Kronos er Nationalbankens betalingssystem for store tidskritiske betalinger og er hjertet i den danske finansielle infrastruktur. Analysen vurderer systemets robusthed, målt som ændringen i deltagernes likviditetsbehov og deres evne til at afvikle betalinger rettidigt, når systemet udsættes for stress i tre forskellige scenarier: (1) En stor deltager kan ikke afsende betalinger en hel dag, (2) pengemarkedet er utilgængeligt, og (3) deltagernes adgang til intradag-kredit reduceres. Analysen viser, at systemet er robust i alle tre scenarier.

Analysen belyser, hvordan udsving i aktiekurserne påvirker virksomhedernes investeringer i fast realkapital via en såkaldt Tobins q-kanal. Hovedresultatet er, at en stigning i kurserne på de danske børsnoterede virksomheder på 10 pct. fører til en stigning i de pågældende virksomheders investeringer på 1,8 pct.

Det er vigtigt for samfundet, at betalinger og værdipapirhandler kan gennemføres sikkert og effektivt. Nationalbanken bidrager som andre centralbanker til dette ved at overvåge de centrale danske betalings- og afviklingssystemer samt de vigtigste betalingsløsninger. Nationalbankens overvågning er beskrevet i Nationalbankens overvågningspolitik.

Dansk oversættelse af ECBs årsberetning 2018.

Dansk oversættelse af ECB's økonomiske oversigt, marts 2019 (ECB Economic Bulletin)

Dansk økonomi er inde i et opsving på sjette år, og indtil videre har det været afbalanceret. Der er også udsigt til, at højkonjunkturen kan fortsætte i de kommende år, men det bliver i et lidt langsommere tempo. Det er kun naturligt efter flere meget gode år.

Dansk økonomi er inde i et balanceret opsving på sjette år. Fremgangen i økonomien skønnes at fortsætte i et roligere tempo. Økonomien står godt rustet til at modstå de aktuelle risici, herunder en vis vækstafdæmpning i udlandet. Det er vigtigt, at der holdes fast i de gennemførte strukturreformer og målsætningen om strukturel balance på de offentlige finanser i 2021. Den forventede vækstafdæmpning kalder ikke på ekspansive finanspolitiske tiltag.

Boligskatteaftalen fra 2017 bidrager til højere priser for enfamiliehuse og lavere for ejerlejligheder frem mod 2022.

Kronekursen er meget tæt på centralkursen. Nationalbanken købte kroner i december 2018 og januar 2019 efter en gradvis svækkelse af kronen i løbet af 2018. Pengepolitikken og de øvrige finansielle forhold er lempelige og understøtter det igangværende økonomiske opsving. Renterne i økonomien har været faldende igennem en årrække, men kreditvæksten er fortsat moderat, og overordnet set har både husholdninger og virksomheder konsolideret sig gennem opsvinget.

Nationalbankens regnskab for 2018 viser et underskud på 24 mio. kr. mod et underskud på 254 mio. kr. i 2017. Nationalbankens indtjening er presset strukturelt af negative renter. Når resultatet for 2018 ikke er mere negativt skyldes det bl.a. den midlertidige valutakursgevinst på 1,4 mia. kr. som følge af, at euro blev styrket over for kroner.

Denne analyse præsenterer de marginale samfundsmæssige omkostninger ved indenlandske betalinger mellem husholdninger og virksomheder, såkaldte C2B-betalinger. Analysen dækker kontanter samt betalingskort.

I en kointegreret VAR-model viser jeg, at den traditionelle pengeefterspørgselsrelation ikke længere kan forklare udviklingen i pengemængden i Danmark. I stedet argumenterer jeg for, at introduktionen af boligformue og et forsigtighedsmotiv forbedrer forklaringsgraden og stabiliteten af pengeefterspørgselsrelationen. Endeligt viser jeg, at det negative rentemiljø ikke har påvirket den underliggende bestemmelse af pengeefterspørgslen.

Analysen præsenterer de samfundsmæssige omkostninger ved indenlandske betalinger mellem forretninger og virksomheder i Danmark. De hyppigst anvendte betalingsformer til virksomhedsbetalinger, som er omfattet af analysen, er kontooverførsler, betalinger via indbetalingskort, kortbetalinger samt gentagne opkrævninger.

