Valuta og likviditet samt månedsbalance, januar 2023

​Valutareserven er i januar 2023 forøget med 16,5 mia. kr. til 594,6 mia. kr. Nationalbanken har med afvikling i januar netto købt valuta for 13,2 mia. kr. i forbindelse med interventioner i valutamarkedet.

Renteforhøjelse

​Med virkning fra 3. februar 2023 forhøjer Nationalbanken foliorenten, renten på indskudsbeviser, renten på udlån og diskontoen med 0,35 procentpoint.

Kronikker mv.

Pension og gæld hænger sammen. I lande, hvor husholdningerne har store pensionsopsparinger, er der typisk også større gæld i husholdningssektoren hedder det i en kronik, der blev bragt af Børsen 2. februar 2023. Kronikken er skrevet af Henrik Yde Andersen, Principal Economist, Danmarks Nationalbank, Niels Lynggård Hansen, Head of Economic and Market Analysis, European Stability Mechanism og Andreas Kuchler, Principal Economist, Danmarks Nationalbank.

Konverteringsadfærd hos boligejere i Danmark når realkreditrenterne stiger

Stigende realkreditrenter har ført til høj konverteringsaktivitet i Danmark. Det danske realkreditsystem bygger på match funding-princippet, og stigende renter giver låntagere med fastforrentede realkreditlån mulighed for at tilbagekøbe deres realkreditlån med rabat. 62 pct. af denne rabat blev brugt til at reducere gælden, mens 38 pct. blev udbetalt. Ved udbetaling kan boligejerne blive mere følsomme over for stigende renter og faldende boligpriser. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Konverteringsgevinster har nedbragt gæld og kan understøtte forbrug

Rigtig mange danske boligejere har benyttet de stigende renter til at omlægge deres boliglån. Når renterne stiger, så falder kursen på fastforrentede realkreditobligationer, og det gør det muligt for boligejere at indfri deres lån til en lavere kurs, end de oprindeligt optog det til. På den måde kan boligejerne realisere en kursgevinst, som de kan disponere over. Nationalbankens økonomer har undersøgt, hvad de boligejere, som har gjort det, har brugt pengene på. Undersøgelsen viste, at de fleste har betalt af på bank- eller realkreditgæld. Andre valgte at få pengene ud i hånden, og det kan understøtte deres forbrug i en tid, hvor stigende renter og høj inflation overordnet lægger en dæmper på forbruget.

Kortomsætningen er tilbage efter restriktioner

Den samlede kortomsætning nåede i 2022 op på hele 642 mia. kr., hvilket er 8 pct. højere end i 2021. De brancher, der har været hårdest ramt af corona-restriktioner, er nu godt på vej mod eller over deres niveau fra 2019, som er det seneste år uden restriktioner.

Tilbagegang i fonde

Danske husholdninger tabte 108 mia. kr. på deres investeringer i fonde i 2022 – det svarer til et afkast på -13,7 pct. Samtidig købte de markant færre investeringsbeviser end i 2020-2021. Husholdningernes formue i investeringsfonde er nu på 511 mia. kr., hvor den var på 616 mia. kr. i starten af 2022.

Renten på erhvervslån når højeste niveau i 8 år

Bankernes gennemsnitlige udlånsrente til danske erhvervsvirksomheder steg kraftigt i løbet af 2022 og endte ved udgangen af december på 4,01 pct. Det er første gang siden 2014, at renten for erhvervsudlån er over 4 pct. Stigningen kommer i kølvandet på de renteforhøjelser, som Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken har foretaget i løbet af 2022.

Åbning af 2,25 pct. stående lån 2033

Den 8. februar 2023 åbnes 2,25 pct. stående lån 2033 (ISIN: DK0009924532) med termin 15. november. Statsobligationen forfalder 15. november 2033. Den nye obligation afløser 0,00 pct. stående lån 2031 i den primære lånevifte. Herefter kan staten købe op i 0,00 pct. stående lån 2031.

Boligformue og forbrug under Covid-19

Boligpriserne steg betydeligt i Danmark under pandemien, mens privatforbruget var moderat. Den marginale forbrugstilbøjelighed ud af ændringer i boligformuen var begrænset i årene inden pandemien. Boligformuerne steg mest under pandemien blandt husholdninger med relativt lave marginale forbrugstilbøjeligheder. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Kontorelev

Er du på udkig efter en elevplads, vil du i Danmarks Nationalbank få mulighed for at lære om alle aspekter af kontorarbejde; herunder arbejds- og procesoptimering, kundekontakt og IT-systemer.

Vicedirektør Thomas Harrs præsentation på Lægemiddelindustriforeningens nytårskur

Vicedirektør Thomas Harr holdt d. 20. januar en præsentation på Lægemiddelindustriforeningens (Lifs) nytårskur om perspektiver på dansk økonomi. I præsentationen argumenter han for, at dansk økonomi står over for en afmatning, men at den er godt rustet til usikre tider.

Christian Kettel Thomsen udpeget som ny nationalbankdirektør

​Christian Kettel Thomsen er udpeget som ny kongelig udnævnt nationalbankdirektør og formand for direktionen i Nationalbanken.

Færøsk økonomi - Højkonjunktur og voksende reformbehov

Færøerne befinder sig i en højkonjunktur med høje fiskepriser, høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed. På trods af medvind fra konjunktur er der underskud på de offentlige finanser. En faldende andel af befolkningen vil fremover være i den arbejdsdygtige alder, hvilket øger behovet for holdbarhedsreformer.

Fald i privatkundernes låneefterspørgsel

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 4. kvartal 2022 melder kreditcheferne i 16 ud af de 19 adspurgte banker og realkreditinstitutter, at låneefterspørgslen fra privatkunderne er faldet. Det gælder både for eksisterende kunder og nye kunder. I 3. kvartal 2022 oplevede lidt mere end halvdelen af institutterne ligeledes faldende efterspørgsel fra privatkunderne. Det betyder, at den lavere efterspørgsel nu er mere udbredt blandt institutterne.

Åben invitation til TIBER-leverandørmøde

TIBER-DK Cyber Team (TCT) inviterer Threat Intelligence (TI) og Red Team (RT) leverandører til leverandørmøde den 31. januar. Mødet vil fokusere på, hvordan både TI og RT kan skabe mest mulig værdi og læring via leverancer i TIBER-DK. Med initiativet ønsker TCT at styrke den afgørende dialog med og mellem TI- og RT-leverandører.

Dansk pengehistorie 2005-2020

Bind 7 af Dansk pengehistorie handler om årene 2005-20. Denne periode bød på en global finanskrise og pres mod kronen i 2008, statsgældskrise i Europa i årene 2010-12, kronekrise i 2015 og et langvarigt opsving i dansk økonomi, der blev brat afbrudt af en global coronaepidemi i 2020.

