Risiko for oversvømmelse på det danske boligmarked

Vi undersøger betydningen af risiko for oversvømmelse for priserne på enfamiliehuse i Danmark. Huse, der er udsat for oversvømmelsesrisiko i dag, såvel som huse, der vil blive udsat for oversvømmelsesrisiko i fremtiden på grund af et stigende havniveau, handles alt andet lige billigere. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Nationalbanken søger ny sektionschef inden for finansiel stabilitet

Har du lyst til at stå i spidsen for en sektion med 21 højtkvalificerede medarbejdere, der er med til at sikre Danmark en robust finansiel sektor? Og har du lyst til at arbejde indgående med analyser af de finansielle virksomheder, den finansielle regulering og få stor eksponering over for Nationalbankens topledelse? Så er du måske vores nye sektionschef for Finansielle Institutioner.

Studentermedhjælp til Data Analytics and Science

Har du flair for programmering, og brænder du for data? Vil du være en del af et dynamisk miljø og hjælpe Danmarks Nationalbank til aktivt at bruge store datakilder og anvende data science-metoder i analyser og det daglige arbejde?

Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg efterår 2021

Møde i Det Økonomiske Råd. Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg, efterår 2021.

Nationalbankens guld

Nationalbanken har omkring 66,5 tons guld. En ny analyse giver et samlet overblik over den historiske baggrund for Nationalbankens guldbeholdning baseret på kildemateriale fra Nationalbankens arkiv på Rigsarkivet.

Nationalbankens guld – et historisk overblik

Der er stadig offentlig interesse omkring Nationalbankens guldbeholdning, selv om det efterhånden er mange år siden, at guld spillede en vigtig rolle for kontantsystemet samt penge- og valutapolitikken mere generelt. Analysen giver et samlet overblik over den historiske baggrund for guldbeholdningen baseret på kildemateriale fra Nationalbankens arkiv på Rigsarkivet.

Låneefterspørgslen fra privatkunder flader ud

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 3. kvartal 2021 melder enkelte af de adspurgte banker og realkreditinstitutter, at låneefterspørgslen fra privatkunderne – efter en længere periode med vokseværk – er faldet lidt fra 2. til 3. kvartal 2021. Institutterne nævner bl.a. dæmpet aktivitet på boligmarkedet som en forklaring på udviklingen. Samtidig forventer stort set alle de adspurgte institutter, at efterspørgslen fra privatkunderne vil være uændret i 4. kvartal – både når det gælder låneefterspørgslen fra eksisterende og nye privatkunder.

Vicedirektør Thomas Harrs panelindlæg på Danish Finance Institute Annual Conference 2021

Vicedirektør Thomas Harr deltog den 7. oktober 2021 i en paneldebat om det fremtidige renteniveau og implikationerne af det. I præsentationen argumenteres der for, at renterne forventes at forblive lave fremover. Desuden diskuteres det, hvordan negative renter har påvirket husholdninger, erhvervsvirksomheder og banker indtil videre. (Præsentationen findes kun på engelsk).

Investeringer i udlandet når højeste niveau i 2020

Danmarks direkte investeringer i udlandet (udadgående) var på 1.505 mia. kr. ultimo 2020. Det fremgår af Nationalbankens årlige beholdningsstatistik for direkte investeringer, som offentliggøres i dag. Det er 31 mia. kr. mere end i 2019. Blandt andet har Ørsted koncernen foretaget betydelige direkte investeringer i udlandet i 2020.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes indlæg om situationen på boligmarkedet på Realkreditrådets temadag

Nationalbankdirektør Lars Rohde adresserede på Realkreditrådets temadag 6. oktober 2021 situationen på boligmarkedet. Han gentog Nationalbankens anbefalinger om det danske boligmarked. Robustheden på boligmarkedet kan og bør styrkes. Det kan bl.a. gøres ved, at afdragsfrie lån begrænses til de mest robuste boligejere.

It-arkitekt med ambitioner og udviklingspotentiale til Danmarks Nationalbank

Er du vores nye it-arkitekt til IT Udvikling i Danmarks Nationalbank? Danmarks Nationalbank søger en it-arkitekt, som gerne har erfaring som medspiller i et outsourcet it-miljø, og som forstår at omsætte krav fra forretningen til holdbare it-løsninger, der passer ind i Nationalbankens it-landskab, og som kan være med til at sætte retningen for den fremtidige it-arkitektur.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, september 2021

​Valutareserven er i september 2021 forøget med 18,4 mia. kr. til 501,7 mia. kr. Forøgelsen afspejler, at Nationalbanken netto har købt valuta for 23,5 mia. kr., og at staten netto har indfriet lån i udlandet for 5,1 mia. kr., jf. tabel 1.

Høring om overgangen fra Tom/Next til DESTR

På vegne af arbejdsgruppen om short-term reference rates udsender Nationalbanken en høring om arbejdsgruppens foreslåede transition fra Tom/Next referencerenten til den nye danske referencerente DESTR.

Rentenedsættelse

​Med virkning fra 1. oktober 2021 nedsætter Nationalbanken foliorenten, renten på indskudsbeviser og renten på udlån med 0,10 procentpoint.

Danskerne investerer over halvdelen af deres frie midler

Danske husholdninger har det seneste år tjent godt på stigende globale aktiemarkeder. Samtidig er det lave renteniveau i stigende grad slået igennem i form af negative indlånsrenter for privatkunderne. Disse faktorer har medvirket til, at husholdningerne over det seneste år har investeret over halvdelen af deres frie midler i investeringsforeninger eller direkte ved at købe aktier og obligationer.

Betalingsbalancen trækker udlandsformuen op

Danmarks udlandsformue har næsten genvundet det tabte siden de store pris- og valutakursændringer i 2020. Det er primært de vedvarende overskud på betalingsbalancen, som har trukket op, og udlandsformuen udgør 1.759 mia. kr. ved udgangen af 2. kvartal 2021. Det svarer populært sagt til, at nettoformuen i udlandet er 360.000 kr. pr. voksen dansker.

Specialestuderende

Med en specialeplads i Nationalbanken får du mulighed for unik daglig sparring i din specialeskrivningsproces og en god fornemmelse af, om Nationalbanken kunne være din fremtidige arbejdsplads.

Udenlandske banker dominerer pengemarkedet

Udenlandske banker er aktive i markedet for bankernes indbyrdes ud- og indlån i kroner, hvor der dagligt omsættes for 72 mia. kr. Over to tredjedele af de indenlandske bankers ind- og udlån i pengemarkedet i kroner foretages med udenlandske banker. Det viser Nationalbankens årlige pengemarkedsundersøgelse, der omfatter omsætningen i bankernes indbyrdes låneforretninger samt rentederivater i 2. kvartal.

Grøn realkredit er i vækst

Virksomheder benytter sig af nye muligheder for grøn ejendomsfinansiering i Danmark. Det betyder, at grønne realkreditobligationer er steget til 43 mia. kr. og udgør 1,3 pct. af de danske realkreditobligationer. Udover danske realkreditinstitutter udsteder danske virksomheder også grønne obligationer. Samlet set er der danske grønne obligationer for 109 mia. kr. ved udgangen af august 2021.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups panelindlæg på BSP-RBWC International Research Conference

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup deltog den 27. september 2021 i en paneldebat om centralbanker og håndteringen af de længerevarende konsekvenser af covid-19. I indlægget argumenteres der for, at renterne kan forventes at forblive lave i en rum tid fremover, og at makroprudentiel politik derfor kan være relevant. (Præsentationen findes kun på engelsk).

Realkreditgælden i storbyerne har færre år på bagen

Store konverteringer, omlægninger og et travlt boligmarked har betydet, at over halvdelen af danskernes nuværende realkreditgæld er blevet udbetalt indenfor de seneste to år. Gældens alder har ligesom renteniveauet betydning for, hvor store afdragsbetalingerne er på den del af gælden, som der afdrages på. Det skyldes, at realkreditlån med afdrag typisk er annuitetslån, hvor afdragsbetalinger udgør en mindre del af ydelsen i begyndelsen af lånets levetid.

ECB's Økonomiske Bulletin, September 2021

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, september 2021.

Udsigter for dansk økonomi - Økonomien på vej tilbage i moderat højkonjunktur

Hurtig genopretning efter nedlukningerne har givet rekrutteringsvanskeligheder for virksomhederne. Fremgangen i økonomien ventes at fortsætte, så økonomien bevæger sig ind i en moderat højkonjunktur. Flaskehalse ventes ikke at udvikle sig til en egentlig overophedning, men flere forudsætninger er til stede for et betydeligt kraftigere vækstforløb. Derfor bør regeringen være forberedt på at stramme den økonomiske politik mere end planlagt.

Hurtig genopretning øger pres i flere dele af dansk økonomi

​Dansk økonomi er på vej tilbage i moderat højkonjunktur efter kraftig vækst i kølvandet på genåbningen af økonomien i foråret. I en ny prognose for dansk økonomi konkluderer Nationalbanken, at bruttonationalproduktet, BNP, i år skønnes at stige med 3,8 pct. I 2022 og 2023 ventes BNP at stige med henholdsvis 3,1 pct. og 2,4 pct.

Monetære og finansielle tendenser - Lempelige finansielle forhold styrker opsvinget

Genopretningen af de vestlige økonomier har bidraget til højere indtjening for danske virksomheder og stigende aktiekurser. De lange danske obligationsrenter er steget lidt siden marts, men er lave. Samlet set vurderes de finansielle forhold at understøtte væksten i BNP.

Pensionssektorens alternative investeringer

Pensionssektorens alternative investeringer for 500 mia. kr. har bidraget til øget diversificering og stabile afkast. De fleste selskaber har kapacitet til at investere yderligere i alternativer, hvis afkastet vurderes attraktivt i forhold til risikoen. En øget allokering mod alternativer kan ændre selskabernes solvens og likviditet, hvor specielt likviditeten kan blive udfordret ved fx rentestigninger. Fokus på kort- og langsigtede risici er derfor vigtig.

