Vicedirektør Thomas Harrs tale ved AP Pensions bestyrelses- og medlemsmøde

Vicedirektør Thomas Harr holdt den 24. maj en præsentation ved AP Pensions bestyrelses- og medlemsmøde om inflation. I præsentationen argumenterede han for, hvorfor vi forventer, at kerneinflationen stiger i Danmark i 2022. Han kom også ind på, hvorfor vi forventer, at inflationen falder væsentligt næste år.

Working Paper: Wage Effects of Labor Market Tightness

I dette papir undersøges det, i hvor høj grad mangel på arbejdskraft fører til højere lønninger. Hvis manglen på de specifikke faggrupper, en virksomhed har brug for, øges, vil de også øge lønningerne. Lønstigningerne er dog relativt moderate.

Product manager

Vil du bidrage til en effektiv forvaltning og udvikling af Nationalbankens kritiske virksomhedsunderstøttende systemer som bindeled mellem brugerorganisationen og leverandører? Så er du måske vores nye kollega i it-sektionen.

Nationalbankdirektør Per Callesens tale på Lokale Pengeinstitutters årsmøde

Nationalbankdirektør Per Callesen holdt den 19. maj 2022 en tale på Lokale Pengeinstitutters årsmøde om boligmarkedet, inflation og kapacitetspres. Derudover kom han ind på en række aktuelle emner i den finansielle sektor, herunder betalinger og cybersikkerhed.

Nationalbanken søger nyuddannet kollega til at øge cyberrobustheden i den danske finansielle sektor

Vil du bidrage til en sikker og effektiv finansiel sektor og til at øge cyberrobustheden? Så er det måske dig, vi søger i vores afdeling Finansiel Stabilitet i Nationalbanken.

Ernæringsassistentelev til kantinen i Nationalbanken

Ønsker du en ernæringsassistentuddannelse, med spændende og selvstændige arbejdsopgaver i en travl kantine? – Så bliv ernæringsassistentelev i Nationalbanken. Vi er et stærkt team af fagfolk, som hjælper dig på rette vej.

Økonom til Bank og Marked i Nationalbanken

Vil du være med til at håndtere risici på valutareserven og statens gæld sammen med et team af dygtige, samarbejdsorienterede og engagerede økonomer? Så søger vi netop nu en udadvendt økonom til en stilling som Risk Manager i Nationalbanken.

Summer Interns for the Research Unit

Summer Interns in the Research Unit at Danmarks Nationalbank can expect to gain first-hand experience in economic research. Furthermore, they gain insight into different topics relevant to Danish economic policy and the overall functioning of a policy-making institution. The Research Unit at Danmarks Nationalbank is looking to fill multiple summer internship positions from May to September 2022.

Rekordhøje udbytter fra investeringsfonde

Private danske investorer modtog i første kvartal 2022 rekordhøje udbytter på 19 mia. kr. fra investeringsfonde. De store udbytter hænger sammen med store kursstigninger på de finansielle markeder sidste år. Udbytterne udbetales hovedsageligt i første kvartal og altovervejende i februar.

Overvågning af den finansielle infrastruktur 2021

Rapporten præsenterer konklusionerne fra Nationalbankens overvågning af den danske betalingsinfrastruktur i 2021. De centrale betalings- og afviklingssystemer samt vigtigste betalingsløsninger efterlever i høj grad internationale standarder for sikkerhed og effektivitet. Der arbejdes på tværs af sektoren på at styrke cyberrobustheden. Ændringer i risikobilledet, herunder nye afledte risici betyder, at robustheden løbende skal udvikles.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, april 2022

​Valutareserven er i april 2022 formindsket med 0,6 mia. kr. til 535,1 mia. kr.

Stort kursfald på realkreditobligationer med fast rente

Ved udgangen af marts var kursværdien af de 30-årige fastforrentede realkreditobligationer 134 mia. kr. lavere end den nominelle værdi. Det betyder, at låntagere med fastforrentede realkreditlån potentielt kan skære 134 mia. kr. eller 11 pct. af restgælden ved at indfri deres realkreditlån før tid.

Historisk store udbyttebetalinger til udlandet

Udenlandske investorer modtog i marts historisk store udbyttebetalinger på 31 mia. kr. fra danske børsnoterede virksomheder. Alene i marts er udbyttebetalingerne på niveau med de samlede årlige udbytter i tidligere år. Udbyttebetalinger sker især i marts, men der udbetales også udbytter i andre måneder. Siden 2015 har udbyttebetalingerne til udenlandske investorer i de øvrige måneder ligget mellem 10 og 17 mia. kr.

Hvad påvirker inflationen i Danmark udover energipriser?

Før pandemien forblev løn- og prisinflationen lav i Danmark og andre avancerede økonomier trods faldende ledighedsrater. Vi tilskriver den afdæmpede inflation lav konkurrence mellem virksomheder, som skal ansætte nye medarbejdere. De samme kræfter kan fortsætte med at begrænse inflationen, når de nuværende stigninger i energi- og råvarepriser er fuldt afspejlet i forbrugerpriserne. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Stor appetit på realkreditlån med variabel rente

I de seneste måneder har danske privatkunder søgt mere mod variabelt forrentede realkreditlån frem for fastforrentede. De danske privatkunder optog variabelt forrentet realkreditgæld for 33,9 mia. kr. i marts. Fratrukket de førtidige indfrielser på 18,5 mia. kr. giver det netto en lånoptagelse på 15,3 mia. kr., hvilket er det højeste nettonyudlån siden efteråret 2011. Samtidig blev den fastforrentede realkreditgæld netto nedbragt med 6,6 mia. kr. Det er første måned i 8 år, at den fastforrentede realkreditgæld er blevet nedbragt, når man ser bort fra ordinære afdrag.

Rekordhøj kortomsætning i 1. kvartal 2022

På trods af at Danmark var delvist nedlukket i januar 2022, nåede den samlede kortomsætning i 1. kvartal op på 176,4 mia. kr. Det er ny rekord, når man sammenligner med samme kvartal i tidligere år. Omsætningen i 1. kvt. 2022 er 10,8 pct. højere end den hidtidige rekord i 1. kvt. 2019, som ikke var påvirket af corona-restriktioner.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes præsentation for Greater Copenhagen

Nationalbankdirektør Lars Rohde deltog den 27. april 2022 i Greater Copenhangens topmøde, hvor han holdt en præsentation om dansk og svensk økonomi, herunder udviklingen på arbejds- og boligmarkedet. Derudover kom han ind på de økonomiske konsekvenser af krigen i Ukraine og forventningerne til den fremtidige økonomiske udvikling.

Markedskoncentration og det danske lejemarked

Dette memo analyserer udviklingen inden for virksomhedsejerkoncentration på det private danske lejemarked og dens sammenhæng med lejepriser. Vi viser, at den samlede stigning i lejemarkedskoncentrationen mellem 2010 og 2020 hovedsageligt er drevet af lejemarkedet i Region Hovedstaden. Yderligere dokumenterer vi en positiv empirisk sammenhæng mellem markedskoncentration og lejepriser. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Højere gaspriser kan føre til lavere boligpriser i dele af landet

Prisen på naturgas er steget betydeligt siden sommeren 2021. Højere varmeomkostninger kan lægge et nedadgående prispres på boliger, der opvarmes med gas. Det gennemsnitlige prisfald vil alt andet lige være 73.000 kr. for et hus med gas, hvis gasprisen udvikler sig i tråd med de finansielle markeders forventning.

