Signe Krogstrup udpeget som nyt medlem af Nationalbankens direktion

Working Paper: Spending when illiquid savings become liquid: Evidence from Danish wage earners

I dette studie præsenteres ny empirisk evidens for den marginale forbrugstilbøjelighed ved et uventet likviditetsstød. Resultaterne viser en forbrugsstigning på 43 kr. for hver stigning på 100 kr. i likvide midler. Den estimerede forbrugsadfærd er konsistent med ideen om wealthy-hand-to-mouth-adfærd.

Øget omsætning under coronakrisen

Den daglige omsætning i pengemarkedet var 93 mia. kr. i 2. kvartal 2020. Dermed steg omsætningen med 23 pct. i forhold til sidste år. Det viser Nationalbankens årlige pengemarkedsundersøgelse, der omfatter omsætningen i bankernes indbyrdes låneforretninger og rentederivater i 2. kvartal. Den stigende omsætning skal ses i lyset af forhøjet markedsvolatilitet som følge af coronakrisen og en mere knap kronelikviditet end de foregående år.

Betalinger før, under og efter corona-nedlukningen

Corona-pandemien og nedlukningen af det danske samfund i foråret 2020 indebar betydelig usikkerhed for mange husholdninger. Nedlukningen og frygten for smitte medførte store omvæltninger i forbrugsmønstre og betalingsvaner. Denne analyse ser på forbrugernes betalingsvaner før, under og efter corona-nedlukningen. Analysen baserer sig på en række datakilder, som anvendes til at udlede hovedtendenser i betalingsadfærden i Danmark under nedlukningen og i genåbningens første faser.

Danskerne betaler fortrinsvist elektronisk

I Danmark betaler borgerne typisk med et betalingskort eller med mobilen, når de køber varer og ydelser. Vores position som et af verdens mest digitaliserede samfund afspejler sig i vores betalingsadfærd. Analysen præsenterer de vigtigste indsigter om udviklingen i danskernes elektroniske betalingsvaner på basis af Nationalbankens detaljerede husholdningsundersøgelse fra 2019.

Kapitalekspert til Nationalbankens arbejde med finansiel stabilitet

Er du ekspert i kreditinstitutternes kapitalforhold og den tilhørende regulering? Så er du måske vores nye kollega.

Flere pensionspenge i unoterede aktiver

Forsikrings- og pensionssektoren investerede i 2. kvartal 8 mia. kr. i aktiver, som ikke er noteret på børsen – unoterede aktiver. Siden begyndelsen af 2018 har forsikrings- og pensionssektoren investeret 206 mia. kr. i unoterede aktiver, der er gået fra at udgøre 23 pct. til 27 pct. af den samlede beholdning af aktiver. Ud over investeringer har værdistigninger også bidraget til at forøge de unoterede aktiver.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, august 2020

​Valutareserven er i august 2020 forøget med 26 mio. kr. til 455,7 mia. kr.

Lavt misbrug af betalingskort under nedlukning

I 2. kvartal 2020 blev danske betalingskort misbrugt for 36 mio. kr., hvilket er rekordlavt. Det svarer til, at der blev svindlet for 23 øre for hver 1.000 kr. betalt med danske kort. Misbruget har været faldende siden 2016, hvor det første gang blev opgjort af Nationalbanken. I det seneste kvartal var faldet 14,5 mio. kr.

Økonom (gerne ph.d.) til analyse af systemiske finansielle risici

Vil du bruge dine stærke analytiske evner i krydsfeltet mellem analyse og politik, og brænder du for at sikre Danmark en robust økonomi gennem stabilitet i det finansielle system?

Opdatering til strategi for statens låntagning i 2020

Statens nettofinansieringsbehov i 2020 er opjusteret med 70 mia. kr. Opjusteringen afspejler primært yderligere udskydelse af skatte- og momsindbetalinger. Sigtepunktet for salget af statsobligationer i 2020 fastholdes på 125 mia. kr. I lyset af at det øgede finansieringsbehov primært skyldes midlertidige likviditetsforskydninger, bliver det dækket via statens kortfristede låneprogrammer. Udeståendet i skatkammerbeviser ultimo 2020 forventes at udgøre 80-100 mia. kr.

Hvordan prioriteres fælles tiltag til at håndtere cyberrisici?

Nogle systemiske risici kan kun adresseres i fællesskab. Den danske finansielle sektor har udviklet en metode til at prioritere det fælles arbejde med cyberrisici. Sektoren samarbejder om at identificere og adressere systemiske risici på et struktureret grundlag. Metoden øger cybersikkerheden både for den enkelte institution og for samfundet.

Udlandet køber fortsat 30-årige realkreditobligationer

Udlandet har i 2020 løbende købt danske 30-årige fastforrentede konverterbare realkreditobligationer. Udlandet ejer i juli 389 mia. kr. svarende til en ejerandel på 41 pct. Udlandes ejerandel er særlig høj i obligationer med kuponrente på 1 pct. og 1,5 pct., hvor ejerandelen for begge er 46 pct.

Obligationer med lav kuponrente vinder frem

De danske 30-årige konverterbare realkreditobligationer med fast rente udgør i juli 2020 958 mia. kr., hvoraf 59 pct. er med lav kuponrente på 1 pct. og derunder. Siden juli sidste år er nettotilgangen af disse obligationer 443 mia. kr

Store udsving i renter på erhvervsindlån i valuta

Der har de seneste par år været store udsving i bankernes renter på erhvervsindlån i valuta sammenlignet med renterne på indlån i kroner. Renten på indlån i valuta er blevet reduceret markant siden september 2019 og har været forholdsvis stabil siden maj 2020.

Erhvervskunders indskud er nu større end deres lån

Hvor bankerne tidligere lånte mere ud til erhvervskunder, end de modtog i indlån, har det været lige omvendt siden maj. I juli blev bankernes overskud af indlån i forhold til udlån øget med 35,3 mia. kr. til 56,6 mia. kr.

Høringssvar om lov om ændring af lov om finansiel virksomhed mv.

Finanstilsynet har den 30. juni 2020 sendt udkast til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og lov om kapitalmarkeder og om ophævelse af lov om finansiel stabilitet i høring. Lovforslaget implementerer primært ændringer som følge af revisioner af kapitalkravsdirektivet (CRD V) og krisehåndteringsdirektivet (BRRD II). Nationalbanken finder det positivt, at der med lovforslaget generelt sigtes efter en direktivnær implementering. Det er vigtigt, at der er "level playing field" mellem kreditinstitutter i Danmark og andre EU-lande.

Direkte investeringer faldt i 2. kvartal

Danske virksomheders udadgående direkte investeringer i udlandet faldt med 9 mia. kr. i 2. kvartal 2020. Det skyldes primært et fald i de koncerninterne lån. De udadgående direkte investeringer omfatter egenkapitalinvesteringer i og koncerninterne lån til datterselskaber i udlandet, hvor den danske investor har bestemmende indflydelse.

Valutafondens undersøgelse af den danske finansielle sektor

​Den Internationale Valutafond, IMF, har gennemført en dybdegående analyse af det danske finansielle system. Analysen er gennemført i forbindelse med Valutafondens Financial Sector Assessment Program, FSAP, der har til formål at mindske risikoen for finansielle kriser.

Working Paper: News Uncertainty in Brexit UK

Modsat manges forventninger oplevede den britiske økonomi ikke en V-formet recession efter afstemningen om Brexit men et langsomt fald i produktionen. Vi viser, at dette mønster opstår, når der knytter sig usikkerhed til fremtiden snarere end til nuværende fundamentale forhold, og når den forventede varighed af usikkerheden er tilstrækkelig lang.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, juli 2020

​Valutareserven er i juli 2020 formindsket med 0,1 mia. kr. til 455,6 mia. kr.

Private har netto købt for over 11 mia. kr. i 2020

Private danskere har netto købt investeringsforeningsbeviser for over 11 mia. kr. i første halvdel af 2020. Ved udgangen af juni 2020 var deres samlede formue i de danske investeringsforeninger oppe på 346 mia. kr.

Danskerne har 796 mia. kr. investeret i værdipapirer

Private danske investorer ejer samlet set værdipapirer for 796 mia. kr. ved udgangen af juni 2020. Det er værdipapirer, som danskerne holder gennem banker og handelsplatforme, enten i form af frie midler eller i individuelle pensionsdepoter. Herudover ejer danskerne betydelige værdipapirbeholdninger gennem arbejdsmarkedspensionerne.

Stor appetit efter udenlandske aktier under coronakrisen

I kølvandet på store kursfald i de globale aktieindeks i marts har private danske investorer købt godt ind af udenlandske aktier. Samlet set har de købt udenlandske aktier for 4,0 mia. kr. i perioden fra marts til juni, hvilket omfatter nogle af de største månedlige udenlandske aktiekøb nogensinde.

Uændret låneefterspørgsel fra erhvervskunder

Nationalbankens Udlånsundersøgelse viser, at låneefterspørgslen fra bankernes eksisterende erhvervskunder samlet set er uændret fra 1. til 2. kvartal 2020 (nettotal 1,7). Det står i kontrast til, at kreditcheferne havde en klar forventning om, at efterspørgslen ville stige. Flere af bankerne nævner bl.a. de offentlige hjælpepakker som en mulig forklaring på at forventningerne ikke blev indfriet. 7 banker forventer dog, at låneefterspørgslen øges i 3. kvartal, mens 10 banker forventer at efterspørgslen er uændret.

Brug af input-output metoder og højfrekvente indikatorer ved vurdering af BNP-udviklingen i 2020

Memo'et giver en teknisk opsummering af et regnesystem udviklet og anvendt ved Nationalbankens vurdering af covid-19 krisens påvirkning af den økonomiske aktivitet. Regnesystemet kombinerer nationalregnskabets input-output tabeller og input-output modellen med Nationalbankens højfrekvente økonomiske indikatorer. Dermed opnås, at en høj detaljeringsgrad for så vidt angår brancher og endelige anvendelser, kan kombineres med økonomiske indikatorer for undergrupper i det private forbrug helt ned til daglig frekvens.

