Working Paper: Firm Cyclicality and Financial Frictions

Virksomheders følsomhed overfor konjunkturcykler varierer efter størrelse og alder. Forskellene er store: ”unge og små virksomheder” er mere cykliske end store virksomheder, hvorimod ”gamle og små” virksomheder nærmere er acykliske. En heterogen-firmamodel med heterogene skalaafkast kan replicere disse resultater og medfører ændringer i styrken af forskellige stabiliseringspolitikker.

Mindre forskel mellem fast og variabel rente

I april 2023 var den gennemsnitlige renteforskel 1,63 procentpoint på nye lån med fast og variabel rente. Tallet gælder boligejernes nye lån udbetalt i april og er opgjort før bidrag. Til sammenligning var denne renteforskel på 3,40 procentpoint for et halvt år siden.

Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg, forår 2023

Møde i Det Økonomiske Råd. Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg, forår 2023

Working Paper: A Fiscal Theory of Persistent Inflation

Vi udvikler ligevægtsmodeller, hvor vi kan vise, hvordan ikke-finansieret gæld resulterer i vedvarende inflation. I kølvandet på pandemien understøtter ikke-finansierede finanspolitiske tiltag opsvinget, men forårsager også en vedvarende stigning i inflationen. Modellen er i stand til at forudsige inflationseffekterne af ARPA-stimulus uden for estimationsperioden og ved brug af realtidsdata.

Studentermedhjælp til HR

Nationalbanken søger en studentermedhjælp til HR til en bred vifte af både små og store administrative opgaver, der understøtter vores HR-processer. Som Studentermedhjælp hos os skal du være support for HR-partnerne, og her får du et indblik i en lang række af de opgaver, som en HR-partner arbejder med til daglig. Du får mulighed for at blive en del af hverdagen og deltage i forskelligartede aktiviteter.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups tale på Lokale Pengeinstitutters årsmøde

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup holdt den 25. maj en tale ved Lokale Pengeinstitutters årsmøde om den seneste økonomiske udvikling og finansiel stabilitet. Derudover kom hun ind på en række aktuelle emner i den finansielle sektor, herunder CBDC og klima.

Senioranalytiker

Vil du arbejde med at forstå og analysere de danske forsikrings- og pensionsselskabers risici og bidrage til at sikre den finansielle stabilitet i Danmark? Så er det dig, vi mangler.

Erfaren projektchef søges til bygherrefunktion ifm. restaurering og renovering af Nationalbankens bygning

Kan du varetage den professionelle bygherrefunktion? Trives du godt med ansvar? Har du stærke ledelseskompetencer? Og motiveres du af at være en del af et team, som sammen fremtidssikrer betydningsfuld kulturarv? Så er det dig, vi søger til vores projektorganisation.

Har bankerne kapital nok? - Senioranalytiker til Nationalbanken

Vil du arbejde med at forstå og analysere de danske bankers risici og indtjening samt bidrage til at sikre den finansielle stabilitet i Danmark? Så er det dig, vi mangler.

Treasury Manager til Implementering af Pengepolitik og Statsgæld

Vil du være med til at sikre staten den bedst mulige låntagning og bringe dine kompetencer i spil til gavn for økonomien og samfundet?

Nowcastmodeller

Her på siden finder du resultater fra flere af Nationalbankens nowcastmodeller. I boksen til højre kan du klikke på de enkelte modeller for at se de nyeste resultater.

Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsens tale ved Bestyrelsesforeningens jubilæumskonference

Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen holdt d. 11. maj 2023 en tale ved Bestyrelsesforeningens jubilæumskonference. I talen er der fokus på inflation; hvordan vi kom dertil, og hvorfor vi står et andet sted end i 70’erne. Derudover kom han ind på pengepolitik og globalisering.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups præsentation ved Nordeas 11th Annual Nordic AAA Seminar

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup holdt d. 11. maj 2023 en præsentation ved Nordeas 11th Annual Nordic AAA Seminar. Her gav hun en status på klimaforandringer og finansiering og kom ind på den finansielle sektors rolle i energiomstillingen. Derudover fremhævede hun aktiviteter i Nationalbanken relateret til klimaforandringer og energiomstillingen. (Talen findes kun på engelsk).

Økonom til udvikling og udarbejdelse af finansielle data

Ønsker du at arbejde med finansielle data? Og trives du i en stilling med varierende og udviklende arbejdsopgaver? Så er du muligvis vores nye kollega.

Nye data for institutionelle investorers klimaaftryk, 1. kvartal 2023

Renteforhøjelse

​Med virkning fra 8. maj 2023 forhøjer Nationalbanken foliorenten, renten på indskudsbeviser, renten på udlån og diskontoen med 0,25 procentpoint.

Tæt på ens afkast før omkostninger i aktive og passive fonde

Danske husholdninger har i 1. kvartal 2023 fået et afkast på 5,2 pct. før omkostninger i fonde, som investerer i globale aktier. Der var lille forskel i afkastene ved aktiv og passiv forvaltning; afkastet var 5,1 pct. i aktivt forvaltede fonde, mens det var 5,6 pct. i de passivt forvaltede.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, april 2023

​Valutareserven er i april 2023 forøget med 3,7 mia. kr. til 603,0 mia. kr.

Stigende indlånsrenter i kølvandet på høj inflation

Den gennemsnitlige årlige rente på danske privatkunders indlån var 0,69 pct. i marts 2023. Det er en stigning på 0,86 procentpoint i forhold til for et år siden og det højeste renteniveau siden 2015. Selvom renterne igen er positive, så vil privatkunderne opleve, at værdien af deres opsparing i banken udhules på grund af den høje inflation. Stigningen i forbrugerpriserne (inflationen) er senest opgjort til 6,7 pct. for marts 2023.

Høringssvar på Finans Danmarks konsultationspapir om fallback-renter til CIBOR

Finans Danmarks arbejdsgruppe for en risikofri rente har den 31. marts 2023 udsendt et konsultationspapir om en fallback-rente til CIBOR. Nationalbanken finder anbefalingerne fornuftige og vurderer, at det er en fordel, at fallback-renterne følger de internationale standarder. Nationalbanken mener, at markedsdeltagerne bør implementere anbefalingerne hurtigst muligt, så alle eksisterende finansielle kontrakter med reference til CIBOR bliver omfattet.

Overvågning af den finansielle infrastruktur 2022

Rapporten præsenterer konklusionerne fra Nationalbankens overvågning af den danske betalingsinfrastruktur i 2022. De centrale betalings- og afviklingssystemer samt vigtigste betalingsløsninger efterlever i høj grad internationale standarder for sikkerhed og effektivitet. Der arbejdes vedvarende på at modgå cybertruslen, men det er ikke muligt at sikre sig fuldt ud mod de mest sofistikerede angreb. Det er derfor vigtigt, at der fortsat arbejdes med beredskabsplanlægning og evnen til at håndtere alvorlige cyberhændelser.

Vicedirektør Thomas Harrs præsentation hos Finansforeningen

Vicedirektør Thomas Harr holdt d. 27. april en præsentation hos Finansforeningen om inflation og renter. I præsentationen argumenterer han for, at inflationsmomentum er faldet i USA, euroområdet og Danmark, men at det stadig er højt for kerneinflationen i euroområdet og Danmark. Der er dog tegn på, at de indirekte effekter af energiprisstigninger på kerneinflationen er ved at have toppet i euroområdet og Danmark.

Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsens tale ved Realkreditrådets temadag

Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen holdt d. 18. april en tale ved Realkreditrådets temadag. I talen fremhæver han nødvendigheden af et robust boligmarked. Det er vigtigt, at boligskattereformen som planlagt gennemføres i 2024, og at brugen af afdragsfrihed bør begrænses til robuste boligejere. Christian Kettel Thomsen sluttede af med at fremhæve analyser om energirenoveringers betydning for boligers salgspris og om oversvømmelser som en ny kilde til kreditrisiko.

Working Paper: When credit expansions become troublesome: The story of investor sentiments

Vi dekomponerer prisudsving i aktiekurser i fundamentale stød og stød, som er et udtryk for støj, og estimerer reaktioner i kredit til disse stød. Begge stød fører til en kreditudvidelse, men det er kun stødet indeholdende støj, som resulterer i et fald i kredit. En ny ”gældsoverhængskanal” er vigtigt for transmissionen af stød bestående af støj.

Strammere kreditstandarder og fald i låneefterspørgslen

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 1. kvartal 2023 melder kreditcheferne i 8 ud af de 15 adspurgte banker, at de har strammet kreditstandarderne over for privatkunderne. Stramningerne sker samtidig med, at en stor del af de adspurgte banker oplever lavere låneefterspørgsel fra eksisterende privatkunder. Det er fortsat opbremsningen i antallet af bolighandler, som bankerne henviser til som den overvejende årsag til den lavere efterspørgsel i 1. kvartal.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, marts 2023

​Valutareserven er i marts 2023 formindsket med 0,8 mia. kr. til 599,2 mia. kr.

Podcasts

Nationalbanken rapporterer for første gang om klimaaftrykket fra valutareserven. Rapporteringen sker for at bidrage til gennemsigtighed om klimaaftryk fra finansielle beholdninger. Hør Senior Lead Climate Economist Marcus Mølbak Ingholt og Risk Manager Casper Rønde fortælle om baggrunden for at rapportere om kli-maaftryk i denne podcast-episode.

Klimaaftrykket fra danske investorer er faldet

Danske institutionelle investorer, dvs. forsikrings- og pensionsselskaber og investeringsfonde, har investeret over 1.300 mia. kr. i børsnoterede virksomheder, som i varierende grad udleder drivhusgasser. Derved finansierede de tilsammen udledning af 10,9 mio. ton drivhusgasser i 2022, hvilket er et fald på omkring 20 pct. siden 2018. Investorerne er samtidig blevet mindre eksponeret mod aktier i virksomheder med en høj udledning af drivhusgasser målt i forhold til omsætning. Tallene for investorernes klimaaftryk fremgår af en ny offentliggørelse af klimarelaterede indikatorer fra Nationalbanken.

Udlandsformuen faldt 136 mia. kr. i 2022

Udlandsformuen var 1.792 mia. kr. ved udgangen af 4. kvartal 2022. Det har være et meget turbulent år for udlandsformuen på grund af de store kursudsving på aktier, obligationer og valutaer. Samlet set faldt udlandsformuen 136 mia. kr. i 2022 (svarende til 7,1 pct.), trods rekordoverskuddet på 367 mia. kr. på betalingsbalancen.

DESTR er et robust anker for det danske kapitalmarked

Eksistensen af en robust og pålidelig referencerente i danske kroner er vigtig for både finansielle markedsdeltagere, virksomheder og husholdninger, eftersom referencerenter anvendes i en lang række finansielle produkter, herunder banklån, realkreditobligationer og rente-swaps samt som input til værdiansættelsen af finansielle aktiver. Det danske marked bør følge den internationale udvikling ved opbygning af et likvidt og velfungerende DESTR-marked på tværs af aktivklasser, og markedsdeltagerne opfordres til fremadrettet at anvende DESTR som den primære referencerente i finansielle produkter.

Skift af 2- og 10-årige benchmarkpapirer

Boligejere konverterede lån for 243 mia. kr. i 2022

Danske boligejere tilbagekøbte fastforrentede konverterbare realkreditobligationer for hele 243 mia. kr. i forbindelse med konverteringer af deres boliglån i løbet af 2022. Niveauet for konverteringerne steg jævnt hen over hele 2022 i takt med renteudviklingen og toppede i 4. kvartal med 70 mia. kr.

Realkreditgælden nedbragt i næsten alle kommuner

Det seneste år har boligejerne i samtlige kommuner nedbragt deres realkreditgæld, med undtagelse af Gentofte og Gribskov kommune. Samlet set havde danske boligejere realkreditgæld for 1.786 mia. kr. (nominel værdi) ved udgangen af februar 2023. Det er 2,1 procent (38 mia. kr.) mindre end for et år siden.

Vicedirektør Thomas Harrs præsentation på PwC’s CEO-konference

Vicedirektør Thomas Harr holdt d. 23. marts en præsentation på PwC’s CEO-konference 2023. Præsentationen handlede om makroøkonomisk volatilitet og udsigterne for vækst, inflation og realrenter. I præsentationen argumenterer han for, at vækst og inflation forventes at falde betydeligt i år, men at inflationen vil forblive på et højt niveau de kommende år, og at der er stor usikkerhed om udviklingen i realrenterne.

Renteforhøjelse

​Med virkning fra 17. marts 2023 forhøjer Nationalbanken foliorenten, renten på indskudsbeviser, renten på udlån og diskontoen med 0,50 procentpoint.

Udsigter for dansk økonomi – Faldende men fortsat høj inflation

Den betydelige opstramning af pengepolitikken er med til at dæmpe inflationen og tage presset af dansk økonomi. Højere lønstigninger holder dog inflationen oppe de kommende år. Der er derfor behov for en stram økonomisk politik, der ikke puster yderligere til inflationen, og det er vigtigt, at finanspolitikken ikke modarbejder pengepolitikken i at bringe inflationen ned. En stramning kan blive aktuel, hvis risikoen for en dansk løn-pris-spiral stiger yderligere.

Monetære og finansielle tendenser - Pengepolitik vil afkøle økonomien betydeligt

Inflationen er fortsat for høj, og centralbanker verden rundt har signaleret, at de pengepolitiske renter skal sættes yderligere op. Nationalbanken har ligesom ECB forhøjet de pengepolitiske renter, to af gangene dog i mindre omfang for at modvirke den stærke krone. Markeds- og lånerenter er steget betydeligt som følge af den strammere pengepolitik. Effekten på økonomien ventes at dæmpe dansk økonomisk vækst betydeligt i 2023 og 2024.

Årsrapport 2022

Nationalbanken havde i 2022 et underskud på 8.464 mio. kr. mod et overskud på 194 mio. kr. i 2021. Underskuddet skyldes især, at der var kurstab på obligationsbeholdningen som følge af det højere renteniveau.

Stram økonomisk politik er nødvendig for at få inflationen ned

​Nationalbanken forventer, at inflationen falder til 4,0 pct. i år fra 8,5 pct. sidste år. I 2024 og 2025 ventes inflationen at blive henholdsvis 3,6 pct. og 3,0 pct. Nationalbanken mener, at der er behov for en stram økonomisk politik for at få inflationen ned.