En række banker forventer strammere kreditstandarder

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 1. kvartal 2022 svarer 6 både store og mellemstore banker af de 16 adspurgte, at de forventer at stramme deres kreditstandarder overfor privatkunder fra 1. til 2. kvartal 2022. Bankerne begrunder bl.a. deres svar med, at de forventer, at privatkundernes økonomiske robusthed svækkes, herunder risikoen for faldende rådighedsbeløb. Kundernes robusthed er bl.a. påvirket af deres udgifter, der stiger som følge af stigende renter og inflation drevet af bl.a. stigende energipriser.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, marts 2022

Valutareserven er i marts 2022 formindsket med 0,7 mia. kr. til 535,7 mia. kr.

Fem forslag til banker, der vil bruge kunstig intelligens

Banker og forsikrings- og pensionsselskaber udvikler i stigende grad sy-stemer, som benytter sig af kunstig intelligens. Denne nyt opridser fem forslag fra Nationalbankens dataeksperter, som finansielle virksomheder bør have øget fokus på for at leve op til både etik og lovgivning, når de bevæger sig ind på dette område.

AI og maskinlæring i den finansielle sektor: fem fokuspunkter

Kunstig intelligens (AI) kan forbedre modstandsdygtigheden for både de enkelte finansielle institutioner og den finansielle sektor som helhed. Det er dog vigtigt, at brugerne afbalancerer fordelene og risiciene ved disse teknologier. I dette dokument beskrives fem fokuspunkter, som finansielle institutioner bør overveje, når de udskifter traditionelle modeller med komplekse AI-systemer. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Udlandsformuen nåede nye højder i 2021

Udlandsformuen slog rekord i fjerde kvartal 2021 med 1.888 mia. kr. Udlandsformuen er Danmarks samlede aktiver i udlandet fratrukket udlandets aktiver i Danmark, også kaldet passiverne. Værdien af både aktiverne og passiverne steg betydeligt i 2021.

Renten på nye realkreditlån er fordoblet

Renten på danskernes nye realkreditlån udbetalt i februar var i gennemsnit 1,37 pct. (ekskl. bidrag). Det er en fordobling sammenlignet med renten på lånene udbetalt året forinden. Størstedelen af denne stigning fandt sted i de to første måneder af 2022 og er fortsat i marts. Selv om renten er højere på de nye realkreditlån, er gennemsnitsrenten på danskernes samlede realkreditlån fortsat meget lav, nemlig 0,76 pct. i februar. Gennemsnitsrenten er steget svagt siden april 2021 som følge af påvirkningen fra de nye lån (inkl. omlægninger) og rentetilpasninger af eksisterende lån.

Vicedirektør Thomas Harrs præsentation for Finansforeningen

Vicedirektør Thomas Harr holdt den 17. marts en præsentation for Finansforeningen om vækst, inflation og økonomisk politik i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. I præsentationen argumenterer han for, at krigen i Ukraine vil have en væsentlig påvirkning på dansk økonomi i form af lavere vækst og højere inflation.

Udsigter for dansk økonomi - Krig i Ukraine dæmper væksten og øger priserne

Krigen i Ukraine er på kort tid blevet en ny og destabiliserende faktor i dansk og international økonomi. Det dæmper væksten og øger inflationen på et tidspunkt, hvor der i forvejen både er høj inflation og stort kapacitetspres. Dansk økonomi er grundlæggende sund og i stand til at håndtere nye udfordringer, og krigen ventes som udgangspunkt at give en vækstpause. Der er imidlertid også risiko for egentlige aktivitetsfald.

Monetære og finansielle tendenser - Stigende inflation og russisk invasion har øget volatiliteten

Stigende inflation og Ruslands invasion af Ukraine har givet anledning til øget volatilitet på de finansielle markeder det seneste halve år. Der har været en betydelig stigning i renterne på både korte og lange realkreditlån, og aktiepriserne er faldet, hvilket har medført strammere finansielle forhold.

Årsrapport 2021

Nationalbankens regnskab for 2021 viser et overskud på 194 mio. kr. mod et overskud på 1.616 mio. kr. i 2020. Guldbeholdningen og aktieeksponeringen bidrog positivt til årets resultat.

Ruslands invasion af Ukraine betyder lavere vækst og højere inflation i Danmark

​Nationalbankens vurdering er, at krigen reducerer BNP-væksten med ca. 1 procentpoint og øger inflationen med ca. 2 procentpoint i år. Efter en vækst i bruttonationalproduktet på 4,1 pct. i 2021 ventes BNP at stige med 2,1 pct. i år og næste år og med 1,7 pct. i 2024.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups diskussion af finanspolitiske tiltag for klimahandling ved Det Europæiske Finanspolitiske Råds årlige konference

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup diskuterede, hvordan finanspolitik kan sikre en grøn omstilling. Hun kom ind på årsager til modstand mod drivhusgasbeskatning, samt hvordan centralbanker kan bidrage til omstillingen. Diskussionen fandt sted d. 25. februar 2022. (Indlægget findes kun på engelsk).

Kontanters anvendelse i samfundet

Nationalbanken har undersøgt kontanternes anvendelse i Danmark. Kon-tanter bruges stadig mindre, når borgere betaler for varer og tjeneste-ydelser i butikkerne, men kontanter anvendes også til værdiopbevaring og betalinger mellem privatpersoner. Mere end hver tredje borger har fx en opsparing i kontanter.

Pensionsformuen er vokset 1.000 mia. kr. på blot tre år

Danskernes pensionsformue rundede 4.460 mia. kr. i 2021. Formuen var ved udgangen af 2021 vokset 1.011 mia. kr. over en treårig periode, og fremgangen skyldes især betydelige pensionsafkast men også store pensionsindbetalinger.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, februar 2022

​Valutareserven er i februar 2022 forøget med 5,7 mia. kr. til 536,4 mia. kr.

Udlandet ejer 26 pct. af realkreditobligationerne

Udlandet ejer danske realkreditobligationer for i alt 827 mia. kr. i januar 2022. Det svarer til 26 pct. af den samlede nominelle værdi på 3.218 mia. kr. Over halvdelen - 441 mia. kr. - af udlandets beholdning af danske realkreditobligationer består af de 30-årige fastforrentede. Udenlandske investorer er med til at sikre en bred investorbase og efterspørgsel efter dansk realkredit, hvilket har betydning for renten og dermed boligejernes økonomi.

Virksomheder låner markant mere i bankerne

Med en vækst på 12,6 pct. svarende til 54 mia. kr. har det seneste år budt på den største stigning i lån fra bankerne til danske erhvervsvirksomheder siden 2008. Kreditvæksten er for alvor accelereret siden september efter flere år med afdæmpet kreditvækst i kølvandet på finanskrisen og fald i månederne efter udbruddet af covid-19. Bankudlånet til erhverv udgør 477 mia. kr. ved udgangen af januar 2022 og er dermed ca. 35 mia. kr. over niveauet før covid-19.

Danmark er blandt de mest digitaliserede lande på betalingsområdet

Nationalbanken har undersøgt borgernes betalingsvaner. I Danmark fo-regår langt de fleste betalinger i fysisk handel og mellem privatpersoner digitalt. Den digitale adfærd er bredt forankret i befolkningen, og det er de ældre borgeres digitale adfærd, som er med til at gøre Danmark til et af de mest digitaliserede lande på betalingsområdet.

