Risikable erhvervs­kunders skifte mellem banker

I denne analyse belyser vi omfanget af udlån til erhvervskunder, der har været kreditsvækkede i én bank og efterfølgende optager nye lån i andre banker. Disse kunder kaldes i analysen risikable erhvervskunder. Ved at tage udgangspunkt i bankernes egne vurderinger af deres kunder i Kreditregisteret kan vi identificere erhvervskunder med forhøjet kreditrisiko. Herefter kan disse kunder følges over tid, og deres optagelse af ny gæld analyseres. Formålet er at belyse omfanget af udlån til disse erhvervskunder og at undersøge, om nogle banker i særlig grad overtager kunder, der har været kreditsvækkede i andre banker.

Bankernes udlån til ikke-finansielle selskaber udgjorde ultimo 2025 ca. 515 mia. kr., svarende til 54 pct. af bankernes udlån¹, og har dermed stor betydning for banksektorens samlede robusthed. Tidligere økonomiske tilbageslag har vist, at bankernes udlån til erhvervskunder har været forbundet med forhøjede nedskrivninger. Det er derfor vigtigt, at bankerne løbende sikrer sig en solid kreditkvalitet.

Denne analyse giver et indblik i bankernes kreditgivning til nye kunder. Banken, der udsteder nye lån, ved ikke, om kunden allerede har været kreditsvækket hos en konkurrent, og kreditgivningen beror derfor på dens sædvanlige metoder til kreditvurdering. Hvis enkelte banker er særligt tilbøjelige til at udstede lån til kunder, der tidligere har været kreditsvækkede, kan det give anledning til koncentration af risiko i sektoren og potentielt øget risiko, hvis konkurrencen om nye kunder leder til lempede kreditstandarder. Derfor er det vigtigt at følge udviklingen for tidligt at kunne identificere tendenser til risikoopbygning og sikre en robust finansiel sektor.

Analysen dækker kreditgivningen i den 4-årige periode 2022-25, og de risikable kunder identificeres ud fra bankernes indberetninger af risikoindikatorer til Kreditregisteret: Stadieinddeling, misligholdelse og misligholdelsessandsynlighed.

Konklusionen er, at mellemstore banker i højere grad end store banker yder lån til nye kunder, der allerede har været kreditsvækkede i andre banker. Derudover har erhvervskunderne, der identificeres som risikable, større tilbøjelighed til at gå konkurs. De mellemstore banker har dog generelt højere udlånsrenter end de store banker, hvilket bl.a. kan afspejle forskelle i bankernes kundesammensætning og dermed i kundernes kreditrisiko, som indregnes i prisfastsættelsen. Det er således ikke nødvendigvis et problem, at nogle banker påtager sig en højere kreditrisiko end andre, hvis den højere risiko er afspejlet i prisen på lånet.

Samlet set er der et begrænset udlån til kunder, der skifter bank og har været kategoriseret som risikofyldte i andre banker, men det kan være problematisk, hvis der er en tendens til risikoopbygning på grund af en manglende viden om kunders tidligere betalingshistorik på tværs af bankerne. Selvom omfanget aktuelt er begrænset, er det vigtigt at følge opbygningen af kreditrisici knyttet til vandring af kunder mellem banker.

I perioden 2022-25 udstedte store og mellemstore banker lån til erhvervskunder for 1.087 mia. kr. Heraf var 123 mia. kr. lån til nye kunder, der ikke tidligere har haft lån i samme bank, se figur 1. Af disse nyudlån var 42 pct. af dem til kunder, der havde en anden bankforbindelse kvartalet forinden, svarende til 52 mia. kr. Det vil sige kunder, der enten har skiftet bank eller er blevet kunde i endnu en bank. Andelen af nyudlån til kunder, der kommer fra andre banker, har været relativt stabil over de seneste 6 år og har i gennemsnit været ca. 40 pct., se figur 2.²

Analysen fokuserer på erhvervskunder, der optager ny gæld i en bank, de ikke har haft gæld i inden for det seneste år, og den undersøger, hvilke af disse erhvervskunder der kan klassificeres som risikable. De risikable kunder identificeres ud fra to forskellige risikomål, se bilag, To risikomål til identificering af risikable kunder. Analysens datagrundlag er nærmere beskrevet i boks 1.

