Kan virksomheders investeringer fremmes ved hjælp af monetære stimuli? Vi adresserer dette spørgsmål ved at undersøge ECB's Longer-Term Refinancing Operations (LTRO'erne) fra 2011/2012. Om end at vi finder at LTRO'erne decelererede faldet i virksomheders investeringer i eurozonen så viser vores resultater også at bankernes benyttelse af LTRO-midler er negativt associeret med deres kunders' investeringer. Samlet set tydeliggør denne artikel vanskelighederne ved at fremme investeringer gennem tilførsel af likviditet til banksystemet.

Nationalbanken overvåger betalings- og afviklingssystemer i Danmark for at fremme en sikker og effektiv finansiel infrastruktur. Nationalbanken har gennemført en vurdering af, hvorvidt de danske detailbetalingssystemer lever op til internationale standarder for betalingssystemer. Vurderingen viser, at systemerne i høj grad efterlever kravene til sikkerhed og effektivitet. Nationalbanken anbefaler dog forbedringer på en række områder.

I rapporten præsenteres konklusionerne fra Nationalbankens overvågning i 2017 af de centrale danske betalings- og afviklingssystemer samt de vigtigste betalingsløsninger. De centrale systemer og løsninger efterlever i høj grad internationale standarder for effektivitet og sikkerhed, omend der fortsat er plads til forbedringer. Cyberrisici og risici som følge af systemernes forbundethed har fortsat haft Nationalbankens fokus. Ikke alle systemer er lige langt i deres arbejde med cybersikkerhed. Dette arbejde løftes også på sektorniveau.

Dansk oversættelse af ECBs årsberetning 2017.

I denne analyse ses der nærmere på, hvordan markedsudsving påvirker værdien af danskernes aktiver og passiver over for udlandet. Der kan potentielt være store kapitalgevinster eller -tab på kort sigt, men set over en længere periode er akkumulerede gevinster og tab tæt på nul. Det er især udsving i dollarkursen samt danske og internationale aktiepriser, som giver kapitalgevinster eller -tab.

Dansk oversættelse af ECBs økonomiske oversigt, marts 2018. (ECB Economic Bulletin).

Dansk økonomi er godt rustet til den højkonkjunktur, der nu er taget hul på. Fremgangen kan fortsætte, uden at der opstår ubalancer, men erfaringerne viser også, at en overophedning kan komme pludseligt og være kraftig.

Opsvinget er fortsat i anden halvdel af 2017, og dansk økonomi har taget hul på en højkonjunktur med stadigt større pres på arbejdsmarkedet. Fremgangen er indtil videre forløbet balanceret, bl.a. understøttet af tidligere reformer, der har øget arbejdsudbuddet. Væksten i BNP skønnes til 1,9 pct. i år og lidt lavere de kommende to år. Økonomien er godt rustet til højkonjunkturen, som kan forløbe, uden at der opbygges ubalancer, men en overophedning kan erfaringsmæssigt komme pludseligt og kraftigt. Regeringen bør være forberedt på at kunne iværksætte en forebyggende finanspolitisk opstramning med henblik på at dæmpe væksten i efterspørgslen, hvis der er tegn på overophedning.

Kronen har været stabil og ligget på den stærke side af centralkursen over for euro. Nationalbanken har ikke interveneret i valutamarkedet i de seneste elleve måneder frem til udgangen af februar. De danske statsobligationsrenter steg mod slutningen af 2017 og i begyndelsen af 2018. Virksomheder og husholdninger har øget deres låntagning i et stabilt men afdæmpet tempo.

Nationalbankens regnskab for 2017 viser et underskud på 254 mio. kr. mod et overskud på 3.928 mio. kr. i 2016. En væsentlig del af underskuddet skyldes, at en stor del af valutareserven er placeret til negative renter.

I papiret undersøger jeg konjunkturdynamikken i løbetidsstrukturen for amerikanske ikke-finansielle virksomheders gæld. For at gøre rede for de dokumenterede fakta konstruerer jeg en kvantitativ dynamisk ligevægtsmodel, hvor virksomheder optimalt vælger deres løbetidsstruktur for gælden. Modellen kan matche stiliserede fakta om niveauet for og dynamikken i gældens løbetidsstruktur, både samlet set og for de forskellige virksomhedsstørrelser.

I analysen undersøges det, hvordan globaliseringen kan påvirke Danmarks betalingsbalance. Globaliseringen betyder, at de varer, som danske virksomheder sælger i udlandet, i stadig større omfang er helt eller delvist produceret i udlandet. Det gør det vanskeligere at fortolke udviklingen i import, eksport, formueindkomst og BNP, fordi den kan blive påvirket af virksomhedernes placering af hovedsæde og interne regnskabsstruktur.

