I dette papir undersøges det, i hvor høj grad mangel på arbejdskraft fører til højere lønninger. Hvis manglen på de specifikke faggrupper, en virksomhed har brug for, øges, vil de også øge lønningerne. Lønstigningerne er dog relativt moderate.

Rapporten præsenterer konklusionerne fra Nationalbankens overvågning af den danske betalingsinfrastruktur i 2021. De centrale betalings- og afviklingssystemer samt vigtigste betalingsløsninger efterlever i høj grad internationale standarder for sikkerhed og effektivitet. Der arbejdes på tværs af sektoren på at styrke cyberrobustheden. Ændringer i risikobilledet, herunder nye afledte risici betyder, at robustheden løbende skal udvikles.

Før pandemien forblev løn- og prisinflationen lav i Danmark og andre avancerede økonomier trods faldende ledighedsrater. Vi tilskriver den afdæmpede inflation lav konkurrence mellem virksomheder, som skal ansætte nye medarbejdere. De samme kræfter kan fortsætte med at begrænse inflationen, når de nuværende stigninger i energi- og råvarepriser er fuldt afspejlet i forbrugerpriserne. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Dette memo analyserer udviklingen inden for virksomhedsejerkoncentration på det private danske lejemarked og dens sammenhæng med lejepriser. Vi viser, at den samlede stigning i lejemarkedskoncentrationen mellem 2010 og 2020 hovedsageligt er drevet af lejemarkedet i Region Hovedstaden. Yderligere dokumenterer vi en positiv empirisk sammenhæng mellem markedskoncentration og lejepriser. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Prisen på naturgas er steget betydeligt siden sommeren 2021. Højere varmeomkostninger kan lægge et nedadgående prispres på boliger, der opvarmes med gas. Det gennemsnitlige prisfald vil alt andet lige være 73.000 kr. for et hus med gas, hvis gasprisen udvikler sig i tråd med de finansielle markeders forventning.

Banker og forsikrings- og pensionsselskaber udvikler i stigende grad sy-stemer, som benytter sig af kunstig intelligens. Denne nyt opridser fem forslag fra Nationalbankens dataeksperter, som finansielle virksomheder bør have øget fokus på for at leve op til både etik og lovgivning, når de bevæger sig ind på dette område.

Kunstig intelligens (AI) kan forbedre modstandsdygtigheden for både de enkelte finansielle institutioner og den finansielle sektor som helhed. Det er dog vigtigt, at brugerne afbalancerer fordelene og risiciene ved disse teknologier. I dette dokument beskrives fem fokuspunkter, som finansielle institutioner bør overveje, når de udskifter traditionelle modeller med komplekse AI-systemer. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, marts 2022.

Det danske arbejdsmarked er strammet betydeligt til under genopretningen af dansk økonomi, hvor en del af beskæftigelsesvæksten kan forklares af pandemirelateret efterspørgsel på arbejdskraft. De fleste bevægelser på arbejdsmarkedet har fundet sted blandt marginalt beskæftigede, og bevægelserne på tværs af sektorer har været lidt højere end tidligere.

Krigen i Ukraine er på kort tid blevet en ny og destabiliserende faktor i dansk og international økonomi. Det dæmper væksten og øger inflationen på et tidspunkt, hvor der i forvejen både er høj inflation og stort kapacitetspres. Dansk økonomi er grundlæggende sund og i stand til at håndtere nye udfordringer, og krigen ventes som udgangspunkt at give en vækstpause. Der er imidlertid også risiko for egentlige aktivitetsfald.

Stigende inflation og Ruslands invasion af Ukraine har givet anledning til øget volatilitet på de finansielle markeder det seneste halve år. Der har været en betydelig stigning i renterne på både korte og lange realkreditlån, og aktiepriserne er faldet, hvilket har medført strammere finansielle forhold.

