Hvordan har Danmark klaret sig siden finanskrisen?


Væksten i det reale bruttonationalprodukt, BNP, har i Danmark været lav i forhold til flere af vore nabolande siden finanskrisen i 2008. Det kan ikke tilskrives, at Danmark fører fastkurspolitik over for euroen. Velstandsudviklingen herhjemme har været på linje med de lande, vi normalt sammenligner os med.

​Dansk økonomi blev ramt af et kraftigt tilbageslag efter finanskrisen og var efterfølgende lang tid om at komme ud af lavkonjunkturen. Siden 2013 har økonomien været inde i et opsving, men væksten har været moderat, så realt bruttonationalprodukt, BNP, i dag er 6 pct. højere end i 2007, dvs. lige før krisen ramte. Flere af nabolandene har klaret sig bedre, når der udelukkende fokuseres på udviklingen i realt BNP. Det gælder fx Sverige og Tyskland.

Den svenske befolkning er vokset, især i de arbejdsdygtige aldersklasser

En væsentlig årsag til den højere vækst i realt BNP i Sverige i forhold til i Danmark er, at den svenske befolkning er vokset markant , hovedsagelig som følge af en stor indvandring. Når befolkningen øges, vokser økonomien også, især hvis væksten som i Sverige sker i de arbejdsdygtige aldersgrupper; men der bliver samtidig flere om at dele årets produktionsresultat. Det bør der korrigeres for, når udviklingen i velstand bedømmes.


Danske varer sælges dyrere

Danmark har over en lang periode løbende forbedret sit bytteforhold. Det vil sige , at danske virksomheder har været i stand til at sælge deres produkter til stadigt højere priser, mens importpriserne er steget mindre. En forbedring af bytteforholdet øger en befolknings for-brugsmuligheder ud over det, som væksten i realt BNP står for. Sverige har i modsætning til Danmark haft et tab i bytteforholdet over de seneste par årtier, og siden finanskrisen har det ligget stort set fladt.

Endelig har Danmark en betydelig indkomst i form af afkast på sin udlandsformue.

Den danske velstandsudvikling har fulgt vore nabolandes

Lægges alt dette sammen, fås den årlige vækst i bytteforholdskorrigeret BNI pr. indbygger i alderen 20-64 år, og det er et bedre mål for et samfunds velstandsudvikling. BNI står for bruttonationalindkomsten, og de 20-64-årige er anvendt som de arbejdsdygtige aldersklasser.  
Siden 2007 har velstandsudviklingen i Danmark og Sverige været stort set ens. Det gælder også, når der ses på en længere periode tilbage til midt-1990'erne, og når der ses på hele befolkningen.

Hvilken rolle spiller så valutakursen?

Det har været fremført, at årsagen til, at Sverige har haft større vækst i realt BNP end Danmark siden finanskrisen i 2008, er, at Sverige har en flydende valutakurs i modsætning til Danmark, der fører fastkurspolitik over for euroen. Den konklusion er der ikke basis for, hvis man kikker lidt dybere i tallene. Først og fremmest er det ikke oplagt, at Sverige overhovedet har klaret sig bedre, jf. argumentationen ovenfor.

Den danske fastkurspolitik har skabt en stabil ramme for den økonomiske udvikling i Danmark, der i dag betragtes som en sikker havn for internationale investorer i tider med uro på de finansielle markeder. Det betyder, at renteniveauet i lange perioder har ligget lavere end i Sverige til gavn for investeringerne.

 

Den danske konkurrenceevne er god. Det afspejler sig i en høj beskæftigelse, og i at industriproduktionen, hvoraf en stor del går til eksport, siden finanskrisen i 2008 har udviklet sig stærkere i Danmark end i Sverige.

Danmark har haft stor gavn af fastkurspolitikken og den troværdighed omkring den økonomiske politik, som er oparbejdet over flere årtier. Andre lande har haft succes med andre valutakursregimer.

Højere årlig vækst i realt BNP i Sverige skyldes dermed ikke, at det svenske valutakursregime er bedre end den danske fastkurspolitik.