Dette memo analyserer betydningen af demografiske faktorer og indkomstulighed for udviklingen i opsparingskvoter i Danmark og sammenligner med resultater fra USA. Udviklingen i indkomstulighed har været sammenlignelig i Danmark og USA, og opsparingskvoter varierer på samme måde over livet og langs indkomstfordelingen i de to lande. Ændringer i opsparingsadfærd spiller en vigtig rolle for udviklingen i den samlede opsparing.

De fleste energirenoveringer af huse øger salgsprisen med mindre end det, de koster. Dette gælder især for hovedstadsområdet og Aarhus, men også for en række landdistrikter. Renoveringer, hvor stigningen i salgsprisen dækker renoveringsudgifterne, reducerer kun CO2-udledningerne marginalt og er ofte kun mulige for huse i og omkring de mellemstore til store provinsbyer og mere generelt i de geografisk mere centrale dele af landet.

Højere energipriser reducerer salgspriserne på huse uden fjernvarme beliggende i visse landdistrikter. De fleste energirenoveringer forøger ikke salgsprisen nok til at dække renoveringsudgifterne. Dem, der gør, reducerer kun CO2-udledningerne marginalt, er typisk billige og ofte kun mulige for huse i og omkring de mellemstore til store provinsbyer og mere generelt i de geografisk mere centrale dele af landet.

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, september 2022.

Inflationen er på det højeste niveau i 40 år, og centralbanker i hele verden strammer derfor i øjeblikket pengepolitikken. Tilsammen lægger det en dæmper på vækstudsigterne for økonomien herhjemme og i udlandet de kommende år. Kombinationen af høj inflation og et meget stramt arbejdsmarked herhjemme giver dog risiko for en selvforstærkende løn- og prisudvikling. Derfor bør finanspolitikken bidrage til at nedbringe efterspørgselspresset hurtigst muligt.

Høj inflation og stigende inflationsforventninger har nødvendiggjort stramninger af pengepolitikken fra centralbanker verden over. Nationalbanken har som følge af fastkurspolitikken fulgt ECB’s renteforhøjelser. De pengepolitiske stramninger og udviklingen på de finansielle markeder har øget lånerenterne for danske husholdninger og virksomheder.

Fem økonomier – Danmark, euroområdet, Schweiz, Sverige og Japan – har haft negative pengepolitiske renter. I dette papir dokumenterer vi, at disse økonomier har høj offentlig såvel som privat opsparing, som ikke modsvares af høje investeringer, sammenlignet med andre højindkomstlande i OECD, der ikke har haft negative pengepolitiske renter.

Siden pandemiens begyndelse ser matchningen på det danske arbejdsmarked ud til at være blevet mindre efficient: Et givet antal jobsøgende og ledige stillinger giver færre match end tidligere. Dette Economic Memo undersøger mismatch mellem jobsøgende og ledige stillinger som en potentiel forklaring. Mismatch var en vigtig drivkraft under Finanskrisen, men meget mindre under pandemien. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

I Danmark udgør samspillet med andre krav en begrænsning for bankernes anvendelse af kapitalbufferne. Reguleringen bør derfor tilpasses, så kapital brugt til at opfylde kapitalbufferkravene ikke samtidig bruges til at opfylde andre krav. Dette vil øge kapitalbuffernes effektivitet.

I dette papir introduceres et nyt værktøj til boligmarkedsanalyse, der er udviklet på baggrund af salgsopstillinger fra den største hjemmeside for boligannoncering i Danmark. Værktøjet bruger en kombination af forskellige machine learning-teknikker til at foretage en datadrevet inddeling af boligmarkedet i relevante undermarkeder frem for forskellige administrative inddelinger, som fx landsdele. I papiret vises, hvordan værktøjet kan understøtte overvågning og analyse af underliggende udviklinger på boligmarkedet i Danmark.

I dette memo finder vi, at indlån i bankerne i den typiske danske virksomhed er steget efter finanskrisen i 2007/08 – det gælder især for de mindre virksomheder. Stigningen i indlån er sket samtidigt med, at den typiske virksomheds brug af lånefinansiering er faldet. De to modsatrettede udviklinger indikerer, at låneefterspørgslen fra eller låneudbuddet til virksomhederne er faldet. Den stigende indlån i bankerne er også drevet af en stærk selektionseffekt, da virksomheder med lave indlån i højere grad er afviklet under og efter finanskrisen. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, juni 2022.