Rapportering af klimaaftryk fra valutareserven: Baggrund og metode

Nationalbanken rapporterer for første gang klimaaftrykket fra den del af valutareserven, som er investeret i værdipapirer, der er udstedt af stater, regionale myndigheder og virksomheder. Nationalbanken ønsker med rapporteringen at bidrage til mere gennemsigtighed om finansielle beholdningers klimaaftryk på linje med andre europæiske centralbanker.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups tale ved Nationalbankens konference New types of digital money

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup holdt den 9. marts en tale ved Nationalbankens konference, ”New types of digital money”. Talen fokuserede på nogle værdifulde lektioner fra pengehistorien og diskuterede nogle af de vigtigste implikationer for vurderingen af fremtidige former for digitale penge, herunder digitale centralbankpenge, stablecoins og uforankrede kryptoaktiver. (Talen findes kun på engelsk).

Working Paper: Drivers of Real Interest Rates in A Two-country, General-equilibrium, OLG Model

Vi analyserer drivkræfter bag den reale ligevægtsrente i en OLG-model for to lande med generel ligevægt. Modellen peger på, at faldende befolkningstilvækst, teknologisk udvikling og længere levetid har fået den reale ligevægtsrente til at falde med 2,25 procentpoint fra 1950 og frem til i dag – og at disse faktorer vil trække den ned med yderligere 0,25 procentpoint frem mod 2050. Forskelle i levetid kan bidrage til at forklare opbygningen af Danmarks store nettoformue over for udlandet.

Publicering af allokerings- og effektrapport for grønne obligationer

Pensionsformuen faldt 558 mia. kr. i 2022

Den samlede pensionsformue i danske pensionsselskaber faldt med hele 558 mia. kr. i løbet af 2022 og udgjorde 3.754 mia. kr. ved udgangen af året. Formuen er faldet til omkring niveauet i starten af 2020, og det store fald i formuen sker efter flere år med pæne afkast og høje pensionsindbetalinger.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, februar 2023

​Valutareserven er i februar 2023 forøget med 5,4 mia. kr. til 600,0 mia. kr. Forøgelsen afspejler, at Nationalbanken netto har købt valuta for 5,4 mia. kr.

Udlandet sælger fortsat dansk realkredit

Udenlandske investorer har de seneste 12 måneder nedbragt deres samlede ejerskab af fastforrentede, konverterbare realkreditobligationer med 118 mia. kr. til 376 mia. kr. Dermed er udlandets ejerandel af de fastforrentede realkreditobligationer faldet til 31 pct. Udenlandske investorers ejerandel toppede foreløbigt i begyndelsen af 2020 med 36 pct. efter en næsten uafbrudt stigning siden 2012. Danske investorer har i samme periode reduceret deres beholdning af fastforrentede realkreditobligationer med 92 mia. kr.

Højere renter på boliglån efter rentetilpasning i januar

Den gennemsnitlige rente ekskl. bidrag på boligejernes realkreditgæld var ved udgangen af januar 2023 på 1,71 pct. Det er 0,97 procentpoint højere end for et år siden, hvoraf hele 0,39 procentpoint af stigningen er sket i løbet af januar 2023. Den højere rente betyder, at boligejernes renteudgifter (før skat) i gennemsnit er steget med knap 10.000 kr. pr. lånt million det seneste år.

Publikationer fra FSOR

I Finansielt Sektorforum for Operationel Robusthed (FSOR) arbejder Nationalbanken og de væsentligste aktører i den finansielle sektor for at øge sektorens cyberrobusthed. I begyndelsen af hvert år berettes om det væsentligste arbejde i det forgangne år i dette fælles samarbejdsforum. Seneste udgivelse, FSOR 2022, er nu tilgængelig.

Working Paper: The Danish Problem

Danmarks Nationalbank har været i stand til at opretholde fastkurspolitikken over for euroen, siden euroen blev indført i 1999, og over for D-marken i 17 år før det. I dette Working Paper overvejes en række hypoteser, der kan bidrage til at forklare forholdene bag dette usædvanlige tilfælde.

Realrenter i lyset af inflation og højere offentlig gæld

Siden 1980’erne er renterne faldet gradvist på tværs af lande som følge af strukturelle forhold. Selvom renterne siden 2020 er steget betydeligt, er der indikationer på, at de forhold, som bidrog til faldet i renterne, fortsat er til stede. Dog kan nye tendenser, såsom højere offentlig gæld, klimaforandringer, grøn omstilling og ændrede handelsmønstre, potentielt påvirke renterne på længere sigt.

Inflation – hvorfor steg den, og hvad kommer til at drive den fremadrettet?

Baggrunden for stigningen i inflationen i 2021-22 var covid-19-pandemien og Ruslands krig i Ukraine samt de politiske reaktioner på disse begivenheder. I 2023-24 vil mindst tre faktorer sandsynligvis drive inflationen: a) mere stabile energipriser, b) en forventet afmatning i den samlede efterspørgselsvækst, til dels som følge af en strammere pengepolitik, og c) forbedring af forsyningskæderne. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Statens låntagning og gæld 2022

Overskud på statens finanser medførte, at statsgælden faldt med ca. 115 mia. kr. til 323 mia. kr. ved udgangen af 2022, svarende til knap 12 pct. af BNP. Stigende renteniveauer i 2022 medførte, at den gennemsnitlige effektive rente på de nominelle statsobligationer udstedt i 2022 var 1,13 pct. p.a., hvilket er det højeste niveau siden 2013. De stigende renter påvirker dog ikke renteudgifterne på den del af statens nominelle gæld, som allerede er optaget.

Renteforhøjelse

​Med virkning fra 3. februar 2023 forhøjer Nationalbanken foliorenten, renten på indskudsbeviser, renten på udlån og diskontoen med 0,35 procentpoint.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, januar 2023

​Valutareserven er i januar 2023 forøget med 16,5 mia. kr. til 594,6 mia. kr. Nationalbanken har med afvikling i januar netto købt valuta for 13,2 mia. kr. i forbindelse med interventioner i valutamarkedet.

Kronikker mv.

Pension og gæld hænger sammen. I lande, hvor husholdningerne har store pensionsopsparinger, er der typisk også større gæld i husholdningssektoren hedder det i en kronik, der blev bragt af Børsen 2. februar 2023. Kronikken er skrevet af Henrik Yde Andersen, Principal Economist, Danmarks Nationalbank, Niels Lynggård Hansen, Head of Economic and Market Analysis, European Stability Mechanism og Andreas Kuchler, Principal Economist, Danmarks Nationalbank.