Government spending and retail prices: Regional evidence from the United States

I dette Working Paper analyserer jeg effekterne af lokalt offentligt forbrug på lokale detailpriser ved hjælp af stregkodedata fra USA. Estimater viser, at detailpriserne øges efter en stigning i det offentlige forbrug. Yderligere analyse indikerer, at dette ikke kan tilskrives ændringer i marginale omkostninger.

Nationalbankdirektør Per Callesens præsentation på Finans Danmarks direktørkonference 2021

Nationalbankdirektør Per Callesen holdt den 6. september et oplæg ved Finans Danmarks direktørkonference 2021. I præsentationen beskrives den nuværende situation i dansk økonomi. I præsentationen omtales endvidere erhvervsministerens beslutning om at hæve den kontracykliske kapitalbuffer og ligeledes beskrives negative rentesatser og udfasning af de statslige likviditetsordninger.

ECB's nye strategi og dansk økonomi

Ændringerne af ECB’s pengepolitiske strategi blev offentliggjort den 8. juli 2021. I analysen præsenteres ændringerne og de mulige påvirkninger af disse på dansk økonomi. ECB's nye pengepolitiske strategi influerer ikke på, hvordan Nationalbanken implementerer pengepolitikken. Samlet set vurderes ændringerne at kunne have små positive indvirkninger på dansk økonomi.

Baggrundsseminar om nye digitale detailbetalinger

Nationalbanken holdt et baggrundsseminar om nye digitale detailbetalinger den 3. september 2021, hvor chef for Betalingsformidling, Nathalie Pauline Tuxen, bl.a. redegjorde for begreberne kryptoaktiver, stablecoins og digitale centralbankpenge og deres indbyrdes ligheder og forskelle.

Obligationer fylder mindre i pensionsinvesteringerne

Forsikrings- og pensionssektorens samlede investeringer består i mindre grad af obligationer end tidligere. Siden coronanedlukningen i marts 2020 er andelen af obligationer i porteføljen faldet fra knap 58 pct. til godt 51 pct. i juni 2021.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, august 2021

​Valutareserven er i august 2021 forøget med 24,8 mia. kr. til 483,4 mia. kr.

Vicedirektør Thomas Harrs panelindlæg på konferencen "The Long-run Outlook for Interest Rates"

Vicedirektør Thomas Harr deltog den 1. september 2021 i en paneldebat om, hvordan lange renter påvirker den økonomiske politik i Danmark. I præsentationen argumenteres der for, at lange renter kan forventes at forblive lave i Danmark i en rum tid fremover, men at fastkurssystemet begrænser, hvor ekspansiv en finanspolitik der kan føres over tid. (Præsentationen findes kun på engelsk).

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale om ultralave renter på konferencen "Long run outlook for interest rates"

Nationalbankdirektør Lars Rohde adresserede på konferencen den 1. september 2021 de meget lave renter, som kendetegner en lang række lande, herunder Danmark. Han argumenterede for, at de er drevet af en række globale faktorer. De har implikationer for både husholdninger, virksomheder og finansielle institutioner. (Findes kun på engelsk).

Hvor cyberrobust er den finansielle sektor i Danmark?

De centrale aktører i den finansielle sektor har et stærkt ydre forsvar og er blevet bedre til at opdage og reagere på cyberangreb. Der er behov for øget fokus på beskyttelsen af kritiske data og evnen til sikkert og effektivt at genoprette centrale systemer. Det viser Nationalbankens undersøgelser på cyberområdet.

Kronikker mv.

Tiden er inde til at gøre boligmarkedet mere robust. Debatindlæg af chef for Finansiel Stabilitet Peter E. Storgaard. Bragt i Børsen 27. august 2021.

Flere 30-årige 1,5 pct.-realkreditobligationer

Den samlede værdi af 30-årige fastforrentede realkreditobligationer med en kuponrente på 1,5 pct. nåede i juli med 165 mia. kr. sit højeste niveau nogensinde. Det er dog fortsat obligationer med en kuponrente på 1 pct., der dominerer med en samlet værdi på 641 mia. kr.

Fast rente på stigende del af virksomhedernes gæld

Danske virksomheder har øget andelen af deres bank- og realkreditgæld med fast rente gennem en årrække. Den udgør nu 28,9 pct. af deres samlede bank- og realkreditgæld på 1.727. mia. kr., mod 19,3 pct. i 2014. Lån med fast rente udgør 499 mia. kr., hvoraf 41 mia. kr. er banklån.

Ny generel SDR-tildeling fra IMF øger Nationalbankens valutareserve

​Den Internationale Valutafond, IMF, gennemfører den 23. august en ny generel tildeling af Special Drawing Rights, SDR, på 650 mia. dollar. Danmarks får tildelt 3,3 mia. SDR svarende til knap 30 mia. kr. Danmarks SDR-beholdning indgår i Nationalbankens valutareserve, som derfor stiger med knap 30 mia. kr. efter tildelingen.*)

Digitaliserede økonomier har klaret sig bedre gennem pandemien

Coronapandemien har accelereret den digitale omstilling i mange lande. Dette Economic Memo finder, at digitaliseringsgraden har haft betydning for størrelsen af tilbageslaget under pandemien. Forskellen i EU-landenes målsætninger for den digitale omstilling kan betyde større digital ulighed fremadrettet og dybere økonomisk kløft mellem landene.

Tre erfaringer fra den danske lønkompensationsordning

Dette memo sigter efter at tage de første spadestik i at analysere brugen af den midlertidige lønkompensationsordning i Danmark samt ordningens evne til at beskytte job-matches. Analysen finder, at virksomheder har brugt kompensationsordningen til at holde på fuldtidsansat personale eller ansatte, der har været i virksomheden i lang tid. (Memo kun tilgængeligt på engesk).

Valuta og likviditet samt månedsbalance, juli 2021

​Valutareserven er i juli 2021 forøget med 0,2 mia. kr. til 458,6 mia. kr. Nationalbanken har i juli netto købt valuta for 5,2 mia. kr. i forbindelse med interventioner i valutamarkedet.

Danskerne køber investeringsbeviser i stort omfang

Danske husholdningers køb af danske investeringsbeviser er stærkt tiltaget. Alene siden august 2020 har husholdningerne købt investeringsbeviser for 32 mia. kr.

Danskernes indlånsrente er i gennemsnit -0,21 pct.

Renten på danske privatkunders almindelige indlån var i gennemsnit -0,21 pct. p.a. i maj 2021. Indlånsrenten er dermed faldet 0,14 procentpoint i 2021. Det store fald i gennemsnitsrenten skal ses i lyset af, at andelen af privatkundernes indlån med negativ rente i samme periode er steget fra 13 pct. til 30 pct. Det svarer til, at 310 mia. kr. af danskernes samlede indlån blev forrentet negativt i maj 2021.

ECB's nye pengepolitiske strategi ændrer ikke Nationalbankens pengepolitik

Bankerne melder om lavere tab og nedskrivninger

I Nationalbankens Udlånsundersøgelse for 2. kvartal 2021 melder knap halvdelen af de 17 adspurgte banker om et fald i andelen af nedskrivninger og tab fra 1. til 2. kvartal 2021. Det gælder både for privat- og erhvervskunder. Faldet står i kontrast til bankernes svar i 1. kvartal, hvor de samlet set forventede, at andelen af nedskrivninger og tab på udlån ville være uændret 2. kvartal.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, juni 2021

​Valutareserven er i juni 2021 forøget med 2,5 mia. kr. til 458,4 mia. kr. Nationalbanken har i juni netto købt valuta for 2,6 mia. kr. i forbindelse med interventioner i valutamarkedet.

3-måneders ekstraordinære udlån afskaffes

Klimaforandringer og centralbankers rolle

Nationalbanken tager for første gang overordnet stilling til sin rolle i relation til klimaforandringer og grøn omstilling. Klimaforandringer og omstillingen kan udfordre målsætningerne om stabile priser og finansiel stabilitet. Centralbanker har en opgave i at tilpasse sig til de nye udfordringer.

Nationalbankens kommentar til medieforlydender om SolarWinds

Medieforlydender om at Nationalbanken har været hacket, og at en bagdør til it-systemerne har stået åben i syv måneder er ikke korrekt.

Ensartet krisehåndtering af små og store banker i Europa

I 2014 vedtog EU regler for et nyt krisehåndteringsregime med det sigte at bryde båndet mellem bank og stat, så det ikke længere var skatteyderne, der skulle betale regningen, hvis en bank blev nødlidende. Krisehåndteringsregimet var en mindre nyskabelse i Danmark, fordi der allerede var et regime, der sikrede, at kreditorer i nødlidende banker tog tabene. Det europæiske regime er stadig under udvikling. De danske erfaringer kan bruges i Europa.

Danskernes finansielle nettoformue størst i EU

Danske husholdningers finansielle nettoformue var 6.453 mia. kr. ved udgangen af 2020. Den finansielle nettoformue er forskellen på husholdningernes finansielle aktiver (fx pension og indlån) og passiver (gæld) og svarer til 1,3 mio. kr. pr. dansker. I EU placerer det aktuelt gennemsnitsdanskerens finansielle nettoformue på en førsteplads, efterfulgt af Holland, Sverige, Luxembourg og Belgien. EU-gennemsnittet er ca. 450 tusinde kr.

Working Paper: The Portfolio Balance Channel of Quantitative Easing in a DSGE Model with Financial Frictions

Investorer, som arbitrerer mellem lange statsobligationer og virksomhedsgæld, udvider porteføljebalancekanalen, således at kvantitative lempelser (Quantitative Easing, QE) påvirker virksomhedernes generelle låneomkostninger. Jeg finder, at Federal Reserves anden runde af deres Large Scale Asset Purchases (LSAPII) samlet set øger produktionen med 0,5 - 1,7 %.

Working Paper: Securitization and House Price Growth

Fra 2000-2006 steg huspriserne og realkreditten i USA, mens de relative omkostninger ved realkreditlån faldt – særligt for privat securitiseret realkredit – hvilket indikerer, at kreditudbuddet i samme periode var vokset. Dette papir udnytter to (kreditudbuds)stød: et voksende inflow af global opsparing til USA og innovation i securitiseringen af realkredit. Kun innovation i securitiseringen matcher dynamikken på realkreditmarkedet.

