Overvågning af den finansielle infrastruktur 2024

Betalingsinfrastrukturen i Danmark består af en række forbundne systemer og løsninger, der gør det muligt for borgere, virksomheder og finansielle aktører at udveksle betalinger og værdipapirer med hinanden. Hver dag bliver der sendt betalinger for 732 mia. kr. gennem betalingsinfrastrukturen, og det er afgørende for samfundsøkonomien, at systemerne og løsningerne fungerer uden forstyrrelser og nedbrud, så det er nemt og effektivt at betale for varer og tjenester.

Nationalbanken overvåger, at de centrale systemer og løsninger i betalingsinfrastrukturen er velfungerende, sikre og effektive. Som led i denne opgave gennemfører Nationalbanken vurderinger af, om de overvågede systemer og løsninger efterlever internationale standarders høje krav til sikkerhed og effektivitet, herunder krav til cyberrobusthed. Nationalbanken anbefaler ændringer til systemerne og løsningerne, hvis dette ikke er tilfældet. Nationalbankens overvågning er nærmere beskrevet i boks 1.

Den danske betalingsinfrastruktur er beskrevet i boks 2. Her beskrives også de ændringer, der er sket i infrastrukturen, i forbindelse med at Nationalbanken i påsken 2025 flyttede afviklingen af danske kroner til den fælleseuropæiske betalings- og værdipapirafviklingsplatform TARGET Services.

Infrastrukturen er sikker, effektiv og stabil

Nationalbankens overvågning viser, at Danmark har en sikker og effektiv betalingsinfrastruktur.

De centrale systemer og løsninger i infrastrukturen efterlever i høj grad de krav, der stilles i internationale standarder til bl.a. organisering, risikostyring og beredskab. Ejerne af systemerne og løsningerne har generelt en høj modenhed i arbejdet med operationel stabilitet og cyberrobusthed. Udviklingen i trusselsbilledet betyder imidlertid, at der løbende er behov for at styrke robustheden, se nedenfor.

Driftsstabiliteten i infrastrukturen var i 2024 generelt høj, og der er sjældent forstyrrelser i udveksling af betalinger og afvikling af værdipapirhandler i Danmark. Der var i 2024 enkelte problemer med den rettidige afvikling af betalinger, og Nationalbankens overvågning har fulgt op over for ejerne af systemerne for at sikre, at opfølgningen på hændelserne er tilfredsstillende.¹

Infrastrukturen var heller ikke påvirket i nævneværdig grad af CrowdStrike-hændelsen i juli 2024, der forårsagede systemnedbrud på ca. 8,5 millioner Windows-enheder på tværs af verden, herunder i finans-, luftfarts- og sundhedssektoren. Den kritiske drift af infrastrukturen er ikke afhængig af Windows-systemer, hvorfor hændelsen kun havde begrænset påvirkning her. Hændelsen skyldtes fejl i en opdatering af sikkerhedssoftware fra leverandøren CrowdStrike.

Infrastrukturen arbejder løbende med at øge cyberrobustheden

Cybertruslen er fortsat høj og udvikler sig løbende. Trusselsbilledet er bl.a. påvirket af ændringerne i den geopolitiske situation og udviklingen af ny teknologi, fx kunstig intelligens. Dertil kommer, at hackere løbende bliver dygtigere og mere specialiserede. Center for Cybersikkerhed vurderer, at truslen mod finanssektoren og den finansielle infrastruktur er vedvarende.²

Truslen fra cyberangreb betyder, at ejerne af systemerne og løsningerne i infrastrukturen løbende skal arbejde med at styrke deres cyberrobusthed for at være på forkant med udviklingen, i takt med at trusselsbilledet ændres, og cyberkriminelle udvikler nye metoder.

De internationale standarder³ på området stiller krav til arbejdet med cyberrobusthed på en række indsatsområder, se boks 3.

I arbejdet med cyberrobusthed skal systemejerne som udgangspunkt identificere de kritiske forretningsprocesser og understøttende it-systemer. Disse skal beskyttes med effektive sikkerhedskontroller. De ansvarlige skal være i stand til at opdage, hvis der alligevel sker uberettiget adgang og påvirkning af systemerne. De skal være i stand til så vidt muligt at kunne afværge situationen og begrænse skaderne, og endelig skal de kunne genoprette den normale drift på sikker vis, hvis systemerne er blevet påvirket af et cyberangreb.

Arbejdet med cyberrobusthed skal dække alle disse områder, og det skal løbende testes, at tiltagene effektivt beskytter de kritiske it-systemer. Her skal systemejerne både teste evnen til at beskytte sig mod og afværge et angreb, og de skal teste evnen til sikkert at genoprette den normale drift efter et angreb og i videst muligt omfang videreføre de mest kritiske dele af driften, indtil genopretningen er gennemført.

Arbejdet med at beskytte sig mod cyberangreb bør indgå som en central del af organisationernes strategi, og arbejdet bør have et stort fokus hos ledelsen.

Nationalbankens overvågning viser, at ejerne af de centrale systemer og løsninger i betalingsinfrastrukturen generelt har en høj modenhed i arbejdet med cyberrobusthed og er godt rustede til at forebygge og beskytte sig mod cyberangreb. Selvom der løbende lægges en stor indsats i arbejdet med cybersikkerhed, er det imidlertid ikke muligt at beskytte sig fuldt ud. Det er derfor vigtigt, at systemejerne fortsætter arbejdet med at udvikle de beredskaber, der skal håndtere konsekvenserne af eventuelle angreb, der ikke har kunnet afværges.

Nationalbankens overvågning har løbende fokus på systemejernes arbejde med at styrke og tilpasse deres cyberrobusthed til udviklingen i trusselsbilledet. Nationalbanken anbefaler i den forbindelse bl.a. systemejerne at forberede sig på at kunne håndtere ekstreme men plausible cyberscenarier. Det indbefatter, at de er i stand til at genoprette driften hurtigt og sikkert – også efter en ekstrem situation, fx i en situation, hvor der er sket omfattende skadelig påvirkning af kritiske data.⁴

Nationalbanken har i 2024 desuden fulgt systemejernes arbejde med at efterleve DORA-forordningen og NIS2-direktivet⁵, som bl.a. skal medvirke til at styrke leverandørstyringen og de beredskabsenheder, der skal håndtere konkrete cyberangreb.

Nationalbankens overvågning drøfter også konsekvenserne af den geopolitiske situation med systemejerne, herunder rækken af hændelser med brud på undersøiske kabler i bl.a. Østersøen. Nationalbanken har påpeget vigtigheden af, at systemejerne sikrer sig, at der er tilstrækkelig redundans i de kritiske kabelforbindelser, som systemerne anvender, og Nationalbanken følger løbende systemejernes arbejde med området.

Sektorsamarbejder leverer vigtige bidrag til at styrke cyberrobustheden

Systemerne i den finansielle infrastruktur er tæt forbundne, og det er vigtigt, at systemejerne koordinerer arbejdet med cyberrobusthed og deler erfaringer på området. Derfor deltager systemejerne sammen med andre dele af den finansielle sektor i en række sektorsamarbejder.