De penge, vi i dag anvender i Danmark, er velfungerende, og nye former for digitale penge vil sandsynligvis kunne vinde indpas, hvis de medfører fordele for borgere og samfundet. Nationalbanken arbejder for, at der også i fremtiden er adgang til sikre og effektive penge og betalingsløsninger, som er tilgængelige for hele samfundet. Dette gælder, uanset hvilken løsning, udbyder eller teknologi der måtte ligge til grund for nye former for digitale penge. Nationalbanken planlægger at afholde en konference om nye former for digitale penge i 4. kvartal 2022.

Boligudlånet drives fortsat af lån med afdragsfrihed, og variabel rente er blevet mere udbredt. Krav om afdrag på lån til boligejere med høj belåningsgrad kan bidrage til et mere robust boligmarked. Nogle virksomheders evne til at servicere deres gæld presses af højere priser på energi og råvarer og rentehop. (Bilag 1 er revideret 16. juni 2022).

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og de kortfristede låneprogrammer i 2022 fastholdes på henholdsvis 65 og 35 mia. kr. Låneviften fastholdes, og fokus vil fortsat være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer, herunder også statens grønne obligation. Til september åbnes en ny inflationsindekseret statsobligation.

Dette economic memo undersøger drivkræfter bag det 10-årige dansk-tyske rentespænd, der er udvidet 25 basispoint siden januar 2020. Udvidelsen skal primært ses i lyset af højere sikkerhedsknaphed på tyske statsobligationer som følge af ECB’s obligationsopkøb og en betydelig stigning i varigheden på danske konverterbare realkreditobligationer. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

I dette papir undersøges det, i hvor høj grad mangel på arbejdskraft fører til højere lønninger. Hvis manglen på de specifikke faggrupper, en virksomhed har brug for, øges, vil de også øge lønningerne. Lønstigningerne er dog relativt moderate.

Rapporten præsenterer konklusionerne fra Nationalbankens overvågning af den danske betalingsinfrastruktur i 2021. De centrale betalings- og afviklingssystemer samt vigtigste betalingsløsninger efterlever i høj grad internationale standarder for sikkerhed og effektivitet. Der arbejdes på tværs af sektoren på at styrke cyberrobustheden. Ændringer i risikobilledet, herunder nye afledte risici betyder, at robustheden løbende skal udvikles.

Før pandemien forblev løn- og prisinflationen lav i Danmark og andre avancerede økonomier trods faldende ledighedsrater. Vi tilskriver den afdæmpede inflation lav konkurrence mellem virksomheder, som skal ansætte nye medarbejdere. De samme kræfter kan fortsætte med at begrænse inflationen, når de nuværende stigninger i energi- og råvarepriser er fuldt afspejlet i forbrugerpriserne. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Dette memo analyserer udviklingen inden for virksomhedsejerkoncentration på det private danske lejemarked og dens sammenhæng med lejepriser. Vi viser, at den samlede stigning i lejemarkedskoncentrationen mellem 2010 og 2020 hovedsageligt er drevet af lejemarkedet i Region Hovedstaden. Yderligere dokumenterer vi en positiv empirisk sammenhæng mellem markedskoncentration og lejepriser. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Prisen på naturgas er steget betydeligt siden sommeren 2021. Højere varmeomkostninger kan lægge et nedadgående prispres på boliger, der opvarmes med gas. Det gennemsnitlige prisfald vil alt andet lige være 73.000 kr. for et hus med gas, hvis gasprisen udvikler sig i tråd med de finansielle markeders forventning.

Banker og forsikrings- og pensionsselskaber udvikler i stigende grad sy-stemer, som benytter sig af kunstig intelligens. Denne nyt opridser fem forslag fra Nationalbankens dataeksperter, som finansielle virksomheder bør have øget fokus på for at leve op til både etik og lovgivning, når de bevæger sig ind på dette område.