Working Paper: Monetary and Fiscal Policies in Times of Large Debt: Unity is Strength

Vi undersøger konsekvenserne af en koordineret finans- og pengepolitisk strategi, der sigter mod at skabe en kontrolleret stigning i inflationen for at opnå en målrettet nedbringelse af den offentlige gæld. Under den strategi indfører de finanspolitiske myndigheder et nødbudget uden pålagte bestemmelser for, hvordan budgettet skal bringes i balance, mens den pengepolitiske myndighed tolererer en midlertidig stigning i inflationen for at imødekomme det finanspolitiske nødbudget.

Kurstab på dollar-aktiver medvirkede til pres på kronen

I en ny udgivelse fra Nationalbanken sammenlignes presset på kronen under coronakrisen med tre andre perioder med pres på kronen i løbet af de seneste 12 år. Presset på kronen i marts i år var usædvanligt, fordi det ikke var påvirket af fx spekulationer om den danske fastkurspolitik. Det bundede derimod i, at danske institutionelle investorer solgte ud af kroner som en afledt effekt af, at deres udenlandske aktiver var faldet i værdi.

Pres på kronen i krisetider

Kronen kom under pres mod en svækkelse i marts 2020 efter udbruddet af covid-19. Modsat tidligere episoder med kronepres var presset i marts 2020 ikke drevet af spekulationer om, hvorvidt fastkurspolitikken kunne opretholdes, eller om en opsplitning af euroområdet. Presset i marts opstod derimod, fordi forsikrings- og pensionssektoren samt investeringsforeningssektoren solgte kroner som en reaktion på kursfald på udenlandske aktiver i valuta.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, juni 2020

​Valutareserven er i juni 2020 formindsket med 6 mio. kr. til 455,8 mia. kr.

Nye værktøjer til vurdering af økonomien

Nationalbanken har under coronakrisen taget nye værktøjer i brug i det løbende arbejde med at overvåge dansk økonomi. Det er bl.a. modeller, der her og nu kan give et indtryk af udviklingen i bruttonationalproduktet, BNP. De såkaldte nowcastingmodeller er avancerede statistiske modeller, der løbende bearbejder en lang række nøgletal og realtidsindikatorer. I modellerne indgår tal for beskæftigelse, ledighed, inflation, hussalg og mange andre nøgletal, i takt med at de bliver offentliggjort. På den måde er modellerne i stand til løbende at komme med skøn for BNP i det aktuelle kvartal.

BIS etablerer Innovation Hub Centre i Stockholm

​Bank for International Settlements, BIS, har i dag annonceret etableringen af et BIS Innovation Hub Centre i Stockholm i samarbejde med centralbankerne i Danmark, Island, Norge og Sverige. Det nordiske innovationscenter vil arbejde på at uddybe analysen af finansiel teknologisk innovation inden for områder af relevans for centralbankerne.

Danskernes finansielle formue faldt med 454 mia. kr. i 1. kvartal

Efter et fald på 454 mia. kr. i 1. kvartal landede de danske husholdningers finansielle nettoformue – finansielle aktiver fratrukket gæld – på 3.847 mia. kr. Det svarer til et fald på 166 tusinde kr. for den gennemsnitlige husstand siden sidste kvartal, og dermed udgør husstandens finansielle nettoformue i gennemsnit 1,41 mio. kr.

Udlandsformuen faldt med 289 mia. kr. i 1. kvartal

Danmarks udlandsformue faldt med 289 mia. kr. i 1. kvartal 2020. Det er et fald på knap 16 pct. siden sidste kvartal. Faldet er især drevet af store kursreguleringer på udenlandske aktier.

Danskere købte udenlandske aktier i april og maj

Danske investorer har købt godt op i udenlandske børsnoterede porteføljeaktier i år for samlet set 25 mia. kr. Købene er især foretaget i april og maj i kølvandet på de store fald i de globale aktieindeks. Køberne er primært forsikrings- og pensionssektoren, men andre professionelle investorer og private danske investorer har også købt.

Udlandet har købt godt op i danske aktier

Der har været solid efterspørgsel efter danske aktier på 3 mia. kr. i maj fra udenlandske investorer. Det var også tilfældet i de to første måneder af året, mens udlandet solgte i marts. Samlet set har udlandet netto købt danske aktier for knap 17 mia. kr. i den forløbne del af året.

Bankudlån til erhverv på laveste niveau i 6 år

De danske erhvervsvirksomheder reducerede deres lån fra danske pengeinstitutter med 12,5 mia. kr. i maj. Det svarer til en udlånsvækst på -1,6 pct. i for-hold til samme måned året før. Dermed er det samlede udlån til erhverv nu nede på 432 mia. kr. År-til-år-væksten i bankernes udlån til erhverv har ikke været negativ siden slutningen af 2017. Selv om realkreditudlån til erhverv har været stigende, har det ikke været nok til at opveje faldet i bankernes udlån til erhverv.

Fast rente fylder nu mest i 59 kommuner

I 59 af landets 98 kommuner udgør lån med fast rente nu størstedelen af boligejernes realkreditlån. Det er hele 35 kommuner mere end for blot et år siden. Udviklingen er et resultat af det seneste års rentefald, som har øget danskernes appetit på lån med fast rente i forbindelse med omlægninger af eksisterende lån og optagelse af nye lån. Mange har derudover valgt at øge deres fastforrentede lån i forbindelse med konvertering til en lavere rente. På landsplan dominerer lån med variabel rente dog stadig med en andel på 51,2 pct. af de danske boligejeres samlede realkreditlån på 1.691 mia. kr.

Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen går på pension

Effekten af chokket efter covid-19 på økonomien og banksektoren

Dette economic memo undersøger to veje, hvorigennem "corona-stødet" har haft effekt på den økonomiske situation: Et fald i priserne på aktiver og en stigning i volatiliteten af fremtidige økonomiske stød. De to stød har begge en sammentrækkende effekt, men virker igennem forskellige kanaler. En CCyB, der genaktiveres tidligt, reducerer virkningen af et stød til aktivernes priser mest. I modsætning hertil reducerer en CCyB, der genaktiveres sent, virkningen af et stød til volatilitet mest.

Hvad ligger bag danskernes stigende gæld?

Over de seneste fire årtier er gælden steget betydeligt hurtigere end indkomsterne og udgør i 2020 ca. 260 pct. af danske husholdningers disponible indkomst. Denne analyse præsenterer et mål for husholdningernes strukturelle kredit og belyser, hvilke økonomiske forhold der har bidraget til denne udvikling. Ud over højere indkomster har større formuer og lavere låneomkostninger øget gælden over en længere periode. Både lavere renter og lempelser af reguleringen har bidraget til denne udvikling.

Covid-19-krisen hæmmer dansk vækstpotentiale

Som resultat af covid-19-krisens størrelse og karakter vurderes det, at det danske produktionspotentiale vil vokse langsommere de kommende år. Strukturelt BNP nedjusteres med 1,1 pct. i 2022 i forhold til Nationalbankens skøn før udbruddet af covid-19. Det skyldes både et fald i den strukturelle beskæftigelse og en svagere produktivitetsudvikling.

Working Paper: The Macroeconomic Effects of Shadow Banking Panics

Vi undersøger virkningerne af panik i skyggebanksektoren i en makroøkonomisk model med et rigt finansielt system, der omfatter indlånsfinansierede detailbanker og engrosfinansierede skyggebanker. Modellen matcher kvantitativt dynamikken ved de vigtigste variabler i forbindelse med finanskrisen i USA. Interventioner på engrosfinansieringsmarkedet svarende til dem, der blev gennemført af den amerikanske centralbank i 2008, reducerede faldet i produktionen med omkring et halvt procentpoint. Generelt reducerer centralbankinterventioner volatiliteten i produktionen og sandsynligheden for panik i banksektoren.

ECBs Økonomisk Bulletin, juni 2020

Dansk oversættelse af ECBs Økonomisk Bulletin, juni 2020

Udsigter for dansk økonomi - Udsigt til gradvis genopretning af økonomien

Ændret adfærd og tiltag til inddæmning af coronavirus har ramt dansk og international økonomi hårdt, og der er udsigt til et historisk stort tilbageslag i 1. halvår 2020. Siden medio april er dansk økonomi gradvist blevet åbnet op, og aktiviteten er taget til. BNP ventes at falde med 4,1 pct. i år, især på grund af udviklingen i årets første halvdel. Genopretningen ventes at være træg, særligt som følge af afdæmpet efterspørgsel fra udlandet. Økonomien skønnes dermed at være i en mild lavkonjunktur ved udgangen af 2022.

Genopretning af økonomien kommer til at tage tid

​I en ny prognose for dansk økonomi fra Nationalbanken skønnes bruttonationalproduktet, BNP, at falde med 4,1 pct. i år. Næste år ventes der en delvis genopretning af den økonomiske aktivitet, så BNP stiger med 4,2 pct., mens væksten i 2022 bliver 1,6 pct.

Monetære og finansielle tendenser - Stabilisering af finansielle markeder efter covid-19-uro

De finansielle markeder har stabiliseret sig efter uroen i marts, som blev udløst af covid-19 og de efterfølgende tiltag for at inddæmme smitten. Uroen på de finansielle markeder øgede kortvarigt finansieringsomkostningerne for både erhvervsvirksomheder og husholdninger. De finansielle forhold er fortsat lempelige og understøtter udviklingen i dansk økonomi. De pengepolitiske renter har været uændrede siden 20. marts, hvor Nationalbanken forhøjede indskudsbevisrenten med 15 basispoint som følge af interventioner i valutamarkedet.