Finansielt Sektorforum for Operationel Robusthed, FSOR, er et offentlig-privat samarbejdsforum, hvis formål er at øge sektorens operationelle robusthed, herunder robustheden over for cyberangreb.⁶ Ejerne af de centrale systemer og løsninger i infrastrukturen deltager i FSOR og bruger samarbejdet til at understøtte deres eget arbejde med cyberrobusthed. Det sker bl.a. via drøftelse af risici, videndeling, deltagelse i test af FSOR’s kriseberedskab⁷ og implementering af fælles mitigerende initiativer.

Risikoforum for Gensidige Afhængigheder, RGA⁸, er et samarbejdsforum mellem de ansvarlige for de centrale systemer i infrastrukturen, hvis formål er at identificere og adressere operationelle risici, der går på tværs af systemerne. I 2024 har RGA fokuseret på at tilpasse arbejdet til de nye systemlandskaber efter overgangen til afvikling af betalinger i danske kroner på TARGET Services i påsken 2025, se boks 2. I 2023 afsluttede RGA arbejdet med fælles planer for kontrolleret nedlukning og genåbning i en række scenarier. Nationalbanken forventer, at systemejerne fortsætter deres eget arbejde med planer for kontrolleret nedlukning og test heraf i 2025. Ved at deltage i RGA efterlever systemejerne de internationale standarders anbefalinger om at styre risici fra gensidige afhængigheder.

De centrale systemer og løsninger i infrastrukturen deltager derudover alle i Nordic Financial CERT, NFCERT⁹, der er et fællesnordisk sektorsamarbejde om indsamling og deling af information om cybertrusler og cyberangreb. Ved at deltage i NFCERT efterleves internationale standarders anbefalinger om at deltage i denne type tværgående informationsdeling.

Endelig deltager ejerne af systemer og løsninger i infrastrukturen alle i Nationalbankens TIBER¹⁰-DK-program. Nationalbanken har siden 2019 gennem TIBER-DK-programmet faciliteret og koordineret gennemførelsen af trusselsbaserede tests, hvor avancerede cyberangreb simuleres i faktiske produktionsmiljøer. Deltagerne i TIBER-DK deler desuden læring fra disse tests med hinanden for at styrke cyberrobustheden yderligere.

Internationalisering af infrastrukturen fortsætter

Gennem en årrække er den danske betalingsinfrastruktur blevet tættere integreret i den europæiske infrastruktur, og flere af ejerne af danske systemer og løsninger er blevet integreret i internationale koncerner. Denne tendens er fortsat i 2024 og starten af 2025.

Som beskrevet ovenfor er afviklingen af betalinger i danske kroner blevet flyttet fra Nationalbankens afviklingssystem, Kronos2, til det fælleseuropæiske system TARGET Services, se boks 2.

Finans Danmark har i 2024 underskrevet et såkaldt ”Memorandum of Understanding” med EBA CLEARING, der foretager clearing af detailbetalinger i euro, om udvikling af en ny clearingløsning i danske kroner. Løsningen skal afløse den eksisterende Intradagclearing.¹¹ Dette er beskrevet nærmere i kapitel 4, Clearing og afvikling af detailbetalinger.

ES-CPH har fortsat arbejdet med at integrere sine systemer i Euronext-koncernen, og i 2024 begyndte ES-CPH at anvende Euronext-koncernens platform til håndtering af corporate actions, dvs. periodiske betalinger, emissioner, indfrielser mv. Målsætningen er, at de fire værdipapircentraler i Euronext-koncernen¹² på sigt alle skal anvende den samme tekniske platform til håndtering af værdipapirer. ES-CPH har i 2024 desuden fortsat arbejdet med at udfase den lokale afviklingsplatform, ES-CPH-afviklingen, sådan at al afvikling af værdipapirhandler i danske kroner fra september 2027 vil foregå på den fælleseuropæiske platform T2S. Dette er beskrevet nærmere i kapitel 5, Værdipapirafvikling.

Endelig har Nets, der driver Dankort, og MPS, der driver Betalingsservice, i 2024 fortsat deres integration i de internationale koncerner, de er en del af. Dette er bl.a. sket i forhold til risikostyring og beredskabsplanlægning. Dette er beskrevet nærmere i kapitel 3, Detailbetalinger.

En interbankbetaling er en betaling mellem finansielle institutioner. Betalingerne er typisk karakteriseret ved at være tidskritiske og af høj værdi.

Interbankbetalinger i danske kroner blev i 2024 og indtil 16. april 2025 afviklet i Nationalbankens betalingssystem, Kronos2. Den centrale afvikling af kronebetalinger sker nu i TARGET DKK, se boks 2. TARGET DKK består af ECB´s systemer T2, T2S og TIPS (TARGET Services) samt af Nationalbankens eget system til sikkerhedsstillelse og pengepolitiske instrumenter, SPI.

Kronos2 var ligesom TARGET DKK et RTGS-system. RTGS står for Real Time Gross Settlement, hvilket betyder, at betalingerne afvikles enkeltvist og øjeblikkeligt.

Nationalbankens RTGS-system er et centralt omdrejningspunkt i den danske betalingsinfrastruktur, se boks 2. Ud over interbankbetalinger afvikles også pengepolitiske operationer og nettopositioner fra bl.a. Detailclearingerne, og der bliver overført likviditet til afvikling af værdipapirhandler og valutahandler, som foregår i andre systemer.

Hidtil har hovedsageligt banker kunnet deltage i afviklingen af betalinger i Nationalbankens afviklingssystem. Som følge af ændringer i EU-lovgivningen har betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter siden april 2025 kunnet ansøge om at deltage i de centrale betalingssystemer, herunder i TARGET DKK.¹³

I de følgende afsnit beskrives brug og drift af Kronos2. Afsnittet om internationale standarder og arbejdet med cyberrobusthed omhandler også Kronos2, men arbejdet er samtidig relevant for Nationalbankens systemmæssige landskab efter overgangen til TARGET DKK.

Brug

De fleste danske banker og realkreditinstitutter har konto i Nationalbanken på samme måde, som privatpersoner har konto i en privat bank. Desuden deltager også filialer af udenlandske banker. I slutningen af 2024 var der 70 deltagere i betalingsafviklingen i Kronos2.

I 2024 blev der gennemført interbankbetalinger i Kronos2 for 100,9 mia. kr. i gennemsnit pr. bankdag. Det er en stigning på 5,4 pct. fra 2023, se tabel 1.

Drift

I 2024 har driftsstabiliteten for Kronos2 været tilfredsstillende.

En enkelt hændelse i Kronos2 i oktober medførte, at deltagerne ikke havde adgang til systemet i kortere tidsrum. Den forretningsmæssige konsekvens af udfaldene var begrænset, men førte til en forsinkelse på ca. 15 minutter af den første natlige clearing af detailbetalinger. Dertil var risikoen, at hændelsen kunne have ført til forsinkelse i afviklingen af valutahandler på CLS. Årsagen til hændelsen i oktober skyldtes en systemfejl i et teknisk hjælpeværktøj, som efterfølgende blev afinstalleret.

I 2024 har der været flere hændelser i andre betalings- og afviklingssystemer, der har påvirket Kronos2 som følge af den gensidige afhængighed i betalingsinfrastrukturen:

I januar 2024 var der forsinkelser på T2S, der påvirkede afviklingen af danske kroner og førte til en udskydelse af lukningen af det pengepolitiske døgn. Årsagen til hændelsen på T2S var en systemopdatering, der indeholdt en fejl, der medførte, at en besked på T2S blokerede for gennemførelsen af andre beskeder i T2S. Den relevante del af systemopdateringen blev efterfølgende rullet tilbage.