Nationalbankens regnskab for 2021 viser et overskud på 194 mio. kr. mod et overskud på 1.616 mio. kr. i 2020. Guldbeholdningen og aktieeksponeringen bidrog positivt til årets resultat.

Nationalbanken har undersøgt kontanternes anvendelse i Danmark. Kon-tanter bruges stadig mindre, når borgere betaler for varer og tjeneste-ydelser i butikkerne, men kontanter anvendes også til værdiopbevaring og betalinger mellem privatpersoner. Mere end hver tredje borger har fx en opsparing i kontanter.

Nationalbanken har undersøgt borgernes betalingsvaner. I Danmark fo-regår langt de fleste betalinger i fysisk handel og mellem privatpersoner digitalt. Den digitale adfærd er bredt forankret i befolkningen, og det er de ældre borgeres digitale adfærd, som er med til at gøre Danmark til et af de mest digitaliserede lande på betalingsområdet.

Overskud på statens finanser medførte, at statsgælden faldt med ca. 100 mia. kr. til 438 mia. kr. ved udgangen af 2021, svarende til knap 18 pct. af BNP. Dermed er statsgælden, som andel af BNP, faldet til det laveste niveau siden 2009. Igen i 2021 var fleksibilitet i låntagningen afgørende for staten. Det gjorde det muligt løbende at nedbringe statens udstedelser, i takt med at de statslige finanser blev forbedret.

Dette memo undersøger, hvordan digitalisering har påvirket danske arbejdstagere og virksomheder. Ud fra danske registerdata konstruerer vi to forskellige mål for digitalisering. Ved hjælp af disse mål dokumenterer vi en positiv sammenhæng mellem omsætning og digitaliseringsniveau for store virksomheder. Til sidst undersøger vi IT-branchens arbejdskraft, som producerer de digitale værktøjer. Vi finder, at arbejdskraften i IT-branchen er mere specialiseret end resten af den danske arbejdsstyrke, og at specialiseringen er øget gennem det seneste årti. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

I denne analyse undersøges det, om investorer er villige til at betale en højere pris for et selskab med lave CO2e-udledninger i forhold et tilsvarende selskab med højere udledninger. Analysen viser, at virksomheder med lavere udledninger alt andet lige har en højere aktiepris. Det skyldes, at de pga. udsigten til en kommende CO2-afgift har lavere risici i forhold til fremtidig indtjening end sammenlignelige virksomheder med højere udledninger.

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, december 2021.

Dette papir analyserer arbejdsmarkedseffekterne af den danske lønkompensationsordning for lønmodtagere under covid-19 pandemien. Ordningen forhindrede jobtab, især for nyansatte lønmodtagere, men førte til et fald i de hjemsendte lønmodtageres arbejdsindkomst. Mobiliteten på arbejdsmarkedet var stort set upåvirket.

Staten åbner en ny indeksobligation med udløb i 2034 i løbet af 2. halvår af 2022. Indeksobligationer fra den danske stat giver investorerne mulighed for at investere i et sikkert aktiv, hvor afkastet følger udviklingen i de danske forbrugerpriser. Den primære grund til, at staten fortsætter udstedelsen af indeksobligationer, er at sikre staten en bred og stabil investorbase.

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og de kortfristede låneprogrammer i 2022 er henholdsvis 65 og 35 mia. kr. Den 19. januar åbnes en grøn 10-årig obligation med udløb i 2031. I 2. halvår åbnes desuden en ny indeksobligation med udløb i 2034. Udstedelserne fokuseres i de 2- og 10-årige løbetidssegmenter.

I de senere år har danske virksomheder i stigende grad købt udenlandske virksomheder og omvendt. Størrelsen af virksomhedshandlerne overstiger i nogle tilfælde den daglige omsætning i kronevalutamarkedet. Et case study i dette Economic Memo viser, at de store virksomhedshandler ikke har givet anledning til større bevægelser i kronekursen end den normale daglige variation.

