Analyser fokuserer på aktuelle emner, som er særlig relevante for Nationalbankens formål. Analyserne kan også indeholde Nationalbankens anbefalinger. Her finder du bl.a. vores prognose for dansk økonomi og vores vurdering af den finansielle stabilitet. Analyser henvender sig til dig, der har en bred interesse for økonomiske og finansielle forhold.

Udsigter for dansk økonomi
Nr. 13

Fortsat højt inflationspres kræver stram økonomisk politik

Inflationen er faldet siden slutningen af 2022, bl.a. på grund af lavere priser på energi. Svækket købekraft har sammen med rentestigninger dæmpet væksten i dansk økonomi. Kerneinflationen er fortsat høj, og der er udsigt til, at høje lønstigninger vil forlænge perioden med høj inflation. Der er behov for en stram økonomisk politik for at bringe inflationen ned.



Hovedbudskaber

Nationalbanken overvåger løbende dansk økonomi for at leve op til vores formål om at sikre stabile priser. Derfor laver vi konjunkturvurderinger og makroøkonomiske prognoser for at få det bedste grundlag for at vurdere, om der er ved at blive opbygget samfundsøkonomiske ubalancer som fx den seneste tids meget høje inflation. Da Nationalbankens renter er forbeholdt til at styre kronekursen, er det vigtigt, at den øvrige økonomiske politik er rettet mod at sikre en stabil økonomi – derfor giver vi anbefalinger til fx finanspolitikken.

Hovedfigur

Høje lønstigninger forlænger perioden med høj inflation

Anm.:

Kerneinflationen fraregner energi og uforarbejdede fødevarer.

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Kort fortalt

 

Rentestigninger dæmper væksten

De rentestigninger, som centralbankerne har gennemført for at bringe inflationen ned, har dæmpet væksten i Danmark og udlandet. Rentestigningerne forventes sammen med en svag vækst i Kina også at dæmpe væksten i verdensøkonomien fremover.

Kapacitetspresset er taget af

Store dele af dansk økonomi har været præget af en vækstafdæmpning, og kapacitetspresset er taget af, bl.a. som følge af et markant fald i det private forbrug i 2022. Stor fremgang i produktionen af medicin i udlandet under dansk ejerskab har ført til, at BNP stadig stiger.

Forbrugernes økonomi forbedres

Fald i energipriser og fortsat fremgang i beskæftigelsen betyder, at der igen er svag fremgang i husholdningernes økonomi, og forbrug og boligpriser er begyndt at stige. Fremgangen i forbruget ventes at fortsætte og bidrager til lidt højere vækst fremover.

Kapacitetspresset tager yderligere af

Væksten forventes fremover at være svag som følge af rentestigningerne og lav vækst i udlandet, så kapacitetspresset tager yderligere af. Vækstafdæmpningen forventes dog ikke at blive så kraftig, at dansk økonomi skal igennem en lavkonjunktur.

Udsigt til fald i beskæftigelsen

Der er fortsat fremgang på arbejdsmarkedet i Danmark og udlandet, som indtil videre har stået imod den hidtidige vækstafdæmpning. Vækstafdæmpningen ventes efterhånden at føre til et fald i beskæftigelsen, så det aktuelle pres på arbejdsmarkedet tager af.

Inflationspres skifter fra energi til løn

Lønstigningerne er begyndt at tage til og øger det inflationspres, som kommer fra indenlandske forhold. Inflationen holdes for tiden nede af lavere energipriser, men de høje lønstigninger må forventes at fastholde inflationen på et højt niveau.

Centrale økonomiske størrelser

Realvækst i forhold til året før, pct.

2022

2023

2024

2025

 

BNP (realt), pct.

2,7

1,7

1,3

1,3

Beskæftigelse, 1.000 personer

3.168

3.205

3.190

3.170

Ledighed, brutto, 1.000 personer

76

84

96

105

Betalingsbalance, pct. af BNP

13,5

12,0

11,8

11,9

Offentlig saldo, pct. af BNP

3,4

3,1

2,0

2,2

Huspriser, pct. år-årT-1

-0,1

-3,2

0,7

2,1

Forbrugerpriser, pct. år-år

8,5

3,8

3,0

2,6

Timeløn (industrien), pct. år-årT-2

3,4

4,2

5,7

3,9

 

Kilde:   Danmarks Statistik og egne beregninger.

Overblik og anbefalinger til den økonomiske politik

Væksten i dansk økonomi har siden begyndelsen af 2022 været afdæmpet, hvilket har taget noget af presset af økonomien. Vækstafdæmpningen kommer efter halvandet års højkonjunktur i Danmark og udlandet og tre år præget af pandemi og krig i Europa.

Afdæmpet vækst letter kapacitetspresset på dansk økonomi

Inflationen er faldet markant siden slutningen af 2022, bl.a. på grund af lavere priser på energi. Det underliggende inflationspres og kerneinflationen, der fraregner energi og uforarbejdede fødevarer, er også på vej ned, men det er stadig på et højt niveau.

Den høje inflation har svækket husholdningernes købekraft og ført til en kraftig stramning af pengepolitikken både i Danmark og udlandet. Siden begyndelsen af 2022 har væksten i store dele af økonomien, som fx den indenlandske efterspørgsel, været afdæmpet, hvormed udviklingen i værdiskabelsen er svagere end den potentielle vækst.

Eksporten har indtil videre holdt hånden under den samlede efterspørgsel, og der har været fremgang i bruttonationalproduktet, BNP, som følge af en kraftig stigning i produktion af medicin i udlandet under dansk ejerskab, se figur 1 og en nærmere beskrivelse i boks 2. Produktion i udlandet under dansk ejerskab påvirker ikke presset i dansk økonomi nævneværdigt på kort sigt, da mange af de arbejdspladser, der er knyttet til den produktion, findes i udlandet. Kapacitetspresset i dansk økonomi skønnes derfor samlet set at være taget af.

Figur 1

Betydelig vækstafdæmpning i dansk økonomi fraregnet produktion i udlandet under dansk ejerskab

Anm.:

Produktion i udlandet dækker over salg vedrørende produktion i udlandet under dansk ejerskab fraregnet materialeomkostninger direkte knyttet hertil. Det er ikke muligt at opgøre værditilvæksten ved produktion i udlandet under dansk ejerskab helt præcist, da der kan være en række fællesomkostninger med traditionel dansk produktion, som ikke kan adskilles. Beregningerne her skal derfor ses som et skønsmæssigt billede af væksten fraregnet disse aktiviteter.

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

På trods af vækstafdæmpningen i økonomien er der stadig stor fremgang i beskæftigelsen, lav ledighed og et stort pres på arbejdsmarkedet. Det samme billede tegner sig i udlandet, hvor arbejdsmarkederne også har været ganske robuste over for en afdæmpning af væksten. Herhjemme udmøntede sidste års store pres på arbejdsmarkedet og den højere inflation sig i markant højere lønstigninger i forårets overenskomstaftaler end tidligere, og også her tegner det samme billede sig i udlandet.

Det kommende år forventes væksten fortsat at være svagere end den potentielle vækst, mens de seneste års rentestigninger arbejder sig gennem dansk og international økonomi. Derefter forventes væksten at være mere på linje med potentialet. Vækstafdæmpningen forventes at føre til et fald i beskæftigelsen på 40.000 personer fra slutningen af 2023 og frem til udgangen af 2025. Højere lønstigninger forventes at øge det inflationspres, der kommer fra indenlandske faktorer. Det forventes at fastholde kerneinflationen omkring 4 pct. over det kommende år.

Vækstafdæmpningen indebærer, at kapacitetspresset tager yderligere af over det kommende år, og dansk økonomi forventes at nærme sig en neutral konjunktursituation i løbet af 2024, dog med fortsat pres på arbejdsmarkedet. Der er ikke udsigt til, at dansk økonomi skal igennem en lavkonjunktur. Den forventning er dog baseret på prognoserne fra en række internationale organisationer, der forudsætter, at inflationen bliver bragt ned, uden at den aktuelle vækstafdæmpning ender i en lavkonjunktur i verdensøkonomien.

Afmatningen i efterspørgslen siden slutningen af 2021 har været kraftigere i Danmark end i euroområdet, når man ser bort fra produktionen i udlandet som beskrevet ovenfor. Kapacitetspresset i dansk økonomi, som var betydeligt større end i euroområdet for et års tid siden, er dermed kommet på linje med euroområdet. For eksempel tyder spørgeskemabaserede vurderinger af kapacitetsudnyttelsen i industrien og mangel på arbejdskraft eller efterspørgsel ikke længere på, at kapacitetspresset er større i Danmark end i euroområdet. Selvom kapacitetspresset har været større i Danmark end i euroområdet, har det ikke udmøntet sig i større løn- og prisstigninger end i euroområdet, og gennem prognoseperioden forventes lønstigningerne med afsæt i de indgåede overenskomstaftaler overordnet at være på linje med euroområdet. Kerneinflationen forventes dog at blive lidt højere herhjemme, end de fleste prognosemagere forventer for euroområdet gennem prognosen.

Finanspolitikken bør fortsat bidrage til en stram økonomisk politik, som dæmper kapacitetspres og inflation

Kerneinflationen herhjemme og i euroområdet er stadig høj. Derfor er der fortsat behov for, at finans- og pengepolitikken i Danmark samlet set bidrager til at dæmpe kapacitetspresset og det underliggende inflationspres. Både finans- og pengepolitikken er strammet over de seneste år i Danmark.