Ved udgangen af 3. kvartal 2024 var Kronos2 påvirket af problemer hos ES-CPH. Hændelsen i ES-CPH førte til, at lukningen af det pengepolitiske døgn i Kronos2 blev udskudt, fordi afviklingen i T2S med danske kroner blev forsinket. Hændelsen var i første omgang forårsaget af en fejl i ES-CPH’s corporate actions-system, se kapitel 5, Værdipapirafvikling.

I februar 2025 betød en større hændelse i TARGET Services, at T2 og T2S var utilgængelige i flere timer. Det medførte en udskydelse af lukningen af det pengepolitiske døgn i Kronos2 fra kl. 16.45 til 23.45, da døgnet ikke kunne lukkes, før likviditet fra T2S blev sendt tilbage til Kronos2. Se nærmere beskrivelse af hændelsen i kapitel 6, Betalinger og værdipapirafvikling i euro.

Likviditet

I 2024 har deltagerne fortsat haft rigelig likviditet til at gennemføre betalinger i Kronos2, både interbankbetalinger og de betalinger, der følger af afviklingsinstruktioner fra de tilsluttede betalings- og afviklingssystemer (Detailclearingerne, ES-CPH og CLS), se figur 1.

Nationalbanken har siden idriftsættelsen af Kronos2 i 2018 gennemført jævnlige stresstest af likviditeten i overensstemmelse med krav i CPMI-IOSCO’s principper for finansielle markedsinfrastrukturer, PFMI.

Likviditetsstresstesten fra 2024 viste, at betalingsafviklingen generelt fremstår robust.¹⁴ Stresstesten fandt enkelte dage med større likviditetseffekter i scenarier, hvor de største deltagere i systemet ikke kan afsende betalinger. Stresstesten viste dog samtidig, at de eksisterende nødprocedurer er effektive til at reducere negative likviditetseffekter af et operationelt nedbrud på 1-2 dage. Dertil viste stresstesten, at det øger robustheden, at TARGET DKK har en indbygget kø-funktionalitet. Det betyder, at betalinger ikke bliver afvist af systemet ved manglende likviditet, men afvikles, når der atter er likviditet til rådighed.

Cyberrobusthed

Nationalbanken arbejder løbende med at styrke cyberrobustheden i sine systemer og forretningsprocesser. Et vigtigt element i dette arbejde er at sikre, at Nationalbanken efterlever SWIFT’s Customer Security Programme, CSP, som er obligatoriske sikkerhedskontroller, der har til formål at styrke robustheden i tilfælde af cyberangreb. I 2024 har arbejdet med efterlevelse af SWIFT’s CSP både omfattet Kronos2 og Nationalbankens nye platform, som understøtter afviklingen af kroner på TARGET DKK.

Nationalbanken er i 2024 begyndt at anvende en ny testmetode, der har til formål at forbedre forsvaret mod cyberangreb. Testen bliver kaldt for purple teaming test, fordi den foregår i et samarbejde mellem på den ene side blue team, dvs. de medarbejdere, der til daglig arbejder med de kritiske systemer og holder øje med mistænkelig adfærd, og på den anden side red team, dvs. medarbejdere fra en ekstern virksomhed, som forsøger at kompromittere systemerne ved at simulere angreb, der efterligner realistiske cyberangreb. I testen trænes blue team i at opfange og stoppe ondsindede aktører, der er trængt ind i systemerne. Red team tester sikkerhedsforanstaltningerne i tæt dialog med blue team, og undervejs i testen deles læring om bl.a. identificerede svagheder eller områder med forbedringspotentialer, som skal udbedres for at styrke systemerne mod faktiske angreb. Eventuelle udbedringer foretages og gentestes så vidt muligt inden for testperioden. Purple teaming test vil løbende blive anvendt og er et supplement til Nationalbankens deltagelse i TIBER-DK-testprogrammet.

I det løbende arbejde med risikostyring har der været et stort fokus på styrkelse af beredskabsplaner. Arbejdet har bl.a. omfattet en gennemgang af Nationalbankens beredskabsfunktioner og -forpligtelser med henblik på at sikre den nødvendige beredskabskapacitet ved kritiske hændelser. Derudover blev der i juni afholdt en test af FSOR’s kriseberedskab, hvor hændelsesscenariet medførte, at både sektorens fælles beredskab og Nationalbankens interne kriseberedskab var aktiveret samtidigt. Gennemgangen af beredskabet og den gennemførte test imødekom et udestående forbedringspotentiale identificeret ved vurderingen af Kronos2’s efterlevelse af PFMI¹⁵ i 2021.

Internationale standarder

Nationalbankens overvågning har i 2024 færdiggjort en vurdering af Calypsos efterlevelse af CPMI-IOSCO’s Cyber Guidance¹⁶. Calypso er Nationalbankens system for sikkerhedsstillelse og pengepolitiske instrumenter, SPI. Systemet er vigtigt for afviklingen i danske kroner og anvendes af deltagerne til at stille sikkerheder i form af værdipapirer for til gengæld at kunne få kredit, som de kan anvende til betalingsafviklingen. CPMI-IOSCO’s Cyber Guidance beskriver de foranstaltninger, som systemisk vigtig betalingsinfrastruktur bør have på plads for at styrke sin robusthed i forhold til de risici, som cybertrusselslandskabet medfører.

Vurderingen pegede på enkelte områder med forbedringspotentiale. Nationalbanken skal bl.a. styrke arbejdet med beredskab for cyberhændelser, herunder evnen til at håndtere ekstreme men plausible scenarier.

Nationalbankens overvågning har vurderet bankens efterlevelse af CPMI’s strategi for end point-sikkerhed. Strategien har til formål at reducere risikoen for kriminelle transaktioner i centrale betalingssystemer ved at rette fokus på sikkerheden omkring end points¹⁷. Som opfølgning på vurderingen er der lagt en plan for, hvornår Nationalbanken forventer at efterleve identificerede udeståender.

For fuldt ud at efterleve strategien skal der etableres en årlig proces, hvor Nationalbanken sammen med deltagerne analyserer risici relateret til end points og gennemgår beskyttende kontroller for på den måde bedre at kunne forstå og modgå risici i økosystemet omkring Nationalbankens RTGS-system. Desuden skal det fælles beredskab testes mod et svindelscenarie. Dele af strategien er blevet efterlevet, i forbindelse med at afviklingen af danske kroner er migreret til TARGET Services. I overensstemmelse med strategien stilles der i TARGET Services krav om, at alle deltagere skal have etableret generelle sikkerhedskontroller til bl.a. at modgå svindel eller svindelforsøg. Deltagerne skal herudover årligt dokumentere, at disse sikkerhedskontroller og foranstaltninger (end point-sikkerhed) er etableret og effektive.

Når borgere og virksomheder i Danmark køber varer og betaler regninger, bruger de som oftest Dankort, internationale betalingskort fra Visa og Mastercard, MobilePay, Betalingsservice og konto-til-konto-overførsel via netbank eller mobilbank. I 2024 blev der foretaget betalinger med disse og andre digitale betalingsløsninger for 33,4 mia. kr. i gennemsnit pr. dag.