Færre realkreditobligationer skifter rente

Værdien af realkreditobligationer, som refinansieres i løbet af et år, er faldet fra at udgøre ca. 1.047 mia. kr. i 2013 til 453 mia. kr. i 2021. Færre låntagere står dermed overfor ændrede rentebetalinger i forbindelse med realkreditlån i 2021. Faldet er primært drevet af, at der samlet set er færre obligationer bag de korte rentetilpasningslån (F1-lån).

Kvindelige virksomhedsejere betaler mere i rente

Ved hjælp af mikrodata viser analysen, at kvindelige virksomhedsejere betaler højere renter for virksomhedslån end mandlige virksomhedsejere. Forskellen er både økonomisk og statistisk signifikant og forsvinder ikke, når der korrigeres for relevante virksomheds- og lånekarakteristika med avancerede statistiske metoder.

Working Paper: Female business owners pay higher interest rates on corporate loans

Kvindelige ejere af små og mellemstore virksomheder betaler i gennemsnit næsten 1 procent højere renter end mænd. Størstedelen af renteforskellen skyldes systematiske forskelle i virksomheds- og lånekarakteristika. En mindre forskel på 26 basispoint kan dog ikke forklares, og det indikerer, at kvindelige virksomhedsejere har tendens til at efterlade flere penge på bordet under forhandlingen med kreditinstitutterne.

Realkreditgæld i fritidshuse øget under corona

Danske boligejere har det seneste år øget deres realkreditgæld med sikkerhed i fritidshuse med 6,9 mia. kr. til 90,6 mia. kr. Det er en stigning på 8,3 pct., som primært er drevet af en forøgelse af fastforrentet gæld. Til sammenligning er realkreditgælden med sikkerhed i ejerboliger øget med 3,6 pct. det seneste år.

Ny chef for afdelingen Finansiel Stabilitet

​Nationalbanken har ansat Peter E. Storgaard som ny chef for afdelingen Finansiel Stabilitet.

Centralbanksamarbejde og straksbetalinger

Centralbanker fortsætter samarbejdet for at forbedre grænseoverskridende straksbetalinger mellem flere valutaer.

Robustheden på boligmarkedet bør styrkes

Pandemien har ført til høj handelsaktivitet og boligprisstigninger. Det skaber ekstraordinær stor usikkerhed om det fremtidige forløb. Ved udgangen af 2023 vurderes boligpriserne at være løftet betydeligt over det forventede niveau før pandemien. Der er behov for tiltag nu, herunder øget krav om afdrag og lavere rentefradrag, der kan styrke robustheden af dansk økonomi i dag og i fremtiden.

Høj vækst i vente for dansk økonomi de kommende år

​Genåbningen af dansk økonomi er i fuld gang. Den samlede aktivitet er tæt på at være tilbage på samme niveau som inden pandemien, og dansk økonomi er understøttet af et stærkt opsving i den private efterspørgsel. Det konkluderer Nationalbanken i en prognose for dansk økonomi, hvor bruttonationalproduktet, BNP, i år skønnes at stige med 3,3 pct. I 2022 og 2023 ventes BNP at stige med henholdsvis 3,7 pct. og 2,2 pct.

Udsigter for dansk økonomi - Dansk økonomi på vej mod mild højkonjunktur

Genåbningen i dansk økonomi er i fuld gang præget af høj privat efterspørgsel. Væksten ventes at fortsætte, og der er allerede store prisstigninger på boligmarkedet samt tegn på opbygning af flaskehalse. Regeringen bør forberede sig på at stramme finanspolitikken mere end planlagt, og der er behov for at gennemføre tiltag, der styrker robustheden på boligmarkedet.

Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2021

Sigtepunktet for salget af indenlandske statsobligationer i 2021 nedjusteres til 110 mia. kr. fra 125 mia. kr. Låneviften fastholdes, og fokus vil fortsat være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer. Salget af korte statspapirer øges, og der ventes et samlet udestående i skatkammerbeviser og commercial papers på 95 mia. kr. ultimo 2021, heraf op til 60 mia. kr. i skatkammerbeviser.

Bank for International Settlements (BIS) og nordiske centralbanker lancerer Innovation Hub Nordic Centre

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups præsentation for Finansforeningen om fastkurspolitik og quantitative easing

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup holdt den 11. juni 2021 en præsentation for Finansforeningen om emnet ’Det er ikke nemt at føre pengepolitik: Fastkurspolitik og Quantitative Easing’. Præsentationen giver baggrunden for, at centralbanker er begyndt at bruge ukonventionelle pengepolitiske værktøjer, herunder negative renter og kvantitative lempelser (QE). Efterfølgende diskuteres det, hvordan fastkurspolitikken påvirkes af den udbredte brug af ukonventionel pengepolitik blandt centralbanker. Til sidst gennemgås mulige sideeffekter af ukonventionel pengepolitik.

Kreditinstitutter kan få store eksponeringer i risiko for oversvømmelse

Danske kreditinstitutter har betydelige eksponeringer med pant i fast ejendom, som er i risiko for oversvømmelse i fremtidige klimascenarier. Disse kan beløbe sig til knap 200 mia. kr. mod slutningen af dette århundrede. Nogle kreditinstitutter har en høj andel af eksponeringer, som er koncentreret indenfor samme geografiske område.

Pensionssektoren øger aktieinvesteringerne

Forsikrings- og pensionssektoren køber i stigende grad aktier. Aktieandelen er steget fra 35 pct. af sektorens samlede investeringer i januar 2018 til 42 pct. i marts 2021. I samme periode er andelen af obligationer i porteføljen reduceret fra 56 pct. til 51 pct., mens udenlandske investeringsforeningsbeviser mv. er faldet fra 9 pct. til 7 pct.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, maj 2021

​Valutareserven er i maj 2021 forøget med 17,2 mia. kr. til 455,9 mia. kr.

Rekordudbytter fra virksomheder trods corona

Bortset fra bankerne havde danske børsnoterede virksomheder ved udgangen af årets fire første måneder betalt knap 38 mia. kr. i udbytte til deres aktionærer. Det er ny rekord. Bankernes udbytter var stadig begrænsede i forhold til årene før 2020.

Lille fald i udenlandsk ejerandel af dansk realkredit

Udenlandske investorer har i en årrække købt stort ind af danske realkreditobligationer og ejer i dag over en fjerdedel af hele realkreditmarkedet. De udenlandske investorer har dog siden årsskiftet solgt både fast og variabelt forrentede realkreditobligationer (inkl. rentetilpasningslån, RTL) for samlet 19 mia. kr. En væsentlig del af beløbet skyldes udløb af variabelt forrentede RTL-obligationer i udlandets portefølje.

Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg, forår 2021

Møde i Det Økonomiske Råd. Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg, forår 2021.

Afdragsfri realkreditgæld runder igen 800 mia. kr.

I de første fire måneder af 2021 er der lagt 30,3 mia. kr. oveni de danske boligejeres samlede realkreditgæld. Gæld uden afdrag udgør to tredjedele af stigningen. Ud af boligejernes samlede realkreditgæld på 1.757 mia. kr. er 800 mia. kr. nu uden afdrag.

Finansiel stabilitet - Risici under opbygning i kreditinstitutterne

Bankerne er klar til den igangværende genopretning af økonomien: De-res udlån til de hårdt ramte virksomheder er begrænset, og der er hen-sat midler til at håndtere tab. Den høje fart på boligmarkedet giver dog anledning til bekymring. Højere udbetalingskrav og krav om afdrag for højt gældsatte boligejere er blandt de tiltag, som bør overvejes for at begrænse sårbarheden over for et senere boligprisfald.

Risici under opbygning i kreditinstitutterne

​Der er tegn på øgede risici i institutternes boligudlån. De danske boligejeres bruttogæld i forhold til indkomst ligger blandt de højeste i verden, og udlånet til boligejerne er fortsat stigende. Kreditinstitutterne har også givet flere boligkøbere afdragsfrihed. I 2020 udgjorde afdragsfrie lån lidt under halvdelen af alle nyudlån til højt gældsatte boligejere.

Enkelte systemiske banker mangler kapital i hårdt recessionsscenarie

En stresstest af banksektoren viser, at enkelte systemiske banker overskrider deres risikobaserede kapitalkrav i et hårdt recessionsscenarie. De fleste banker er i udgangspunktet bedre kapitaliseret end tidligere, men de udfordres i stresstesten af en svagere indtjening, der gør, at de har mindre at stå imod med under stress. Stresstesten viser derudover, at bankerne løbende skal sikre en tilstrækkelig overdækning til NEP-kravet.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups tale på Lokale Pengeinstitutters årsmøde

Første del af talen giver et kort overblik over, hvor økonomien står i dag. Anden del af talen sætter fokus på klimaforandringer og den finansielle sektors rolle.

Working Paper: Stock market evidence on the international transmission channels of US monetary policy surprises

Dette Working Paper evaluerer årsagerne bag aktiemarkedets respons på overraskelser i amerikansk pengepolitik for 40 lande. Vi viser, at overraskelser i fed funds rate og store køb af aktiver påvirker udenlandske aktiemarkeder ved at påvirke de realøkonomiske udsigter. Overraskelser i forward guidance synes desuden at indeholde ikke-monetær information.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale til DJØF's Forhandlerkonference om status og fremtidsudsigter for dansk økonomi

Pandemien har ført til en todeling af økonomien: Aktiviteten har fx været lav inden for oplevelsesindustrien på grund af smittefrygt og restriktioner, mens den har været høj i fx byggebranchen og på boligmarkedet, hvor priserne er steget markant. Todelingen er også tydelig på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen især i serviceerhvervene er påvirket. Fremadrettet forventer Nationalbanken, at den økonomiske aktivitet vender hurtigt tilbage, i takt med at befolkningen vaccineres, og restriktionerne lempes.

Nationalbankdirektør Per Callesens indlæg ved Tænketanken Europas webinar om digital euro

Nationalbankdirektør Per Callesen holdt den 23. april 2021 et indlæg på Tænketanken Europas webinar om digitale centralbankpenge. I indlægget gennemgår Per Callesen nogle af de overvejelser og aktiviteter, der er på området i øjeblikket.