Danmarks Nationalbank har sat renterne markant op siden sommeren 2022 som følge af de stramninger af pengepolitikken, som Den Europæiske Centralbank, ECB, har gennemført i euroområdet for at bringe inflationen ned. Med Danmarks fastkurspolitik er Nationalbankens pengepolitiske instrumenter reserveret til at sikre en fast valutakurs over for euroen. Det påhviler derfor finanspolitikken at sikre en stabil økonomisk udvikling i Danmark. Når kapacitets- og inflationspresset er ens i Danmark og euroområdet, vil pengepolitikken i Danmark som oftest i væsentligt omfang være afstemt med inflationspresset. Hvis der derimod er forskelle i kapacitets- og inflationspresset mellem Danmark og euroområdet, er det finanspolitikkens opgave at tage hånd om det.1

Både kapacitetspresset og inflationen i Danmark er overordnet på linje med euroområdet, og lønstigningerne i Danmark forventes at være på niveau med euroområdet gennem prognosen. Der er ikke tegn på, at risikoen for en selvstændig dansk løn-pris-spiral er steget i løbet af det seneste halve år, og inflationsforventningerne er velforankrede. Det betyder, at den pengepolitik, der vil sikre en tilstrækkelig aktivitetsdæmpning til at bringe inflationen ned i euroområdet, i udgangspunktet også vil have tilstrækkelig virkning til at bringe inflationen ned i Danmark med den aktuelt planlagte finanspolitik.

Finanspolitikken bør derfor fortsat bidrage til en stram økonomisk politik, sådan som det aktuelle finanslovsforslag også lægger op til, så den ikke modvirker de renteforhøjelser, der er gennemført i euroområdet for at bringe inflationen ned. Eventuelle tiltag i aftalen om finansloven, der øger kapacitetspresset, skal derfor mødes af tiltag, der som minimum dæmper kapacitetspresset tilsvarende.

Danmarks Nationalbanks anbefalinger til økonomisk politik

Der er behov for en stram økonomisk politik for at bringe inflationspresset ned.

Det er vigtigt, at finanspolitikken ikke modarbejder pengepolitikken i at bringe inflationen ned.

Eventuelle tiltag i aftalen om finansloven, der øger kapacitetspresset, skal derfor mødes af tiltag, der som minimum dæmper kapacitetspresset tilsvarende.

Konjunkturvurdering og prognose for dansk økonomi

Inflationen er faldet markant i det meste af verden siden slutningen af 2022, primært som følge af et fald i de usædvanligt høje priser på energi (særligt el og gas), se figur 2. I Danmark er inflationen faldet fra over 10 pct. i oktober 2022 til 2,3 pct. i august, hvor forbrugerpriserne på energi nu bidrager negativt til inflationen. Selvom forbrugerpriserne på energi er kommet ned, er de stadig omkring 25 pct. højere end i 1. halvår 2021, før energipriserne tog fart.

Figur 2

Forbrugerprisstigningerne er faldet betydeligt …

Inflation

Anm.:

HICP-inflation for Danmark og euroområdet, og CPI-inflation for USA.

Kilde:

Macrobond.

Figur 3

… men kerneinflationen er stadig væsentligt højere

Kerneinflation

Anm.:

HICP-kerneinflationen, dvs. inflationen ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer for Danmark og euroområdet. For USA vises CPI-kerneinflationen.

Kilde:

Macrobond.

Det underliggende inflationspres er stadig højt

Kerneinflationen, der fraregner forbrugerpriser på energi og uforarbejdede fødevarer, er fortsat høj i både Danmark og euroområdet, se figur 3. Det skyldes bl.a. en forsinket effekt fra højere energipriser i produktionen af andre varer og tjenester, de såkaldte indirekte effekter. Siden begyndelsen af 2023 er kerneinflationen faldet, bl.a. fordi de indirekte effekter er begyndt at aftage. Herhjemme bidrog de indirekte effekter i slutningen af 2022 med 3-4 procentpoint til kerneinflationen, men i 2. kvt. 2023 er det bidrag faldet til mellem 1 og 2,5 procentpoint.2

Kerneinflationen i USA er lavere end i Danmark og euroområdet og er tilmed i høj grad drevet af forbrugerprisstigninger på husleje. Husleje er steget mere i USA end i Danmark og euroområdet og har desuden en større vægt i forbrugerprisindekset. Opgjort med det tilsvarende HICP-mål er kerneinflationen i USA lige under 2 pct.

For at vurdere det aktuelle inflationspres er det nødvendigt at se på momentum i forbrugerprisændringer frem for årsstigningstakten. Momentum kan bl.a. belyses med den såkaldte øjeblikkelige inflation, som lægger større vægt på de seneste måneders udvikling, se boks 1. Med det mål er momentum i kerneinflationen i Danmark faldet fra omkring 6 pct. omkring årsskiftet til omkring 2,5 pct. i august. Momentum er faldet tilsvarende i USA og euroområdet. Selvom momentum i kerneinflationen er faldet, er det stadig højt, og det vidner om, at det underliggende inflationspres fortsat er betydeligt.

Boks 1

Momentum i kerneinflationen er taget af

Det kan være vanskeligt at vurdere momentum i inflationen med den traditionelle årsstigningstakt i forbrugerprisindekset, da det mål også er påvirket af udsving, der er sket for 12 måneder siden, den såkaldte basiseffekt. Det samme gælder andre kortsigtede stigningstakter som fx en månedsstigningstakt, dvs. ændringer i forhold til seneste måned, hvor inflationen ofte kan være påvirket af sæsonmæssig og tilfældig variation, der gør det vanskeligt at skelne mellem tendenser og statistisk støj.

For at supplere vurderingen af det underliggende momentum i inflationen er der udviklet et mål for øjeblikkelig inflation, hvor det er forsøgt at minimere støj fra tilfældige månedlige udsving. Den øjeblikkelige inflation opgøres som en vægtet sum af de seneste 12 måneders sæsonkorrigerede månedlige prisændringer, hvor vægtene for månederne bestemmes for at få mest mulig præcis information ud af månedlige ændringer, samtidig med at støjen fra tilfældige udsving minimeres.B1-1 Det indebærer, at den øjeblikkelige inflation ofte lægger større vægt på de seneste måneders prisændringer.

Aktuelt er momentum i kerneinflationen i Danmark opgjort til 2,4 pct. i august ved den øjeblikkelige inflation, se figur A. Det indikerer, at det underliggende inflationspres i dansk økonomi og euroområdet er kommet lidt ned i forhold til begyndelsen af 2023, men at det stadig er betydeligt.

Figur A

Den øjeblikkelige kerneinflation er kommet ned

Kilde:

Eurostat og egne beregninger.

Siden begyndelsen af 2023 er inflationspresset begyndt at skifte fra at komme fra energi og andre importerede varer, som i høj grad er bestemt på globale markeder, til at komme fra indenlandske forhold drevet af lønstigninger. Herhjemme ses skiftet bl.a. i, at Nationalbankens mål for importerede forbrugerprisstigninger er begyndt at tage lidt af efter en stigning på over 20 pct. gennem 2021 og 2022, se figur 4. Siden slutningen af 2022 er den indenlandske markedsbestemte inflation, IMI, der bl.a. fraregner direkte og indirekte prisstigninger på energi og importerede varer og tjenester, steget kraftigt efter at være faldet gennem 2021 og begyndelsen af 2022. Den seneste stigning skyldes bl.a., at prisstigningerne på en række tjenester, der typisk afhænger meget af lønudviklingen, er taget til.

Lønstigningerne er begyndt at tage til efter forårets overenskomstaftaler

Lønstigningerne i Danmark tog betydeligt til i 2. kvt. efter forårets overenskomstaftaler, men er fortsat lavere end i euroområdet. Lønningerne forventes at stige yderligere og komme på niveau med euroområdet i løbet af efteråret.

I industrien var lønstigningerne på 3,4 pct. i 2. kvt. ganske vist på niveau med lønstigningerne gennem 2022, se figur 5. Men tallene for 2. kvt. dækker imidlertid over bortfald af reguleringen af fritvalgstillægget fra seneste overenskomstperiode, som bidrog med 0,7 procentpoint til lønstigningerne, mens forhøjelsen af virksomhedernes pensionsbetalinger først træder i kraft fra 3. kvt. 2023. Dermed er der tale om en betydelig stigning i grundlønnen i forhold til 2022. Frem til begyndelsen af 2023 har lønstigningerne i Danmark været ganske moderate i lyset af konjunktursituationen.

Figur 4

Inflationspresset er skiftet fra importerede varer til indenlandske forhold

Anm.:

Importerede forbrugerprisstigninger inkluderer direkte og indirekte prisstigninger på importerede varer og tjenester opgjort uden skatter. Indenlandsk markedsbestemt inflation fraregner direkte og indirekte prisstigninger på energi og importerede varer samt prisstigninger på uforarbejdede fødevarer, husleje og administrerede priser opgjort uden skatter. 

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

 

Figur 5

Lønstigningerne i Danmark er indtil videre lavere end i udlandet

Anm.:

Euroområdet er sammenvejet med kronekursvægte.

Kilde:

Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.

