har haft negative pengepolitiske renter.

Siden pandemiens begyndelse ser matchningen på det danske arbejdsmarked ud til at være blevet mindre efficient: Et givet antal jobsøgende og ledige stillinger giver færre match end tidligere. Dette Economic Memo undersøger mismatch mellem jobsøgende og ledige stillinger som en potentiel forklaring. Mismatch var en vigtig drivkraft under Finanskrisen, men meget mindre under pandemien. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

I Danmark udgør samspillet med andre krav en begrænsning for bankernes anvendelse af kapitalbufferne. Reguleringen bør derfor tilpasses, så kapital brugt til at opfylde kapitalbufferkravene ikke samtidig bruges til at opfylde andre krav. Dette vil øge kapitalbuffernes effektivitet. (Analysen er revideret 16. december 2022).

I dette papir introduceres et nyt værktøj til boligmarkedsanalyse, der er udviklet på baggrund af salgsopstillinger fra den største hjemmeside for boligannoncering i Danmark. Værktøjet bruger en kombination af forskellige machine learning-teknikker til at foretage en datadrevet inddeling af boligmarkedet i relevante undermarkeder frem for forskellige administrative inddelinger, som fx landsdele. I papiret vises, hvordan værktøjet kan understøtte overvågning og analyse af underliggende udviklinger på boligmarkedet i Danmark.

I dette memo finder vi, at indlån i bankerne i den typiske danske virksomhed er steget efter finanskrisen i 2007/08 – det gælder især for de mindre virksomheder. Stigningen i indlån er sket samtidigt med, at den typiske virksomheds brug af lånefinansiering er faldet. De to modsatrettede udviklinger indikerer, at låneefterspørgslen fra eller låneudbuddet til virksomhederne er faldet. Den stigende indlån i bankerne er også drevet af en stærk selektionseffekt, da virksomheder med lave indlån i højere grad er afviklet under og efter finanskrisen. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, juni 2022.

De penge, vi i dag anvender i Danmark, er velfungerende, og nye former for digitale penge vil sandsynligvis kunne vinde indpas, hvis de medfører fordele for borgere og samfundet. Nationalbanken arbejder for, at der også i fremtiden er adgang til sikre og effektive penge og betalingsløsninger, som er tilgængelige for hele samfundet. Dette gælder, uanset hvilken løsning, udbyder eller teknologi der måtte ligge til grund for nye former for digitale penge.

Boligudlånet drives fortsat af lån med afdragsfrihed, og variabel rente er blevet mere udbredt. Krav om afdrag på lån til boligejere med høj belåningsgrad kan bidrage til et mere robust boligmarked. Nogle virksomheders evne til at servicere deres gæld presses af højere priser på energi og råvarer og rentehop. (Bilag 1 er revideret 16. juni 2022).

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og de kortfristede låneprogrammer i 2022 fastholdes på henholdsvis 65 og 35 mia. kr. Låneviften fastholdes, og fokus vil fortsat være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer, herunder også statens grønne obligation. Til september åbnes en ny inflationsindekseret statsobligation.

Dette economic memo undersøger drivkræfter bag det 10-årige dansk-tyske rentespænd, der er udvidet 25 basispoint siden januar 2020. Udvidelsen skal primært ses i lyset af højere sikkerhedsknaphed på tyske statsobligationer som følge af ECB’s obligationsopkøb og en betydelig stigning i varigheden på danske konverterbare realkreditobligationer. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

I dette papir undersøges det, i hvor høj grad mangel på arbejdskraft fører til højere lønninger. Hvis manglen på de specifikke faggrupper, en virksomhed har brug for, øges, vil de også øge lønningerne. Lønstigningerne er dog relativt moderate.

Rapporten præsenterer konklusionerne fra Nationalbankens overvågning af den danske betalingsinfrastruktur i 2021. De centrale betalings- og afviklingssystemer samt vigtigste betalingsløsninger efterlever i høj grad internationale standarder for sikkerhed og effektivitet. Der arbejdes på tværs af sektoren på at styrke cyberrobustheden. Ændringer i risikobilledet, herunder nye afledte risici betyder, at robustheden løbende skal udvikles.

