Publikationer


Her finder du Nationalbankens publikationer. Under Type kan du søge på de enkelte udgivelsestyper. Du kan se bankens nuværende publikationsserie i boksen Serietyper. Skal du finde publikationer i det tidligere udgivelsesformat, skal du vælge navnet på den type, du søger, fx Kvartalsoversigt.
Publiceret Download Titel
06-07-2020

Brug af input-output metoder og højfrekvente indikatorer ved vurdering af BNP-udviklingen i 2020

Memo'et giver en teknisk opsummering af et regnesystem udviklet og anvendt ved Nationalbankens vurdering af covid-19 krisens påvirkning af den økonomiske aktivitet. Regnesystemet kombinerer nationalregnskabets input-output tabeller og input-output modellen med Nationalbankens højfrekvente økonomiske indikatorer. Dermed opnås, at en høj detaljeringsgrad for så vidt angår brancher og endelige anvendelser, kan kombineres med økonomiske indikatorer for undergrupper i det private forbrug helt ned til daglig frekvens.

06-07-2020

Working Paper: Monetary and Fiscal Policies in Times of Large Debt: Unity is Strength

Vi undersøger konsekvenserne af en koordineret finans- og pengepolitisk strategi, der sigter mod at skabe en kontrolleret stigning i inflationen for at opnå en målrettet nedbringelse af den offentlige gæld. Under den strategi indfører de finanspolitiske myndigheder et nødbudget uden pålagte bestemmelser for, hvordan budgettet skal bringes i balance, mens den pengepolitiske myndighed tolererer en midlertidig stigning i inflationen for at imødekomme det finanspolitiske nødbudget.

03-07-2020

Kurstab på dollar-aktiver medvirkede til pres på kronen

I en ny udgivelse fra Nationalbanken sammenlignes presset på kronen under coronakrisen med tre andre perioder med pres på kronen i løbet af de seneste 12 år. Presset på kronen i marts i år var usædvanligt, fordi det ikke var påvirket af fx spekulationer om den danske fastkurspolitik. Det bundede derimod i, at danske institutionelle investorer solgte ud af kroner som en afledt effekt af, at deres udenlandske aktiver var faldet i værdi.

03-07-2020

Pres på kronen i krisetider

Kronen kom under pres mod en svækkelse i marts 2020 efter udbruddet af covid-19. Modsat tidligere episoder med kronepres var presset i marts 2020 ikke drevet af spekulationer om, hvorvidt fastkurspolitikken kunne opretholdes, eller om en opsplitning af euroområdet. Presset i marts opstod derimod, fordi forsikrings- og pensionssektoren samt investeringsforeningssektoren solgte kroner som en reaktion på kursfald på udenlandske aktiver i valuta.

01-07-2020

Nye værktøjer til vurdering af økonomien

Nationalbanken har under coronakrisen taget nye værktøjer i brug i det løbende arbejde med at overvåge dansk økonomi. Det er bl.a. modeller, der her og nu kan give et indtryk af udviklingen i bruttonationalproduktet, BNP. De såkaldte nowcastingmodeller er avancerede statistiske modeller, der løbende bearbejder en lang række nøgletal og realtidsindikatorer. I modellerne indgår tal for beskæftigelse, ledighed, inflation, hussalg og mange andre nøgletal, i takt med at de bliver offentliggjort. På den måde er modellerne i stand til løbende at komme med skøn for BNP i det aktuelle kvartal.

26-06-2020

Effekten af chokket efter covid-19 på økonomien og banksektoren

Dette economic memo undersøger to veje, hvorigennem "corona-stødet" har haft effekt på den økonomiske situation: Et fald i priserne på aktiver og en stigning i volatiliteten af fremtidige økonomiske stød. De to stød har begge en sammentrækkende effekt, men virker igennem forskellige kanaler. En CCyB, der genaktiveres tidligt, reducerer virkningen af et stød til aktivernes priser mest. I modsætning hertil reducerer en CCyB, der genaktiveres sent, virkningen af et stød til volatilitet mest.

24-06-2020

Hvad ligger bag danskernes stigende gæld?

Over de seneste fire årtier er gælden steget betydeligt hurtigere end indkomsterne og udgør i 2020 ca. 260 pct. af danske husholdningers disponible indkomst. Denne analyse præsenterer et mål for husholdningernes strukturelle kredit og belyser, hvilke økonomiske forhold der har bidraget til denne udvikling. Ud over højere indkomster har større formuer og lavere låneomkostninger øget gælden over en længere periode. Både lavere renter og lempelser af reguleringen har bidraget til denne udvikling.

24-06-2020

Covid-19-krisen hæmmer dansk vækstpotentiale

Som resultat af covid-19-krisens størrelse og karakter vurderes det, at det danske produktionspotentiale vil vokse langsommere de kommende år. Strukturelt BNP nedjusteres med 1,1 pct. i 2022 i forhold til Nationalbankens skøn før udbruddet af covid-19. Det skyldes både et fald i den strukturelle beskæftigelse og en svagere produktivitetsudvikling.

23-06-2020

Working Paper: The Macroeconomic Effects of Shadow Banking Panics

Vi undersøger virkningerne af panik i skyggebanksektoren i en makroøkonomisk model med et rigt finansielt system, der omfatter indlånsfinansierede detailbanker og engrosfinansierede skyggebanker. Modellen matcher kvantitativt dynamikken ved de vigtigste variabler i forbindelse med finanskrisen i USA. Interventioner på engrosfinansieringsmarkedet svarende til dem, der blev gennemført af den amerikanske centralbank i 2008, reducerede faldet i produktionen med omkring et halvt procentpoint. Generelt reducerer centralbankinterventioner volatiliteten i produktionen og sandsynligheden for panik i banksektoren.