Den danske statsgæld udgjorde 21 pct. af BNP ved udgangen af 2017. Det er et fald i forhold til 2016 som følge af overskud på statens finanser. I gennemsnit udstedte staten i 2017 obligationer til en effektiv rente på 0,2 pct. og en løbetid på 7,5 år. De samlede renteomkostninger på statsgælden udgjorde 0,8 pct. af BNP. Rentespændet til Tyskland blev indsnævret, og likviditeten på det danske statspapirmarked blev forbedret yderligere i 2017, hvor staten introducerede en ny primary dealer-model.

Analysen bidrager til debatten om, hvor høj en økonomisk vækst der kan forventes fremover. Analysen viser, at den danske befolknings stigende gennemsnitsalder de kommende årtier vil dæmpe væksten i velstanden herhjemme, men at udviklingen kan modvirkes gennem reformer, der øger arbejdsudbuddet. Konklusionen er, at Danmark er velforberedt på de økonomiske udfordringer, der følger af en aldrende befolkning, idet Danmark har opbygget en udlandsformue, og de offentlige finanser er holdbare.

Dansk oversættelse af ECB's økonomiske oversigt, december 2017 (ECB Economic Bulletin).

Dette working paper analyserer effektiviteten af finanspolitiske instrumenter ved rentens nedre nulgrænse (ZLB) i en ikke-lineær Nykeynesiansk DSGE model. Selv om den offentlige forbrugsmultiplikator er højere ved ZLB, afhænger dens størrelse dog betydeligt af rationelle forventninger til likviditetsfældens længde. Set i lyset af dette resultat indikerer markedsforventninger i begyndelsen af 2009, at forventningerne til American Recovery and Reinvestment Act i USA muligvis har været for optimistiske.

De mulige gevinster ved at introducere digitale centralbankpenge i Danmark står ikke mål med de udfordringer, som følger af sådan en beslutning. Nationalbanken har derfor ingen planer om at indføre digitale centralbankpenge.

I analysen konkluderes det, at digitale centralbankpenge ikke ville give bedre betalingsløsninger i Danmark. Digitale centralbankpenge ville fundamentalt ændre Nationalbankens rolle i det finansielle system, så den blev en direkte konkurrent til de private banker. Introduktionen ville desuden skabe risici for finansiel ustabilitet. De mulige gevinster ved at introducere digitale centralbankpenge til husholdninger og virksomheder i Danmark står ikke mål med de store udfordringer, introduktionen kan skabe. Nationalbanken har derfor ingen planer om at udstede digitale centralbankpenge.

Vi analyserer fordele og omkostninger ved at øge kapitalkrav for danske banker. Omkostningerne er lave, hvis bankerne ikke udbetaler dividender, og hvis det krævede afkast falder i takt med, at bankkapital akkumuleres. En forøgelse af kapitalkravet fra dets nuværende niveau mindsker sandsynligheden for finansielle kriser og de langvarige outputtab, der er forbundet med dem. Vi bekræfter, ved brug af data for Danmark og modeller udviklet til analyse af dansk økonomi, resultater fra andre studier for andre lande: Fordelene ved at øge kapitalkrav er større end omkostningerne.

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og skatkammerbeviser i 2018 er henholdsvis 65 og 30 mia. kr. Det er uændret fra 2017. I 2018 åbnes en ny indeksobligation, som vil forfalde i 2030. Fokus vil herudover være på at udstede i de eksisterende 2- og 10-årige nominelle obligationer.

Statens primary dealer-model med skærpede krav og betaling har styrket det danske statspapirmarked. På den baggrund fortsætter modellen med betaling i 2018. Modellen har bidraget til et mere likvidt statspapirmarked og dermed til lavere finansieringsomkostninger for den danske stat. Likviditeten er øget gennem lavere spænd mellem købs- og salgspriser og ved, at flere banker deltager aktivt i handlen med danske statspapirer.

Med vedtagelsen af finansloven for 2018 vil staten købe obligationerne, der finansierer almene boliger. Staten forventer i 2018 at købe for 42,5 mia. kr. Obligationskøbene finansieres ved at udstede statspapirer eller ved at trække på statens konto. Dermed opnås den billigst mulige finansiering af almene boliger og den største besparelse for staten.