Nationalbanken fornyer hensigtserklæring for efterlevelse af kodeks på valutamarkedet

​I dag har alle centralbankerne i ESCB, herunder Danmarks Nationalbank, udsendt fornyede hensigtserklæringer om at efterleve kodeks på valutamarkedet.

Direkte investeringer i udlandet sætter rekord

Danske direkte egenkapitalinvesteringer i udlandet nåede med 126 mia. kr. i 2021 sit hidtil højeste niveau. Direkte investeringer i form af koncernlån trak i modsat retning med -39 mia. kr., idet koncernlån blev tilbagebetalt til Danmark, eller udenlandske selskaber udlånte penge til danske selskaber i samme koncern. Samlet set var de danske direkte investeringer i udlandet 87 mia. kr. i 2021, hvilket er en stigning på 33 mia. kr. i forhold til 2020. På verdensplan steg de direkte investeringer også i 2021.

Statens låntagning og gæld 2021

Overskud på statens finanser medførte, at statsgælden faldt med ca. 100 mia. kr. til 438 mia. kr. ved udgangen af 2021, svarende til knap 18 pct. af BNP. Dermed er statsgælden, som andel af BNP, faldet til det laveste niveau siden 2009. Igen i 2021 var fleksibilitet i låntagningen afgørende for staten. Det gjorde det muligt løbende at nedbringe statens udstedelser, i takt med at de statslige finanser blev forbedret.

Digitaliseringens påvirkning af danske arbejdstagere og virksomheder

Dette memo undersøger, hvordan digitalisering har påvirket danske arbejdstagere og virksomheder. Ud fra danske registerdata konstruerer vi to forskellige mål for digitalisering. Ved hjælp af disse mål dokumenterer vi en positiv sammenhæng mellem omsætning og digitaliseringsniveau for store virksomheder. Til sidst undersøger vi IT-branchens arbejdskraft, som producerer de digitale værktøjer. Vi finder, at arbejdskraften i IT-branchen er mere specialiseret end resten af den danske arbejdsstyrke, og at specialiseringen er øget gennem det seneste årti. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Valuta og likviditet samt månedsbalance, januar 2022

​Valutareserven er i januar 2022 formindsket med 4,4 mia. kr. til 530,7 mia. kr.

Afkast på 28 pct. i globale aktiefonde

Private danske investorer fik i gennemsnit 28 pct. i afkast på deres investeringer i globale aktiefonde i 2021. Til sammenligning var afkastet 31 pct. i det udbredte benchmark MSCI World.

Rekordår for køb af udenlandske værdipapirer

Danske private investorer, dvs. lønmodtagere og pensionister, har med 23 mia. kr. sat rekord for køb af udenlandske værdipapirer i 2021. Det sker oven på de endog meget store køb i 2020. Købene har ikke været i den størrelsesorden siden 2004-06, hvor der var store kursstigninger på det globale aktiemarked.

Store aktietilbagekøb og udbytter i 2021

Danske erhvervsvirksomheder og banker har i løbet af 2021 tilbagekøbt aktier og udbetalt udbytte for et historisk højt beløb på knap 114 mia. kr. Det er sket på baggrund af fremgangen i både global og dansk økonomi.

Investorer er villige til at betale en højere pris for grønne selskaber

I denne analyse undersøges det, om investorer er villige til at betale en højere pris for et selskab med lave CO2e-udledninger i forhold et tilsvarende selskab med højere udledninger. Analysen viser, at virksomheder med lavere udledninger alt andet lige har en højere aktiepris. Det skyldes, at de pga. udsigten til en kommende CO2-afgift har lavere risici i forhold til fremtidig indtjening end sammenlignelige virksomheder med højere udledninger.

Afdragsfrihed vandt frem i 2021

Danske boligejere øgede i 2021 deres realkreditgæld uden afdrag med 63 mia. kr. svarende til 8,1 pct. Det er den største årlige stigning siden 2009. Udviklingen har været understøttet af nye afdragsfrie realkreditprodukter og stigende priser på fast ejendom. Stigningen betyder, at der ikke blev betalt afdrag på 843 mia. kr. (46,7 pct.) af danske boligejeres samlede realkreditgæld ved udgangen af 2021.

Working Paper: Job Retention during the Covid-19 Pandemic

Dette papir analyserer arbejdsmarkedseffekterne af den danske lønkompensationsordning for lønmodtagere under covid-19 pandemien. Ordningen forhindrede jobtab, især for nyansatte lønmodtagere, men førte til et fald i de hjemsendte lønmodtageres arbejdsindkomst. Mobiliteten på arbejdsmarkedet var stort set upåvirket.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups præsentation ved Fondsmæglerforeningens nytårskur

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups præsentation "Dansk økonomi – Hvor står vi, og hvad er udsigterne?" holdt 12. januar 2022 ved Fondsmæglerforeningens nytårskur.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes præsentation på Forsikring og Pensions medlemsmøde

Nationalbankdirektør Lars Rohde holdt en præsentation på Forsikring og Pensions medlemsmøde den 11. januar om udsigter for dansk og global økonomi, samt hvilke risici pensionssektoren står overfor på lang sigt. I præsentationen belyste Lars Rohde bl.a. ind i, hvilke dilemmaer lav realrente stiller pensionskunder over for.

Erindringsmønt i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 50-års regeringsjubilæum 14. januar 2022

Åbning af 0,00 pct. grønt stående lån 2031

Bankerne forventer øget efterspørgsel fra erhverv

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 4. kvartal 2021 melder flere af de adspurgte banker, at de forventer en øget låneefterspørgsel fra erhvervskunderne i 1. kvartal 2022. Flere begrunder deres forventning med corona-relaterede statslige kreditter (særligt udskudt skat og moms), som begynder at forfalde d. 1. april 2022.

Åben invitation til TIBER-leverandørmøde

TIBER-DK Cyber Team (TCT) inviterer Threat Intelligence (TI) og Red Team (RT) leverandører til leverandørmøde den 1. februar. Til mødet præsenteres det nyligt lancerede TIBER-DK rammeværk 3.0. TCT vil desuden fortælle om TIBER-EU best practices vedrørende Purple Teaming. Der vil være mulighed for diskussion og erfaringsdeling. Med initiativet ønsker TCT at styrke den afgørende dialog med og mellem TI- og RT-leverandører.

Store køb af udenlandske værdipapirer via fonde

Danske private investorer, dvs. lønmodtagere og pensionister, har købt udenlandske værdipapirer for i alt 79 mia. kr. siden begyndelsen af 2020. Omkring halvdelen (38 mia. kr.) blev købt indirekte via danske investeringsfonde, mens der blev købt for 22 mia. kr. udenlandske aktier og obligationer direkte, og for 19 mia. kr. via udenlandske investeringsfonde.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, december 2021

​Valutareserven er i december 2021 forøget med 48,3 mia. kr. til 529,8 mia. kr. Nationalbanken har med afvikling i december netto købt valuta for 47,0 mia. kr. i forbindelse med interventioner i valutamarkedet.

