Fagord - opgave i par
I samfundsfag findes et fagsprog, du skal bruge til at beskrive samfundet med. Fagsprogets begreber er vigtige i dette kapitel. Start med at tale med din sidemakker om, hvad du kender til de forskellige begreber. Tag noter undervejs, og/eller tal om dem efterfølgende.
- Tillid til penge
- Pengestrømme
- Det økonomiske kredsløb
Opgave - alene
For at få en bedre forståelse af hvordan pengestrømmene fungerer i samfundet, skal vi prøve at undersøge, hvilke pengestrømme, der findes.
I skal bruge:
- A4 papir
- Blyant
I skal nu fortsætte eksemplet fra forrige side.
- Tegn en cirkel med dig selv inden i.
- Tegn også butikken, hvor du arbejder, samt den pengestrøm der opstod, da du fik løn.
Tegn yderligere pengestrømme ud fra følgende sætninger:
- Når I får jeres første løn udbetalt, betaler I en del i skat. De penge går til statskassen. Tegn en ny cirkel og skriv ’staten’ inde i cirklen. Angiv med en pil den nye pengestrøm.
- Om nogle år kan I måske modtage SU (Statens Uddannelsesstøtte) fra staten. Indtegn den pengestrøm på jeres tegning.
- Overvej, hvor pengene til jeres SU kommer fra. Indtegn den pil.
- I er nu blevet 18 år. Det vil I gerne fejre med en fest. I handler derfor ind i det lokale supermarked. Indtegn supermarkedet og de pengestrømme, det giver, når I handler.
- Giv alle jeres pile en titel. Fx løn, skat osv.
- Diskuter i gruppen, og find yderligere tre pengestrømme. Indtegn dem på jeres tegning.
Opgave - i grupper á 4
Læs afsnittet "Det økonomiske kredsløb" i kapitel 3.
Gå sammen i grupper af 4, og vælg en af de fire dele af det økonomiske kredsløb: Husholdningerne, virksomhederne, den offentlige sektor eller bankerne.
- Undersøg, hvad deres særlige rolle er i det økonomiske kredsløb, og lav en præsentation af jeres del for resten af klassen. Eksempelvis via slides eller en lille film.
Husholdningerne
En husholdning kan bestå af én eller flere personer. Lige nu er du en del af en familie på flere personer. Når du flytter hjemmefra, består din husholdning måske bare af dig alene, eller flere hvis du bor sammen med nogen.
Indkomsten i en husholdning er som oftest løn, som du får fra din arbejdsgiver – hvad enten det er en privat virksomhed eller det offentlige. Men indkomsten kan også være i form af profit eller udbytte, hvis du ejer en virksomhed eller dele af én. Husholdningers indkomst kan også bestå af ydelser fra det offentlige – overførselsindkomster, hvis du fx får SU af staten, mens du går på en ungdomsuddannelse eller studerer. Omvendt betaler du skat og afgifter til det offentlige. For eksempel betaler du skat af din indkomst og moms på dine varer. Husholdningernes forbrug består bl.a. af de varer, du køber af virksomhederne.
Virksomhederne
Virksomhederne er firmaer, både små og store. Bageren, supermarkedet, frisøren, cykelhandleren osv. I Danmark har vi også nogle rigtig store virksomheder med mange tusinde ansatte, som for eksempel LEGO, Novo Nordisk og AP Møller Mærsk.
Medlemmerne i husholdningerne er for det meste ansat hos virksomhederne, og de får løn for deres arbejde. Det er en udgift for virksomhederne, der til gengæld tjener penge, når medlemmerne af husholdningerne køber virksomhedens produkter eller ydelser. Når du bliver klippet, handler i supermarkedet eller køber ny cykel, er du medvirkende til, at virksomheden tjener penge. Virksomhederne betaler skat til staten. Det hedder selskabsskat og udgør aktuelt 22 pct. af virksomhedens overskud.
Den offentlige sektor
Den offentlige sektor består af staten, regionerne og kommunerne. Lønnen til de ansatte, der arbejder i den offentlige sektor som fx lærere, sygeplejersker og politibetjente, betales via indtægterne fra skatten fra husholdningerne og virksomhederne. De ansatte betaler så igen skat af deres løn, som indgår i det økonomiske kredsløb.
Den offentlige sektor bruger også en stor del af indtægterne fra skatten på at udbetale dem igen som overførselsindkomster til befolkningen. Det kan være kontanthjælp, SU eller folkepension.
En anden vigtig opgave for den offentlige sektor er at opbygge og vedligeholde landets infrastruktur såsom togskinner, veje og broer. Hvis der fx skal bygges et nyt stykke motorvej, kan den offentlige sektor betale et privat firma for at udføre opgaven, og dermed kommer pengene tilbage til virksomhederne i det økonomiske kredsløb.
Hvis arbejdsløsheden er lav, og alle er i arbejde, kommer der flere skatter i statskassen. Omvendt hvis flere bliver fyret, og arbejdsløsheden stiger, er der flere, som skal have udbetalt overførselsindkomster fra den offentlige sektor.