Test med etiske hackere fortsætter i finanssektoren

​Nationalbanken og de enkelte deltagere i TIBER-DK-programmet har besluttet fremadrettet at fortsætte test med etiske hackere. Det sker på baggrund af de gode erfaringer med testene, som har til formål at styrke cyberrobustheden og dermed fremme finansiel stabilitet.

Passive og aktive globale aktieafdelinger lander på næsten samme afkast

Aktivt forvaltede investeringsforeninger, som investerer i globale aktier, har siden januar 2020 opnået et gennemsnitligt afkast på godt 16 pct., mens de passivt forvaltede foreninger har givet knap 15 pct.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, april 2021

​Valutareserven er i april 2021 formindsket med 7,9 mia. kr. til 438,7 mia. kr.

Overvågning af den finansielle infrastruktur 2020

Rapporten præsenterer konklusionerne fra Nationalbankens overvågning af den danske betalingsinfrastruktur i 2020. De centrale betalings- og afviklingssystemer samt vigtigste betalingsløsninger efterlever i høj grad internationale standarder for sikkerhed og effektivitet. Der arbejdes løbende på at styrke systemernes/løsningernes cyberrobusthed. Udviklingen i trusselsbilledet betyder, at der trods løbende fremskridt er plads til forbedringer.

Nye aktier for 42 mia. kr. i 1. kvartal 2021

Der blev i 1. kvartal 2021 netto udstedt børsnoterede danske aktier for 42 mia. kr., hvilket især skyldes Trygs udstedelse af nye aktier. Kursstigningerne var 39 mia. kr. i samme periode. De betyder ellers normalt mest for udviklingen på aktiemarkedet. Samlet set betød det, at det danske aktiemarked steg til 3.815 mia. kr. ved udgangen af marts 2021.

Virksomhedsindlån faldt markant i marts 2021

Danske virksomheder har fra nedlukningens start i marts 2020 øget deres indlån hos banker markant, men i marts 2021 faldt indlånet med 44 mia. kr. Det svarer til en reduktion på knap 10 pct. af virksomhedernes samlede indlån fra 445 mia. kr. i februar 2021 til 401 mia. kr. i marts 2021.

Fortsat lave renter på virksomhedernes bankgæld

Over en længere periode har udviklingen i renten på virksomhedernes bankgæld været faldende. I marts 2021 var gennemsnitsrenten 2,37 pct., mens den til sammenligning var over 4 pct. for blot syv år siden. Den gennemsnitlige rente på virksomhedernes bankgæld steg dog marginalt i marts 2021.

Danskerne betaler kontaktløst

I sensommeren 2015 blev de første Dankort med kontaktløs funktion udstedt. Nu ved udgangen af 1. kvartal 2021, 5,5 år senere, har ca. 98 pct. af Dankort og VisaDankort funktionen.

Det lave renteniveau afspejler fastkurspolitikken og internationale forhold

Bankerne er klar til udløb af statslig likviditetsstøtte

Bankerne er godt rustet til at låne ud til levedygtige virksomheder, når de udskudte frister for skattebetalinger og skattelån forfalder. Samtidig bruger virksomhederne ordningerne i et begrænset omfang, og bankerne vurderes på den baggrund at kunne håndtere en eventuel forværring af deres kunders kreditværdighed ved udløb af ordningerne.

Privatkundernes reaktion på negative indlånsrenter

Negative indlånsrenter til privatkunder anvendes nu af de fleste banker i Danmark. Samtidig er beløbsgrænserne for, hvornår der skal betales negative renter, gradvist blevet sat ned. Der er indikationer på, at privatkunderne nedbringer indlån, når deres bank annoncerer negativ rente. De ser desuden ud til at reagere på udsigterne til negative indlånsrenter ved at øge efterspørgslen efter investeringsbeviser og ved at flytte indlån til puljeordninger.

Working Paper: Nowcasting and forecasting economic activity in Denmark using payment system data

Vi viser, at data fra betalingssystemer kan bruges til at forbedre prognoser af ændringer i den økonomiske aktivitet på kort sigt i Danmark. Vi sammenligner anvendeligheden af betalingssystemdata til prognoser med andre højfrekvente variable, der blandt mange andre inkluderer industriel produktion og forbrugerpriser.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups præsentation til ESM-seminar om klimaforandringer og gældsholdbarhed

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups præsentation "Klimaforandringer og gældsholdbarhed" til ESM-seminar 21. april 2021. Præsentationen handler om, hvorledes klimaforandringer og den grønne omstilling kan påvirke landes gæld og finanspolitiske holdbarhed. En pointe er, at øget usikkerhed om fremtiden kan føre til budgetunderskud og højere renter. (Præsentationen findes kun på engelsk.)

Working Paper: Consumer good search: theory and evidence

Når husholdningerne søger mere efter lave priser på forbrugsvarer, sænkes virksomhedernes avancer. Hvor meget husholdningernes søgen efter lave priser påvirker virksomhedernes avancer svinger med konjunkturcyklussen, som er blevet brugt i forskellige makroøkonomiske modeller til at generere procykliske udsving i avancerne. Dette Working Paper viser, at den grundlæggende søgemodel har svært ved at forklare de empiriske forskelle i søgninger foretaget af beskæftigede og ledige personer, og advarer mod brugen af disse søgemodeller i konjunkturcyklus modeller.

Åbning af 0,00 pct. stående lån 2024

Working Paper: Monetary Policy Expectation Errors

Vi bruger data om forventningerne til den fremtidige pengepolitik til at opdele merafkastet på fed funds futures og overnight index swaps i henholdsvis en risikopræmie og en forventningsfejl. Vi finder, at merafkastet primært drives af forventningsfejl, mens risikopræmierne er økonomisk små og i gennemsnit negative. De fleste forventningsfejl opstår, fordi markedsdeltagerne i stor udstrækning har undervurderet Federal Reserves' kraftige pengepolitiske lempelser over de seneste tre årtier. Vores resultater viser, at markedsdeltagerne løbende lærer om reaktionsfunktionen og kun langsomt er blevet opmærksomme på centralbankens øgede fokus på forværrede finansielle forhold og faldende aktiekurser. Vi finder lignende resultater i en international stikprøve bestående af seks store valutaområder.

Øget låneefterspørgsel fra privatkunder

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 1. kvartal 2021 svarer flere banker, at låneefterspørgslen både fra deres eksisterende og nye privatkunder er øget fra 4. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021. Bankerne nævner bl.a. større aktivitet på boligmarkedet som en mulig forklaring på den øgede låneefterspørgsel.

Låneomlægninger har øget rentegennemslaget til fastforrentede boliglån

I Danmark finansierer halvdelen af boligejerne sig via fastforrentede lån. Fastforrentede lån er særlige, fordi de kan omlægges, uden at restgælden øges betydeligt. Det gør omlægninger attraktive ved rentefald. Siden finanskrisen har faldende renter givet mange boligejere mulighed for at omlægge fastforrentede lån. Det har øget rentegennemslaget og derigennem understøttet transmissionen af de pengepolitiske renter til boligejernes budgetter.

Working Paper: The role of refinancing in the interest rate pass-through to fixed-rate mortgage contracts

I dette papir studerer jeg, hvordan omlægninger af fastforrentede realkreditlån påvirker rentegennemslaget til husholdningernes budgetter i Danmark. Papiret viser, at rentegennemslaget var signifikant under én i årene efter finanskrisen, og at det de seneste år har ligget tæt på én. Resultatet kan anvendes til at forstå vigtigheden af asymmetriske effekter i den pengepolitiske transmission.

Vicedirektør Karsten Biltoft bliver ny adm. direktør for Finansiel Stabilitet

​Vicedirektør Karsten Biltoft forlader Nationalbanken for at tiltræde en stilling som adm. direktør for afviklingsmyndigheden Finansiel Stabilitet den 1. december 2021.

Hvordan påvirker ikke-farmaceutiske indgreb smittespredning af COVID-19? Et litteraturstudie

Memoet gennemgår den akademiske litteratur om effekten af ikke-farmaceutiske indgreb, der har til formål at afbøde smittespredning af COVID-19. Memoet omfatter kun empiriske studier. Indgreb mindsker generelt smittespredning, men litteraturen er mindre entydig i forhold til nogle indgreb end andre. Effekten af indgreb afhænger af lokale karakteristika og indgrebenes timing. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Valuta og likviditet samt månedsbalance, marts 2021

Valutareserven er i marts 2021 forøget med 17,1 mia. kr. til 446,5 mia. kr. Forøgelsen afspejler, at Nationalbanken netto har købt valuta for 17,1 mia. kr. Nationalbanken har i marts netto købt valuta for 17,0 mia. kr. i forbindelse med interventioner i valutamarkedet.

Working Paper: Overpersistence Bias in Individual Income Expectations and its Aggregate Implications

Ved hjælp af data på mikroniveau dokumenterer vi en systematisk indkomstrelateret komponent i husholdningers fejlskøn for deres forventede fremtidige indkomst. Vi viser, at denne bias kan formaliseres ved en beskeden afvigelse fra rationelle forventninger, hvor agenter overvurderer persistensen af deres indkomstproces. Biasen ændrer fordelingen af marginale forbrugstilbøjeligheder, hvilket reducerer effektiviteten af stimulerende politiske tiltag.

Stigende aktiepriser løfter danskernes formue

Danske husholdningers finansielle nettoformue – forskellen mellem finansielle aktiver og gæld – steg med 811 mia. kr. i 2020. Det svarer til en stigning på hele 294 tusinde kr. for en gennemsnitlig danske husholdning, som dermed ved udgangen af året nåede en finansiel formue på ca. 2,3 mio. kr.

Udlandsformue stadig stor trods fald i 2020

Danmarks udlandsformue faldt med 367 mia. kr. sidste år og udgjorde 1.428 mia. kr. ved udgangen af 2020. Faldet skyldes hovedsageligt et stærkt dansk aktiemarked og en svækket dollarkurs. Opgjort på årsbasis er det kun anden gang, at udlandsformuen er faldet, siden Danmark gik fra udlandsgæld til -formue i 2009.