Opsving slutter ikke på grund af alderdom

På tværs af 19 OECD-lande varierer længden af opsving meget. Størstedelen varer mellem 3 og 9 år. Det seneste danske opsving varede i lidt over 10 år. Kun ca. 20 pct. af alle opsving er længere. Cononapandemien betyder, at en meget stor andel af verdens lande er i recession samtidig. Det øger risikoen for, at recessionen i Danmark bliver lang og dyb, også selv om dansk økonomi isoleret set er robust og sund. Ubalancer øger risikoen for, at opsving ender. Fraværet af væsentlige ubalancer inden coronapandemien giver forudsætninger for, at tilbageslaget kan blive mildere.

Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2020

Sigtepunktet for salget af indenlandske statsobligationer i 2020 fastholdes på 125 mia. kr. Låneviften fastholdes, og fokus vil være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer. En del af finansieringsbehovet i 2020 dækkes ved kortfristede udstedelser.

Working Paper: Dispersed consumption versus compressed output: assessing the sectoral effects of a pandemic

Jeg behandler data om kreditkortforbrug gennem en input-output-model med en branchemæssig kobling med henblik på at beregne produktionsreaktionerne på COVID-19-pandemien på brancheniveau. Forbrugsreaktionerne på brancheniveau er meget spredte og endda positive for nogles vedkommende. Men alle brancher lider produktionstab. Produktion af halvfabrikata stabiliserer produktionen. Det betyder, at den branchemæssige spredning af det endelige forbrug er større end den branchemæssige spredning af produktionen.

Med stor opsparing følger høj gæld

Danskernes pensionsopsparing er steget betydeligt siden 1990’erne. I den samme periode er danskernes gæld også steget meget. En stigning i pensionsformuen på 100 kr. fører i gennemsnit til en stigning på 26 kr. i den samlede gæld. Det er blandt konklusionerne i et working paper, hvor økonomerne Andreas Kuchler og Henrik Yde Andersen fra Nationalbanken sammen med Niels Lynggård Hansen fra Den Europæiske Stabilitetsmekanisme har analyseret omfattende data om pensionsopsparing og husholdningernes gæld.

Working Paper: Mandatory pension savings and long-run debt accumulation: Evidence from Danish register data

Analysen anvender to årtiers information fra administrative registre på individniveau til at undersøge sammenhængen mellem pensionsformue og gældsopbygning. En stigning i pensionsformuen på 1 krone fører til en stigning på 26 øre i den samlede gæld. Likviditetsbegrænsninger spiller en betydelig rolle for den øgede gældsætning, ligesom en del af effekten kan tilskrives en øget tilbøjelighed til brug af afdragsfrie realkreditlån.

Store tab på investeringer

I første kvartal 2020 tabte forsikrings- og pensionssektoren 258 mia. kr. på deres investeringer, svarende til 6 pct. Alene i marts måned var tabet 293 mia. kr. (7 pct.).

Valuta og likviditet samt månedsbalance, maj 2020

​Valutareserven er i maj 2020 forøget med 4,9 mia. kr. til 455,8 mia. kr.

Virksomheders udbetalinger til aktionærer på niveau med tidligere år

Danske børsnoterede virksomheder, der ikke er banker, havde ved udgangen af udbyttesæsonen i april udbetalt knap 42 mia. kr. til aktionærerne i form af udbytter og tilbagekøb af egne aktier. Det er på niveau med, hvad der typisk er blevet udbetalt i de seneste 5 år. Bankerne har derimod reduceret deres udbetalinger kraftigt.

Solid efterspørgsel efter danske obligationer

Udlandet tog i april godt for sig af danske obligationer. Udenlandske investorer købte bl.a. fastforrentede realkreditobligationer, og ejerandelen af dem er øget til 34 pct. Ejerandelen heraf har været i betydelig vækst i mange år og er steget 3,5 procentpoint bare siden oktoberterminen sidste år.

Samlet kortomsætning er tilbage på 2019-niveau

Kortomsætningen er efter et betydeligt fald på 30 pct. samlet set tilbage på niveauet fra 2019. Det dækker dog over væsentlige forskelle på tværs af brancher, og da betaling med kort de seneste måneder har vundet frem på bekostning af betaling med kontanter, er tallene ikke udtryk for, at forbruget er normaliseret.

Nationalbankens kommentarer til Regeringens ekspertudvalgs anbefalinger

Nationalbankens kommentarer til Regeringens ekspertudvalgs anbefalinger.

Bankerne ser ind i en svær tid

Kreditinstitutterne ser ind i en svær tid

Udbruddet af coronavirus har præget bankernes resultater i 1. kvartal 2020, og nedskrivningerne i de største banker var på det højeste niveau siden finanskrisen i 2008-09. Der er fortsat stor usikkerhed om, i hvilken grad økonomien og bankerne bliver ramt. Kreditinstitutterne er i dag både bedre kapitaliserede og har større likviditetsoverskud end op til tidligere nedgangstider. Institutterne bør dog sikre en robust overdækning til kravene til de såkaldte nedskrivningsegnede passiver gennem udstedelse af egnede gældsinstrumenter.

En langvarig recession kan presse bankerne

En stresstest af banksektoren viser, at de fleste banker bør have til-strækkelig kapital til at håndtere en kraftig, men midlertidig økonomisk nedgang. Bankerne er kapitalmæssigt bedre rustet end før finanskrisen og kan klare tab på finanskriseniveau og hårdere. Hvis nedgangen udvikler sig til en længerevarende recession, kan flere banker dog få vanskeligt ved at opfylde deres kapitalkrav.

Danskerne betaler nu mindre i renter end i bidrag

Danskernes rentebetalinger har siden marts ligget under bidragsbetalingerne på deres realkreditlån. Det skyldes primært, at den gennemsnitlige rente gennem en længere periode er reduceret markant. Rentefaldet har betydet, at renteudgifterne er mere end halveret siden 2014.

Øget låneaktivitet, men begrænset effekt på samlet udlån til erhverv

I marts og april nåede omfanget af helt nye og aktivt genforhandlede lån fra bankerne til danske erhvervskunder op på henholdsvis 40 og 44 mia. kr. Omfanget er over niveauet for 2019, men ikke atypisk set i forhold til tidligere års låneaktivitet. Låneaktiviteten har indtil videre haft en begrænset effekt på bankernes samlede erhvervsudlån, som fra februar til april er øget med 7,1 mia. kr.

Working Paper: Bad Jobs and Low Inflation

Den lave inflation, man har kunnet observere i USA gennem det seneste årti, er svær at forene med traditionelle målinger af ledige ressourcer på arbejdsmarkedet. Vi viser, at en alternativ opfattelse af ledige ressourcer, der omfatter arbejdstagernes tilbøjelighed til at søge nyt job, kan forklare den manglende inflation.

Direkte investeringer steg i 1. kvartal

Indadgående direkte investeringer i Danmark fra udlandet og udadgående danske direkte investeringer i udlandet steg første kvartal 2020 med henholdsvis 12,3 mia. kr. og 11 mia. kr. Direkte investeringer består af egenkapitalinvesteringer og koncernlån, og koncernlån udgjorde langt hovedparten af både de ind- og udadgående i 1. kvartal.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes forelæsning på KU om makroprudentiel politik i Danmark

Nationalbankdirektør Lars Rohdes forelæsning på KU om makroprudentiel politik i Danmark, 12. maj 2020. (Forelæsningen findes kun på engelsk).

Overvågning af den finansielle infrastruktur 2019

I rapporten præsenteres konklusionerne fra Nationalbankens overvågning af den danske finansielle infrastruktur i 2019. De centrale betalings- og afviklingssystemer og de vigtigste betalingsløsninger efterlever i høj grad internationale standarder for sikkerhed og effektivitet. Risikostyringen er blevet styrket på tværs af systemer og løsninger, og der arbejdes løbende på at højne cyberrobustheden, bl.a. gennem deltagelse i de såkaldte TIBER-DK-test.

Tab på næsten 40 mia. kr. for private danskere

Private danskere tabte knapt 40 mia. kr. på deres investeringsforeningsbeviser i 1. kvartal 2020. Ved udgangen af marts var deres formue i investeringsforeningerne 315 mia. kr.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, april 2020

​Valutareserven er i april 2020 forøget med 78,8 mia. kr. til 450,9 mia. kr.

Fra udenlandske obligationer til aktier i marts

Danske investorer solgte udenlandske obligationer for 26,1 mia. kr. i marts. Det er det største salg i en enkelt måned siden december 2016. Omvendt købte de udenlandske aktier mv. for 3,4 mia. kr. i marts. De store køb og salg skal ses i lyset af de ekstraordinære udsving på de globale aktie- og obligationsmarkeder i løbet af marts som følge af coronavirus.

Dansk afkastdyk i marts

Danske børsnoterede aktier gav et afkast inkl. udbytter på -5,3 pct. i marts. Det følger et afkast på -5,7 pct. i februar. Over en femårig periode overgås det kun af afkastet på -7,9 pct. i oktober 2018, hvor aktiemarkederne globalt bl.a. var påvirket af handelskonflikt og lavere forventninger til fremtidig økonomiske vækst. Afkastet inkl. rentebetalinger på det danske obligationsmarked var -1,9 pct. i marts. De ekstraordinære økonomiske usikkerheder som følge af coronavirus blev således afspejlet i de danske aktie- og obligationsafkast, der udviste stor volatilitet i marts 2020 – både i opad- og nedadgående retning.

Privatindlån for 34 mia. kr. forrentes negativt

3,5 pct. af privatkundernes indlån havde i februar negative renter, svarende til indlån for ca. 34 mia. kr. Det viser en ny undersøgelse fra Nationalbanken, som dækker landets mellemstore og store banker. De mellemstore bankers andel af indlån med negativ rente udgjorde 3,0 pct., mens de store banker havde en andel på 4,2 pct.

