Working paper: Modeling frailty correlated defaults with multivariate latent factors

Typisk antages det i konkursmodellering af virksomheder, at kovariaterne har en lineær effekt på log-hazard-skalaen, ingen vekselvirkninger, og at der kun er en enkel additiv latent faktor på log-hazard-skalaen. Med udgangspunkt i et datasæt bestående af amerikanske virksomheder viser vi i dette papir, at disse standardantagelser er for strenge og at de har en betydning i praksis. Vi foreslår i stedet en frailty-model, der letter disse antagelser og tager højde for tidsvarierende kovariater, samtidig med at den er i stand til at forecaste for arbitrære virksomhedsporteføljer.

Strammere låneregler har gjort boligejerne mere robuste

Danske myndigheder har iværksat en række tiltag målrettet finansieringen af ejerboliger. De nye regler tilskynder til, at de mest forgældede boligejere afdrager på gælden og har medvirket til at gøre boligmarkedet mere robust. Realkreditinstitutterne har øget deres nyudlån til både første- og flergangskøbere samt til ældre, der vil belåne friværdien, i samme periode som de nye regler er implementeret.

Lidt strammere kreditstandarder

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 4. kvartal 2019 svarer kreditcheferne i 4 af de 17 adspurgte banker, at de har strammet kreditstandarderne lidt sammenlignet med forrige kvartal. Vægtes kreditchefernes svar med deres respektive banks markedsandel, er kreditstandarderne ved udlån til erhvervs- og privatkunder strammet i gennemsnit med henholdsvis -6 og -3 (hvor 0 svarer til uændrede kreditstandarder og -50 svarer til at alle banker har strammet lidt).

Boligejere nedsætter forbrug, når afdragsfriheden slipper op

Boligejere med afdragsfrihed sætter forbruget ned med i gennemsnit 3 pct. af indkomsten, når afdragsfriheden udløber – hvis de mod deres forventning ikke har mulighed for at opnå en ny periode uden afdrag. Det svarer til en forbrugsnedgang på 14.000 kr. pr. boligejer om året, fremgår det af et Working Paper, som seniorøkonom Henrik Yde Andersen, forskningsøkonom Alessia De Stefani og seniorøkonom Stine Ludvig Bech fra Nationalbanken står bag.

Working paper: Mortgage choice and expenditure over the lifecycle: evidence from expiring interest-only loans

Vi undersøger, hvordan boligejernes forbrug reagerer, når afdragsfriheden slipper op på afdragsfrie realkreditlån. Ved en gennemsnitlig stigning i afdrag på 9 pct. af den årlige indkomst falder forbruget med 3 pct. af indkomsten i det år, hvor afdragsfriheden slipper op. Denne nedgang i privatforbruget er vedvarende, men påvirker kun en lille gruppe låntagere med høj gældsætning, som måske ikke har mulighed for at opnå en ny afdragsfri periode.

Working paper: Banking panic risk and macroeconomic uncertainty

Vi viser, at systemisk risiko i banksektoren skaber makroøkonomisk usikkerhed. Vi udvikler en model for en produktionsøkonomi med en banksektor, hvor finansielle begrænsninger for banker kan føre til bankkriser. Vi finder, at en højere sandsynlighed for en bankkrise øger usikkerheden i den samlede økonomi. Vi undersøger implikationerne af denne usikkerhed for konjunkturcykler, aktivpriser og makroprudentiel regulering. Usikkerhed drevet af risiko for bankkriser forstærker udsving i konjunkturerne og øger risikopræmierne for aktivpriser. En kontracyklisk kapitalbuffer mindsker risikoen for bankkriser og makroøkonomisk usikkerhed.

Værdistigninger øger udlandets ejerandel af C25-aktier

2019 har været et godt år at eje C25-aktier i. Udlandets ejerandel af C25-aktier steg til 57 pct. i november, svarende til 1.426 mia. kr. Stigningen skyldes, at udlandet har en relativ stor ejerandel af de aktier, der har haft de største kursstigninger – især Novo-aktien, hvor udlandet ejer 73 pct. Udlandets ejerandel af C25-aktier er således steget igen efter nogle år med nedgang. Udlandets aktier har haft en samlet værdistigning på 282 mia. kr. Til sammenligning er danskernes C25-aktier steget 167 mia. kr.

Pensionssektoren køber europæiske obligationer

Den danske pensionssektor har købt udenlandske obligationer for 129 mia. kr. siden januar 2018. Det drejer sig især om obligationer fra euroområdet, herunder særligt irske, franske og italienske statsobligationer. Pensionssektoren har desuden købt svenske stats- og hypotekobligationer. Omvendt har pensionssektoren solgt amerikanske og tyske statsobligationer.

Fastforrentet udlånsvækst i hele landet

Danskernes realkreditlån er det seneste år øget med 3,8 pct. Den forholdsvis moderate udlånsvækst dækker over en markant stigning på hele 14,0 pct. i fastforrentede lån og en reduktion på 3,7 pct. i lån med variabel rente. Af det samlede udlån på 1.667 mia. kr. udgør fastforrentede lån nu 46,7 pct.

Danskernes indlånsrente nærmer sig 0 pct.

Renten på danske privatkunders almindelige indlån, som umiddelbart kan hæves eller bruges til betalinger, er det seneste år blevet reduceret yderligere. Renten nærmer sig stille og roligt 0 pct. i gennemsnit, når man ser man bort fra den del af indlånet, som er udlånsrelateret.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, december 2019

​Valutareserven er i december 2019 formindsket med 5,3 mia. kr. til 435,4 mia. kr.

ECBs Økonomisk Bulletin, december 2019

Dansk oversættelse af ECBs Økonomisk Bulletin, december 2019

Danskernes finansielle nettoformue 6.-størst i EU

Danske husholdningers finansielle nettoformue – forskellen på deres finansielle aktiver (fx pension og indlån) og passiver (gæld) – var 4.101 mia. kr. ved udgangen af 2. kvartal 2019. Formuen svarer til 177 pct. af det danske bruttonationalprodukt, BNP. I EU placerer det aktuelt danske husholdninger på en 6.-plads, kun overgået af husholdningerne i Storbritannien, Holland, Belgien, Sverige og Italien.

Udlandsformuen har vokseværk

Danmarks udlandsformue steg med 144 mia. kr. i 3. kvartal 2019. Det er det niende kvartal i træk med en stigning. Forøgelsen skyldes navnlig de store overskud på betalingsbalancen og værdistigninger i danskernes udenlandske aktiver.

Effektiv kronekurs - Beregning og revision af vægte

Nationalbanken beregner det effektive kronekursindeks, der viser kronens styrke over for en række valutaer. Indekset har 1980 lig 100 og går tilbage til 1970 på månedsfrekvens og til 1979 på dagsfrekvens. Nationalbanken offentliggør indekset dagligt. Hvert femte år opdateres vægtgrundlaget, senest i 2019.

Zombievirksomheder fylder kun lidt i Danmark

Svage virksomheder, såkaldte zombier, udgør kun knap 1,5 pct. af danske virksomheder. Det er lavt sammenlignet med andre lande. Renterne er faldet i flere år, men risikoen for at forblive zombie er ikke steget. Det indikerer, at lavere renter ikke har medført et større omfang af zombier. Endvidere er der ikke indikationer på, at bankerne har lempet vilkårene for zombier mere, end de har for andre virksomheder.

Strategi for statens låntagning i 2020

Sigtepunktet for salget af indenlandske statsobligationer og skatkammerbeviser i 2020 er henholdsvis 75 og 30 mia. kr. Det er uændret fra 2019. Udstedelserne fokuseres i de 2- og 10-årige løbetidssegmenter. I 1. halvår åbnes en ny 30-årig nominel statsobligation med udløb i 2052.

Globaliseringen påvirker mål for lønkonkurrenceevne

Danske virksomheder får i stigende grad forarbejdet varer i udlandet, som afsættes direkte derfra. Det afspejler øget specialisering og en udvidelse af kapaciteten. At virksomhederne spreder produktionen afkobler imidlertid delvist opgørelsen af dansk værdiskabelse fra anvendelsen af dansk arbejdskraft. Det udfordrer mål for lønkonkurrenceevne, som derfor i denne analyse korrigeres for danske virksomheders aktivitet i udlandet. Det nuancerer billedet af konkurrenceevnen ved fysisk produktion i Danmark.

Working paper: What is real and what is not in the global FDI network?