Analysen præsenterer for første gang de samfundsmæssige omkostninger ved indenlandske betalinger mellem privatpersoner, såkaldte P2P-betalinger. Analysen omfatter de tre mest udbredte betalingsformer til betalinger mellem privatpersoner: mobilbetalinger, kontantbetalinger samt kontooverførsel i net- eller mobilbanken.

Mobilbetalinger er den billigste betalingsform, når der ses på de samfundsmæssige omkostninger ved betalinger mellem privatpersoner. Det skyldes bl.a., at det er blevet meget udbredt at bruge mobiltelefon til betalinger, når regnskabet mellem to personer skal gøres op.

I analysen vurderes opbygning af risici i kreditgivningen til erhverv ved hjælp af en indikator baseret på virksomhedsregnskaber. Indikatoren viser, at risici i kreditgivningen er steget de seneste opsving. Samlet set var risici i 2017 lavere end op til finanskrisen. På tværs af brancher ses en ensartet udvikling. I modsætning til før finanskrisen er der ikke enkelte brancher, der særligt skiller sig ud.

Mange danske boligejere omsætter stigende boligpriser til forbrug ved at øge realkreditgælden i boligen. Det sker ved at omlægge eksisterende lån eller ved at optage tillægslån, der omsætter friværdien til likvide midler. Stigende priser på ejerboliger giver dermed mulighed for at forbruge mere eller fx afdrage på anden gæld.

Vi undersøger effekten af boligprisudviklingen på belåning af friværdi og boligejernes forbrug ud fra data, der dækker populationen af danske boligejere mellem 2009 og 2016. Vores resultater viser, at boligpriserne øger belåningen af friværdien – og mere for husejere tæt på deres lånegrænser. Endvidere er effekten af boligprisudviklingen på forbruget alene drevet af beslutningen om at belåne boligen yderligere. Vores resultater indikerer, at realkreditsystemet spiller en vigtig rolle for transmissionen af stigninger i boligformuen til realøkonomien.

Statsgældspolitikken i Danmark har været præget af fire år med meget lave finansieringsomkostninger og faldende gæld. I 2018 faldt statsgælden til 19 pct. af BNP. Staten opnår en betydelig rentebesparelse ved at yde genudlån og opkøbe obligationer til finansiering af almene boliger. Det er samtidig med til at understøtte statspapirmarkedet. Markedslikviditeten understøttes desuden af statens aktivitet i det sekundære marked og en velfungerende primary dealer-model.

Vi analyserer makrofinansielle links i dansk økonomi ved at estimere en strukturel VAR-model. Vi konstruerer et nyt indeks for finansielle forhold for dansk økonomi. Vi finder, at finansielle forhold stimulerede BNP før finanskrisen og gjorde den efterfølgende recession dybere. I de seneste år har finansielle forhold bidraget til opsvinget i Danmark.

Vi undersøger sammenhængen mellem boligpriser, belåning af friværdi og privatforbrug i Danmark. Ud fra spørgeskemaoplysninger udvikler vi et mål for uventede boligprisændringer, som kan kobles til danske registerdata. Dermed kan vi vise, at boligejere, der oplever uventede boligprisstigninger, belåner friværdien og øger forbruget. Vi finder, at effekten drives af boligejere, som med fordel kan omlægge deres eksisterende realkreditlån. Det indikerer, at formueeffekten er tæt forbundet med udviklingen på realkreditmarkedet.

Det er normalt regnskabstallene, der granskes, når virksomhedernes sundhedstilstand skal vurderes. Men teksten i deres regnskabsrapporter kan også indeholde vigtig information, som kan være med til at forudse konkurser.

Machine learning-metoder gør modelleringen af data mere fleksibel og gør det muligt at benytte ustrukturerede data, som konventionelle statistiske metoder ikke tillader i samme grad. Benyttes sådanne metoder til at inddrage revisorpåtegninger og ledelsesberetninger fra virksomheders regnskaber til at beregne deres konkurssandsynlighed, øges nøjagtigheden af beregningen væsentligt. Særligt revisorpåtegninger bidrager med brugbar information.