Udlånsvækst på 2,3 pct. i marts

Bankernes udlån til erhverv steg med 2,3 pct. i marts sammenlignet med samme måned året før. Udlånsvæksten er dermed omtrent på niveau med væksten i januar og februar. Ved udgangen af marts var bankernes samlede udlån til erhverv 453 mia. kr.

Nationalbanken har indgået aftale om salg af ejerandel i VP Securities

Forventer øgede tab og efterspørgsel fra erhverv

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 1. kvartal 2020 melder kreditcheferne i 8 af de 17 adspurgte banker om en stigning i tab på erhvervsudlån. Samtlige 17 banker forventer, at deres tab på erhvervsudlån stiger yderligere i 2. kvartal. 14 af bankerne forventer ydermere, at deres tab på udlån til privatkunder stiger. Undersøgelsen er foretaget, efter at regeringen i midten af marts gennemførte en række midlertidige tiltag for at mindske smittespredning af coronavirus.

Ny erindringsmønt i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 80-årsfødselsdag den 16. april 2020

​I anledning af Hendes Majestæt Dronningens 80-årsfødselsdag den 16. april 2020 udsender Nationalbanken en erindringsmønt.

Staten har et godt udgangspunkt for at finansiere corona-relaterede udgifter

Rækken af hjælpepakker, som Folketinget har vedtaget for at afbøde de negative konsekvenser af coronavirussen, betyder, at der venter store udgifter og betydelige men i første omgang midlertidige likviditetsforskydninger hen over sommeren. Derfor er det nødvendigt, at staten udviser fleksibilitet i finansieringen ved at udnytte de forskellige finansieringskilder, der er til rådighed.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, marts 2020

​Valutareserven er i marts 2020 formindsket med 56,9 mia. kr. til 372,1 mia. kr.

Coronavirus betyder stor men midlertidig nedgang i dansk økonomi

​Højkonjunkturen i dansk økonomi har fået en brat ende i begyndelsen af 2020. Udbruddet af coronavirus og de tiltag, der er foretaget for at inddæmme den, har betydet en kraftig nedgang i den økonomiske aktivitet. Nationalbanken har i en analyse opstillet tre scenarier, som viser, hvor hårdt den økonomiske aktivitet i Danmark kan blive ramt. Der er exceptionelt stor usikkerhed forbundet med disse scenarier.

Dansk og international økonomi ramt af pandemi

Den økonomiske aktivitet er bremset kraftigt op som følge af udbruddet af coronavirus, foranstaltningerne til at inddæmme smitten og afledte adfærdsændringer. Et gunstigt udgangspunkt for dansk økonomi forbedrer mulighederne for at håndtere de økonomiske konsekvenser af krisen. Nationalbanken bakker op om de indførte hjælpepakker, som midlertidigt kan holde hånden under beskæftigelsen og virksomhederne, men der kan blive behov for mere traditionel finanspolitisk stimulans fremadrettet. Den offentlige gæld vil vokse som følge af tilbageslaget og hjælpepakker, men det er der plads til. For året som helhed vurderes væksten at blive mellem -3 og -10 pct.

Statistik Nyhed, 4. kvartal 2019 - Husholdningernes finansielle nettoformue voksede i 2019

Danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 721 mia. kr. i 2019, og den nåede dermed op på 4.312 mia. kr. svarende til 1,58 mio. kr. pr. husstand. Husholdningernes formue er steget markant siden finanskrisen, og de var derfor godt polstrede ved udgangen af 2019. Der er dog en betydelig spredning blandt de enkelte husholdningers finansielle aktiver og gæld. Derfor er der også stor forskel på, hvordan prisudviklingen på de finansielle markeder påvirker husholdningernes formuer. Denne udgivelse omhandler de nyeste tal i statistikken for 'Finansielle Konti', som er fra slutningen af 4. kvartal 2019. Siden da er der sket ekstraordinært store forandringer i økonomien grundet covid-19. Nationalbanken opdaterer i slutningen af juni denne statistik med 1. kvartals tal.

Statistik Nyhed, 4. kvartal 2019 - Udlandsformue på 78 pct. af bruttonationalproduktet

Danmarks udlandsformue var 1.814 mia. kr. eller 78 pct. af BNP ved udgangen af 2019. Udlandsformuen steg med 367 mia. kr. sidste år primært drevet af et rekordstort betalingsbalanceoverskud på 184 mia. kr. For bare 10 år siden havde Danmark ingen udlandsformue. Denne udgivelse omhandler de nyeste tal i statistikken for 'Danmarks udlandsformue', som er fra slutningen af 4. kvartal 2019. Siden da er der sket ekstraordinært store forandringer i økonomien grundet covid-19. Nationalbanken opdaterer i slutningen af juni denne statistik med 1. kvartals tal.

Statistik Nyhed, februar 2020 - Udlandet ejer over halvdelen af de danske aktier

Det danske børsnoterede aktiemarked udgjorde ved udgangen af februar måned 2.840 mia. kr. Denne udgivelse omhandler de nyeste tal i statistikken for 'Værdipapirer', som er fra slutningen af februar 2020. Siden da er der sket ekstraordinært store forandringer i økonomien grundet covid-19. Nationalbanken opdaterer i slutningen af april denne statistik med marts måneds tal.

Statistik Nyhed, februar 2020 - Porteføljeinvesteringer for 3.197 mia. kr. i udlandet

Danske investorer øgede deres udenlandske porteføljeinvesteringer med 23 mia. kr. i februar. Hermed udgjorde danske investorers samlede udenlandske aktie- og obligationsportefølje 3.197 mia. kr. ved udgangen af måneden. Denne udgivelse omhandler de nyeste tal i statistikken for 'Porteføljeinvesteringer', som er fra slutningen af februar 2020. Siden da er der sket ekstraordinært store forandringer i økonomien grundet covid-19. Nationalbanken opdaterer i slutningen af april denne statistik med marts måneds tal.

ECBs Økonomisk Bulletin, marts 2020

Dansk oversættelse af ECBs Økonomisk Bulletin, marts 2020

Statistik Nyhed, februar 2020 - Indlånsrenterne over for erhverv var rekordlave

Indlånsrenterne over for ikke-finansielle selskaber og personligt ejede virksomheder er faldet med henholdsvis 0,21 og 0,27 procentpoint de seneste 12 måneder. Faldet har været særligt markant siden september 2019. Ved udgangen af februar nåede de gennemsnitlige indlånsrenter ned på henholdsvis -0,38 og -0,14 pct. Denne udgivelse omhandler de nyeste tal i statistikken for 'Bank og realkredit, renter', som er fra februar 2020. Siden da er der sket ekstraordinært store forandringer i økonomien grundet covid-19. Nationalbanken opdaterer i slutningen af april denne statistik med marts måneds tal.

Statistik Nyhed, februar 2020 - Danske virksomheder havde 426 mia. kr. i banken

De danske erhvervsvirksomheder, som her dækker over ikke-finansielle selskaber og personligt ejede virksomheder, havde ved udgangen af februar 426 mia. kr. i indestående i de danske banker. Erhvervsvirksomhedernes indestående har overordnet set været stigende siden 2012, hvor det er øget med ca. 150 mia. kr., svarende til lidt mere end 50 pct. Denne udgivelse omhandler de nyeste tal i statistikken for 'Bank- og realkredit, balancer', som er fra slutningen af februar 2020. Siden da er der sket ekstraordinært store forandringer i økonomien grundet covid-19. Nationalbanken opdaterer i slutningen af april denne statistik med marts måneds tal.

Nationalbanken holder auktion over US dollar likviditet

Nationalbanken tilbagekalder hermed pressemeddelelse udsendt 24. marts 2020 kl. 17. Korrekt version vil blive offentliggjort senere.

Nationalbanken og ECB genaktiverer swapaftale for at tilføre eurolikviditet

Årsrapport 2019

Nationalbankens regnskab for 2019 viser et overskud på 6.096 mio. kr. mod et underskud på 24 mio. kr. i 2018. Både guldbeholdningen, aktieeksponeringen og obligationsbeholdningen bidrog betydeligt til årets resultat. Redaktionen er afsluttet 7. marts 2020.

Renteforhøjelse og udvidelse af den ekstraordinære udlånsfacilitet

​Med virkning fra 20. marts forhøjes Nationalbankens indskudsbevisrente med 0,15 procentpoint til -0,60 pct. Renteforhøjelsen indsnævrer det pengepolitiske spænd til euroområdet fra 0,25 procentpoint til 0,10 procentpoint, men de danske pengepolitiske renter er fortsat lavere end i euroområdet. Ændringen sker på baggrund af Nationalbankens salg af valuta.

Nationalbanken har indgået swapaftale om dollar med Federal Reserve

Ændring til strategi for statens låntagning i 2020

I lyset af regeringens initiativer til at afbøde konsekvenserne af COVID-19 opjusteres sigtepunktet for salget af indenlandske statsobligationer i 2020 fra 75 mia. kr. til 125 mia. kr. Derudover fremrykkes åbningsauktionen over ny 30-årig statsobligation til 1. april, og skatkammerbevisprogrammet udvides.

Mint of Finland valgt til fortsat at producere danske mønter fra 2021

Nationalbanken fastholder rentesatser og udbyder ekstraordinær udlånsfacilitet

Euroområdet fortsat lillebror i transatlantiske relationer

Euroområdets økonomi og finansielle sektor er fortsat uforholdsmæssig mere sårbar over for økonomiske udsving i USA end omvendt. Det fremgår af en helt ny international undersøgelse baseret på fire årtiers data. I en original empirisk undersøgelse har Eddie Gerba fra Nationalbanken og Danilo Leiva-Leon fra Banco de España analyseret og sammenlignet samspillet mellem den finansielle sektor og makroøkonomien i USA og euroområdet i løbet af de seneste fire årtier.