Bankerne
Bankerne er en del af det, man kalder den finansielle sektor. Bankernes kerneopgave er at tage imod indlån, yde lån og gennemføre betalinger. Det er vigtigt for samfundet, at bankerne udfører de opgaver. På den måde kan virksomheder med styr på deres økonomi få de lån, som er nødvendige for at kunne investere og skabe job. Husholdningerne kan spare op og placere pengene sikkert hos bankerne, men de kan også låne til køb af fx hus eller bil og tilbagebetale på et senere tidspunkt. Bankerne påtager sig en risiko, og de skal være dygtige til at vurdere, hvem der har en sund økonomi og dermed er i stand til at betale lånene tilbage. Samtidig er der en række krav til bankerne, som sikrer, at de ikke tager en større risiko, end de kan bære.
Bankerne skal være robuste
Har du lige oprettet en opsparingskonto til dine konfirmationspenge eller fået dit første betalingskort, tænker du måske på banken. Men i hverdagen er det nok de færreste af os, der gør det. Til gengæld omtales bankerne næsten hver dag i nyhederne på tv og på nettet. Hvorfor? Det er bl.a., fordi vi danskere har over 1.000 mia. kr. stående i bankerne, og vi har lånt endnu flere penge i bankerne og realkreditinstitutterne til fx at købe vores boliger. De enorme beløb gør, at bankerne har stor betydning for hele samfundsøkonomien.
En af Nationalbankens vigtigste opgaver er at sikre, at bankerne – ja, faktisk hele finanssektoren – er robust. Man kan også sige, at Nationalbanken arbejder for at sikre den finansielle stabilitet. Det betyder, at bankerne skal kunne modstå økonomiske og finansielle kriser, uden at det får betydning for dig og din hverdag, så du fortsat kan låne og spare op på en sikker måde.
Ændringer i det økonomiske kredsløb
I det følgende afsnit skal vi se på, hvordan ændringer i det økonomiske kredsløb kan påvirke helt almindelige danskere som jer selv. Der er nemlig sådan, at selv mindre ændringer ét sted i kredsløbet, vil have indvirkninger på mange andre dele af det økonomiske kredsløb.
I følgende regneark finder I et budget for en familie med to voksne og to børn – et såkaldt husholdningsbudget.
- Gennemgå budgettet og snak om, om der er noget, I lægger særligt mærke til.
Opgave - i par
I skal nu undersøge, hvordan ændringer i samfundsøkonomien påvirker en families budget og dagligdag. I skal åbne budgettet i bunden af siden og bruge det i jeres besvarelse.
Opgave 1
Nationalbanken sætter renten op med 0,50 procentpoint. Det udløser en tilsvarende rentestigning på familiens boliglån. I budgettet hæver I derfor boligrenten med 0,50 procentpoint.
- Hvilken effekt har dette på den mængde penge, familien har til rådighed (overskud) på budgettet?
- Hvilken effekt har rentestigningen mere bredt på samfundsøkonomien? Brug det økonomiske kredsløb til at forklare, hvilke pengestrømme, der vil blive påvirket.
I kan læse mere, om hvorfor Nationalbanken ændrer renten i kapitel 2.
Når renten sættes op, er det ikke for at påvirke husholdningernes udgifter, men udelukkende af hensyn til fastkurspolitikken. Det vil sige for at holde den danske kronens værdi stabil over for euroen.
Opgave 2
Nationalbanken sætter nu renten ned med 1,00 procentpoint. I budgettet nedsætter I boligrenten tilsvarende.
- Hvilken effekt har det på familiens budget?
- Hvilken effekt har det på pengestrømmene i det økonomiske kredsløb?
Opgave 3
Et uventet flertal i Folketinget beslutter sig for en ny beskatningsmodel. Derfor sættes skatten på lønindkomst pludselig ned med 10 procentpoint. Samtidig sættes selskabsskatten op med 10 procentpoint – dvs. virksomhederne, herunder f.eks. supermarkederne, skal nu betale mere i skat af deres overskud.
- Hvilken effekt har det på familiens budget?
- Hvilken effekt har det på pengestrømmene i det økonomiske kredsløb?
Opgave - klasse
Læs afsnittene "Danskernes betalingsvaner" og "Tillid til pengene", hvor I også kan høre podcasten "Fremtidens penge".
Diskuter i klassen
- Hvordan betaler I selv?
- Kontanter
- Kort
- Mobiloverførsel
- Hvem betaler I til?
- Hvordan kan I vide, at det er den rette virksomhed eller person, der får pengene, når I bruger andet end kontanter?
- Hvordan tænker I, at fremtidens betalinger kommer til at fungere?
Blandt jeres forældre
Derefter skal I hver især spørge jeres forældre derhjemme om det samme.
Indtast data i et regneark
Indtast jeres data i et regneark, så I kan få vist et diagram, og undersøg, om der er forskelle mellem jeres betalingsvaner og jeres forældres betalingsvaner.
- Hvad kan I konkludere?
- Hvorfor tror I, det er sådan?
Opgave - alene
Opdater jeres begrebsvæg med nye fagord og forklaringer
- Lav evt. kategorier, og sorter jeres fagord.
- Giv hver kategori en overskrift.