Nationalbanken har gennemført en vurdering af Kronos2 efter internationale principper for sikre og effektive betalingssystemer. Kronos2 anvendes til afvikling af betalinger mellem banker mv. og er et centralt betalingsystem i den danske betalingsinfrastruktur. Hovedkonklusionen i rapporten er, at Kronos2 i høj grad efterlever principperne. Der er identificeret enkelte områder, der kan forbedres.

Dette Memo undersøger danske institutionelle investorers obligationsporteføljereaktion på varighedsstigninger for konverterbare obligationer og finder, at de samlet set forbliver nettokøbere af danske realkreditobligationer. De køber endda mere op, end de gør i gennemsnit, hvormed de bidrager til at understøttet markedet for danske realkreditobligationer og begrænser de potentielle selvforstærkende mekanismer relateret til varighedsstigningerne. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

I dette memo finder vi empirisk evidens i overensstemmelse med at banker ud fra et strategisk perspektiv forsøger at finansiere sig selv med samme niveau af kapitaloverdækning som deres konkurrenter. Denne effekt er signifikant men ikke den vigtigste forklaringsfaktor bag bankernes valg af kapitaloverdækning. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Vi præsenterer ny regional evidens for, at amerikanske boligpriser stiger efter positive stød til det offentlige forbrug. I skarp kontrast hertil falder boligpriserne i konventionelle DSGE-modeller. Vi konstruerer en model med endogen virksomhedsskabelse og præferencer for produktvariation, som kan generere en positiv respons af boligpriser til offentligt forbrug.

Institutterne giver flere boliglån til højt gældsatte boligejere. Høje belåningsgrader kan give sårbarheder over for et senere fald i boligpriserne. Et generelt krav om større udbetaling og afdrag på lån for højt belånte til boligejere med høj belåningsgrad kan bidrage til et mere robust boligmarked.

Stresstesten viser, at bankerne har tilstrækkelig kapital til at modstå et hårdt recessionsscenarie, men enkelte af de systemiske banker er tæt på deres bufferkrav. Det ville imidlertid se anderledes ud for flere af de systemiske banker, hvis deres kapital ved stresstestens begyndelse var på niveau med deres kapitalmålsætning. I det tilfælde ville flere banker opleve væsentlige brud på bufferkravene under stress.

Dette arbejdspapir analyserer ikke-finansielle virksomheders gældsfinansieringsbeslutninger under covid-19 med særligt fokus på betydningen af offentlige støtte- og likviditetsordninger. Kreditvæksten har været beskeden under pandemien. Offentlige likviditetstiltag, såsom udskudt skat og moms, fungerede som substitut for mere traditionel gældsfinansiering.

Vi analyserer ikke-bankers rolle på erhvervs- og forbrugerkreditmarkederne i Danmark og viser, at de påvirker den pengepolitiske transmission. Ikke-banker øger deres andel af kreditudbuddet efter en renteforhøjelse på både forbruger- og erhvervskreditmarkedet. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Meget lav ledighed og en allerede høj erhvervsfrekvens har ført til udbredt mangel på arbejdskraft på Færøerne. Samtidig understøtter forbedrede eksportudsigter den fortsatte højkonjunktur. Langsigtet planlægning af finanspolitikken vil øge økonomiens robusthed. Der er behov for i gode tider at lægge til side til dårligere tider. Samtidig er det vigtigt, at der er balance mellem udgifter og indtægter i fremtiden, hvor der kommer flere ældre på Færøerne.

Sera lítið arbeiðsloysi og høgur vinnutíttleiki hevur elvt til, at trot er á ar-beiðsmegi í Føroyum. Samstundis byggja batnaðu útflutningsútlitini upp undir framhaldandi hákonjunkturin. Langskygdur fíggjarpolitikkur kann styrkja mótstøðuførið hjá búskapinum. Í góðum tíðum má sparast saman til verri tíðir. Samstundis er av týdningi, at javnvág er millum útreiðslur og inntøkur í framtíðini, tá ið fleiri eldri vera í Føroyum.