Makroøkonomiske statistikker for direkte investeringer er påvirket af finansielle centre med enorme ind- og udadgående beholdninger. Dette papir anvender nye datakilder med henblik på at estimere det globale netværk for direkte investeringer, hvor reelle investeringer adskilles fra fantominvesteringer og nedbrydes i henhold til det ultimative modpartsland. Vi finder, at fantominvesteringer i tomme selskaber uden forbindelse til den lokale økonomi udgør knap 40 pct. af de globale direkte investeringer.

Resident PhD student fellowship

Danmarks Nationalbank invites applications for resident PhD fellowships. Resident PhD fellows are enrolled in a PhD program and are a part of the Danmarks Nationalbank research unit, typically for the duration of their PhD studies.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, november 2019

​Valutareserven er i november 2019 formindsket med 1,9 mia. kr. til 440,7 mia. kr.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Investment & Pensions Europe conference 2019

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Investment & Pensions Europe conference, 3. december 2019. (Talen findes kun på engelsk).

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Finans Danmarks årsmøde 2019

Lars Rohdes tale ved Finans Danmarks årsmøde 2. december 2019.

Klimaforandringer kan smitte af på den finansielle stabilitet

Denne analyse er et første skridt i Nationalbankens arbejde med at forstå, hvordan klimaforandringer kan påvirke den økonomiske og finansielle stabilitet. Klimaforandringer kan medføre risici for den finansielle sektor og den finansielle stabilitet. Finansielle institutioner bør inddrage disse risici i deres risikostyring, og finansiel regulering bør afspejle de faktiske risici. En robust finansiel sektor kan bidrage til den grønne omstilling ved at sikre fortsat formidling af kapital.

Danskerne er blevet kontaktløse betalere

I 3. kvartal 2019 betalte danskerne med kort 434 mio. gange i danske forretninger. 72 pct. af betalingerne var kontaktløse. I takt med at flere terminaler understøtter den kontaktløse funktion, er kontaktløse betalinger steget kraftigt og er blevet danskernes foretrukne betalingsform. Ved årsskiftet skal alle terminaler kunne tage imod kontaktløse betalinger.

Industriens datterselskaber i udlandet bidrager til betalingsbalanceoverskud

Industrikoncerners investeringer i udenlandske datterselskaber udgør 558 mia. kr. ultimo 2018. Størstedelen er foretaget af relativt få store koncerner. Det er et udtryk for, at industrien i høj grad er globalt organiseret.

Udlandet fastholder høj ejerandel af realkreditobligationer

Udlandet har i 2019 købt godt op i nye danske 30-årige realkreditobligationer med en kuponrente på op til 1,5 pct. De ejer nu for 197 mia. kr. af obligationerne med lav kuponrente, svarende til 41 pct. Opkøbet skal ses i lyset af faldet i markedsrenterne i perioden og den afledte konverteringsbølge, som har betydet, at udlandets eksisterende obligationer med højere kuponrenter er blevet indfriet. Udlandets ejerandel af samtlige 30-årige realkreditobligationer er stort set uændret på ca. 37 pct.

Lav kuponrente på over halvdelen af fastforrentede realkreditobligationer

De 30-årige fastforrentede konverterbare realkreditobligationer udgør 941 mia. kr., hvoraf 51 pct. i oktober er med kuponrente på op til 1,5 pct. Tendensen fortsætter ind i det nye år, hvor flere danskere konverterer deres realkreditlån til et lån med en lavere kuponrente i januar 2020.

Lavere kapitaloverdækning i bankerne

​Afstanden mellem kapitalkravene og kapitalgrundlaget er reduceret hos de største danske kreditinstitutter i de senere år. Den lavere kapitaloverdækning dækker over stigende kapitalkrav, mens kapitaliseringen har ligget på et stabilt niveau. Det viser analysen Finansiel stabilitet fra Nationalbanken.

Finansiel stabilitet - Lavere kapitaloverdækning i bankerne

De største kreditinstitutter har fortsat høje resultater, holdt oppe af lave nedskrivninger og indtægter fra konverteringer af realkreditlån. Flere institutter har iværksat initiativer for at sikre indtjeningen fremover. Kapitaloverdækningen er reduceret for de største kreditinstitutter, og enkelte har lav overdækning. Institutterne bør genoverveje niveauet for deres kapitalmålsætninger for at sikre en passende afstand mellem kapital og kapitalkrav.

Banker er dårligere rustet til stress

Nationalbanken foretager hvert halve år en stresstest af den danske banksektor. Stresstesten viser, at enkelte systemiske banker overskrider deres risikobaserede kapitalkrav i et hårdt recessionsscenarie. Analysen viser også, at de systemiske banker vil få et stort behov for at udstede nye nedskrivningsegnede passiver, hvis de skal opfylde deres NEP-krav under stress.

21 pct. af husholdningernes gæld angår enkeltmandsvirksomheder

Danske husholdningers samlede bank- og realkreditgæld er ved udgangen af oktober 2.474 mia. kr., svarende til 110 pct. af bruttonationalprodukt. Husholdningssektorens gæld udgøres af henholdsvis privatkunders og enkeltmandsvirksomheders gæld. Den overvejende del af gælden, 1.950 mia. kr. (79 pct.), er primært relateret til privatkunder mens de resterende 524 mia. kr. (21 pct.) er relateret til enkeltmandsvirksomheder.

Fald i bankernes renteindtægt fra husholdninger

Bankernes nettorenteindtægter på ud- og indlån over for husholdninger var på 1,4 mia. kr. i oktober 2019 og 16 mia. kr. set over de seneste 12 måneder. Indtægterne er faldet støt siden 2012, hvor de var 22 mia. kr.

Stort afkast i årets første 3 kvartaler

I de første tre kvartaler af 2019 har forsikrings- og pensionssektoren (F&P) opnået et afkast på 479 mia. kr. Det svarer til en forrentning på knap 13 pct. år til dato, ÅTD, af sektorens samlede investeringer. Det viser Nationalbankens nye kvartalsvise statistik for forsikrings- og pensionssektoren.

Sektorens balance udgør to gange BNP

Forsikrings- og pensionssektorens (F&P) samlede balance var 4.773 mia. kr. ved udgangen af 3. kvartal 2019. Det er det dobbelte af det danske bruttonationalprodukt, BNP. Selskaber inden for livsforsikring tegner sig med balancer for 2.663 mia. kr. for den største del af sektoren, mens pensionskasserne har balancer for 1.938 mia. kr. Skadesforsikring har ved udgangen af 3. kvartal balancer for 172 mia. kr. Det viser Nationalbankens nye kvartalsvise statistik for forsikrings- og pensionssektoren.

Kvinders pensionsformue er lavere end mænds

Der er betydelig forskel på mænds og kvinders pensionsformue. De danske kvinders pensionsformue beløb sig i gennemsnit til knap 796.000 kr. ultimo 2018. Det er 25 pct. lavere end mændenes gennemsnitlige pensionsformue på godt 1.065.000 kr. Men der er også tegn på, at forskellen mindskes.

Forsikrings- og pensionssektoren i ny kvartalsvis statistik

Den danske forsikrings- og pensionssektor (F&P) forvalter en stor del af danskernes formuer og er dermed en betydelig aktør på de finansielle markeder. F&P-selskabernes balancer udgør over 200 pct. af Danmarks BNP ved udgangen af 3. kvartal 2019, og balancerne er dermed blandt de største i verden relativt til økonomiens størrelse. Det viser Nationalbankens nye kvartalsvise statistik for forsikrings- og pensionssektoren.

Working paper: Occupation-industry mismatch in the cross-section and the aggregate

Jeg definerer erhvervsgrupper, der dækker flere brancher, som “bredere” erhvervsgrupper. Jeg undersøger breddens konsekvenser for mismatch mellem ledige arbejdstagere og ledige stillinger på tværs af erhvervsgrupper og brancher. Jeg finder empirisk bevis for, at arbejdstagere i bredere erhvervsgrupper er bedre forsikret mod branchespecifikke stød. Jeg konstruerer en generel ligevægtsmodel, der benytter bredden i erhvervsgrupper som mikrogrundlag for mismatch. Modellen matcher de empiriske resultater, men forudsiger, at et mismatch ikke kan bidrage i betydelig grad til de samlede udsving i ledighedsprocenten.