Konverteringsadfærd hos boligejere i Danmark når realkreditrenterne stiger

Stigende realkreditrenter har ført til høj konverteringsaktivitet i Danmark. Det danske realkreditsystem bygger på match funding-princippet, og stigende renter giver låntagere med fastforrentede realkreditlån mulighed for at tilbagekøbe deres realkreditlån med rabat. 62 pct. af denne rabat blev brugt til at reducere gælden, mens 38 pct. blev udbetalt. Ved udbetaling kan boligejerne blive mere følsomme over for stigende renter og faldende boligpriser. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Konverteringsgevinster har nedbragt gæld og kan understøtte forbrug

Rigtig mange danske boligejere har benyttet de stigende renter til at omlægge deres boliglån. Når renterne stiger, så falder kursen på fastforrentede realkreditobligationer, og det gør det muligt for boligejere at indfri deres lån til en lavere kurs, end de oprindeligt optog det til. På den måde kan boligejerne realisere en kursgevinst, som de kan disponere over. Nationalbankens økonomer har undersøgt, hvad de boligejere, som har gjort det, har brugt pengene på. Undersøgelsen viste, at de fleste har betalt af på bank- eller realkreditgæld. Andre valgte at få pengene ud i hånden, og det kan understøtte deres forbrug i en tid, hvor stigende renter og høj inflation overordnet lægger en dæmper på forbruget.

Kortomsætningen er tilbage efter restriktioner

Den samlede kortomsætning nåede i 2022 op på hele 642 mia. kr., hvilket er 8 pct. højere end i 2021. De brancher, der har været hårdest ramt af corona-restriktioner, er nu godt på vej mod eller over deres niveau fra 2019, som er det seneste år uden restriktioner.

Tilbagegang i fonde

Danske husholdninger tabte 108 mia. kr. på deres investeringer i fonde i 2022 – det svarer til et afkast på -13,7 pct. Samtidig købte de markant færre investeringsbeviser end i 2020-2021. Husholdningernes formue i investeringsfonde er nu på 511 mia. kr., hvor den var på 616 mia. kr. i starten af 2022.

Renten på erhvervslån når højeste niveau i 8 år

Bankernes gennemsnitlige udlånsrente til danske erhvervsvirksomheder steg kraftigt i løbet af 2022 og endte ved udgangen af december på 4,01 pct. Det er første gang siden 2014, at renten for erhvervsudlån er over 4 pct. Stigningen kommer i kølvandet på de renteforhøjelser, som Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken har foretaget i løbet af 2022.

Åbning af 2,25 pct. stående lån 2033

Den 8. februar 2023 åbnes 2,25 pct. stående lån 2033 (ISIN: DK0009924532) med termin 15. november. Statsobligationen forfalder 15. november 2033. Den nye obligation afløser 0,00 pct. stående lån 2031 i den primære lånevifte. Herefter kan staten købe op i 0,00 pct. stående lån 2031.

Boligformue og forbrug under Covid-19

Boligpriserne steg betydeligt i Danmark under pandemien, mens privatforbruget var moderat. Den marginale forbrugstilbøjelighed ud af ændringer i boligformuen var begrænset i årene inden pandemien. Boligformuerne steg mest under pandemien blandt husholdninger med relativt lave marginale forbrugstilbøjeligheder. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Vicedirektør Thomas Harrs præsentation på Lægemiddelindustriforeningens nytårskur

Vicedirektør Thomas Harr holdt d. 20. januar en præsentation på Lægemiddelindustriforeningens (Lifs) nytårskur om perspektiver på dansk økonomi. I præsentationen argumenter han for, at dansk økonomi står over for en afmatning, men at den er godt rustet til usikre tider.

Christian Kettel Thomsen udpeget som ny nationalbankdirektør

​Christian Kettel Thomsen er udpeget som ny kongelig udnævnt nationalbankdirektør og formand for direktionen i Nationalbanken.

Færøsk økonomi - Højkonjunktur og voksende reformbehov

Færøerne befinder sig i en højkonjunktur med høje fiskepriser, høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed. På trods af medvind fra konjunktur er der underskud på de offentlige finanser. En faldende andel af befolkningen vil fremover være i den arbejdsdygtige alder, hvilket øger behovet for holdbarhedsreformer.

Fald i privatkundernes låneefterspørgsel

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 4. kvartal 2022 melder kreditcheferne i 16 ud af de 19 adspurgte banker og realkreditinstitutter, at låneefterspørgslen fra privatkunderne er faldet. Det gælder både for eksisterende kunder og nye kunder. I 3. kvartal 2022 oplevede lidt mere end halvdelen af institutterne ligeledes faldende efterspørgsel fra privatkunderne. Det betyder, at den lavere efterspørgsel nu er mere udbredt blandt institutterne.

Åben invitation til TIBER-leverandørmøde

TIBER-DK Cyber Team (TCT) inviterer Threat Intelligence (TI) og Red Team (RT) leverandører til leverandørmøde den 31. januar. Mødet vil fokusere på, hvordan både TI og RT kan skabe mest mulig værdi og læring via leverancer i TIBER-DK. Med initiativet ønsker TCT at styrke den afgørende dialog med og mellem TI- og RT-leverandører.

Dansk pengehistorie 2005-2020

Bind 7 af Dansk pengehistorie handler om årene 2005-20. Denne periode bød på en global finanskrise og pres mod kronen i 2008, statsgældskrise i Europa i årene 2010-12, kronekrise i 2015 og et langvarigt opsving i dansk økonomi, der blev brat afbrudt af en global coronaepidemi i 2020.

Nationalbanken udgiver Dansk pengehistorie 2005-2020

​Danmarks Nationalbank offentliggør i dag bind 7 i serien om dansk pengehistorie. Det nye bind handler om perioden 2005-20.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, december 2022

​Valutareserven er i december 2022 forøget med 10,3 mia. kr. til 587,4 mia. kr. Nationalbanken har med afvikling i december netto købt valuta for 5,8 mia. kr. i forbindelse med interventioner i valutamarkedet.

Strategi for statens låntagning i 2023

Sigtepunktet for salget af statsobligationer fastsættes til 65 mia. kr. i 2023. Fokus vil primært være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle løbetidssegmenter. I februar 2023 åbnes en ny 10-årig nominel obligation. I 2. halvår åbnes ligeledes en ny 10-årig grøn obligation. I 2023 forventer staten desuden at udstede en obligation i udenlandsk valuta under EMTN-programmet.

Styrer bankerne deres risikoeksponeringer for oversvømmelser? Indsigter fra det danske kreditregister

Nogle regionale banker er meget udsatte over for oversvømmelsesrisiko. Alligevel er der ikke noget, der tyder på, at banker styrer disse risikoeksponeringer. Manglen på risikostyring i disse banker kan forværre de negative lokale økonomiske konsekvenser af en oversvømmelse. Derfor bør banker indarbejde oversvømmelsesrisiko i deres risikostyring. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Opbremsning i boligejernes realkreditgæld

Ved udgangen af november havde danske boligejere realkreditgæld for 1.799 mia. kr., hvilket er 0,31 procent (5,6 mia. kr.) mindre end for et år siden. Det er første gang siden 1994, at år til år-udviklingen i boligejernes realkreditgæld har været negativ.

Renteforhøjelse

​Med virkning fra 16. december 2022 forhøjer Nationalbanken foliorenten, renten på indskudsbeviser, renten på udlån og diskontoen med 0,50 procentpoint.

