Nationalbankens podcast handler om aktuelle tendenser i dansk og international økonomi. Gæsterne i studiet er Nationalbankens økonomer og andre fagpersoner. Podcasten henvender sig til dig, der har en bred interesse for økonomiske og finansielle forhold.

Klima

Hvordan påvirker temperatur­ændringer inflationen?

Klimaforandringer rammer samfund forskelligt, ikke mindst når det kommer til økonomien. Den samme globale temperaturændring kan påvirke inflationen meget forskelligt i forskellige geografier, og det har Nationalbankens Sarah Hjortshøj Papsø set nærmere på i et såkaldt Economic Memo, som hun har været i podcast-studiet og talt med Peter Levring om.


Hvad er anledningen?

Sarah Papsø har undersøgt, hvordan de globale temperaturændringer påvirker prisstigningstaksten i Europa, med særlig fokus på Danmark, Spanien og Norge. Hun finder, at inflationen generelt set falder på kort sigt og dykker ned i, hvordan de forskellige priskanaler for energi, fødevare- og tjenestepriserne varierer på tværs af landene.

 

Læs mere i publikationen: Globale temperaturer og inflation: Et mere volatilt og mindre homogent inflationspres på tværs af lande