Nationalbanken overvåger Dankort og Betalingsservice. Konto-til-konto-overførsler overvåges som led i Nationalbankens overvågning af Detailclearingerne. Visa og Mastercard overvåges af Eurosystemet. Overvågningen er baseret på PISA-standarderne, se boks 4. Nationalbanken tager løbende stilling til, om der er behov for målrettet overvågning af andre betalingsløsninger, hvis de har fået større betydning på det danske marked.

Dankort

Nationalbankens overvågning af Dankort er rettet mod Nets, der er systemejer for Dankort.

Siden 2017 er der sket et væsentligt fald i anvendelsen af Dankort. Faldet i brugen af Dankort skyldes især øget anvendelse af Visa og Mastercard, se figur 2 og figur 3. Dankort spiller dog stadig en central rolle for danske detailbetalinger.

Udviklingen i kortanvendelsen er bl.a. drevet af en øget brug af internationale kort til at gennemføre mobilbetalinger via Apple Pay og Google Pay, som blev indført i Danmark i henholdsvis oktober 2017 og 2018.¹⁸

Frem til udgangen af 2024 var det kun Danske Bank og senest Nordea¹⁹, som tilbød deres kunder at betale med Dankort i Apple Pay. Banker tilknyttet datacentralerne BEC og SDC, bl.a. Nykredit Bank, Spar Nord, Arbejdernes Landsbank, Sparekassen Danmark, Sparekassen Kronjylland og Lån & Spar Bank, har fra marts 2025 tilbudt deres kunder at betale med Dankort i Apple Pay.²⁰ Fra starten af 2025 har Nets stillet krav om, at når en kortudsteder/bank muliggør anvendelsen af et kort co-badged med Dankort i en Wallet-løsning, skal Dankort-siden også kunne anvendes. Udsteder en bank et Visa/Dankort, hvor Visa-siden kan anvendes i Apple Pay, skal banken altså sørge for, at Dankort-siden også kan anvendes i Apple Pay. Nets forventer, at dette på sigt vil styrke Dankorts position på markedet.

Driftsstabilitet

Driften af Dankort var tilfredsstillende i 2024 med høj driftsstabilitet og kun enkelte mindre hændelser. Hændelserne har ikke givet anledning til yderligere opfølgning fra Nationalbankens side.

Nets har i 2024 implementeret en teknisk løsning, der fordeler behandlingen af korttransaktioner bredere ud over dagen, så forsinkelser i fremsendelsen til afvikling og bogføring undgås. Løsningen indebærer også, at eventuelle forsinkelser i behandlingen af Dankort-betalinger ikke kan påvirke betalinger med internationale kort og omvendt. Løsningen er implementeret som opfølgning på problemer i 2023, hvor forsinket fremsendelse af Dankort-transaktioner i nogle tilfælde betød, at butikker modtog betalinger for salg en dag senere end sædvanligt. Nationalbanken har fulgt Nets’ arbejde med at implementere løsningen.

Misbrug

Misbruget af Dankort er fortsat lavt. Det udgjorde i alt 29,4 mio. kr. i 2024, svarende til 0,10 promille af de samlede Dankort-betalinger. 

Selvom misbruget med Dankort er lavt, har der været en betydelig stigning i misbruget i de seneste år. Fra 2023 til 2024 er misbruget således steget med 21 pct.²¹ Dette afspejler en stigning både i forbindelse med tyveri og tabte kort samt misbrug ved handel på internettet.

Misbrug relateret til tyveri eller tab af kort udgør fortsat størstedelen af misbruget. Denne type misbrug beløb sig til 22,1 mio. kr. i 2024, mens misbruget ved handel på internettet var på 7,3 mio. kr. 

Anvendelsen af stærk kundeautentifikation har nedbragt misbrug med stjålne eller kopierede kort online. Misbruget ved handel på internettet sker ifølge Nets nu primært, ved at kortholder manipuleres til at gennemføre svigagtige betalinger.

I den fysiske handel og ved hæveautomater sker misbruget ifølge Nets i stigende grad, ved at kortholder franarres kort og PIN-kode, fx ved at svindleren udgiver sig for at være fra politiet.

Internationale standarder

Nationalbanken har i 2024 fortsat dialogen med Nets om Dankorts efterlevelse af PISA. Nationalbanken har i den forbindelse vurderet Dankort efter PISA’s krav til risikostyring og beredskab og givet anbefalinger til Nets’ arbejde med disse områder. Nationalbanken har bl.a. anbefalet, at Nets styrker arbejdet med sit cyberberedskab og evnen til at håndtere ekstreme men plausible scenarier. Nationalbanken vil i 2025 følge op på Nets’ arbejde med anbefalingerne.

Nationalbanken har i 2024 desuden fulgt Nets’ arbejde med at sikre efterlevelse af DORA-forordningen, der finder anvendelse fra januar 2025. Det har bl.a. indebåret opdateringer af Nets’ rammeværk for risikostyring og beredskabsplanlægning. Som del af denne proces har Nets også yderligere arbejdet med integrationen af Dankort i den europæiske betalingskoncern Nexi Group, som Nets blev en del af i begyndelsen af 2022.

Betalingsservice

Nationalbankens overvågning af Betalingsservice er rettet mod Mastercard Payment Services Denmark A/S, MPS, der er systemejer for Betalingsservice. 

Nationalbanken har i 2024 aftalt med MPS, at overvågningen af Betalingsservice udvides til også at omfatte PBS-clearingen, der anvendes til at samle transaktioner fra Betalingsservice og kortbetalinger, før de sendes til Sumclearingen.²²

MPS købte i 2021 Betalingsservice og PBS-clearingen af Nets. I den forbindelse indgik MPS en aftale med Nets om, at Nets i en overgangsperiode skulle bidrage til at understøtte driften af de to systemer. MPS har løbende overtaget flere dele af driften af Betalingsservice og PBS-clearingen, og størstedelen af driften var overtaget i 2023 i forbindelse med overflytningen af de bagvedliggende systemer fra Nets’ produktionsmiljø til MPS’ eget produktionsmiljø i Kyndryls datacenter. Overgangsaftalen udløb i marts 2025, og MPS varetager nu den fulde drift af Betalingsservice og PBS-clearingen. Nationalbanken vurderer, at overgangen er foregået hensigtsmæssigt og har sikret den nødvendige kontinuitet i driften.

Driftsstabilitet og misbrug

Driftsstabiliteten i Betalingsservice i 2024 var ligesom tidligere år høj uden nedbrud eller andre hændelser af betydning. Der har ikke været misbrug af Betalingsservice i 2024.

Der var en hændelse i PBS-clearingen i november 2024, hvor fejl i bogføringsfiler skabte problemer med nogle bankers afstemning af kundernes konti. Nationalbanken har drøftet opfølgningen på hændelsen med MPS.

Internationale standarder

Nationalbanken har i 2024 fortsat dialogen med MPS om planerne for Betalingsservices efterlevelse af PISA, og MPS har i løbet af året arbejdet på at gennemføre planen. I den forbindelse har MPS bl.a. arbejdet med at styrke sit beredskab for at være i stand til at håndtere ekstreme men plausible scenarier. Arbejdet med PISA-efterlevelse indebærer tiltag i både første og anden forsvarslinje med kvartalsvis opfølgning på efterlevelsen af PISA samt rapportering til bestyrelsen. Nationalbanken vil drøfte resultaterne af dette arbejde med MPS i 2025.