Bankernes nyudlån til erhvervskunder, som er identificeret som risikable på baggrund af risikoindikatorer i andre banker inden for et år før et bankskifte, udgjorde 1,3 mia. kr. i perioden 2022-25, mens udlånet til kunder med tidligere høj sandsynlighed for misligholdelse (PD, probability of default)³ udgjorde 3,0 mia. kr., se figur 1. En del kunder har rapporteret både risikoindikatorer og høj PD, hvilket betyder, at det samlede udlån til kunder i de to kategorier udgjorde 3,4 mia. kr. Udlånet er samlet set begrænset, men kan være problematisk, hvis kreditgivningen til disse kunder er koncentreret på enkelte banker i sektoren.

Mellemstore banker overtager en højere andel af de kunder,
der tidligere har været kreditsvækkede i andre banker

Set i forhold til bankernes markedsandele optager erhvervskunder, der tidligere har været kreditsvækkede, relativt mere gæld hos de mellemstore banker end tilsvarende erhvervskunder hos de store banker. I perioden 2022-25 stod de store banker for 82 pct. af det analyserede nyudlån til nye erhvervskunder, mens de mellemstore banker stod for 18 pct., se figur 3. Når vi ser på risikomålet risikoindikatorer, var 47 pct. af bankernes nyudlån til erhvervskunder, der tidligere har været kreditsvækkede, udstedt af de mellemstore banker. Således har de mellemstore banker en højere andel af nyudlånet til erhvervskunder med tidligere svaghedstegn, end deres markedsandel tilsiger. Derimod var de stores bankers andel af nyudlånet til tidligere risikable erhvervskunder på 53 pct. en del under deres markedsandel for nyudlån til alle nye erhvervskunder.

Forskellen i bankernes andel af nyudlån til risikable erhvervskunder gælder også, når vi ser på det andet risikomål, høj PD. Bankerne udstedte nyudlån for 3 mia. kr. til erhvervskunder med høj PD. Heraf stod de mellemstore banker for 41 pct. af udlånet, mens de store banker stod for 59 pct., se figur 3.

Betragtes hele PD-fordelingen, finder vi ligeledes, at de mellemstore banker generelt har en tendens til at overtage kunder, der tidligere har været vurderet til at ligge i den høje ende af en anden banks PD-fordeling, se figur 4. Risikomålet høj PD er baseret på afsenderbankens 20 pct. højeste PD’er, svarende til 9. og 10. PD-decil. De mellemstore banker står for en stigende andel af nyudlånet, jo højere den nye erhvervskunde har været placeret i den forrige banks PD-fordeling. Fra 8. PD-decil og opefter er de mellemstore bankers nyudlån til kunder i en given PD-decil større end deres andel af nyudlånet til alle kunder.

Relativt store forskelle på tværs af de mellemstore bankers andel af risikable erhvervskunder

Det er relevant at se på spredningen i andelen af nyudlån til risikable erhvervskunder på tværs af banker for at se, om der er tendens til, at enkelte banker i særlig grad giver kredit til kunder, der tidligere har været kreditsvækkede. Spredningen viser, at der er relativt stor forskel på, hvor stor en andel af de individuelle bankers nyudlån der er til tidligere risikable erhvervskunder – også når de to grupper af banker betragtes hver for sig, se figur 5. Generelt ses det, at en større andel af de mellemstore bankers nyudlån gives til risikable erhvervskunder sammenlignet med de store banker. Der er dog forskel på tværs af de mellemstore banker, og enkelte banker ser ud til at være væsentligt mere aktive end andre i kreditgivningen til kunder, der tidligere har været kreditsvækkede. Forskellen er mest markant i det tilfælde, hvor risikable kunder identificeres ud fra høj PD.

Erhvervskunder, der tidligere har været kreditsvækkede, rammes oftere af konkurs

Tidligere risikable erhvervskunder har større tilbøjelighed til at gå konkurs end de kunder, der klassificeres som ikke-risikable. Det indikerer, at bankerne påtager sig en øget kreditrisiko ved at yde lån til kunder, der tidligere har været kreditsvækkede. 

Blandt de erhvervskunder, der enten har skiftet bank eller er blevet kunde i endnu en bank, men ikke identificeres som risikable, blev 0,5 pct. af nyudlånet konkursramt i perioden 2022-25, se figur 6. Ser vi i stedet på risikable erhvervskunder identificeret ved risikoindikatorer, er det hele 3,1 pct. af udlånet, der rammes af konkurs, svarende til ca. 1,6 mia. kr. Tilsvarende rammes risikable erhvervskunder identificeret ved risikomålet høj PD oftere af konkurs. Det viser, at de to risikomål har relevans for kundernes risiko for konkurs og dermed for bankernes kreditrisiko.