Danskernes udenlandske aktiekøb er accelereret

Danske husholdninger har aldrig købt så mange udenlandske enkeltaktier via banker eller handelsplatforme, som de har gjort, siden corona ramte i 2020. Samlet set har de netto købt for 16 mia. kr. siden slutningen af marts sidste år, og det giver en samlet beholdning af udenlandske aktier på 108 mia. kr. Husholdningerne ejer desuden udenlandske aktier via investeringsforeninger og via deres pensionsopsparing. Til sammenligning solgte de i samme periode danske aktier for 0,5 mia. kr.

Realkreditobligationerne er blevet længere

En stigning i den lange rente i februar 2021 medvirkede til, at varigheden på fastforrentede, konverterbare realkreditobligationer steg fra 4,8 til 6,3 år. Der var ved udgangen af februar samlet udstedt konverterbare realkreditobligationer for 1.356 mia. kr.

ECBs Økonomiske Bulletin, marts 2021

Dansk oversættelse af ECBs Økonomiske Bulletin, marts 2021

Stor geografisk forskel i afdragsfrihed

I 2020 var der for første gang i flere år en markant stigning i danskernes realkreditgæld uden afdrag. Udbredelsen af afdragsfrihed er dog meget forskellig fra kommune til kommune: For eksempel var andelen af den samlede realkreditgæld med afdragsfrihed ved årsskiftet kun 18 pct. i Lolland Kommune mod hele 69 pct. i Gentofte Kommune. Realkreditgæld uden afdrag er mest udbredt i og omkring de større byer og i Nordsjælland, mens særligt de sydlige og vestlige kommuner i mindre grad har afdragsfrihed på deres realkreditgæld.

Hvert fjerde realkreditlån har negativ rente

Ved udgangen af 2020 var der negativ rente på 26 pct. af danskernes realkreditlån med sikkerhed i ejerboliger og fritidshuse. Det svarer til ca. 400.000 lån. Selv om renten er negativ, betaler låntagerne fortsat bidrag til realkreditinstituttet. Bidragssatsen er i gennemsnit 0,81 pct. p.a., svarende til 8.076 kr. pr. lånt million. Det er derfor kun ganske få realkreditlån, hvor renten inkl. bidrag er negativ.

Nowcasting af dansk BNP med en faktormodel

Dette memo dokumenterer en nowcasting-model for dansk BNP, som er blevet brugt under coronakrisen. I løbet af krisen har modellen givet mere præcise nowcasts af BNP end en simplere model. For at forbedre kvaliteten af tidlige nowcasts gør vi brug af nye højfrekvente indikatorer. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Working Paper: Detecting turning points in the Danish economy in real time

I papiret dokumenteres en økonometrisk model for at afdække vendepunkter i dansk økonomi i realtid. Modellen kan estimeres på et ubalanceret panel af data, der kan opdateres øjeblikkeligt, når nye data offentliggøres. Der vises, at modellen giver korrekte signaler om aktivitetsniveauet i dansk økonomi i realtid.

Udsigter for dansk økonomi – Mulighed for hurtig genopretning, når restriktioner lempes

Pandemiens anden bølge og nye nedlukninger har afbrudt genopretningen midlertidigt og medført nye store tab af aktivitet i store dele af dansk og international økonomi henover vinteren. I andre dele af økonomien er aktiviteten derimod høj, herunder byggeriet og på boligmarkedet. Vaccinationen af befolkningen og genåbningen af samfundet er begyndt. Store opsparinger, udbetalingen af feriepenge og ophobet efterspørgsel giver grobund for en kraftig stigning i aktiviteten, når økonomien i mindre grad begrænses af restriktioner. Aktiviteten ventes samlet set at være genoprettet mod udgangen af 2021.

Monetære og finansielle tendenser - Lempelige finansielle vilkår understøtter realøkonomien

Selv om særligt de lange renter er steget i 2021, er renteniveauet fortsat lavt. Samtidig er aktie- og boligpriser steget i løbet af det seneste halve år, og de finansielle forhold vurderes samlet set at understøtte realøkonomien. Kronen er styrket moderat over for euroen siden marts 2020.

Hurtig genopretning er muligt, når restriktioner lempes

​En gradvis genåbning af samfundet er indledt, men store dele af dansk økonomi hæmmes fortsat af restriktioner. Der er gode forudsætninger for en hurtig genopretning af økonomien: Vaccinationen af befolkningen, store opsparinger, udbetalingen af feriepenge og ophobet efterspørgsel giver grobund for en kraftig stigning i aktiviteten, når økonomien i mindre grad begrænses af restriktioner. Nationalbanken forventer, at bruttonationalproduktet, BNP, stiger med 1,4 pct. i år. 4,5 pct. i 2022 og 2,2 pct. i 2023.

Årsrapport 2020

Nationalbankens regnskab for 2020 viser et overskud på 1.616 mio. kr. mod et overskud på 6.096 mio. kr. i 2019. Både guldbeholdningen, aktieeksponeringen og obligationsbeholdningen bidrog positivt til årets resultat.

Teknisk tilpasning af de pengepolitiske instrumenter

​Nationalbanken foretager en teknisk tilpasning af de pengepolitiske instrumenter. Formålet er at reducere udsvingene i de danske pengemarkedsrenter ved ændringer i størrelsen og sammensætningen af bankernes indlån og udlån i Nationalbanken.

Teknisk tilpasning af de pengepolitiske instrumenter

Nationalbanken indfører en entydig rente for indlån og en entydig rente for udlån og indsnævrer forskellen mellem de pengepolitiske renter. Tilpasningerne sikrer mere stabile pengemarkedsrenter og dermed en mere forudsigelig påvirkning af kronekursen. Ændringerne foretages ikke med henblik på at påvirke niveauet for pengemarkedsrenterne eller kronekursen.

Working Paper: Regulating Liquidity Risk in Mutual Funds

Denne artikel undersøger effekten af likviditetsrisiko i investeringsforeningsbranchen, og om lovindgreb kan afbøde den. Analysen baseres på en ligevægtsmodel for investorer, investeringsforeninger og udbydere af likviditet i de underliggende aktivmarkeder. Indfrier investorer deres andele i en investeringsforening, kan denne være nødsaget til at sælge aktiver i såkaldte brandudsalg, hvis markedslikviditeten – drevet af forventningen om brandudsalg – er tilstrækkelig lav.

Krisehåndtering af kreditinstitutter - hvad er nyt?

I dag har vi regler for krisehåndtering i Danmark og resten af EU, som sikrer, at kriseramte kreditinstitutter kan håndteres uden brug af statsmidler. En nylig revision af reglerne medfører en større sandsynlighed for, at simple kreditorer vil skulle bidrage til håndteringen af et kriseramt kreditinstitut. Det er vigtigt, at de simple kreditorer er opmærksomme på risikoen og tager højde for den i deres risikostyring.

Forårets pensions-gyser vendt til succes

Det samlede afkast på danskernes pensionsformue endte på 251 mia. kr. for 2020 – svarende til et årsafkast på ca. 6,1 pct. Det positive pensionsafkast var ellers ikke givet i foråret, hvor coronakrisen medførte store fald på de finansielle markeder og dermed også i afkastet på danskernes pensionsformuer. Da det så værst ud i marts, stod danskerne til et samlet tab på deres pensionsopsparing på hele 255 mia. kr.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, februar 2021

​Valutareserven er i februar 2021 forøget med 1,8 mia. kr. til 429,4 mia. kr.

30-årige fastforrentede realkreditobligationer for over 1.000 mia. kr.

Det samlede udestående af 30-årige fastforrentede konverterbare realkreditobligationer udgjorde 1.037 mia. kr. i januar 2021. Det er en stigning på 138 mia. kr. sammenlignet med året før.

Fortsat stor udenlandsk interesse for realkredit

Siden begyndelsen af 2020 har udlandets ejerandel af danske 30-årige fastforrentede konverterbare realkreditobligationer ligget stabilt på ca. 40 pct. Ved udgangen af januar 2021 svarer det til, at udenlandske investorer ejer for 408 mia. kr.

Danskernes udgifter til realkreditlån falder

Danskernes årlige udgifter til deres realkreditlån falder fortsat og er nu nået ned på i gennemsnit 15.532 kr. pr. lånt million. Heraf er 7.450 kr. rentebetalinger til obligationsinvestorerne, og 8.082 kr. er bidrag til realkreditinstituttet.

Realkreditgæld uden afdrag vokser igen

Danskerne fik i 2020 fornyet appetit på realkreditlån uden afdrag, hvor den samlede realkreditgæld uden afdrag voksede med 30,9 mia. kr. Realkreditlån uden afdrag har været en mulighed siden 2003, men siden 2012 har gælden uden afdrag generelt været aftagende. Ændringen i 2020 er således den første væsentlige stigning i flere år og den største stigning siden 2011.

Working Paper: The Value of Bond Underwriter Relationships

Denne artikel analyserer underwriteres rolle for udstedere af virksomhedsobligationer. Resultaterne påpeger, at det i forhold til udstedelsesomkostningerne er fordelagtigt for obligationsudstedere at benytte en underwriter, som de tidligere har brugt, men at det samtidig betyder, at de bliver udsat for en kreditrisikoafsmitning fra underwriteren.

Få direkte investeringer i 2020

Aktiviteten i direkte investeringer var meget begrænset i 2020. Danske virksomheders udadgående direkte investeringer i udlandet steg med 5 mia. kr., mens udlandets indadgående direkte investeringer i Danmark faldt med 10 mia. kr.

Høj opsparing under corona var drevet af restriktioner snarere end forsigtige forbrugere

Husholdningernes opsparing steg betydeligt under første bølge af corona-pandemien i Danmark og flere andre lande. Dette Economic Memo finder, at den øgede opsparing i Danmark var drevet af restriktioner snarere end forsigtige forbrugere. Omfanget af forsigtighedsopsparing har indtil videre været forholdsvis begrænset og mindre end under finanskrisen.

