Grundet inflation og stigende renter vil yderligere 3,4 procent af boligejerne i 2023 have et månedligt budget, der ikke er tilstrækkeligt for at optage deres nuværende lån ved et dansk kreditinstitut. Yderligere vil øget arbejdsløshed påvirke budgettet markant for 3 ud af 4 berørte husstande på trods af arbejdsløshedsforsikring og ægtefælles indkomst. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Højere renter og forbrugerpriser tærer på privatkundernes robusthed med afsmittende effekter til virksomhederne. Renteudviklingen øger samtidig nettorenteindtægterne i bankerne. Højere indtjening kan modgå effekten fra højere nedskrivninger, som på længere sigt kan være resultatet af de højere renter. I marts understregede problemer for specifikke udenlandske banker behovet for sund risikostyring i bankerne – det indebærer bl.a. en passende overdækning til de regulatoriske krav.

Virksomheders følsomhed overfor konjunkturcykler varierer efter størrelse og alder. Forskellene er store: ”unge og små virksomheder” er mere cykliske end store virksomheder, hvorimod ”gamle og små” virksomheder nærmere er acykliske. En heterogen-firmamodel med heterogene skalaafkast kan replicere disse resultater og medfører ændringer i styrken af forskellige stabiliseringspolitikker.

Vi udvikler ligevægtsmodeller, hvor vi kan vise, hvordan ikke-finansieret gæld resulterer i vedvarende inflation. I kølvandet på pandemien understøtter ikke-finansierede finanspolitiske tiltag opsvinget, men forårsager også en vedvarende stigning i inflationen. Modellen er i stand til at forudsige inflationseffekterne af ARPA-stimulus uden for estimationsperioden og ved brug af realtidsdata.

Rapporten præsenterer konklusionerne fra Nationalbankens overvågning af den danske betalingsinfrastruktur i 2022. De centrale betalings- og afviklingssystemer samt vigtigste betalingsløsninger efterlever i høj grad internationale standarder for sikkerhed og effektivitet. Der arbejdes vedvarende på at modgå cybertruslen, men det er ikke muligt at sikre sig fuldt ud mod de mest sofistikerede angreb. Det er derfor vigtigt, at der fortsat arbejdes med beredskabsplanlægning og evnen til at håndtere alvorlige cyberhændelser.

Vi dekomponerer prisudsving i aktiekurser i fundamentale stød og stød, som er et udtryk for støj, og estimerer reaktioner i kredit til disse stød. Begge stød fører til en kreditudvidelse, men det er kun stødet indeholdende støj, som resulterer i et fald i kredit. En ny ”gældsoverhængskanal” er vigtigt for transmissionen af stød bestående af støj.

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, marts 2023.

Eksistensen af en robust og pålidelig referencerente i danske kroner er vigtig for både finansielle markedsdeltagere, virksomheder og husholdninger, eftersom referencerenter anvendes i en lang række finansielle produkter, herunder banklån, realkreditobligationer og rente-swaps samt som input til værdiansættelsen af finansielle aktiver. Det danske marked bør følge den internationale udvikling ved opbygning af et likvidt og velfungerende DESTR-marked på tværs af aktivklasser, og markedsdeltagerne opfordres til fremadrettet at anvende DESTR som den primære referencerente i finansielle produkter.

Den betydelige opstramning af pengepolitikken er med til at dæmpe inflationen og tage presset af dansk økonomi. Højere lønstigninger holder dog inflationen oppe de kommende år. Der er derfor behov for en stram økonomisk politik, der ikke puster yderligere til inflationen, og det er vigtigt, at finanspolitikken ikke modarbejder pengepolitikken i at bringe inflationen ned. En stramning kan blive aktuel, hvis risikoen for en dansk løn-pris-spiral stiger yderligere.

Inflationen er fortsat for høj, og centralbanker verden rundt har signaleret, at de pengepolitiske renter skal sættes yderligere op. Nationalbanken har ligesom ECB forhøjet de pengepolitiske renter, to af gangene dog i mindre omfang for at modvirke den stærke krone. Markeds- og lånerenter er steget betydeligt som følge af den strammere pengepolitik. Effekten på økonomien ventes at dæmpe dansk økonomisk vækst betydeligt i 2023 og 2024.