Kunstig intelligens (AI) kan forbedre modstandsdygtigheden for både de enkelte finansielle institutioner og den finansielle sektor som helhed. Det er dog vigtigt, at brugerne afbalancerer fordelene og risiciene ved disse teknologier. I dette dokument beskrives fem fokuspunkter, som finansielle institutioner bør overveje, når de udskifter traditionelle modeller med komplekse AI-systemer. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, marts 2022.

Det danske arbejdsmarked er strammet betydeligt til under genopretningen af dansk økonomi, hvor en del af beskæftigelsesvæksten kan forklares af pandemirelateret efterspørgsel på arbejdskraft. De fleste bevægelser på arbejdsmarkedet har fundet sted blandt marginalt beskæftigede, og bevægelserne på tværs af sektorer har været lidt højere end tidligere.

Krigen i Ukraine er på kort tid blevet en ny og destabiliserende faktor i dansk og international økonomi. Det dæmper væksten og øger inflationen på et tidspunkt, hvor der i forvejen både er høj inflation og stort kapacitetspres. Dansk økonomi er grundlæggende sund og i stand til at håndtere nye udfordringer, og krigen ventes som udgangspunkt at give en vækstpause. Der er imidlertid også risiko for egentlige aktivitetsfald.

Stigende inflation og Ruslands invasion af Ukraine har givet anledning til øget volatilitet på de finansielle markeder det seneste halve år. Der har været en betydelig stigning i renterne på både korte og lange realkreditlån, og aktiepriserne er faldet, hvilket har medført strammere finansielle forhold.

Nationalbankens regnskab for 2021 viser et overskud på 194 mio. kr. mod et overskud på 1.616 mio. kr. i 2020. Guldbeholdningen og aktieeksponeringen bidrog positivt til årets resultat.

Nationalbanken har undersøgt kontanternes anvendelse i Danmark. Kon-tanter bruges stadig mindre, når borgere betaler for varer og tjeneste-ydelser i butikkerne, men kontanter anvendes også til værdiopbevaring og betalinger mellem privatpersoner. Mere end hver tredje borger har fx en opsparing i kontanter.

Nationalbanken har undersøgt borgernes betalingsvaner. I Danmark fo-regår langt de fleste betalinger i fysisk handel og mellem privatpersoner digitalt. Den digitale adfærd er bredt forankret i befolkningen, og det er de ældre borgeres digitale adfærd, som er med til at gøre Danmark til et af de mest digitaliserede lande på betalingsområdet.

Overskud på statens finanser medførte, at statsgælden faldt med ca. 100 mia. kr. til 438 mia. kr. ved udgangen af 2021, svarende til knap 18 pct. af BNP. Dermed er statsgælden, som andel af BNP, faldet til det laveste niveau siden 2009. Igen i 2021 var fleksibilitet i låntagningen afgørende for staten. Det gjorde det muligt løbende at nedbringe statens udstedelser, i takt med at de statslige finanser blev forbedret.

Dette memo undersøger, hvordan digitalisering har påvirket danske arbejdstagere og virksomheder. Ud fra danske registerdata konstruerer vi to forskellige mål for digitalisering. Ved hjælp af disse mål dokumenterer vi en positiv sammenhæng mellem omsætning og digitaliseringsniveau for store virksomheder. Til sidst undersøger vi IT-branchens arbejdskraft, som producerer de digitale værktøjer. Vi finder, at arbejdskraften i IT-branchen er mere specialiseret end resten af den danske arbejdsstyrke, og at specialiseringen er øget gennem det seneste årti. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

I denne analyse undersøges det, om investorer er villige til at betale en højere pris for et selskab med lave CO2e-udledninger i forhold et tilsvarende selskab med højere udledninger. Analysen viser, at virksomheder med lavere udledninger alt andet lige har en højere aktiepris. Det skyldes, at de pga. udsigten til en kommende CO2-afgift har lavere risici i forhold til fremtidig indtjening end sammenlignelige virksomheder med højere udledninger.

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, december 2021.

Dette papir analyserer arbejdsmarkedseffekterne af den danske lønkompensationsordning for lønmodtagere under covid-19 pandemien. Ordningen forhindrede jobtab, især for nyansatte lønmodtagere, men førte til et fald i de hjemsendte lønmodtageres arbejdsindkomst. Mobiliteten på arbejdsmarkedet var stort set upåvirket.

