De største risici for Nationalbankens indtjening og finansielle beholdninger udgøres af de udsving, der kan være i renteniveauet og af de potentielle kurstab, der følger af ændringer i guldpriser, aktiekurser, renteændringer mv. Derudover er Nationalbanken eksponeret for kredittab som følge af udlån mod sikkerhed og investering i obligationer.
Nationalbankens finansielle porteføljer
| Mia. kr. | 2025 | 2024 |
| Udenlandske obligationer1 | 187 | 187 |
| Statsobligationer med en kreditvurdering på AA- eller derover | 64 | 98 |
| Statsobligationer med kreditvurdering BBB- til A+ | 57 | 19 |
| Andre obligationer med en kreditvurdering på A- eller derover2 | 67 | 70 |
| Indenlandske realkreditobligationer | 34 | 34 |
| Pengemarkedsprodukter (centralbankindskud, reverse repoer mv.) | 355 | 345 |
| Øvrige beholdninger og eksponeringer | ||
| Guld | 57,8 | 40,3 |
| heraf fysisk beholdning | 58,8 | 40,3 |
| heraf guldfutures | -0,9 | - |
| Aktieeksponering via ETF | 16,1 | 16,0 |
| Virksomhedsobligationer via ETF | 3,1 | 7,2 |
| IMF3 | 55,6 | 59,2 |
| Udvalgte risikomål/nøgletal | ||
| Expected shortfall, 95 pct.4 | 13,5 | 8,3 |
| Indtjeningsrisiko, 95 pct.5 | 18,9 | 13,8 |
| Kronevarighed | 2,5 | 2,6 |
| Valutaeksponering (før valutaomlægning i parentes) | ||
| EUR | 573(455) | 568(428) |
| USD | 0(46) | 0(69) |
| JPY | 0(61) | 0(61) |
| GBP | 0(9) | 0(10) |
| Andre | 0(2) | 0(2) |
Anm.:
Der anvendes den midterste kreditvurdering fra henholdsvis Fitch, Moody's og Standard & Poor's. Afrundede tal.
Kilde:
Danmarks Nationalbank, Fitch, Moody's og Standard & Poor's.
1 Markedsværdien af obligationer opgøres inkl. vedhængende renter.
2 Inkl. papirer udstedt af Bank for International Settlements, BIS, som ikke har en kreditvurdering.
3 Som modpost til tildelingen af særlige trækningsrettigheder er der en forpligtelse (modpost på passivsiden) til IMF på 42 mia. kr.
4 Angiver det forventede tab i de 5 pct. værste scenarier i Nationalbankens risikomodel.
5 Forskellen mellem den forventede indtjening og det forventede tab i de 5 pct. værste scenarier.
Nationalbankens indtjening påvirkes af renteniveauet
Udviklingen i renteniveauet har stor indvirkning på forrentningen af Nationalbankens finansielle portefølje gennem investering af valutareserven og pengepolitiske ind- og udlån. Det er derfor en væsentlig finansiel risiko, som Nationalbanken har stort fokus på.
En stor del af Nationalbankens valutareserve består af et likviditetsberedskab i form af indskud i centralbanker, sikrede indskud i kommercielle banker (gennem såkaldte "reverse repo-forretninger") og likvide europæiske statsobligationer. Som følge af den generelt korte løbetid af valutareservens placeringer, følger forrentningen typisk udviklingen i de korte pengemarkedsrenter i euroområdet. De korte pengemarkedsrenter følger normalt Den Europæiske Centralbanks (ECB) pengepolitiske renter.
Tilsvarende følger forrentningen af Nationalbankens passiver i høj grad også den pengepolitiske rente i Danmark, da Nationalbanken betaler renter for de indskud, de pengepolitiske modparter har på deres foliokonto i Nationalbanken, eller i form af indskudsbeviser.
Den danske stat har også en konto i Nationalbanken, som forrentes med den danske transaktionsbaserede referencerente, DESTR.
Den strukturelle del af Nationalbankens indtjening kommer fra renteforskellen mellem Nationalbankens aktiver og passiver. Det er tilsvarende en kommerciel bank, der tjener penge på forskellen mellem ind- og udlånsrenten, men modsat en kommerciel bank fastsætter Nationalbanken udelukkende den pengepolitiske rente under hensyn til fastkurspolitikken.
Seddel- og møntomløbet udgør også en væsentlig del af Nationalbankens passiver. Nationalbanken betaler ikke nogen rente på disse passiver, men kan placere modposten på aktivsiden i rentebærende aktiver. Dette afkast kaldes møntningsgevinsten. Når renterne er positive, tjener Nationalbanken penge på møntningsgevinsten. Omvendt er det en udgift, når renterne er negative.