Stor fremgang i kronehandel og større dansk valutamarked

Den globale handel i kroner er steget betydeligt, og det danske valutamarked er blevet større. Der omsættes for 378 mia. kr. i kroner om dagen globalt, hvilket er 36 pct. mere end i 2019. Den samlede globale omsætning i alle valutaer er også steget. I Danmark omsættes der dagligt for 571 mia. kr. i alle valutaer, hvilket er 22 pct. mere end i 2019. Øget volatilitet på de finansielle markeder har medvirket til stigningen i omsætningen. Det viser undersøgelsen af valuta- og derivatmarkedet som Bank for International Settlements, BIS, laver hvert tredje år i samarbejde med en række centralbanker verden over, herunder Nationalbanken.

Negativt pensionsafkast på 741 mia. kr.

Forsikrings- og pensionssektoren har samlet set haft et tab på 741 mia. kr. på deres investeringer i de første tre kvartaler af 2022. Til sammenligning var afkastet 1.027 mia. kr. tilsammen i de tre forudgående år 2019-2021, som samlet set var år med store aktiekursstigninger. Det negative afkast har været drevet af kursfald på de finansielle markeder på baggrund af blandt andet øget inflation og stigende renter. Pensionsformuen var på 4.070 mia. kr. i september 2022.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale på Finans Danmarks Årsmøde

Nationalbankdirektør Lars Rohde holdt 5. december en tale på Finans Danmarks årsmøde. Talen fokuserede på likviditet, økonomisk afdæmpning og et tilbageblik.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, november 2022

​Valutareserven er i november 2022 forøget med 13,5 mia. kr. til 577,2 mia. kr. Nationalbanken har med afvikling i november netto købt valuta for 3,7 mia. kr. i forbindelse med interventioner i valutamarkedet.

Finansiel stabilitet - Turbulente tider kræver fokus på risikostyring

De finansielle markeder er præget af høj inflation, højere renter og stor volatilitet. De højere renter, den høje inflation og udbredelsen af risi-kable låntyper vil i kombination med faldende ejendomspriser føre til kredittab i bankerne. De svagere økonomiske udsigter understreger, at der er behov for forsigtighed i institutternes kapitalplanlægning.

Turbulente tider kræver fokus på risikostyring i finanssektoren

Det er turbulente tider med store markedsudsving, høj inflation og højere renter. Det stiller store krav til styringen af likviditet i hele den finansielle sektor, viser ny analyse fra Nationalbanken.

Færre fastforrentede realkreditobligationer

Markedsværdien af de 30-årige fastforrentede realkreditobligationer er faldet støt frem til oktober i år. Det er der flere årsager til: Kursen på obligationerne er faldet i forbindelse med stigende markedsrenter, og der er indfriet flere obligationer med lav rente, end der er blevet udstedt med højere rente.

Høj vækst i udlån til erhverv

Bankernes udlån til danske erhvervsvirksomheder har været stigende og er over det seneste år øget med 20,1 pct. til 521,6 mia. kr. Denne år til år-vækstrate er dog aftaget en smule siden august måned, hvor den toppede med hele 27,9 pct. Det er den højeste år til år-vækst for bankudlån til erhverv i nyere tid. Før dette var den højest målte vækstrate på 26,6 pct. i juli 2006.

Grønlandsk økonomi - Pres på økonomien og voksende reformbehov

Grønland befinder sig i en højkonjunktur med stort behov for udenlandsk arbejdskraft. Prisstigningerne er fortsat beskedne som følge af landets særlige infrastruktur på energiområdet. Selvom det går godt for den grønlandske økonomi, er der en række store udfordringer, som politikerne skal håndtere, hvis fremgangen skal fortsætte. Finanspolitikken er klart uholdbar på længere sigt, og de offentlige udgifter kan fremover ikke finansieres med de gældende regler for beskatning. Der er voksende behov for reformer, herunder af skattesystemet og uddannelser.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes præsentation hos Dansk Erhverv

Nationalbankdirektør Lars Rohde holdt den 23. november et oplæg på Dansk Erhvervs topmøde 2022. I oplægget gav han sit syn på den aktuelle økonomiske situation.

En evaluering af makroprudentiel politik ved brug af growth-at-risk-modeller

Det ultimative formål med makroprudentiel politik er at bidrage til finansiel stabilitet ved at begrænse opbygningen af systemiske risici og afbøde eventuelle negative effekter, hvis risici materialiserer sig. Det er vanskeligt at måle og kommunikere, om målet med makroprudentiel politik er opnået, da finansielle kriser er sjældne, og risici kun kan måles, hvis de materialiserer sig. Memoet skitserer, hvordan growth-at-risk kan anvendes til at evaluere makroprudentiel politik. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Staten udsteder 2-årigt eurolån

Den 9. november 2022 udstedte staten en obligation i euro med udløb 18. november 2024. Obligationen blev udstedt som et stående lån med en kupon på 2,50 pct. Samlet blev det udstedt 1,5 mia. euro. Forløbet for udstedelsen og investorsammensætningen kan ses i den vedhæftede pressemeddelelse. Ved løbende at udstede i statens EMTN-program holdes programmet aktivt og indgår dermed som en del af statens og Nationalbankens likviditetsberedskab. Udstedelsen bidrager ligeledes til at sikre, at alt i udstedelsesprocessen fungerer som det skal, og at staten fastholder en stærk og diversificeret markedsadgang i udenlandsk valuta.

Effekter af låntagerbaseret regulering på boligefterspørgslen

Låntagerbaseret regulering, som påvirker boligkøbernes adgang til kredit, vil ramme boligkøbere forskelligt afhængigt af demografi, formue og geografisk placering. Ved at modellere boligkøbernes præferencer og budgetbegrænsninger finder vi, at denne type regulering vil skubbe nettoefterspørgslen til forstæderne. Restriktioner på gældsfaktoren (DTI) vil hovedsageligt påvirke boligkøbere i de største byer. Dog finder vi, at restriktionerne ikke vil have en effekt på nettoefterspørgslen på små lejligheder i København. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Nationalbankdirektør Lars Rohdes præsentation hos EjendomDanmark

Nationalbankdirektør Lars Rohde holdt den 3. november et oplæg på EjendomDanmarks topmøde for ejendomsbranchen 2022. I oplægget gav han sit syn på dansk økonomi og boligmarkedet.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, oktober 2022

​Valutareserven er i oktober 2022 forøget med 9,4 mia. kr. til 563,6 mia. kr. Nationalbanken har med afvikling i oktober netto købt valuta for 22,3 mia. kr. i forbindelse med interventioner i valutamarkedet.

Vicedirektør Thomas Harrs præsentation på Københavns Universitet

Vicedirektør Thomas Harr holdt d. 2. november en præsentation på Økonomisk Institut, Københavns Universitet, om inflation. I præsentationen argumenter han for, hvordan forskellige økonomiske teorier kan understøtte vores forståelse af den høje inflation, og hvordan de kan bruges til at analysere de fremadrettede drivkræfter (præsentationen er kun på engelsk).