Danskerne investerer selv en større del af formuen

De seneste to år har husholdningerne købt investeringsbeviser for 89,4 mia. kr. og aktier for 25,8 mia. kr. Investeringer via aktier og investeringsbeviser er steget 6,7 procentpoint på to år og udgør nu 40,9 pct. af husholdningernes samlede finansielle aktiver.

Stor fremgang i internationale aktieformuer

Danmarks udlandsformue var 1.762 mia. kr. i 3. kvartal 2021, hvilket er samme niveau som inden coronakrisen begyndte. Til gengæld er værdien af både Danmarks investeringer i udlandet og udlandets investeringer i Danmark steget i løbet af 2020 og 2021.

Strategi for statens låntagning i 2022

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og de kortfristede låneprogrammer i 2022 er henholdsvis 65 og 35 mia. kr. Den 19. januar åbnes en grøn 10-årig obligation med udløb i 2031. I 2. halvår åbnes desuden en ny indeksobligation med udløb i 2034. Udstedelserne fokuseres i de 2- og 10-årige løbetidssegmenter.

Indlånsvæksten bremset

Danskerne har i en længere årrække øget deres indestående på bankkonti. Indlånsvæksten har dog på det seneste tabt fart. Det seneste år er indlånet således øget under én pct., og den årlige ændring i danskernes indlån var endda negativ i oktober. Det var første gang siden 2014, at den årlige ændring har været negativ.

Ny indeksobligation bidrager til at sikre bred investorbase

Staten åbner en ny indeksobligation med udløb i 2034 i løbet af 2. halvår af 2022. Indeksobligationer fra den danske stat giver investorerne mulighed for at investere i et sikkert aktiv, hvor afkastet følger udviklingen i de danske forbrugerpriser. Den primære grund til, at staten fortsætter udstedelsen af indeksobligationer, er at sikre staten en bred og stabil investorbase.

Kronevalutamarkedet kan absorbere store virksomhedshandler

I de senere år har danske virksomheder i stigende grad købt udenlandske virksomheder og omvendt. Størrelsen af virksomhedshandlerne overstiger i nogle tilfælde den daglige omsætning i kronevalutamarkedet. Et case study i dette Economic Memo viser, at de store virksomhedshandler ikke har givet anledning til større bevægelser i kronekursen end den normale daglige variation.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups indledende bemærkninger til præsentation af Danmarks første grønne statsobligationer

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup bød velkommen til det første investormøde vedrørende Nationalbankens kommende udstedelse af grønne statsobligationer. Hun fortalte om baggrunden for udstedelserne. Grønne udstedelser bidrager til den grønne omstilling gennem etablering af et effektivt og transparent kapitalmarked, hvor grønne investeringer kan finde de rigtige grønne projekter.

Vurdering af Kronos2

Nationalbanken har gennemført en vurdering af Kronos2 efter internationale principper for sikre og effektive betalingssystemer. Kronos2 anvendes til afvikling af betalinger mellem banker mv. og er et centralt betalingsystem i den danske betalingsinfrastruktur. Hovedkonklusionen i rapporten er, at Kronos2 i høj grad efterlever principperne. Der er identificeret enkelte områder, der kan forbedres.

Porteføljerebalanceringer under varighedsstigninger

Dette Memo undersøger danske institutionelle investorers obligationsporteføljereaktion på varighedsstigninger for konverterbare obligationer og finder, at de samlet set forbliver nettokøbere af danske realkreditobligationer. De køber endda mere op, end de gør i gennemsnit, hvormed de bidrager til at understøttet markedet for danske realkreditobligationer og begrænser de potentielle selvforstærkende mekanismer relateret til varighedsstigningerne. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Har strategisk interaktion betydning for bankernes valg af kapitaloverdækning?

I dette memo finder vi empirisk evidens i overensstemmelse med at banker ud fra et strategisk perspektiv forsøger at finansiere sig selv med samme niveau af kapitaloverdækning som deres konkurrenter. Denne effekt er signifikant men ikke den vigtigste forklaringsfaktor bag bankernes valg af kapitaloverdækning. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Working Paper: House Prices, Increasing Returns, and the Effects of Government Spending Shocks

Vi præsenterer ny regional evidens for, at amerikanske boligpriser stiger efter positive stød til det offentlige forbrug. I skarp kontrast hertil falder boligpriserne i konventionelle DSGE-modeller. Vi konstruerer en model med endogen virksomhedsskabelse og præferencer for produktvariation, som kan generere en positiv respons af boligpriser til offentligt forbrug.

Staten udsteder grøn obligation i 2022

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale på Finans Danmarks Årsmøde

Nationalbankdirektør Lars Rohde holdt 6. december en tale på Finans Danmarks årsmøde. Talen fokuserede på boligmarkedet, klimaforandringer, hvidvask og kapitalkrav. Lars Rohde gentog Nationalbankens anbefalinger, der kan bidrage til et mere robust boligmarked.

Pensioner med markedsrente vokser

Danskernes samlede opsparing i markedsrentepensioner er 1.624 mia. kr. Det svarer til knap 32 pct. af forsikrings- og pensionsselskabernes samlede balance. Andelen er steget ca. 5 procentpoint siden 2018, mens den for pensioner med gennemsnitsrente er faldet tilsvarende.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, november 2021

​Valutareserven er i november 2021 formindsket med 10,4 mia. kr. til 481,5 mia. kr.

Finansiel stabilitet - Øgede risici i kreditinstitutternes boligudlån

Institutterne giver flere boliglån til højt gældsatte boligejere. Høje belåningsgrader kan give sårbarheder over for et senere fald i boligpriserne. Et generelt krav om større udbetaling og afdrag på lån for højt belånte til boligejere med høj belåningsgrad kan bidrage til et mere robust boligmarked.

Flere boliglån til højt gældsatte boligejere

En stigende andel af realkreditinstitutternes nye lån går til højt gældsatte boligejere, især i Storkøbenhavn og Aarhus, viser ny analyse fra Nationalbanken. Nationalbanken mener, at krav om større udbetaling og krav om afdrag for højt belånte boligejere vil bidrage til et mere robust boligmarked.

Enkelte af de største banker er tæt på bufferkrav under stress

Stresstesten viser, at bankerne har tilstrækkelig kapital til at modstå et hårdt recessionsscenarie, men enkelte af de systemiske banker er tæt på deres bufferkrav. Det ville imidlertid se anderledes ud for flere af de systemiske banker, hvis deres kapital ved stresstestens begyndelse var på niveau med deres kapitalmålsætning. I det tilfælde ville flere banker opleve væsentlige brud på bufferkravene under stress.

Kønsforskelle i pensionsprodukter

Mænds pensionsopsparinger udgøres i højere grad af ugaranterede markedsrenteprodukter end kvinders. Markedsrenteprodukter kan give fleksibilitet og mere kontrol over risikoprofilen. I markedsrenteprodukter er der som udgangspunkt ikke et garanteret afkast, hvilket opvejes af potentielt højere kursgevinster på lang sigt. Udviklingen i produkterne er tæt knyttet til udsving på de finansielle markeder og dermed mere volatil.

Nationalbankdirektør Per Callesens panelindlæg på Nationaløkonomisk Forenings medlemsmøde

Nationalbankdirektør Per Callesen deltog den 1. december i en paneldebat om boligmarkedet. I præsentationen argumenteres der for, hvorfor og hvordan strukturerne på boligmarkedet bør styrkes. Det drejer sig om krav om afdrag for højt gældsatte boligejere og reduktion af rentefradraget.