Pensionsselskaberne har stort likviditetsbehov ved rentestigninger

Pensionsselskabernes behov for likviditet vil stige, når sektoren senest i 2023 skal leve op til krav om central clearing af renteswaps og andre derivater. Pensionsselskaberne bør forberede sig, så de altid er i stand til at håndtere kravene til kontant sikkerhedsstillelse. Ved store rentestigninger vil selskaberne have behov for store kontantbeløb, som skal stilles som sikkerhed den efterfølgende dag.

Store virksomhedshandler øger direkte investeringer i udlandet

Danske virksomheder øgede deres direkte investeringer i udlandet med 56 mia. kr. i 3. kvartal 2019. Forøgelsen skyldes især, at danske DSV købte det schweiziske transportfirma Panalpina for 35,1 mia. kr.

Færøsk økonomi - Arbejdsmarkedet presset af meget lav ledighed

Færøsk økonomi har været inde i et opsving siden 2014. Ledigheden er nu trykket i bund, hvilket risikerer at føre til en overophedning af økonomien. Landsstyret kan øge stabiliteten i økonomien ved at føre en modcyklisk finanspolitik. Aldringen af befolkningen gør, at skatteindtægterne på længere sigt ikke kan følge med de offentlige udgifter. Det kan håndteres allerede nu igennem reformer.

Working paper: Liquidity Constraints in the U.S. Housing Market

Vi viser, at boligformuen i USA er meget illikvid, trods det at boligejerne har en række instrumenter til rådighed med hensyn til at udnytte deres friværdi. Den konklusion når vi til ved at undersøge konsekvenserne af likviditetsbegrænsninger i en kvantitativ livscyklusmodel, hvor vi udtrykkeligt tager højde for centrale institutionelle forhold på det amerikanske bolig- og realkreditmarked. Vi finder, at der er betydelige friktioner på realkreditmarkedet, som hindrer boligejerne i at udnytte deres friværdi, og at de fleste boligejere holder forbruget på et lavt niveau af forsigtighedshensyn.

Working Paper: Risk and risk weights

I dette papir undersøges forholdet mellem risikoen på bankernes aktiver og deres gennemsnitlige risikovægt. Risikovægte forklarer omkring halvdelen af variationen i kredittab i den Europæiske Banktilsynsmyndigheds stresstest fra 2018. Der er også en klar sammenhæng mellem risikovægte og estimater af bankers aktivvolatilitet. Risikovægte er dog ikke lige så gode til at forklare fremtidige kredittab, som aktivvolatiliteter er. Det gælder især for banker, der gør brug af interne modeller.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, oktober 2019

​Valutareserven er i oktober 2019 formindsket med 2,3 mia. kr. til 442,7 mia. kr.

Priserne stiger mindre, end mange tror

Prisen på mad, tøj, restaurantbesøg, vask, husleje og andre dele af en husholdnings forbrug stiger meget mindre, end mange danskere tror. Danskerne overvurderer dermed inflationen, men overvurderingen er betydelig mindre end gennemsnittet for andre EU-lande. Det fremgår af et Working Paper, som chefrådgiver Kim Abildgren og seniorøkonom Andreas Kuchler fra Nationalbanken står bag.

Working Paper: Revisiting the inflation perception conundrum

Danske husholdninger vurderer konsekvent inflationen til at være højere end det faktiske inflationsniveau målt ved officielle forbrugerprisindeks. Nogle typer af personer overvurderer inflationen mere end andre, men der er generelt tale om et meget udbredt fænomen. Fødevarepriserne har en større vægt i den opfattede inflation end i det officielle forbrugerprisindeks, og der er tydelige sæsonudsving i overvurderingen af inflationsniveauet. Tendensen til at overvurdere inflationen genfindes i husholdningernes inflationsforventninger. Omvendt ses en langt højere grad af præcision for husholdningernes forventninger til ændringer i inflationen.

Grønlandsk økonomi - Stærk fremgang, men reformer er nødvendige

Væksten har været høj i nogle år, og det ser ud til at fortsætte. Det skyldes især fiskeriet. Ledigheden er meget lav, og store lufthavnsinvesteringer i de kommende år vil øge presset på arbejdsmarkedet. Trods overskud på de offentlige finanser og en beskeden offentlig gæld er der behov for at udvikle et bredere erhvervsgrundlag og styrke de offentlige finanser mærkbart i de kommende år.

Siuariarneq annertooq, aaqqissuusseqqinnerilli pisariaqarput

Aningaasarsiornikkut siuariartorneq ukiualunni qaffasissumik inissisimavoq tamannalu taamatut ingerlaannassarpasippoq. Aalisarneq tamatumunnga peqqutaaqataalluinnarpoq. Suliffissaaleqineq appasissorujussuarmiippoq ukiunilu tulliuttuni mittarfissualiornerit sulisartoqarnermi pisariaqartitsineq annertusissavaat. Pisortat aningaasaqarneranni sinneqartoortoqaraluaq aammalu pisortat akiitsutigut annikitsumik inissisimagaluit inuussutissarsiornikkut siammasinnerusumik tunaartaqarnissap ineriartortinneqarnissaa pisortallu aningaasaqarnerata annertuumik nukittorsaavigineqarnissaa ukiuni tulliuttuni pisariaqarpoq.

Formuen mere end femdoblet på 20 år

Husholdningernes formue i de danske investerings-foreninger er nu 5,2 gange niveauet ultimo 1999.

Højt afkast på udenlandske porteføljeaktier i 2019

Danske investorers udenlandske børsnoterede porteføljeaktier gav et afkast på 17,7 pct. i de ni første måneder af 2019. Hvis der ses bort fra valutakursændringer, var afkastet på 15,3 pct. Til sammenligning gav deres danske aktier et afkast på 15,1 pct.

Højt afkast på danske obligationer i 2019

På trods af de historisk lave renter har det danske obligationsmarked på 4.309 mia. kr. givet et afkast på 3,2 pct. i den forløbne del af 2019.

Realkreditrenten er nu i gennemsnit under 1 pct.

Den gennemsnitlige effektive rente på danske privatkunders realkreditgæld har længe været faldende. I september tog den yderligere et hak ned på hele 0,07 procentpoint. Den effektive rente landede på 0,93 pct. og er dermed for første gang nogensinde under 1 pct. i gennemsnit. Renten inkl. bidrag er i gennemsnit 1,76 pct., hvilket også er ny bundrekord.

En femtedel af virksomhedernes indlån er i valuta

Danske virksomheders samlede indlån i bankerne er 309 mia. kr. ved udgangen af september 2019. En femtedel af virksomhedernes indlån er i valuta, svarende til 60 mia. kr. Mange danske selskaber har, enten direkte eller via udenlandske datterselskaber, aktiviteter i udlandet i udenlandsk valuta. De kan derfor have behov for at kunne både trække og indskyde beløb på konti i forskellige valutaer.

Working Paper: Ahead of the Cycle

Papiret beskriver, hvordan makroprudentiel politik bør implementeres, hvis økonomiske indikatorer er cykliske, makroprudentiel politik virker med forsinkelse, og der er tilpasningsomkostninger forbundet med at ændre politik. Papiret viser, at niveauet for politikinstrumenter som den kontracykliske kapitalbuffer ikke alene bør afhænge af den nuværende cykliske situation, men også af hvor cyklen er på vej hen.

Kapitalbuffer skal være på forkant af udviklingen i det finansielle system

Hvis man vil ramme et mål, der bevæger sig, så skal man sigte efter, hvor målet bevæger sig hen, og ikke hvor det er lige nu. Det er et princip, der gælder, om man så spiller høvdingebold i skolen eller skal skyde fjendens missiler ned i en krig. Det gælder også for myndighederne, når de skal beslutte, hvor polstrede banker skal være for at kunne stå igennem svære tider. Så skal myndighederne se på, hvor den finansielle udvikling er på vej hen, snarere end hvor den er nu.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale på Suerf konference i New York

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale på Suerf konference i New York, 16. oktober 2019. (Talen findes kun på engelsk).

Halvdelen af direkte investeringer løber via transitlande

Direkte investeringer i Danmark går ofte via transitlandene Holland og Luxembourg. USA er det største investorland, når der opgøres efter, hvilke lande der ultimativt kontrollerer investeringerne. USA står ultimativt for næsten 30 pct. af investeringerne i Danmark på i alt 700 mia. kr. i 2018.