Analysen ser nærmere på, i hvilket omfang kronekursen påvirker betalingsbalancen. Kronekursen viser sig kun at have beskeden indflydelse på betalingsbalancen, og påvirkningen komme med en vis forsinkelse. Selv om globalisering har øget samhandlen med resten af verden og har medført, at produktionskæder er blevet splittet på tværs af lande, har gennemslaget fra kronekursen til betalingsbalancen været stabilt over tid. På langt sigt drives betalingsbalancen af andre faktorer end kronekursen.

Udvidelserne af EU førte til store bevægelser af arbejdskraft fra Øst- til Vesteuropa. Det har øget arbejdsstyrken væsentligt i flere af de lande med aktuel mangel på arbejdskraft. Analysen peger på, at indstrømningen af EU-arbejdskraft øger arbejdsstyrken i et EU-land med 0,1 pct. årligt, når ledighedsgabet falder med 1 procentpoint. Det har en vis konjunkturdæmpende effekt. Der er store indkomstforskelle imellem Øst- og Vesteuropa. Derfor kan vesteuropæiske virksomheder fortsat tiltrække EU-arbejdskraft under en højkonjunktur.

Dansk oversættelse af ECB's økonomiske oversigt, december 2018 (ECB Economic Bulletin)

Vi anvender registerdata til at se på virksomhedsdynamik i Danmark. I lighed med resultater for USA har yngre virksomheder større tilbøjelighed til at gå konkurs og vokse hurtigere over tid, men danske virksomheder er desuden længere tid om at modnes. Vi observerer ikke tegn på et fald i opstartsraten for nye virksomheder eller varige mén for virksomheder grundlagt under recessioner. Fluktuationer i opstartsraten har dog vedvarende effekter på det langsigtede niveau for værditilvækst.

Nationalbanken og den finansielle sektor er gået sammen om at etablere TIBER-DK, der er et testforløb, hvor landets vigtigste banker og de essentielle dele af den finansielle infrastruktur testes. Målet er at øge cyberrobustheden og fremme den finansielle stabilitet.

I 2018 har staten opkøbt alle de udbudte statsgaranterede realkreditobligationer til finansiering af almene boliger. I 2019 vil staten også byde på obligationerne. Opkøbene giver staten mulighed for at opbygge likvide statspapirer og fastholde en bred lånevifte. Statens renterisiko er uafhængig af kupon og løbetid på de opkøbte obligationer.

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og skatkammerbeviser i 2019 er henholdsvis 65 og 30 mia. kr. Det er uændret fra 2018. Udstedelserne fokuseres i de 2- og 10-årige løbetidssegmenter. 23. januar åbnes en ny 10-årig obligation med udløb 2029. I 1. halvår åbnes desuden en ny 2-årig obligation med udløb i 2022.

Vi undersøger konsistensen på husstandsniveau mellem forbrug beregnet ud fra administrative registre og forbrug rapporteret i den interviewbaserede forbrugsundersøgelse for Danmark i perioden 2002-15. Vi finder, at de marginale tilbøjeligheder til at forbruge ud af indkomsten estimeret på grundlag af registerdata ikke er signifikant forskellige fra dem, som kan estimeres på grundlag af data fra forbrugsundersøgelsen.

Til trods for, at der er blevet indført et minimumskrav på 8 pct. af passiverne, er kravet til nogle af SIFI'erne fortsat for lavt til, at de kan rekapitaliseres og videreføres i en krisesituation. Et risikofølsomt NEP-krav til realkreditinstitutterne er nødvendigt for at sikre, at der er midler nok til at krisehåndtere dem. Omkostningen ved at indføre et NEP-krav til realkreditinstitutterne er lav. Hvis den omregnes til en stigning i bidragssatserne, svarer det til, at de stiger med mindre end 1 basispoint i gennemsnit.

De mellemstore banker har udvidet deres aktiviteter i Aarhus og København ved at åbne filialer og øge udlån til boliger kraftigt. Mens antallet af bankfilialer i Danmark generelt har været faldende i flere år, har de mellemstore banker øget deres netværk af filialer med 19 siden 2012, og størstedelen af dem er åbnet i vækstområder som Aarhus og København.