Statens låntagning og gæld 2020

Statens finanser udviklede sig bedre end ventet i 2020. Den danske statsgæld udgjorde 536 mia. kr., svarende til 23 pct. af BNP ultimo 2020. Forløbet under covid-19-krisen satte en tydelig streg under vigtigheden af, at staten har adgang til en bred og diversificeret investorbase gennem flere finansieringskanaler. På trods af perioder med markedsuro blev de indenlandske statsobligationer solgt til rekordlave renter. I gennemsnit blev statens nominelle statsobligationer solgt til en effektiv rente på -0,33 pct. p.a. og en gennemsnitlig løbetid på 11,6 år. De samlede renteomkostninger på statsgælden udgjorde 0,7 pct. af BNP.

Er klimarisici prissat på det amerikanske aktiemarked?

Vi konstruerer mål for fysiske risici og transitionsrisici som følge af klimaforandringer ud fra en tekstbaseret analyse af klimarelaterede nyheder. Med udgangspunkt i det amerikanske marked finder vi, at kun kortsigtede risici frembragt af den klimapolitiske debat er prissat i markedet. Langsigtede risici frembragt af nyheder om internationale topmøder, global opvarmning og naturkatastrofer er ikke prissat.

Working Paper: Er klimarisici prissat på det amerikanske aktiemarked?

Med udgangspunkt i en tekstbaseret analyse af klimarelaterede nyheder, konstruerer vi mål for de fysiske risici og transitionssrisici, der er forbundet med klimaforandringer. Ved at bruge amerikanske aktier finder vi, at kun kortsigtede risici frembragt af den politiske debat prissættes i markedet. Langsigtede risici frembragt af nyheder om internationale topmøder, global opvarmning og naturkatastrofer prissættes ikke.

Danmark støtter IMF's krisesvar

Den Internationale Valutafond (IMF) har godkendt et historisk stort antal lån under corona-krisen. IMF's udlån forventes at vokse yderligere i den kommende tid som følge af corona-krisen og sårbarheder i en række lande. Nationalbanken bidrager til IMF's krisehåndtering og har på vegne af Danmark stillet nye lån til rådighed for IMF.

IMF's forsikringer mod betalingsbalanceproblemer og forslag til forbedringer

Memoet gennemgår IMF's forebyggende lånefaciliteter og deres brug siden oprettelsen. På baggrund heraf diskuteres erfaringer med og mulige reformforslag til brugen af faciliteterne. Særligt bør det næste IMF-review af disse faciliteter fokusere på tiltag, der kan modvirke vedvarende brug af faciliteterne og til unødigt høje beløb. (Memoet kun tilgængeligt på engelsk).

Valuta og likviditet samt månedsbalance, januar 2021

​Valutareserven er i januar 2021 formindsket med 11,4 mia. kr. til 427,6 mia. kr.

Working Paper: How news affects sectoral stock prices through earnings expectations and risk premia

Vi viser, at transmissionen af nyheder til aktiepriser går igennem en kombination af ændrede forventninger til fremtidig indtjening og ændret risikopræmie. Prisændringer for specielt finansielle virksomheder sker på baggrund af ændringer i risikopræmien, hvorimod ændringer i forventet fremtidig indtjening er forholdsvist vigtigere for ikke-finansielle virksomheder.

Øget appetit på investeringsforeninger i 2020

Private danskere købte investeringsforeningsbeviser for 21 mia. kr. i 2020. Det er markant mere end i de to foregående år og det største køb siden 2015. Ved udgangen af december 2020 var privates formue i investeringsforeningerne 378 mia. kr. Til sammenligning har de placeret 326 mia. kr. direkte i børsnoterede aktier og obligationer, primært aktier.

Kortomsætningen 0,9 pct. lavere end sidste år

I 2020 landede den samlede omsætning med dansk udstedte betalingskort 0,9 pct. under niveauet for 2019. Dermed har danskerne for første gang siden introduktionen af betalingskort i 1983 brugt deres betalingskort mindre end året før. Historisk er kortomsætningen under normale omstændigheder steget med ca. 5 pct. årligt som følge af generel økonomisk vækst, og fordi betaling med kort vinder frem på bekostning af betaling med kontanter.

Forbruget mindre ramt af den seneste nedlukning

Den 17. december 2020 blev Danmark for anden gang lukket ned, og yderligere stramninger af restriktionerne fulgte 25. december. Resultatet blev, at forbruget målt ved kortomsætningen under de første fem uger af nedlukningen faldt med 10,0 pct. i forhold til samme periode året forinden. Til sammenligning dykkede kortomsætningen med 18,7 pct. under de første fem uger af nedlukningen i foråret, og der er således tegn på en blødere opbremsning af økonomien.

Storkøb af udenlandske værdipapirer i 2020

Danske investorer købte udenlandske porteføljeaktiver for 248 mia. kr. i 2020. Det er de største udenlandske porteføljeinvesteringer nogensinde. Investeringerne var hovedsageligt i udenlandske aktier mv.

Usvækket udenlandsk interesse for danske aktier

Udenlandske investorers ejerandel af børsnoterede danske aktier steg fra 53 pct. til 55 pct. i 2020, hvor værdien af det danske aktiemarked steg til 3.733 mia. kr.

Ombytningsoperationer via statens auktionssystem i 1. halvår 2021

I den resterende del af 1. halvår 2021 tilbydes statens ombytningsoperationer via auktionssystemet MTS PAF, som allerede i dag anvendes ved de regulære auktioner over statspapirer. Første gang vil være 11. februar 2021.

Indlånsrenten er i gennemsnit -0,07 pct.

Renten på danske privatkunders almindelige indlån, som umiddelbart kan hæves eller bruges til betalinger, var i gennemsnit -0,07 pct. i oktober 2020. Det svarer til, at privatkunder i gennemsnit betaler 7 kr. til bankerne årligt for hver 10.000 kr., de har i indlån.

Privatindlån for 136 mia. kr. forrentet negativt i oktober

13,4 pct. af privatkundernes indlån havde i oktober 2020 negative renter. Det svarer til indlån for ca. 136 mia. kr., og det er ca. 100 mia. kr. mere end ved den seneste opgørelse, som var for februar 2020. Tallene stammer fra Nationalbankens seneste undersøgelse af udbredelsen af negative renter på indlån, som dækker 18 af landets mellemstore og store banker.

Ny chef for Bank og Marked i Nationalbanken

​Nationalbanken har ansat Lars Mayland Nielsen som chef for afdelingen Bank og Marked med virkning fra 1. februar 2021.

Databaseret indsats styrker kampen mod hvidvask

Danmarks Nationalbank har sammen med andre organisationer vist, at en udvidet risikobaseret metode på baggrund af flere datakilder, herunder detaljerede transaktionsdata, i høj grad kan støtte kampen mod økonomisk kriminalitet. Det fulde potentiale afhænger af brug af data på tværs af banker og myndigheder.

Nationalbanken i pilotprojekt mod hvidvask og momssvig

​Nationalbanken har i et pilotprojekt undersøgt potentialet i en mere effektiv overvågning af pengestrømme på tværs af pengeinstitutter i kampen mod hvidvask og momssvig. Projektet har vist, at en samkøring af data vil kunne medføre potentielle gevinster, som rækker ud over, hvad den enkelte bank eller myndighed egenhændigt vil kunne opnå.

Working Paper: QE in a quasi-preferred habitat: The case of the Danish pension sector and the ECB asset purchase programme

Pensionsselskabernes reaktion på ECB’s obligationsopkøb analyseres ved brug af Nationalbankens nye datasæt for forsikring og pension. Pensionsselskaberne solgte euroobligationer og købte danske i tiden lige efter starten af ECB’s opkøb i 2015. Det varede dog ikke længe, før pensionsselskaberne igen blev købere af euroobligationer.

Sådan har pensionsselskaber reageret på ECB's opkøb

Da Den Europæiske Centralbank, ECB, i begyndelsenaf 2015 begyndte at opkøbe statsobligationer udstedtaf lande i euroområdet, solgte de danske pensionskasserud af de obligationer, som ECB opkøbte,og købte i stedet danske obligationer. Ændringer i ECB’s pengepolitik er vigtige for Na-tionalbanken og den danske pengepolitik.

De nordisk-baltiske lande indgår aftale med IMF om analyse af grænseoverskridende risici for hvidvask og terrorfinansiering i regionen

​De otte nordisk-baltiske lande har taget initiativ til at bede Den Internationale Valutafond (IMF) om at foretage en analyse af trusler og sårbarheder forbundet med hvidvask og terrorfinansiering på tværs af regionen.

Yderligere fald i låneefterspørgslen fra erhverv

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 4. kvartal 2020 svarer 11 af de 19 adspurgte banker, at låneefterspørgslen fra eksisterende erhvervskunder er faldet fra 3. til 4. kvartal 2020. 9 af de 11 banker meldte også om fald i efterspørgslen fra 2. til 3. kvartal og har altså oplevet et yderligere fald fra 3. til 4. kvartal. Vægtet med bankernes respektive markedsandel svarer faldet i låneefterspørgslen fra 3. til 4. kvartal til et nettotal på -27,6.

Åbning af 0,00 pct. stående lån 2031

ECBs Økonomiske Bulletin, december 2020

Dansk oversættelse af ECBs Økonomiske Bulletin, december 2020.

Stort udestående af danske statspapirer

Det samlede nominelle udestående af danske statspapirer er i 2020 steget med 227 mia. kr. og udgjorde i november 807 mia. kr. Heraf er 710 mia. kr. i danske kroner og 97 mia.kr. i udenlandsk valuta. Det øgede udestående i 2020 afspejler dels statens øgede lånebehov som følge af coronakrisen samt opbygningen af et likviditetsberedskab.

Udenlandsk rekordkøb af danske obligationer

Udenlandske investorer har fra januar til november 2020 øget deres porteføljeinvesteringer i danske værdipapirer med 286 mia. kr. Udlandet har især købt danske obligationer. Købet af danske obligationer for 252 mia. kr. i 2020 er det største i den tid, hvor der er opgjort statistik for udenlandske porteføljeinvesteringer.