Valutareserven indebærer risiko for udsving i valutakurser og guldpriser
Valutareserven består af aktiver i udenlandsk valuta, og eksponerer derfor Nationalbanken for tab som følge af ændringer i valutakurser mod danske kroner. Da vi fører fastkurspolitik over for euro, består valutareserven hovedsageligt af euro-denominerede aktiver. Når kronen styrkes, skal man betale flere euro for en dansk krone, og valutareserven bliver derfor mindre værd målt i kroner. Dermed får Nationalbanken et valutakurstab, når kronen styrkes. Omvendt får Nationalbanken en valutakursgevinst, når kronen svækkes.
Nationalbanken har også aktiver i andre valutaer, eksempelvis amerikanske dollars og japanske yen. Valutakursrisikoen herfra omlægges som udgangspunkt til euro ved brug af såkaldte valutaterminsforrentninger. Dermed er den samlede valutakursrisiko lav, da fastkurspolitikken indebærer, at det er begrænset, hvor meget kronen kan svækkes eller styrkes over for euroen. For lande med en flydende valutakurs er risikoen for tab som følge af store udsving i valutakurser ofte betydeligt større.
Nationalbanken skal ifølge § 10 i Lov om Danmarks Nationalbank eje en guldreserve. I dag ejer Nationalbanken 66,5 ton guld som en del af valutareserven. Det eksponerer Nationalbanken for tab som følge af fald i guldprisen. Nationalbanken afdækker en del af guldrisikoen vha. futureskontrakter. Selvom guldet kun udgør en mindre del af Nationalbankens aktiver, udgør det en stor del af Nationalbankens samlede porteføljerisiko, og ved delvist at afdække guldrisikoen opnås en bedre balance mellem risikobidrag fra forskellige risikofaktorer.
Hensynet til indtjeningen og risikoen for kurstab afvejes ved aktie- og obligationsinvesteringer
Valutareserven består foruden indskud i udenlandske centralbanker og udenlandske statsobligationer også af en række aktiver, der har som formål at sprede risikoen og øge indtjeningen på længere sigt. Det kan fx være eksponering mod aktier og obligationer med længere løbetid og/eller lavere kreditrating.
Ved at tage mere risiko, fx ved at øge eksponeringen mod aktier, vil Nationalbanken forventeligt kunne øge den langsigtede indtjening. Det vil dog indebære, at Nationalbanken bliver mere eksponeret for større kurstab. I Nationalbankens investeringsproces og fordeling af aktiver afvejer vi hensynet til den langsigtede, forventede indtjening og risikoen for kurstab. For Nationalbanken er det et særligt vigtigt hensyn, at der også i perioder med stor markedsuro ikke opstår spørgsmål omkring soliditeten. Derfor er det overordnede risikoniveau generelt lavt.
I den daglige forvaltning af valutareserven og den indenlandske fondsbeholdning tager Nationalbanken udgangspunkt i et investeringsmandat, der fastsætter hvilke aktivklasser, Nationalbanken kan investere i, og investeringsrammer for bl.a. aktieeksponering, rentefølsomhed og valutaeksponering. Inden for disse rammer vælger Nationalbanken løbende den konkrete aktivallokering.
Bestyrelsen underrettes mindst én gang om året om udviklingen i det finansielle resultat, investeringsrammer og den konkrete allokering af valutareserven og den indenlandske fondsbeholdning.
Investeringsaktiver har bidraget positivt til indtjeningen de seneste år
Nationalbanken samlede finansielle resultat over de seneste fem år er positivt. Hovedparten af overskuddet skyldes positive kursgevinster på aktier og guld. Desuden overstiger de løbende renteindtægter fra pengemarkedsplaceringer og obligationer den rente, vi betaler på indskud fra danske banker og den danske stat.
Aktivklasserne har bidraget forskelligt til det samlede resultat
Nationalbanken overfører løbende en del af overskuddet til staten
Modsat en kommerciel bank, der betaler udbytte til sine aktionærer, er Nationalbanken en selvejende institution. Hvis Nationalbanken har overskud, overføres en del af dette til staten. Hvor meget afhænger af størrelsen på overskuddet og behovet for løbende konsolidering af egenkapitalen. Siden 1995 er Nationalbankens egenkapital vokset omtrent lige så meget som det nominelle BNP i Danmark. Bestyrelsen godkender hvert år, hvor meget af et eventuelt overskud, der overføres til staten. Det fremgår af Nationalbankens årsregnskab, hvor meget der overføres til staten.