Working Paper: Firm financing and public support measures during the pandemic

Dette arbejdspapir analyserer ikke-finansielle virksomheders gældsfinansieringsbeslutninger under covid-19 med særligt fokus på betydningen af offentlige støtte- og likviditetsordninger. Kreditvæksten har været beskeden under pandemien. Offentlige likviditetstiltag, såsom udskudt skat og moms, fungerede som substitut for mere traditionel gældsfinansiering.

Ikke-banker, kreditgivning og transmission af pengepolitik i Danmark

Vi analyserer ikke-bankers rolle på erhvervs- og forbrugerkreditmarkederne i Danmark og viser, at de påvirker den pengepolitiske transmission. Ikke-banker øger deres andel af kreditudbuddet efter en renteforhøjelse på både forbruger- og erhvervskreditmarkedet. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Udlandets ejerandel af 30-årig realkredit er faldet

Udenlandske investorers ejerandel af 30-årige fastforrentede konverterbare realkreditobligationer er faldet fra 41 pct. til 37 pct. siden midten af 2020. Faldet modvirkes af, at deres ejerandel af øvrige fastforrentede konverterbare realkreditobligationer er vokset fra 17 pct. til 20 pct. i samme periode.

Erhvervskunderne har mere indskud end bankgæld

Danske erhvervskunder havde ved udgangen af oktober indskud for 467 mia. kr. i bankerne. Samtidig havde de bankgæld for 435 mia. kr. Indskuddet oversteg altså gælden med 32 mia. kr. Dermed fortsætter den tendens, som vi har set siden maj 2020, hvor indskuddet første gang oversteg gælden.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale på Distinguished Speakers Seminar

På konferencen, som blev afholdt 23. november 2021 af European Economics and Financial Centre, gav nationalbankdirektør Lars Rohde sit bud på, hvorfor dansk økonomi indtil videre har klaret sig forholdsvis godt gennem pandemien. Dansk økonomi befinder sig i en moderat højkonjunktur, og vækstforløbet forventes at forblive balanceret i de kommende år, idet det aktuelt høje pres i økonomien forventes at være delvist midlertidigt. (Talen findes kun på engelsk).

Vicedirektør Thomas Harrs panelindlæg på Danske Banks Summit 2021

Vicedirektør Thomas Harr deltog den 23. november i en paneldebat om opsvinget i kølvandet på corona-pandemien, finans- og pengepolitik og udsigterne for inflation. I præsentationen argumenteres der for, at der er store forskelle imellem USA og euroområdet, hvor Danmark er i en særlig situation. Inflationsforventninger og lønudviklingen bliver afgørende for inflationen over de kommende år – både i udlandet og herhjemme. (Præsentationen findes kun på engelsk).

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved PwC bankseminar

Nationalbankdirektør Lars Rohde holdt den 22. november et oplæg på PwC’s bankseminar (PricewaterhouseCoopers) 2021. Oplægget handlede om den aktuelle situation i dansk økonomi og i banksektoren. Han påpegede desuden tegn på risikoopbygning i det finansielle system og behovet for at styrke robustheden på boligmarkedet. Derudover adresserede han EU-Kommissionens forslag til reviderede kapitalkrav, som indeholder flere forbedringer.

Færøsk økonomi - Højkonjunkturen har fået fart igen

Meget lav ledighed og en allerede høj erhvervsfrekvens har ført til udbredt mangel på arbejdskraft på Færøerne. Samtidig understøtter forbedrede eksportudsigter den fortsatte højkonjunktur. Langsigtet planlægning af finanspolitikken vil øge økonomiens robusthed. Der er behov for i gode tider at lægge til side til dårligere tider. Samtidig er det vigtigt, at der er balance mellem udgifter og indtægter i fremtiden, hvor der kommer flere ældre på Færøerne.

Referencerenten DESTR lanceres 1. april 2022

​Nationalbanken starter offentliggørelsen af referencerenten DESTR, Denmark Short-Term Rate, den 4. april 2022. Den første offentliggørelse vil afspejle handelsaktiviteten den 1. april 2022. DESTR vil dermed blive tilgængelig for brug i finansielle kontrakter med virkning fra den 1. april 2022.

Nationalbankens erklæring i forbindelse med COP26

Klimaforandringer og grøn omstilling kan udfordre Nationalbankens målsætninger om stabile priser og finansiel stabilitet. Nationalbanken offentliggør i forbindelse med COP26 en erklæring om sit klimarelaterede arbejde. Nationalbanken forøgede arbejdet i forbindelse med indmeldelse i Network for Greening the Financial System i 2019.

Grønlandsk økonomi - Højkonjunktur og stor mangel på arbejdskraft

Grønland er kommet bedre gennem covid-19-pandemien end de fleste lande. Der er stor mangel på arbejdskraft, og risikoen for overophedning er øget. Presset på arbejdsmarkedet er størst i Nuuk og mindst i Syd- og Østgrønland. Store investeringer i infrastruktur indebærer, at gælden i selvstyret, kommuner og de offentligt ejede aktieselskaber vokser betydeligt i de kommende år.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, oktober 2021

​Valutareserven er i oktober 2021 formindsket med 9,8 mia. kr. til 491,9 mia. kr. Nationalbanken har med afvikling i oktober netto købt valuta for 1,5 mia. kr. i forbindelse med interventioner i valutamarkedet.

Working Paper: Measuring household interest-rate sensitivity in Denmark

Vi evaluerer boligejernes rentefølsomhed på cash flows og balancer ved en stigning på 1 procentpoint i renterne. Overordnet set, så er rentefølsomheden blandt husholdningerne begrænset. For en gruppe af boligejerne vil en stigning i renterne dog have betydelig effekt på deres cash flows og balancer.

Begrænset rentefølsomhed blandt boligejerne

De danske boligejeres rentefølsomhed er faldet i perioden fra 2009 til 2019. Det er blandt konklusionerne i et nyt working paper, hvor økonomerne Stine Ludvig Bech, Simon Juul Hviid og Jakob Guldbæk Mikkelsen fra Nationalbanken analyserer, hvordan boligejerne vil blive påvirket af en rentestigning.

Kortomsætningen i fysiske butikker er tilbage

Siden sidste genåbning er danskerne vendt tilbage til at handle i fysiske butikker. Det kan ses på kortomsætningen, som i 2. kvartal 2021 var tilbage på niveauet før corona. Mens kortomsætningen i fysiske butikker har været påvirket negativt af nedlukningerne, har e-handlen klaret sig bedre.

Store aktiekøb via fonde

Danske private investorer har købt flere investeringsbeviser i de første tre kvartaler af 2021 end i de forgangne tre år tilsammen. I et år med stigende aktiemarkeder og negative indlånsrenter har de foreløbigt investeret 30 mia. kr. i investeringsfonde, mens de i årene op til investerede for i alt 26 mia. kr.

Danskerne køber udenlandske aktier som aldrig før

Private danske investorer har samlet set købt udenlandske aktier og udenlandske investeringsforeningsbeviser for ca. 40 mia. kr. siden januar 2020. Der er ikke tidligere set så store køb af udenlandske aktier mv. hos private. Købene er sammenfaldende med, at bankerne har indført negative indlånsrenter, og at danskerne har fået udbetalt indefrosne feriepenge. Alene i de første 3 kvartaler af 2021 var købet på ca. 20 mia. kr. Det er på niveau med den nuværende rekord for hele 2020.