Danskerne foretrækker at betale med elektroniske betalingsløsninger frem for kontanter. Elektroniske betalinger vælges særligt af unge danskere, og mange unge har få eller ingen kontanter på sig. En række danskere lever dermed i stort omfang kontantfrit, og det må forventes, at endnu flere vil gøre det i fremtiden. Danmark er dog ikke på vej til at blive et kontantløst samfund. Borgere, der ønsker at holde kontanter, vil fortsat have mulighed for det.

Kreditinstitutter benytter i stigende omfang Contingent Convertible Bonds, CoCo'er, til at opfylde en andel af deres kapitalkrav. Denne artikel giver en grundig introduktion til CoCo'er – produktet, dets brug i reguleringen, markedet og de specifikke risici, som investorerne står over for. Forskellige modeller illustrerer, at kompleksiteten i produktet gør det svært at bruge CoCo'er til at udlede information om udstederens finansielle tilstand, ligesom de mange CoCo-specifikke risici gør det usikkert, om prisen for CoCo'er udgør en nedre grænse for prisen på egenkapital.

Kreditinstitutternes overskud er stigende. Det har været med til at øge optimismen i den finansielle sektor og føre til højere risikovillighed, hvilket afspejles i en lempelse af kreditstandarderne. Flere institutter har øget udlånet til konjunkturfølsomme erhverv. Kreditgivningen peger sammen med en række andre faktorer på, at der opbygges risici i det finansielle system. Nationalbanken vurderer, at forudsætningerne for at aktivere den kontracykliske kapitalbuffer er til stede.

Den finansielle sektor er præget af optimisme. Kreditinstitutterne har stigende overskud og har opbygget en betydelig udlånskapacitet. Det gør institutterne mere risikovillige og afspejles i en lempelse af kreditstandarderne. Flere institutter øger udlånet til konjunkturfølsomme erhverv og til sårbare husholdninger med høj gæld. Samtidig giver stigende boligpriser grobund for, at kreditvæksten kan komme hurtigt og kraftigt.

Nationalbankens halvårlige stresstest af den danske banksektor viser, at de største banker er tæt på ikke at opfylde kravene til deres kapitalbuffere i et hårdt recessionsscenario, og enkelte opfylder ikke kravene. Stresstesten har fokus på markedsrisiko og de tab, som bankerne lider som følge af aktieprisfald, renteændringer og stigende kreditspænd.

I denne analyse underbygges Nationalbankens anbefaling om, at principperne for afvikling af SIFI-koncerner skal fastsættes, så SIFI'er krisehåndteres som samlede enheder i koncernstrategier. Herunder ses der på, hvad strategien betyder i forhold til særlovgivningen for realkreditinstitutter og fastsættelsen af krav til nedskrivningsegnede passiver i de systemisk vigtige koncerner.

Det fremgår af analysen, at det meget høje overskud på betalingsbalancen er midlertidigt. Overskuddet har siden 2010 været ekstraordinært højt – også i forhold til konjunkturerne. Virksomhedernes finansielle opsparing steg kraftigt i forlængelse af finanskrisen. I dag er det især husholdningerne, som løfter overskuddet. Det gør de bl.a. for at nedbringe deres gæld. I takt med, at forbrug og investeringer stiger, vil overskuddet på betalingsbalancen mindskes.

Danmark har stort set haft overskud på betalingsbalancen 27 år i træk. Det store overskud i de senere år er et resultat af den konsolidering, som både virksomheder og husholdninger har gennemført siden finanskrisen. En del af det ekstraordinære overskud vurderes at være af midlertidig karakter, konkluderer Nationalbanken i en analyse.

Analysen beskriver, hvordan banker fra hele verden sikkert og effektivt sender kronebetalinger til hinanden via Nationalbankens betalingssystem, Kronos. De fleste danske banker har en konto i Nationalbanken og deltager direkte i Kronos, mens mange udenlandske banker deltager indirekte via en kontohaver. Det er vigtigt, at den enkelte bank forholder sig til de risici, både direkte og indirekte deltagelse medfører.

I papiret undersøger vi den geografiske sammenhæng på boligmarkedet. Vi estimerer en regional model for priser på enfamiliehuse og viser, at regionerne er forbundne via de relative priser, hvilket giver anledning til en bølgeeffekt – når boligpriserne stiger i et område, skubbes en del af efterspørgslen til andre områder. Samtidig finder vi, at boligpriserne er mere følsomme over for udviklingen i fundamentale faktorer, såsom indkomst og rente, i København, samt at bølgeeffekten er stærkere fra København til de øvrige dele af Danmark end i modsat retning.