Jubilæumskonference om dansk fastkurspolitik i 40 år

Nationalbanken holdt den 31. oktober en konference i anledning af 40-året for det danske fastkursregime. Talerne på konferencen var nationalbankdirektør Lars Rohde, nationalbankdirektør Per Callesen, nationalbankdirektør Signe Krogstrup, tidligere nationalbankdirketør Bodil Nyboe Andersen, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, professor Barry Eichengreen, nationalbankdirektør i Norges Bank Ida Wolden Bache, nationalbankdirektør i Sveriges Riksbank Stefan Ingves og medlem af ECB's styrelsesråd Philip Lane.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups tale ved Nationalbankens konference i anledning af 40-året for det danske fastkursregime

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup holdt den 31. oktober en tale ved Nationalbankens konference i anledning af 40-året for det danske fastkursregime. Talen opsummerede en række hovedpointer fra konferencen og diskuterede den nuværende situation med høj inflation, og hvordan vi adresserer inflation i et fastkursregime. Signe Krogstrup sluttede af med nogle overvejelser om, hvorfor fastkurspolitikken også i fremtiden vil være vigtig for dansk makroøkonomisk politik. (Talen er kun tilgængelig på engelsk)

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Nationalbankens konference i anledning af 40-året for det danske fastkursregime

Nationalbankdirektør Lars Rohde holdt den 31. oktober en tale ved Nationalbankens konference i anledning af 40-året for det danske fastkursregime. Talen fokuserede på historien om fastkursregimet. Et regime, som har modstået tidens tand og bidraget til omstillingen af dansk økonomi fra en skrøbelig økonomi i begyndelsen af 1980'erne til den stærke økonomi, som vi kender i dag. (Talen er kun tilgængelig på engelsk)

Rekordsalg af udenlandske aktier

Danske investorer har siden oktober 2021 samlet set solgt udenlandske aktier for 100 mia. kr. Flest salg var der i september, hvor der er blevet solgt udenlandske aktier for i alt 28 mia. kr. Salget er sket i en periode, hvor aktiekurserne generelt er faldet.

Renteforhøjelse

Med virkning fra 28. oktober 2022 forhøjer Nationalbanken foliorenten, renten på indskudsbeviser, renten på udlån og diskontoen med 0,60 procentpoint.

Penge- og finanspolitik i Danmark

Det primære formål med pengepolitikken er at opretholde lav og stabil inflation. I Danmark bliver formålet indfriet ved at opretholde en stabil kurs på kroner over for euro. Det betyder, at pengepolitikken i Danmark følger af den pengepolitik, der bestemmes af Den Europæiske Centralbank. I det omfang udviklingen i dansk økonomi afviger fra euroområdet, kan finanspolitikken anvendes som stabiliseringsinstrument.

Igen positiv rente på privatkunders indlån

Danskernes indlån blev i september forrentet med 0,17 pct. i gennemsnit. Det er første gang siden januar 2021, at den gennemsnitlige indlånsrente for danske privatkunder ikke er negativ. Stigningen kommer i kølvandet på Nationalbankens renteforhøjelser over de seneste måneder. I den forbindelse har pengeinstitutterne valgt gradvist at fjerne negative renter for privatkunders indlån.

Mangel på arbejdskraft i Danmark: Hvilken rolle spiller udenlandske rekrutteringer?

Dette Economic Memo undersøger, hvilken rolle udenlandske rekrutteringer spiller på det danske arbejdsmarked. Selvom det kun er en mindre andel af nye ansættelser, som kommer fra udlandet, har udenlandsk arbejdskraft bidraget betydeligt til beskæftigelsesvæksten i Danmark. Fremadrettet tyder det på, at danske virksomheder fortsat har mulighed for at rekruttere arbejdskraft i udlandet. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Stabil omsætning på det usikrede pengemarked

Pengeinstitutternes indbyrdes usikrede lån i kroner var dagligt 4 mia. kr. i gennemsnit i 2. kvartal. Det er samme niveau som sidste år. Tallet fremgår af Nationalbankens årlige pengemarkedsundersøgelse, der omfatter pengeinstitutternes indbyrdes pengemarkedsforretninger og rentederivater i 2. kvartal.

Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg efterår 2022

Møde i Det Økonomiske Råd. Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg, efterår 2022

Strammere krav til privatkunders økonomi

I Nationalbankens udlånsundersøgelse fortæller 8 af kreditcheferne i de 16 adspurgte store og mellemstore banker, at de har strammet deres kreditstandarder over for privatkunder i 3. kvartal 2022. Stramningerne skal ses i lyset af, at 5 af de 8 banker også strammede deres kreditstandarder i 2. kvartal. Flertallet af de adspurgte banker forventer desuden at stramme kreditstandarderne i 4. kvartal.

Virksomheders klimakommunikation er ikke forbundet med færre udledninger

Virksomheder kommunikerer mere og mere om tiltag, der skal mindske deres udledning af drivhusgasser. Der er til gengæld ingen sammenhæng mellem, hvor meget virksomheden fortæller om sine udledninger, og den faktiske udvikling i deres udledninger. Det er et af hovedresultaterne i et nyt working paper.

Working Paper: Walking the talk? Firm emissions and disclosure during the third phase of the EU emissions trading system

Undersøgelsen dokumenterer trends i udledning af drivhusgasser for 141 store virksomheder, der var aktive inden for EU’s emissionshandelssystem i 2013-2019. Ved hjælp af tekst fra årsrapporter finder jeg, at andelen af information relateret til udledninger er steget. Der er dog generelt ingen sammenhæng mellem, hvor meget virksomheden fortæller om sine CO2e-udledninger, og den faktiske udvikling i deres udledninger.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, september 2022

Valutareserven er i september 2022 forøget med 22,4 mia. kr. til 554,2 mia. kr. Nationalbanken har med afvikling i september netto købt valuta for 23,0 mia. kr. i forbindelse med interventioner i valutamarkedet.

Ny chef for Bank og Marked i Nationalbanken

Ulighed og opsparing

Dette memo analyserer betydningen af demografiske faktorer og indkomstulighed for udviklingen i opsparingskvoter i Danmark og sammenligner med resultater fra USA. Udviklingen i indkomstulighed har været sammenlignelig i Danmark og USA, og opsparingskvoter varierer på samme måde over livet og langs indkomstfordelingen i de to lande. Ændringer i opsparingsadfærd spiller en vigtig rolle for udviklingen i den samlede opsparing.

Styrkelse af dollar dæmper fald i udlandsformuen

Danmarks udlandsformue var 1.816 mia. kr. ved udgangen af 1. halvår 2022, hvilket er 111 mia. kr. mindre end ved årsskiftet. Udlandsformuen er Danmarks samlede aktiver i udlandet fratrukket udlandets aktiver i Danmark, også kaldet passiverne. Værdien af både aktiverne og passiverne faldt i 1. halvår 2022.

Status på dansk økonomi, grønne statsobligationer og ansvarlig investering af valutareserven

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup holdt den 29. september 2022 en præsentation ved Nykredit Capital Markets Day. Hun fortalte om den seneste inflationsudvikling og pengepolitiske respons samt Nationalbankens erfaringer med udstedelse af grønne statsobligationer og ansvarlig investering af valutareserven. (Præsentationen er kun tilgængelig på engelsk.)

Store regionale forskelle i belåningsgrader

Belåningsgraden i danskernes boliger (summen af bank- og realkreditlån i forhold til boligens værdi) varierer betydeligt på tværs af landet. Belånings-graden har betydning for, hvor udsatte boligejerne er ved prisfald på boligmarkedet.

