Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2023

Dansk økonomi har vist sig robust trods finansiel uro

Dansk økonomi har vist sig modstandsdygtig i en tid med stor økonomisk- og geopolitisk uro, høj inflation og stigende renter. Den nyeste prognose i Økonomisk Redegørelse viser, at dansk økonomi står stærkt. Inflationen har været aftagende i første halvår, mens økonomien fortsat er kendetegnet ved høj beskæftigelse og lav ledighed, samtidig med at der er sket en bedring i tillidsindikatorerne. Derudover har Danmark fortsat betydelige overskud på betalingsbalancen og den offentlige saldo. 

De sunde offentlige finanser og den lave gæld medvirker fortsat til, at Danmark igen i år fastholder den højeste kreditværdighed (AAA) med stabile udsigter. Modsat andre sammenlignelige kreditværdige lande forventes Danmarks ØMU-gæld kun at stige med 0,9 procentpoint til 30,9 pct. af BNP ved udgangen af 2023. 

Statens finansieringsbehov er 92 mia. kr. i 2023

Statens finansieringsbehov for 2023 blev først endeligt fastlagt i april 2023 i forbindelse med vedtagelsen af den udskudte finanslov. Som ventet gav den forsinkede finanslov ikke anledning til ændringer af strategien for statens låntagning.

Statens samlede finansieringsbehov ventes at være 92 mia. kr. i 2023. Det dækker over, at staten budgetterer med et overskud på 24 mia. kr., afdrager på eksisterende gæld for i alt 97 mia. kr. og finansierer almene boliger for 18 mia. kr. i 2023, se tabel 1.

Sigtepunktet for salget af statsobligationer fastholdes på 65 mia. kr. 

Sigtepunktet for udstedelse af indenlandske statsobligationer fastholdes på 65 mia. kr. til kursværdi. Staten har frem til starten af juni udstedt obligationer for ca. 24 mia. kr. via auktioner og tapsalg, se figur 1. Det gennemsnitlige salg pr. auktion i den forløbne del af året var ca. 2,1 mia. kr. 

For at sikre kontinuitet og opretholdelsen af et likvidt marked for statsobligationer udstedes der løbende via auktioner og tapsalg. Fokus vil fortsat være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer, suppleret med åbningen af en ny grøn obligation og løbende udstedelse i statens inflationsindekserede obligation. Staten kan også i begrænset omfang udstede i den 30-årige nominelle obligation i 2023.

Strategien indebærer, at statens konto ultimo året ventes at være ca. 183 mia. kr., hvilket efterlader staten med en væsentlig likviditetsbuffer. Det høje kontoindestående giver staten mulighed for i højere grad at lade udstedelsesomfanget være bestemt af investorernes efterspørgsel. Staten kan dermed vælge at udstede mindre end det udmeldte sigtepunkt, hvis efterspørgslen er begrænset resten af året.

Ny grøn statsobligation åbnes ved syndikering i 2. halvår 2023

I 2. halvår 2023 åbnes en ny 10-årig grøn statsobligation i overensstemmelse med statens Green Bond Framework, der har den højest mulige miljørangering – en såkaldt mørkegrøn rangering (link). Obligationen udstedes som en tvillingeobligation og har dermed samme økonomiske karakteristika som statens nominelle 10-årige benchmark-obligation med udløb i november 2033. Obligationen forventes åbnet ved syndikering, og det samlede salg af grønne obligationer vil maksimalt udgøre 10 mia. kr. til kursværdi i 2023. Det vil bringe det samlede udestående af danske grønne statsobligationer op på ca. 25 mia. kr. ved udgangen af 2023.

Det sikres til enhver tid, at provenuet fra salget af grønne obligationer ikke overstiger mængden af egnede grønne udgifter. Udgifterne under statens Green Bond Framework går til to af Danmarks mest CO₂-udledende sektorer: transport- og energisektoren (link). I transportsektoren dækker provenuet fra udstedelsen af grønne statsobligationer udgifter til drift og investeringer i jernbanenettets infrastruktur samt indirekte udgifter forbundet med skattefritagelse for nul- og lavemissionskøretøjer. For energisektoren dækker provenuet udgifter til tilskudsordninger og skattefritagelsesordninger, der tilskynder overgangen til sol- og vindkraft. Af de allokerede udgifter i 2021 og 2022 samt de planlagte for 2023 er ca. 80 pct. afsat til transport, og ca. 20 pct. til vedvarende energi.

Åbning af obligation i valuta i 2. halvår under statens EMTN-program

Staten forventer at udstede en obligation i enten euro eller dollar under statens EMTN-program i 2. halvår af 2023. Udstedelsen bidrager til at sikre, at staten opretholder en stærk og bred markedsadgang i udenlandsk valuta. Staten forventer årligt at udstede i enten euro eller dollar under EMTN-programmet.

Sigtepunktet for statens kortfristede låneprogrammer er fortsat 35 mia. kr.

Der sigtes fortsat efter et udestående i statens kortfristede låneprogrammer på 35 mia. kr. ultimo 2023. Udeståendet i statens kortfristede låneprogrammer kan inden for året afvige væsentligt fra sigtepunktet afhængigt af efterspørgslen fra investorer samt statens løbende likviditetsbehov. Udeståendet vil primært være i skatkammerbeviser suppleret med commercial papers. Læs mere om statens korte låneprogrammer (link), og se auktionskalender (link).

Opkøb understøtter et velfungerende marked for statsobligationer

Staten har aktivt understøttet markedet i 1. halvår med opkøb af obligationer med forfald efter 2023 for ca. 15 mia. kr. via ombytningsauktioner og tap. Dette forventes at fortsætte i 2. halvår. Opkøbene benyttes dels til at udjævne statens afdragsprofil, og dels til at understøtte et likvidt og velfungerende statsobligationsmarked.

Ombytningsauktioner giver mulighed for bytte til udstedelsespapirer

Staten afholder fortsat en eller to ombytningsauktioner hver måned. På ombytningsauktionerne tilbydes ombytning af papirer, som staten ikke udsteder i, til udstedelsespapirer. Ombytninger medregnes ikke i sigtepunktet for statens udstedelser, men bidrager til opbygningen af de primære låneviftepapirer. Ombytningsauktionerne er med til at sikre et likvidt og velfungerende statsobligationsmarked.