18-06-2020

ECBs Økonomisk Bulletin, juni 2020

Dansk oversættelse af ECBs Økonomisk Bulletin, juni 2020

17-06-2020

Stort fald i dansk eksport, men sammensætningen kan være en stødpude

Der er udsigt til en betydelig nedgang for dansk eksport i de kommende kvartaler. Sammensætningen af dansk eksport kan dog være en stødpude for størrelsen af faldet. Vareeksporten udgør størstedelen af dansk eksport og skånes delvist af, at den i vid udstrækning består af mindre konjunkturfølsomme varer. Mere konjunkturfølsom eksport er også mere beskæftigelsesintensiv, og derfor vil beskæftigelsen i eksportorienterede erhverv falde mere end selve værdien af eksporten.

17-06-2020

Forbruget dykker midlertidigt på grund af corona

Coronaepidemien har umiddelbart reduceret husholdningernes forbrug, hvilket midlertidigt vil trække forbrugskvoten ned. Danskerne har i en længere periode sparet op og er generelt godt rustede til et tilbageslag i dansk økonomi. Forbrugskvoten forventes derfor forholdsvis hurtigt at vende tilbage til niveauet inden coronaepidemien. En længerevarende epidemi og tilbageslag i dansk økonomi kan imidlertid reducere husholdningernes forbrug yderligere.

17-06-2020

Husholdningernes disponible indkomst understøttes af de økonomiske hjælpepakker til erhvervslivet

Folketinget har i forbindelse med den delvise nedlukning af Danmark, der fulgte covid-19-udbruddet, vedtaget en række midlertidige kompensationsordninger, der sigter mod at holde hånden under virksomheder og fastholde beskæftigelsen. På baggrund af beregninger på den makroøkonomiske model ADAM vurderes, at ordningerne i 2020 kan styrke husholdningernes disponible indkomster med ca. 15 mia. kr.

17-06-2020

Udsigter for dansk økonomi - Udsigt til gradvis genopretning af økonomien

Ændret adfærd og tiltag til inddæmning af coronavirus har ramt dansk og international økonomi hårdt, og der er udsigt til et historisk stort tilbageslag i 1. halvår 2020. Siden medio april er dansk økonomi gradvist blevet åbnet op, og aktiviteten er taget til. BNP ventes at falde med 4,1 pct. i år, især på grund af udviklingen i årets første halvdel. Genopretningen ventes at være træg, særligt som følge af afdæmpet efterspørgsel fra udlandet. Økonomien skønnes dermed at være i en mild lavkonjunktur ved udgangen af 2022.

17-06-2020

Moderat tilbageslag på boligmarkedet

Coronaepidemien har ført til et midlertidigt fald i handelsaktiviteten og et mindre fald i boligpriserne. Hjælpepakker og fortsat lave renter holder dog hånden under efterspørgslen på boligmarkedet. Prisfaldet bliver derfor formentlig begrænset i 2020, og prisniveauet skønnes genoprettet i løbet af 2021. Samtidig er de fleste boligejere relativt lavt belånte, og kun en lille del af boligkøberne har i tidligere år været beskæftiget i de brancher, som i dag er meget udsatte.

17-06-2020

Monetære og finansielle tendenser - Stabilisering af finansielle markeder efter covid-19-uro

De finansielle markeder har stabiliseret sig efter uroen i marts, som blev udløst af covid-19 og de efterfølgende tiltag for at inddæmme smitten. Uroen på de finansielle markeder øgede kortvarigt finansieringsomkostningerne for både erhvervsvirksomheder og husholdninger. De finansielle forhold er fortsat lempelige og understøtter udviklingen i dansk økonomi. De pengepolitiske renter har været uændrede siden 20. marts, hvor Nationalbanken forhøjede indskudsbevisrenten med 15 basispoint som følge af interventioner i valutamarkedet.

16-06-2020

Internationale økonomisk-politiske tiltag under covid-19-krisen

Der er verden over gennemført exceptionelt store penge- og finanspolitiske tiltag for at modgå de negative økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen. Analysen giver først et overblik over nogle af de tiltag, der er foretaget for at understøtte likviditet og långivning i USA, Tyskland, Sverige og Danmark. Derefter fokuseres på de finanspolitiske tiltag i landenes hjælpepakker, som direkte understøtter efterspørgslen. Endelig ses der nærmere på omfanget af statsstøtte i EU under krisen.

15-06-2020

Opsving slutter ikke på grund af alderdom

På tværs af 19 OECD-lande varierer længden af opsving meget. Størstedelen varer mellem 3 og 9 år. Det seneste danske opsving varede i lidt over 10 år. Kun ca. 20 pct. af alle opsving er længere. Cononapandemien betyder, at en meget stor andel af verdens lande er i recession samtidig. Det øger risikoen for, at recessionen i Danmark bliver lang og dyb, også selv om dansk økonomi isoleret set er robust og sund. Ubalancer øger risikoen for, at opsving ender. Fraværet af væsentlige ubalancer inden coronapandemien giver forudsætninger for, at tilbageslaget kan blive mildere.

12-06-2020

Strategimeddelelse - Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2020

Sigtepunktet for salget af indenlandske statsobligationer i 2020 fastholdes på 125 mia. kr. Låneviften fastholdes, og fokus vil være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer. En del af finansieringsbehovet i 2020 dækkes ved kortfristede udstedelser.

11-06-2020

Working Paper: Dispersed consumption versus compressed output: assessing the sectoral effects of a pandemic

Jeg behandler data om kreditkortforbrug gennem en input-output-model med en branchemæssig kobling med henblik på at beregne produktionsreaktionerne på COVID-19-pandemien på brancheniveau. Forbrugsreaktionerne på brancheniveau er meget spredte og endda positive for nogles vedkommende. Men alle brancher lider produktionstab. Produktion af halvfabrikata stabiliserer produktionen. Det betyder, at den branchemæssige spredning af det endelige forbrug er større end den branchemæssige spredning af produktionen.