Nationalbanken har i 2024 fulgt MPS’ arbejde med implementering af kravene i DORA-forordningen, særligt hvad angår risikostyring og beredskabsplanlægning. Dette arbejde har også bestået i at integrere MPS yderligere i Mastercard-koncernens arbejde med disse områder. Nationalbanken har i den forbindelse drøftet med MPS, hvordan dette arbejde kan medvirke til at efterleve kravene i PISA.

I 2024 blev de danske detailbetalinger clearet og afviklet i Sum-, Intradag- og Straksclearingen, også kaldet Detailclearingerne. Detailclearingerne er ejet af Finans Danmark, forvaltes af e-nettet og leveres af Mastercard Payment Services A/S, MPS.

I Sumclearingen afvikles betalinger foretaget med bl.a. betalingskort, indbetalingskort og Betalingsservice én gang i døgnet på bankdage. I Intradagclearingen afvikles konto-til-konto-overførsler, fx netbank-overførsler, lønudbetalinger og offentlige udbetalinger fem gange i døgnet på bankdage. Bankernes nettopositioner – svarende til summen af betalinger til og fra bankernes kunder – opgøres i systemerne på faste tidspunkter. Nettopositionerne sendes til Nationalbankens RTGS-system – i 2024 Kronos2 – hvor beløbene udveksles mellem bankerne. Derefter bogføres betalingerne på kundernes konti i bankerne.

I 2024 blev der i Straksclearingen gennemført konto-til-konto-overførsler på få sekunder døgnet rundt alle ugens dage. Dette lod sig gøre, fordi bankerne på forhånd reserverede likviditet i Kronos2 til overførslerne. Selve udvekslingen af likviditet mellem bankerne skete seks gange om dagen på bankdage. Straksclearingen blev primært anvendt til netbank-overførsler og til betalinger via MobilePay.

Detailbetalingsinfrastrukturen har i forbindelse med Nationalbankens udfasning af Kronos2 og flytning til TARGET DKK gennemgået en række forandringer, se boks 2. I påsken 2025 blev Sum- og Intradagclearingen integreret med T2 via TARGET DKK. Samtidig blev Straksclearingen udfaset. I stedet afvikles straksbetalinger i danske kroner nu i TIPS gennem TARGET DKK.

Hidtil har hovedsageligt banker kunnet deltage i Detailclearingerne. Som følge af ændringer i EU-lovgivningen har betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter siden april 2025 kunnet ansøge om at deltage i de centrale betalingssystemer, herunder Detailclearingerne.²³

Brug

Ved udgangen af 2024 var der 45 direkte deltagere i Detailclearingerne og 22 indirekte deltagere, som afvikler gennem en direkte deltager.

Værdien af transaktionerne i Detailclearingerne udgjorde i gennemsnit 48,6 mia. kr. pr. bankdag i 2024, se tabel 2. Det er en stigning på 3,2 pct. sammenlignet med 2023.

Antallet af transaktioner i Straksclearingen er steget siden årene under covid-19-pandemien, se figur 4.

Driftsstabilitet

Detailclearingerne har i 2024 haft en høj driftsstabilitet med enkelte hændelser af mindre betydning. Hændelserne har ikke givet anledning til yderligere opfølgning fra Nationalbankens side.

Likviditet

Bankerne reserverer likviditet på konti i Nationalbanken til afvikling af deres nettopositioner i Sum- og Intradagclearingen. Hvis en deltager ikke reserverer tilstrækkelig likviditet, vil deltageren blive henlagt, dvs. taget ud af clearingen, og der beregnes nye nettopositioner for de øvrige deltagere, som derved risikerer ikke at modtage den forventede likviditet.

Der har ikke været henlæggelser på grund af manglende likviditet i 2024.

Internationale standarder og cyberrobusthed

Finans Danmark arbejder løbende på at styrke cyberrobustheden i clearingerne og har i 2024 fortsat arbejdet med at efterleve Nationalbankens anbefalinger fra vurderingen efter CPMI-IOSCO’s Cyber Guidance fra 2022. Finans Danmark har bl.a. stillet styrkede krav i driftsaftalen med leverandøren Mastercard Payment Services, MPS. Dette har bl.a. muliggjort en gennemgang af MPS’ efterlevelse af ECB’s Cyber resilience oversight expectations for financial market infrastructures, CROE. Gennemgangen viste, at MPS i høj grad efterlever forventningerne i CROE. På enkelte områder er der lagt en plan for yderligere forbedringer. Herudover har Finans Danmark styrket håndteringen af legacy-udstyr/end-of-life-assets og udarbejdet en analyse af behovet for yderligere kryptering.

Finans Danmark fortsætter arbejdet med at styrke cyberrobustheden i clearingerne. Der arbejdes bl.a. på at styrke evnen til at kunne genoprette og/eller opretholde driften inden for fastsatte tidsrammer efter både likviditetsmæssige, tekniske og cyberrelaterede hændelser, herunder også i ekstreme men plausible scenarier.

Et andet element i arbejdet med cyberrobusthed er Finans Danmarks Cybersikkerhedshåndbog for clearingerne. I håndbogen stilles der krav til it-sikkerheden hos datacentralerne og de deltagende banker, der årligt skal evaluere og rapportere deres efterlevelse af disse krav. Finans Danmark har som vanligt fulgt op på den årlige evaluering efter kravene i cybersikkerhedshåndbogen i 2024.

I 3. kvartal 2024 opdaterede Finans Danmark cybersikkerhedshåndbogen, så der nu også stilles krav til, at deltagerne og datacentralerne arbejder mere aktivt med deres robusthed, nødplaner og mulighed for genoprettelse, herunder beredskabsplaner og nødprocedurer. Formålet er at sikre, at sektoren holder et kontinuerligt fokus på disse områder. Implementeringsperioden for ændringerne løber frem til udgangen af 2025.

Fokus på at nedbringe svindel

Finans Danmark nedsatte i december 2023 en særlig svindel-taskforce for at adressere misbrug og svindel rettet mod private. Formålet var at kortlægge de kriminelles processer, metoder og systemer samt komme med anbefalinger til forbedringer i forhold til bekæmpelse af digital svindel.²⁴ Taskforcen afsluttede sit arbejde i 2024 og præsenterede 18 konkrete anbefalinger²⁵. Nogle anbefalinger er allerede implementeret eller i gang med at blive det, mens andre afhænger af ændringer i lovgivningen enten nationalt eller i EU.

Særligt relevant for clearingdeltagerne er en anbefaling om at etablere en fastfrysningsordning. En sådan ordning skal kunne fastfryse svindeltransaktioner, så svindlere ikke kan flytte svindlede beløb videre fra deres konti. Finans Danmark undersøger muligheden for at etablere en fælles løsning for den danske finansielle sektor. Det kræver bl.a. en lovændring at gennemføre anbefalingen.²⁶

Finans Danmark planlægger yderligere at etablere en Verification of Payee-tjeneste, VoP, til bankerne. VoP er, ligesom fastfrysningsordningen, et værktøj, der er designet til at bekæmpe svindel og misbrug. I kommende EU-lovgivning²⁷ stilles der bl.a. krav til, at en betalers betalingstjenesteudbyder skal tilbyde en service, der sikrer verifikation af modtageren, som betaleren ønsker at foretage en standard- eller straksbetaling til.