Nationalbanken udgiver Dansk pengehistorie 2005-2020

​Danmarks Nationalbank offentliggør i dag bind 7 i serien om dansk pengehistorie. Det nye bind handler om perioden 2005-20.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, december 2022

​Valutareserven er i december 2022 forøget med 10,3 mia. kr. til 587,4 mia. kr. Nationalbanken har med afvikling i december netto købt valuta for 5,8 mia. kr. i forbindelse med interventioner i valutamarkedet.

Strategi for statens låntagning i 2023

Sigtepunktet for salget af statsobligationer fastsættes til 65 mia. kr. i 2023. Fokus vil primært være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle løbetidssegmenter. I februar 2023 åbnes en ny 10-årig nominel obligation. I 2. halvår åbnes ligeledes en ny 10-årig grøn obligation. I 2023 forventer staten desuden at udstede en obligation i udenlandsk valuta under EMTN-programmet.

Styrer bankerne deres risikoeksponeringer for oversvømmelser? Indsigter fra det danske kreditregister

Nogle regionale banker er meget udsatte over for oversvømmelsesrisiko. Alligevel er der ikke noget, der tyder på, at banker styrer disse risikoeksponeringer. Manglen på risikostyring i disse banker kan forværre de negative lokale økonomiske konsekvenser af en oversvømmelse. Derfor bør banker indarbejde oversvømmelsesrisiko i deres risikostyring. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Opbremsning i boligejernes realkreditgæld

Ved udgangen af november havde danske boligejere realkreditgæld for 1.799 mia. kr., hvilket er 0,31 procent (5,6 mia. kr.) mindre end for et år siden. Det er første gang siden 1994, at år til år-udviklingen i boligejernes realkreditgæld har været negativ.

Renteforhøjelse

​Med virkning fra 16. december 2022 forhøjer Nationalbanken foliorenten, renten på indskudsbeviser, renten på udlån og diskontoen med 0,50 procentpoint.

Stor fremgang i kronehandel og større dansk valutamarked

Den globale handel i kroner er steget betydeligt, og det danske valutamarked er blevet større. Der omsættes for 378 mia. kr. i kroner om dagen globalt, hvilket er 36 pct. mere end i 2019. Den samlede globale omsætning i alle valutaer er også steget. I Danmark omsættes der dagligt for 571 mia. kr. i alle valutaer, hvilket er 22 pct. mere end i 2019. Øget volatilitet på de finansielle markeder har medvirket til stigningen i omsætningen. Det viser undersøgelsen af valuta- og derivatmarkedet som Bank for International Settlements, BIS, laver hvert tredje år i samarbejde med en række centralbanker verden over, herunder Nationalbanken.

Negativt pensionsafkast på 741 mia. kr.

Forsikrings- og pensionssektoren har samlet set haft et tab på 741 mia. kr. på deres investeringer i de første tre kvartaler af 2022. Til sammenligning var afkastet 1.027 mia. kr. tilsammen i de tre forudgående år 2019-2021, som samlet set var år med store aktiekursstigninger. Det negative afkast har været drevet af kursfald på de finansielle markeder på baggrund af blandt andet øget inflation og stigende renter. Pensionsformuen var på 4.070 mia. kr. i september 2022.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale på Finans Danmarks Årsmøde

Nationalbankdirektør Lars Rohde holdt 5. december en tale på Finans Danmarks årsmøde. Talen fokuserede på likviditet, økonomisk afdæmpning og et tilbageblik.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, november 2022

​Valutareserven er i november 2022 forøget med 13,5 mia. kr. til 577,2 mia. kr. Nationalbanken har med afvikling i november netto købt valuta for 3,7 mia. kr. i forbindelse med interventioner i valutamarkedet.

Finansiel stabilitet - Turbulente tider kræver fokus på risikostyring

De finansielle markeder er præget af høj inflation, højere renter og stor volatilitet. De højere renter, den høje inflation og udbredelsen af risi-kable låntyper vil i kombination med faldende ejendomspriser føre til kredittab i bankerne. De svagere økonomiske udsigter understreger, at der er behov for forsigtighed i institutternes kapitalplanlægning.

Turbulente tider kræver fokus på risikostyring i finanssektoren

Det er turbulente tider med store markedsudsving, høj inflation og højere renter. Det stiller store krav til styringen af likviditet i hele den finansielle sektor, viser ny analyse fra Nationalbanken.

Færre fastforrentede realkreditobligationer

Markedsværdien af de 30-årige fastforrentede realkreditobligationer er faldet støt frem til oktober i år. Det er der flere årsager til: Kursen på obligationerne er faldet i forbindelse med stigende markedsrenter, og der er indfriet flere obligationer med lav rente, end der er blevet udstedt med højere rente.

Høj vækst i udlån til erhverv

Bankernes udlån til danske erhvervsvirksomheder har været stigende og er over det seneste år øget med 20,1 pct. til 521,6 mia. kr. Denne år til år-vækstrate er dog aftaget en smule siden august måned, hvor den toppede med hele 27,9 pct. Det er den højeste år til år-vækst for bankudlån til erhverv i nyere tid. Før dette var den højest målte vækstrate på 26,6 pct. i juli 2006.

Grønlandsk økonomi - Pres på økonomien og voksende reformbehov

Grønland befinder sig i en højkonjunktur med stort behov for udenlandsk arbejdskraft. Prisstigningerne er fortsat beskedne som følge af landets særlige infrastruktur på energiområdet. Selvom det går godt for den grønlandske økonomi, er der en række store udfordringer, som politikerne skal håndtere, hvis fremgangen skal fortsætte. Finanspolitikken er klart uholdbar på længere sigt, og de offentlige udgifter kan fremover ikke finansieres med de gældende regler for beskatning. Der er voksende behov for reformer, herunder af skattesystemet og uddannelser.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes præsentation hos Dansk Erhverv

Nationalbankdirektør Lars Rohde holdt den 23. november et oplæg på Dansk Erhvervs topmøde 2022. I oplægget gav han sit syn på den aktuelle økonomiske situation.

