Nationalbanken bidrager jævnligt med perspektiver på det økonomiske og finansielle område til forskellige arrangementer og møder. Taler og præsentationer giver et indblik i Nationalbankens bidrag til det pågældende arrangement eller møde.

Dansk økonomi

Nationalbank­direktør Signe Krogstrup: Uforudsigelig­hed er blevet et grundvilkår for global økonomi

Udviklingen i dansk økonomi er stabil og balanceret. Men verden omkring os bliver sværere at forudsige. I en tale til Dansk Industris hovedbestyrelse 22. april 2026 pegede nationalbankdirektør Signe Krogstrup på tre ting, der skaber usikkerhed: energipriser, handelsbarrierer og kunstig intelligens (AI). Højere energipriser og handelshindringer trækker global vækst ned. Modsat kan AI løfte vækstudsigterne, men det er usikkert hvordan og hvornår, og der er risici forbundet med AI.


Uforudsigelighed gør, at vi ikke kun kan planlægge ud fra én forventning til udviklingen i økonomien. I stedet må man arbejde med flere mulige forløb (scenarier).

Derfor har Nationalbanken også et risikoscenarie med i vurderingen af udsigterne for dansk økonomi fra 26. marts. I scenariet ser Nationalbanken på, hvad der kan ske, hvis en længerevarende krig i Mellemøsten begrænser energiforsyningen og får energipriserne til at stige mere, end markedet forventer.

Konsekvensen vil være lavere vækst og højere inflation i Danmark. Dog ikke i den størrelsesorden, vi så under inflationspresset i 2022. Flere forhold er anderledes nu. Fx var forbrugslysten i 2022 stor i kølvandet på corona-pandemien, og arbejdsmarkedet var stramt – noget der pustede yderligere til inflationen dengang. Men usikkerheden er stor, og der kan komme nye chok oveni, hvad der allerede ses i dag. Desuden kan tiltag for at skærme forbrugerne fra prisstigninger, som er på bordet i nogle lande, i sig selv være med til at presse inflationen yderligere op.

Signe Krogstrup udtaler: ”Uforudsigelighed er blevet et grundvilkår for verdensøkonomien. Senest har krigen i Mellemøsten øget energipriserne og skabt problemer for forsyningskæder. Det trækker global vækst ned og øger inflation. Med et balanceret vækstforløb er dansk økonomi dog godt rustet til at håndtere usikkerheden.”

Ikke alle kilder til usikkerhed trækker vækstudsigterne ned. Kunstig intelligens (AI) kan på sigt øge produktivitet og velstand. Men vi ved endnu ikke, hvor hurtigt effekten kommer, hvor stor den bliver, og hvordan gevinsterne vil fordele sig. Der er også risici forbundet med AI, bl.a. i forhold til finansiel stabilitet og cybersikkerhed.

Allerede nu er forventningerne til højere produktivitet med til at drive store investeringer i teknologi og AI, især i USA. Det holder hånden under global vækst og handel, også selv om vi ikke har set produktivitetsgevinsterne fra AI endnu.

En nylig analyse fra Nationalbanken vurderer, at AI kan øge produktivitetsvæksten i Danmark med mellem 1 og 10 procentpoint over 10 år. Det er et stort spænd, som bygger på internationale studier, og det viser, hvor usikker udviklingen stadig er.

Signe Krogstrup kommenterer: ”AI-transformationen står til at forandre global økonomi. Men der er stor usikkerhed om hvordan og hvornår. Danmark har et godt udgangspunkt for at udnytte potentielle gevinster ved brug af AI – blandt andet fordi vi har et fleksibelt arbejdsmarked og en høj grad af digitalisering. Det skal vi værne om.”