Før pandemien forblev løn- og prisinflationen lav i Danmark og andre avancerede økonomier trods faldende ledighedsrater. Vi tilskriver den afdæmpede inflation lav konkurrence mellem virksomheder, som skal ansætte nye medarbejdere. De samme kræfter kan fortsætte med at begrænse inflationen, når de nuværende stigninger i energi- og råvarepriser er fuldt afspejlet i forbrugerpriserne. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Dette memo analyserer udviklingen inden for virksomhedsejerkoncentration på det private danske lejemarked og dens sammenhæng med lejepriser. Vi viser, at den samlede stigning i lejemarkedskoncentrationen mellem 2010 og 2020 hovedsageligt er drevet af lejemarkedet i Region Hovedstaden. Yderligere dokumenterer vi en positiv empirisk sammenhæng mellem markedskoncentration og lejepriser. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Prisen på naturgas er steget betydeligt siden sommeren 2021. Højere varmeomkostninger kan lægge et nedadgående prispres på boliger, der opvarmes med gas. Det gennemsnitlige prisfald vil alt andet lige være 73.000 kr. for et hus med gas, hvis gasprisen udvikler sig i tråd med de finansielle markeders forventning.

Banker og forsikrings- og pensionsselskaber udvikler i stigende grad sy-stemer, som benytter sig af kunstig intelligens. Denne nyt opridser fem forslag fra Nationalbankens dataeksperter, som finansielle virksomheder bør have øget fokus på for at leve op til både etik og lovgivning, når de bevæger sig ind på dette område.

Kunstig intelligens (AI) kan forbedre modstandsdygtigheden for både de enkelte finansielle institutioner og den finansielle sektor som helhed. Det er dog vigtigt, at brugerne afbalancerer fordelene og risiciene ved disse teknologier. I dette dokument beskrives fem fokuspunkter, som finansielle institutioner bør overveje, når de udskifter traditionelle modeller med komplekse AI-systemer. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, marts 2022.

Det danske arbejdsmarked er strammet betydeligt til under genopretningen af dansk økonomi, hvor en del af beskæftigelsesvæksten kan forklares af pandemirelateret efterspørgsel på arbejdskraft. De fleste bevægelser på arbejdsmarkedet har fundet sted blandt marginalt beskæftigede, og bevægelserne på tværs af sektorer har været lidt højere end tidligere.

Krigen i Ukraine er på kort tid blevet en ny og destabiliserende faktor i dansk og international økonomi. Det dæmper væksten og øger inflationen på et tidspunkt, hvor der i forvejen både er høj inflation og stort kapacitetspres. Dansk økonomi er grundlæggende sund og i stand til at håndtere nye udfordringer, og krigen ventes som udgangspunkt at give en vækstpause. Der er imidlertid også risiko for egentlige aktivitetsfald.

Stigende inflation og Ruslands invasion af Ukraine har givet anledning til øget volatilitet på de finansielle markeder det seneste halve år. Der har været en betydelig stigning i renterne på både korte og lange realkreditlån, og aktiepriserne er faldet, hvilket har medført strammere finansielle forhold.

Nationalbankens regnskab for 2021 viser et overskud på 194 mio. kr. mod et overskud på 1.616 mio. kr. i 2020. Guldbeholdningen og aktieeksponeringen bidrog positivt til årets resultat.

Nationalbanken har undersøgt kontanternes anvendelse i Danmark. Kon-tanter bruges stadig mindre, når borgere betaler for varer og tjeneste-ydelser i butikkerne, men kontanter anvendes også til værdiopbevaring og betalinger mellem privatpersoner. Mere end hver tredje borger har fx en opsparing i kontanter.

Nationalbanken har undersøgt borgernes betalingsvaner. I Danmark fo-regår langt de fleste betalinger i fysisk handel og mellem privatpersoner digitalt. Den digitale adfærd er bredt forankret i befolkningen, og det er de ældre borgeres digitale adfærd, som er med til at gøre Danmark til et af de mest digitaliserede lande på betalingsområdet.

Overskud på statens finanser medførte, at statsgælden faldt med ca. 100 mia. kr. til 438 mia. kr. ved udgangen af 2021, svarende til knap 18 pct. af BNP. Dermed er statsgælden, som andel af BNP, faldet til det laveste niveau siden 2009. Igen i 2021 var fleksibilitet i låntagningen afgørende for staten. Det gjorde det muligt løbende at nedbringe statens udstedelser, i takt med at de statslige finanser blev forbedret.

Dette memo undersøger, hvordan digitalisering har påvirket danske arbejdstagere og virksomheder. Ud fra danske registerdata konstruerer vi to forskellige mål for digitalisering. Ved hjælp af disse mål dokumenterer vi en positiv sammenhæng mellem omsætning og digitaliseringsniveau for store virksomheder. Til sidst undersøger vi IT-branchens arbejdskraft, som producerer de digitale værktøjer. Vi finder, at arbejdskraften i IT-branchen er mere specialiseret end resten af den danske arbejdsstyrke, og at specialiseringen er øget gennem det seneste årti. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).