Udlånsvæksten er samlet set begrænset, men de mellemstore banker har åbnet nye filialer og haft en kraftig stigning i boligudlån i vækstområderne. Det er vigtigt, at bankerne tager højde for de risici, der kan være forbundet med at træde ind på nye markedsområder, og ikke benytter kreditstandarder som konkurrenceparameter. Problemer med hvidvask har gjort det klart, at der er behov for øget fokus på bekæmpelse af ulovlige aktiviteter. Effektiv bekæmpelse af hvidvask kræver et styrket grænseoverskridende samarbejde.

Nationalbankens halvårlige stresstest af den danske banksektor viser, at de største banker overholder kravene til deres kapitalbuffere i et hårdt recessionsscenarie. Analysen beskriver også Nationalbankens tilgang til at gøre recessionsscenariet konjunkturfølsomt.

Den økonomiske vækst i Grønland er høj i disse år og ser ud til at fortsætte. Årsagen er især høje fiskepriser og fremgang i fangsterne. Fiskeriet er overvejende bæredygtigt. Arbejdsløsheden er lav og risikoen for overophedning stor. Der er derfor behov for en stram finanspolitik, og meget store investeringer i lufthavne kan med fordel gennemføres gradvist. En langsigtet økonomisk udvikling forudsætter et bredere erhvervsgrundlag, en bedre uddannet arbejdsstyrke og en højere produktivitet.

Ukiuni makkunani Kalaallit Nunaanni aningaasaqarnikkut siuariartortoqarluarpoq taamaaginnarnissaalu ilimanarpoq. Tassunga pissutaasut pingaarnerit tassaapput aalisakkat akiisa qaffasinnerat pisallu amerliartornerat. Aalisarnerup annerpaartaa nungusaataanngitsumik ingerlanneqarpoq. Suliffissaaleqineq appasippoq aningaasaqarnikkullu akit qaffapiloornissaat aarleqqutigineqarsinnaavoq. Aningaasaqarnikkut sukannersumik aqutsisoqarnissaa pisariaqarpoq, mittarfinnillu aningaasaliinerit annertuut ataatsikkoortinneqanngippata pitsaaqutitaqassaaq. Siunissami aningaasaqarnikkut pitsaasumik ineriartorneq ingerlatiinnarneqassappat inuussutissarsiutit amerlanerunissaat, sulisartut ilinniarluarsimanerunissaat annertunerusumillu naammassisaqartoqartarnissaa pisariaqartinneqarput.

Hverken bankunion eller eurosamarbejde er bygget op om fælles hæftelse. Derfor bør bekymring for at "komme til at betale regningen" for redning af banker i andre lande ikke være central ved vurderingen af fordele og ulemper ved dansk deltagelse.

Siden finanskrisen har der været fokus på at gøre den finansielle sektor mere robust. Et af værktøjerne til at nå det mål er en vejledning fra Finanstilsynet fra 2016 om kreditvurdering ved belåning af boliger i de såkaldte vækstområder. Vejledningen har fået låntagere i vækstområderne til at låne mindre sammenlignet med låntagere uden for vækstområderne, men effekten er beskeden. Den beskedne effekt kan skyldes langsom implementering, plads til at fravige vejledningen, og at vejledningen blev lagt i forlængelse af best practice i institutterne.

Færøsk økonomi er inde i en højkonjunktur, og arbejdsmarkedet er presset. Finanspolitikken bør dæmpe efterspørgslen for at mindske risikoen for overophedning af økonomien. Desuden bør rammerne for kommunernes økonomi strammes for at sikre forudsætningerne for, at finanspolitikken kan virke stabiliserende på økonomien fremover. Med gode konjunkturer er det et godt tidspunkt at forberede de offentlige finanser til at håndtere de øgede udgifter, der er forbundet med aldringen i samfundet i de kommende årtier.

Hákonjunkturur valdar í føroyska búskapinum, og arbeiðsmarknaðurin er undir trýsti. Fíggjarpolitikkurin eigur at tálma eftirspurninginum til tess at minka um vandan fyri ovurupphiting av búskapinum. Harafturat eiga búskaparligu karmarnir í kommununum at táttast soleiðis, at fíggjarpolitikkurin fær tryggjað búskapin í framtíðini. Við góðum konjunkturum er gott høvi til at fyrireika almenna fíggjarstandin til at handfara tær øktu útreiðslurnar, ið standast av, at fólk verða eldri og eldri í føroyska samfelagnum tey næstu áratíggjuni.