Systemændringer i clearinginfrastrukturen i 2024

MPS har i 2024 afsluttet arbejdet med at flytte driften af clearingerne fra Nets’ produktionsmiljøer til egne miljøer.²⁸ Flytningen blev i tæt koordination med Finans Danmark opdelt i flere migreringsfaser. Driften af Sumclearingen blev i maj 2024 flyttet fra Nets’ produktionsmiljø hos Kyndryl til MPS’ produktionsmiljø hos samme. Driften af Intradag- og Straksclearingen blev i september 2024 flyttet fra Nets’ datacentre i Norge til nye MPS-datacentre i henholdsvis Norge og Sverige. Med datacenterflytningen kører al clearingdrift nu i MPS’ egne miljøer, uafhængigt af Nets.

Sektorprogram for modernisering af detailbetalingsinfrastrukturen

Der er i regi af Finans Danmark udarbejdet en samlet sektorplan, som skal sikre en fortsat modernisering af den danske detailbetalingsinfrastruktur. Arbejdet er forankret i et sektorprogram under Finans Danmarks bestyrelse, hvor der er nedsat en styregruppe med bred sektorrepræsentation. Programmet drives af e-nettet i tæt samarbejde med Finans Danmark og bliver koordineret med Nationalbanken som systemejer af TARGET DKK.

Under sektorprogrammet har Finans Danmark udarbejdet en langsigtet, strategisk plan for den danske clearinginfrastruktur, hvor et af målene er etableringen af en ny batchclearing. Dette er bl.a. drevet af en sektorbeslutning om at anvende de betalingsstandarder, der forvaltes af Nordic Payments Council, NPC²⁹. Det betyder, at clearingsystemer skal være i stand til at sende og modtage NPC-kompatible beskedformater i forbindelse med konto-til-konto-overførsler. Sum- og Intradagclearingen bruger i dag ældre beskedformater og er derfor ikke NPC-kompatible.

Finans Danmark har underskrevet et memorandum of understanding med EBA CLEARING om en ny STEP2 DKK-clearingløsning, der skal afløse den eksisterende Intradagclearing. Med den nye STEP2 DKK-clearing vil batchclearingen blive løftet til en standardplatform, der er NPC-kompatibel. Derudover forventer Finans Danmark, at STEP2 DKK-clearingen vil øge resiliensniveauet. Finans Danmark forventer, at den nye clearing bliver igangsat i slutningen af 2026 eller begyndelsen af 2027.

Udvikling af et straksbetalingssystem på tværs af valutaer

Nationalbanken indgik i januar 2024 en aftale med ECB og den svenske centralbank, Sveriges Riksbank, om at deltage i et projekt kaldet TIPS cross-currency. Projektet skal gøre det muligt for en borger eller virksomhed at foretage en betaling i fx danske kroner, som betalingsmodtageren derefter straks kan modtage i euro eller svenske kroner. Systemet skal gøre det hurtigere og billigere at foretage grænseoverskridende betalinger. På sigt kan systemet udvides til også at håndtere øvrige EU-valutaer, hvis de bliver en del af TIPS, eller potentielt forbindes til straksbetalingssystemer uden for EU.

Værdipapirhandler kan indgås på forskellige måder: på børsen, gennem en multilateral handelsfacilitet eller bilateralt mellem parterne via en bank eller en fondsmægler. Efter handlerne er indgået, skal der ske en endelig afvikling af handlerne, dvs. hvor penge og værdipapirer udveksles mellem deltagerne.

Værdipapircentralen Euronext Securities Copenhagen, ES-CPH³⁰, varetager afviklingen af handler med dansk udstedte værdipapirer, og registreringer af ændringer i beholdningerne af værdipapirer sker på deltagernes konti i ES-CPH.

Værdipapirhandler mellem bankerne og andre finansielle investorer afvikles i første omgang på konti i det fælleseuropæiske system TARGET2-Securities, T2S, som varetager afviklingsprocessen på vegne af ES-CPH. Flytninger af værdipapirer på konti i T2S spejles efterfølgende på konti i ES-CPH’s systemer. I juridisk forstand har den endelige afvikling af værdipapirhandlerne først fundet sted, når de relevante værdipapirkonti i ES-CPH opdateres. Afviklingen af pengesiden finder også sted på konti i T2S. Deltagerne skal derfor overføre likviditet til deres afviklingskonti i danske kroner på T2S.³¹ Handler mellem bankerne og deres egne kunder afvikles fortsat i ES-CPH’s eget afviklingssystem, ES-CPH-afviklingen.³² ES-CPH har i de seneste år gradvist indskrænket brugen af ES-CPH-afviklingen og vil i løbet af 2027 helt udfase denne.³³

ES-CPH står også for håndtering af periodiske betalinger, emissioner, indfrielser mv.³⁴ ES-CPH er den eneste virksomhed i Danmark med tilladelse fra Finanstilsynet til at drive værdipapircentral.

Brug

ES-CPH har 89 deltagere, hvoraf 38 er udenlandske markedsdeltagere, herunder 4 centrale modparter (Central Counterparties, CCP’er)³⁵. 46 af deltagerne i ES-CPH havde i 2024 også en konto i Kronos2, så de kunne overføre likviditet til deres afviklingskonto på T2S. Det var også muligt at overføre likviditet til afviklingskonti på T2S via en deltager i Kronos2 uden selv at være deltager i Kronos2. Efter påsken 2025 sker denne overførsel af likviditet på samme vis blot fra konti i TARGET DKK i stedet for Kronos2, se kapitel 2, Interbankbetalinger.

I 2024 blev der i gennemsnit afviklet ca. 93.600 handler om dagen i danske kroner gennem ES-CPH, hvilket er en stigning på 10,6 pct. i forhold til 2023, se tabel 3 og figur 5. Det skyldes særligt en stigning i handler med investeringsforeningsbeviser på 15,3 pct. Værdien af de afviklede handler var i gennemsnit ca. 221,9 mia. kr. pr. bankdag, hvilket er et fald på 1,9 pct. i forhold til 2023, se tabel 3 og figur 6. Det skyldes særligt et fald i værdien af handler med obligationer.

Markedsværdien af værdipapirer opbevaret i ES-CPH steg i 2024 med 11,6 pct., se figur 7. Stigningen skyldes særligt stigninger i værdien af aktier og investeringsforeningsbeviser.

Afviklingsprocent

Afviklingsprocenten måler andelen af handelsomsætningen, der afvikles rettidigt, det vil sige senest to dage efter handlerne er indgået.³⁶

Figur 8 viser afviklingsprocenten for henholdsvis ES-CPH’s afvikling på T2S og for ES-CPH’s eget system. Det er tilfredsstillende, at afviklingsprocenten i 2024 generelt er fastholdt på et højt niveau.³⁷

Drift

Driftsstabiliteten i afviklingen af danske værdipapirhandler i ES-CPH-afviklingen har i 2024 overordnet været tilfredsstillende.

Siden det nye corporate actions-system, Megara, blev sat i drift i juni³⁸, har der dog været en række mindre hændelser og en større hændelse i september bl.a. grundet kapacitetsproblemer og fejlkonfigurationer i systemet. Hændelserne har bl.a. medført forsinkelser og fejlagtige betalinger, der efterfølgende skulle tilbageføres. Håndteringen af den større hændelse påvirkede desuden også Kronos2 og T2S.