08-06-2020

Med stor opsparing følger høj gæld

Danskernes pensionsopsparing er steget betydeligt siden 1990’erne. I den samme periode er danskernes gæld også steget meget. En stigning i pensionsformuen på 100 kr. fører i gennemsnit til en stigning på 26 kr. i den samlede gæld. Det er blandt konklusionerne i et working paper, hvor økonomerne Andreas Kuchler og Henrik Yde Andersen fra Nationalbanken sammen med Niels Lynggård Hansen fra Den Europæiske Stabilitetsmekanisme har analyseret omfattende data om pensionsopsparing og husholdningernes gæld.

08-06-2020

Working Paper: Mandatory pension savings and long-run debt accumulation: Evidence from Danish register data

Analysen anvender to årtiers information fra administrative registre på individniveau til at undersøge sammenhængen mellem pensionsformue og gældsopbygning. En stigning i pensionsformuen på 1 krone fører til en stigning på 26 øre i den samlede gæld. Likviditetsbegrænsninger spiller en betydelig rolle for den øgede gældsætning, ligesom en del af effekten kan tilskrives en øget tilbøjelighed til brug af afdragsfrie realkreditlån.

04-06-2020

Worker flows and reallocation in COVID-19 exposed sectors in the Danish economy

Medarbejdergennemstrømningen viser, at blandt de brancher, der er hårdest ramt af COVID-19-epidemien, akkumulerer medarbejderne i "Transport" relativt mest humankapital. I tilfælde af en større omfordeling af medarbejdere ville denne branches produktivitet blive ramt hårdere og være længere om at genvinde det tabte terræn på grund af tabet af virksomheds- og branchespecifik viden og kompetencer hos de afgående medarbejdere.

04-06-2020

Liquidity Reserves of Danish Firms: implications during the COVID-19 epidemic

Vi analyserer fordelingen af interne likviditetsreserver blandt de danske virksomheder i normale tider. Medianvirksomheden har reserver, der kan dække ca. en måneds "faste kapacitetsomkostninger". Omkring en tredjedel af virksomhederne har reserver, der er tæt på nul. Vi viser, at de omkostnings- og lønkompensationsordninger, der er blevet iværksat i Danmark under den igangværende coronavirusepidemi, væsentligt forlænger likviditetsreservernes varighed for virksomheder med nogle reserver. Virksomheder med meget små reserver er afhængige af eksterne likviditetskilder.

27-05-2020

Kreditinstitutterne ser ind i en svær tid

Udbruddet af coronavirus har præget bankernes resultater i 1. kvartal 2020, og nedskrivningerne i de største banker var på det højeste niveau siden finanskrisen i 2008-09. Der er fortsat stor usikkerhed om, i hvilken grad økonomien og bankerne bliver ramt. Kreditinstitutterne er i dag både bedre kapitaliserede og har større likviditetsoverskud end op til tidligere nedgangstider. Institutterne bør dog sikre en robust overdækning til kravene til de såkaldte nedskrivningsegnede passiver gennem udstedelse af egnede gældsinstrumenter.

27-05-2020

En langvarig recession kan presse bankerne

En stresstest af banksektoren viser, at de fleste banker bør have til-strækkelig kapital til at håndtere en kraftig, men midlertidig økonomisk nedgang. Bankerne er kapitalmæssigt bedre rustet end før finanskrisen og kan klare tab på finanskriseniveau og hårdere. Hvis nedgangen udvikler sig til en længerevarende recession, kan flere banker dog få vanskeligt ved at opfylde deres kapitalkrav.

18-05-2020

Working Paper: Bad Jobs and Low Inflation

Den lave inflation, man har kunnet observere i USA gennem det seneste årti, er svær at forene med traditionelle målinger af ledige ressourcer på arbejdsmarkedet. Vi viser, at en alternativ opfattelse af ledige ressourcer, der omfatter arbejdstagernes tilbøjelighed til at søge nyt job, kan forklare den manglende inflation.

05-05-2020

Overvågning af den finansielle infrastruktur 2019

I rapporten præsenteres konklusionerne fra Nationalbankens overvågning af den danske finansielle infrastruktur i 2019. De centrale betalings- og afviklingssystemer og de vigtigste betalingsløsninger efterlever i høj grad internationale standarder for sikkerhed og effektivitet. Risikostyringen er blevet styrket på tværs af systemer og løsninger, og der arbejdes løbende på at højne cyberrobustheden, bl.a. gennem deltagelse i de såkaldte TIBER-DK-test.

15-04-2020

Staten har et godt udgangspunkt for at finansiere corona-relaterede udgifter

Rækken af hjælpepakker, som Folketinget har vedtaget for at afbøde de negative konsekvenser af coronavirussen, betyder, at der venter store udgifter og betydelige men i første omgang midlertidige likviditetsforskydninger hen over sommeren. Derfor er det nødvendigt, at staten udviser fleksibilitet i finansieringen ved at udnytte de forskellige finansieringskilder, der er til rådighed.

03-04-2020

Positivt gennemslag fra negative renter

De pengepolitiske renter er negative i en række lande, herunder Danmark. Der har været udtrykt bekymring for, om det i nogle tilfælde har haft uønskede effekter på bankernes udlånsrenter. I Danmark er gennemslaget til bankernes udlånsrenter fortsat positivt, og der er ikke indikationer på, at de negative renter har svækket bankernes udlån. Gennemslaget fra de pengepolitiske renter til bankernes udlånsrenter aftog omkring finanskrisen, drevet hovedsageligt af de banker, der havde påtaget sig mest risiko før krisen.