Dette papir adresserer tre former for geografisk afkobling i direkte investeringer, FDI, dvs. udfordringer, når traditionelle FDI-data benyttes som indikator for realøkonomisk integration mellem økonomier: (i) bilaterale asymmetrier mellem indadgående og udadgående FDI, (ii) gennemløbsinvesteringers rolle og (iii) effekten af at gå fra umiddelbart til ultimativt modpartsland. Der estimeres et unikt globalt FDI-netværk, hvor gennemløbsinvesteringer fjernes, og FDI-beholdninger nedbrydes i henhold til det ultimative modpartsland.

Vi undersøger effekten af ECB's opkøbsprogram for udvalgte lande i euroområdet og udvalgte nabolande med særligt fokus på valutakursregimets betydning. Effekten af programmet undersøges ved en hændelsesanalyse og ved at estimere en strukturel VAR-model, hvor en kort skyggerente benyttes som mål for den pengepolitiske stilling. Vi finder, at opkøbsprogrammet har bidraget til at reducere de lange renter i euroområdet og i de omkringliggende lande.

Der er ikke rokket ved renteforskellen mellem danske og tyske statsobligationer som konsekvens af, at Den Europæiske Centralbank (ECB) i 2015 annoncerede planer om at opkøbe statsobligationer i markedet, viser working paper.

Produktiviteten i dansk økonomi er siden 1995 steget mindre end tidligere. Det afspejler svag vækst i produktiviteten i serviceerhvervene, mens industrien har fastholdt sin stærke fremgang. Faldet i produktivitetsvæksten er en international tendens. I Danmark er væksten i den samlede produktivitet bredt funderet. Den trækkes ikke udelukkende af en lille gruppe af højproduktive virksomheder. Det kan indikere, at viden og teknologiske fremskridt spredes. Inden for samme branche er der store produktivitetsforskelle mellem virksomheder.

Færøsk økonomi er inde i en højkonjunktur. Ledigheden er lav, og især byggeriet mangler arbejdskraft. Finanspolitikken på Færøerne ser ud til at være procyklisk som under tidligere højkonjunkturer. Det indebærer en risiko for overophedning. Landsstyret bør derfor stramme finanspolitikken, og med gode konjunkturer er det et godt tidspunkt at håndtere udfordringerne for de offentlige finanser på længere sigt.

Dansk oversættelse af ECBs økonomiske oversigt, september 2017 (ECB Economic Bulletin).

Det igangværende opsving i dansk økonomi er solidt. Væksten i BNP ventes at stige til 2,3 pct. i 2017 fra 1,7 pct. i 2016. Det er en opjustering af Nationalbankens skøn fra marts. Indtil videre har den økonomiske fremgang under opsvinget været balanceret. Selv om beskæftigelsen stiger i højt tempo, og presset på arbejdsmarkedet – især i byggeriet – er forstærket, er der gode muligheder for, at den balancerede fremgang kan fortsætte.

Det igangværende opsving i dansk økonomi er solidt, og presset på arbejdsmarkedet er forstærket. Væksten i BNP skønnes at stige til 2,3 pct. i år fra 1,7 pct. sidste år, og dansk økonomi vil i de kommende år befinde sig i en højkonjunktur. Indtil videre har opsvinget været balanceret. Der er rum til mere pres på kapaciteten under højkonjunkturen, men overophedning kan i den situation komme pludseligt og kraftigt. Regeringen bør være forberedt på at kunne iværksætte en finanspolitisk opstramning med henblik på at dæmpe væksten i efterspørgslen.

Kronen har de seneste seks måneder været stabil på et niveau, der er lidt stærkere end centralkursen over for euro. I begyndelsen af perioden intervenerede Nationalbanken i valutamarkedet i beskedent omfang. Nationalbanken har holdt de pengepolitiske renter uændret. Væksten i udlånet til husholdninger og erhverv har været begrænset. Gældsniveauet er fortsat relativt højt.

Andelen af bygge- og anlægsvirksomheder, der mangler arbejdskraft, er nu næsten på højde med midten af 2000’erne. Erfaringen viser, at mangel på arbejdskraft rammer alle typer af bygge- og anlægsvirksomheder, når presset på arbejdsmarkedet er højt. Det er i den nuværende konjunktursituation ikke gavnligt at stimulere efterspørgslen efter bygge- og anlægsydelser yderligere.