Working Paper: Macro-Financial Interactions in a Changing World

Vi måler den varierende styrke af makrofinansielle sammenhænge over tid i og på tværs af den amerikanske økonomi og økonomien i euroområdet. De vigtigste resultater viser, at euroområdet er uforholdsmæssigt mere følsomt over for stød i den amerikanske makroøkonomi og finansielle sektor. Endvidere ses det, at mens de makrofinansielle interaktioner løbende er steget i euroområdet siden slutningen af 1980’erne, har de i USA været forbundet med udsving i form af meget lange cyklusser med indbyrdes makrofinansiel afhængighed.

Åbning af 0,25 pct. stående lån 2052

Working paper: The Impact of Inflation Targeting: Testing the Good Luck Hypothesis

Var faldet i niveauet og volatiliteten i inflationen i de sidste 30 år resultatet af held eller en god pengepolitik? Vi vurderer inflationserfaringerne i Canada, der tidligt vedtog en inflationsmålrettet pengepolitik. Held og lykke forklarer kun en mindre del af ændringerne i inflationen. Størstedelen af stabiliseringen i inflationen og output kan forklares af påvirkningen af forventningerne.

Forsikrings- og pensionsselskaberne fortsætter med unoterede investeringer

De lave renter på obligationer og lave forventede afkast fra andre aktiver i de senere år har bidraget til, at forsikrings- og pensionsselskaberne (F&P-selskaberne) har fortsat med at investere flere af opsparernes penge i aktiver, der ikke er noteret på børsen, som for eksempel vindmølleparker, infrastruktur, skove, unoterede virksomheder, kapitalfonde, ejendomme og alternative gældstyper. En nyudviklet statistik fra Nationalbanken giver for første gang et samlet overblik over den vigtige udvikling.

Højt afkast på noterede aktier i 2019

2019 har været et stærkt afkastår for forsikrings- og pensionssektoren. Det gælder især for investeringer i noterede aktier, som har givet et afkast på 30 pct. Halvdelen af beholdningen i udenlandske aktier er placeret i USA, og afkastet følger derfor udviklingen på det amerikanske aktiemarked, fx opsummeret i S&P 500-indekset.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, februar 2020

​Valutareserven er i februar 2020 forøget med 2,7 mia. kr. til 429,0 mia. kr.

Flest indskud sker via kontantautomater

I 4. kvartal 2019 satte danske privat- og erhvervskunder kontanter ind på bankkontoen 1,8 mio. gange for et samlet beløb på 14,8 mia. kr. I 59 pct. af tilfældene blev indskuddet foretaget via en kontantautomat, mens 22 og 19 pct. blev foretaget henholdsvis via bankernes kassefunktion og døgnboks. Indskud via kontantautomater er på ganske få år blevet den mest udbredte metode, når pengene skal ind på kontoen.

Lavere kuponrente på realkreditobligationer

Realkreditinstitutterne har øget omfanget af 30-årige fastforrentede realkreditobligationer med en kuponrente på 1,5 pct. eller lavere med 522 mia. kr. det seneste år. Samtidig er der et fald i udeståendet af obligationer med en kuponrente større end 1,5 pct. Nettotilgangen af 30-årige fastforrentede realkreditobligationer er siden februar 2019 på samlet 132 mia. kr.

Udlandets ejerandel i realkreditobligationer er steget

Udenlandske investorers appetit på 30-årige fastforrentede realkreditobligationer er usvækket. Det seneste år har udlandet samlet købt for 58 mia. kr. af disse obligationer, og udlandets ejerandel nåede i januar op på 39 pct. af et samlet udestående på 899 mia. kr.

Risikopræmien på aktier øget, mens renter er faldet

Før finanskrisen forventede investorerne typisk et årligt afkast på aktier på omkring syv pct., mens renten på 10-årige statsobligationer var omkring fire pct. I dag er renten på 10-årige statsobligationer tæt på nul, mens investorerne fortsat forventer et afkast på omkring syv pct., når de investerer i aktier. Risikopræmien ved at investere i aktier frem for mere sikre aktiver som fx statsobligationer er dermed omtrent fordoblet siden starten på finanskrisen for lidt mere end 10 år siden.

Do equity prices reflect the ultra-low interest rate environment?

Economic Memo is a new publication series from Danmarks Nationalbank. Please, update your News service settings if you want to receive a notification when the next Economic Memo is available. The first Economic Memo shows that the equity risk premium has about doubled after the financial crisis, amid a sharp decline in interest rates and an unchanged required return on equities.

Landbrugets gæld er mindre rentefølsom

Landbrugets bank- og realkreditgæld med variabel rente er reduceret med 36 mia. kr., svarende til 13 pct., de seneste fem år og var ved udgangen af januar 2020 nede på 250 mia. kr. Faldet skyldes bl.a. stigende afdragsbetalinger. Lån med variabel rente udgør nu 83 pct. af branchens samlede bank- og realkreditgæld på 301 mia. kr.

Konverteringer har ført til rekordlav rente på 0,84 pct.

Næsten to tredjedele af danske privatkunders realkreditlån fik ny rente i 2019. De mange lån med ny rente resulterede i et fald i den gennemsnitlige rente (ekskl. bidrag) på danskernes realkreditlån i løbet af året fra 1,20 pct. til rekordlave 0,84 pct. Den lavere rente svarer til en gennemsnitlig besparelse før skat på ca. 3.600 kr. årligt pr. lånt million.

Der bliver længere mellem kontantbetalinger

Nationalbanken har undersøgt de danske husholdningers brug af kontanter. Ifølge undersøgelsen fravælger stadig flere danskere kontanter som betalingsmiddel, og meget tyder på, at den tendens vil fortsætte i fremtiden. Et samfund helt uden kontanter ligger dog ikke i kortene inden for en overskuelig fremtid.

Største investeringer i udlandet i over 10 år

Danske virksomheder foretog direkte investeringer i udlandet for 68 mia. kr. i 2019 efter en reduktion i investeringerne året før. Det er de største investeringer siden 2008.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, januar 2020

​Valutareserven er i januar 2020 formindsket med 14,9 mia. kr. til 426,3 mia. kr.

Udløb af afdragsfrihed har betydning for husholdningernes forbrug

Afdragsfrie lån er meget populære i Danmark og udgør på nuværende tidspunkt 45 pct. af den udestående mængde af realkreditlån. Denne låntype gør det muligt for boligejerne at udskyde tilbagebetalingen af lånet – typisk op til 10 år efter udstedelsen af lånet – og dermed reduceres de månedlige afdrag i en periode. En mindre andel af låntagerne må skære ned på forbrug for at finansiere afdragene på realkreditlånet, når de 10 års afdragsfrihed slipper op. Denne analyse viser, at forbrugsnedgangen er betydelig for den berørte boligejer, men at den overordnede effekt på dansk økonomi er meget begrænset.

Statens låntagning og gæld 2019

Den danske statsgæld udgjorde 18 pct. af BNP ved udgangen af 2019. Statsgælden er faldet betydeligt siden 2012, hvor den toppede efter finanskrisen. Statens finansieringsbehov blev dækket til rekordlave renter i 2019. I gennemsnit solgte staten nominelle obligationer til en effektiv rente på -0,33 pct. p.a. og en gennemsnitlig løbetid på 8 år. De samlede renteomkostninger på statsgælden udgjorde 0,6 pct. af BNP. I 2019 har staten købt alle de udbudte obligationer til finansiering af støttet byggeri. Siden begyndelsen af 2018 har staten købt obligationer for knap 95 mia. kr. til kursværdi.

Formue på 1.081 mia. kr.

Formuen i danske investeringsforeninger, UCITS, nåede ved udgangen af 2019 op på 1.081 mia. kr.

Højt afkast i 2019

Danske børsnoterede aktier gav et afkast på 29,1 pct. i 2019. Det er det største siden 2015. På det danske obligationsmarked var afkastet 2,2 pct., hvilket er det største siden 2016. Stigningerne i afkastet skyldes kursgevinster. Det danske aktie- og obligationsmarked havde ved udgangen af 2019 en markedsværdi på hhv. 2.938 mia. kr. og 4.216 mia. kr.

Danske investorer foretrak udenlandske obligationer i 2019

Danske investorer har købt udenlandske obligationer for netto 123 mia. kr. i 2019. Investorerne købte desuden udenlandske aktier og investeringsforeningsbeviser for 17 mia. kr. i 2019 samlet set.

Moderat udlånsvækst i 2019

Væksten i bankernes og realkreditinstitutternes samlede udlån til erhvervsvirksomheder og husholdninger var 2,9 pct. i 2019. Dette er en lille stigning i forhold til 2018, men betydeligt lavere sammenlignet med højkonjunkturen i 00'erne, hvor den samlede udlånsvækst nåede op på 16,9 pct. Det samlede udlån til disse to sektorer var 3.749 mia. kr. ultimo 2019.

Fald i realkreditydelsen i 2019

Ydelsen for erhvervsvirksomheder og husholdninger er faldet med henholdsvis 0,21 og 0,13 procentpoint i forhold til 2018. Det betyder en årlig besparelse på henholdsvis 2.104 og 1.282 kr. per lånt million.

Working paper: Modeling frailty correlated defaults with multivariate latent factors

Typisk antages det i konkursmodellering af virksomheder, at kovariaterne har en lineær effekt på log-hazard-skalaen, ingen vekselvirkninger, og at der kun er en enkel additiv latent faktor på log-hazard-skalaen. Med udgangspunkt i et datasæt bestående af amerikanske virksomheder viser vi i dette papir, at disse standardantagelser er for strenge og at de har en betydning i praksis. Vi foreslår i stedet en frailty-model, der letter disse antagelser og tager højde for tidsvarierende kovariater, samtidig med at den er i stand til at forecaste for arbitrære virksomhedsporteføljer.