03-04-2020

Working Paper: Modest pass-through of monetary policy to retail rates but no reversal

De pengepolitiske renter er negative i en række lande, herunder Danmark. Der har været udtrykt bekymring for, om det i nogle tilfælde har haft uønskede effekter på bankernes udlånsrenter. Vi viser, at gennemslaget til danske bankers udlånsrenter fortsat er positivt, og vi finder ikke indikationer på, at de negative renter har svækket bankernes udlån. Gennemslaget fra de pengepolitiske renter til bankernes udlånsrenter aftog omkring finanskrisen, og vi viser, at det hovedsageligt var drevet af de banker, der havde påtaget sig mest risiko før krisen.

01-04-2020

Dansk og international økonomi ramt af pandemi

Den økonomiske aktivitet er bremset kraftigt op som følge af udbruddet af coronavirus, foranstaltningerne til at inddæmme smitten og afledte adfærdsændringer. Et gunstigt udgangspunkt for dansk økonomi forbedrer mulighederne for at håndtere de økonomiske konsekvenser af krisen. Nationalbanken bakker op om de indførte hjælpepakker, som midlertidigt kan holde hånden under beskæftigelsen og virksomhederne, men der kan blive behov for mere traditionel finanspolitisk stimulans fremadrettet. Den offentlige gæld vil vokse som følge af tilbageslaget og hjælpepakker, men det er der plads til. For året som helhed vurderes væksten at blive mellem -3 og -10 pct.

26-03-2020

ECBs Økonomisk Bulletin, marts 2020

Dansk oversættelse af ECBs Økonomisk Bulletin, marts 2020

20-03-2020

Årsrapport 2019

Nationalbankens regnskab for 2019 viser et overskud på 6.096 mio. kr. mod et underskud på 24 mio. kr. i 2018. Både guldbeholdningen, aktieeksponeringen og obligationsbeholdningen bidrog betydeligt til årets resultat. Redaktionen er afsluttet 7. marts 2020.

10-03-2020

Euroområdet fortsat lillebror i transatlantiske relationer

Euroområdets økonomi og finansielle sektor er fortsat uforholdsmæssig mere sårbar over for økonomiske udsving i USA end omvendt. Det fremgår af en helt ny international undersøgelse baseret på fire årtiers data. I en original empirisk undersøgelse har Eddie Gerba fra Nationalbanken og Danilo Leiva-Leon fra Banco de España analyseret og sammenlignet samspillet mellem den finansielle sektor og makroøkonomien i USA og euroområdet i løbet af de seneste fire årtier.

10-03-2020

Working Paper: Macro-Financial Interactions in a Changing World

Vi måler den varierende styrke af makrofinansielle sammenhænge over tid i og på tværs af den amerikanske økonomi og økonomien i euroområdet. De vigtigste resultater viser, at euroområdet er uforholdsmæssigt mere følsomt over for stød i den amerikanske makroøkonomi og finansielle sektor. Endvidere ses det, at mens de makrofinansielle interaktioner løbende er steget i euroområdet siden slutningen af 1980’erne, har de i USA været forbundet med udsving i form af meget lange cyklusser med indbyrdes makrofinansiel afhængighed.

06-03-2020

Working paper: The Impact of Inflation Targeting: Testing the Good Luck Hypothesis

Var faldet i niveauet og volatiliteten i inflationen i de sidste 30 år resultatet af held eller en god pengepolitik? Vi vurderer inflationserfaringerne i Canada, der tidligt vedtog en inflationsmålrettet pengepolitik. Held og lykke forklarer kun en mindre del af ændringerne i inflationen. Størstedelen af stabiliseringen i inflationen og output kan forklares af påvirkningen af forventningerne.

04-03-2020

Forsikrings- og pensionsselskaberne fortsætter med unoterede investeringer

De lave renter på obligationer og lave forventede afkast fra andre aktiver i de senere år har bidraget til, at forsikrings- og pensionsselskaberne (F&P-selskaberne) har fortsat med at investere flere af opsparernes penge i aktiver, der ikke er noteret på børsen, som for eksempel vindmølleparker, infrastruktur, skove, unoterede virksomheder, kapitalfonde, ejendomme og alternative gældstyper. En nyudviklet statistik fra Nationalbanken giver for første gang et samlet overblik over den vigtige udvikling.

27-02-2020

Risikopræmien på aktier øget, mens renter er faldet

Før finanskrisen forventede investorerne typisk et årligt afkast på aktier på omkring syv pct., mens renten på 10-årige statsobligationer var omkring fire pct. I dag er renten på 10-årige statsobligationer tæt på nul, mens investorerne fortsat forventer et afkast på omkring syv pct., når de investerer i aktier. Risikopræmien ved at investere i aktier frem for mere sikre aktiver som fx statsobligationer er dermed omtrent fordoblet siden starten på finanskrisen for lidt mere end 10 år siden.

27-02-2020

Do equity prices reflect the ultra-low interest rate environment?

Economic Memo is a new publication series from Danmarks Nationalbank. Please, update your News service settings if you want to receive a notification when the next Economic Memo is available. The first Economic Memo shows that the equity risk premium has about doubled after the financial crisis, amid a sharp decline in interest rates and an unchanged required return on equities.

26-02-2020

Der bliver længere mellem kontantbetalinger

Nationalbanken har undersøgt de danske husholdningers brug af kontanter. Ifølge undersøgelsen fravælger stadig flere danskere kontanter som betalingsmiddel, og meget tyder på, at den tendens vil fortsætte i fremtiden. Et samfund helt uden kontanter ligger dog ikke i kortene inden for en overskuelig fremtid.