Vurdering af Betalingsservice

Nationalbanken har gennemført en vurdering af Betalingsservice, som er ejet og drevet af Nets, efter de standarder for direkte debiteringssystemer, som Den Europæiske Centralbank (ECB) har opstillet. Det er Nationalbankens overordnede vurdering, at Nets har sikret, at Betalingsservice i vid udstrækning efterlever ECB's krav. Samtidig har Nationalbanken anbefalinger og bemærkninger til, hvordan Nets' styring og drift af Betalingsservice kan styrkes. Nationalbanken anbefaler bl.a., at compliance-området hos Nets styrkes, og at Nets formaliserer sine krav til de kritiske leverandørers risikostyring. Det bemærkes også, at det vil øge gennemsigtigheden i gebyrstrukturen, hvis virksomhederne tydeligt viser deres egne gebyrer til forbrugerne. Det kan Nets bidrage til at sikre. Nationalbanken overvåger betalings- og afviklingssystemer i Danmark med henblik på at fremme en sikker og effektiv afvikling af betalinger og værdipapirhandler mv. Betalingsservice er blandt de løsninger, der overvåges.

Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg efterår 2019

Møde i Det Økonomiske Råd. Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg efterår 2019.

Nationalbankdirektør Per Callesens tale på Green Climate Fund's 2019 Private Investment for Climate Conference, Republic of Korea

Nationalbankdirektør Per Callesens tale på Green Climate Fund's 2019 Private Investment for Climate Conference, Republic of Korea, 8. oktober 2019.

Lavere efterspørgsel og øget konkurrence

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 3. kvartal 2019 svarer 5 af de 17 adspurgte banker, at de har oplevet en lavere låneefterspørgsel fra erhvervskunder sammenlignet med forrige kvartal. Det er især efterspørgslen fra nye erhvervskunder, som ifølge bankerne har været lavere. Bankerne svarer, at lavere efterspørgsel både gælder store såvel som små og mellemstore erhvervskunder. Der meldes samtidig om øget konkurrence mellem bankerne om disse kunder.

Working Paper: Modeling Persistent Interest Rates with Volatility-Induced Stationarity

Vi fremsætter en ny model for rentestrukturen som kan håndtere den ekstreme grad af persistens der karakteriserer rentedata. Dette opnås ved at introducere såkaldt volatilitetsinduceret stationaritet. Vi anvender modellen på rentedata fra USA og viser, at volatilitetsinduceret stationaritet forbedrer estimering af risikopræmier og prædiktion af renter sammenholdt med eksisterende modeller.

Markedet kan gennemskue mediernes vinkling

Investorerne på aktiemarkederne reagerer kun på objektive kendsgerninger og ikke på spin i medieartikler, viser et nyt Working Paper fra Nationalbanken.

Working Paper: Seeing Through the Spin: The Effect of News Sentiment on Firms' Stock Market Performance

Vi viser, at investorer på aktiemarkedet kun reagerer på objektive fakta i nyhedsartikler og ikke artiklernes spin. Vi bruger værktøjer fra natural language processing til at udregne tonen blandt 288 tusinde artikler skrevet af Reuters mellem 2000 og 2018 og viser, at den kan forudsige aktiemarkedet på kort sigt for individuelle virksomheder. Ved at udnytte en kombination af unsupervised machine learning og økonometriske teknikker viser vi dog, at denne effekt udelukkende skyldes artiklernes informationsindhold og ikke deres framing. Markedet er derfor i stand til at se igennem mediernes spin og kan filtrere informationsindholdet fra irrelevant tone.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale på jubilæumskonferencen Bank & Tilsyn

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale på jubilæumskonferencen Bank & Tilsyn, 3. oktober 2019.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, september 2019

​Valutareserven er i september 2019 formindsket med 1,6 mia. kr. til 445,0 mia. kr.

Udlandsformuen sætter ny rekord

Danmarks udlandsformue steg med 176 mia. kr. i 2. kvartal 2019 og nåede hermed et nyt højdepunkt på 1.616 mia. kr. Stigningen skyldes overskud på betalingsbalancen og kursreguleringer. Udlandsformuen udgør således nu 73 pct. af BNP.

Flere danskere bærer selv pensionsrisikoen

Danskernes samlede pensionsformue nåede i 2. kvartal op på 3.661 mia. kr. bl.a. som følge af store afkast på aktier, obligationer og rentederivater. Modsat tidligere påvirker udsving på de finansielle markeder i dag danskernes pensionsopsparinger mere direkte.

Store placeringer i højt ratede obligationer

Danske investorer har siden januar 2019 købt udenlandske obligationer for 95 mia. kr. Størstedelen af købene er obligationer med en høj kreditvurdering, herunder statsobligationer fra USA og euroområdet samt højt ratede bankobligationer fra Sverige og Tyskland.

ECBs Økonomisk Bulletin, september 2019

Dansk oversættelse af ECBs Økonomisk Bulletin, september 2019

Rekordmange omlægninger og stigning i realkreditudlån

Det faldende renteniveau i 2019 har betydet, at rekordmange private låntagere har konverteret deres realkreditlån. Til og med august måned i år har realkreditinstitutterne udbetalt lån til danskerne for samlet 284 mia. kr. Danskernes samlede realkreditlån er vokset med 63 mia. kr. i samme periode.

Hvem betaler negative renter i bankerne?

Renteniveauet har på globalt plan været lavt længe, og bankerne sender i stigende grad de negative renter videre til deres indlånskunder. Bankerne har reageret i forskellige tempi, ligesom omstillingen gennemføres i forskellige tempi over for forskellige kundegrupper.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Finansforeningens investeringskonference 2019

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Finansforeningens 1st Nordic Investment Conference 19. september 2019. (Findes kun på engelsk)

Udsigter for dansk økonomi - Lidt lavere vækst i de kommende år

Dansk økonomi har været i højkonjunktur de seneste år. Svagere udvikling i udlandet vil med tiden smitte af på dansk økonomi, og der er udsigt til lidt lavere vækstrater i de kommende år. På arbejdsmarkedet er der begyndende tegn på en opbremsning. Højkonjunkturen har fundet sted, uden at der er opbygget betydelige ubalancer, og dansk økonomi er derfor godt rustet til en afmatning i væksten. Lidt lavere vækstrater under en højkonjunktur er ikke et signal om, at finanspolitikken skal lempes.

Monetære og finansielle tendenser - Rentefald og konverteringsbølge

Nationalbanken nedsatte i september renten på indskudsbeviser 10 basispoint til -0,75 pct. Rentenedsættelsen har baggrund i, at Den Europæiske Centralbank, ECB, nedsatte sin toneangivende pengepolitiske rente med 0,10 procentpoint. Kronekursen er fortsat stabil og ligger lidt på den svage side af centralkursen. De finansielle forhold er overordnet set lempelige og understøtter det igangværende økonomiske opsving. Faldende renter har medført en ny konverteringsbølge, hvor mange husholdninger har nedkonverteret deres boliglån. Kreditvæksten er fortsat moderat og er aftaget en smule i 2019.

Handelskonflikt forbedrer ikke USA’s betalingsbalance

USA har underskud på betalingsbalancen og præsident Donald Trump har som eksplicit mål at reducere det. Nye handelsaftaler og indførelse af straftold fjerner dog ikke underskuddet, da saldoen på betalingsbalancens løbende poster grundlæggende bestemmes af balancen mellem landets samlede opsparing og investeringer. Det voksende offentlige budgetunderskud trækker derimod i retning af større underskud, men stor international dollarefterspørgsel bidrager til at holde finansieringsomkostningerne nede.

Dansk økonomi på vej mod lidt lavere vækst i de kommende år

Dansk økonomi har været i solid fremgang i en længere årrække, og det er fortsat i årets første halve år. Det konkluderer Nationalbanken i en ny prognose for dansk økonomi, hvor der ventes en stigning i bruttonationalproduktet, BNP, på 1,8 pct. i år. I de kommende to år ventes BNP at stige med 1,5 pct. om året.

Låneomlægninger understøtter det private forbrug

Faldende realkreditrenter har gjort det attraktivt at omlægge realkreditlån og dermed opnå en løbende rentebesparelse på boligfinansieringen. Mange boligejere optager mere realkreditgæld i sammenhæng med låneomlægningen. De ekstra penge bruges på øget forbrug og til boligfor-bedringer. Nogle boligejere bruger dog også pengene på at afdrage på anden gæld eller til at opbygge en likvid opsparing.