Lønstigninger i industrien er i øjeblikket lavere i Danmark end i udlandet. I USA begyndte lønningerne allerede at stige i et højere tempo i løbet af 2021, i takt med at presset på arbejdsmarkedet tog til med mange hyppige jobskifter, mens mange forlod arbejdsmarkedet.3 I euroområdet er lønstigningerne også taget til siden 2. halvår 2022, i takt med at presset på arbejdsmarkedet er steget, og at husholdningerne har søgt at indhente noget af den tabte købekraft efter de kraftige forbrugerprisstigninger. En del af lønstigningerne skyldes, at minimumslønningerne er blevet forhøjet i en række europæiske lande,4 hvilket kan have medvirket til, at lønstigningerne er steget mere i euroområdet end i Danmark.

De danske lønstigninger forventes dog relativt hurtigt at komme på niveau med udlandet, efterhånden som de lokale lønforhandlinger afsluttes, og når andre øvrige dele af overenskomstaftalen træder i kraft senere på året. Allerede fra 3. kvt. forventes en forhøjelse af virksomhedernes pensionsbetalinger at løfte lønstigningerne i Danmark med op mod 2 procentpoint, og hertil kan der komme en yderligere stigning i grundlønnen, når de resterende lokale lønforhandlinger afsluttes. Derfor vurderes det, at det er ikrafttrædelsestidspunktet for de nye overenskomstaftaler, der er den primære årsag til, at lønstigningerne er lavere i Danmark end i udlandet.

Lønstigningerne i industrien i Danmark forventes med afsæt i forårets overenskomstaftaler at blive omkring 5 pct. årligt gennem den kommende overenskomstperiode, der gælder frem til foråret 2025, se figur 6. Dermed forventes de danske lønstigninger i store træk at være på linje med euroområdet, hvor Den Europæiske Centralbank, ECB, forventer, at lønstigningerne vil tage til i 2023 og blive 5,3 pct. for derefter at aftage til 4,3 pct. i 2024 og 3,8 pct. i 2025, i takt med at presset på arbejdsmarkedet tager af.5 Det amerikanske Congressional Budget Office forventer derimod, at lønstigningerne i USA gradvist vil aftage til 4,9 pct. i 2023, 4,4 pct. i 2024 og 3,7 pct. i 2025.

Figur 6

Lønstigningerne i Danmark forventes at være på niveau med udlandet de kommende år

Anm.:

Historiske observationer er baseret på DA’s internationale lønstatistik for fremstilling. Skønnene for udlandet er baseret på ECB’s seneste prognose fra juni for euroområdet og Congressional Budget Offices seneste prognose fra juli for USA. For Sverige, UK, Japan og Norge bruges data fra OECD’s seneste prognose. Alle skøn for udlandet undtagen USA er beregnet som lønsum pr. beskæftiget. Vækstrater for lønsum pr. beskæftiget i Danmark er angivet i fodnote 5.

Kilde:

Dansk Arbejdsgiverforening, OECD, ECB og egne beregninger.

Lønstigningerne i industrien i Danmark ventes at falde til 3,9 pct. i 2025, efterhånden som presset på arbejdsmarkedet tager af, inflationen kommer ned, og lønstigningerne også tager af på de eksportmarkeder, som danske industrivirksomheder konkurrerer med.

Højere lønstigninger ventes at fastholde høj inflation gennem prognoseperioden

Inflationen forventes at falde lidt yderligere gennem resten af 2023, før inflationen tager til igen i 2024,se figur 7. Det dækker over, at energipriserne bidrager negativt til inflationen frem til begyndelsen af 2024, mens det underliggende inflationspres forventes at forblive højt.

Forbrugerpriserne på energi forudsættes med afsæt i futurespriser på el, gas og olie, dvs. priserne på kontrakter til fremtidig levering, at forblive omkring det nuværende niveau resten af året, hvilket er på linje med begyndelsen af 2022. Forbrugerpriserne på energi forventes derfor at ligge under de meget høje niveauer i 2022 og bidrager derfor negativt til inflationen. Inflationen forventes dog at stige igen fra begyndelsen af 2024, i takt med at basiseffekter fra de høje niveauer i 2022 falder ud af årsstigningstakten for inflationen, og at basiseffekter fra den midlertidige nedsættelse af elafgiften løfter inflationen i 1. halvår 2024.

Kerneinflationen forventes at forblive høj gennem prognoseperioden, omend den kommer ned. I store dele af den private sektor udviklede indtjeningen sig svagt i den periode, hvor inflationen var høj, selvom indtjeningen var stærk i nogle af de brancher, hvor priserne afspejler globale forhold.6 Bredt set og på tværs af alle brancher er der således ikke meget, der tyder på, at virksomhederne kan absorbere stigende lønomkostninger i deres avanceprocenter. Det taler for, at gennemslaget fra lønninger til kerneinflation bliver relativt kraftigt.7 Kapacitets- og efterspørgselspresset i dansk økonomi forventes dog at tage lidt af, og det vil lægge en dæmper på virksomhedernes mulighed for at sende de stigende lønomkostninger videre til forbrugerne. Samtidig bidrager lavere indirekte effekter fra energi til, at kerneinflationen også kommer ned.

Kerneinflationen ventes at blive 6,0 pct. i 2023, 3,5 pct. i 2024 og 3,0 pct. i 2025. Skønnet for kerneinflationen afspejler et betydeligt indenlandsk inflationspres, hvor den indenlandske markedsbestemte inflation forventes at være højere end kerneinflationen, mens de importerede forbrugerprisstigninger forudsættes at være omkring 2 pct. med afsæt i prognoserne fra en række internationale organisationer. Den samlede inflation skønnes at falde betydeligt til 3,8 pct. i 2023, 3,0 pct. i 2024 og 2,6 pct. i 2025, bl.a. som følge af lavere forbrugerpriser på energi. Inflationen i Danmark skønnes at blive noget lavere end internationale organisationers skøn for euroområdet i 2023, mens skønnet for kerneinflationen ligger over euroområdet de følgende år.

Prognosen for lønninger og priser indebærer en betydelig genopretning af reallønnen, som særligt gennem 2023 stiger ret markant som følge af faldet i energipriser. De følgende år bliver fremgangen mere afdæmpet, så reallønnen kun stiger lidt hurtigere end den skønnede strukturelle produktivitetsvækst på lidt over 1 pct. årligt. Reallønnen skønnes i 2025 at være lidt lavere end i 2021, før inflationen tog fart, bl.a. fordi forbrugerpriserne på energi (ekskl. skatter) i 2025 forventes at være omkring 60 pct. højere, end før inflationen tog fart.

Lønstigningerne gennem prognosen bringer imidlertid lønkvoten, dvs. den andel af værditilvæksten, som tilfalder lønmodtagerne, lidt over niveauet før pandemien, når man fraregner produktionen i udlandet under dansk ejerskab og de direkte omkostninger knyttet hertil, se figur 8. Lønningerne stiger, samtidig med at indtjeningen i virksomheder inden for energiforsyning og transport kommer ned igen, efterhånden som priserne på energi og fragt falder. Indtjeningen pr. enhed forventes dermed ikke at bidrage til at øge prisstigningerne i den private sektor de kommende år.

Figur 7

Kerneinflationen forbliver høj, selvom inflationen forbliver tæt på 2 pct. resten af året

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figur 8

Lønkvoten er genoprettet hurtigt og forventes at forblive højere end før pandemien

Anm.:

Venstre akse er årlig stigning målt ved et 4-kvartalers glidende gennemsnit. Højre akse er procent af bruttoværditilvækst, BVT, i den private sektor. De punkterede linjer angiver prognoseperioden fra 3. kvt. 2023 til og med 4. kvt. 2025. BVT-deflatoren beskriver udviklingen i prisen på dansk værditilvækst opgjort ved basispriser, dvs. den relative forskel mellem BVT i løbende og kædede værdier. I basispriser indgår ”andre produktionsskatter, netto”, men ikke produktskatter.

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Pengepolitikken er strammet markant verden over

Centralbankerne har i de fleste lande strammet pengepolitikken markant siden begyndelsen af 2022 for at bringe inflationen ned, og Nationalbanken har løbende overordnet fulgt ECB’s renteforhøjelser. Den strammere pengepolitik og høje inflation har ført til højere realkredit- og bankrenter for danske husholdninger og virksomheder.8 Samtidig har bankerne strammet kreditstandarderne. Samlet set er de finansielle forhold strammet betydeligt, og kreditvæksten er svækket i både Danmark, euroområdet og USA.

Højere lønstigninger lægger en bund under fald i boligpriserne

På bagkant af rentestigninger og høj inflation faldt boligpriserne støt gennem 2022, men i løbet af foråret 2023 har der igen været svag fremgang. Siden toppen i april 2022 er prisen på enfamiliehuse faldet med 8 pct. Det er noget mindre, end man kunne forvente ud fra de betydelige rentestigninger og den høje inflation. Den seneste tids udvikling er på linje med flere andre lande, bl.a. Sverige og USA, hvor boligpriserne stiger, mens der er flad udvikling i Norge og UK, se figur 9. Blandt de lande, som vi normalt sammenligner os med, er det fortsat de svenske og danske boligpriser, der er faldet mest siden toppen i 2022 på trods af de seneste måneders stigninger. Det var imidlertid også de danske og svenske boligpriser, der begyndte at falde tidligst. Den tidligere vending kan hænge sammen med den relativt hurtige transmission af pengepolitikken til de danske boligrenter, hvilket sker som følge af realkreditsystemet, hvor boligkøbernes realkreditrente sættes på markedsvilkår.