ES-CPH har foretaget en grundig opfølgning på disse hændelser og håndteret de identificerede problemer. Nationalbankens overvågning vurderer, at opfølgningen på hændelserne har været tilfredsstillende.

En større hændelse i TARGET Services i februar 2025 medførte desuden, at ES-CPH måtte udskyde lukningen af afviklingsdøgnet næsten seks timer og efterfølgende foretage et større arbejde for at kunne gennemføre korrekt afstemning af deltagernes værdipapirkonti. Se nærmere om hændelsen i kapitel 6, Betalinger og værdipapirafvikling i euro.

Internationale standarder og cyberrobusthed

Nationalbanken overvåger, at afviklingen af danske værdipapirhandler i ES-CPH og T2S lever op til de internationale standarder for finansielle markedsinfrastrukturer, særligt CPMI-IOSCO’s principper for finansiel markedsinfrastruktur, PFMI, og tilhørende retningslinjer for cyberrobusthed.

Nationalbankens overvågning af ES-CPH koordineres tæt med Finanstilsynet, da overvågningen berører mange af de samme elementer, som dækkes af Finanstilsynets tilsyn med, at ES-CPH efterlever kravene i den fælleseuropæiske lovgivning om værdipapircentraler, CSDR³⁹. Nationalbanken bidrager i den forbindelse til Finanstilsynets løbende evalueringer af, om ES-CPH lever op til kravene i CSDR (også kaldet review and evaluation).

Overvågningen af T2S sker i samarbejde med alle de centralbanker, der er tilsluttet platformen, med ECB som hovedovervåger og koordinator, se kapitel 6, Betalinger og værdipapirafvikling i euro.

ES-CPH arbejder løbende på at forbedre cyberrobustheden i systemerne og har i 2024 fortsat arbejdet med Nationalbankens anbefalinger fra vurderingen af ES-CPH efter CPMI-IOSCO’s Cyber Guidance fra 2020. Nationalbankens vurdering viste, at ES-CPH efterlever Cyber Guidance på de fleste områder. På få, men centrale, områder har Nationalbanken givet anbefalinger til ES-CPH om, hvordan cyberrobustheden bør styrkes. Det gælder bl.a. arbejdet med at styrke ES-CPH's cyberberedskab, herunder evnen til at håndtere ekstreme men plausible cyberscenarier. Dele af anbefalingerne er fortsat åbne.⁴⁰

Systemændringer

I 2024 har ES-CPH fortsat arbejdet med at integrere sine systemer i Euronext-koncernen. Målsætningen er, at de fire værdipapircentraler i Euronext-koncernen⁴¹ på sigt alle skal anvende den samme tekniske platform.

I juni 2024 begyndte ES-CPH at anvende Euronext-koncernens nye platform til håndtering af corporate actions, CA4U. Anvendelsen af CA4U skal føre til en øget automatisering, gennemsigtighed og standardisering af håndteringen af corporate actions på tværs af de fire CSD’er i Euronext-koncernen. Anvendelsen af den nye platform skal samtidig medvirke til, at ES-CPH kan efterleve de såkaldte SCoRE-standarder⁴², der bl.a, stiller krav til håndteringen af corporate actions. Efterlevelsen af SCoRE-standarderne er en forudsætning for, at værdipapirer i euro udstedt af ES-CPH kan anvendes i Eurosystemets nye sikkerhedsstillelsessystem, ECMS, der efter planen skal anvendes fra juni 2025. I første omgang vil CA4U kun håndtere corporate actions for obligationer, og fra ultimo 2025 vil øvrige typer værdipapirer også blive håndteret heri. Indtil da vil CA4U derfor fungere i samspil med ES-CPH’s eksisterende corporate actions-system.

I 2024 begyndte ES-CPH også at anvende Euronext-koncernens Message Hub til udveksling af beskeder mellem ES-CPH og deltagerne om clearing og afvikling af handler og betalinger.

ES-CPH har i 2024 fortsat arbejdet med at udfase brugen af den lokale afviklingsplatform, ES-CPH-afviklingen. I november 2024 blev handelsafvikling i danske kroner indskrænket yderligere og endeligt udfaset i marts 2025. Det samme skete for handler i euro i 2022. Derfor vil al afvikling i de to valutaer, hvor der udveksles penge mellem deltagerne, nu ske på T2S. Afvikling af værdipapirhandler via den lokale ES-CPH-afvikling vil derefter kun finde sted i svenske kroner eller som såkaldte free-of-payment-handler, FoP.⁴³ ES-CPH har besluttet, at den lokale afviklingsplatform udfases helt i 2027. Dette sker bl.a. som led i forberedelserne til at kunne afvikle alle værdipapirhandler dagen efter handelsdagen, også kaldet T+1, se boks 5 nedenfor. Derefter vil alle handler blive afviklet på T2S.

I november 2024 blev den såkaldte Sikkerhedsret, der anvendes til sikkerhedsstillelse for intradagkredit i Kronos2, også udfaset. Dette hænger sammen med, at afviklingen af betalinger i danske kroner fra påsken 2025 foregår i TARGET DKK, se kapitel 2, Interbankbetalinger.

De danske banker bruger TARGET Services til at afvikle betalinger og værdipapirhandler i euro. TARGET Services kan håndtere flere valutaer, og i påsken 2025 blev al afvikling af danske kroner samlet på TARGET Services, se boks 2. Afviklingen af betalinger sker i T2, der er det fælleseuropæiske RTGS-system. I T2 kan deltagere derudover overføre likviditet til brug for afvikling i andre eurosystemer, herunder T2S, TARGET2Securities. T2S er det fælleseuropæiske system til afvikling af værdipapirhandler. I dette kapitel fokuseres på afviklingen af betalinger i euro.

TARGET Services ejes af Den Europæiske Centralbank, ECB, og de nationale centralbanker i euroområdet og drives af 4CB (de fire centralbanker i Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien) med ECB som koordinator.

Overvågningen af TARGET Services sker i samarbejde mellem ECB’s overvågningsfunktion og de øvrige centralbanker, der er tilsluttet T2 eller T2S. Nationalbanken deltager i den fælles overvågning, som ledes af ECB og foregår i arbejdsgrupper med deltagelse af de nationale centralbanker.

Brug

Der er i alt omkring 1.000 banker, der anvender T2 til at gennemføre betalinger i euro, herunder 17 danske banker og filialer af udenlandske banker i Danmark. I 2024 gennemførte de danske deltagere interbankbetalinger for i gennemsnit 11,1 mia. euro om dagen. De danske deltagere bruger hovedsageligt T2 til at gennemføre koncerninterne betalinger og betalinger til udenlandske deltagere. 

Der er i alt 24 værdipapircentraler med aktiviteter i 23 EU-lande tilsluttet T2S, herunder ES-CPH. En bank kan afvikle værdipapirhandler på T2S, enten som direkte deltager, hvis banken har en såkaldt T2S-afviklingskonto, eller som indirekte deltager via en direkte deltagers adgang.

En T2S-afviklingskonto oprettes via en af centralbankerne i EU, herunder Nationalbanken. 11 danske deltagere har en T2S-afviklingskonto i TARGET Services via Nationalbanken til betaling eller modtagelse af euro i forbindelse med T2S-afviklingen.⁴⁴

Driftsstabilitet

Driftsstabiliteten i de lokale komponenter af T2, som Nationalbanken har ansvaret for, har været tilfredsstillende i 2024.