04-02-2020

Udløb af afdragsfrihed har betydning for husholdningernes forbrug

Afdragsfrie lån er meget populære i Danmark og udgør på nuværende tidspunkt 45 pct. af den udestående mængde af realkreditlån. Denne låntype gør det muligt for boligejerne at udskyde tilbagebetalingen af lånet – typisk op til 10 år efter udstedelsen af lånet – og dermed reduceres de månedlige afdrag i en periode. En mindre andel af låntagerne må skære ned på forbrug for at finansiere afdragene på realkreditlånet, når de 10 års afdragsfrihed slipper op. Denne analyse viser, at forbrugsnedgangen er betydelig for den berørte boligejer, men at den overordnede effekt på dansk økonomi er meget begrænset.

31-01-2020

Statens låntagning og gæld 2019

Den danske statsgæld udgjorde 18 pct. af BNP ved udgangen af 2019. Statsgælden er faldet betydeligt siden 2012, hvor den toppede efter finanskrisen. Statens finansieringsbehov blev dækket til rekordlave renter i 2019. I gennemsnit solgte staten nominelle obligationer til en effektiv rente på -0,33 pct. p.a. og en gennemsnitlig løbetid på 8 år. De samlede renteomkostninger på statsgælden udgjorde 0,6 pct. af BNP. I 2019 har staten købt alle de udbudte obligationer til finansiering af støttet byggeri. Siden begyndelsen af 2018 har staten købt obligationer for knap 95 mia. kr. til kursværdi.

22-01-2020

Working paper: Modeling frailty correlated defaults with multivariate latent factors

Typisk antages det i konkursmodellering af virksomheder, at kovariaterne har en lineær effekt på log-hazard-skalaen, ingen vekselvirkninger, og at der kun er en enkel additiv latent faktor på log-hazard-skalaen. Med udgangspunkt i et datasæt bestående af amerikanske virksomheder viser vi i dette papir, at disse standardantagelser er for strenge og at de har en betydning i praksis. Vi foreslår i stedet en frailty-model, der letter disse antagelser og tager højde for tidsvarierende kovariater, samtidig med at den er i stand til at forecaste for arbitrære virksomhedsporteføljer.

21-01-2020

Strammere låneregler har gjort boligejerne mere robuste

Danske myndigheder har iværksat en række tiltag målrettet finansieringen af ejerboliger. De nye regler tilskynder til, at de mest forgældede boligejere afdrager på gælden og har medvirket til at gøre boligmarkedet mere robust. Realkreditinstitutterne har øget deres nyudlån til både første- og flergangskøbere samt til ældre, der vil belåne friværdien, i samme periode som de nye regler er implementeret.

09-01-2020

Boligejere nedsætter forbrug, når afdragsfriheden slipper op

Boligejere med afdragsfrihed sætter forbruget ned med i gennemsnit 3 pct. af indkomsten, når afdragsfriheden udløber – hvis de mod deres forventning ikke har mulighed for at opnå en ny periode uden afdrag. Det svarer til en forbrugsnedgang på 14.000 kr. pr. boligejer om året, fremgår det af et Working Paper, som seniorøkonom Henrik Yde Andersen, forskningsøkonom Alessia De Stefani og seniorøkonom Stine Ludvig Bech fra Nationalbanken står bag.

09-01-2020

Working paper: Mortgage choice and expenditure over the lifecycle: evidence from expiring interest-only loans

Vi undersøger, hvordan boligejernes forbrug reagerer, når afdragsfriheden slipper op på afdragsfrie realkreditlån. Ved en gennemsnitlig stigning i afdrag på 9 pct. af den årlige indkomst falder forbruget med 3 pct. af indkomsten i det år, hvor afdragsfriheden slipper op. Denne nedgang i privatforbruget er vedvarende, men påvirker kun en lille gruppe låntagere med høj gældsætning, som måske ikke har mulighed for at opnå en ny afdragsfri periode.

08-01-2020

Working paper: Banking panic risk and macroeconomic uncertainty

Vi viser, at systemisk risiko i banksektoren skaber makroøkonomisk usikkerhed. Vi udvikler en model for en produktionsøkonomi med en banksektor, hvor finansielle begrænsninger for banker kan føre til bankkriser. Vi finder, at en højere sandsynlighed for en bankkrise øger usikkerheden i den samlede økonomi. Vi undersøger implikationerne af denne usikkerhed for konjunkturcykler, aktivpriser og makroprudentiel regulering. Usikkerhed drevet af risiko for bankkriser forstærker udsving i konjunkturerne og øger risikopræmierne for aktivpriser. En kontracyklisk kapitalbuffer mindsker risikoen for bankkriser og makroøkonomisk usikkerhed.

27-12-2019

ECBs Økonomisk Bulletin, december 2019

Dansk oversættelse af ECBs Økonomisk Bulletin, december 2019

18-12-2019

Zombievirksomheder fylder kun lidt i Danmark

Svage virksomheder, såkaldte zombier, udgør kun knap 1,5 pct. af danske virksomheder. Det er lavt sammenlignet med andre lande. Renterne er faldet i flere år, men risikoen for at forblive zombie er ikke steget. Det indikerer, at lavere renter ikke har medført et større omfang af zombier. Endvidere er der ikke indikationer på, at bankerne har lempet vilkårene for zombier mere, end de har for andre virksomheder.

17-12-2019

Strategimeddelelse - Strategi for statens låntagning i 2020

Sigtepunktet for salget af indenlandske statsobligationer og skatkammerbeviser i 2020 er henholdsvis 75 og 30 mia. kr. Det er uændret fra 2019. Udstedelserne fokuseres i de 2- og 10-årige løbetidssegmenter. I 1. halvår åbnes en ny 30-årig nominel obligation med udløb i 2052.