I 2022 var det både de højere renter og den høje inflation, der tærede på boligkøbernes rådighedsbeløb og dermed fik boligpriserne til at falde. Siden da er inflationen faldet og lægger ikke yderligere pres på boligmarkedet. Faldet i energipriserne har reduceret boligomkostningen, og det kan være en del af forklaringen på, at boligprisfaldet bremsede op. Samtidig er beskæftigelsen høj, hvilket understøtter købekraften på boligmarkedet. I 2023 sørger indkomstfremgang for stigende real disponibel indkomst, som forventes at tage til over den kommende tid som følge af forårets overenskomstforhandlinger. Det er med til at trække de nominelle boligpriser op.9 Boligomkostningen som andel af indkomsten, den såkaldte boligbyrde, er steget det seneste halvandet år og ligger på et højere niveau, end det var tilfældet igennem 2010’erne, hvor danske husholdninger brugte en relativt lille andel af deres indkomst på bolig, se figur 10. Det nuværende niveau er ikke højt i en historisk kontekst.

Figur 9

Faldet i boligpriserne er stoppet op i flere lande

Anm.:

Boligpriser på enfamiliehuse fra Boligsiden for Danmark. Boligpriser på både ejerlejligheder og enfamiliehuse for Tyskland, Nederlandene, Norge, UK og USA. Boligpriser på huse i Sverige.

Kilde:

Macrobond og Boligsiden.

Figur 10

Boligbyrden er steget de seneste år

Anm.:

Boligbyrden for Danmark er en stiliseret opgørelse af finansieringsomkostningerne inkl. ejendomsskatter ved køb af et enfamiliehus som andel af den gennemsnitlige disponible indkomst. Finansieringsomkostningerne er beregnet ud fra et 30-årigt, fastforrentet lån med afdrag inkl. bidragssatser og kursskæring med tillæg af et bankfinansieret lån for den del, der ikke finansieres af realkreditlån.

Kilde:

Egne beregninger.

Boligpriserne i Danmark forventes at stige svagt resten af 2023, før de tager til halvt inde i 2024. Markedsforventninger indikerer, at renterne blot kommer til at falde en smule over de kommende år, og dermed vil renterne sammen med et forventet fald i beskæftigelsen fortsat dæmpe boligprisudviklingen. Priserne på enfamiliehuse skønnes at falde med 3,2 pct. i 2023 og at stige med henholdsvis 0,7 og 2,1 pct. i 2024 og 2025. Dermed forbliver boligpriserne under den seneste top i prognosehorisonten. Prisfaldet i 2023 målt som årsgennemsnit afspejler de kraftige prisfald i 2022, da boligpriserne i slutningen af 2023 forventes at være steget svagt i forhold til begyndelsen af året.

Fra begyndelsen af 2024 træder de nye boligskatter i kraft. Dermed genoprettes en vigtig automatisk stabilisator på boligmarkedet, da boligskatter igen stiger og falder med boligpriserne, hvilket dæmper boligprisudsving. Boligskattereformen ensarter i højere grad skattebetalingen på tværs af geografi og ejendomstyper. De nye boligskatter forventes isoleret set at medføre et mindre prisløft for huse og et mindre prisfald for ejerlejligheder, men bidrager til at dæmpe prisudsving fremover.10

Øget købekraft giver fremgang i det private forbrug

Forbruget i husholdningerne begyndte at stige igen i 1. halvår 2023 efter et markant fald gennem 2022, se figur 11. Fremgangen skyldes især stigende realindkomst i 1. halvår 2023, i takt med at beskæftigelsen fortsat er steget, og reallønnen er taget til som følge af faldende energipriser. Samtidig er forbrugertilliden forbedret markant siden efteråret 2022. Stigningen i det private forbrug og forbrugertilliden skal ses i sammenhæng med, at usikkerheden om energiforsyningen ikke er helt så udtalt som i efteråret 2022. Forbrugertilliden er dog stadig svagere end under fx pandemien og på niveau med finanskrisen.

Figur 11

Forbruget er steget lidt i 1. halvår 2023

Anm.:

I figuren vises realt privatforbrug.

Kilde:

Danmarks Statistik og Macrobond.

 

Konjunkturnedgangen i forbruget har hidtil været mere fremskreden i Danmark end i euroområdet og USA, på trods af at husholdningerne i høj grad er udsat for de samme globale påvirkninger. Forskellen skyldes både, at der er forskelle i økonomisk støtte til husholdningerne under og efter pandemien,11 og at dele af transmissionen af de pengepolitiske stramninger til husholdningerne er slået hurtigere igennem i Danmark end i euroområdet.12

Fremgangen i husholdningernes købekraft ventes at fortsætte den kommende tid, i takt med at lønstigningerne kommer yderligere op. Købekraften stiger, på trods af at stramningen af pengepolitikken isoleret set svækker købekraften betydeligt i 2023, efterhånden som husholdningernes renteomkostninger stiger.13 Realindkomsten forventes fra 2. halvår 2023 til udgangen af 2025 at stige med omkring 1 pct. årligt, da relativt høje lønstigninger opvejer, at beskæftigelsen begynder at falde mod slutningen af 2023. Tabet af købekraft i 2022 genvindes dermed gradvist, og den reale disponible indkomst vil i løbet af 2025 være tilbage på samme niveau, som før inflationen tog fart.

Væksten i det private forbrug forventes at fortsætte gennem prognoseperioden, hvor forbruget skønnes at stige på linje med fremgangen i købekraften, se figur 12. Forbruget i forhold til indkomst, dvs. forbrugskvoten, skønnes at forblive i samme leje som i årene før pandemien. Det er relativt lavt i historisk perspektiv.14

Den globale vækst aftager efter det seneste års rentestigninger

Væksten i verdensøkonomien forventes at aftage de kommende år. Blandt andre forventer Den Internationale Valutafond, IMF, at økonomien i euroområdet og USA kun vil vokse svagt i 2023 og 2024, se figur 13. Reallønsfaldene i 2022 ser på den anden side ud til at blive vendt til moderat fremgang inden længe. Erhvervslivets forventninger til de næste kvartaler er blandede. Serviceerhvervet forventer en mindre afmatning, mens byggeriet og fremstillingserhvervet særligt i euroområdet forventer en mere markant nedgang i aktiviteten.

Figur 12

Fremgang i det private forbrug med udsigt til højere indkomst

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figur 13

Internationale prognoser viser aftagende global vækst

Anm.:

Tal for 2023 og 2024 er prognoser. Prognosen for Danmark er Nationalbankens.

Kilde:

IMF, World Economic Outlook, og egne beregninger.

Væksten i euroområdet har i 1. halvår 2023 været svag, og erhvervstilliden målt ved Purchasing Managers’ Indicator, PMI, tyder på, at den er fortsat hen over sommeren. En central årsag skal findes i et svagt privatforbrug, formentlig påvirket af de højere priser og pengepolitiske renter. I USA har kraftige lønstigninger og nedsparing af den store formue, der blev opbygget under corona, givet stigende privatforbrug og solid vækst i 1. halvår 2023.

Faldende inflation, høj beskæftigelse og lønvækst kan de kommende kvartaler styrke væksten og dermed fortsat medvirke til at genoprette realindkomsten og forbruget. På den anden side er der udsigt til en svækket global efterspørgsel og strammere kreditforhold som følge af de høje pengepolitiske renter.

Europa-Kommissionen forventer, at euroområdets finanspolitik gradvist strammes i 2023 og 2024. Det skal dog ses på baggrund af et relativt lempeligt udgangspunkt i 2022, hvor eurolandene gennemførte en række større energi-hjælpepakker. Stramningen i finanspolitikken forudsætter desuden, at eurolandene udfaser hjælpepakkerne i løbet af perioden, hvilket ikke er givet, da flere medlemslande stadig forlænger tiltagene, og enkelte lande indfører nye.

Da Kina opgav deres såkaldte nultolerancepolitik over for corona i december 2022, var forventningen, at en kinesisk genåbning ville understøtte den globale efterspørgsel. Men efter en stærk, men kortvarig, genopretning i 1. kvt. 2023 er fremgangen i økonomien gået ned i tempo, hvilket også kan ses i faldet i erhvervs- og forbrugertilliden. Afmatningen af den kinesiske økonomi har siden foråret lagt en dæmper på de internationale vækstudsigter.

Vækstafmatning på eksportmarkederne svækker eksport og investeringer

Danske virksomheder ser allerede nu ud til at være påvirket af vækstafdæmpningen i udlandet. Væksten i store dele af dansk eksport forventes også fremover at være afdæmpet, da væksten i udlandet fortsat er relativt svag som følge af strammet pengepolitik.

Produktionen i medicinalindustrien har indtil videre holdt hånden under samlet dansk eksport og BNP, mens der derimod er tilbagegang i resten af industrien. Fremgangen i medicinalindustrien ser i stort omfang ud til at været drevet af produktion hos underleverandører i udlandet, som indregnes i dansk eksport og værditilvækst, da produktionsprocessen foregår under dansk ejerskab, se boks 2.

Boks 2

Produktion af medicin i udlandet har holdt hånden under vækst og eksport siden begyndelsen af 2022

Væksten i dansk økonomi har siden 2022 i høj grad været understøttet af stor fremgang i eksporten i danske industrivirksomheder. Siden 4. kvt. 2021 er værditilvæksten i industrien steget med næsten 25 pct., og fraregnet industrien har der siden 4. kvt. 2021 været svag tilbagegang i resten af økonomien på 0,8 pct.