Udlandets ejerandel af danske aktier er vokset

Værdien af udenlandske investorers beholdning af danske børsnoterede aktier er siden årsskiftet steget med 412 mia. kr. til 2.453 mia. kr. Det meste af stigningen skyldes værdistigninger, men udlandet købte også danske aktier for 42 mia. kr. Udlandets ejerandel i børsnoterede danske aktier er dermed steget fra 55 pct. ved årsskiftet til 57 pct. i september.

Working Paper: Corporate Investment and Cash Holdings under Financing Shocks

Jeg analyserer, i hvilket omfang virksomhedernes kontantbeholdninger beskytter dem mod konsekvenserne af negative stød til deres låneomkostninger. Selv om virksomhederne sikrer sig mod stigninger i deres låneomkostninger ved at holde kontanter, kan en stigning i låneomkostningerne, som set under den globale finanskrise, reducere virksomhedernes samlede investeringer betydeligt. Faldet i investeringer sker især for virksomheder med lave kontantbeholdninger.

Indlånsrenten for private falder fortsat

I september 2021 var den gennemsnitlige rente på danske privatkunders almindelige indlån -0,31 pct. p.a. Det svarer til, at danskerne i september betalte 64 mio. kr. i rente på deres almindelige indlån. For nyligt har flere af de større banker sænket deres indlånsrente fra -0,6 pct. til -0,7 pct., hvilket foventeligt vil sænke den gennemsnitlige indlånsrente yderligere de kommende måneder.

Risiko for oversvømmelse på det danske boligmarked

Vi undersøger betydningen af risiko for oversvømmelse for priserne på enfamiliehuse i Danmark. Huse, der er udsat for oversvømmelsesrisiko i dag, såvel som huse, der vil blive udsat for oversvømmelsesrisiko i fremtiden på grund af et stigende havniveau, handles alt andet lige billigere. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg efterår 2021

Møde i Det Økonomiske Råd. Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg, efterår 2021.

Nationalbankens guld

Nationalbanken har omkring 66,5 tons guld. En ny analyse giver et samlet overblik over den historiske baggrund for Nationalbankens guldbeholdning baseret på kildemateriale fra Nationalbankens arkiv på Rigsarkivet.

Nationalbankens guld – et historisk overblik

Der er stadig offentlig interesse omkring Nationalbankens guldbeholdning, selv om det efterhånden er mange år siden, at guld spillede en vigtig rolle for kontantsystemet samt penge- og valutapolitikken mere generelt. Analysen giver et samlet overblik over den historiske baggrund for guldbeholdningen baseret på kildemateriale fra Nationalbankens arkiv på Rigsarkivet.

Låneefterspørgslen fra privatkunder flader ud

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 3. kvartal 2021 melder enkelte af de adspurgte banker og realkreditinstitutter, at låneefterspørgslen fra privatkunderne – efter en længere periode med vokseværk – er faldet lidt fra 2. til 3. kvartal 2021. Institutterne nævner bl.a. dæmpet aktivitet på boligmarkedet som en forklaring på udviklingen. Samtidig forventer stort set alle de adspurgte institutter, at efterspørgslen fra privatkunderne vil være uændret i 4. kvartal – både når det gælder låneefterspørgslen fra eksisterende og nye privatkunder.

Vicedirektør Thomas Harrs panelindlæg på Danish Finance Institute Annual Conference 2021

Vicedirektør Thomas Harr deltog den 7. oktober 2021 i en paneldebat om det fremtidige renteniveau og implikationerne af det. I præsentationen argumenteres der for, at renterne forventes at forblive lave fremover. Desuden diskuteres det, hvordan negative renter har påvirket husholdninger, erhvervsvirksomheder og banker indtil videre. (Præsentationen findes kun på engelsk).

Investeringer i udlandet når højeste niveau i 2020

Danmarks direkte investeringer i udlandet (udadgående) var på 1.505 mia. kr. ultimo 2020. Det fremgår af Nationalbankens årlige beholdningsstatistik for direkte investeringer, som offentliggøres i dag. Det er 31 mia. kr. mere end i 2019. Blandt andet har Ørsted koncernen foretaget betydelige direkte investeringer i udlandet i 2020.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes indlæg om situationen på boligmarkedet på Realkreditrådets temadag

Nationalbankdirektør Lars Rohde adresserede på Realkreditrådets temadag 6. oktober 2021 situationen på boligmarkedet. Han gentog Nationalbankens anbefalinger om det danske boligmarked. Robustheden på boligmarkedet kan og bør styrkes. Det kan bl.a. gøres ved, at afdragsfrie lån begrænses til de mest robuste boligejere.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, september 2021

​Valutareserven er i september 2021 forøget med 18,4 mia. kr. til 501,7 mia. kr. Forøgelsen afspejler, at Nationalbanken netto har købt valuta for 23,5 mia. kr., og at staten netto har indfriet lån i udlandet for 5,1 mia. kr., jf. tabel 1.

Høring om overgangen fra Tom/Next til DESTR

På vegne af arbejdsgruppen om short-term reference rates udsender Nationalbanken en høring om arbejdsgruppens foreslåede transition fra Tom/Next referencerenten til den nye danske referencerente DESTR.

Rentenedsættelse

​Med virkning fra 1. oktober 2021 nedsætter Nationalbanken foliorenten, renten på indskudsbeviser og renten på udlån med 0,10 procentpoint.

Danskerne investerer over halvdelen af deres frie midler

Danske husholdninger har det seneste år tjent godt på stigende globale aktiemarkeder. Samtidig er det lave renteniveau i stigende grad slået igennem i form af negative indlånsrenter for privatkunderne. Disse faktorer har medvirket til, at husholdningerne over det seneste år har investeret over halvdelen af deres frie midler i investeringsforeninger eller direkte ved at købe aktier og obligationer.

Betalingsbalancen trækker udlandsformuen op

Danmarks udlandsformue har næsten genvundet det tabte siden de store pris- og valutakursændringer i 2020. Det er primært de vedvarende overskud på betalingsbalancen, som har trukket op, og udlandsformuen udgør 1.759 mia. kr. ved udgangen af 2. kvartal 2021. Det svarer populært sagt til, at nettoformuen i udlandet er 360.000 kr. pr. voksen dansker.

Udenlandske banker dominerer pengemarkedet

Udenlandske banker er aktive i markedet for bankernes indbyrdes ud- og indlån i kroner, hvor der dagligt omsættes for 72 mia. kr. Over to tredjedele af de indenlandske bankers ind- og udlån i pengemarkedet i kroner foretages med udenlandske banker. Det viser Nationalbankens årlige pengemarkedsundersøgelse, der omfatter omsætningen i bankernes indbyrdes låneforretninger samt rentederivater i 2. kvartal.