Rentenedsættelse

​Med virkning fra 13. september 2019 nedsættes Nationalbankens rente på indskudsbeviser med 0,10 procentpoint. Udlånsrenten, foliorenten og diskontoen er uændret.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Revisorbranchens årsmøde 2019

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Revisorbranchens årsmøde, 10. september 2019

Økonomisk-politiske virkemidler til bekæmpelse af klimaforandringer

Klimaforandringer er en af vor tids største udfordringer, og de kræver en gennemgribende økonomisk omstilling på en lang række områder, viser en gennemgang af det stærkt stigende antal videnskabelige artikler og bøger om emnet, der præsenteres i et working paper.

Working Paper: Macroeconomic and financial policies for climate change mitigation: A review of the literature

Klimaforandringer er en af dette århundredes største udfordringer. Bekæmpelsen heraf kræver en gennemgribende omstilling til en økonomi med lavere CO2-udledninger. Dette working paper giver en oversigt over den kraftigt voksende litteratur om makroøkonomiske og finanspolitiske virkemidlers rolle i denne omstilling.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, august 2019

​Valutareserven er i august 2019 formindsket med 1,5 mia. kr. til 446,6 mia. kr.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Finans Danmarks direktørkonference 2019

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Finans Danmarks direktørkonference, 2. september 2019

Internationale betalingskort vinder frem

Internationale betalingskort har fået en betydelig større udbredelse over de seneste 10 år. Det gælder især internationale debetkort som fx Visa Debit og Mastercard Debit. I første halvår af 2009 stod internationale debetkort for 4 pct. af det samlede antal af kortbetalinger i Danmark mod 27 pct. i første halvår af 2019. Dankort og især VisaDankort er dog fortsat de mest udbredte betalingskort i Danmark.

Udlandet køber realkreditobligationer i stor stil

Under konverteringsbølgen i de tre måneder frem til slutningen af juli har udlandet købt 30-årige fastforrentede realkreditobligationer for 23 mia. kr. Det svarer til, at udlandet nu ejer 37 pct. af de danske 30-årige fastforrentede realkreditobligationer.

Faldende rentegevinst ved at fastlåse opsparing

Danske privatpersoners rente på indskud, der er bundet i kortere eller længere perioder, var i juli i gennemsnit 0,22 pct. Renten på denne type indskud er faldet med 1,1 procentpoint siden begyndelsen af 2015. Til sammenligning har de danske pengepolitiske renter været uændrede siden begyndelsen af 2016.

Realkreditgælden stiger i 88 kommuner

Danske husholdningers realkreditgæld er steget over det seneste år i 88 af landets 98 kommuner. Den største årlige stigning er igen sket i Københavns Kommune, hvor den samlede realkreditgæld er øget med 6,5 pct. siden juli 2018.

Risikoen for global recession er steget

Sandsynligheden for recession i USA og euroområdet er steget til et højt niveau de seneste par år. Et globalt tilbageslag vil ramme en lille, åben økonomi som den danske. Risikoen for en recession i Danmark er steget i takt med den udenlandske, men dansk økonomi er godt rustet til at modstå et eventuelt udenlandsk tilbageslag.

Stor investeringslyst i virksomhederne

Virksomhedernes investeringslyst har det seneste årti været på linje med erfaringerne fra tidligere kriser og opsving. Investeringerne er øget i takt med, at ledig produktionskapacitet er blevet brugt op. Under og i årene efter krisen blev investeringerne især trukket ned af høj økonomisk usikkerhed og lav udenlandsk efterspørgsel efter danske produkter. Siden midten af 1990'erne har servicebranchernes øgede tyngde i dansk økonomi trukket investeringerne strukturelt ned.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, juli 2019

​Valutareserven er i juli 2019 formindsket med 1,5 mia. kr. til 448,1 mia. kr.

Stigende formue i passivt forvaltede investeringsafdelinger

I første halvår 2019 er den samlede formue i passivt forvaltede aktieafdelinger vokset. Det skyldes store værdistigninger i deres investeringer på 7,4 mia. kr. Stigningen i formuen er sket, selvom investorerne har solgt ud af deres investeringsforeningsbeviser for 1,9 mia. kr. i første halvår. Det sker efter et betydeligt køb på 21 mia. kr. i 2018.

Positivt afkast på danske aktier i 1. halvår

Danske børsnoterede aktier gav investorerne et positivt afkast inklusive udbytter på hele 15,0 pct. i 1. halvår af 2019. Samlet set er aktiekurserne steget med 13,1 pct., mens udbyttebetalingerne altså bidrager med 2,0 pct. til det samlede afkast.

Udenlandske investorer køber danske aktier i første halvår af 2019

Udenlandske investorer har købt børsnoterede danske aktier for 4,3 mia. kr. i første halvår af 2019. Udenlandske investorer ejer samlet set for 1.345 mia. kr. danske aktier svarende til en ejerandel på 52 pct. af det danske aktiemarked. Udlandet har siden begyndelsen af 2014 ejet over halvdelen af danske aktier.

Afdragene stiger, men afdragsprocenten falder

Danskernes realkreditafdrag nåede i første halvår op på 18,8 mia. kr. Det er 118 mio. kr. mere end forrige halvår, og 2019 tegner dermed til at blive endnu et rekordår. Det samlede afdrag svarer til en årlig afdragsprocent på 2,31. Det vil sige, at danskerne i gennemsnit afdrager 23.120 kr. pr. lånt million om året. I forhold til forrige halvår er afdragsprocenten faldet med 0,02 procentpoint til trods for, at afdraget målt i kroner altså er steget.

Størstedelen af danskernes indlån forrentes ikke

Danske privatkunder øgede i april deres indlån i store og mellemstore banker til 921 mia. kr. Heraf havde 55 pct. en rente på 0 pct. Den resterende del af indlånet på 45 pct. havde en positiv indlånsrente; i gennemsnit på 0,65 pct. Samlet set var privatkunders gennemsnitlige indlånsrente 0,3 pct. i april.

Danskerne investerer i udlandet via foreninger

Private danskere havde placeret 463 mia. kr. af deres frie midler i værdipapirer ved udgangen af maj 2019. Heraf er 207 mia. kr. placeret i danske investeringsforeningsbeviser. Når man køber et bevis i en investeringsforening, ejer man en del af foreningens værdipapirer. Ved at undersøge, hvad private danskere ejer igennem investeringsforeninger, får man et mere præcist billede af hvilke værdipapirer, de investerer i, jf. figuren.

Danske investorer køber amerikanske aktier i 2019

Danske investorer har købt en lang række nordamerikanske aktier for samlet 16 mia. kr. siden januar 2019. Omvendt har danske investorer solgt europæiske aktier, hvilket især skyldes, at A.P. Møller-Mærsk frasolgte deres aktier i franske Total.

Bankerne øger konkurrencen om de robuste erhvervskunder

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 2. kvartal 2019 svarer 4 af de 17 adspurgte banker, at konkurrenternes adfærd har bidraget til lempelser af deres kreditstandarder over for erhvervskunder. De 4 banker er både mellemstore og store og udgør tilsammen 21 pct. af det samlede erhvervsudlån.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, juni 2019

​Valutareserven er i juni 2019 formindsket med 2,1 mia. kr. til 449,6 mia. kr.

Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2019

Sigtepunktet for salg af indenlandske statsobligationer i 2019 opjusteres til 75 mia. kr. som følge af, at staten har øget opkøb af statsgaranterede realkreditobligationer. Der ventes et gennemsnitligt salg af statsobligationer på omkring 3 mia. kr. til kursværdi pr. auktion. Låneviften fastholdes, og fokus vil være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer.

Aktie-comeback løfter igen danskernes finansielle formue

Danske husholdningers finansielle formue sætter ny rekord. I 1. kvartal 2019 medvirkede især stigende aktiemarkeder og et stort opsparingsoverskud til, at danskernes formue steg med hele 306 mia. kr. Stigingen, som er den største siden 2015, mere end modsvarer faldet sidste år, hvilket løfter husholdningernes formue til nye højder.

Udlandsformuen når nye højder

Danmarks udlandsformue steg i første kvartal 2019 med 66 mia. kr. og nåede hermed et nyt højdepunkt på 1.469 mia. kr. Det svarer til 65 pct. af BNP.

Den naturlige realrente i Danmark er faldet

Den naturlige realrente er faldet siden 1990'erne. En væsentlig forklaring er den demografiske udvikling i Danmark og udlandet, og den forventes at vare ved i de kommende år. For at stimulere økonomien og øge inflationen, har centralbanker i flere lande taget ukonventionel pengepolitik i brug bl.a. som følge af lavere naturlige renter. Afsmitning fra lignende tiltag kan påvirke dansk økonomi i fremtiden.