Staten åbner en ny indeksobligation med udløb i 2034 i løbet af 2. halvår af 2022. Indeksobligationer fra den danske stat giver investorerne mulighed for at investere i et sikkert aktiv, hvor afkastet følger udviklingen i de danske forbrugerpriser. Den primære grund til, at staten fortsætter udstedelsen af indeksobligationer, er at sikre staten en bred og stabil investorbase.

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og de kortfristede låneprogrammer i 2022 er henholdsvis 65 og 35 mia. kr. Den 19. januar åbnes en grøn 10-årig obligation med udløb i 2031. I 2. halvår åbnes desuden en ny indeksobligation med udløb i 2034. Udstedelserne fokuseres i de 2- og 10-årige løbetidssegmenter.

I de senere år har danske virksomheder i stigende grad købt udenlandske virksomheder og omvendt. Størrelsen af virksomhedshandlerne overstiger i nogle tilfælde den daglige omsætning i kronevalutamarkedet. Et case study i dette Economic Memo viser, at de store virksomhedshandler ikke har givet anledning til større bevægelser i kronekursen end den normale daglige variation.

Nationalbanken har gennemført en vurdering af Kronos2 efter internationale principper for sikre og effektive betalingssystemer. Kronos2 anvendes til afvikling af betalinger mellem banker mv. og er et centralt betalingsystem i den danske betalingsinfrastruktur. Hovedkonklusionen i rapporten er, at Kronos2 i høj grad efterlever principperne. Der er identificeret enkelte områder, der kan forbedres.

Dette Memo undersøger danske institutionelle investorers obligationsporteføljereaktion på varighedsstigninger for konverterbare obligationer og finder, at de samlet set forbliver nettokøbere af danske realkreditobligationer. De køber endda mere op, end de gør i gennemsnit, hvormed de bidrager til at understøttet markedet for danske realkreditobligationer og begrænser de potentielle selvforstærkende mekanismer relateret til varighedsstigningerne. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

I dette memo finder vi empirisk evidens i overensstemmelse med at banker ud fra et strategisk perspektiv forsøger at finansiere sig selv med samme niveau af kapitaloverdækning som deres konkurrenter. Denne effekt er signifikant men ikke den vigtigste forklaringsfaktor bag bankernes valg af kapitaloverdækning. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Vi præsenterer ny regional evidens for, at amerikanske boligpriser stiger efter positive stød til det offentlige forbrug. I skarp kontrast hertil falder boligpriserne i konventionelle DSGE-modeller. Vi konstruerer en model med endogen virksomhedsskabelse og præferencer for produktvariation, som kan generere en positiv respons af boligpriser til offentligt forbrug.

Institutterne giver flere boliglån til højt gældsatte boligejere. Høje belåningsgrader kan give sårbarheder over for et senere fald i boligpriserne. Et generelt krav om større udbetaling og afdrag på lån for højt belånte til boligejere med høj belåningsgrad kan bidrage til et mere robust boligmarked.

Stresstesten viser, at bankerne har tilstrækkelig kapital til at modstå et hårdt recessionsscenarie, men enkelte af de systemiske banker er tæt på deres bufferkrav. Det ville imidlertid se anderledes ud for flere af de systemiske banker, hvis deres kapital ved stresstestens begyndelse var på niveau med deres kapitalmålsætning. I det tilfælde ville flere banker opleve væsentlige brud på bufferkravene under stress.

Dette arbejdspapir analyserer ikke-finansielle virksomheders gældsfinansieringsbeslutninger under covid-19 med særligt fokus på betydningen af offentlige støtte- og likviditetsordninger. Kreditvæksten har været beskeden under pandemien. Offentlige likviditetstiltag, såsom udskudt skat og moms, fungerede som substitut for mere traditionel gældsfinansiering.

Vi analyserer ikke-bankers rolle på erhvervs- og forbrugerkreditmarkederne i Danmark og viser, at de påvirker den pengepolitiske transmission. Ikke-banker øger deres andel af kreditudbuddet efter en renteforhøjelse på både forbruger- og erhvervskreditmarkedet. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Meget lav ledighed og en allerede høj erhvervsfrekvens har ført til udbredt mangel på arbejdskraft på Færøerne. Samtidig understøtter forbedrede eksportudsigter den fortsatte højkonjunktur. Langsigtet planlægning af finanspolitikken vil øge økonomiens robusthed. Der er behov for i gode tider at lægge til side til dårligere tider. Samtidig er det vigtigt, at der er balance mellem udgifter og indtægter i fremtiden, hvor der kommer flere ældre på Færøerne.