Fremgangen i industrien er i høj grad drevet af den danske medicinalindustri, hvor produktionen siden 4. kvt. 2021 er steget med næsten 110 pct. Industriproduktionen ekskl. medicinalindustri er derimod faldet med omkring 8 pct. siden 4. kvt. 2021, og BNP er i 1. halvår 2023 0,3 pct. lavere end samme periode 2022 fraregnet medicinalindustri.B2-1

Omsætningen i medicinalindustrien er i høj grad drevet af salg af varer produceret af underleverandører, som for industrien samlet set mere eller mindre svarer til eksporten af varer solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet. Det antyder, at den kraftige stigning i produktionen i medicinalindustri i høj grad er drevet af produktion i udlandet under dansk ejerskab, som indregnes i dansk værditilvækst.

Værditilvæksten ved produktion i udlandet under dansk ejerskab kan ikke opgøres præcist, da der i mange tilfælde er en række fællesomkostninger med produktion på fabrikker i Danmark.B2-2 Beregninger for produktionen fratrukket de direkte omkostninger knyttet hertil antyder dog, at væksten havde været markant svagere siden begyndelsen af 2022 med en tilbagegang på 1,7 pct., se figur A.B2-3 Beregningen skal dog betragtes som et overkantsskøn, da den ikke indregner eventuelle materialeomkostninger til fx administration, udvikling, markedsføring og andre aktiviteter, der koordineres fra moderselskabet i Danmark, men det drejer sig næppe om store beløb.B2-4

Den stærke produktion i medicinalindustrien modsvares på efterspørgselssiden af stor fremgang i eksporten af industrivarer, som er steget lidt under 15 pct. siden 4. kvt. 2021, se figur B. Fraregnet produktion i udlandet under dansk ejerskab estimeres industrieksporten at være omtrent uændret i reale termer.B2-5

Den overraskende høje vækst i dansk økonomi ser over det seneste år ud til at være drevet af produktion i en meget lille del af økonomien, som i stort omfang er foregået i udlandet under dansk ejerskab, hvormed produktionen indregnes i dansk værditilvækst. Produktion i udlandet under dansk ejerskab vurderes ikke i samme grad som produktion i Danmark at trække på ressourcer på det danske arbejdsmarked, og produktion i udlandet under dansk ejerskab vurderes ikke at øge kapacitetspresset i dansk økonomi nævneværdigt. Denne vurdering understøttes af, at beskæftigelsesvæksten i industrien er væsentlig mere afdæmpet end fremgangen i værditilvæksten med en stigning på 4,6 pct. siden udgangen af 2021.

Figur A

Aktiviteten er faldet uden produktion i udlandet under dansk ejerskab …

Anm.:

Produktion i udlandet dækker over salg vedrørende produktion i udlandet under dansk ejerskab fraregnet materialeomkostninger direkte knyttet hertil. Det er ikke muligt at opgøre værditilvæksten ved produktion i udlandet under dansk ejerskab helt præcist, da der kan være en række fællesomkostninger med traditionel dansk produktion, som ikke kan adskilles. Beregningerne her skal derfor ses som et skønsmæssigt billede af væksten fraregnet disse aktiviteter.

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figur B

… og eksporten er stagneret

Anm.:

Produktion i udlandet dækker over salg vedrørende produktion i udlandet under dansk ejerskab.

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

 

Produktion og eksport af medicinalvarer antages med afsæt i analytikerforventninger for en række af de store medicinalvirksomheder i Danmark også at stige kraftigt de kommende år. Den fremgang ventes også de kommende år at bidrage til at løfte dansk eksport markant. Fraregnet produktion og eksport af medicin forventes væksten i dansk eksport derimod at være omtrent på linje med væksten på Danmarks eksportmarkeder med udsigt til, at lønstigningerne herhjemme vil være på niveau med udlandet. Underliggende er der derfor tale om relativt dæmpet vækst i dansk vareeksport. Den kraftige vækst i produktion og eksport af medicin indebærer dog, at danske eksportvirksomheders markedsandele samlet set forventes at stige yderligere gennem prognoseperioden, se figur 14. Tjenesteeksporten skønnes ligeledes at stige på linje med væksten på Danmarks eksportmarkeder. Samlet set ventes eksporten at stige med 7,0 pct. i 2023, 3,8 pct. i 2024 og 3,6 pct. i 2025.

Figur 14

Produktion af medicin giver fortsat vækst i dansk eksport de kommende år

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Erhvervsinvesteringerne ventes at falde med 4,1 pct. i 2023. Det kraftige fald skyldes den afdæmpede vækst i hovedparten af de danske eksportvirksomheder og højere finansieringsomkostninger for virksomhederne. Virksomhedernes samlede finansieringsomkostninger er dog ikke steget nær så meget som prisen på gældsfinansiering, da prisen på finansiering med egenkapital kun er steget en anelse siden 2021.15 Dertil reducerer en stor enkeltstående investering i et patent i slutningen af 2022 årsvæksten i 202316. Mod slutningen af prognosen kommer investeringerne lidt op i tempo igen, i takt med at stramningen af pengepolitikken vil være slået fuldt igennem til virksomhedernes investeringer.17

Vækstafdæmpning bringer dansk økonomi tæt på en neutral konjunktursituation

Den samlede efterspørgsel i dansk økonomi forventes at være relativt svag det kommende år, og vækstafdæmpningen i dansk økonomi forventes at fortsætte lidt endnu. Især den private efterspørgsel er svag resten af 2023 med fald i bolig- og erhvervsinvesteringerne og svag vækst i det private forbrug og eksporten, når man fraregner produktion i udlandet under dansk ejerskab, jf. tidligere beskrivelse. Den samlede efterspørgsel ventes at stige med 1,6 pct. i 2023, som skønnes at give en vækst i dansk BNP på 1,7 pct., da importen forventes at stige lidt svagere med 1,3 pct.

Væksten i den private efterspørgsel forventes at tage lidt til i løbet af 2024 efterhånden som faldet i bolig- og erhvervsinvesteringerne tager lidt af. BNP ventes at stige med 1,3 pct. i 2024 og 2025, men dækker i 2024 over relativt store bidrag fra det offentlige forbrug og genåbningen af Thyra-feltet.

Den markante stigning i produktion i udlandet under dansk ejerskab anslås isoleret set at bidrage med omkring 2,5 procentpoint til BNP-væksten i 2023, 0,5 procentpoint i 2024 og 0,3 procentpoint i 2025. Ser man bort fra produktion i udlandet under dansk ejerskab er der dermed tale om et fald i aktivitetsniveauet i Danmark i 2023, og væksten vil være ganske svag i 2024 og 2025. Udviklingen fraregnet produktion i udlandet under dansk ejerskab forventes derfor at blive lidt svagere end i udlandet, hvor der forudsættes en mild vækstpause uden fald i aktiviteten.

Kapacitetspresset i dansk økonomi vurderes at være taget betydeligt af siden begyndelsen af 2022 som følge af den vækstafdæmpning, som har fundet sted, når man ser bort fra produktion i udlandet under dansk ejerskab. Det store bidrag fra produktion i udlandet under dansk ejerskab til BNP modsvares af et tilsvarende bidrag i omegnen af 5 pct. fra 2020 til 2025 til det skønnede potentielle produktionsniveau, som er foreneligt med stabil løn- og prisudvikling, se figur 15. Derudover bidrager genåbningen af Thyra-feltet, afskaffelsen af store bededag og stor tilgang af udenlandsk arbejdskraft også til relativt høj potentiel vækst.

Med udsigt til en fortsat vækstafdæmpning i dansk økonomi det kommende halve år og høj potentiel vækst skønnes produktionsgabet, dvs. forskellen mellem faktisk produktion og det skønnede potentielle produktionsniveau, at blive mindsket yderligere. I løbet af 2024 skønnes væksten at være på linje med den potentielle vækst, og dansk økonomi ventes at være tæt på en neutral konjunktursituation. Udsigterne for dansk økonomi er dog betinget af, at inflationen bliver bragt ned, uden at verdensøkonomien ender i en lavkonjunktur. Internationale organisationer som fx Den Internationale Valutafond, IMF, forventer for nuværende, at en lavkonjunktur undgås.

Fortsat udsigt til store overskud på betalingsbalancen

Overskuddet på betalingsbalancen ventes de kommende år at forblive omkring 12 pct. af BNP frem til 2025. Overskuddet på handel med tjenester blev i 2022 løftet af de ekstraordinært høje fragtrater, men fragtraterne er faldet igen, og overskuddet på tjenester er nu på niveau med årene før pandemien, se figur 16.

Figur 15

Produktionsgabet lukkes i løbet af 2024

Anm.:

Strukturelt BNP afspejler det produktionsniveau, som økonomien kan præstere, uden at der på længere sigt opstår et prispres. Strukturelt BNP løftes i slutningen af 2022 og begyndelsen af 2023 af den usædvanlige stigning i produktionen i medicinalindustrien.

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figur 16

Produktion i udlandet under dansk ejerskab øger overskuddet på betalingsbalancen

Anm.:

Tjenester er opgjort ekskl. forarbejdningstjenester, som indgår i produktion i udlandet under dansk ejerskab.

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den kraftige fremgang i produktion i udlandet under dansk ejerskab i medicinalindustrien har over det seneste år bidraget til en forbedring af varebalancen, som dog delvist modgås af, at priserne på medicin ser ud til at være faldet. Siden efteråret 2022 er underskuddet på handel med energi desuden mindsket, i takt med at priserne på energi er faldet, og det forventes at blive vendt til et overskud de kommende år, når Thyra-feltet genåbnes og øger produktionen i Nordsøen. Overskuddet på betalingsbalancen ventes gennem resten af prognosen at være omkring 3,5 procentpoint højere end årene før pandemien, og den stigning kan i store træk henføres til produktion i udlandet under dansk ejerskab.