En evaluering af makroprudentiel politik ved brug af growth-at-risk-modeller

Det ultimative formål med makroprudentiel politik er at bidrage til finansiel stabilitet ved at begrænse opbygningen af systemiske risici og afbøde eventuelle negative effekter, hvis risici materialiserer sig. Det er vanskeligt at måle og kommunikere, om målet med makroprudentiel politik er opnået, da finansielle kriser er sjældne, og risici kun kan måles, hvis de materialiserer sig. Memoet skitserer, hvordan growth-at-risk kan anvendes til at evaluere makroprudentiel politik. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Staten udsteder 2-årigt eurolån

Den 9. november 2022 udstedte staten en obligation i euro med udløb 18. november 2024. Obligationen blev udstedt som et stående lån med en kupon på 2,50 pct. Samlet blev det udstedt 1,5 mia. euro. Forløbet for udstedelsen og investorsammensætningen kan ses i den vedhæftede pressemeddelelse. Ved løbende at udstede i statens EMTN-program holdes programmet aktivt og indgår dermed som en del af statens og Nationalbankens likviditetsberedskab. Udstedelsen bidrager ligeledes til at sikre, at alt i udstedelsesprocessen fungerer som det skal, og at staten fastholder en stærk og diversificeret markedsadgang i udenlandsk valuta.

Effekter af låntagerbaseret regulering på boligefterspørgslen

Låntagerbaseret regulering, som påvirker boligkøbernes adgang til kredit, vil ramme boligkøbere forskelligt afhængigt af demografi, formue og geografisk placering. Ved at modellere boligkøbernes præferencer og budgetbegrænsninger finder vi, at denne type regulering vil skubbe nettoefterspørgslen til forstæderne. Restriktioner på gældsfaktoren (DTI) vil hovedsageligt påvirke boligkøbere i de største byer. Dog finder vi, at restriktionerne ikke vil have en effekt på nettoefterspørgslen på små lejligheder i København. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Nationalbankdirektør Lars Rohdes præsentation hos EjendomDanmark

Nationalbankdirektør Lars Rohde holdt den 3. november et oplæg på EjendomDanmarks topmøde for ejendomsbranchen 2022. I oplægget gav han sit syn på dansk økonomi og boligmarkedet.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, oktober 2022

​Valutareserven er i oktober 2022 forøget med 9,4 mia. kr. til 563,6 mia. kr. Nationalbanken har med afvikling i oktober netto købt valuta for 22,3 mia. kr. i forbindelse med interventioner i valutamarkedet.

Vicedirektør Thomas Harrs præsentation på Københavns Universitet

Vicedirektør Thomas Harr holdt d. 2. november en præsentation på Økonomisk Institut, Københavns Universitet, om inflation. I præsentationen argumenter han for, hvordan forskellige økonomiske teorier kan understøtte vores forståelse af den høje inflation, og hvordan de kan bruges til at analysere de fremadrettede drivkræfter (præsentationen er kun på engelsk).

Jubilæumskonference om dansk fastkurspolitik i 40 år

Nationalbanken holdt den 31. oktober en konference i anledning af 40-året for det danske fastkursregime. Talerne på konferencen var nationalbankdirektør Lars Rohde, nationalbankdirektør Per Callesen, nationalbankdirektør Signe Krogstrup, tidligere nationalbankdirketør Bodil Nyboe Andersen, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, professor Barry Eichengreen, nationalbankdirektør i Norges Bank Ida Wolden Bache, nationalbankdirektør i Sveriges Riksbank Stefan Ingves og medlem af ECB's styrelsesråd Philip Lane.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups tale ved Nationalbankens konference i anledning af 40-året for det danske fastkursregime

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup holdt den 31. oktober en tale ved Nationalbankens konference i anledning af 40-året for det danske fastkursregime. Talen opsummerede en række hovedpointer fra konferencen og diskuterede den nuværende situation med høj inflation, og hvordan vi adresserer inflation i et fastkursregime. Signe Krogstrup sluttede af med nogle overvejelser om, hvorfor fastkurspolitikken også i fremtiden vil være vigtig for dansk makroøkonomisk politik. (Talen er kun tilgængelig på engelsk)

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Nationalbankens konference i anledning af 40-året for det danske fastkursregime

Nationalbankdirektør Lars Rohde holdt den 31. oktober en tale ved Nationalbankens konference i anledning af 40-året for det danske fastkursregime. Talen fokuserede på historien om fastkursregimet. Et regime, som har modstået tidens tand og bidraget til omstillingen af dansk økonomi fra en skrøbelig økonomi i begyndelsen af 1980'erne til den stærke økonomi, som vi kender i dag. (Talen er kun tilgængelig på engelsk)

Rekordsalg af udenlandske aktier

Danske investorer har siden oktober 2021 samlet set solgt udenlandske aktier for 100 mia. kr. Flest salg var der i september, hvor der er blevet solgt udenlandske aktier for i alt 28 mia. kr. Salget er sket i en periode, hvor aktiekurserne generelt er faldet.

Renteforhøjelse

Med virkning fra 28. oktober 2022 forhøjer Nationalbanken foliorenten, renten på indskudsbeviser, renten på udlån og diskontoen med 0,60 procentpoint.

Penge- og finanspolitik i Danmark

Det primære formål med pengepolitikken er at opretholde lav og stabil inflation. I Danmark bliver formålet indfriet ved at opretholde en stabil kurs på kroner over for euro. Det betyder, at pengepolitikken i Danmark følger af den pengepolitik, der bestemmes af Den Europæiske Centralbank. I det omfang udviklingen i dansk økonomi afviger fra euroområdet, kan finanspolitikken anvendes som stabiliseringsinstrument.

Igen positiv rente på privatkunders indlån

Danskernes indlån blev i september forrentet med 0,17 pct. i gennemsnit. Det er første gang siden januar 2021, at den gennemsnitlige indlånsrente for danske privatkunder ikke er negativ. Stigningen kommer i kølvandet på Nationalbankens renteforhøjelser over de seneste måneder. I den forbindelse har pengeinstitutterne valgt gradvist at fjerne negative renter for privatkunders indlån.

Mangel på arbejdskraft i Danmark: Hvilken rolle spiller udenlandske rekrutteringer?

Dette Economic Memo undersøger, hvilken rolle udenlandske rekrutteringer spiller på det danske arbejdsmarked. Selvom det kun er en mindre andel af nye ansættelser, som kommer fra udlandet, har udenlandsk arbejdskraft bidraget betydeligt til beskæftigelsesvæksten i Danmark. Fremadrettet tyder det på, at danske virksomheder fortsat har mulighed for at rekruttere arbejdskraft i udlandet. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Stabil omsætning på det usikrede pengemarked

Pengeinstitutternes indbyrdes usikrede lån i kroner var dagligt 4 mia. kr. i gennemsnit i 2. kvartal. Det er samme niveau som sidste år. Tallet fremgår af Nationalbankens årlige pengemarkedsundersøgelse, der omfatter pengeinstitutternes indbyrdes pengemarkedsforretninger og rentederivater i 2. kvartal.

Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg efterår 2022

Møde i Det Økonomiske Råd. Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg, efterår 2022

Strammere krav til privatkunders økonomi

I Nationalbankens udlånsundersøgelse fortæller 8 af kreditcheferne i de 16 adspurgte store og mellemstore banker, at de har strammet deres kreditstandarder over for privatkunder i 3. kvartal 2022. Stramningerne skal ses i lyset af, at 5 af de 8 banker også strammede deres kreditstandarder i 2. kvartal. Flertallet af de adspurgte banker forventer desuden at stramme kreditstandarderne i 4. kvartal.

Virksomheders klimakommunikation er ikke forbundet med færre udledninger

Virksomheder kommunikerer mere og mere om tiltag, der skal mindske deres udledning af drivhusgasser. Der er til gengæld ingen sammenhæng mellem, hvor meget virksomheden fortæller om sine udledninger, og den faktiske udvikling i deres udledninger. Det er et af hovedresultaterne i et nyt working paper.

Working Paper: Walking the talk? Firm emissions and disclosure during the third phase of the EU emissions trading system

Undersøgelsen dokumenterer trends i udledning af drivhusgasser for 141 store virksomheder, der var aktive inden for EU’s emissionshandelssystem i 2013-2019. Ved hjælp af tekst fra årsrapporter finder jeg, at andelen af information relateret til udledninger er steget. Der er dog generelt ingen sammenhæng mellem, hvor meget virksomheden fortæller om sine CO2e-udledninger, og den faktiske udvikling i deres udledninger.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, september 2022

Valutareserven er i september 2022 forøget med 22,4 mia. kr. til 554,2 mia. kr. Nationalbanken har med afvikling i september netto købt valuta for 23,0 mia. kr. i forbindelse med interventioner i valutamarkedet.

Ny chef for Bank og Marked i Nationalbanken

Ulighed og opsparing

Dette memo analyserer betydningen af demografiske faktorer og indkomstulighed for udviklingen i opsparingskvoter i Danmark og sammenligner med resultater fra USA. Udviklingen i indkomstulighed har været sammenlignelig i Danmark og USA, og opsparingskvoter varierer på samme måde over livet og langs indkomstfordelingen i de to lande. Ændringer i opsparingsadfærd spiller en vigtig rolle for udviklingen i den samlede opsparing.

Styrkelse af dollar dæmper fald i udlandsformuen

Danmarks udlandsformue var 1.816 mia. kr. ved udgangen af 1. halvår 2022, hvilket er 111 mia. kr. mindre end ved årsskiftet. Udlandsformuen er Danmarks samlede aktiver i udlandet fratrukket udlandets aktiver i Danmark, også kaldet passiverne. Værdien af både aktiverne og passiverne faldt i 1. halvår 2022.

Status på dansk økonomi, grønne statsobligationer og ansvarlig investering af valutareserven

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup holdt den 29. september 2022 en præsentation ved Nykredit Capital Markets Day. Hun fortalte om den seneste inflationsudvikling og pengepolitiske respons samt Nationalbankens erfaringer med udstedelse af grønne statsobligationer og ansvarlig investering af valutareserven. (Præsentationen er kun tilgængelig på engelsk.)

Store regionale forskelle i belåningsgrader

Belåningsgraden i danskernes boliger (summen af bank- og realkreditlån i forhold til boligens værdi) varierer betydeligt på tværs af landet. Belånings-graden har betydning for, hvor udsatte boligejerne er ved prisfald på boligmarkedet.

Nationalbankdirektør Per Callesens præsentation på Nykredits Kapitalmarkedsdag for pengeinstitutter 2022

Nationalbankdirektør Per Callesen holdt den 28. september et oplæg på Nykredits Kapitalmarkedsdag. I oplægget præsenterede han aktuelle udviklingstendenser og risici på boligmarkedet og gav sin vurdering af effekten på førsteårsydelsen ved forskellige reformer.

Udlandet holder færre danske realkreditobligationer

Udenlandske investorer har i år netto solgt 30-årige danske konverterbare realkreditobligationer for 55 mia. kr. Udlandets ejerandel er dermed faldet fra 38,1 pct. i januar til 36,1 pct. i august. Værdien af de 30-årige obligationer er i samme periode faldet med 87 mia. kr., bl.a. i forbindelse med konverte-ring af realkreditlån.

Vicedirektør Thomas Harrs tale ved Finansforeningens netværksmøde

Vicedirektør Thomas Harr holdt den 27. september en præsentation på Finansforeningens netværksmøde om inflation. I præsentationen argumenterer han for, hvorfor inflation forventes at forblive høj på kort sigt, hvorfor den ventes at falde på mellemlang sigt, samt at der er store forskelle til situationen i 1970erne.

Energirenoveringer af huse tjener sig ind over varmeregningen – ikke via salgsprisen

De fleste energirenoveringer af huse øger salgsprisen med mindre end det, de koster. Dette gælder især for hovedstadsområdet og Aarhus, men også for en række landdistrikter. Renoveringer, hvor stigningen i salgsprisen dækker renoveringsudgifterne, reducerer kun CO2-udledningerne marginalt og er ofte kun mulige for huse i og omkring de mellemstore til store provinsbyer og mere generelt i de geografisk mere centrale dele af landet.

Working Paper: Opportunities and risks in the residential sector during a green transition: House prices, energy renovations and rising energy prices

Højere energipriser reducerer salgspriserne på huse uden fjernvarme beliggende i visse landdistrikter. De fleste energirenoveringer forøger ikke salgsprisen nok til at dække renoveringsudgifterne. Dem, der gør, reducerer kun CO2-udledningerne marginalt, er typisk billige og ofte kun mulige for huse i og omkring de mellemstore til store provinsbyer og mere generelt i de geografisk mere centrale dele af landet.

Udsigter for dansk økonomi - Presset i økonomien bør dæmpes

Inflationen er på det højeste niveau i 40 år, og centralbanker i hele verden strammer derfor i øjeblikket pengepolitikken. Tilsammen lægger det en dæmper på vækstudsigterne for økonomien herhjemme og i udlandet de kommende år. Kombinationen af høj inflation og et meget stramt arbejdsmarked herhjemme giver dog risiko for en selvforstærkende løn- og prisudvikling. Derfor bør finanspolitikken bidrage til at nedbringe efterspørgselspresset hurtigst muligt.

Inflationen skal tæmmes

​Prisen på gas, el og fødevarer er steget betydeligt. Det medvirker til, at inflationen i Danmark og mange andre steder i verden nu er på det højeste niveau i 40 år. Nationalbanken skønner i en ny prognose for dansk økonomi, at inflationen bliver 8,6 pct. i år, 4,3 pct. i 2023 og 1,7 pct. i 2024.

Monetære og finansielle tendenser - Strammere pengepolitik har gjort finansiering dyrere

Høj inflation og stigende inflationsforventninger har nødvendiggjort stramninger af pengepolitikken fra centralbanker verden over. Nationalbanken har som følge af fastkurspolitikken fulgt ECB’s renteforhøjelser. De pengepolitiske stramninger og udviklingen på de finansielle markeder har øget lånerenterne for danske husholdninger og virksomheder.