Sera lítið arbeiðsloysi og høgur vinnutíttleiki hevur elvt til, at trot er á ar-beiðsmegi í Føroyum. Samstundis byggja batnaðu útflutningsútlitini upp undir framhaldandi hákonjunkturin. Langskygdur fíggjarpolitikkur kann styrkja mótstøðuførið hjá búskapinum. Í góðum tíðum má sparast saman til verri tíðir. Samstundis er av týdningi, at javnvág er millum útreiðslur og inntøkur í framtíðini, tá ið fleiri eldri vera í Føroyum.

Grønland er kommet bedre gennem covid-19-pandemien end de fleste lande. Der er stor mangel på arbejdskraft, og risikoen for overophedning er øget. Presset på arbejdsmarkedet er størst i Nuuk og mindst i Syd- og Østgrønland. Store investeringer i infrastruktur indebærer, at gælden i selvstyret, kommuner og de offentligt ejede aktieselskaber vokser betydeligt i de kommende år.

Kalaallit Nunaat nunat amerlanersaanniit covid-19-ip nunarsuarmi tuniluunnera pitsaanerusumik atorpaa. Sulisussaaleqineq annertoorujussuuvoq aammalu suliassaqarpallaalersinnaaneq aarlerinaateqarnerulerpoq. Suliffeqarnerup tatisimaneqarnera Nuummi annertunerpaavoq aammalu Kalaallit Nunaata kujataani Tunumilu annikinnerulluni. Attaveqaasersuutini aningaasaliinerit annertuut kingunerisaannik Namminersorlutik Oqartussani, kommunini aammalu aktiaatileqatigiiffinni pisortanit pigineqartuni akiitsut ukiuni aggersuni annertuumik annersusisussaapput.

Vi evaluerer boligejernes rentefølsomhed på cash flows og balancer ved en stigning på 1 procentpoint i renterne. Overordnet set, så er rentefølsomheden blandt husholdningerne begrænset. For en gruppe af boligejerne vil en stigning i renterne dog have betydelig effekt på deres cash flows og balancer.

De danske boligejeres rentefølsomhed er faldet i perioden fra 2009 til 2019. Det er blandt konklusionerne i et nyt working paper, hvor økonomerne Stine Ludvig Bech, Simon Juul Hviid og Jakob Guldbæk Mikkelsen fra Nationalbanken analyserer, hvordan boligejerne vil blive påvirket af en rentestigning.

Jeg analyserer, i hvilket omfang virksomhedernes kontantbeholdninger beskytter dem mod konsekvenserne af negative stød til deres låneomkostninger. Selv om virksomhederne sikrer sig mod stigninger i deres låneomkostninger ved at holde kontanter, kan en stigning i låneomkostningerne, som set under den globale finanskrise, reducere virksomhedernes samlede investeringer betydeligt. Faldet i investeringer sker især for virksomheder med lave kontantbeholdninger.

Vi undersøger betydningen af risiko for oversvømmelse for priserne på enfamiliehuse i Danmark. Huse, der er udsat for oversvømmelsesrisiko i dag, såvel som huse, der vil blive udsat for oversvømmelsesrisiko i fremtiden på grund af et stigende havniveau, handles alt andet lige billigere. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Nationalbanken har omkring 66,5 tons guld. En ny analyse giver et samlet overblik over den historiske baggrund for Nationalbankens guldbeholdning baseret på kildemateriale fra Nationalbankens arkiv på Rigsarkivet.

Der er stadig offentlig interesse omkring Nationalbankens guldbeholdning, selv om det efterhånden er mange år siden, at guld spillede en vigtig rolle for kontantsystemet samt penge- og valutapolitikken mere generelt. Analysen giver et samlet overblik over den historiske baggrund for guldbeholdningen baseret på kildemateriale fra Nationalbankens arkiv på Rigsarkivet.