Finanspolitikken er neutral for væksten i 2024

Finanspolitikken i Danmark er blevet strammet betydeligt i 2022 og 2023 og er strammet mere end i euroområdet. Der er ikke lagt op til yderligere stramninger i finansloven for 2024, hvor finanspolitikken vurderes at være neutral for væksten, selvom overskuddet på de offentlige finanser ventes at blive lidt mindre end i 2023. Finansministeriet skønner, at finanspolitikken i 2024 er omtrent neutral for kapacitetspresset i dansk økonomi målt ved de etårige finanseffekter, som er opgjort til 0,0 procentpoint.18

Overskuddet på den offentlige saldo ventes i 2023 at blive 3,1 pct. af BNP, hvilket er en lille svækkelse i forhold til overskuddet på 3,4 pct. af BNP i 2022. De store overskud skal ses i sammenhæng med, at høj inflation på kort sigt forbedrer de offentlige finanser, da højere løn- og prisstigninger øger skatteindtægterne relativt hurtigt, mens udgifter til offentlige lønudgifter og indkomstoverførsler reguleres til de private lønstigninger med en forsinkelse. Udbetalingen af for meget betalt boligskat svækker dog den offentlige saldo i 2023 og 2024.19 Overskuddet på den offentlige saldo forventes at blive svækket yderligere til 2,0 og 2,2 pct. af BNP i 2024 og 2025 som følge af relativt store stigninger i indkomstoverførsler og offentlige lønudgifter, i takt med at de bliver henholdsvis indekseret og reguleret med lønstigningerne i den private sektor.

Arbejdsmarkedet trodser vækstafdæmpning

Der er stadig fremgang på arbejdsmarkedet i Danmark, på trods af at vækstafmatningen ser ud til at være indtruffet i de fleste dele af dansk økonomi. Der er dog tegn på, at tempoet på arbejdsmarkedet er taget af, og den aktuelle fremgang i beskæftigelsen ventes gradvist at blive vendt til en mindre tilbagegang over de kommende år.

Beskæftigelsen er vokset med 40.000 personer det seneste år, og i samme periode er ledigheden kun vokset svagt fra et lavt niveau. Det samme gælder i euroområdet og USA, hvor beskæftigelsen fortsat stiger, og i euroområdet er ledigheden på nuværende tidspunkt lavere end nogensinde tidligere.

Beskæftigelsen herhjemme er især steget, fordi flere ældre er kommet i beskæftigelse, og fordi der har været en stor stigning i tilgangen af udenlandsk arbejdskraft. Arbejdsstyrken er derfor udvidet betydeligt, mens beskæftigelsesfrekvensen for personer mellem 30 og 59 år kun er tiltaget lidt.

Beskæftigelsen er steget inden for de fleste brancher og med stor fremgang uden for industri, som ellers har båret fremgangen i dansk produktion. Med den underliggende vækstafdæmpning i dansk økonomi siden begyndelsen af 2022 betyder det, at udviklingen i produktiviteten har været svag. Herhjemme er produktiviteten faldet med op mod 5 pct. i den private sektor, når man fraregner produktion i udlandet under dansk ejerskab og de direkte omkostninger knyttet hertil, se figur 17.

Figur 17

Produktivitetsudviklingen har været svag fraregnet produktion i udlandet under dansk ejerskab

Kilde:

Danmark Statistik, Eurostat, Bureau of Labor Statistics, Bureau of Economic Analysis og egne beregninger.

Den svage produktivitetsudvikling er ikke et isoleret dansk fænomen, også i euroområdet og USA har beskæftigelsesfremgangen på det seneste været stærk i forhold til BNP, og udviklingen har generelt overrasket vækstudsigterne hos større økonomiske institutioner.20 I USA har produktivitetsvæksten været stærkere bl.a. på grund af mindre forvridende arbejdsmarkedspolitiske tiltag efter coronapandemien.21

Den svage produktivitetsudvikling er formentlig et billede på, at tilbagegangen i produktionen endnu ikke har haft effekt på beskæftigelsen. Historisk set har beskæftigelsen reageret med forsinkelse i forhold til produktion,22 men der kan være flere årsager til, at effekten ikke er slået igennem på arbejdsmarkedet endnu i den aktuelle situation.

For det første kan stramme arbejdsmarkeder på toppen af den globale højkonjunktur betyde, at beskæftigelsen er steget, fordi mange personer fra kanten af arbejdsmarkedet med lav produktivitet er kommet ind på arbejdsmarkedet, som det ofte ses under en højkonjunktur.

For det andet kan svag produktivitetsudvikling også skyldes såkaldt labour hoarding, hvor virksomheder i begyndelsen af et tilbageslag holder på medarbejdere, mens de afventer, hvor dybt tilbageslaget bliver.23 Denne effekt kan aktuelt være særligt udtalt, idet virksomhederne har rapporteret om ekstraordinært store rekrutteringsvanskeligheder i mange dele af økonomien, og antallet af ansættelser pr. ledig stilling er lavere end i årene op til finanskrisen.

Med udsigt til et fortsat svagt vækstbillede i Danmark forventes fremgangen i beskæftigelsen målt i personer også at aftage gradvist og blive vendt til en mindre tilbagegang mod slutningen af 2023, se figur 18. Den forventning understøttes af antallet af jobopslag, som er faldet betydeligt. Der bliver dog næppe tale om en stor tilbagegang på arbejdsmarkedet, hvor virksomhedernes rapporterede mangel på arbejdskraft stadig er lidt højere end før pandemien. Beskæftigelsen skønnes at falde med 40.000 personer fra slutningen af 2023 og frem til udgangen af 2025, hvilket indebærer, at den samlede produktivitetsvækst vil være lidt under 2 pct. årligt frem til udgangen af prognosen.

Væksten i produktiviteten forventes at være relativt høj historisk set, men er stadig mindre end i årene efter finanskrisen. Skønnet for beskæftigelsen betyder, at beskæftigelsesgabet gradvist vil indsnævres frem mod 2025, men beskæftigelsen vil fortsat være højere end det strukturelle niveau.

Ledigheden skønnes at stige med 20.000 personer frem mod udgangen af 2025 og dermed forblive lidt lavere end det strukturelle niveau, se figur 19. Der er således tale om et relativt afdæmpet tilbageslag på arbejdsmarkedet.

Figur 18

Beskæftigelsen skønnes at aftage med 40.000 personer fra udgangen af 2023

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figur 19

Presset på arbejdsmarkedet skønnes at tage af frem mod 2025

Anm.:

Gab afspejler forskelle mellem det faktiske og strukturelle niveau, hvor strukturelt niveau afspejler det niveau, som økonomien kan præstere, uden at der på længere sigt opstår inflationspres.

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Risikobilledet er knyttet til vedvarende høj inflation

Risikobilledet for dansk og international økonomi er i høj grad knyttet til, hvor hurtige og kraftige effekterne er på vækst og inflation af den pengepolitiske stramning, som er nødvendig for at bringe inflationen ned. Risici knytter sig desuden også til forsyningssituationen på energimarkederne og udviklingen i Kina, herunder geopolitiske spændinger med USA.

Centralbankerne har tilpasset pengepolitikken for at bringe inflationen under kontrol, og bedømt ud fra markedsforventninger er der stadig tiltro til, at det vil lykkes. Selvom centralbankerne er klar til at tilpasse pengepolitikken, er det ikke sikkert, at pengepolitikken kan tilpasses hurtigt nok til at undgå en lavkonjunktur. Det kan fx ske, hvis gennemslaget af rentestigningerne bliver kraftigere end ventet. Omvendt kan lavkonjunktur også opstå, hvis gennemslaget af de pengepolitiske stramninger ikke har været stærkt og hurtigt nok til at undgå et skred i inflationsforventningerne, og det derfor er nødvendigt med en lavkonjunktur for at få inflationen ned på målsætningen.

Et kraftigt gennemslag af rentestigningerne skaber risiko for genopblussen af den uro, der fandt sted i den finansielle sektor i foråret. Det risikoscenarie kunne blandt andet materialisere sig på grund af de rentestigninger, som allerede er gennemført, eller fordi det bliver nødvendigt med flere rentestigninger end ventet. Se boks 3 for modelberegninger af et scenarie med voldsomme kreditstramninger i USA.

Forsyningssituationen på energimarkedet skaber også fortsat betydelig usikkerhed om inflationen. En forværring af forsyningssituationen kan føre til en stigning i energipriserne, som øger inflationen og forværrer husholdningernes økonomi på ny, og det kan svække forbrug og boligmarked. Omvendt kan en forbedring af forsyningssituationen på energimarkederne også skubbe på forbrug, boligpriser og kapacitetspres i økonomien.

Boks 3

Fornyet uro i den amerikanske finansielle sektor kan påvirke væksten negativt

I foråret medførte uro i den amerikanske banksektor, at Silicon Valley Bank og en række andre banker i USA måtte håndteres af myndighederne. I Europa kom den schweiziske bank Credit Suisse ligeledes i vanskeligheder og endte i en situation, hvor myndighederne måtte facilitere, at den blev opkøbt. Selvom der ikke har været flere lignende sager siden, er kreditforholdene i den amerikanske finansielle sektor stadig meget stramme, og de høje renter, som var medvirkende til forårets bankuro, er ikke faldet siden. Derfor må finansiel uro i USA stadig anses for at være en væsentlig risikofaktor de kommende kvartaler.