Grøn realkredit er i vækst

Virksomheder benytter sig af nye muligheder for grøn ejendomsfinansiering i Danmark. Det betyder, at grønne realkreditobligationer er steget til 43 mia. kr. og udgør 1,3 pct. af de danske realkreditobligationer. Udover danske realkreditinstitutter udsteder danske virksomheder også grønne obligationer. Samlet set er der danske grønne obligationer for 109 mia. kr. ved udgangen af august 2021.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups panelindlæg på BSP-RBWC International Research Conference

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup deltog den 27. september 2021 i en paneldebat om centralbanker og håndteringen af de længerevarende konsekvenser af covid-19. I indlægget argumenteres der for, at renterne kan forventes at forblive lave i en rum tid fremover, og at makroprudentiel politik derfor kan være relevant. (Præsentationen findes kun på engelsk).

Realkreditgælden i storbyerne har færre år på bagen

Store konverteringer, omlægninger og et travlt boligmarked har betydet, at over halvdelen af danskernes nuværende realkreditgæld er blevet udbetalt indenfor de seneste to år. Gældens alder har ligesom renteniveauet betydning for, hvor store afdragsbetalingerne er på den del af gælden, som der afdrages på. Det skyldes, at realkreditlån med afdrag typisk er annuitetslån, hvor afdragsbetalinger udgør en mindre del af ydelsen i begyndelsen af lånets levetid.

ECB's Økonomiske Bulletin, September 2021

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, september 2021.

Udsigter for dansk økonomi - Økonomien på vej tilbage i moderat højkonjunktur

Hurtig genopretning efter nedlukningerne har givet rekrutteringsvanskeligheder for virksomhederne. Fremgangen i økonomien ventes at fortsætte, så økonomien bevæger sig ind i en moderat højkonjunktur. Flaskehalse ventes ikke at udvikle sig til en egentlig overophedning, men flere forudsætninger er til stede for et betydeligt kraftigere vækstforløb. Derfor bør regeringen være forberedt på at stramme den økonomiske politik mere end planlagt.

Hurtig genopretning øger pres i flere dele af dansk økonomi

​Dansk økonomi er på vej tilbage i moderat højkonjunktur efter kraftig vækst i kølvandet på genåbningen af økonomien i foråret. I en ny prognose for dansk økonomi konkluderer Nationalbanken, at bruttonationalproduktet, BNP, i år skønnes at stige med 3,8 pct. I 2022 og 2023 ventes BNP at stige med henholdsvis 3,1 pct. og 2,4 pct.

Monetære og finansielle tendenser - Lempelige finansielle forhold styrker opsvinget

Genopretningen af de vestlige økonomier har bidraget til højere indtjening for danske virksomheder og stigende aktiekurser. De lange danske obligationsrenter er steget lidt siden marts, men er lave. Samlet set vurderes de finansielle forhold at understøtte væksten i BNP.

Pensionssektorens alternative investeringer

Pensionssektorens alternative investeringer for 500 mia. kr. har bidraget til øget diversificering og stabile afkast. De fleste selskaber har kapacitet til at investere yderligere i alternativer, hvis afkastet vurderes attraktivt i forhold til risikoen. En øget allokering mod alternativer kan ændre selskabernes solvens og likviditet, hvor specielt likviditeten kan blive udfordret ved fx rentestigninger. Fokus på kort- og langsigtede risici er derfor vigtig.

Working Paper: Government spending and retail prices: Regional evidence from the United States

I dette Working Paper analyserer jeg effekterne af lokalt offentligt forbrug på lokale detailpriser ved hjælp af stregkodedata fra USA. Estimater viser, at detailpriserne øges efter en stigning i det offentlige forbrug. Yderligere analyse indikerer, at dette ikke kan tilskrives ændringer i marginale omkostninger.

Nationalbankdirektør Per Callesens præsentation på Finans Danmarks direktørkonference 2021

Nationalbankdirektør Per Callesen holdt den 6. september et oplæg ved Finans Danmarks direktørkonference 2021. I præsentationen beskrives den nuværende situation i dansk økonomi. I præsentationen omtales endvidere erhvervsministerens beslutning om at hæve den kontracykliske kapitalbuffer og ligeledes beskrives negative rentesatser og udfasning af de statslige likviditetsordninger.

ECB's nye strategi og dansk økonomi

Ændringerne af ECB’s pengepolitiske strategi blev offentliggjort den 8. juli 2021. I analysen præsenteres ændringerne og de mulige påvirkninger af disse på dansk økonomi. ECB's nye pengepolitiske strategi influerer ikke på, hvordan Nationalbanken implementerer pengepolitikken. Samlet set vurderes ændringerne at kunne have små positive indvirkninger på dansk økonomi.

Baggrundsseminar om nye digitale detailbetalinger

Nationalbanken holdt et baggrundsseminar om nye digitale detailbetalinger den 3. september 2021, hvor chef for Betalingsformidling, Nathalie Pauline Tuxen, bl.a. redegjorde for begreberne kryptoaktiver, stablecoins og digitale centralbankpenge og deres indbyrdes ligheder og forskelle.

Obligationer fylder mindre i pensionsinvesteringerne

Forsikrings- og pensionssektorens samlede investeringer består i mindre grad af obligationer end tidligere. Siden coronanedlukningen i marts 2020 er andelen af obligationer i porteføljen faldet fra knap 58 pct. til godt 51 pct. i juni 2021.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, august 2021

​Valutareserven er i august 2021 forøget med 24,8 mia. kr. til 483,4 mia. kr.

Vicedirektør Thomas Harrs panelindlæg på konferencen "The Long-run Outlook for Interest Rates"

Vicedirektør Thomas Harr deltog den 1. september 2021 i en paneldebat om, hvordan lange renter påvirker den økonomiske politik i Danmark. I præsentationen argumenteres der for, at lange renter kan forventes at forblive lave i Danmark i en rum tid fremover, men at fastkurssystemet begrænser, hvor ekspansiv en finanspolitik der kan føres over tid. (Præsentationen findes kun på engelsk).

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale om ultralave renter på konferencen "Long run outlook for interest rates"

Nationalbankdirektør Lars Rohde adresserede på konferencen den 1. september 2021 de meget lave renter, som kendetegner en lang række lande, herunder Danmark. Han argumenterede for, at de er drevet af en række globale faktorer. De har implikationer for både husholdninger, virksomheder og finansielle institutioner. (Findes kun på engelsk).

Hvor cyberrobust er den finansielle sektor i Danmark?

De centrale aktører i den finansielle sektor har et stærkt ydre forsvar og er blevet bedre til at opdage og reagere på cyberangreb. Der er behov for øget fokus på beskyttelsen af kritiske data og evnen til sikkert og effektivt at genoprette centrale systemer. Det viser Nationalbankens undersøgelser på cyberområdet.

Flere 30-årige 1,5 pct.-realkreditobligationer

Den samlede værdi af 30-årige fastforrentede realkreditobligationer med en kuponrente på 1,5 pct. nåede i juli med 165 mia. kr. sit højeste niveau nogensinde. Det er dog fortsat obligationer med en kuponrente på 1 pct., der dominerer med en samlet værdi på 641 mia. kr.

Fast rente på stigende del af virksomhedernes gæld

Danske virksomheder har øget andelen af deres bank- og realkreditgæld med fast rente gennem en årrække. Den udgør nu 28,9 pct. af deres samlede bank- og realkreditgæld på 1.727. mia. kr., mod 19,3 pct. i 2014. Lån med fast rente udgør 499 mia. kr., hvoraf 41 mia. kr. er banklån.