Working Paper: What do negative policy rate economies have in common?

Fem økonomier – Danmark, euroområdet, Schweiz, Sverige og Japan – har haft negative pengepolitiske renter. I dette papir dokumenterer vi, at disse økonomier har høj offentlig såvel som privat opsparing, som ikke modsvares af høje investeringer, sammenlignet med andre højindkomstlande i OECD, der ikke har haft negative pengepolitiske renter.

Nationalbankdirektør Per Callesens præsentation hos Human House og Business Fredericia

Nationalbankdirektør Per Callesen holdt den 15. september et oplæg hos Human House og Business Fredericia. I oplægget gav han sit syn på dansk økonomi, og hvilke drivkræfter der vil påvirke økonomien på kort og lang sigt.

Renteforhøjelse

​Med virkning fra 9. september 2022 forhøjer Nationalbanken foliorenten, renten på indskudsbeviser og renten på udlån med 0,75 procentpoint. Derudover forhøjes diskontoen med 0,65 procentpoint.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups præsentation på Finans Danmarks direktørkonference 2022

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup holdt den 5. september et oplæg på Finans Danmarks direktørkonference 2022. I oplægget gav hun sit syn på nogle af de globale udfordringer, som vi står overfor – både i dag og på længere sigt. Hun zoomede ind på den seneste inflationsudvikling og den pengepolitiske respons, inden hun sluttede af med nogle bemærkninger om udviklingen i dansk økonomi.

Unoterede aktier har klaret sig bedre end noterede i år

I andet kvartal af 2022 har forsikrings- og pensionssektoren haft et afkast på 1 pct. på sine unoterede aktier. Sektoren har samtidig tabt 10 pct. på sine noterede aktier. Unoterede aktier står for 50 pct. af sektorens samlede investering i aktier.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, august 2022

Valutareserven er i august 2022 formindsket med 1,6 mia. kr. til 531,7 mia. kr.

Nationalbankdirektør Lars Rohde går på pension

(Mis)match på det danske arbejdsmarked efter pandemien

Siden pandemiens begyndelse ser matchningen på det danske arbejdsmarked ud til at være blevet mindre efficient: Et givet antal jobsøgende og ledige stillinger giver færre match end tidligere. Dette Economic Memo undersøger mismatch mellem jobsøgende og ledige stillinger som en potentiel forklaring. Mismatch var en vigtig drivkraft under Finanskrisen, men meget mindre under pandemien. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Vicedirektør Thomas Harrs tale ved Danske Asset Managements kundemøde

Vicedirektør Thomas Harr holdt den 1. september en præsentation på Danske Asset Managements kundemøde om inflation. I præsentationen argumenterer han for, hvorfor inflationen er så høj i USA, euroområdet og Danmark, og hvor den kan tænkes at bevæge sig hen.

Tilpasning af regulering skal bidrage til mere effektive kapitalbuffere

I Danmark udgør samspillet med andre krav en begrænsning for bankernes anvendelse af kapitalbufferne. Reguleringen bør derfor tilpasses, så kapital brugt til at opfylde kapitalbufferkravene ikke samtidig bruges til at opfylde andre krav. Dette vil øge kapitalbuffernes effektivitet. (Analysen er revideret 16. december 2022).

Stadig stort konverteringspotentiale

Mange låntagere har i 2022 benyttet de højere renter og dermed lavere kurser på de bagvedliggende obligationer til at konvertere deres fastforrentede realkreditlån. Det har de bl.a. gjort for at skære en luns af deres restgæld.

Endnu flere boligejere konverterede i 2. kvartal

53.100 boligejere med fastforrentede realkreditlån konverterede deres lån i 2. kvartal 2022, til en samlet værdi af 63 mia. kr. Dermed har de udnyttet konverteringsmulighederne, som det højere renteniveau har skabt. Det er 13.700 flere end i 1. kvartal, hvor 39.400 boligejere konverterede deres lån, svarende til indfrielser for 49 mia. kr.

Working Paper: Segmentation of the Housing Market with Internet Data: Evidence from Denmark

I dette papir introduceres et nyt værktøj til boligmarkedsanalyse, der er udviklet på baggrund af salgsopstillinger fra den største hjemmeside for boligannoncering i Danmark. Værktøjet bruger en kombination af forskellige machine learning-teknikker til at foretage en datadrevet inddeling af boligmarkedet i relevante undermarkeder frem for forskellige administrative inddelinger, som fx landsdele. I papiret vises, hvordan værktøjet kan understøtte overvågning og analyse af underliggende udviklinger på boligmarkedet i Danmark.

Åbning af 0,10 pct. inflationsindekseret stående lån 2034

Den 14. september 2022 åbnes 0,10 pct. inflationsindekseret statsobli-gation med udløb 15. november 2034 (ISIN: DK0009924458). Statsobligationen indekseres til det danske forbrugerprisindeks. Den nye inflationsindekserede obligation afløser 0,10 pct. inflationsindekseret obligation 2030 i den primære lånevifte. Herefter kan staten købe op i 0,10 pct. inflationsindekseret stående lån 2030.

Stigningen i danske virksomheders indlån i bankerne

I dette memo finder vi, at indlån i bankerne i den typiske danske virksomhed er steget efter finanskrisen i 2007/08 – det gælder især for de mindre virksomheder. Stigningen i indlån er sket samtidigt med, at den typiske virksomheds brug af lånefinansiering er faldet. De to modsatrettede udviklinger indikerer, at låneefterspørgslen fra eller låneudbuddet til virksomhederne er faldet. Den stigende indlån i bankerne er også drevet af en stærk selektionseffekt, da virksomheder med lave indlån i højere grad er afviklet under og efter finanskrisen. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Valuta og likviditet samt månedsbalance, juli 2022

​Valutareserven er i juli 2022 formindsket med 0,5 mia. kr. til 533,4 mia. kr.

Renteforhøjelse

​Med virkning fra 22. juli 2022 forhøjer Nationalbanken foliorenten, renten på indskudsbeviser og renten på udlån med 0,50 procentpoint.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, juni 2022

​Valutareserven er i juni 2022 formindsket med 0,2 mia. kr. til 533,8 mia. kr.

Danskernes formue er skrumpet 183 mia. kr.

Danskernes finansielle formue, som er finansielle aktiver fratrukket gæld, faldt i 1. kvartal med 183 mia. kr. Det svarer til at en reduktion på 66 tusinde kr. for den gennemsnitlige husholdning. Faldet kommer efter knapt to år med opsving på de finansielle markeder. Set over perioden siden 1. kvartal 2020 er formuen vokset med i alt 2.409 mia. kr.