Strammere låneregler har gjort boligejerne mere robuste

Danske myndigheder har iværksat en række tiltag målrettet finansieringen af ejerboliger. De nye regler tilskynder til, at de mest forgældede boligejere afdrager på gælden og har medvirket til at gøre boligmarkedet mere robust. Realkreditinstitutterne har øget deres nyudlån til både første- og flergangskøbere samt til ældre, der vil belåne friværdien, i samme periode som de nye regler er implementeret.

Lidt strammere kreditstandarder

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 4. kvartal 2019 svarer kreditcheferne i 4 af de 17 adspurgte banker, at de har strammet kreditstandarderne lidt sammenlignet med forrige kvartal. Vægtes kreditchefernes svar med deres respektive banks markedsandel, er kreditstandarderne ved udlån til erhvervs- og privatkunder strammet i gennemsnit med henholdsvis -6 og -3 (hvor 0 svarer til uændrede kreditstandarder og -50 svarer til at alle banker har strammet lidt).

Boligejere nedsætter forbrug, når afdragsfriheden slipper op

Boligejere med afdragsfrihed sætter forbruget ned med i gennemsnit 3 pct. af indkomsten, når afdragsfriheden udløber – hvis de mod deres forventning ikke har mulighed for at opnå en ny periode uden afdrag. Det svarer til en forbrugsnedgang på 14.000 kr. pr. boligejer om året, fremgår det af et Working Paper, som seniorøkonom Henrik Yde Andersen, forskningsøkonom Alessia De Stefani og seniorøkonom Stine Ludvig Bech fra Nationalbanken står bag.

Working paper: Mortgage choice and expenditure over the lifecycle: evidence from expiring interest-only loans

Vi undersøger, hvordan boligejernes forbrug reagerer, når afdragsfriheden slipper op på afdragsfrie realkreditlån. Ved en gennemsnitlig stigning i afdrag på 9 pct. af den årlige indkomst falder forbruget med 3 pct. af indkomsten i det år, hvor afdragsfriheden slipper op. Denne nedgang i privatforbruget er vedvarende, men påvirker kun en lille gruppe låntagere med høj gældsætning, som måske ikke har mulighed for at opnå en ny afdragsfri periode.

Working paper: Banking panic risk and macroeconomic uncertainty

Vi viser, at systemisk risiko i banksektoren skaber makroøkonomisk usikkerhed. Vi udvikler en model for en produktionsøkonomi med en banksektor, hvor finansielle begrænsninger for banker kan føre til bankkriser. Vi finder, at en højere sandsynlighed for en bankkrise øger usikkerheden i den samlede økonomi. Vi undersøger implikationerne af denne usikkerhed for konjunkturcykler, aktivpriser og makroprudentiel regulering. Usikkerhed drevet af risiko for bankkriser forstærker udsving i konjunkturerne og øger risikopræmierne for aktivpriser. En kontracyklisk kapitalbuffer mindsker risikoen for bankkriser og makroøkonomisk usikkerhed.

Værdistigninger øger udlandets ejerandel af C25-aktier

2019 har været et godt år at eje C25-aktier i. Udlandets ejerandel af C25-aktier steg til 57 pct. i november, svarende til 1.426 mia. kr. Stigningen skyldes, at udlandet har en relativ stor ejerandel af de aktier, der har haft de største kursstigninger – især Novo-aktien, hvor udlandet ejer 73 pct. Udlandets ejerandel af C25-aktier er således steget igen efter nogle år med nedgang. Udlandets aktier har haft en samlet værdistigning på 282 mia. kr. Til sammenligning er danskernes C25-aktier steget 167 mia. kr.

Pensionssektoren køber europæiske obligationer

Den danske pensionssektor har købt udenlandske obligationer for 129 mia. kr. siden januar 2018. Det drejer sig især om obligationer fra euroområdet, herunder særligt irske, franske og italienske statsobligationer. Pensionssektoren har desuden købt svenske stats- og hypotekobligationer. Omvendt har pensionssektoren solgt amerikanske og tyske statsobligationer.

Fastforrentet udlånsvækst i hele landet

Danskernes realkreditlån er det seneste år øget med 3,8 pct. Den forholdsvis moderate udlånsvækst dækker over en markant stigning på hele 14,0 pct. i fastforrentede lån og en reduktion på 3,7 pct. i lån med variabel rente. Af det samlede udlån på 1.667 mia. kr. udgør fastforrentede lån nu 46,7 pct.

Danskernes indlånsrente nærmer sig 0 pct.

Renten på danske privatkunders almindelige indlån, som umiddelbart kan hæves eller bruges til betalinger, er det seneste år blevet reduceret yderligere. Renten nærmer sig stille og roligt 0 pct. i gennemsnit, når man ser man bort fra den del af indlånet, som er udlånsrelateret.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, december 2019

​Valutareserven er i december 2019 formindsket med 5,3 mia. kr. til 435,4 mia. kr.

ECBs Økonomisk Bulletin, december 2019

Dansk oversættelse af ECBs Økonomisk Bulletin, december 2019

Danskernes finansielle nettoformue 6.-størst i EU

Danske husholdningers finansielle nettoformue – forskellen på deres finansielle aktiver (fx pension og indlån) og passiver (gæld) – var 4.101 mia. kr. ved udgangen af 2. kvartal 2019. Formuen svarer til 177 pct. af det danske bruttonationalprodukt, BNP. I EU placerer det aktuelt danske husholdninger på en 6.-plads, kun overgået af husholdningerne i Storbritannien, Holland, Belgien, Sverige og Italien.

Udlandsformuen har vokseværk

Danmarks udlandsformue steg med 144 mia. kr. i 3. kvartal 2019. Det er det niende kvartal i træk med en stigning. Forøgelsen skyldes navnlig de store overskud på betalingsbalancen og værdistigninger i danskernes udenlandske aktiver.

Effektiv kronekurs - Beregning og revision af vægte

Nationalbanken beregner det effektive kronekursindeks, der viser kronens styrke over for en række valutaer. Indekset har 1980 lig 100 og går tilbage til 1970 på månedsfrekvens og til 1979 på dagsfrekvens. Nationalbanken offentliggør indekset dagligt. Hvert femte år opdateres vægtgrundlaget, senest i 2019.

Zombievirksomheder fylder kun lidt i Danmark

Svage virksomheder, såkaldte zombier, udgør kun knap 1,5 pct. af danske virksomheder. Det er lavt sammenlignet med andre lande. Renterne er faldet i flere år, men risikoen for at forblive zombie er ikke steget. Det indikerer, at lavere renter ikke har medført et større omfang af zombier. Endvidere er der ikke indikationer på, at bankerne har lempet vilkårene for zombier mere, end de har for andre virksomheder.

Strategi for statens låntagning i 2020

Sigtepunktet for salget af indenlandske statsobligationer og skatkammerbeviser i 2020 er henholdsvis 75 og 30 mia. kr. Det er uændret fra 2019. Udstedelserne fokuseres i de 2- og 10-årige løbetidssegmenter. I 1. halvår åbnes en ny 30-årig nominel statsobligation med udløb i 2052.

Globaliseringen påvirker mål for lønkonkurrenceevne

Danske virksomheder får i stigende grad forarbejdet varer i udlandet, som afsættes direkte derfra. Det afspejler øget specialisering og en udvidelse af kapaciteten. At virksomhederne spreder produktionen afkobler imidlertid delvist opgørelsen af dansk værdiskabelse fra anvendelsen af dansk arbejdskraft. Det udfordrer mål for lønkonkurrenceevne, som derfor i denne analyse korrigeres for danske virksomheders aktivitet i udlandet. Det nuancerer billedet af konkurrenceevnen ved fysisk produktion i Danmark.

Working paper: What is real and what is not in the global FDI network?

Makroøkonomiske statistikker for direkte investeringer er påvirket af finansielle centre med enorme ind- og udadgående beholdninger. Dette papir anvender nye datakilder med henblik på at estimere det globale netværk for direkte investeringer, hvor reelle investeringer adskilles fra fantominvesteringer og nedbrydes i henhold til det ultimative modpartsland. Vi finder, at fantominvesteringer i tomme selskaber uden forbindelse til den lokale økonomi udgør knap 40 pct. af de globale direkte investeringer.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, november 2019

​Valutareserven er i november 2019 formindsket med 1,9 mia. kr. til 440,7 mia. kr.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Investment & Pensions Europe conference 2019

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Investment & Pensions Europe conference, 3. december 2019. (Talen findes kun på engelsk).

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Finans Danmarks årsmøde 2019

Lars Rohdes tale ved Finans Danmarks årsmøde 2. december 2019.

Klimaforandringer kan smitte af på den finansielle stabilitet

Denne analyse er et første skridt i Nationalbankens arbejde med at forstå, hvordan klimaforandringer kan påvirke den økonomiske og finansielle stabilitet. Klimaforandringer kan medføre risici for den finansielle sektor og den finansielle stabilitet. Finansielle institutioner bør inddrage disse risici i deres risikostyring, og finansiel regulering bør afspejle de faktiske risici. En robust finansiel sektor kan bidrage til den grønne omstilling ved at sikre fortsat formidling af kapital.

Danskerne er blevet kontaktløse betalere

I 3. kvartal 2019 betalte danskerne med kort 434 mio. gange i danske forretninger. 72 pct. af betalingerne var kontaktløse. I takt med at flere terminaler understøtter den kontaktløse funktion, er kontaktløse betalinger steget kraftigt og er blevet danskernes foretrukne betalingsform. Ved årsskiftet skal alle terminaler kunne tage imod kontaktløse betalinger.