Effekterne på boligpriserne af boligskatteaftalen analyseres. Boligskatterne vil fra 2021 igen dæmpe udsving i boligpriserne og dermed også konjunkturerne mere generelt. Frem mod 2021 stimulerer aftalen priserne på boliger uden for de store byer, mens den dæmper priserne, fx på lejligheder i København. Endelige vises det, at for de fleste boligkøbere er der ikke noget økonomisk incitament til at fremrykke boligkøb til før 2021 blot for at sikre sig skatterabat.

Stærk økonomisk vækst i Grønland i 2016 og 2017 skyldes i høj grad udviklingen i fiskeriet. Stigende bygge- og anlægsinvesteringer har også været med til at løfte væksten i Grønlands økonomi. Trods gode tider skal grønlandske politikere håndtere en række store udfordringer. Økonomi og selvstændighed er svært at forene.

Stærk økonomisk vækst i Grønland i 2016 og 2017 skyldes i høj grad udviklingen i fiskeriet. Stigende bygge- og anlægsinvesteringer har også været med til at løfte væksten i Grønlands økonomi. Trods gode tider skal grønlandske politikere håndtere en række store udfordringer. Økonomi og selvstændighed er svært at forene.

Løbetid introduceres sammen med gearing og aktivvolatilitet til at forklare aktievolatilitet. Løbetiden kan fortolkes som investorernes syn på, hvornår virksomheden skal afvikles og relaterer sig dermed til deres syn på virksomhedens solvens og refinansieringsmuligheder. Resultater for store europæiske banker indikerer, at ændringer i opfattet løbetid delvist kan forklare ændringer i observeret aktievolatilitet.

Dette papir undersøger brandudsalg udløst af tab af SDO-status på realkreditobligationer – en såkaldt regulatorisk "cliff-effect".

I papiret foretages en undersøgelse af danske husholdningers forbrugs- og opsparingsbeslutninger før og under finanskrisen samt i de senere års lavrentemiljø.

Syv-otte år efter finanskrisens begyndelse sætter den fortsat sine spor i danskernes forbrug og opsparing. Langt hovedparten af husholdningerne reducerede deres forbrug umiddelbart efter, at finanskrisen begyndte, men siden har retningen været forskellig for husholdninger, der er nettoopsparere, og husholdninger, der er nettolåntagere.

Dansk oversættelse af ECBs økonomiske oversigt, juni 2017. (ECB Economic Bulletin).

Sigtepunktet for salg af indenlandske statsobligationer i 2017 fastholdes på 65 mia. kr. for at opbygge udeståendet i nye obligationer og sikre kontinuitet i udstedelsespolitikken. Sigtepunktet for skatkammerbevisprogrammet holdes også uændret på 30 mia. kr. ultimo året.

I dette arbejdspapir undersøger vi, hvad finansielle cykler er, hvordan de ser ud i Danmark, og hvad sammenhængen er mellem dem og realøkonomien. Vi viser, at mellemlange udsving i huspriser og kredit kan anvendes til at illustrere den finansielle cykel i Danmark.

Nationalbankens halvårlige analyse af den finansielle stabilitet viser, at de største danske banker i 2016 opnåede deres bedste resultat nogensinde, og regnskaberne for 1. kvartal 2017 bød også på pæne resultater. Bankernes indtjening er hjulpet på vej af midlertidige effekter fra meget lave nedskrivninger. Den økonomiske fremgang, stigende boligpriser og det fortsat lave renteniveau kan føre til en udbredt opfattelse af, at kreditrisikoen er lav. Det kan øge presset på bankernes kreditstandarder. De store banker overholder nuværende kapitalkrav, men har mindre kapitalgrundlag end andre nordiske banker. Resultater fra Nationalbankens regnskabsbaserede stresstest viser, at enkelte af de systemiske institutter i et hårdt recessionsscenarie vil få et begrænset kapitalbehov i forhold til bufferkravene.

Bankernes indtjening er rekordhøj. Udvikling minder på nogle områder om tiden op til finanskrisen. Store danske banker har mindre kapitalgrundlag end andre nordiske banker.

Nationalbankens halvårlige stresstest af den danske banksektor viser, at de største banker generelt har kapitaloverdækning i et hårdt recessionsscenario. Flere banker er dog tæt på at overskride kravene til kapitalbuffere, og enkelte opfylder ikke kravene.

De danske pengeinstitutter har øget deres kapitalprocenter i årene efter den finansielle krise. Der er ingen negative effekter på væksten i BNP af institutternes kapitalopbygning. Det er konklusionen af Nationalbankens analyse af pengeinstitutternes kapitalopbygning og vækst i BNP.