Ny chef for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken

​Nationalbanken har ansat Thomas Harr som vicedirektør og chef for afdelingen Økonomi og Pengepolitik med virkning fra 1. maj 2021.

Bankudlånet til erhverv er faldet i løbet af 2020

I et år præget af coronavirus og restriktioner er bankernes samlede udlån til danske erhvervsvirksomheder faldet med 18,5 mia. kr. Ved udgangen af november var bankudlånet til erhvervsvirksomhederne 449,5 mia. kr., hvilket er 4,4 pct. mindre end samme periode sidste år.

Afdrag på en større del af realkreditgælden

Danskernes realkreditgæld med afdrag var 955 mia. kr. ved udgangen af november 2020 og er dermed øget med 38 mia. kr. i 2020. Danskerne afdrager nu på 55,3 pct. af deres realkreditgæld mod 55,0 pct. i begyndelsen af 2020.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, december 2020

​Valutareserven er i december 2020 formindsket med 16,8 mia. kr. til 439,6 mia. kr.

Danskernes formue er nu større end før corona

Danske husholdningers finansielle nettoformue steg i 3. kvartal med 362 mia. kr. og nåede således op på hele 5657 mia. kr. Dermed fortsatte den hurtige genopretning af formuen som på trods af den historisk store nedgang i begyndelsen af året nu samlet set er steget med 168 mia. kr.

Uændret udlandsformue de to seneste kvartaler

Danmarks udlandsformue har været nogenlunde uændret de seneste to kvartaler og var 1.481 mia. kr. ved udgangen af 3. kvartal. Samlet set har overskuddet på betalingsbalancen trukket udlandsformuen op, mens kursændringer har trukket udlandsformuen ned i omtrent samme størrelsesorden.

Strategi for statens låntagning i 2021

Sigtepunktet for det indenlandske obligationssalg fastsættes til 125 mia. kr. Udstedelserne fokuseres i de 2- og 10-årige nominelle statsobligationer. Den 20. januar åbnes en ny 10-årig obligation med udløb i 2031. I 1. halvår åbnes desuden en ny 2-årig obligation med udløb i 2024. Sigtepunktet for salget af skatkammerbeviser fastsættes til 60 mia. kr., og udeståendet i CP-programmerne nedbringes i takt med, at de midlertidige Covid-19-tiltag udfases.

Working Paper: Labor cost pass-through to producer prices in Denmark

Vi estimerer gennemslaget af et stød til lønningerne til producentpriserne for virksomheder i Danmark. Vores resultater indikerer, at gennemslaget af lønstigninger til prisstigninger udgør omtrent en tredjedel. Vores resultater er i overensstemmelse med andre studier fra tidligere perioder og bekræfter dermed en vigtig kausal sammenhæng mellem lønninger og priser.

Færøsk økonomi - Højkonjunkturen på Færøerne taber fart

Ni måneder efter corona-pandemiens udbrud er beskæftigelsen på Færøerne høj, ledigheden meget lav, og der er mangel på arbejdskraft i dele af økonomien. Eksporten er dog gået ned i tempo i år oven på ekstraordinær stor fremgang, og højkonjunkturen ser således ud til at have toppet for nu. På længere sigt udfordrer flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder holdbarheden af de offentlige finanser. Det er vigtigt allerede nu at prioritere reformer, der sikrer balance mellem udgifter og indtægter i fremtiden.

Føroyskur búskapur - Hákonjunktururin í Føroyum minkandi

Níggju mánaðar eftir at Korona farsóttin tók dik á seg, eru nógvir føroyingar í starvi, arbeiðsloysið er lágt og í pørtum av marknaðinum tróta arbeiðsfólk. Eftir eina tíð við óvanligum vøkstri, er ferðin farin av útflutninginum, og fíggjarligi vøksturin tykist vera komin í hæddina. Í framtíðini fer tað at leggja trýst á almenna fíggjargeiran, at tað gerast fleiri gomul og færri í arbeiðsførum aldri. Tað er umráðandi at byrja tíðliga at raðfesta so, at javnvág verður í inntøkum og útreiðslum í framtíðini.

Finansiel stabilitet - Bankerne bør holde krudtet tørt

Kreditinstitutterne er indtil nu kommet nådigt igennem krisen. Staten har med en række hjælpepakker holdt hånden under store dele af dansk er-hvervsliv. Men institutterne må forberede sig på, at ordningerne ikke varer ved. I takt med at de statslige hjælpepakker udfases, må de forvente flere konkurser og kredittab. Usikkerheden er fortsat meget stor, og institutterne bør være tilbageholdende med at planlægge udbyttebetalinger.

Bankerne bør holde krudtet tørt

Enkelte banker overskrider kapitalkrav i stresstest

En stresstest af banksektoren viser, at enkelte banker overskrider kravene til deres kapitalbuffere i et hårdt recessionsscenarie. De fleste banker er dog bedre rustet mod stress end tidligere, hvilket bl.a. skyldes tilbageholdte udbytter og stoppede aktietilbagekøb. For første gang i Nationalbankens stresstest anvendes kreditregisterdata til mere præcist at fordele nedskrivninger på bankernes erhvervsudlån.

Udsigter for dansk økonomi - Smittespredning forsinker genopretningen

Dele af dansk økonomi er præget af høj aktivitet, men andre dele er begrænset af restriktioner, der forsinker genopretningen. Væksten er bremset op, men forventes at tiltage i løbet af 2021, efterhånden som befolkningen vaccineres og restriktionerne forventeligt lempes. Aktuelt øger finanspolitikken efterspørgslen i brancher, som ikke er underlagt restriktioner, og hvor aktiviteten allerede er høj. Finanspolitikken bør ikke lempes yderligere, men brancher berørt af restriktioner kan understøttes midlertidigt.

Øget smittespredning forsinker genopretningen

​Nationalbanken har opdateret sine skøn for udviklingen i dansk økonomi og forventer nu, at BNP samlet set falder med 3,9 pct. i 2020 for derefter at stige med henholdsvis 2,9 pct. og 3,3 pct. i 2021 og 2022. (Korrektion af tidligere tal).

Danske kroner på ny platform til betalinger

Stor spredning i danskernes pensionsformuer

Ved indgangen til 2020 beløb den gennemsnitlige danskers pensionsformue sig til 589 tusind kr., men der er betydelig variation i formuen på tværs af den danske befolkning. Omtrent to tredjedele af danskerne har en pensionsformue, der er mindre end gennemsnittet, mens cirka en tredjedel har en formue, der er større.

Hvordan påvirker covid-19 r*?

Memoet diskuterer effekter fra covid-19 på det generelle renteniveau gennem globale bevægelser i den naturlige realrente. Mens offentlige udgifter og offentlig gældsudstedelse sandsynligvis vil medføre en stigning i r *, kan r * falde på grund af forsigtighedsadfærd. Den samlede virkning er usikker. (Memo kun tilgængelig på engelsk)

Stabile indbetalinger til pension trods corona

I de første tre kvartaler af 2020 har pensionssektoren modtaget pensionsindbetalinger på 99 mia. kr. Det svarer til en stigning på 1 mia. kr. eller 1 pct. i forhold til samme periode sidste år. Generelt er pensionsindbetalingerne i gennemsnit steget med ca. 2,5 pct. om året i perioden 2015-2019.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, november 2020

​Valutareserven er i november 2020 formindsket med 5,0 mia. kr. til 456,4 mia. kr.

Nationalbanken bliver ejer og administrator af ny dansk referencerente

Færre realkreditobligationer med rente over 1 pct.

Siden oktober 2019 er 30-årige konverterbare fastforrentede realkreditobligationer med en kuponrente på over 1 pct. reduceret med 261 mia. kr. Dermed er deres andel faldet fra at udgøre knap to tredjedele til kun at udgøre omtrent en tredjedel af de udestående 30-årige fastforrentede realkreditobligationer, som i oktober 2020 udgjorde 998 mia.kr.

Pensionssektoren sælger udenlandske statspapirer

Den danske forsikrings- og pensionssektor har solgt udenlandske statsobligationer for 27 mia. kr. siden marts 2020. Det drejer sig især om statsobligationer fra euroområdet, hvor det største frasalg har været af spanske, irske og tyske statsobligationer.

Lang restløbetid på danskernes realkreditgæld

Danskernes realkreditgæld er især karakteriseret ved at have en lang restløbetid. 59,9 pct. af den samlede realkreditgæld havde ultimo 3. kvartal 2020 en restløbetid på mellem 25 og 30 år. Ca. halvdelen af denne restgæld er 30-årige lån udbetalt inden for de seneste to år, enten i form af helt nye lån eller konverteringer af eksisterende lån til et nyt lån med 30 års løbetid.

Optøede feriepenge får indlånet over billionen

Danske privatkunders samlede indlån nåede ved udgangen af oktober op på 1.020 mia. kr. Dermed oversteg indlånet for første gang en billion kr. Alene i oktober øgede danskerne deres indlån med hele 28,6 mia. kr. Stigningen er godt hjulpet på vej af den ekstraordinære udbetaling af indefrosne feriepenge, hvor danskerne i oktober fik udbetalt 28,2 mia. kr. efter skat, ifølge tal fra ATP.

Kan kapitalbuffere reelt hjælpe banker i krisetider?

Bankernes kapitalbuffere skal fungere som stødpude og kunne absorbere tab i et økonomisk tilbageslag, så bankerne fortsat kan yde kredit til økonomien. Hvis andre krav, som fx gearingskravet og NEP-kravet, overstiger kapitalbufferkravene, kan bufferne ikke fungere som tiltænkt. Dette er tilfældet for flere af de største danske banker. Kommende ændringer i reguleringen bør derfor tage højde for samspillet mellem de forskellige krav, så alle krav kan opfylde deres formål.

Øget usikkerhed reducerer investeringslysten under covid-19

Usikkerhed om fremtiden har fået de danske virksomheder til at holde igen med investeringerne under udbruddet af covid-19. Det er blandt konklusionerne i et nyt working paper, hvor økonomerne Mikkel Bess, Erik Grenestam, Alessandro Martinello og Jesper Pedersen fra Nationalbanken har analyseret, om usikkerhed påvirker den økonomiske aktivitet i Danmark.