Industriens datterselskaber i udlandet bidrager til betalingsbalanceoverskud

Industrikoncerners investeringer i udenlandske datterselskaber udgør 558 mia. kr. ultimo 2018. Størstedelen er foretaget af relativt få store koncerner. Det er et udtryk for, at industrien i høj grad er globalt organiseret.

Udlandet fastholder høj ejerandel af realkreditobligationer

Udlandet har i 2019 købt godt op i nye danske 30-årige realkreditobligationer med en kuponrente på op til 1,5 pct. De ejer nu for 197 mia. kr. af obligationerne med lav kuponrente, svarende til 41 pct. Opkøbet skal ses i lyset af faldet i markedsrenterne i perioden og den afledte konverteringsbølge, som har betydet, at udlandets eksisterende obligationer med højere kuponrenter er blevet indfriet. Udlandets ejerandel af samtlige 30-årige realkreditobligationer er stort set uændret på ca. 37 pct.

Lav kuponrente på over halvdelen af fastforrentede realkreditobligationer

De 30-årige fastforrentede konverterbare realkreditobligationer udgør 941 mia. kr., hvoraf 51 pct. i oktober er med kuponrente på op til 1,5 pct. Tendensen fortsætter ind i det nye år, hvor flere danskere konverterer deres realkreditlån til et lån med en lavere kuponrente i januar 2020.

Lavere kapitaloverdækning i bankerne

​Afstanden mellem kapitalkravene og kapitalgrundlaget er reduceret hos de største danske kreditinstitutter i de senere år. Den lavere kapitaloverdækning dækker over stigende kapitalkrav, mens kapitaliseringen har ligget på et stabilt niveau. Det viser analysen Finansiel stabilitet fra Nationalbanken.

Finansiel stabilitet - Lavere kapitaloverdækning i bankerne

De største kreditinstitutter har fortsat høje resultater, holdt oppe af lave nedskrivninger og indtægter fra konverteringer af realkreditlån. Flere institutter har iværksat initiativer for at sikre indtjeningen fremover. Kapitaloverdækningen er reduceret for de største kreditinstitutter, og enkelte har lav overdækning. Institutterne bør genoverveje niveauet for deres kapitalmålsætninger for at sikre en passende afstand mellem kapital og kapitalkrav.

Banker er dårligere rustet til stress

Nationalbanken foretager hvert halve år en stresstest af den danske banksektor. Stresstesten viser, at enkelte systemiske banker overskrider deres risikobaserede kapitalkrav i et hårdt recessionsscenarie. Analysen viser også, at de systemiske banker vil få et stort behov for at udstede nye nedskrivningsegnede passiver, hvis de skal opfylde deres NEP-krav under stress.

21 pct. af husholdningernes gæld angår enkeltmandsvirksomheder

Danske husholdningers samlede bank- og realkreditgæld er ved udgangen af oktober 2.474 mia. kr., svarende til 110 pct. af bruttonationalprodukt. Husholdningssektorens gæld udgøres af henholdsvis privatkunders og enkeltmandsvirksomheders gæld. Den overvejende del af gælden, 1.950 mia. kr. (79 pct.), er primært relateret til privatkunder mens de resterende 524 mia. kr. (21 pct.) er relateret til enkeltmandsvirksomheder.

Fald i bankernes renteindtægt fra husholdninger

Bankernes nettorenteindtægter på ud- og indlån over for husholdninger var på 1,4 mia. kr. i oktober 2019 og 16 mia. kr. set over de seneste 12 måneder. Indtægterne er faldet støt siden 2012, hvor de var 22 mia. kr.

Stort afkast i årets første 3 kvartaler

I de første tre kvartaler af 2019 har forsikrings- og pensionssektoren (F&P) opnået et afkast på 479 mia. kr. Det svarer til en forrentning på knap 13 pct. år til dato, ÅTD, af sektorens samlede investeringer. Det viser Nationalbankens nye kvartalsvise statistik for forsikrings- og pensionssektoren.

Sektorens balance udgør to gange BNP

Forsikrings- og pensionssektorens (F&P) samlede balance var 4.773 mia. kr. ved udgangen af 3. kvartal 2019. Det er det dobbelte af det danske bruttonationalprodukt, BNP. Selskaber inden for livsforsikring tegner sig med balancer for 2.663 mia. kr. for den største del af sektoren, mens pensionskasserne har balancer for 1.938 mia. kr. Skadesforsikring har ved udgangen af 3. kvartal balancer for 172 mia. kr. Det viser Nationalbankens nye kvartalsvise statistik for forsikrings- og pensionssektoren.

Kvinders pensionsformue er lavere end mænds

Der er betydelig forskel på mænds og kvinders pensionsformue. De danske kvinders pensionsformue beløb sig i gennemsnit til knap 796.000 kr. ultimo 2018. Det er 25 pct. lavere end mændenes gennemsnitlige pensionsformue på godt 1.065.000 kr. Men der er også tegn på, at forskellen mindskes.

Forsikrings- og pensionssektoren i ny kvartalsvis statistik

Den danske forsikrings- og pensionssektor (F&P) forvalter en stor del af danskernes formuer og er dermed en betydelig aktør på de finansielle markeder. F&P-selskabernes balancer udgør over 200 pct. af Danmarks BNP ved udgangen af 3. kvartal 2019, og balancerne er dermed blandt de største i verden relativt til økonomiens størrelse. Det viser Nationalbankens nye kvartalsvise statistik for forsikrings- og pensionssektoren.

Working paper: Occupation-industry mismatch in the cross-section and the aggregate

Jeg definerer erhvervsgrupper, der dækker flere brancher, som “bredere” erhvervsgrupper. Jeg undersøger breddens konsekvenser for mismatch mellem ledige arbejdstagere og ledige stillinger på tværs af erhvervsgrupper og brancher. Jeg finder empirisk bevis for, at arbejdstagere i bredere erhvervsgrupper er bedre forsikret mod branchespecifikke stød. Jeg konstruerer en generel ligevægtsmodel, der benytter bredden i erhvervsgrupper som mikrogrundlag for mismatch. Modellen matcher de empiriske resultater, men forudsiger, at et mismatch ikke kan bidrage i betydelig grad til de samlede udsving i ledighedsprocenten.

Pensionsselskaberne har stort likviditetsbehov ved rentestigninger

Pensionsselskabernes behov for likviditet vil stige, når sektoren senest i 2023 skal leve op til krav om central clearing af renteswaps og andre derivater. Pensionsselskaberne bør forberede sig, så de altid er i stand til at håndtere kravene til kontant sikkerhedsstillelse. Ved store rentestigninger vil selskaberne have behov for store kontantbeløb, som skal stilles som sikkerhed den efterfølgende dag.

Store virksomhedshandler øger direkte investeringer i udlandet

Danske virksomheder øgede deres direkte investeringer i udlandet med 56 mia. kr. i 3. kvartal 2019. Forøgelsen skyldes især, at danske DSV købte det schweiziske transportfirma Panalpina for 35,1 mia. kr.

Færøsk økonomi - Arbejdsmarkedet presset af meget lav ledighed

Færøsk økonomi har været inde i et opsving siden 2014. Ledigheden er nu trykket i bund, hvilket risikerer at føre til en overophedning af økonomien. Landsstyret kan øge stabiliteten i økonomien ved at føre en modcyklisk finanspolitik. Aldringen af befolkningen gør, at skatteindtægterne på længere sigt ikke kan følge med de offentlige udgifter. Det kan håndteres allerede nu igennem reformer.

Working paper: Liquidity Constraints in the U.S. Housing Market

Vi viser, at boligformuen i USA er meget illikvid, trods det at boligejerne har en række instrumenter til rådighed med hensyn til at udnytte deres friværdi. Den konklusion når vi til ved at undersøge konsekvenserne af likviditetsbegrænsninger i en kvantitativ livscyklusmodel, hvor vi udtrykkeligt tager højde for centrale institutionelle forhold på det amerikanske bolig- og realkreditmarked. Vi finder, at der er betydelige friktioner på realkreditmarkedet, som hindrer boligejerne i at udnytte deres friværdi, og at de fleste boligejere holder forbruget på et lavt niveau af forsigtighedshensyn.

Working Paper: Risk and risk weights

I dette papir undersøges forholdet mellem risikoen på bankernes aktiver og deres gennemsnitlige risikovægt. Risikovægte forklarer omkring halvdelen af variationen i kredittab i den Europæiske Banktilsynsmyndigheds stresstest fra 2018. Der er også en klar sammenhæng mellem risikovægte og estimater af bankers aktivvolatilitet. Risikovægte er dog ikke lige så gode til at forklare fremtidige kredittab, som aktivvolatiliteter er. Det gælder især for banker, der gør brug af interne modeller.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, oktober 2019

​Valutareserven er i oktober 2019 formindsket med 2,3 mia. kr. til 442,7 mia. kr.

Priserne stiger mindre, end mange tror

Prisen på mad, tøj, restaurantbesøg, vask, husleje og andre dele af en husholdnings forbrug stiger meget mindre, end mange danskere tror. Danskerne overvurderer dermed inflationen, men overvurderingen er betydelig mindre end gennemsnittet for andre EU-lande. Det fremgår af et Working Paper, som chefrådgiver Kim Abildgren og seniorøkonom Andreas Kuchler fra Nationalbanken står bag.

Working Paper: Revisiting the inflation perception conundrum

Danske husholdninger vurderer konsekvent inflationen til at være højere end det faktiske inflationsniveau målt ved officielle forbrugerprisindeks. Nogle typer af personer overvurderer inflationen mere end andre, men der er generelt tale om et meget udbredt fænomen. Fødevarepriserne har en større vægt i den opfattede inflation end i det officielle forbrugerprisindeks, og der er tydelige sæsonudsving i overvurderingen af inflationsniveauet. Tendensen til at overvurdere inflationen genfindes i husholdningernes inflationsforventninger. Omvendt ses en langt højere grad af præcision for husholdningernes forventninger til ændringer i inflationen.