16-12-2019

Globaliseringen påvirker mål for lønkonkurrenceevne

Danske virksomheder får i stigende grad forarbejdet varer i udlandet, som afsættes direkte derfra. Det afspejler øget specialisering og en udvidelse af kapaciteten. At virksomhederne spreder produktionen afkobler imidlertid delvist opgørelsen af dansk værdiskabelse fra anvendelsen af dansk arbejdskraft. Det udfordrer mål for lønkonkurrenceevne, som derfor i denne analyse korrigeres for danske virksomheders aktivitet i udlandet. Det nuancerer billedet af konkurrenceevnen ved fysisk produktion i Danmark.

11-12-2019

Working paper: What is real and what is not in the global FDI network?

Makroøkonomiske statistikker for direkte investeringer er påvirket af finansielle centre med enorme ind- og udadgående beholdninger. Dette papir anvender nye datakilder med henblik på at estimere det globale netværk for direkte investeringer, hvor reelle investeringer adskilles fra fantominvesteringer og nedbrydes i henhold til det ultimative modpartsland. Vi finder, at fantominvesteringer i tomme selskaber uden forbindelse til den lokale økonomi udgør knap 40 pct. af de globale direkte investeringer.

02-12-2019

Klimaforandringer kan smitte af på den finansielle stabilitet

Denne analyse er et første skridt i Nationalbankens arbejde med at forstå, hvordan klimaforandringer kan påvirke den økonomiske og finansielle stabilitet. Klimaforandringer kan medføre risici for den finansielle sektor og den finansielle stabilitet. Finansielle institutioner bør inddrage disse risici i deres risikostyring, og finansiel regulering bør afspejle de faktiske risici. En robust finansiel sektor kan bidrage til den grønne omstilling ved at sikre fortsat formidling af kapital.

27-11-2019

Finansiel stabilitet - Lavere kapitaloverdækning i bankerne

De største kreditinstitutter har fortsat høje resultater, holdt oppe af lave nedskrivninger og indtægter fra konverteringer af realkreditlån. Flere institutter har iværksat initiativer for at sikre indtjeningen fremover. Kapitaloverdækningen er reduceret for de største kreditinstitutter, og enkelte har lav overdækning. Institutterne bør genoverveje niveauet for deres kapitalmålsætninger for at sikre en passende afstand mellem kapital og kapitalkrav.

27-11-2019

Banker er dårligere rustet til stress

Nationalbanken foretager hvert halve år en stresstest af den danske banksektor. Stresstesten viser, at enkelte systemiske banker overskrider deres risikobaserede kapitalkrav i et hårdt recessionsscenarie. Analysen viser også, at de systemiske banker vil få et stort behov for at udstede nye nedskrivningsegnede passiver, hvis de skal opfylde deres NEP-krav under stress.

22-11-2019

Working paper: Occupation-industry mismatch in the cross-section and the aggregate

Jeg definerer erhvervsgrupper, der dækker flere brancher, som “bredere” erhvervsgrupper. Jeg undersøger breddens konsekvenser for mismatch mellem ledige arbejdstagere og ledige stillinger på tværs af erhvervsgrupper og brancher. Jeg finder empirisk bevis for, at arbejdstagere i bredere erhvervsgrupper er bedre forsikret mod branchespecifikke stød. Jeg konstruerer en generel ligevægtsmodel, der benytter bredden i erhvervsgrupper som mikrogrundlag for mismatch. Modellen matcher de empiriske resultater, men forudsiger, at et mismatch ikke kan bidrage i betydelig grad til de samlede udsving i ledighedsprocenten.

19-11-2019

Pensionsselskaberne har stort likviditetsbehov ved rentestigninger

Pensionsselskabernes behov for likviditet vil stige, når sektoren senest i 2023 skal leve op til krav om central clearing af renteswaps og andre derivater. Pensionsselskaberne bør forberede sig, så de altid er i stand til at håndtere kravene til kontant sikkerhedsstillelse. Ved store rentestigninger vil selskaberne have behov for store kontantbeløb, som skal stilles som sikkerhed den efterfølgende dag.

13-11-2019

Færøsk økonomi - Arbejdsmarkedet presset af meget lav ledighed

Færøsk økonomi har været inde i et opsving siden 2014. Ledigheden er nu trykket i bund, hvilket risikerer at føre til en overophedning af økonomien. Landsstyret kan øge stabiliteten i økonomien ved at føre en modcyklisk finanspolitik. Aldringen af befolkningen gør, at skatteindtægterne på længere sigt ikke kan følge med de offentlige udgifter. Det kan håndteres allerede nu igennem reformer.

13-11-2019

Føroyskur búskapur – Sera lágt arbeiðsloysi trýstir arbeiðsmarknaðin

Føroyski búskapurin hevur verið í uppgongutíðum síðan 2014. Arbeiðsloysið er í botni, og vandi er tí fyri, at búskapurin verður ovurupphitaður. Landsstýrið kann økja um støðufestið í búskapinum, við at seta ein mótsykliskan fíggjarpolitikk í verk. Íbúgvarnir gerast eldri og eldri og tað ger, at skattainntøkurnar, sum frá líður, ikki megna at fylgja við almennu útreiðslunum. Við nýskipanum ber til at byrgja upp fyri í góðari tíð.

11-11-2019

Working paper: Liquidity Constraints in the U.S. Housing Market

Vi viser, at boligformuen i USA er meget illikvid, trods det at boligejerne har en række instrumenter til rådighed med hensyn til at udnytte deres friværdi. Den konklusion når vi til ved at undersøge konsekvenserne af likviditetsbegrænsninger i en kvantitativ livscyklusmodel, hvor vi udtrykkeligt tager højde for centrale institutionelle forhold på det amerikanske bolig- og realkreditmarked. Vi finder, at der er betydelige friktioner på realkreditmarkedet, som hindrer boligejerne i at udnytte deres friværdi, og at de fleste boligejere holder forbruget på et lavt niveau af forsigtighedshensyn.