ECBs Økonomisk Bulletin, juni 2019

Dansk oversættelse af ECBs Økonomisk Bulletin, juni 2019

Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg forår 2019

Møde i Det Økonomiske Råd. Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg forår 2019.

Working Paper: Real Effects of Relaxing Financial Constraints for Homeowners: Evidence from Danish Firms

Vi undersøger, hvordan indførelsen af afdragsfrie realkreditlån i 2003 påvirkede jobskabelsen og sammensætningen af arbejdsstyrkens kvalifikationer over en konjunkturcykel. Reformen medførte en betydelig stigning i husholdningernes udgifter, og virksomhederne reagerede på dette efterspørgselsstød ved at skabe arbejdspladser. De nyoprettede stillinger klassificeres imidlertid som ufaglærte job og blev besat af yngre arbejdstagere med en lavere uddannelse, dvs. dem, som er i risiko for at blive afskediget tidligere og udviser en højere grad af arbejdsløshed ex-post.

Få deltagere fylder meget på interbankmarkedet

I analysen undersøges det komplekse netværk, der dannes af de mange tusinde transaktioner, som finansielle institutter sender på kryds og tværs af hinanden på det danske interbankmarked. Analysen viser, at der findes en kerne af få institutter, som er centrale for spredningen af likviditeten, og at et lille antal institutter alene forbinder perifere institutter til resten af netværket. Forbundetheden i netværket understreger vigtigheden af, at de centrale deltagere er robuste.

Justering af modellen for tildeling af foliorammer til penge- og realkreditinstitutter

Valuta og likviditet samt månedsbalance, maj 2019

​Valutareserven er i maj 2019 formindsket med 1,2 mia. kr. til 451,7 mia. kr.

Overvågning af den finansielle infrastruktur 2018

Rapporten præsenterer konklusionerne fra Nationalbankens overvågning af den danske betalingsinfrastruktur i 2018.

Faldende misbrug med danske betalingskort

I 1. kvartal 2019 blev der svindlet for 46 øre for hver 1.000 kr. betalt med danske betalingskort. Opgjort på antal transaktioner svarer det til ét misbrug pr. 5.000 transaktioner.

Danske investorer køber udenlandske højt-ratede bankobligationer

Danske investorer har samlet set købt udenlandske obligationer for 70 mia. kr. siden 2018. Det er især bankobligationer med en høj kreditvurdering, AAA-rating, som danske pensionskasser og investeringsforeninger mv. har købt. Omvendt har de solgt tyske statsobligationer, som også har AAA-rating.

Fald i udbytter til bankaktionærer

Danske børsnoterede banker har i de første fire måneder af 2019 udloddet 9,2 mia. kr. til deres aktionærer i udbytter. Det svarer til et fald på 2,3 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år. Udbytterne vedrører regnskabsåret 2018 og udbetales typisk til aktionærerne i forbindelse med generalforsamlingerne i marts og april.

Danskerne vælger lån med lave bidragssatser

Den gennemsnitlige bidragssats på danskernes realkreditlån er faldende, fordi danskerne vælger mere sikre låntyper, når boligen skal finansieres. Det er især lån med fast rente og lån med afdrag, som vælges. Bidragssatsen er nu i gennemsnit 0,87 pct., som svarer til en månedlig bidragsbetaling før skat på 723 kr. pr. lånt mio. kr.

Danskerne har nu over 900 mia. kr. i bankerne

I april nåede danske privatkunders samlede bankindskud op på 921 mia. kr., svarende til en stigning på 46 mia. over det seneste år. Alene i marts og april steg indskuddene med 26 mia. kr., bl.a. på grund af udbetalinger af udbytter, overskydende skat og feriepenge.

Bankernes indtjening kan falde ved lavere vækst

Der er fortsat fremgang i økonomien i både Danmark og mange steder ude i verden, men der er udsigt til, at fremgangen bliver svagere i de kommende år. Hvis den økonomiske vækst dæmpes betydeligt, vil det fremadrettet føre til større nedskrivninger og dermed lavere indtjening i bankerne, påpeger Nationalbanken i sin halvårlige analyse af den finansielle stabilitet i Danmark.

Banker skal forholde sig til nye krav i stresstest

Nationalbanken foretager hvert halve år en stresstest af den danske banksektor. Stresstesten viser, at de systemiske banker overholder både de risikobaserede kapitalkrav og gearingskravet i et hårdt recessionsscenarie. Analysen ser også på bankernes opfyldelse af NEP-krav under stress og viser, at de systemiske banker er afhængige af løbende at kunne udstede NEP-instrumenter for at opfylde deres NEP-krav.

Udsigt til lavere indtjening og højere kapitalkrav for banker

De systemiske kreditinstitutter har fortsat høje resultater, der siden 2010 har været understøttet af lave nedskrivninger. Hvis den økonomiske vækst dæmpes betydeligt, vil det fremadrettet føre til større nedskrivninger og dermed lavere indtjening. Det er sandsynligt, at kravene til institutternes kapitalstruktur vil blive skærpet mærkbart i de kommende år. Det kan presse de systemiske kreditinstitutters overdækning, hvis de ikke opbygger yderli-gere kapital inden da.

Working Paper: The effects of macroprudential policies on house price cycles in an agent-based model of the Danish housing market

I dette papir anvendes en agentbaseret model til at undersøge, hvordan strammere grænser for lån i forhold til boligværdi og i forhold til indkomst påvirker boligpriscykler. Anvendelsen af denne type model muliggør en analyse af virkningerne af sådanne tiltag på forskellige typer husholdninger. I papiret finder jeg, at tiltagene reducerer boligpriscykler på en ikke-lineær måde, der i høj grad afhænger af, i hvilket omfang husholdningerne er berørt, og understreger vigtigheden af, at makroprudentielle beslutningstagere indregner husholdningernes fordeling.

Working Paper: Multiple credit constraints and time-varying macroeconomic dynamics

Jeg bygger en DSGE model, hvori husholdningerne er underlagt en belåningsgradsbegrænsning og en gældsydelsesbegrænsning. Ved en estimation af modellen identificerer jeg, hvornår hver begrænsning bandt i løbet af perioden 1975-2017 i USA. Jeg finder også, at gældsydelseskravene blev lempet i løbet af kreditboomet i midt-2000’erne. Set i lyset af dette kunne boomet have været undgået ved hjælp af strammere gældsydelseskrav, men ikke ved strammere belåningsgradskrav. I slutningen af arbejdspapiret dokumenterer jeg med paneldata på tværs af amter lånebegrænsningernes relevans i at frembringe ikkelineære dynamikker.

Høringssvar vedr. mulige kandidater til en ny risikofri referencerente for det danske kronemarked

Nationalbanken finder det positivt, at en ny referencerente bliver baseret på faktiske handler frem for kvoterede priser, da bagvedliggende transaktioner øger tilliden til den pågældende referencerente. For at skabe klarhed og styrke troværdigheden omkring referencerenterne i Danmark bør den nye referencerente implementeres hurtigt, og den eksisterende udfases. Det er afgørende, at sektoren nu fortsætter arbejdet. Det udestår at finde løsninger for referencerenter for længere løbetider og for, hvordan eksisterende kontrakter overgår fra gamle til nye referencerenter. Disse løsninger bør være i tråd med international best practice.

Danske selskaber øger direkte investeringer i udlandet

Danske investorer øgede deres udadgående direkte investeringer i udlandet med 6,3 mia. kr. i første kvartal 2019

Likviditetsstresstest viser, at Kronos er robust

Kronos er Nationalbankens betalingssystem for store tidskritiske betalinger og er hjertet i den danske finansielle infrastruktur. Analysen vurderer systemets robusthed, målt som ændringen i deltagernes likviditetsbehov og deres evne til at afvikle betalinger rettidigt, når systemet udsættes for stress i tre forskellige scenarier: (1) En stor deltager kan ikke afsende betalinger en hel dag, (2) pengemarkedet er utilgængeligt, og (3) deltagernes adgang til intradag-kredit reduceres. Analysen viser, at systemet er robust i alle tre scenarier.

Danskerne søger imod middel risiko

Private danskere vælger primært investeringsforeninger med middel risiko, når opsparingen skal investeres. Siden starten af 2018 har danskere i alt købt investeringsbeviser for 15,2 mia. kr. i disse foreninger. Modsat solgte de i samme periode beviser i foreninger med lav eller høj risiko for i alt 7,3 mia. kr.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, april 2019

​Valutareserven er i april 2019 formindsket med 1,2 mia. kr. til 452,9 mia. kr.