Grønland er kommet bedre gennem covid-19-pandemien end de fleste lande. Der er stor mangel på arbejdskraft, og risikoen for overophedning er øget. Presset på arbejdsmarkedet er størst i Nuuk og mindst i Syd- og Østgrønland. Store investeringer i infrastruktur indebærer, at gælden i selvstyret, kommuner og de offentligt ejede aktieselskaber vokser betydeligt i de kommende år.

Kalaallit Nunaat nunat amerlanersaanniit covid-19-ip nunarsuarmi tuniluunnera pitsaanerusumik atorpaa. Sulisussaaleqineq annertoorujussuuvoq aammalu suliassaqarpallaalersinnaaneq aarlerinaateqarnerulerpoq. Suliffeqarnerup tatisimaneqarnera Nuummi annertunerpaavoq aammalu Kalaallit Nunaata kujataani Tunumilu annikinnerulluni. Attaveqaasersuutini aningaasaliinerit annertuut kingunerisaannik Namminersorlutik Oqartussani, kommunini aammalu aktiaatileqatigiiffinni pisortanit pigineqartuni akiitsut ukiuni aggersuni annertuumik annersusisussaapput.

Vi evaluerer boligejernes rentefølsomhed på cash flows og balancer ved en stigning på 1 procentpoint i renterne. Overordnet set, så er rentefølsomheden blandt husholdningerne begrænset. For en gruppe af boligejerne vil en stigning i renterne dog have betydelig effekt på deres cash flows og balancer.

De danske boligejeres rentefølsomhed er faldet i perioden fra 2009 til 2019. Det er blandt konklusionerne i et nyt working paper, hvor økonomerne Stine Ludvig Bech, Simon Juul Hviid og Jakob Guldbæk Mikkelsen fra Nationalbanken analyserer, hvordan boligejerne vil blive påvirket af en rentestigning.

Jeg analyserer, i hvilket omfang virksomhedernes kontantbeholdninger beskytter dem mod konsekvenserne af negative stød til deres låneomkostninger. Selv om virksomhederne sikrer sig mod stigninger i deres låneomkostninger ved at holde kontanter, kan en stigning i låneomkostningerne, som set under den globale finanskrise, reducere virksomhedernes samlede investeringer betydeligt. Faldet i investeringer sker især for virksomheder med lave kontantbeholdninger.

Vi undersøger betydningen af risiko for oversvømmelse for priserne på enfamiliehuse i Danmark. Huse, der er udsat for oversvømmelsesrisiko i dag, såvel som huse, der vil blive udsat for oversvømmelsesrisiko i fremtiden på grund af et stigende havniveau, handles alt andet lige billigere. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Nationalbanken har omkring 66,5 tons guld. En ny analyse giver et samlet overblik over den historiske baggrund for Nationalbankens guldbeholdning baseret på kildemateriale fra Nationalbankens arkiv på Rigsarkivet.

Der er stadig offentlig interesse omkring Nationalbankens guldbeholdning, selv om det efterhånden er mange år siden, at guld spillede en vigtig rolle for kontantsystemet samt penge- og valutapolitikken mere generelt. Analysen giver et samlet overblik over den historiske baggrund for guldbeholdningen baseret på kildemateriale fra Nationalbankens arkiv på Rigsarkivet.

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, september 2021.

Hurtig genopretning efter nedlukningerne har givet rekrutteringsvanskeligheder for virksomhederne. Fremgangen i økonomien ventes at fortsætte, så økonomien bevæger sig ind i en moderat højkonjunktur. Flaskehalse ventes ikke at udvikle sig til en egentlig overophedning, men flere forudsætninger er til stede for et betydeligt kraftigere vækstforløb. Derfor bør regeringen være forberedt på at stramme den økonomiske politik mere end planlagt.