Vi udvikler en konkursmodel for danske virksomheder baseret på "deep learning", der udnytter ledelsesrapporterne og revisorerklæringerne i årsregnskaberne foruden regnskabstallene. Vores resultater viser, at regnskabsteksterne bidrager med en statistisk signifikant forbedring af modellens evne til at forudsige konkurser i forhold til en række modeller, der ikke inkluderer regnskabstekster. Denne forbedring er særlig markant for store virksomheder. Vores resultater viser endvidere, at revisorerklæringerne indeholder mere relevant information end ledelsesrapporterne.

Finanskrisen for ti år siden var forbundet med store samfundsøkonomiske omkostninger og – som følge deraf – øget politisk fokus på risici i det finansielle system som helhed og på, hvordan de kan forebygges og imødegås, dvs. makroprudentiel politik. Dette diskussionsoplæg giver et overblik over centrale karakteristika ved det danske finansielle system og peger på aktuelle udfordringer for makroprudentiel politik. Oplægget sætter rammerne for en konference om makroprudentiel politik 19. november 2018, som Nationalbanken afholder i samarbejde med den Europæiske Afdeling i Den Internationale Valutafond (IMF) og Center for Financial Frictions (FRIC) ved Copenhagen Business School (CBS).

Dette papir sigter mod dels at teste forbrugsmodellers mikrogrundlag, dels at kvantificere de makroøkonomiske effekter af heterogenitet i forbrugsadfærd. Vi udvikler en ny metode til at estimere forbrugets følsomhed over for permanente og midlertidige indkomststød og anvender den på danske registerdata. Vi finder, at husholdninger, hvis disponible indkomst reduceres som følge af en rentestigning, har betydeligt større forbrugstilbøjelighed end husholdninger, hvis disponible indkomst forøges. Denne renteeksponeringskanal har potentielt større betydning end den intertemporale substitutionskanal, som dominerer i ny-keynesianske modeller med én repræsentativ agent.

Vi implementerer en machine learning-model, som i litteraturen har vist sig at være god til at forudsige konkurser, og vi viser, at den ekstra kompleksitet i modellen ikke medfører, at modellen er bedre til at modellere korrelationer i virksomhedskonkurser end traditionelle konkursmodeller. I stedet implementerer vi en frailty-model, som direkte introducerer korrelation i konkurser. Denne model er i stand til at rangere virksomheder efter deres kreditrisiko, samtidig med at den korrekt vurderer risikoen i en portefølje af virksomhedslån.

Papiret beskriver de centrale begreber i analyserne, samt hvordan Betalingsrådet har indsamlet data til undersøgelsen.

Analysen præsenterer de samlede samfundsmæssige omkostninger ved betalinger i Danmark. Dvs. betalinger mellem husholdninger og forretninger, betalinger mellem virksomheder og overførsler mellem privatpersoner. Derudover giver analysen et indblik i udviklingen på betalingsmarkedet det seneste årti.

Denne analyse præsenterer de samfundsmæssige omkostninger ved indenlandske betalinger fra husholdninger til forretninger og virksomheder i Danmark, såkaldt C2B-betalinger. I analysen undersøges kontanter, betalingskort samt de mest anvendte betalingsformer til regningsbetalinger.

Dansk oversættelse af ECB's økonomiske oversigt, september 2018. (ECB Economic Bulletin)

Betalingsrådet har undersøgt samfundets omkostninger ved betalinger i Danmark. De samfundsmæssige omkostninger ved betalinger mellem husholdninger og virksomheder er næsten halveret på syv år. Ingen betalingsformer er blevet dyrere, hverken i fysisk handel eller fjernhandel, og danske husholdninger har adgang til flere betalingsformer med lave omkostninger for samfundet. Samfundets samlede omkostninger ved alle slags betalinger var 15,6 mia. kr. i 2016.

Dansk økonomi befinder sig i en af de længste perioder med uafbrudt fremgang. Opsvinget har været sundere og mere balanceret, end det var i midten af 2000'erne, hvor økonomien var overophedet. Selv om der er pres på arbejdsmarkedet i øjeblikket, er det ikke så voldsomt som dengang. Fremgangen kan fortsætte, uden at der opstår ubalancer, men erfaringerne viser også, at en overophedning kan komme pludseligt og være kraftig.