Stramme kreditforhold er i udgangspunktet en del af den ønskede virkning af den stramme pengepolitik. I nogle situationer kan stramningen i kreditforholdene dog blive selvforstærkende, fx i en bankkrise eller en finansiel krise. Når det sker, kan både stramningen af kreditforholdene og de følgende virkninger på realøkonomien blive større end tilsigtet.

For at beregne den kortsigtede effekt på euroområdet af et scenarie, hvor de finansielle forhold i USA strammes voldsomt, anvendes modellen Global Projection Model, GPMB3-1. Stramningen svarer til, at indekset for kreditstramhed i USA rammer omtrent 3/4 af niveauet fra finanskrisen i 2008. Figur A viser, hvordan GPM-modellen i udgangspunktet fremskriver kreditstramheden i USA, og hvordan risikoscenariet afviger fra den udvikling. 

Når kreditforholdene i en økonomi strammes, trækker det efterspørgslen ned og sænker produktionen. Centralbanker kan vælge at afbøde effekten på kreditforhold og dermed efterspørgsel ved at lempe pengepolitikken, fx ved at sænke renterne. I dette scenarie antager vi dog, at renterne først bliver sænket i 2. kvt. 2024 af hensyn til det stadigt høje inflationspres. Det resulterer alt andet lige i et hårdere stød til efterspørgslen, end hvis centralbankerne sænkede renterne.

Modelberegningerne viser, at USA’s BNP gradvist dæmpes i forhold til situationen uden strammere kreditforhold. Figur B viser, at den største effekt på BNP kommer, ca. et år efter at stramningen af kreditforholdene toppede. Et gradvist gennemslag med top efter ca. et år er i overensstemmelse med forskningen på området.B3-2

Hvor effekten på USA’s BNP er knap 3,5 pct. på sit højeste, er BNP i euroområdet med ca. 1,3 pct. lavere i risikoscenariet i forhold til situationen uden strammere kreditforhold. En del af effekten kommer fra et fald i eksporten til USA. Det antages dog også, at kreditforholdene i euroområdet forværres som konsekvens af de strammere amerikanske kreditforhold, hvilket har en yderligere negativ effekt på euroområdets BNP.

Figur A

Stramheden af kredit i USA forudsættes at stige markant i risikoscenariet

Anm.:

Indekset for kreditstramhed, som bruges i GPM-modellen, er baseret på FED’s ”Senior Loan Officer Survey” for USA og ECB’s ”Bank Lending Survey” for euroområdet. Da disse harmoniseres, er den ovenstående tidsserie ikke identisk med FED’s data.

Kilde:

GPM-network.

Figur B

Strammere kreditforhold rammer USA’s økonomi hårdt og smitter af på euroområdet

Anm.:

Figuren viser den relative afvigelse i BNP-niveauet mellem et benchmarkscenarie med gradvist lempeligere kreditforhold og risikoscenariet. 

Kilde:

GPM-modellen.

Udviklingen i Kina har stor betydning for risikobilledet for dansk og international økonomi. Ifølge IMF’s prognose fra juli ventes omkring 30 pct. af den globale vækst i 2023 og 2024 at komme fra den kinesiske vækst. Udsigterne for verdensøkonomien vil således blive markant svækket, hvis fremgangen i den kinesiske økonomi går i stå. Flere aktuelle udfordringer kan udgøre en betydelig risiko for Kinas økonomiske stabilitet. En risiko er høj gældsætning i den kinesiske ejendomssektor og store forskydninger mellem udbud og efterspørgsel, der kan føre til et kraftigt fald i boligpriser. I det tilfælde kan der forventes en markant opbremsning i investering og privat forbrug, fordi aktiviteten på ejendomsmarkedet og i byggesektoren har været en drivkraft bag den kinesiske vækst. En anden risiko for den kinesiske økonomi kommer fra geopolitiske spændinger i forhold til USA, der kan give sig udslag i flere handels- og investeringsrestriktioner. Det kan hæmme global handel og øge inflationspresset ved at forårsage nye vanskeligheder i internationale forsyningskæder, se boks 4. Disse udfordringer kan udløse et stort fald i den kinesiske vækst, som vil smitte af på væksten i dansk og global økonomi. For eksempel viser Nationalbankens beregninger, at en vækstnedgang i Kina på 1 procentpoint kan reducere væksten i dansk BNP med 0,4 procentpoint efter 1 år.24

Danskejet produktion i udlandet giver stor usikkerhed om væksten i BNP i de kommende år, idet denne produktion kan øges relativt hurtigt bl.a. som følge af skift i ejerforhold af danske virksomheders datterselskaber i udlandet mv. Det påvirker dog i mindre grad udsigterne for kapacitetspresset, da der ikke er meget beskæftigelse i Danmark knyttet direkte til produktionen i udlandet.

Boks 4

Geoøkonomisk fragmentering kan ramme forbrugerne i form af prisstigninger

Efter flere årtier med stigende global økonomisk integration har de seneste års begivenheder som brexit, tiltagende handelspolitiske spændinger mellem Kina og USA, coronapandemien og Ruslands invasion af Ukraine ført til et større fokus på sikkerhed i forsyningskæder. Det øger risikoen for geoøkonomisk fragmentering. Geoøkonomisk fragmentering er en politisk drevet vending af den globale økonomiske integration gennem forskellige kanaler som global handel, arbejdskraftmobilitet og multilateralt samarbejde.B4-1 Den øgede risiko kan blandt andet ses ved, at virksomheder i stigende grad viser interesse for at flytte deres produktion tættere på hjemlandet,B4-2 og at antallet af handelsbegrænsende tiltag er mere end fordoblet fra 2019 til 2022 globalt set, se figur A.

Mens geoøkonomisk fragmentering kan medføre strategiske fordele for nogle lande, vil det sandsynligvis betyde økonomiske omkostninger samlet set, fx på grund af højere importpriser eller begrænsede muligheder for produktionsallokering. Gradvist øget geoøkonomisk fragmentering kan således ses som negative udbudsstød, der kan ramme forbrugerne i form af prisstigninger. ECB estimerer, at geoøkonomisk fragmentering, hvor verdenslandene deles i to blokke, kan føre til globale prisstigninger på mellem 4,8 og 0,9 pct., afhængigt af antagelserne omkring rigiditet i lønninger og substitutionsmuligheder for produktionsinput.B4-3 På trods af potentielle gentagne udbudsstød vil centralbankerne fortsat kunne sikre stabile priser på mellemlangt sigt ved at hæve renterne.

En række modelbaserede analyser peger på, at geoøkonomisk fragmentering også kan medføre betydelige økonomiske tab.B4-4 Eksempelvis estimerer IMF, at geoøkonomisk fragmentering kan føre til permanente tab af BNP på op til 2,3 pct. på globalt plan.B4-5 Danmark har som lille, åben økonomi nydt godt af globaliseringen både gennem øget efterspørgsel efter danske varer og gennem danske virksomheders og forbrugeres adgang til billige udenlandsk producerede varer. Dermed vil geoøkonomisk fragmentering også påvirke dansk økonomi. Dansk økonomi er fx afhængig af Kina, idet 7 pct. af dansk bruttoværditilvækst knyttet til eksport i 2020 var drevet af kinesisk efterspørgsel. Kina er ligeledes en vigtig leverandør af halvfabrikata til dansk eksport og færdigvarer til dansk forbrug.B4-6 Geoøkonomisk fragmentering kan også få betydning for Danmarks adgang til en række mineraler, der bl.a. er afgørende for den grønne omstilling.B4-7 Udvindingen af disse mineraler er generelt koncentreret på få lande, hvilket gør markedet udsat i forhold til handelsrestriktioner.B4-8

Figur A

Antallet af handelsbegrænsende tiltag er stigende på verdensplan

Anm.:

Data fra Global Trade Alert, DTA, dokumenterer handelsfremmende og handelsbegrænsende ændringer i behandlingen af udenlandske kontra indenlandske kommercielle interesser. Alle inkluderede tiltag afspejler unilaterale statshandlinger og udelukker bilaterale eller multilaterale handelsaftaler. Databasen inkluderer kun tiltag, der med overvejende sandsynlighed vil ændre internationale kommercielle strømme. Data justeret for forsinkelser i rapportering.

Kilde:

Global Trade Alert.

Tabel 1

Centrale økonomiske størrelser

Realvækst i forhold til perioden før, pct.

2022

2023

2024

2025

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

BNP

2,7

1,7

1,3

1,3

0,5

0,7

0,3

Privat forbrugT1-1

-1,4

0,1

1,3

1,0

-0,3

0,2

0,4

Offentligt forbrug

-2,8

1,0

2,5

1,3

0,1

1,0

0,1

Boliginvesteringer

-8,5

-11,9

0,4

2,1

-3,9

-3,8

-4,4

Offentlige investeringer

0,3

-0,2

4,4

1,5

2,0

-4,1

-1,4

Erhvervsinvesteringer

9,4

-4,1

-1,9

-0,2

23,3

-19,6

4,3

Lagerinvesteringer mv.T1-2

0,4

-1,5

-0,2

0,0

3,6

2,9

3,4

Eksport

10,8

7,0

3,8

3,6

-0,9

3,4

2,2

Industrieksport

10,7

7,5

5,0

4,8

3,3

0,5

1,7

Import

6,5

1,3

3,7

3,5

1,1

-2,4

2,0

 

             

Beskæftigelse, 1.000 personer

3.168

3.205

3.190

3.170

3.188

3.198

3.204

Ledighed, brutto, 1.000 personer

76

84

96

105

78

82

83

Betalingsbalance, pct. af BNP

13,5

12,0

11,8

11,9

12,6

12,6

12,1

Offentlig saldo, pct. af BNP

3,4

3,1

2,0

2,2

3,8

2,0

3,9

HuspriserT1-3, pct. år-år

-0,1

-3,2

0,7

2,1

-5,5

-5,8

-4,9

Forbrugerpriser (HICP), pct. år-år

8,5

3,8

3,0

2,6

10,2

8,0

3,6

TimelønT1-4 (fremstilling), pct. år-år

3,4

4,2

5,7

3,9

3,6

2,9

3,4

 

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tema: Lønstigninger forlænger periode med høj kerneinflation

Læs temaanalysen om Lønstigninger forlænger periode med høj kerneinflation her.