De mellemstore banker er således mere tilbøjelige til at overtage kunder, der tidligere har været kreditsvækkede i andre banker, og ydermere er disse kunder forbundet med en højere risiko for konkurs. 

For at undersøge, hvorvidt der er en mere generel tendens til, at nogle banker påtager sig en større kreditrisiko, ses der også på konkurser blandt nye kunder, som i kvartalet før ikke havde en bankforbindelse. Nyudlån til kunder uden tidligere bankforbindelse udgør 71 mia. kr. i hele perioden.⁴ De mellemstore bankers nye erhvervskunder rammes oftere af konkurs end de store bankers kunder, se figur 7. Mere specifikt er knap 1,5 pct. af de mellemstore bankers nyudlån til kunder, der rammes af konkurs, sammenlignet med 0,7 pct. for de store banker.

Mellemstore banker har generelt en højere udlånsrente end de store banker

Bankernes udlånsrenter skal blandt andet dække den risiko og de omkostninger, der er forbundet med lånet. Det er således ikke nødvendigvis et problem, at nogle banker påtager sig en højere kreditrisiko end andre banker. Den højere risiko skal blot være afspejlet i prisen på lånet.

De mellemstore banker har i gennemsnit en højere rente på udlån til erhvervskunder – både nye og eksisterende – sammenlignet med de store banker, se figur 8.⁵ Rentespændet mellem de store og mellemstore banker var relativt stabilt over perioden 2022-25 og lå i gennemsnit på ca. 1,5 procentpoint. Bankernes udlånsrenter afhænger især af deres forretningsmodel, som blandt andet påvirker udlånenes risikoprofil. Også andre faktorer kan spille ind, fx konjunktursituationen, låntype og finansieringsomkostninger.

Bankerne differentierer deres renter over for forskellige kundegrupper og på tværs af produkttyper. Sammensætningen af bankernes udlån bliver derfor en vigtig faktor bag niveauet for deres udlånsrenter. Renten på et lån vil typisk afspejle den enkelte låntagers kreditrisiko, der afhænger af låntagers kreditværdighed og værdien af eventuelle sikkerheder bag lånet såvel som de økonomiske konjunkturer. En højere risiko medfører typisk en højere rente. Det har betydning for udlånsrenterne i de to grupper af banker, da store banker har en større andel af deres udlån til større, etablerede virksomheder, hvorimod mindre virksomheder udgør en relativt større andel af de mellemstore bankers udlån. Mindre virksomheder har højere konkurssandsynligheder end større virksomheder, hvorfor også kreditrisikoen alt andet lige vil være større. Større, etablerede virksomheder er ofte mere sikre låntagere og tager typisk større lån.⁶

De mellemstore bankers højere udlånsrenter kan afspejle, at deres kundesammensætning generelt indebærer en større kreditrisiko end hos de store banker, og at denne risiko indregnes i prisfastsættelsen. Selvom højere renter kan indikere, at mellemstore banker prissætter en højere risiko, kan der stadig opstå en sårbarhed, hvis få banker koncentrerer mange risikable kunder, eller hvis konkurrencen presser kreditstandarderne generelt i sektoren. Renterne dækker som udgangspunkt den kreditrisiko, der er knyttet til den enkelte kunde, men de tager ikke nødvendigvis højde for den systemiske risiko, der kan opstå, hvis mange risikable kunder koncentreres i enkelte banker eller segmenter af sektoren.

For at identificere risikable erhvervskunder defineres to risikomål, der begge tager udgangspunkt i bankernes egne kvartalsvise indberetninger til Kreditregisteret. En risikabel erhvervskunde defineres således ud fra risikomålene risikoindikatorer eller høj PD. Begge mål tager udgangspunkt i bankens vurdering af kunden, der bygger på bankernes egne risikomodeller.⁷

Risikoindikatorer

Ved risikomålet risikoindikatorer defineres en erhvervskunde som værende risikabel, hvis der er tegn på kreditforringelse, dvs. en indikation af, at kunden ikke kan opfylde sine gældsforpligtelser. I Kreditregisteret kan kreditforringede lån være markeret på 3 måder, fx kan disse klassificeres som stadie 3, eller de kan optræde som ”non-performing lån” eller ”misligholdt gæld”. Det vil sige, at en kunde bliver klassificeret som risikabel, hvis kunden har haft mindst et lån i en eller flere af de tre kategorier inden for det seneste år før et bankskifte. Dette risikomål afspejler således tilfælde, hvor kunden set fra bankens side er tydeligt kreditsvækket.