Fremgangen i dansk økonomi fortsætter med pæn vækst og stigning i beskæftigelsen. Væksten i det reale BNP i 2017-18 skønnes til 1,8 pct. i gennemsnit og tilsvarende de kommende to år. Presset på arbejdsmarkedet er stigende, og lønstigningstakten er øget en smule. Det er der rum til i økonomien. Det er i gode tider, at man skal forberede sig på tiden efter en vending i konjunkturerne. Finanspolitikken skal medvirke til, at opsvinget forbliver balanceret, og bør ikke skubbe yderligere til efterspørgslen. En vækstafdæmpning mod slutningen af højkonjunkturen kalder ikke på særlige tiltag i den økonomiske politik.

Kronen har været stabil, og det er nu den længste periode uden interventioner i valutamarkedet siden indførelsen af fastkurspolitikken i 1982. Den pengepolitiske normalisering i euroområdet er undervejs, og ECB forventer at stoppe for yderligere opkøb af obligationer ved udgangen af året. Danske husholdninger har gennem de senere år skiftet til lån med lav renterisiko og med afdrag. Det har gjort deres rådighedsbeløb mindre følsomt over for renteændringer. (Fra 2019 udgives som analyse)

Aktie- og boligpriserne er steget betydeligt de seneste år, og renterne er usædvanligt lave. Baseret på en strukturel vektor-autoregressiv model estimeres disse forhold sammen med kreditvæksten under ét at have bidraget til år til år-væksten i BNP med 0,3-0,5 procentpoint pr. år siden 2016. Bidraget har de seneste år været på det højeste niveau siden før den finansielle krise i 2008. De finansielle forhold forventes fortsat at skubbe på væksten i økonomien i prognoseperioden 2018-20.

Det danske arbejdsmarked er præget af tiltagende kapacitetspres, men giver fortsat ikke indtryk af tendenser til overophedning. Baseret på et bredt spektrum af indikatorer er det indtrykket, at der har været en balanceret udvikling på arbejdsmarkedet under opsvinget hidtil. Ændret sammensætning af befolkningen i den arbejdsdygtige alder har siden 2008 isoleret set mindsket arbejdsudbuddet. Det understreger behovet for udenlandsk arbejdskraft til at understøtte opsvingets arbejdskraftefterspørgsel.

De fleste kerneaktører i den finansielle sektor vurderer, at de har løftet deres cyberrobusthedsniveau siden 2016. Få kerneaktører i sektoren har ikke forbedret deres niveau. Det viser resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks Nationalbank.

Nationalbankens beregninger viser, at realkreditinstitutternes samlede finansieringsbehov i perioder med store fald i boligpriserne vil være mindre med et NEP-krav end uden et NEP-krav. Det skyldes, at et NEP-krav vil øge realkreditinstitutternes finansieringsbehov i normale tider, og det sikrer dermed, at institutterne er bedre rustede til at imødegå perioder, hvor boligpriserne falder, og kravet om supplerende sikkerhed stiger. Dermed bliver institutternes finansieringsbehov mindre følsomt over for udsving i boligpriserne.

De nominelle lønstigninger har været lave siden 2010, men der har været en pæn reallønsfremgang de seneste år. Det samme er tilfældet på Danmarks vigtigste eksportmarkeder, bl.a. Tyskland. Lavere gennemsnitlig kompensation ved ledighed og svag prisudvikling har siden 2013 bidraget til de lave nominelle lønstigninger i Danmark.

Nationalbankens 200-årige historie er præget af lange perioder med en robust økonomi, men også af dramatiske episoder, hvor stabiliteten i priser, betalingssystemer og den finansielle sektor har været på spil. I jubilæumsbogen giver vi et overblik over Nationalbankens 200-årige historie med hovedvægten på de dele, som er særlig interessante set med nutidens øjne.