Grønlandsk økonomi - Stærk fremgang, men reformer er nødvendige

Væksten har været høj i nogle år, og det ser ud til at fortsætte. Det skyldes især fiskeriet. Ledigheden er meget lav, og store lufthavnsinvesteringer i de kommende år vil øge presset på arbejdsmarkedet. Trods overskud på de offentlige finanser og en beskeden offentlig gæld er der behov for at udvikle et bredere erhvervsgrundlag og styrke de offentlige finanser mærkbart i de kommende år.

Siuariarneq annertooq, aaqqissuusseqqinnerilli pisariaqarput

Aningaasarsiornikkut siuariartorneq ukiualunni qaffasissumik inissisimavoq tamannalu taamatut ingerlaannassarpasippoq. Aalisarneq tamatumunnga peqqutaaqataalluinnarpoq. Suliffissaaleqineq appasissorujussuarmiippoq ukiunilu tulliuttuni mittarfissualiornerit sulisartoqarnermi pisariaqartitsineq annertusissavaat. Pisortat aningaasaqarneranni sinneqartoortoqaraluaq aammalu pisortat akiitsutigut annikitsumik inissisimagaluit inuussutissarsiornikkut siammasinnerusumik tunaartaqarnissap ineriartortinneqarnissaa pisortallu aningaasaqarnerata annertuumik nukittorsaavigineqarnissaa ukiuni tulliuttuni pisariaqarpoq.

Formuen mere end femdoblet på 20 år

Husholdningernes formue i de danske investerings-foreninger er nu 5,2 gange niveauet ultimo 1999.

Højt afkast på udenlandske porteføljeaktier i 2019

Danske investorers udenlandske børsnoterede porteføljeaktier gav et afkast på 17,7 pct. i de ni første måneder af 2019. Hvis der ses bort fra valutakursændringer, var afkastet på 15,3 pct. Til sammenligning gav deres danske aktier et afkast på 15,1 pct.

Højt afkast på danske obligationer i 2019

På trods af de historisk lave renter har det danske obligationsmarked på 4.309 mia. kr. givet et afkast på 3,2 pct. i den forløbne del af 2019.

Realkreditrenten er nu i gennemsnit under 1 pct.

Den gennemsnitlige effektive rente på danske privatkunders realkreditgæld har længe været faldende. I september tog den yderligere et hak ned på hele 0,07 procentpoint. Den effektive rente landede på 0,93 pct. og er dermed for første gang nogensinde under 1 pct. i gennemsnit. Renten inkl. bidrag er i gennemsnit 1,76 pct., hvilket også er ny bundrekord.

En femtedel af virksomhedernes indlån er i valuta

Danske virksomheders samlede indlån i bankerne er 309 mia. kr. ved udgangen af september 2019. En femtedel af virksomhedernes indlån er i valuta, svarende til 60 mia. kr. Mange danske selskaber har, enten direkte eller via udenlandske datterselskaber, aktiviteter i udlandet i udenlandsk valuta. De kan derfor have behov for at kunne både trække og indskyde beløb på konti i forskellige valutaer.

Working Paper: Ahead of the Cycle

Papiret beskriver, hvordan makroprudentiel politik bør implementeres, hvis økonomiske indikatorer er cykliske, makroprudentiel politik virker med forsinkelse, og der er tilpasningsomkostninger forbundet med at ændre politik. Papiret viser, at niveauet for politikinstrumenter som den kontracykliske kapitalbuffer ikke alene bør afhænge af den nuværende cykliske situation, men også af hvor cyklen er på vej hen.

Kapitalbuffer skal være på forkant af udviklingen i det finansielle system

Hvis man vil ramme et mål, der bevæger sig, så skal man sigte efter, hvor målet bevæger sig hen, og ikke hvor det er lige nu. Det er et princip, der gælder, om man så spiller høvdingebold i skolen eller skal skyde fjendens missiler ned i en krig. Det gælder også for myndighederne, når de skal beslutte, hvor polstrede banker skal være for at kunne stå igennem svære tider. Så skal myndighederne se på, hvor den finansielle udvikling er på vej hen, snarere end hvor den er nu.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale på Suerf konference i New York

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale på Suerf konference i New York, 16. oktober 2019. (Talen findes kun på engelsk).

Vurdering af Betalingsservice

Nationalbanken har gennemført en vurdering af Betalingsservice, som er ejet og drevet af Nets, efter de standarder for direkte debiteringssystemer, som Den Europæiske Centralbank (ECB) har opstillet. Det er Nationalbankens overordnede vurdering, at Nets har sikret, at Betalingsservice i vid udstrækning efterlever ECB's krav. Samtidig har Nationalbanken anbefalinger og bemærkninger til, hvordan Nets' styring og drift af Betalingsservice kan styrkes. Nationalbanken anbefaler bl.a., at compliance-området hos Nets styrkes, og at Nets formaliserer sine krav til de kritiske leverandørers risikostyring. Det bemærkes også, at det vil øge gennemsigtigheden i gebyrstrukturen, hvis virksomhederne tydeligt viser deres egne gebyrer til forbrugerne. Det kan Nets bidrage til at sikre. Nationalbanken overvåger betalings- og afviklingssystemer i Danmark med henblik på at fremme en sikker og effektiv afvikling af betalinger og værdipapirhandler mv. Betalingsservice er blandt de løsninger, der overvåges.

Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg efterår 2019

Møde i Det Økonomiske Råd. Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg efterår 2019.

Nationalbankdirektør Per Callesens tale på Green Climate Fund's 2019 Private Investment for Climate Conference, Republic of Korea

Nationalbankdirektør Per Callesens tale på Green Climate Fund's 2019 Private Investment for Climate Conference, Republic of Korea, 8. oktober 2019.

Lavere efterspørgsel og øget konkurrence

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 3. kvartal 2019 svarer 5 af de 17 adspurgte banker, at de har oplevet en lavere låneefterspørgsel fra erhvervskunder sammenlignet med forrige kvartal. Det er især efterspørgslen fra nye erhvervskunder, som ifølge bankerne har været lavere. Bankerne svarer, at lavere efterspørgsel både gælder store såvel som små og mellemstore erhvervskunder. Der meldes samtidig om øget konkurrence mellem bankerne om disse kunder.

Working Paper: Modeling Persistent Interest Rates with Volatility-Induced Stationarity

Vi fremsætter en ny model for rentestrukturen som kan håndtere den ekstreme grad af persistens der karakteriserer rentedata. Dette opnås ved at introducere såkaldt volatilitetsinduceret stationaritet. Vi anvender modellen på rentedata fra USA og viser, at volatilitetsinduceret stationaritet forbedrer estimering af risikopræmier og prædiktion af renter sammenholdt med eksisterende modeller.

Markedet kan gennemskue mediernes vinkling

Investorerne på aktiemarkederne reagerer kun på objektive kendsgerninger og ikke på spin i medieartikler, viser et nyt Working Paper fra Nationalbanken.

Working Paper: Seeing Through the Spin: The Effect of News Sentiment on Firms' Stock Market Performance

Vi viser, at investorer på aktiemarkedet kun reagerer på objektive fakta i nyhedsartikler og ikke artiklernes spin. Vi bruger værktøjer fra natural language processing til at udregne tonen blandt 288 tusinde artikler skrevet af Reuters mellem 2000 og 2018 og viser, at den kan forudsige aktiemarkedet på kort sigt for individuelle virksomheder. Ved at udnytte en kombination af unsupervised machine learning og økonometriske teknikker viser vi dog, at denne effekt udelukkende skyldes artiklernes informationsindhold og ikke deres framing. Markedet er derfor i stand til at se igennem mediernes spin og kan filtrere informationsindholdet fra irrelevant tone.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale på jubilæumskonferencen Bank & Tilsyn

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale på jubilæumskonferencen Bank & Tilsyn, 3. oktober 2019.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, september 2019

​Valutareserven er i september 2019 formindsket med 1,6 mia. kr. til 445,0 mia. kr.

Udlandsformuen sætter ny rekord

Danmarks udlandsformue steg med 176 mia. kr. i 2. kvartal 2019 og nåede hermed et nyt højdepunkt på 1.616 mia. kr. Stigningen skyldes overskud på betalingsbalancen og kursreguleringer. Udlandsformuen udgør således nu 73 pct. af BNP.

Flere danskere bærer selv pensionsrisikoen

Danskernes samlede pensionsformue nåede i 2. kvartal op på 3.661 mia. kr. bl.a. som følge af store afkast på aktier, obligationer og rentederivater. Modsat tidligere påvirker udsving på de finansielle markeder i dag danskernes pensionsopsparinger mere direkte.

Store placeringer i højt ratede obligationer

Danske investorer har siden januar 2019 købt udenlandske obligationer for 95 mia. kr. Størstedelen af købene er obligationer med en høj kreditvurdering, herunder statsobligationer fra USA og euroområdet samt højt ratede bankobligationer fra Sverige og Tyskland.

ECBs Økonomisk Bulletin, september 2019

Dansk oversættelse af ECBs Økonomisk Bulletin, september 2019

Rekordmange omlægninger og stigning i realkreditudlån

Det faldende renteniveau i 2019 har betydet, at rekordmange private låntagere har konverteret deres realkreditlån. Til og med august måned i år har realkreditinstitutterne udbetalt lån til danskerne for samlet 284 mia. kr. Danskernes samlede realkreditlån er vokset med 63 mia. kr. i samme periode.

Hvem betaler negative renter i bankerne?

Renteniveauet har på globalt plan været lavt længe, og bankerne sender i stigende grad de negative renter videre til deres indlånskunder. Bankerne har reageret i forskellige tempi, ligesom omstillingen gennemføres i forskellige tempi over for forskellige kundegrupper.