Nationalbankdirektør Per Callesens præsentation på Nykredits Kapitalmarkedsdag for pengeinstitutter 2022

Nationalbankdirektør Per Callesen holdt den 28. september et oplæg på Nykredits Kapitalmarkedsdag. I oplægget præsenterede han aktuelle udviklingstendenser og risici på boligmarkedet og gav sin vurdering af effekten på førsteårsydelsen ved forskellige reformer.

Udlandet holder færre danske realkreditobligationer

Udenlandske investorer har i år netto solgt 30-årige danske konverterbare realkreditobligationer for 55 mia. kr. Udlandets ejerandel er dermed faldet fra 38,1 pct. i januar til 36,1 pct. i august. Værdien af de 30-årige obligationer er i samme periode faldet med 87 mia. kr., bl.a. i forbindelse med konverte-ring af realkreditlån.

Vicedirektør Thomas Harrs tale ved Finansforeningens netværksmøde

Vicedirektør Thomas Harr holdt den 27. september en præsentation på Finansforeningens netværksmøde om inflation. I præsentationen argumenterer han for, hvorfor inflation forventes at forblive høj på kort sigt, hvorfor den ventes at falde på mellemlang sigt, samt at der er store forskelle til situationen i 1970erne.

Energirenoveringer af huse tjener sig ind over varmeregningen – ikke via salgsprisen

De fleste energirenoveringer af huse øger salgsprisen med mindre end det, de koster. Dette gælder især for hovedstadsområdet og Aarhus, men også for en række landdistrikter. Renoveringer, hvor stigningen i salgsprisen dækker renoveringsudgifterne, reducerer kun CO2-udledningerne marginalt og er ofte kun mulige for huse i og omkring de mellemstore til store provinsbyer og mere generelt i de geografisk mere centrale dele af landet.

Working Paper: Opportunities and risks in the residential sector during a green transition: House prices, energy renovations and rising energy prices

Højere energipriser reducerer salgspriserne på huse uden fjernvarme beliggende i visse landdistrikter. De fleste energirenoveringer forøger ikke salgsprisen nok til at dække renoveringsudgifterne. Dem, der gør, reducerer kun CO2-udledningerne marginalt, er typisk billige og ofte kun mulige for huse i og omkring de mellemstore til store provinsbyer og mere generelt i de geografisk mere centrale dele af landet.

Udsigter for dansk økonomi - Presset i økonomien bør dæmpes

Inflationen er på det højeste niveau i 40 år, og centralbanker i hele verden strammer derfor i øjeblikket pengepolitikken. Tilsammen lægger det en dæmper på vækstudsigterne for økonomien herhjemme og i udlandet de kommende år. Kombinationen af høj inflation og et meget stramt arbejdsmarked herhjemme giver dog risiko for en selvforstærkende løn- og prisudvikling. Derfor bør finanspolitikken bidrage til at nedbringe efterspørgselspresset hurtigst muligt.

Inflationen skal tæmmes

​Prisen på gas, el og fødevarer er steget betydeligt. Det medvirker til, at inflationen i Danmark og mange andre steder i verden nu er på det højeste niveau i 40 år. Nationalbanken skønner i en ny prognose for dansk økonomi, at inflationen bliver 8,6 pct. i år, 4,3 pct. i 2023 og 1,7 pct. i 2024.

Monetære og finansielle tendenser - Strammere pengepolitik har gjort finansiering dyrere

Høj inflation og stigende inflationsforventninger har nødvendiggjort stramninger af pengepolitikken fra centralbanker verden over. Nationalbanken har som følge af fastkurspolitikken fulgt ECB’s renteforhøjelser. De pengepolitiske stramninger og udviklingen på de finansielle markeder har øget lånerenterne for danske husholdninger og virksomheder.

Working Paper: What do negative policy rate economies have in common?

Fem økonomier – Danmark, euroområdet, Schweiz, Sverige og Japan – har haft negative pengepolitiske renter. I dette papir dokumenterer vi, at disse økonomier har høj offentlig såvel som privat opsparing, som ikke modsvares af høje investeringer, sammenlignet med andre højindkomstlande i OECD, der ikke har haft negative pengepolitiske renter.

Nationalbankdirektør Per Callesens præsentation hos Human House og Business Fredericia

Nationalbankdirektør Per Callesen holdt den 15. september et oplæg hos Human House og Business Fredericia. I oplægget gav han sit syn på dansk økonomi, og hvilke drivkræfter der vil påvirke økonomien på kort og lang sigt.

Renteforhøjelse

​Med virkning fra 9. september 2022 forhøjer Nationalbanken foliorenten, renten på indskudsbeviser og renten på udlån med 0,75 procentpoint. Derudover forhøjes diskontoen med 0,65 procentpoint.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups præsentation på Finans Danmarks direktørkonference 2022

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup holdt den 5. september et oplæg på Finans Danmarks direktørkonference 2022. I oplægget gav hun sit syn på nogle af de globale udfordringer, som vi står overfor – både i dag og på længere sigt. Hun zoomede ind på den seneste inflationsudvikling og den pengepolitiske respons, inden hun sluttede af med nogle bemærkninger om udviklingen i dansk økonomi.

Unoterede aktier har klaret sig bedre end noterede i år

I andet kvartal af 2022 har forsikrings- og pensionssektoren haft et afkast på 1 pct. på sine unoterede aktier. Sektoren har samtidig tabt 10 pct. på sine noterede aktier. Unoterede aktier står for 50 pct. af sektorens samlede investering i aktier.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, august 2022

Valutareserven er i august 2022 formindsket med 1,6 mia. kr. til 531,7 mia. kr.

Nationalbankdirektør Lars Rohde går på pension

(Mis)match på det danske arbejdsmarked efter pandemien

Siden pandemiens begyndelse ser matchningen på det danske arbejdsmarked ud til at være blevet mindre efficient: Et givet antal jobsøgende og ledige stillinger giver færre match end tidligere. Dette Economic Memo undersøger mismatch mellem jobsøgende og ledige stillinger som en potentiel forklaring. Mismatch var en vigtig drivkraft under Finanskrisen, men meget mindre under pandemien. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Vicedirektør Thomas Harrs tale ved Danske Asset Managements kundemøde

Vicedirektør Thomas Harr holdt den 1. september en præsentation på Danske Asset Managements kundemøde om inflation. I præsentationen argumenterer han for, hvorfor inflationen er så høj i USA, euroområdet og Danmark, og hvor den kan tænkes at bevæge sig hen.

Tilpasning af regulering skal bidrage til mere effektive kapitalbuffere

I Danmark udgør samspillet med andre krav en begrænsning for bankernes anvendelse af kapitalbufferne. Reguleringen bør derfor tilpasses, så kapital brugt til at opfylde kapitalbufferkravene ikke samtidig bruges til at opfylde andre krav. Dette vil øge kapitalbuffernes effektivitet. (Analysen er revideret 16. december 2022).

Stadig stort konverteringspotentiale

Mange låntagere har i 2022 benyttet de højere renter og dermed lavere kurser på de bagvedliggende obligationer til at konvertere deres fastforrentede realkreditlån. Det har de bl.a. gjort for at skære en luns af deres restgæld.