Stigende aktiekurser bidrager til øgede investeringer

Analysen belyser, hvordan udsving i aktiekurserne påvirker virksomhedernes investeringer i fast realkapital via en såkaldt Tobins q-kanal. Hovedresultatet er, at en stigning i kurserne på de danske børsnoterede virksomheder på 10 pct. fører til en stigning i de pågældende virksomheders investeringer på 1,8 pct.

Stort fald i varigheden på realkreditobligationer

Et fald i de lange renter i marts medvirkede til, at den gennemsnitlige varighed på fastforrentede konverterbare realkreditobligationer faldt med 1,8 år til 3,1 år. Siden slutningen af sidste år er varigheden faldet med 2,8 år. Der er i alt fastforrentede konverterbare obligationer for 1.043 mia. kr.

Pensionssektoren køber udenlandske aktier

Forsikrings- og pensionssektoren, F&P, købte udenlandske porteføljeaktier og investeringsforeningsbeviser for 2,9 mia. kr. i marts 2019. Med en ejerandel på knap 60 pct., står F&P for størstedelen af danskernes samlede investeringer i udenlandske aktier mv., der senest er opgjort til 1.884 mia. kr. samlet set.

Moderat udlånsvækst

Det samlede udlån til danske husholdninger og ikke-finansielle selskaber var 3.546 mia. kr. i marts 2019. I forhold til marts 2018 er der tale om en moderat vækst på 2,1 pct.

Rekordlave realkreditrenter krydser ny grænse

Danskernes gennemsnitlige realkreditrente inkl. bidrag er under 2 pct. – helt præcist 1,97 pct. På danskernes nye realkreditlån ramte renten inkl. bidrag med 1,69 pct. i marts ligeledes en ny lavrekord.

Åbning af 0,25 pct. stående lån 2022

Nationalbanken optaget som medlem af Network for Greening the Financial System

Nationalbanken er blevet optaget som medlem af Network for Greening the Financial System, NGFS, der er en gruppe af centralbanker og tilsynsmyndigheder.

Lempede kreditstandarder har begrænset effekt på markedsandelene

I Nationalbankens udlånsundersøgelse svarer bankerne, at der i 1. kvartal 2019 har været omtrent uændrede kreditstandarder for erhvervskunder (nettotal -0,5). Kreditstandarderne for erhverv er over de seneste 5 år blevet både strammet og lempet, men i overvejende grad er de blevet lempet.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, marts 2019

​Valutareserven er i marts 2019 formindsket med 1,5 mia. kr. til 454,1 mia. kr.

ECBs årsberetning 2018

Dansk oversættelse af ECBs årsberetning 2018.

Danskernes finansielle nettoformue faldt i 2018 for første gang i 10 år

Faldende aktiekurser i 4. kvartal medvirkede til, at danske husholdningers finansielle nettoformue faldt med 179 mia. kr. i 2018 – selv om danskerne fortsat sparer op. Faldet svarer til, at husholdningernes gennemsnitlige formue faldt med 75 tusinde kr. sidste år. Det er den første nedgang siden finanskrisen i 2008.

Udlandsformuen nåede nyt højdepunkt i 2018

Danmarks udlandsformue steg med 195 mia. kr. i 2018 og nåede et nyt højdepunkt på 1.403 mia. kr., svarende til 63 pct. af BNP. Det er ikke mere end 10 år siden, at Danmark havde udlandsgæld. Udlandsgælden toppede for 30 år siden i 1988, hvor den udgjorde hele 38 pct. af BNP.

Udlandet køber danske bankobligationer

Danske banker har i alt udstedt obligationer for 406 mia. kr. ved udgangen af februar 2019. Hovedparten er udstedt i valuta og er dermed rettet mod udenlandske investorer. Udlandet ejer ca. 80 pct. af de danske bankobligationer.

Private investorer koncentrerer deres udenlandske aktiekøb

Danske private investorer ejer for 50 mia. kr. håndplukkede udenlandske aktier. Siden begyndelsen af 2018 har danske private investorer købt udenlandske aktier for 8,2 mia. kr. og solgt for 6,7 mia. kr., hvilket giver et samlet køb af udenlandske aktier for 1,5 mia. kr. Handlerne er koncentreret på få aktier. De ti aktier, som investorerne købte flest af, står således for knap en fjerdedel af det samlede aktiekøb.

Realkreditlån med afdrag fylder mere og mere

Danskerne havde ved udgangen af februar 2019 realkreditlån med afdrag for 796 mia. kr. Det er 227 mia. kr. mere end i september 2014, hvor andelen af danskernes realkreditlån med afdrag ramte sit lavpunkt på 44 pct. af det samlede realkreditudlån.

Lave danske ind- og udlånsrenter for virksomheder

I Danmark er renterne for erhvervsvirksomhedernes ind- og udlån lave sammenlignet med renterne i euroområdet. Det skal ses i lyset af, at de pengepolitiske renter er en smule lavere i Danmark og har været det i længere tid.

ECBs økonomiske oversigt, marts 2019

Dansk oversættelse af ECB's økonomiske oversigt, marts 2019 (ECB Economic Bulletin)

Dansk økonomi godt rustet mod eksterne risici

Dansk økonomi er inde i et opsving på sjette år, og indtil videre har det været afbalanceret. Der er også udsigt til, at højkonjunkturen kan fortsætte i de kommende år, men det bliver i et lidt langsommere tempo. Det er kun naturligt efter flere meget gode år.

Udsigter for dansk økonomi - Dansk økonomi bevæger sig længere ind i højkonjunkturen

Dansk økonomi er inde i et balanceret opsving på sjette år. Fremgangen i økonomien skønnes at fortsætte i et roligere tempo. Økonomien står godt rustet til at modstå de aktuelle risici, herunder en vis vækstafdæmpning i udlandet. Det er vigtigt, at der holdes fast i de gennemførte strukturreformer og målsætningen om strukturel balance på de offentlige finanser i 2021. Den forventede vækstafdæmpning kalder ikke på ekspansive finanspolitiske tiltag.

Boligskatteaftalens effekt på boligpriserne

Boligskatteaftalen fra 2017 bidrager til højere priser for enfamiliehuse og lavere for ejerlejligheder frem mod 2022.

Monetære og finansielle tendenser - Lave renter understøtter opsvinget

Kronekursen er meget tæt på centralkursen. Nationalbanken købte kroner i december 2018 og januar 2019 efter en gradvis svækkelse af kronen i løbet af 2018. Pengepolitikken og de øvrige finansielle forhold er lempelige og understøtter det igangværende økonomiske opsving. Renterne i økonomien har været faldende igennem en årrække, men kreditvæksten er fortsat moderat, og overordnet set har både husholdninger og virksomheder konsolideret sig gennem opsvinget.

Den økonomiske politik skal bidrage til en balanceret vækst

​Dansk økonomi er i en højkonjunktur. Der er mangel på arbejdskraft i nogle sektorer, men lønningerne stiger fortsat kun behersket. Fremgangen i økonomien skønnes at fortsætte i et lidt roligere tempo i de kommende år. Stærke økonomiske balancer giver begrundet håb om, at højkonjunkturen ikke følges af en dyb lavkonjunktur, som vi så det i 2000'erne. Det konkluderer Nationalbanken i en ny prognose for dansk økonomi, hvor der ventes en stigning i bruttonationalproduktet, BNP, på 1,7 pct. i år og næste år, mens væksten ventes at blive 1,6 pct. i 2021.

Årsrapport 2018

Nationalbankens regnskab for 2018 viser et underskud på 24 mio. kr. mod et underskud på 254 mio. kr. i 2017. Nationalbankens indtjening er presset strukturelt af negative renter. Når resultatet for 2018 ikke er mere negativt skyldes det bl.a. den midlertidige valutakursgevinst på 1,4 mia. kr. som følge af, at euro blev styrket over for kroner.

Tema: Omkostninger ved betalinger i Danmark

Betalingsrådet har undersøgt de samfundsmæssige omkostninger ved betalinger i Danmark for de mest anvendte betalingsformer, som borgere og virksomheder benytter sig af. Undersøgelsens resultater præsenteres i en serie af analyser fra Betalingsrådet: Omkostninger ved betalinger i Danmark. Analyser og nærmere information er samlet her på siden.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, februar 2019

​Valutareserven er i februar 2019 forøget med 14 mio. kr. til 455,6 mia. kr.