Markedet for grønne obligationer i kraftig vækst

Siden 2015, hvor den første grønne obligation blev udstedt i Danmark, er markedet steget til 169 mia. kr. i maj 2022.

Stejl rentestigning på nye realkreditlån

Renten på danskernes nye realkreditlån er steget stejlt. Gennemsnitsrenten for realkreditlån udbetalt i maj er 1,99 pct. (ekskl. bidrag). Det er mere end en fordobling siden årets start, hvor nye lån blev optaget til en gennemsnitsrente på 0,88 pct. Udviklingen afspejler de store rentestigninger, som årets første 5 måneder har været præget af.

Nye former for digitale penge

De penge, vi i dag anvender i Danmark, er velfungerende, og nye former for digitale penge vil sandsynligvis kunne vinde indpas, hvis de medfører fordele for borgere og samfundet. Nationalbanken arbejder for, at der også i fremtiden er adgang til sikre og effektive penge og betalingsløsninger, som er tilgængelige for hele samfundet. Dette gælder, uanset hvilken løsning, udbyder eller teknologi der måtte ligge til grund for nye former for digitale penge.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups præsentation på konference om Financial Frictions på CBS

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup holdt den 10. juni 2022 en præsentation på konference om Financial Frictions på CBS om klimaforandringer og grønne statsobligationer. (Præsentationen er kun tilgængelig på engelsk)

Finansiel stabilitet - Stigende renter og priser kan udfordre bankernes kunder

Boligudlånet drives fortsat af lån med afdragsfrihed, og variabel rente er blevet mere udbredt. Krav om afdrag på lån til boligejere med høj belåningsgrad kan bidrage til et mere robust boligmarked. Nogle virksomheders evne til at servicere deres gæld presses af højere priser på energi og råvarer og rentehop. (Bilag 1 er revideret 16. juni 2022).

Stigende renter og priser kan udfordre bankernes kunder

Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2022

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og de kortfristede låneprogrammer i 2022 fastholdes på henholdsvis 65 og 35 mia. kr. Låneviften fastholdes, og fokus vil fortsat være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer, herunder også statens grønne obligation. Til september åbnes en ny inflationsindekseret statsobligation.

Stigende renter giver store værditab

Værdien af forsikrings- og pensionssektorens investeringer faldt 273 mia. kr. i første kvartal 2022. Det er et større tab end i første kvartal 2020, hvor coronakrisen brød ud. Det er primært de stigende renter, som er skyld i tabet i første kvartal 2022, mens kurstabet ved udbruddet af coronakrisen var drevet af betydelige kursfald på aktiemarkederne.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups præsentation for danske institutionelle kunder i Nordea

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup holdt den 2. juni 2022 en præsentation for danske institutionelle kunder i Nordea om den aktuelle situation i dansk økonomi. Derudover kom hun ind på aktuelle emner i den finansielle sektor, herunder den grønne omstilling og udviklingen af digitale valutaer.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, maj 2022

​Valutareserven er i maj 2022 formindsket med 1,1 mia. kr. til 534,0 mia. kr.

Årsager til udvidelsen i det dansk-tyske statsrentespænd

Dette economic memo undersøger drivkræfter bag det 10-årige dansk-tyske rentespænd, der er udvidet 25 basispoint siden januar 2020. Udvidelsen skal primært ses i lyset af højere sikkerhedsknaphed på tyske statsobligationer som følge af ECB’s obligationsopkøb og en betydelig stigning i varigheden på danske konverterbare realkreditobligationer. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Færre realkreditobligationer med lav rente

Fra januar til april har låntagere reduceret deres 30-årige fastforrentede realkreditlån med lav rente. Det skyldes, at markedsrenterne er steget betydeligt, og at låntagerne derfor har kunnet skære en del af deres restgæld ved at omlægge til et nyt realkreditlån med en højere rente. Dermed er værdien af 30-årige fastforrentede realkreditobligationer med en rente på 1,5 pct. eller derunder faldet 95 mia. kr. Obligationer med en højere rente er steget 79 mia. kr., så den samlede værdi af 30-årige obligationer netto er faldet 16 mia. kr.

Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg, forår 2022

Møde i Det Økonomiske Råd. Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg, forår 2022.

Hver tredje har fravalgt fast rente ved konvertering

39.400 boligejere med fastforrentet realkreditlån har i 1. kvartal udnyttet den konverteringsmulighed, som de stigende renter har skabt. Den samlede værdi af de konverterede lån løber op i 51 mia. kr. Ved udgangen af 1. kvartal havde 779.000 boligejere fortsat et fastforrentet konverterbart realkreditlån med en kuponrente op til 1,5 pct., til en samlet værdi af 717 mia. kr.

Lars Mayland Nielsen forlader Nationalbanken for at blive administrerende direktør for LD Fonde

Vicedirektør Thomas Harrs tale ved AP Pensions bestyrelses- og medlemsmøde

Vicedirektør Thomas Harr holdt den 24. maj en præsentation ved AP Pensions bestyrelses- og medlemsmøde om inflation. I præsentationen argumenterede han for, hvorfor vi forventer, at kerneinflationen stiger i Danmark i 2022. Han kom også ind på, hvorfor vi forventer, at inflationen falder væsentligt næste år.

Working Paper: Wage Effects of Labor Market Tightness

I dette papir undersøges det, i hvor høj grad mangel på arbejdskraft fører til højere lønninger. Hvis manglen på de specifikke faggrupper, en virksomhed har brug for, øges, vil de også øge lønningerne. Lønstigningerne er dog relativt moderate.

Nationalbankdirektør Per Callesens tale på Lokale Pengeinstitutters årsmøde

Nationalbankdirektør Per Callesen holdt den 19. maj 2022 en tale på Lokale Pengeinstitutters årsmøde om boligmarkedet, inflation og kapacitetspres. Derudover kom han ind på en række aktuelle emner i den finansielle sektor, herunder betalinger og cybersikkerhed.

Rekordhøje udbytter fra investeringsfonde

Private danske investorer modtog i første kvartal 2022 rekordhøje udbytter på 19 mia. kr. fra investeringsfonde. De store udbytter hænger sammen med store kursstigninger på de finansielle markeder sidste år. Udbytterne udbetales hovedsageligt i første kvartal og altovervejende i februar.

Overvågning af den finansielle infrastruktur 2021

Rapporten præsenterer konklusionerne fra Nationalbankens overvågning af den danske betalingsinfrastruktur i 2021. De centrale betalings- og afviklingssystemer samt vigtigste betalingsløsninger efterlever i høj grad internationale standarder for sikkerhed og effektivitet. Der arbejdes på tværs af sektoren på at styrke cyberrobustheden. Ændringer i risikobilledet, herunder nye afledte risici betyder, at robustheden løbende skal udvikles.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, april 2022

​Valutareserven er i april 2022 formindsket med 0,6 mia. kr. til 535,1 mia. kr.