Working Paper: Uncertainty and the real economy: Evidence from Denmark

Sproget i nyhedsartikler kan bruges til at måle opfattelsen af økonomisk usikkerhed. I en model for dansk økonomi bidrog øget usikkerhed betydeligt til faldet i investeringer under statsgældskrisen. Indtil videre har usikkerheden haft en mindre effekt på investeringer under COVID-19-pandemien.

Firmaer med negativ rente på bankindskud nedbringer gæld og investerer

Mange virksomheder får nu negativ rente på deres bankindskud. De skifter i højere grad bankforbindelse og nedbringer gæld sammenlignet med andre virksomheder. De øger også deres investeringer i nyt produktionsapparat og etablerer flere nye arbejdspladser.

Working Paper: Do firms behave differently when nominal interest rates are below zero?

Danmark var det første land i verden, hvor den pengepolitiske nøglerente blev negativ, og mange danske erhvervsvirksomheder har fået negativ rente på deres bankindskud. Analysen viser, at de øger deres investeringer i nyt produktionsapparat og etablerer flere nye arbejdspladser sammenlignet med virksomheder, som ikke betaler negativ rente. Der er tale om et eventstudie baseret på omfattende mikrodata.

Nye udgaver af 500-kronesedlen på gaden

​Nationalbanken har sendt nye, opdaterede 500-kronesedler på gaden. De nye sedler ligner de eksisterende sedler meget, men der er små forskelle, fordi der er blevet tilføjet flere nye sikkerhedselementer.

Nye udgaver af de danske pengesedler

Fra den 17. november 2020 kommer der nye 500-kronesedler i Danmark.

Fald i direkte investeringer i USA

Danske investorer har nedbragt deres direkte investeringer i USA med 21 mia. kr. i de første tre kvartaler af 2020. Det er hovedsageligt drevet af fald i koncernlån i industrien og skyldes, at amerikanske datterselskaber har placeret overskudslikviditet i deres danske moderselskaber.

Grønlandsk økonomi - Vækstpause og voksende offentligt underskud

Flere års solid fremgang er blevet brudt med corona-pandemien. Rejserestriktioner har sat sine spor på turismen og andre erhverv med stor afhængighed af udenlandske besøgende. Det vigtige fiskerierhverv er i mindre grad påvirket af den globale lavkonjunktur, og risikoen er her især knyttet til fald i verdensmarkedspriser på fisk og skaldyr. Landskassen belastes af ekstra udgifter til nødbeflyvning, hjælpepakker mv. Der er derfor udsigt til stigende offentlig gæld, dog fra et lavt udgangspunkt. Det offentlige forbrug er i en årrække vokset mere end planlagt. Fremadrettet er der behov for offentlige effektiviseringer for at sikre en holdbar balance mellem offentlige indtægter og udgifter.

Siuariartorneq unikkallartoq pisortallu amigartoorutaat alliartortut

Ukiuni amerlasuuni qajannaatsumik siuariartorneq nunarsuaq tamakkerlugu coronamik tunillaassuunnermik kipitinneqarsimavoq. Angallannermut killilersuinerit takornariaqarnermut inuussutissarsiorfinnullu allanut nunanit allanit tikerartoqarnissaanik annertuumik tunaartaqartuaannartunut sunniuteqarsimavoq. Aalisarnermik inuussutissarsiorfiit pingaaruteqartut nunarsuarmi tamarmi akit aningaasarsiornikkullu pissutsit appasissumiinnerannik annikinnerusumik sunnerneqarsimapput, tamaanilu aarlerinaatilik ingasammik aalisakkat aamma qaleruallit nunani tamani niuffannermi akiusut apparnerannut attuumassuteqarnerullutik. Nunatta karsia ajornartoornermi timmisartuussinernut, tapiissutinut assigisaannullu aningaasartuutinik amerlanerusunik artorsartinneqarpoq. Taamaattumik pisortat akiitsoqarneruleriartornissaat ilimagineqarsinnaavoq, taamaattorli akiitsutigut appasissumiit aallartiffeqarluni. Pisortat atuinerat ukiuni tulleriiaani pilersaarutaasuminngarnit alliartornerusimavoq. Siumut qiviaraanni pisortat pisariillisaanissaat pisariaqartinneqarpoq pisortat aningaasat isertittagaat aamma aningaasartuutigisartagaasa akornanni oqimaaqatigiissitsinissaq atasinnaasoq qularnaarumallugu.

Skandinaviske centralbanker i ny aftale

​Centralbankerne i Danmark, Norge og Sverige har indgået en rammeaftale om valutaswap faciliteter for at styrke det finansielle beredskab i en krisesituation og understøtte den finansielle stabilitet i regionen.

Working Paper: Worker heterogeneity, selection, and employment dynamics in the face of aggregate demand and pandemic shocks

Vi modellerer en COVID-recession frembragt af et negativt efterspørgselsstød og behovet for social afstand. Den amerikanske økonomi benyttes som et eksempel. Lavproduktivitetsarbejdere gennemgår en langvarig stigning i arbejdsløshed og inefficiente separationer fra virksomheder. Arbejdsløshedsbevægelserne forstærkes, når de nominelle renter er tæt på den effektive nedre grænse.

Likviditeten i dansk realkredit var kortvarigt ramt af covid-19

I midten af marts var der stor usikkerhed på de finansielle markeder med stigende kredit- og likviditetsomkostninger til følge. Det danske realkreditmarked blev også påvirket, og renterne steg kraftigt i løbet af få dage. Denne analyse beskriver udviklingen i likviditeten på det danske realkreditmarked i midten af marts 2020 med fokus på det primære udstedelsesmarked og market makernes ageren på de enkelte dage. Analysen viser, at realkreditinstitutterne fortsat kunne sælge obligationer i markedet, men at likviditeten var væsentligt forringet i de dage, hvor usikkerheden var størst.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, oktober 2020

​Valutareserven er i oktober 2020 forøget med 5,7 mia. kr. til 461,4 mia. kr.

En gradvis grøn omstilling understøtter finansiel stabilitet

Nationalbanken har foretaget en klimastresstest, der belyser transitionsrisici i banksektoren. Analysen viser, at bankerne som udgangspunkt er godt rustet mod transitionsrisici. Dog kan en drastisk omstilling, hvor bankerne skal foretage store nedskrivninger over en kort tidshorisont, føre til et kapitalbehov. Bankerne bør tage højde for klimarisici i deres risikostyring og kapitalplanlægning.

Udenlandske turisters forbrug mere end halveret

Ved udgangen af 3. kvartal 2020 er kortomsætningen fra udenlandske kort, udlændinges forbrug, i fysiske forretninger knap 57 pct. lavere end ved samme tid sidste år. Det svarer til et fald på 11,9 mia. kr., hvoraf 4,8 mia. kr. kan henføres til 3. kvartal.

Passivt forvaltede aktieafdelinger i vækst

Den samlede formue i passivt forvaltede aktieafdelinger er siden januar 2018 tæt på fordoblet fra 43 mia. kr. til 85 mia. kr. Hovedparten af formueforøgelsen skyldes, at investeringerne er øget med 36 mia. kr., mens værdiforøgelserne beløber sig til 5 mia. kr.

Danskerne køber især nordamerikanske aktier

Danske investorer har købt udenlandske aktier for 88 mia. kr. siden januar 2020. Købene er primært foretaget i aktier udstedt i Nordamerika. Danske investorer ejer samlet set for 1.386 mia. kr. udenlandske aktier, hvoraf 766 mia. kr. er udstedt i Nordamerika og 403 mia. kr. i Europa.

Et halvt år med dansk aktie-comeback

Med et positivt afkast på 2,4 pct. i september måned fortsatte de danske børsnoterede aktier de positive takter for sjette måned i streg. Dermed udgør den samlede værdi af det danske aktiemarked 3.340 mia. kr. ultimo september 2020.

Mindre lånebehov i danske virksomheder end i europæiske under corona

Danske virksomheders låntagning har været stort set uændret gennem den første bølge af pandemien, mens virksomhederne i en række europæiske lande har øget deres lån kraftigt. Forskellene mellem landene afspejler især varierende likviditetsbehov. I lande, hvor det økonomiske tilbageslag har været større, har virksomhederne øget låntagningen mere. Virksomhedernes polstring forud for første udbrud af corona har også haft en betydning for deres lånebehov. En yderligere forklaring på de varierende lånebehov og -udbud kan være de omfattende offentlige tiltag, som flere lande har iværksat for at understøtte virksomhedernes likviditet.

Danskerne afdrager mere på deres realkreditlån

De sidste 4 kvartaler har husholdningerne øget afdragene på deres realkreditlån med 998 kr. i gennemsnit pr. lånt million. Det samlede årlige afdrag pr. lånt million er nu i gennemsnit 24.212 kr. svarende til en afdragsprocent på 2,4 pct. Danskerne har afdraget 6,0 mia. kr. på fastforrentede lån i 3. kvartal 2020, mens afdragsbetalingerne på variabelt forrentede lån var 4,4 mia. kr.

Top 1 pct. har mere end 20 pct. af indlånene

Én procent af danske privatkunder stod for 20,7 pct. af det samlede indlån i bankerne på 801,8 mia. kr. ved indgangen til 2020. Disse kunder havde alle over 1,8 mio. kr. i bankindlån og i gennemsnit 2,8 mio. kr. Til sammenligning havde den halvdel af danskerne med de laveste indlån blot 5,2 pct. af det samlede indlån.

Working Paper: The Impact of Pessimistic Expectations on the Effects of COVID-19-Induced Uncertainty in the Euro Area

En statistisk model for makroøkonomiske variable i euroområdet viser, at en stigning i usikkerheden og uenigheden vedrørende de økonomiske udsigter påvirker økonomien tre gange så meget, hvis udsigterne er pessimistiske. Resultaterne indebærer, at usikkerheden frembragt som følge af COVID-19 kan medføre et fald på 15,1% i industriproduktionen.