ECB har i 2024 arbejdet videre med de sidste udestående tiltag i den handlingsplan⁴⁵, der blev lavet for at følge op på de fem alvorlige it-relaterede hændelser (ikke cyberhændelser), der i 2020 påvirkede afviklingen af betalinger og værdipapirhandler i T2 og T2S. Nationalbanken deltager i ECB’s opfølgning på handlingsplanen i regi af den fælles overvågning af TARGET Services.

27. februar 2025 medførte en større hændelse i TARGET Services, at der i omkring otte timer midt på dagen ikke kunne gennemføres betalinger i T2 og T2S, og lukningen af det pengepolitiske døgn i T2 og T2S blev udskudt i seks timer. I håndteringen af hændelsen blev nødløsningen i TARGET Services, ECONSII, aktiveret for at kunne foretage de mest tidskritiske betalinger. Hændelsen havde også konsekvenser for Kronos2, ES-CPH og CLS, se kapitel 2, Interbankbetalinger og den centrale afvikling af betalinger i danske kroner, kapitel 5, Værdipapirafvikling, og kapitel 7, Valutahandelsafvikling. Nationalbankens overvågning deltager i opfølgningen på hændelsen i regi af ECB’s overvågning af TARGET Services.

Internationale standarder

ECB igangsatte i oktober 2023 en såkaldt comprehensive assessment af T2 og TIPS efter SIPS-forordningen, Regulation on oversight requirements for systemically important payment systems,⁴⁶ samt en vurdering af T2S efter CPMI-IOSCO’s principper for finansielle markedsinfrastrukturer, PFMI. Arbejdet med vurderingerne er fortsat i 2024.

ECB har i 2024 fortsat arbejdet med anbefalingerne fra vurderingen af T2S efter Cyber resilience oversight expectations, CROE, som blev afsluttet i 2022. Nationalbankens overvågning deltager i ECB’s opfølgning på handlingsplanen i regi af den fælles overvågning af TARGET Services.

Systemændringer

Idriftsættelsen af Eurosystemets nye sikkerhedsstillelsessystem, ECMS, er blevet forsinket og er nu planlagt til juni 2025.

Hidtil har hovedsageligt banker kunnet deltage i afviklingen af betalinger i T2 og TIPS. Som følge af ændringer i EU-lovgivning har betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter siden april 2025 kunnet ansøge om at deltage i de centrale betalingssystemer, herunder T2 og TIPS.⁴⁷

Valutamarkedet er globalt set det største af alle finansielle markeder målt på omsætning. Det er både centralbanker, finansielle institutioner, virksomheder og privatpersoner, som har behov for at købe eller veksle valuta, fx for at kunne købe varer i udlandet. Valutahandler, hvor danske kroner købes eller sælges mod en anden valuta, kan enten afvikles via korrespondentbanker eller gennem det internationale valutahandelsafviklingssystem, CLS.

Ved afvikling gennem korrespondentbanker afvikles de to betalinger i en valutahandel ikke samtidig, hvilket udsætter parterne i handlen for afviklingsrisiko. Hvis betalingerne i forskellige valutaer skal udveksles på tværs af tidszoner, kan betalingerne være mange timer eller dage undervejs, hvilket medfører en betydelig afviklingsrisiko. Afviklingsrisikoen i en valutahandel er risikoen for, at én part betaler som aftalt, men ikke modtager den købte valuta, hvilket kan resultere i betydelige tab og potentielt føre til systemiske konsekvenser.

Afviklingsrisikoen kan reduceres ved at afvikle begge sider af en valutahandel samtidig⁴⁸ (payment-versus-payment, PvP), hvilket bl.a. er muligt i CLS. CLS-afviklingen blev lanceret i 2002 og har lige siden reduceret afviklingsrisikoen væsentligt ved handler på tværs af mange af verdens mest handlede valutaer. CLS afvikler valutahandler i p.t. 18 tilsluttede valutaer, herunder danske kroner, euro og US dollar. Kun valutahandler, hvor begge valutaer i handlen er tilsluttet CLS, kan afvikles i CLS. Hver dag afvikles der samlet set i gennemsnit valutahandler for over 7.000 mia. US dollar i CLS.

Afviklingsrisikoen kan også reduceres ved bilateral netting af indbyrdes betalingsforpligtelser inden afvikling. CLS tilbyder en bilateral nettingberegningsservice i 120 valutaer, som giver brugerne en samlet oversigt over deres nettobetalingsforpligtelser. Netting reducerer afviklingsrisikoen ved valutahandler, da netting reducerer de beløb, som skal udveksles mellem parterne i valutahandler.

CLS ejes af de store internationale banker, der deltager i CLS-afviklingen, heriblandt Danske Bank og Nordea. Kun medejere kan deltage direkte i CLS-afviklingen.

Nationalbanken samarbejder med centralbankerne for de øvrige tilsluttede valutaer om overvågning af CLS, se boks 6.

Brug

Danske kroner er den 20.-mest omsatte valuta i verden.⁴⁹ For danske kroner gælder det, at ca. 90 pct. af alle valutahandler med danske kroner som det ene ben i valutahandlen afvikles i CLS.⁵⁰ Den gennemsnitlige daglige værdi af handler i danske kroner i CLS var på 361 mia. kr. i 2024. Det er en stigning på 9,4 pct. i forhold til 2023, se figur 9.

Både danske banker og erhvervsvirksomheder kan afvikle valutahandler via CLS. Der er fire direkte deltagere i CLS, der gennemfører indbetalinger i danske kroner til CLS-afviklingen. Derudover er der en række danske banker og virksomheder, der deltager indirekte i CLS-afviklingen via en af de fire direkte deltagere. 

Driftsstabilitet og likviditet

De danske deltagere reserverede i 2024 tilstrækkelig likviditet til CLS-afviklingen.

CLS-afviklingen foregår i et relativt kort tidsrum på døgnet, hvor de tilsluttede centralbankers RTGS-systemer – på tværs af tidszoner – er åbne samtidig. Ind- og udbetalinger til CLS sker via de tilsluttede centralbankers RTGS-systemer, dvs. for danske kroner via Kronos2 i 2024 og siden påsken 2025 via TARGET DKK. Stabiliteten i CLS-afviklingen er derfor afhængig af stabiliteten i de tilsluttede RTGS-systemer. Som følge af de gensidige afhængigheder mellem CLS og RTGS-systemerne for de 18 tilknyttede valutaer kan en hændelse i ét RTGS-system forplante sig til andre systemer. Det var fx tilfældet i februar 2025, hvor CLS-afviklingen blev påvirket af en større hændelse i TARGET Services, se kapitel 6, Betalinger og værdipapirafvikling i euro. Flere deltageres indbetalinger i euro til CLS-afviklingen blev som følge af problemerne i TARGET Services forsinkede, hvilket førte til, at CLS-udbetalinger i flere valutaer blev udskudt til først på aftenen i stedet for midt på dagen. 

Der var ingen hændelser i Kronos2 i 2024, der førte til forsinkelser i CLS-afviklingen.

Analysen består af en dansk og engelsk version. I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version.

Redaktionen er afsluttet 31. marts 2025