Stort kursfald på realkreditobligationer med fast rente

Ved udgangen af marts var kursværdien af de 30-årige fastforrentede realkreditobligationer 134 mia. kr. lavere end den nominelle værdi. Det betyder, at låntagere med fastforrentede realkreditlån potentielt kan skære 134 mia. kr. eller 11 pct. af restgælden ved at indfri deres realkreditlån før tid.

Historisk store udbyttebetalinger til udlandet

Udenlandske investorer modtog i marts historisk store udbyttebetalinger på 31 mia. kr. fra danske børsnoterede virksomheder. Alene i marts er udbyttebetalingerne på niveau med de samlede årlige udbytter i tidligere år. Udbyttebetalinger sker især i marts, men der udbetales også udbytter i andre måneder. Siden 2015 har udbyttebetalingerne til udenlandske investorer i de øvrige måneder ligget mellem 10 og 17 mia. kr.

Hvad påvirker inflationen i Danmark udover energipriser?

Før pandemien forblev løn- og prisinflationen lav i Danmark og andre avancerede økonomier trods faldende ledighedsrater. Vi tilskriver den afdæmpede inflation lav konkurrence mellem virksomheder, som skal ansætte nye medarbejdere. De samme kræfter kan fortsætte med at begrænse inflationen, når de nuværende stigninger i energi- og råvarepriser er fuldt afspejlet i forbrugerpriserne. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Stor appetit på realkreditlån med variabel rente

I de seneste måneder har danske privatkunder søgt mere mod variabelt forrentede realkreditlån frem for fastforrentede. De danske privatkunder optog variabelt forrentet realkreditgæld for 33,9 mia. kr. i marts. Fratrukket de førtidige indfrielser på 18,5 mia. kr. giver det netto en lånoptagelse på 15,3 mia. kr., hvilket er det højeste nettonyudlån siden efteråret 2011. Samtidig blev den fastforrentede realkreditgæld netto nedbragt med 6,6 mia. kr. Det er første måned i 8 år, at den fastforrentede realkreditgæld er blevet nedbragt, når man ser bort fra ordinære afdrag.

Rekordhøj kortomsætning i 1. kvartal 2022

På trods af at Danmark var delvist nedlukket i januar 2022, nåede den samlede kortomsætning i 1. kvartal op på 176,4 mia. kr. Det er ny rekord, når man sammenligner med samme kvartal i tidligere år. Omsætningen i 1. kvt. 2022 er 10,8 pct. højere end den hidtidige rekord i 1. kvt. 2019, som ikke var påvirket af corona-restriktioner.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes præsentation for Greater Copenhagen

Nationalbankdirektør Lars Rohde deltog den 27. april 2022 i Greater Copenhangens topmøde, hvor han holdt en præsentation om dansk og svensk økonomi, herunder udviklingen på arbejds- og boligmarkedet. Derudover kom han ind på de økonomiske konsekvenser af krigen i Ukraine og forventningerne til den fremtidige økonomiske udvikling.

Markedskoncentration og det danske lejemarked

Dette memo analyserer udviklingen inden for virksomhedsejerkoncentration på det private danske lejemarked og dens sammenhæng med lejepriser. Vi viser, at den samlede stigning i lejemarkedskoncentrationen mellem 2010 og 2020 hovedsageligt er drevet af lejemarkedet i Region Hovedstaden. Yderligere dokumenterer vi en positiv empirisk sammenhæng mellem markedskoncentration og lejepriser. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Højere gaspriser kan føre til lavere boligpriser i dele af landet

Prisen på naturgas er steget betydeligt siden sommeren 2021. Højere varmeomkostninger kan lægge et nedadgående prispres på boliger, der opvarmes med gas. Det gennemsnitlige prisfald vil alt andet lige være 73.000 kr. for et hus med gas, hvis gasprisen udvikler sig i tråd med de finansielle markeders forventning.

En række banker forventer strammere kreditstandarder

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 1. kvartal 2022 svarer 6 både store og mellemstore banker af de 16 adspurgte, at de forventer at stramme deres kreditstandarder overfor privatkunder fra 1. til 2. kvartal 2022. Bankerne begrunder bl.a. deres svar med, at de forventer, at privatkundernes økonomiske robusthed svækkes, herunder risikoen for faldende rådighedsbeløb. Kundernes robusthed er bl.a. påvirket af deres udgifter, der stiger som følge af stigende renter og inflation drevet af bl.a. stigende energipriser.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, marts 2022

Valutareserven er i marts 2022 formindsket med 0,7 mia. kr. til 535,7 mia. kr.

Fem forslag til banker, der vil bruge kunstig intelligens

Banker og forsikrings- og pensionsselskaber udvikler i stigende grad sy-stemer, som benytter sig af kunstig intelligens. Denne nyt opridser fem forslag fra Nationalbankens dataeksperter, som finansielle virksomheder bør have øget fokus på for at leve op til både etik og lovgivning, når de bevæger sig ind på dette område.

AI og maskinlæring i den finansielle sektor: fem fokuspunkter

Kunstig intelligens (AI) kan forbedre modstandsdygtigheden for både de enkelte finansielle institutioner og den finansielle sektor som helhed. Det er dog vigtigt, at brugerne afbalancerer fordelene og risiciene ved disse teknologier. I dette dokument beskrives fem fokuspunkter, som finansielle institutioner bør overveje, når de udskifter traditionelle modeller med komplekse AI-systemer. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Udlandsformuen nåede nye højder i 2021

Udlandsformuen slog rekord i fjerde kvartal 2021 med 1.888 mia. kr. Udlandsformuen er Danmarks samlede aktiver i udlandet fratrukket udlandets aktiver i Danmark, også kaldet passiverne. Værdien af både aktiverne og passiverne steg betydeligt i 2021.

Renten på nye realkreditlån er fordoblet

Renten på danskernes nye realkreditlån udbetalt i februar var i gennemsnit 1,37 pct. (ekskl. bidrag). Det er en fordobling sammenlignet med renten på lånene udbetalt året forinden. Størstedelen af denne stigning fandt sted i de to første måneder af 2022 og er fortsat i marts. Selv om renten er højere på de nye realkreditlån, er gennemsnitsrenten på danskernes samlede realkreditlån fortsat meget lav, nemlig 0,76 pct. i februar. Gennemsnitsrenten er steget svagt siden april 2021 som følge af påvirkningen fra de nye lån (inkl. omlægninger) og rentetilpasninger af eksisterende lån.