Nationalbanken havde i 2022 et underskud på 8.464 mio. kr. mod et overskud på 194 mio. kr. i 2021. Underskuddet skyldes især, at der var kurstab på obligationsbeholdningen som følge af det højere renteniveau.

Nationalbanken rapporterer for første gang klimaaftrykket fra den del af valutareserven, som er investeret i værdipapirer, der er udstedt af stater, regionale myndigheder og virksomheder. Nationalbanken ønsker med rapporteringen at bidrage til mere gennemsigtighed om finansielle beholdningers klimaaftryk på linje med andre europæiske centralbanker.

Vi analyserer drivkræfter bag den reale ligevægtsrente i en OLG-model for to lande med generel ligevægt. Modellen peger på, at faldende befolkningstilvækst, teknologisk udvikling og længere levetid har fået den reale ligevægtsrente til at falde med 2,25 procentpoint fra 1950 og frem til i dag – og at disse faktorer vil trække den ned med yderligere 0,25 procentpoint frem mod 2050. Forskelle i levetid kan bidrage til at forklare opbygningen af Danmarks store nettoformue over for udlandet.

Det er vigtigt for samfundet, at betalinger og værdipapirhandler kan gennemføres sikkert og effektivt. Nationalbanken bidrager som andre centralbanker til dette ved at overvåge vigtige dele af den finansielle infrastruktur. Nationalbanken overvåger de centrale danske betalings- og afviklingssystemer samt de vigtigste betalingsløsninger. Nationalbanken bidrager desuden til andre centralbankers overvågning af internationale systemer, der har relevans i Danmark. Nationalbankens politik for overvågningen fremgår af dette dokument.

Danmarks Nationalbank har været i stand til at opretholde fastkurspolitikken over for euroen, siden euroen blev indført i 1999, og over for D-marken i 17 år før det. I dette Working Paper overvejes en række hypoteser, der kan bidrage til at forklare forholdene bag dette usædvanlige tilfælde.

Siden 1980’erne er renterne faldet gradvist på tværs af lande som følge af strukturelle forhold. Selvom renterne siden 2020 er steget betydeligt, er der indikationer på, at de forhold, som bidrog til faldet i renterne, fortsat er til stede. Dog kan nye tendenser, såsom højere offentlig gæld, klimaforandringer, grøn omstilling og ændrede handelsmønstre, potentielt påvirke renterne på længere sigt.

Baggrunden for stigningen i inflationen i 2021-22 var covid-19-pandemien og Ruslands krig i Ukraine samt de politiske reaktioner på disse begivenheder. I 2023-24 vil mindst tre faktorer sandsynligvis drive inflationen: a) mere stabile energipriser, b) en forventet afmatning i den samlede efterspørgselsvækst, til dels som følge af en strammere pengepolitik, og c) forbedring af forsyningskæderne. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Overskud på statens finanser medførte, at statsgælden faldt med ca. 115 mia. kr. til 323 mia. kr. ved udgangen af 2022, svarende til knap 12 pct. af BNP. Stigende renteniveauer i 2022 medførte, at den gennemsnitlige effektive rente på de nominelle statsobligationer udstedt i 2022 var 1,13 pct. p.a., hvilket er det højeste niveau siden 2013. De stigende renter påvirker dog ikke renteudgifterne på den del af statens nominelle gæld, som allerede er optaget.

Stigende realkreditrenter har ført til høj konverteringsaktivitet i Danmark. Det danske realkreditsystem bygger på match funding-princippet, og stigende renter giver låntagere med fastforrentede realkreditlån mulighed for at tilbagekøbe deres realkreditlån med rabat. 62 pct. af denne rabat blev brugt til at reducere gælden, mens 38 pct. blev udbetalt. Ved udbetaling kan boligejerne blive mere følsomme over for stigende renter og faldende boligpriser. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Rigtig mange danske boligejere har benyttet de stigende renter til at omlægge deres boliglån. Når renterne stiger, så falder kursen på fastforrentede realkreditobligationer, og det gør det muligt for boligejere at indfri deres lån til en lavere kurs, end de oprindeligt optog det til. På den måde kan boligejerne realisere en kursgevinst, som de kan disponere over. Nationalbankens økonomer har undersøgt, hvad de boligejere, som har gjort det, har brugt pengene på. Undersøgelsen viste, at de fleste har betalt af på bank- eller realkreditgæld. Andre valgte at få pengene ud i hånden, og det kan understøtte deres forbrug i en tid, hvor stigende renter og høj inflation overordnet lægger en dæmper på forbruget.