Genopretningen af de vestlige økonomier har bidraget til højere indtjening for danske virksomheder og stigende aktiekurser. De lange danske obligationsrenter er steget lidt siden marts, men er lave. Samlet set vurderes de finansielle forhold at understøtte væksten i BNP.

Pensionssektorens alternative investeringer for 500 mia. kr. har bidraget til øget diversificering og stabile afkast. De fleste selskaber har kapacitet til at investere yderligere i alternativer, hvis afkastet vurderes attraktivt i forhold til risikoen. En øget allokering mod alternativer kan ændre selskabernes solvens og likviditet, hvor specielt likviditeten kan blive udfordret ved fx rentestigninger. Fokus på kort- og langsigtede risici er derfor vigtig.

I dette Working Paper analyserer jeg effekterne af lokalt offentligt forbrug på lokale detailpriser ved hjælp af stregkodedata fra USA. Estimater viser, at detailpriserne øges efter en stigning i det offentlige forbrug. Yderligere analyse indikerer, at dette ikke kan tilskrives ændringer i marginale omkostninger.

Ændringerne af ECB’s pengepolitiske strategi blev offentliggjort den 8. juli 2021. I analysen præsenteres ændringerne og de mulige påvirkninger af disse på dansk økonomi. ECB's nye pengepolitiske strategi influerer ikke på, hvordan Nationalbanken implementerer pengepolitikken. Samlet set vurderes ændringerne at kunne have små positive indvirkninger på dansk økonomi.

De centrale aktører i den finansielle sektor har et stærkt ydre forsvar og er blevet bedre til at opdage og reagere på cyberangreb. Der er behov for øget fokus på beskyttelsen af kritiske data og evnen til sikkert og effektivt at genoprette centrale systemer. Det viser Nationalbankens undersøgelser på cyberområdet.

Coronapandemien har accelereret den digitale omstilling i mange lande. Dette Economic Memo finder, at digitaliseringsgraden har haft betydning for størrelsen af tilbageslaget under pandemien. Forskellen i EU-landenes målsætninger for den digitale omstilling kan betyde større digital ulighed fremadrettet og dybere økonomisk kløft mellem landene.

Dette memo sigter efter at tage de første spadestik i at analysere brugen af den midlertidige lønkompensationsordning i Danmark samt ordningens evne til at beskytte job-matches. Analysen finder, at virksomheder har brugt kompensationsordningen til at holde på fuldtidsansat personale eller ansatte, der har været i virksomheden i lang tid. (Memo kun tilgængeligt på engesk).

Nationalbanken driver systemet Kronos; det danske system til afvikling af interbank-betalinger mv. mellem kreditinstitutter m.fl. I driften og udviklingen af Kronos efterstræber Nationalbanken, at Kronos er sikkert og effektivt. Denne rapport er en detaljeret beskrivelse af, hvordan Kronos efterlever internationale principper for finansielle markedsinfrastrukturer.

Nationalbanken tager for første gang overordnet stilling til sin rolle i relation til klimaforandringer og grøn omstilling. Klimaforandringer og omstillingen kan udfordre målsætningerne om stabile priser og finansiel stabilitet. Centralbanker har en opgave i at tilpasse sig til de nye udfordringer.

I 2014 vedtog EU regler for et nyt krisehåndteringsregime med det sigte at bryde båndet mellem bank og stat, så det ikke længere var skatteyderne, der skulle betale regningen, hvis en bank blev nødlidende. Krisehåndteringsregimet var en mindre nyskabelse i Danmark, fordi der allerede var et regime, der sikrede, at kreditorer i nødlidende banker tog tabene. Det europæiske regime er stadig under udvikling. De danske erfaringer kan bruges i Europa.

Investorer, som arbitrerer mellem lange statsobligationer og virksomhedsgæld, udvider porteføljebalancekanalen, således at kvantitative lempelser (Quantitative Easing, QE) påvirker virksomhedernes generelle låneomkostninger. Jeg finder, at Federal Reserves anden runde af deres Large Scale Asset Purchases (LSAPII) samlet set øger produktionen med 0,5 - 1,7 %.