Der er udsigt til høje lønstigninger i Danmark og dele af udlandet i 2023-24. Over tid vil de højere lønninger sætte sig i forbrugerpriserne og give et opadgående pres på kerneinflationen. Dermed forventes den danske kerneinflation at forblive høj de kommende år, selvom de betydelige indirekte priseffekter fra energi bøjer af. Det er dog ikke forventningen, at dansk økonomi står over for en løn-pris-spiral, om end risikoen for et skred i inflationsforventningerne stiger, jo længere tid løn- og prisstigningerne forbliver høje.

Tema: Virksomhedernes indtjening og inflation

Læs temaanalysen om Virksomhedernes indtjening
og inflation her.

I 2021-22 steg inflationen betydeligt i Danmark og en række andre lande. Det har afspejlet sig i en forskelligartet udvikling i virksomhedernes indtjening på tværs af brancher. I store dele af den private sektor udviklede indtjeningen sig svagt i perioden med høj inflation. Derimod har indtjeningen været stærk i udvalgte brancher, hvor priserne afspejler globale forhold, og hvor der har været udbudsproblemer og en stigning i efterspørgslen. Udviklingen er generelt i tråd med det forventede baseret på historiske erfaringer. Der er således ikke klare indikationer på, at konkurrencesituationen har ændret sig i retning af, at virksomhedernes markedsmagt er steget og dermed har drevet inflationen. 

Bilag: Antagelser og ændringer i prognosen for dansk økonomi

Prognosen er udarbejdet ved hjælp af Nationalbankens makroøkonomiske model, MONA, og tager udgangspunkt i den foreliggende konjunkturstatistik, herunder Danmarks Statistiks kvartalsvise nationalregnskab for 2. kvt. 2023. Prognosen er udarbejdet på baggrund af offentliggjort statistik til og med 12. september 2023. Derudover bygger fremskrivningen på en række antagelser om den internationale økonomi, de finansielle forhold, udviklingen i arbejdsstyrken og finanspolitikken.

International økonomi

Eksportmarkedsvæksten forudsættes at blive 0,8 pct. i 2023, 3,0 pct. i 2024 og 3,1 pct. i 2025, se tabel A1. Lønstigningerne i udlandet forudsættes at være mellem 4 og 5 pct. de næste tre år. Prisstigningerne på importerede varer og tjenester forudsættes at tage kraftigt af og stabilisere sig på lidt under 2 pct. Forudsætningerne er baseret på seneste prognose fra OECD og justeringer baseret på andre internationale organisationers prognoser og økonomiske data siden da.

Renter, valuta og oliepris

Udviklingen i de korte og lange renter i prognosen er baseret på de forventninger til den fremtidige udvikling, der kan udledes af rentekurven på de finansielle markeder. 3-måneders pengemarkedsrenten målt ved Cita-swaprenten forudsættes på den baggrund at stige yderligere 0,1 procentpoint frem mod slutningen af i år, hvor den topper på 3,3 pct. Herefter aftager den gradvist gennem prognoseperioden til 2,7 pct. ved udgangen af 2025.

I fremskrivningen antages den effektive kronekurs og dollarkursen at holde sig konstant på det nuværende niveau.

Energipriser antages som udgangspunkt at følge udviklingen i oliepriserne, der i prognoseperioden forudsættes at følge futurespriser. På baggrund af de store udsving i energipriserne er olieprisen i prognosen fastlagt på baggrund af et gennemsnit af futurespriserne i 6 dage forud for afslutningen af talgrundlaget. Olieprisen var i begyndelsen af september omkring 90 dollar pr. tønde og forudsættes at falde gradvist til lidt over 80 dollar pr. tønde ved udgangen af 2025.

I den aktuelle situation med særlige udviklinger i prisen på gas og elektricitet tages der ligesom i Nationalbankens prognoser siden marts 2022 også højde for prisudviklingen på gas og elektricitet i denne prognose. Ligesom for oliepriserne antages gaspriserne at følge futuresprisen fremadrettet, og de antages at stige resten af 2023 til ca. 370 kr. pr. MWh fra det aktuelle niveau på 250 kr. pr. MWh og derefter at falde til omkring 350 kr. pr. MWh ved udgangen af 2025. Elektricitetsprisen antages at følge futuresprisen de første fem måneder, men på grund af at der handles få kontrakter med levering længere end fem måneder frem, antages elektricitetspriserne derefter at følge futurespriserne på gas. Prisen på elektricitet antages på den baggrund at ligge mere eller mindre stabilt omkring 100 euro pr. MWh. Prisen på elektricitet og gas antages dermed at forblive højere end i 2019.

Finanspolitiske forudsætninger

I fremskrivningen tages der udgangspunkt i de foreløbige opgørelser fra nationalregnskabet af forbrug og investeringer i den offentlige sektor samt finanslovsforslaget i Økonomisk Redegørelse, august 2023 og det mellemfristede forløb i Opdateret 2030-forløb, august 2023. Det reale offentlige forbrug antages på den baggrund at stige med 1,0 pct. i 2023, 2,5 pct. i 2024 og 1,3 pct. i 2025. De offentlige investeringer antages at falde med 0,2 pct. i 2023, og stige med 4,4 pct. i 2024 samt 1,5 pct. i 2025.

Revisioner i forhold til seneste prognose

Skønnet for BNP-væksten er opjusteret med 0,8 procentpoint i 2023 og 0,1 procentpoint i 2024 og 2025, se tabel A2. Ændrede skøn for eksportmarkedsvækst, renteudvikling og valutakurser bidrager til at dæmpe væksten i alle år. Opjustering i 2023 afspejler andre faktorer som hovedsageligt dækker over den markante stigning i produktion og eksport af medicinalvarer, herunder produktion i udlandet under dansk ejerskab.

Skønnet for stigningstakten i forbrugerpriserne, HICP, er nedjusteret med 0,2 procentpoint i 2023, 0,6 procentpoint i 2024 og 0,4 procentpoint i 2025. Ændrede forudsætninger om oliepriser samt udenlandske lønninger og priser bidrager til at nedjustere skønnet for inflationen i 2023, mens ændrede forudsætninger om renter bidrager til at dæmpe inflationen i alle år frem mod 2025. Det negative bidrag fra andre faktorer afspejler til dels forudsætninger om lavere priser på el og gas. Det indgår under andre faktorer, da priserne på el og gas bevæger sig mere, end hvad det normale gennemslag fra oliepriser tilsiger.

Tabel A1

Oversigt over prognosens antagelser

 

2022

2023

2024

2025

International økonomi

       

Eksportmarkedsvækst, pct. år-år

7,3

0,8

3,0

3,1

Udenlandsk pris, pct. år-årTA1-1

16,8

0,5

2,0

1,8

Udenlandsk timeløn, pct. år-år

3,8

5,5

4,4

4,0

         

Finansielle forhold mv.

       

3-måneders pengemarkedsrente, pct. p.a.

0,3

3,3

3,5

2,7

Gennemsnitlig obligationsrente, pct. p.a.

2,0

3,5

3,5

3,4

Effektiv kronekurs, 1980 = 100

101,9

104,8

105,5

105,5

Dollarkurs, DKK pr. USD

7,1

6,9

6,8

6,8

Oliepris, brent, USD pr. tønde

98,8

86,1

87,8

82,4

         

Finanspolitik

       

Offentligt forbrug, pct. år-år

-2,8

1,0

2,5

1,3

Offentlige investeringer, pct. år-år

0,3

-0,2

4,4

1,5

Offentlig beskæftigelse, 1.000 personer

865

873

876

878

Tabel A2

Ændringer i prognosen

 

BNP

Forbrugerpriser, HICP

Pct. år-år

2023

2024

2025

2023

2024

2025

Prognose fra marts

0,9

1,2

1,2

4,0

3,6

3,0

             

Bidrag til ændret skøn fra

           

Eksportmarkedsvækst

-0,5

-0,2

0,0

0,0

0,0

0,0

Renter

0,0

-0,1

-0,1

-0,1

-0,2

-0,2

Valutakurser

-0,3

-0,3

-0,1

0,0

0,2

0,0

Oliepriser

0,0

0,0

0,0

-0,1

-0,2

-0,1

Udenlandske priser og lønninger

-0,4

-0,3

-0,2

0,0

0,0

-0,2

Andre faktorer

2,0

1,0

0,5

0,0

-0,4

0,0

             

Denne prognose

1,7

1,3

1,3

3,8

3,0

2,6

 

Anm.:

Afrunding kan betyde, at overgangen fra seneste til nuværende prognose ikke summer.

Analysen består af en dansk og engelsk version. I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version.

Redaktionen er afsluttet 15. september 2023