Boligpriserne steg betydeligt i Danmark under pandemien, mens privatforbruget var moderat. Den marginale forbrugstilbøjelighed ud af ændringer i boligformuen var begrænset i årene inden pandemien. Boligformuerne steg mest under pandemien blandt husholdninger med relativt lave marginale forbrugstilbøjeligheder. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, december 2022.

Færøerne befinder sig i en højkonjunktur med høje fiskepriser, høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed. På trods af medvind fra konjunktur er der underskud på de offentlige finanser. En faldende andel af befolkningen vil fremover være i den arbejdsdygtige alder, hvilket øger behovet for holdbarhedsreformer.

Føroyar eru í einum hákonjunkturi við høgum fiskaprísum, nógvum arbeiði og lítlum arbeiðsloysi. Hóast góðan byr frá konjunkturunum er hall á fíggjarlógini. Fólk í arbeiðsførum aldri verða færri og færri sum frá líður, og tað krevur at haldførar broytingar mugu gerast.

Bind 7 af Dansk pengehistorie handler om årene 2005-20. Denne periode bød på en global finanskrise og pres mod kronen i 2008, statsgældskrise i Europa i årene 2010-12, kronekrise i 2015 og et langvarigt opsving i dansk økonomi, der blev brat afbrudt af en global coronaepidemi i 2020.

Sigtepunktet for salget af statsobligationer fastsættes til 65 mia. kr. i 2023. Fokus vil primært være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle løbetidssegmenter. I februar 2023 åbnes en ny 10-årig nominel obligation. I 2. halvår åbnes ligeledes en ny 10-årig grøn obligation. I 2023 forventer staten desuden at udstede en obligation i udenlandsk valuta under EMTN-programmet.

Nogle regionale banker er meget udsatte over for oversvømmelsesrisiko. Alligevel er der ikke noget, der tyder på, at banker styrer disse risikoeksponeringer. Manglen på risikostyring i disse banker kan forværre de negative lokale økonomiske konsekvenser af en oversvømmelse. Derfor bør banker indarbejde oversvømmelsesrisiko i deres risikostyring. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

De finansielle markeder er præget af høj inflation, højere renter og stor volatilitet. De højere renter, den høje inflation og udbredelsen af risi-kable låntyper vil i kombination med faldende ejendomspriser føre til kredittab i bankerne. De svagere økonomiske udsigter understreger, at der er behov for forsigtighed i institutternes kapitalplanlægning.

Grønland befinder sig i en højkonjunktur med stort behov for udenlandsk arbejdskraft. Prisstigningerne er fortsat beskedne som følge af landets særlige infrastruktur på energiområdet. Selvom det går godt for den grønlandske økonomi, er der en række store udfordringer, som politikerne skal håndtere, hvis fremgangen skal fortsætte. Finanspolitikken er klart uholdbar på længere sigt, og de offentlige udgifter kan fremover ikke finansieres med de gældende regler for beskatning. Der er voksende behov for reformer, herunder af skattesystemet og uddannelser.

Kalaallit Nunaata akit aningaasarsiornikkut qaffasissumiinnerat nalaaqqavaa, avataanillu sulisussanik annertuumik pisariaqartitsilluni. Nunap nukissiuutitigut atortulersugaanerata immikkuullarissuunerisa kingunerisaannik akit qaffakkiartornerat suli annikippoq. Naak Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera ingerlalluaraluartoq suli annertuumik unamminartoqarpoq amerlasuunik, siumukarneq ingerlaannassappat kalaallit politikeriisa aquttariaqagaannik. Aningaasaqarnermut politikki siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu atasinnaanngilaq, siunissamilu pisortat aningaasartuutaat akiler-aarusiisarnermut malittarisassanit atuuttunit aningaasalersorneqarsinnaanngillat. Aaqqissuusseqqinnissanut pisariaqartitsineq annertusiartorpoq, ilanngullugit akiler-aarusersueriaatsip ilinniartitaanerullu aaqqissuussaasimanerat.