Fra 2000-2006 steg huspriserne og realkreditten i USA, mens de relative omkostninger ved realkreditlån faldt – særligt for privat securitiseret realkredit – hvilket indikerer, at kreditudbuddet i samme periode var vokset. Dette papir udnytter to (kreditudbuds)stød: et voksende inflow af global opsparing til USA og innovation i securitiseringen af realkredit. Kun innovation i securitiseringen matcher dynamikken på realkreditmarkedet.

Ved hjælp af mikrodata viser analysen, at kvindelige virksomhedsejere betaler højere renter for virksomhedslån end mandlige virksomhedsejere. Forskellen er både økonomisk og statistisk signifikant og forsvinder ikke, når der korrigeres for relevante virksomheds- og lånekarakteristika med avancerede statistiske metoder.

Kvindelige ejere af små og mellemstore virksomheder betaler i gennemsnit næsten 1 procent højere renter end mænd. Størstedelen af renteforskellen skyldes systematiske forskelle i virksomheds- og lånekarakteristika. En mindre forskel på 26 basispoint kan dog ikke forklares, og det indikerer, at kvindelige virksomhedsejere har tendens til at efterlade flere penge på bordet under forhandlingen med kreditinstitutterne.

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, juni 2021

Pandemien har ført til høj handelsaktivitet og boligprisstigninger. Det skaber ekstraordinær stor usikkerhed om det fremtidige forløb. Ved udgangen af 2023 vurderes boligpriserne at være løftet betydeligt over det forventede niveau før pandemien. Der er behov for tiltag nu, herunder øget krav om afdrag og lavere rentefradrag, der kan styrke robustheden af dansk økonomi i dag og i fremtiden.

Genåbningen i dansk økonomi er i fuld gang præget af høj privat efterspørgsel. Væksten ventes at fortsætte, og der er allerede store prisstigninger på boligmarkedet samt tegn på opbygning af flaskehalse. Regeringen bør forberede sig på at stramme finanspolitikken mere end planlagt, og der er behov for at gennemføre tiltag, der styrker robustheden på boligmarkedet.

Sigtepunktet for salget af indenlandske statsobligationer i 2021 nedjusteres til 110 mia. kr. fra 125 mia. kr. Låneviften fastholdes, og fokus vil fortsat være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer. Salget af korte statspapirer øges, og der ventes et samlet udestående i skatkammerbeviser og commercial papers på 95 mia. kr. ultimo 2021, heraf op til 60 mia. kr. i skatkammerbeviser.

Danske kreditinstitutter har betydelige eksponeringer med pant i fast ejendom, som er i risiko for oversvømmelse i fremtidige klimascenarier. Disse kan beløbe sig til knap 200 mia. kr. mod slutningen af dette århundrede. Nogle kreditinstitutter har en høj andel af eksponeringer, som er koncentreret indenfor samme geografiske område.

Bankerne er klar til den igangværende genopretning af økonomien: De-res udlån til de hårdt ramte virksomheder er begrænset, og der er hen-sat midler til at håndtere tab. Den høje fart på boligmarkedet giver dog anledning til bekymring. Højere udbetalingskrav og krav om afdrag for højt gældsatte boligejere er blandt de tiltag, som bør overvejes for at begrænse sårbarheden over for et senere boligprisfald.

En stresstest af banksektoren viser, at enkelte systemiske banker overskrider deres risikobaserede kapitalkrav i et hårdt recessionsscenarie. De fleste banker er i udgangspunktet bedre kapitaliseret end tidligere, men de udfordres i stresstesten af en svagere indtjening, der gør, at de har mindre at stå imod med under stress. Stresstesten viser derudover, at bankerne løbende skal sikre en tilstrækkelig overdækning til NEP-kravet.