Nationalbanken er Danmarks centralbank. Det har den været i 200 år. I dette hæfte kan du læse om, hvad Nationalbankens vigtigste formål egentlig er. Det var dramatiske begivenheder, der førte til, at Nationalbanken blev etableret i 1818. Napoleonskrigen og den galopperende inflation krævede en uafhængig institution, der kunne stå for seddeludstedelsen og et sikkert pengevæsen. I dag handler Nationalbankens opgaver primært om at sikre tillid til de systemer, der sørger for, at pengene kan flyttes mellem os. Det handler om at overvåge stabiliteten i finanssektoren og gennem fastkurspolitikken at sørge for stabile priser. Alt sammen for at sikre Danmark en robust økonomi.

Borgernes indskud i bankerne er steget markant siden 2011, så de i dag udgør 60 pct. af BNP. Det er en naturlig udvikling set i lyset af, at den danske økonomi er blevet større og forskellen mellem renten på en obligation og et bankindskud er indsnævret. Der er dermed kun et lille rentetab ved at have penge i banken til lav eller ingen forrentning i stedet for at eje en obligation.

Dansk oversættelse af ECBs økonomiske oversigt, juni 2018. (ECB Economic Bulletin).

Bankerne skal være mere polstrede, så de bedre er i stand til at stå imod en økonomisk krise, der typisk fører til tab på udlån. Det er årsagen til, at bankerne siden finanskrisen er blevet mødt af skærpede krav til kapital. Det har flere gange været fremstillet, som om højere kapitalkrav er ensbetydende med, at det vil koste bankerne et beløb i samme størrelsesorden. Det er ikke korrekt, påpeger Nationalbanken.

Kapitalkrav øger bankernes evne til at absorbere tab og bidrager dermed til at gøre banksystemet mere robust. Første del af analysen belyser egenkapitalens betydning for bankernes sammenvejede finansieringsomkostninger og deres muligheder for at tilpasse sig forhøjede kapitalkrav. Anden del af analysen beskriver tre nye krav til bankernes passivsammensætning: den kontracykliske kapitalbuffer, nedskrivningsegnede passiver og færdiggørelsen af Basel III.

The dissertation constitutes three empirical studies on how household savings behavior is affected by pension and mortgage systems. Specifically, the thesis investigates the effects of tax incentives for saving in retirement accounts, housing wealth effects on home equity extraction, and early withdrawals from pension schemes.

Sigtepunkterne for salg af statsobligationer og udeståendet i skatkammerbeviser fastholdes på henholdsvis 65 og 30 mia. kr. i 2. halvår 2018. Der ventes et gennemsnitligt salg af statsobligationer på omkring 2,5 mia. kr. til kursværdi pr. auktion. Låneviften fastholdes, og fokus vil være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer.

Markedet for collateralized loan obligations, CLOs, modstod finanskrisen med minimale tab sammenlignet med andre strukturerede asset-backed securities. Vi undersøger en unik egenskab ved CLO'er – at CLO-manageren aktivt forvalter låneporteføljen ved at sælge og købe lån. Vi finder, at mere aktive CLO'er handler til bedre priser, yder højere afkast til egenkapitalinvestorer og holder konkursraten i låneporteføljen lavere end mindre aktive CLO'er.

Det er fortsat gode tider i den finansielle sektor, og bankerne har stor kapacitet, der gør det muligt for dem at øge deres udlån. Kombineret med en begrænset vækst i efterspørgslen efter lån, har det skærpet bankernes konkurrence om kunderne. Det skaber grobund for, at bankerne slækker på kreditkvaliteten og lemper lånevilkår i kreditgivningen.

Det er gode tider i den finansielle sektor, og risikoappetitten er høj. Der er pres på kreditstandarderne, som er lempet over en længere periode. Det er især de mellemstore banker, der har lempet standarderne, og som er begyndt at vinde markedsandele. Det er væsentligt, at konkurrencepresset over tid ikke smitter af på hele banksystemets risikovillighed. Udviklingen understreger vigtigheden af, at bankerne er velkapitaliserede, og at den kontracykliske kapitalbuffer bygges op, så institutterne har noget at stå i mod med, når udviklingen vender.

Nationalbankens halvårlige stresstest af den danske banksektor viser, at de største banker generelt overholder kravene til deres kapitalbuffere i et hårdt recessionsscenarie. Realkreditsektoren er som noget nyt inkluderet i stresstesten, der nu fokuserer på bankernes kapitalisering på koncernniveau.