Det ultimative formål med makroprudentiel politik er at bidrage til finansiel stabilitet ved at begrænse opbygningen af systemiske risici og afbøde eventuelle negative effekter, hvis risici materialiserer sig. Det er vanskeligt at måle og kommunikere, om målet med makroprudentiel politik er opnået, da finansielle kriser er sjældne, og risici kun kan måles, hvis de materialiserer sig. Memoet skitserer, hvordan growth-at-risk kan anvendes til at evaluere makroprudentiel politik. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Låntagerbaseret regulering, som påvirker boligkøbernes adgang til kredit, vil ramme boligkøbere forskelligt afhængigt af demografi, formue og geografisk placering. Ved at modellere boligkøbernes præferencer og budgetbegrænsninger finder vi, at denne type regulering vil skubbe nettoefterspørgslen til forstæderne. Restriktioner på gældsfaktoren (DTI) vil hovedsageligt påvirke boligkøbere i de største byer. Dog finder vi, at restriktionerne ikke vil have en effekt på nettoefterspørgslen på små lejligheder i København. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Det primære formål med pengepolitikken er at opretholde lav og stabil inflation. I Danmark bliver formålet indfriet ved at opretholde en stabil kurs på kroner over for euro. Det betyder, at pengepolitikken i Danmark følger af den pengepolitik, der bestemmes af Den Europæiske Centralbank. I det omfang udviklingen i dansk økonomi afviger fra euroområdet, kan finanspolitikken anvendes som stabiliseringsinstrument.

Dette Economic Memo undersøger, hvilken rolle udenlandske rekrutteringer spiller på det danske arbejdsmarked. Selvom det kun er en mindre andel af nye ansættelser, som kommer fra udlandet, har udenlandsk arbejdskraft bidraget betydeligt til beskæftigelsesvæksten i Danmark. Fremadrettet tyder det på, at danske virksomheder fortsat har mulighed for at rekruttere arbejdskraft i udlandet. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Virksomheder kommunikerer mere og mere om tiltag, der skal mindske deres udledning af drivhusgasser. Der er til gengæld ingen sammenhæng mellem, hvor meget virksomheden fortæller om sine udledninger, og den faktiske udvikling i deres udledninger. Det er et af hovedresultaterne i et nyt working paper.

Undersøgelsen dokumenterer trends i udledning af drivhusgasser for 141 store virksomheder, der var aktive inden for EU’s emissionshandelssystem i 2013-2019. Ved hjælp af tekst fra årsrapporter finder jeg, at andelen af information relateret til udledninger er steget. Der er dog generelt ingen sammenhæng mellem, hvor meget virksomheden fortæller om sine CO2e-udledninger, og den faktiske udvikling i deres udledninger.

Dette memo analyserer betydningen af demografiske faktorer og indkomstulighed for udviklingen i opsparingskvoter i Danmark og sammenligner med resultater fra USA. Udviklingen i indkomstulighed har været sammenlignelig i Danmark og USA, og opsparingskvoter varierer på samme måde over livet og langs indkomstfordelingen i de to lande. Ændringer i opsparingsadfærd spiller en vigtig rolle for udviklingen i den samlede opsparing.

De fleste energirenoveringer af huse øger salgsprisen med mindre end det, de koster. Dette gælder især for hovedstadsområdet og Aarhus, men også for en række landdistrikter. Renoveringer, hvor stigningen i salgsprisen dækker renoveringsudgifterne, reducerer kun CO2-udledningerne marginalt og er ofte kun mulige for huse i og omkring de mellemstore til store provinsbyer og mere generelt i de geografisk mere centrale dele af landet.

Højere energipriser reducerer salgspriserne på huse uden fjernvarme beliggende i visse landdistrikter. De fleste energirenoveringer forøger ikke salgsprisen nok til at dække renoveringsudgifterne. Dem, der gør, reducerer kun CO2-udledningerne marginalt, er typisk billige og ofte kun mulige for huse i og omkring de mellemstore til store provinsbyer og mere generelt i de geografisk mere centrale dele af landet.

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, september 2022.