08-11-2019

Working Paper: Risk and risk weights

I dette papir undersøges forholdet mellem risikoen på bankernes aktiver og deres gennemsnitlige risikovægt. Risikovægte forklarer omkring halvdelen af variationen i kredittab i den Europæiske Banktilsynsmyndigheds stresstest fra 2018. Der er også en klar sammenhæng mellem risikovægte og estimater af bankers aktivvolatilitet. Risikovægte er dog ikke lige så gode til at forklare fremtidige kredittab, som aktivvolatiliteter er. Det gælder især for banker, der gør brug af interne modeller.

04-11-2019

Priserne stiger mindre, end mange tror

Prisen på mad, tøj, restaurantbesøg, vask, husleje og andre dele af en husholdnings forbrug stiger meget mindre, end mange danskere tror. Danskerne overvurderer dermed inflationen, men overvurderingen er betydelig mindre end gennemsnittet for andre EU-lande. Det fremgår af et Working Paper, som chefrådgiver Kim Abildgren og seniorøkonom Andreas Kuchler fra Nationalbanken står bag.

04-11-2019

Working Paper: Revisiting the inflation perception conundrum

Danske husholdninger vurderer konsekvent inflationen til at være højere end det faktiske inflationsniveau målt ved officielle forbrugerprisindeks. Nogle typer af personer overvurderer inflationen mere end andre, men der er generelt tale om et meget udbredt fænomen. Fødevarepriserne har en større vægt i den opfattede inflation end i det officielle forbrugerprisindeks, og der er tydelige sæsonudsving i overvurderingen af inflationsniveauet. Tendensen til at overvurdere inflationen genfindes i husholdningernes inflationsforventninger. Omvendt ses en langt højere grad af præcision for husholdningernes forventninger til ændringer i inflationen.

31-10-2019

Grønlandsk økonomi - Stærk fremgang, men reformer er nødvendige

Væksten har været høj i nogle år, og det ser ud til at fortsætte. Det skyldes især fiskeriet. Ledigheden er meget lav, og store lufthavnsinvesteringer i de kommende år vil øge presset på arbejdsmarkedet. Trods overskud på de offentlige finanser og en beskeden offentlig gæld er der behov for at udvikle et bredere erhvervsgrundlag og styrke de offentlige finanser mærkbart i de kommende år.

31-10-2019

Siuariarneq annertooq, aaqqissuusseqqinnerilli pisariaqarput

Aningaasarsiornikkut siuariartorneq ukiualunni qaffasissumik inissisimavoq tamannalu taamatut ingerlaannassarpasippoq. Aalisarneq tamatumunnga peqqutaaqataalluinnarpoq. Suliffissaaleqineq appasissorujussuarmiippoq ukiunilu tulliuttuni mittarfissualiornerit sulisartoqarnermi pisariaqartitsineq annertusissavaat. Pisortat aningaasaqarneranni sinneqartoortoqaraluaq aammalu pisortat akiitsutigut annikitsumik inissisimagaluit inuussutissarsiornikkut siammasinnerusumik tunaartaqarnissap ineriartortinneqarnissaa pisortallu aningaasaqarnerata annertuumik nukittorsaavigineqarnissaa ukiuni tulliuttuni pisariaqarpoq.

17-10-2019

Working Paper: Ahead of the Cycle

Papiret beskriver, hvordan makroprudentiel politik bør implementeres, hvis økonomiske indikatorer er cykliske, makroprudentiel politik virker med forsinkelse, og der er tilpasningsomkostninger forbundet med at ændre politik. Papiret viser, at niveauet for politikinstrumenter som den kontracykliske kapitalbuffer ikke alene bør afhænge af den nuværende cykliske situation, men også af hvor cyklen er på vej hen.

17-10-2019

Kapitalbuffer skal være på forkant af udviklingen i det finansielle system

Hvis man vil ramme et mål, der bevæger sig, så skal man sigte efter, hvor målet bevæger sig hen, og ikke hvor det er lige nu. Det er et princip, der gælder, om man så spiller høvdingebold i skolen eller skal skyde fjendens missiler ned i en krig. Det gælder også for myndighederne, når de skal beslutte, hvor polstrede banker skal være for at kunne stå igennem svære tider. Så skal myndighederne se på, hvor den finansielle udvikling er på vej hen, snarere end hvor den er nu.

11-10-2019

Vurdering af Betalingsservice

Nationalbanken har gennemført en vurdering af Betalingsservice, som er ejet og drevet af Nets, efter de standarder for direkte debiteringssystemer, som Den Europæiske Centralbank (ECB) har opstillet. Det er Nationalbankens overordnede vurdering, at Nets har sikret, at Betalingsservice i vid udstrækning efterlever ECB's krav. Samtidig har Nationalbanken anbefalinger og bemærkninger til, hvordan Nets' styring og drift af Betalingsservice kan styrkes. Nationalbanken anbefaler bl.a., at compliance-området hos Nets styrkes, og at Nets formaliserer sine krav til de kritiske leverandørers risikostyring. Det bemærkes også, at det vil øge gennemsigtigheden i gebyrstrukturen, hvis virksomhederne tydeligt viser deres egne gebyrer til forbrugerne. Det kan Nets bidrage til at sikre. Nationalbanken overvåger betalings- og afviklingssystemer i Danmark med henblik på at fremme en sikker og effektiv afvikling af betalinger og værdipapirhandler mv. Betalingsservice er blandt de løsninger, der overvåges.

07-10-2019

Working Paper: Modeling Persistent Interest Rates with Volatility-Induced Stationarity

Vi fremsætter en ny model for rentestrukturen som kan håndtere den ekstreme grad af persistens der karakteriserer rentedata. Dette opnås ved at introducere såkaldt volatilitetsinduceret stationaritet. Vi anvender modellen på rentedata fra USA og viser, at volatilitetsinduceret stationaritet forbedrer estimering af risikopræmier og prædiktion af renter sammenholdt med eksisterende modeller.