De tre indikatorer dækker mere uddybende over følgende:

1. Udlån i stadie 3
   Stadie 3 indeholder udlån mv. med tegn på kreditforringelse i form af væsentlige kontraktbrud, bl.a. hvis betalingsforpligtelsen ikke overholdes, eller hvis det er sandsynligt, at kunden vil gå konkurs eller blive underlagt anden økonomisk rekonstruktion. Stadie 3 indeholder desuden andre tegn på kreditforringelse. Det kan fx være i form af, at instituttet eller andre långivere har givet kunden lempeligere vilkår på grund af økonomiske vanskeligheder, eller at kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder, hvor det er mere sandsynligt, at instituttet vil lide tab på udlånet, end at det ikke får tab.⁸
   
   
2. Non-performing lån
   Et lån er klassificeret som non-performing, hvis et af følgende kriterier er opfyldt.
   
   a. Eksponeringen har været i restance med et væsentligt beløb i mere end 90 dage.
   
   b. Det vurderes usandsynligt, at debitor fuldt ud opfylder sine betalingsforpligtelser, uden at der realiseres sikkerhed.⁹
   
   
3. Misligholdt gæld
   Det betragtes som en misligholdelse af lånet, hvis en eller begge af de følgende begivenheder har fundet sted:
   
   a. Instituttet anser det for usandsynligt, at debitoren vil indfri alle sine gældsforpligtelser, uden at instituttet griber til foranstaltninger.
   
   b. Debitoren har i over 90 dage været i restance med en væsentlig gældsforpligtelse over for instituttet. De kompetente myndigheder kan erstatte de 90 dage med 180 dage for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme eller SMV-erhvervsejendomme i detaileksponeringsklassen samt for eksponeringer mod offentlige enheder.¹⁰

Der er et væsentligt overlap i kunder på tværs af de tre indikatorer, men enkelte kunder har lån, der kun optræder i en af kategorierne, se figur A1. Derfor inkluderes alle tre indikatorer i risikomålet.

Høj PD

Det andet risikomål, høj PD, er defineret ud fra de PD’er, som bankerne indberetter for deres kunder. En PD er et mål for, hvor sandsynligt det er, at en låntager ikke vil være i stand til at opfylde sine gældsforpligtelser inden for en given periode, ofte et år. En høj PD indikerer således en større sandsynlighed for, at kunden vil misligholde sin gæld. Hvis en kunde har befundet sig blandt den tidligere banks 20 pct. højeste PD’er inden for det seneste år før et bankskifte, vil kunden således blive klassificeret som værende risikabel. Dette risikomål bruges som et bredere mål for en kundes risiko sammenlignet med risikomålet risikoindikatorer.

Risikomålet høj PD er begrænset af, at kun banker, der benytter IRB-metoden (Internal Ratings-Based Approach), indberetter PD’er til Kreditregisteret. Således vil disse kunder kunne overtages af samtlige 14 banker, der indgår i analysen, men kun kunne identificeres som erhvervskunder med høj PD i IRB-banker. Blandt de banker, der indgår i analysen, er det Danske Bank, Nykredit Bank, Jyske Bank, Nordea og Sydbank, der anvender IRB-metoden for erhvervseksponeringer. Banker, der anvender IRB-metoden, har tilladelse til at anvende egne modeller til at beregne kapitalkrav for kreditrisici. Det betyder, at bankerne kan modellere deres egne input til klassificering og kvantificering af kreditrisiko. Banker, der ikke anvender IRB-metoden, vil anvende standardmetoden.

Der er et væsentligt overlap af erhvervskunder, der ifølge begge risikomål kan klassificeres som værende risikable, se figur A2. Antallet af risikable erhvervskunder i IRB-banker er noget større for risikomålet høj PD sammenlignet med risikoindikatorer, hvilket viser, at risikomålet høj PD, baseres på en bredere definition af det at være en risikabel kunde.

Analysen består af en dansk og engelsk version. I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version.

Redaktionen er afsluttet 27. april 2026