Inflationen er på det højeste niveau i 40 år, og centralbanker i hele verden strammer derfor i øjeblikket pengepolitikken. Tilsammen lægger det en dæmper på vækstudsigterne for økonomien herhjemme og i udlandet de kommende år. Kombinationen af høj inflation og et meget stramt arbejdsmarked herhjemme giver dog risiko for en selvforstærkende løn- og prisudvikling. Derfor bør finanspolitikken bidrage til at nedbringe efterspørgselspresset hurtigst muligt.

Høj inflation og stigende inflationsforventninger har nødvendiggjort stramninger af pengepolitikken fra centralbanker verden over. Nationalbanken har som følge af fastkurspolitikken fulgt ECB’s renteforhøjelser. De pengepolitiske stramninger og udviklingen på de finansielle markeder har øget lånerenterne for danske husholdninger og virksomheder.

Fem økonomier – Danmark, euroområdet, Schweiz, Sverige og Japan – har haft negative pengepolitiske renter. I dette papir dokumenterer vi, at disse økonomier har høj offentlig såvel som privat opsparing, som ikke modsvares af høje investeringer, sammenlignet med andre højindkomstlande i OECD, der ikke har haft negative pengepolitiske renter.

Siden pandemiens begyndelse ser matchningen på det danske arbejdsmarked ud til at være blevet mindre efficient: Et givet antal jobsøgende og ledige stillinger giver færre match end tidligere. Dette Economic Memo undersøger mismatch mellem jobsøgende og ledige stillinger som en potentiel forklaring. Mismatch var en vigtig drivkraft under Finanskrisen, men meget mindre under pandemien. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

I Danmark udgør samspillet med andre krav en begrænsning for bankernes anvendelse af kapitalbufferne. Reguleringen bør derfor tilpasses, så kapital brugt til at opfylde kapitalbufferkravene ikke samtidig bruges til at opfylde andre krav. Dette vil øge kapitalbuffernes effektivitet. (Analysen er revideret 16. december 2022).

I dette papir introduceres et nyt værktøj til boligmarkedsanalyse, der er udviklet på baggrund af salgsopstillinger fra den største hjemmeside for boligannoncering i Danmark. Værktøjet bruger en kombination af forskellige machine learning-teknikker til at foretage en datadrevet inddeling af boligmarkedet i relevante undermarkeder frem for forskellige administrative inddelinger, som fx landsdele. I papiret vises, hvordan værktøjet kan understøtte overvågning og analyse af underliggende udviklinger på boligmarkedet i Danmark.

I dette memo finder vi, at indlån i bankerne i den typiske danske virksomhed er steget efter finanskrisen i 2007/08 – det gælder især for de mindre virksomheder. Stigningen i indlån er sket samtidigt med, at den typiske virksomheds brug af lånefinansiering er faldet. De to modsatrettede udviklinger indikerer, at låneefterspørgslen fra eller låneudbuddet til virksomhederne er faldet. Den stigende indlån i bankerne er også drevet af en stærk selektionseffekt, da virksomheder med lave indlån i højere grad er afviklet under og efter finanskrisen. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, juni 2022.

De penge, vi i dag anvender i Danmark, er velfungerende, og nye former for digitale penge vil sandsynligvis kunne vinde indpas, hvis de medfører fordele for borgere og samfundet. Nationalbanken arbejder for, at der også i fremtiden er adgang til sikre og effektive penge og betalingsløsninger, som er tilgængelige for hele samfundet. Dette gælder, uanset hvilken løsning, udbyder eller teknologi der måtte ligge til grund for nye former for digitale penge.

Boligudlånet drives fortsat af lån med afdragsfrihed, og variabel rente er blevet mere udbredt. Krav om afdrag på lån til boligejere med høj belåningsgrad kan bidrage til et mere robust boligmarked. Nogle virksomheders evne til at servicere deres gæld presses af højere priser på energi og råvarer og rentehop. (Bilag 1 er revideret 16. juni 2022).

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og de kortfristede låneprogrammer i 2022 fastholdes på henholdsvis 65 og 35 mia. kr. Låneviften fastholdes, og fokus vil fortsat være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer, herunder også statens grønne obligation. Til september åbnes en ny inflationsindekseret statsobligation.