04-10-2019

Markedet kan gennemskue mediernes vinkling

Investorerne på aktiemarkederne reagerer kun på objektive kendsgerninger og ikke på spin i medieartikler, viser et nyt Working Paper fra Nationalbanken.

04-10-2019

Working Paper: Seeing Through the Spin: The Effect of News Sentiment on Firms' Stock Market Performance

Vi viser, at investorer på aktiemarkedet kun reagerer på objektive fakta i nyhedsartikler og ikke artiklernes spin. Vi bruger værktøjer fra natural language processing til at udregne tonen blandt 288 tusinde artikler skrevet af Reuters mellem 2000 og 2018 og viser, at den kan forudsige aktiemarkedet på kort sigt for individuelle virksomheder. Ved at udnytte en kombination af unsupervised machine learning og økonometriske teknikker viser vi dog, at denne effekt udelukkende skyldes artiklernes informationsindhold og ikke deres framing. Markedet er derfor i stand til at se igennem mediernes spin og kan filtrere informationsindholdet fra irrelevant tone.

26-09-2019

ECBs Økonomisk Bulletin, september 2019

Dansk oversættelse af ECBs Økonomisk Bulletin, september 2019

18-09-2019

Udsigter for dansk økonomi - Lidt lavere vækst i de kommende år

Dansk økonomi har været i højkonjunktur de seneste år. Svagere udvikling i udlandet vil med tiden smitte af på dansk økonomi, og der er udsigt til lidt lavere vækstrater i de kommende år. På arbejdsmarkedet er der begyndende tegn på en opbremsning. Højkonjunkturen har fundet sted, uden at der er opbygget betydelige ubalancer, og dansk økonomi er derfor godt rustet til en afmatning i væksten. Lidt lavere vækstrater under en højkonjunktur er ikke et signal om, at finanspolitikken skal lempes.

18-09-2019

Monetære og finansielle tendenser - Rentefald og konverteringsbølge

Nationalbanken nedsatte i september renten på indskudsbeviser 10 basispoint til -0,75 pct. Rentenedsættelsen har baggrund i, at Den Europæiske Centralbank, ECB, nedsatte sin toneangivende pengepolitiske rente med 0,10 procentpoint. Kronekursen er fortsat stabil og ligger lidt på den svage side af centralkursen. De finansielle forhold er overordnet set lempelige og understøtter det igangværende økonomiske opsving. Faldende renter har medført en ny konverteringsbølge, hvor mange husholdninger har nedkonverteret deres boliglån. Kreditvæksten er fortsat moderat og er aftaget en smule i 2019.

18-09-2019

Handelskonflikt forbedrer ikke USA’s betalingsbalance

USA har underskud på betalingsbalancen og præsident Donald Trump har som eksplicit mål at reducere det. Nye handelsaftaler og indførelse af straftold fjerner dog ikke underskuddet, da saldoen på betalingsbalancens løbende poster grundlæggende bestemmes af balancen mellem landets samlede opsparing og investeringer. Det voksende offentlige budgetunderskud trækker derimod i retning af større underskud, men stor international dollarefterspørgsel bidrager til at holde finansieringsomkostningerne nede.

16-09-2019

Låneomlægninger understøtter det private forbrug

Faldende realkreditrenter har gjort det attraktivt at omlægge realkreditlån og dermed opnå en løbende rentebesparelse på boligfinansieringen. Mange boligejere optager mere realkreditgæld i sammenhæng med låneomlægningen. De ekstra penge bruges på øget forbrug og til boligfor-bedringer. Nogle boligejere bruger dog også pengene på at afdrage på anden gæld eller til at opbygge en likvid opsparing.

05-09-2019

Økonomisk-politiske virkemidler til bekæmpelse af klimaforandringer

Klimaforandringer er en af vor tids største udfordringer, og de kræver en gennemgribende økonomisk omstilling på en lang række områder, viser en gennemgang af det stærkt stigende antal videnskabelige artikler og bøger om emnet, der præsenteres i et working paper.

05-09-2019

Working Paper: Macroeconomic and financial policies for climate change mitigation: A review of the literature

Klimaforandringer er en af dette århundredes største udfordringer. Bekæmpelsen heraf kræver en gennemgribende omstilling til en økonomi med lavere CO2-udledninger. Dette working paper giver en oversigt over den kraftigt voksende litteratur om makroøkonomiske og finanspolitiske virkemidlers rolle i denne omstilling.

15-08-2019

Risikoen for global recession er steget

Sandsynligheden for recession i USA og euroområdet er steget til et højt niveau de seneste par år. Et globalt tilbageslag vil ramme en lille, åben økonomi som den danske. Risikoen for en recession i Danmark er steget i takt med den udenlandske, men dansk økonomi er godt rustet til at modstå et eventuelt udenlandsk tilbageslag.

13-08-2019

Stor investeringslyst i virksomhederne

Virksomhedernes investeringslyst har det seneste årti været på linje med erfaringerne fra tidligere kriser og opsving. Investeringerne er øget i takt med, at ledig produktionskapacitet er blevet brugt op. Under og i årene efter krisen blev investeringerne især trukket ned af høj økonomisk usikkerhed og lav udenlandsk efterspørgsel efter danske produkter. Siden midten af 1990'erne har servicebranchernes øgede tyngde i dansk økonomi trukket investeringerne strukturelt ned.

Mere information

Kontakt kommunikation@nationalbanken.dk

Det er tilladt at kopiere fra Nationalbankens publikationer forudsat, at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet.

Abonner på udgivelserne

​Du kan selv vælge, hvilke nyheder du vil modtage fra vores nyhedsservice. Tilmeld dig Nationalbankens nyhedsservice. Du kan altid ændre din tilmelding eller afmelde Nyhedsservice helt.