Hver dansker svinger kortet 1,2 gange dagligt

I 2018 brugte vi danskere i alt vores betalingskort 2,1 mia. gange i enten Danmark eller udlandet for et samlet beløb på svimlende 614 mia. kr. Det svarer til, at hver voksen dansker i gennemsnit brugte et kort ca. 1,2 gange dagligt til et beløb på 292 kr. pr. gang.

Udlandet køber fortsat fastforrentede realkreditobligationer

Udlandet fortsætter med at købe fastforrentede realkreditobligationer og ejede ved udgangen af januar for 345 mia. kr., svarende til 32 pct. Det er en tredobling siden 2012, hvor udlandets køb af fastforrentede realkreditobligationer begyndte at tage fart.

Lukket for nye 30-årige 2 pct.-realkreditlån

Rentefald førte i begyndelsen af januar til, at kursen på 30-årige 2 pct.-realkreditobligationer med afdrag kom over 100. Det fik realkreditinstitutterne til at lukke for optagelse af nye 30-årige 2 pct.-realkreditlån med afdrag. Udeståendet i de bagvedliggende obligationer var i januar 2019 således nogenlunde uændret på 312 mia. kr.

Working Paper: A new model for money demand in Denmark: Money demand in a negative interest rate environment

I en kointegreret VAR-model viser jeg, at den traditionelle pengeefterspørgselsrelation ikke længere kan forklare udviklingen i pengemængden i Danmark. I stedet argumenterer jeg for, at introduktionen af boligformue og et forsigtighedsmotiv forbedrer forklaringsgraden og stabiliteten af pengeefterspørgselsrelationen. Endeligt viser jeg, at det negative rentemiljø ikke har påvirket den underliggende bestemmelse af pengeefterspørgslen.

Lavere renter modsvares af øgede afdrag på realkreditlån

I 2018 betalte danske husholdninger i gennemsnit 1,20 pct. i renter og 0,96 pct. i bidrag på deres realkreditgæld. Det giver husholdningerne udgifter til renter inkl. bidrag på i alt 2,16 pct, hvilket er det laveste niveau nogensinde. Dertil kommer afdragene, som tilsammen med renter og bidrag giver husholdningerne en årlig ydelse på 4,52 pct. i 2018.

Stort set uændret tab på bankernes landbrugslån

2018 bød på en varm og tør sommer, og samtidig er prisen på flere landbrugsvarer faldet. Det har givet vanskelige vilkår for mange landbrug. Alligevel har bankernes tab på landbrugslån på 1,5 mia. kr. været begrænset sammenlignet med tidligere år. Tabet i 2018 er 3 pct. lavere end tabet i 2017 og markant lavere end i 2016, hvor tabene var rekordstore.

Mobilen har medvirket til at gøre betalinger billigere

Mobilbetalinger er den billigste betalingsform, når der ses på de samfundsmæssige omkostninger ved betalinger mellem privatpersoner. Det skyldes bl.a., at det er blevet meget udbredt at bruge mobiltelefon til betalinger, når regnskabet mellem to personer skal gøres op.

Mobilbetalinger mellem privatpersoner er billigst for samfundet

​Mobilbetalinger er den billigste betalingsform, når der ses på de samfundsmæssige omkostninger ved betalinger mellem privatpersoner. Det skyldes bl.a., at det er blevet meget udbredt at benytte mobilbetalinger, når regnskabet mellem to personer skal gøres op. Det viser nye analyser, der er baseret på Betalingsrådets undersøgelse af omkostninger ved betalinger i Danmark.

Risici i kreditgivningen til erhverv er stigende

I analysen vurderes opbygning af risici i kreditgivningen til erhverv ved hjælp af en indikator baseret på virksomhedsregnskaber. Indikatoren viser, at risici i kreditgivningen er steget de seneste opsving. Samlet set var risici i 2017 lavere end op til finanskrisen. På tværs af brancher ses en ensartet udvikling. I modsætning til før finanskrisen er der ikke enkelte brancher, der særligt skiller sig ud.

Boligejere øger låntagning og forbrug, når huspriserne stiger

Mange danske boligejere omsætter stigende boligpriser til forbrug ved at øge realkreditgælden i boligen. Det sker ved at omlægge eksisterende lån eller ved at optage tillægslån, der omsætter friværdien til likvide midler. Stigende priser på ejerboliger giver dermed mulighed for at forbruge mere eller fx afdrage på anden gæld.

Working Paper: Housing Collateral and Home-Equity Extraction

Vi undersøger effekten af boligprisudviklingen på belåning af friværdi og boligejernes forbrug ud fra data, der dækker populationen af danske boligejere mellem 2009 og 2016. Vores resultater viser, at boligpriserne øger belåningen af friværdien – og mere for husejere tæt på deres lånegrænser. Endvidere er effekten af boligprisudviklingen på forbruget alene drevet af beslutningen om at belåne boligen yderligere. Vores resultater indikerer, at realkreditsystemet spiller en vigtig rolle for transmissionen af stigninger i boligformuen til realøkonomien.

Direkte investeringer faldt i 2018

Efter flere år med fremgang faldt de udadgående direkte investeringer fra Danmark til udlandet med 60 mia. kr. i 2018. De indadgående direkte investeringer fra udlandet til Danmark faldt med 11 mia. kr.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes præsentation for Den Danske Aktuarforening 6. februar 2019

Nationalbankdirektør Lars Rohdes præsentation for Den Danske Aktuarforening 6. februar 2019

Valuta og likviditet samt månedsbalance, januar 2019

​Valutareserven er i januar 2019 formindsket med 3,5 mia. kr. til 455,5 mia. kr.

Nordisk-baltisk finansiel kriseøvelse

​De nordiske og baltiske myndigheder inden for finansiel stabilitet har i en fælles øvelse testet håndteringen af en finansiel krise. Øvelsen blev gennemført fra 22. til 23. januar 2019 og involverede 31 myndigheder fra Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge, Sverige og relevante EU-myndigheder. En repræsentant fra Den Internationale Valutafond, IMF, overværede øvelsen.

Dårligt år for investorer i investeringsforeninger

2018 har været et dårligt år for investorer i danske investeringsforeninger. Samlet set gav investeringsforeningerne et afkast på -5,7 pct. til deres investorer. Tabene rammer bredt blandt investorerne og de typer af investeringsafdelinger, de har investeret i.

Statens låntagning og gæld 2018

Statsgældspolitikken i Danmark har været præget af fire år med meget lave finansieringsomkostninger og faldende gæld. I 2018 faldt statsgælden til 19 pct. af BNP. Staten opnår en betydelig rentebesparelse ved at yde genudlån og opkøbe obligationer til finansiering af almene boliger. Det er samtidig med til at understøtte statspapirmarkedet. Markedslikviditeten understøttes desuden af statens aktivitet i det sekundære marked og en velfungerende primary dealer-model.

Ny chef for Økonomi og Pengepolitik

​Danmarks Nationalbank har ansat Signe Krogstrup som vicedirektør og chef for afdelingen Økonomi og Pengepolitik med virkning fra 1. juni 2019.

Working Paper: Macro-financial linkages in a SVAR model with application to Denmark

Vi analyserer makrofinansielle links i dansk økonomi ved at estimere en strukturel VAR-model. Vi konstruerer et nyt indeks for finansielle forhold for dansk økonomi. Vi finder, at finansielle forhold stimulerede BNP før finanskrisen og gjorde den efterfølgende recession dybere. I de seneste år har finansielle forhold bidraget til opsvinget i Danmark.

Stort køb af udenlandske porteføljeaktiver i 2018

Danske investorer købte i 2018 udenlandske porteføljeaktier og -obligationer for 115 mia. kr., hvilket er det største køb siden 2014. De udenlandske porteføljeaktiver udgør 3.020 mia. kr. svarende til 138 pct. af bruttonationalproduktet, BNP.

Store kommunale forskelle på realkreditafdrag

Husholdningernes realkreditafdrag var i 2018 i gennemsnit 23.500 kr. pr. lånt mio. kr. Gennemsnitstallet dækker over store kommunale forskelle i afdrag. Forskellene er blevet større det seneste år.

Lavere udlånsvækst i vækstområder

I 14 af landets kommuner med de største prisstigninger på ejerboliger (vækstområder) var der i 2018 en lavere vækst i realkreditudlånet til husholdninger sammenlignet med det foregående år.