Vicedirektør Thomas Harrs præsentation for Finansforeningen

Vicedirektør Thomas Harr holdt den 17. marts en præsentation for Finansforeningen om vækst, inflation og økonomisk politik i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. I præsentationen argumenterer han for, at krigen i Ukraine vil have en væsentlig påvirkning på dansk økonomi i form af lavere vækst og højere inflation.

Udsigter for dansk økonomi - Krig i Ukraine dæmper væksten og øger priserne

Krigen i Ukraine er på kort tid blevet en ny og destabiliserende faktor i dansk og international økonomi. Det dæmper væksten og øger inflationen på et tidspunkt, hvor der i forvejen både er høj inflation og stort kapacitetspres. Dansk økonomi er grundlæggende sund og i stand til at håndtere nye udfordringer, og krigen ventes som udgangspunkt at give en vækstpause. Der er imidlertid også risiko for egentlige aktivitetsfald.

Monetære og finansielle tendenser - Stigende inflation og russisk invasion har øget volatiliteten

Stigende inflation og Ruslands invasion af Ukraine har givet anledning til øget volatilitet på de finansielle markeder det seneste halve år. Der har været en betydelig stigning i renterne på både korte og lange realkreditlån, og aktiepriserne er faldet, hvilket har medført strammere finansielle forhold.

Årsrapport 2021

Nationalbankens regnskab for 2021 viser et overskud på 194 mio. kr. mod et overskud på 1.616 mio. kr. i 2020. Guldbeholdningen og aktieeksponeringen bidrog positivt til årets resultat.

Ruslands invasion af Ukraine betyder lavere vækst og højere inflation i Danmark

​Nationalbankens vurdering er, at krigen reducerer BNP-væksten med ca. 1 procentpoint og øger inflationen med ca. 2 procentpoint i år. Efter en vækst i bruttonationalproduktet på 4,1 pct. i 2021 ventes BNP at stige med 2,1 pct. i år og næste år og med 1,7 pct. i 2024.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups diskussion af finanspolitiske tiltag for klimahandling ved Det Europæiske Finanspolitiske Råds årlige konference

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup diskuterede, hvordan finanspolitik kan sikre en grøn omstilling. Hun kom ind på årsager til modstand mod drivhusgasbeskatning, samt hvordan centralbanker kan bidrage til omstillingen. Diskussionen fandt sted d. 25. februar 2022. (Indlægget findes kun på engelsk).

Kontanters anvendelse i samfundet

Nationalbanken har undersøgt kontanternes anvendelse i Danmark. Kon-tanter bruges stadig mindre, når borgere betaler for varer og tjeneste-ydelser i butikkerne, men kontanter anvendes også til værdiopbevaring og betalinger mellem privatpersoner. Mere end hver tredje borger har fx en opsparing i kontanter.

Pensionsformuen er vokset 1.000 mia. kr. på blot tre år

Danskernes pensionsformue rundede 4.460 mia. kr. i 2021. Formuen var ved udgangen af 2021 vokset 1.011 mia. kr. over en treårig periode, og fremgangen skyldes især betydelige pensionsafkast men også store pensionsindbetalinger.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, februar 2022

​Valutareserven er i februar 2022 forøget med 5,7 mia. kr. til 536,4 mia. kr.

Udlandet ejer 26 pct. af realkreditobligationerne

Udlandet ejer danske realkreditobligationer for i alt 827 mia. kr. i januar 2022. Det svarer til 26 pct. af den samlede nominelle værdi på 3.218 mia. kr. Over halvdelen - 441 mia. kr. - af udlandets beholdning af danske realkreditobligationer består af de 30-årige fastforrentede. Udenlandske investorer er med til at sikre en bred investorbase og efterspørgsel efter dansk realkredit, hvilket har betydning for renten og dermed boligejernes økonomi.

Virksomheder låner markant mere i bankerne

Med en vækst på 12,6 pct. svarende til 54 mia. kr. har det seneste år budt på den største stigning i lån fra bankerne til danske erhvervsvirksomheder siden 2008. Kreditvæksten er for alvor accelereret siden september efter flere år med afdæmpet kreditvækst i kølvandet på finanskrisen og fald i månederne efter udbruddet af covid-19. Bankudlånet til erhverv udgør 477 mia. kr. ved udgangen af januar 2022 og er dermed ca. 35 mia. kr. over niveauet før covid-19.

Danmark er blandt de mest digitaliserede lande på betalingsområdet

Nationalbanken har undersøgt borgernes betalingsvaner. I Danmark fo-regår langt de fleste betalinger i fysisk handel og mellem privatpersoner digitalt. Den digitale adfærd er bredt forankret i befolkningen, og det er de ældre borgeres digitale adfærd, som er med til at gøre Danmark til et af de mest digitaliserede lande på betalingsområdet.

Nationalbanken fornyer hensigtserklæring for efterlevelse af kodeks på valutamarkedet

​I dag har alle centralbankerne i ESCB, herunder Danmarks Nationalbank, udsendt fornyede hensigtserklæringer om at efterleve kodeks på valutamarkedet.

Direkte investeringer i udlandet sætter rekord

Danske direkte egenkapitalinvesteringer i udlandet nåede med 126 mia. kr. i 2021 sit hidtil højeste niveau. Direkte investeringer i form af koncernlån trak i modsat retning med -39 mia. kr., idet koncernlån blev tilbagebetalt til Danmark, eller udenlandske selskaber udlånte penge til danske selskaber i samme koncern. Samlet set var de danske direkte investeringer i udlandet 87 mia. kr. i 2021, hvilket er en stigning på 33 mia. kr. i forhold til 2020. På verdensplan steg de direkte investeringer også i 2021.

Statens låntagning og gæld 2021

Overskud på statens finanser medførte, at statsgælden faldt med ca. 100 mia. kr. til 438 mia. kr. ved udgangen af 2021, svarende til knap 18 pct. af BNP. Dermed er statsgælden, som andel af BNP, faldet til det laveste niveau siden 2009. Igen i 2021 var fleksibilitet i låntagningen afgørende for staten. Det gjorde det muligt løbende at nedbringe statens udstedelser, i takt med at de statslige finanser blev forbedret.

Digitaliseringens påvirkning af danske arbejdstagere og virksomheder

Dette memo undersøger, hvordan digitalisering har påvirket danske arbejdstagere og virksomheder. Ud fra danske registerdata konstruerer vi to forskellige mål for digitalisering. Ved hjælp af disse mål dokumenterer vi en positiv sammenhæng mellem omsætning og digitaliseringsniveau for store virksomheder. Til sidst undersøger vi IT-branchens arbejdskraft, som producerer de digitale værktøjer. Vi finder, at arbejdskraften i IT-branchen er mere specialiseret end resten af den danske arbejdsstyrke, og at specialiseringen er øget gennem det seneste årti. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).