Endnu flere boligejere konverterede i 2. kvartal

53.100 boligejere med fastforrentede realkreditlån konverterede deres lån i 2. kvartal 2022, til en samlet værdi af 63 mia. kr. Dermed har de udnyttet konverteringsmulighederne, som det højere renteniveau har skabt. Det er 13.700 flere end i 1. kvartal, hvor 39.400 boligejere konverterede deres lån, svarende til indfrielser for 49 mia. kr.

Working Paper: Segmentation of the Housing Market with Internet Data: Evidence from Denmark

I dette papir introduceres et nyt værktøj til boligmarkedsanalyse, der er udviklet på baggrund af salgsopstillinger fra den største hjemmeside for boligannoncering i Danmark. Værktøjet bruger en kombination af forskellige machine learning-teknikker til at foretage en datadrevet inddeling af boligmarkedet i relevante undermarkeder frem for forskellige administrative inddelinger, som fx landsdele. I papiret vises, hvordan værktøjet kan understøtte overvågning og analyse af underliggende udviklinger på boligmarkedet i Danmark.

Åbning af 0,10 pct. inflationsindekseret stående lån 2034

Den 14. september 2022 åbnes 0,10 pct. inflationsindekseret statsobli-gation med udløb 15. november 2034 (ISIN: DK0009924458). Statsobligationen indekseres til det danske forbrugerprisindeks. Den nye inflationsindekserede obligation afløser 0,10 pct. inflationsindekseret obligation 2030 i den primære lånevifte. Herefter kan staten købe op i 0,10 pct. inflationsindekseret stående lån 2030.

Stigningen i danske virksomheders indlån i bankerne

I dette memo finder vi, at indlån i bankerne i den typiske danske virksomhed er steget efter finanskrisen i 2007/08 – det gælder især for de mindre virksomheder. Stigningen i indlån er sket samtidigt med, at den typiske virksomheds brug af lånefinansiering er faldet. De to modsatrettede udviklinger indikerer, at låneefterspørgslen fra eller låneudbuddet til virksomhederne er faldet. Den stigende indlån i bankerne er også drevet af en stærk selektionseffekt, da virksomheder med lave indlån i højere grad er afviklet under og efter finanskrisen. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Valuta og likviditet samt månedsbalance, juli 2022

​Valutareserven er i juli 2022 formindsket med 0,5 mia. kr. til 533,4 mia. kr.

Renteforhøjelse

​Med virkning fra 22. juli 2022 forhøjer Nationalbanken foliorenten, renten på indskudsbeviser og renten på udlån med 0,50 procentpoint.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, juni 2022

​Valutareserven er i juni 2022 formindsket med 0,2 mia. kr. til 533,8 mia. kr.

Danskernes formue er skrumpet 183 mia. kr.

Danskernes finansielle formue, som er finansielle aktiver fratrukket gæld, faldt i 1. kvartal med 183 mia. kr. Det svarer til at en reduktion på 66 tusinde kr. for den gennemsnitlige husholdning. Faldet kommer efter knapt to år med opsving på de finansielle markeder. Set over perioden siden 1. kvartal 2020 er formuen vokset med i alt 2.409 mia. kr.

Markedet for grønne obligationer i kraftig vækst

Siden 2015, hvor den første grønne obligation blev udstedt i Danmark, er markedet steget til 169 mia. kr. i maj 2022.

Stejl rentestigning på nye realkreditlån

Renten på danskernes nye realkreditlån er steget stejlt. Gennemsnitsrenten for realkreditlån udbetalt i maj er 1,99 pct. (ekskl. bidrag). Det er mere end en fordobling siden årets start, hvor nye lån blev optaget til en gennemsnitsrente på 0,88 pct. Udviklingen afspejler de store rentestigninger, som årets første 5 måneder har været præget af.

Nye former for digitale penge

De penge, vi i dag anvender i Danmark, er velfungerende, og nye former for digitale penge vil sandsynligvis kunne vinde indpas, hvis de medfører fordele for borgere og samfundet. Nationalbanken arbejder for, at der også i fremtiden er adgang til sikre og effektive penge og betalingsløsninger, som er tilgængelige for hele samfundet. Dette gælder, uanset hvilken løsning, udbyder eller teknologi der måtte ligge til grund for nye former for digitale penge.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups præsentation på konference om Financial Frictions på CBS

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup holdt den 10. juni 2022 en præsentation på konference om Financial Frictions på CBS om klimaforandringer og grønne statsobligationer. (Præsentationen er kun tilgængelig på engelsk)

Finansiel stabilitet - Stigende renter og priser kan udfordre bankernes kunder

Boligudlånet drives fortsat af lån med afdragsfrihed, og variabel rente er blevet mere udbredt. Krav om afdrag på lån til boligejere med høj belåningsgrad kan bidrage til et mere robust boligmarked. Nogle virksomheders evne til at servicere deres gæld presses af højere priser på energi og råvarer og rentehop. (Bilag 1 er revideret 16. juni 2022).

Stigende renter og priser kan udfordre bankernes kunder

Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2022

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og de kortfristede låneprogrammer i 2022 fastholdes på henholdsvis 65 og 35 mia. kr. Låneviften fastholdes, og fokus vil fortsat være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer, herunder også statens grønne obligation. Til september åbnes en ny inflationsindekseret statsobligation.

Stigende renter giver store værditab

Værdien af forsikrings- og pensionssektorens investeringer faldt 273 mia. kr. i første kvartal 2022. Det er et større tab end i første kvartal 2020, hvor coronakrisen brød ud. Det er primært de stigende renter, som er skyld i tabet i første kvartal 2022, mens kurstabet ved udbruddet af coronakrisen var drevet af betydelige kursfald på aktiemarkederne.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups præsentation for danske institutionelle kunder i Nordea

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup holdt den 2. juni 2022 en præsentation for danske institutionelle kunder i Nordea om den aktuelle situation i dansk økonomi. Derudover kom hun ind på aktuelle emner i den finansielle sektor, herunder den grønne omstilling og udviklingen af digitale valutaer.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, maj 2022

​Valutareserven er i maj 2022 formindsket med 1,1 mia. kr. til 534,0 mia. kr.

Årsager til udvidelsen i det dansk-tyske statsrentespænd

Dette economic memo undersøger drivkræfter bag det 10-årige dansk-tyske rentespænd, der er udvidet 25 basispoint siden januar 2020. Udvidelsen skal primært ses i lyset af højere sikkerhedsknaphed på tyske statsobligationer som følge af ECB’s obligationsopkøb og en betydelig stigning i varigheden på danske konverterbare realkreditobligationer. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Færre realkreditobligationer med lav rente

Fra januar til april har låntagere reduceret deres 30-årige fastforrentede realkreditlån med lav rente. Det skyldes, at markedsrenterne er steget betydeligt, og at låntagerne derfor har kunnet skære en del af deres restgæld ved at omlægge til et nyt realkreditlån med en højere rente. Dermed er værdien af 30-årige fastforrentede realkreditobligationer med en rente på 1,5 pct. eller derunder faldet 95 mia. kr. Obligationer med en højere rente er steget 79 mia. kr., så den samlede værdi af 30-årige obligationer netto er faldet 16 mia. kr.