Ny generel SDR-tildeling fra IMF øger Nationalbankens valutareserve

​Den Internationale Valutafond, IMF, gennemfører den 23. august en ny generel tildeling af Special Drawing Rights, SDR, på 650 mia. dollar. Danmarks får tildelt 3,3 mia. SDR svarende til knap 30 mia. kr. Danmarks SDR-beholdning indgår i Nationalbankens valutareserve, som derfor stiger med knap 30 mia. kr. efter tildelingen.*)

Digitaliserede økonomier har klaret sig bedre gennem pandemien

Coronapandemien har accelereret den digitale omstilling i mange lande. Dette Economic Memo finder, at digitaliseringsgraden har haft betydning for størrelsen af tilbageslaget under pandemien. Forskellen i EU-landenes målsætninger for den digitale omstilling kan betyde større digital ulighed fremadrettet og dybere økonomisk kløft mellem landene.

Tre erfaringer fra den danske lønkompensationsordning

Dette memo sigter efter at tage de første spadestik i at analysere brugen af den midlertidige lønkompensationsordning i Danmark samt ordningens evne til at beskytte job-matches. Analysen finder, at virksomheder har brugt kompensationsordningen til at holde på fuldtidsansat personale eller ansatte, der har været i virksomheden i lang tid. (Memo kun tilgængeligt på engesk).

Valuta og likviditet samt månedsbalance, juli 2021

​Valutareserven er i juli 2021 forøget med 0,2 mia. kr. til 458,6 mia. kr. Nationalbanken har i juli netto købt valuta for 5,2 mia. kr. i forbindelse med interventioner i valutamarkedet.

Danskerne køber investeringsbeviser i stort omfang

Danske husholdningers køb af danske investeringsbeviser er stærkt tiltaget. Alene siden august 2020 har husholdningerne købt investeringsbeviser for 32 mia. kr.

Danskernes indlånsrente er i gennemsnit -0,21 pct.

Renten på danske privatkunders almindelige indlån var i gennemsnit -0,21 pct. p.a. i maj 2021. Indlånsrenten er dermed faldet 0,14 procentpoint i 2021. Det store fald i gennemsnitsrenten skal ses i lyset af, at andelen af privatkundernes indlån med negativ rente i samme periode er steget fra 13 pct. til 30 pct. Det svarer til, at 310 mia. kr. af danskernes samlede indlån blev forrentet negativt i maj 2021.

ECB's nye pengepolitiske strategi ændrer ikke Nationalbankens pengepolitik

Bankerne melder om lavere tab og nedskrivninger

I Nationalbankens Udlånsundersøgelse for 2. kvartal 2021 melder knap halvdelen af de 17 adspurgte banker om et fald i andelen af nedskrivninger og tab fra 1. til 2. kvartal 2021. Det gælder både for privat- og erhvervskunder. Faldet står i kontrast til bankernes svar i 1. kvartal, hvor de samlet set forventede, at andelen af nedskrivninger og tab på udlån ville være uændret 2. kvartal.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, juni 2021

​Valutareserven er i juni 2021 forøget med 2,5 mia. kr. til 458,4 mia. kr. Nationalbanken har i juni netto købt valuta for 2,6 mia. kr. i forbindelse med interventioner i valutamarkedet.

3-måneders ekstraordinære udlån afskaffes

Klimaforandringer og centralbankers rolle

Nationalbanken tager for første gang overordnet stilling til sin rolle i relation til klimaforandringer og grøn omstilling. Klimaforandringer og omstillingen kan udfordre målsætningerne om stabile priser og finansiel stabilitet. Centralbanker har en opgave i at tilpasse sig til de nye udfordringer.

Nationalbankens kommentar til medieforlydender om SolarWinds

Medieforlydender om at Nationalbanken har været hacket, og at en bagdør til it-systemerne har stået åben i syv måneder er ikke korrekt.

Ensartet krisehåndtering af små og store banker i Europa

I 2014 vedtog EU regler for et nyt krisehåndteringsregime med det sigte at bryde båndet mellem bank og stat, så det ikke længere var skatteyderne, der skulle betale regningen, hvis en bank blev nødlidende. Krisehåndteringsregimet var en mindre nyskabelse i Danmark, fordi der allerede var et regime, der sikrede, at kreditorer i nødlidende banker tog tabene. Det europæiske regime er stadig under udvikling. De danske erfaringer kan bruges i Europa.

Danskernes finansielle nettoformue størst i EU

Danske husholdningers finansielle nettoformue var 6.453 mia. kr. ved udgangen af 2020. Den finansielle nettoformue er forskellen på husholdningernes finansielle aktiver (fx pension og indlån) og passiver (gæld) og svarer til 1,3 mio. kr. pr. dansker. I EU placerer det aktuelt gennemsnitsdanskerens finansielle nettoformue på en førsteplads, efterfulgt af Holland, Sverige, Luxembourg og Belgien. EU-gennemsnittet er ca. 450 tusinde kr.

Working Paper: The Portfolio Balance Channel of Quantitative Easing in a DSGE Model with Financial Frictions

Investorer, som arbitrerer mellem lange statsobligationer og virksomhedsgæld, udvider porteføljebalancekanalen, således at kvantitative lempelser (Quantitative Easing, QE) påvirker virksomhedernes generelle låneomkostninger. Jeg finder, at Federal Reserves anden runde af deres Large Scale Asset Purchases (LSAPII) samlet set øger produktionen med 0,5 - 1,7 %.

Working Paper: Securitization and House Price Growth

Fra 2000-2006 steg huspriserne og realkreditten i USA, mens de relative omkostninger ved realkreditlån faldt – særligt for privat securitiseret realkredit – hvilket indikerer, at kreditudbuddet i samme periode var vokset. Dette papir udnytter to (kreditudbuds)stød: et voksende inflow af global opsparing til USA og innovation i securitiseringen af realkredit. Kun innovation i securitiseringen matcher dynamikken på realkreditmarkedet.

Færre realkreditobligationer skifter rente

Værdien af realkreditobligationer, som refinansieres i løbet af et år, er faldet fra at udgøre ca. 1.047 mia. kr. i 2013 til 453 mia. kr. i 2021. Færre låntagere står dermed overfor ændrede rentebetalinger i forbindelse med realkreditlån i 2021. Faldet er primært drevet af, at der samlet set er færre obligationer bag de korte rentetilpasningslån (F1-lån).

Kvindelige virksomhedsejere betaler mere i rente

Ved hjælp af mikrodata viser analysen, at kvindelige virksomhedsejere betaler højere renter for virksomhedslån end mandlige virksomhedsejere. Forskellen er både økonomisk og statistisk signifikant og forsvinder ikke, når der korrigeres for relevante virksomheds- og lånekarakteristika med avancerede statistiske metoder.

Working Paper: Female business owners pay higher interest rates on corporate loans

Kvindelige ejere af små og mellemstore virksomheder betaler i gennemsnit næsten 1 procent højere renter end mænd. Størstedelen af renteforskellen skyldes systematiske forskelle i virksomheds- og lånekarakteristika. En mindre forskel på 26 basispoint kan dog ikke forklares, og det indikerer, at kvindelige virksomhedsejere har tendens til at efterlade flere penge på bordet under forhandlingen med kreditinstitutterne.

Realkreditgæld i fritidshuse øget under corona

Danske boligejere har det seneste år øget deres realkreditgæld med sikkerhed i fritidshuse med 6,9 mia. kr. til 90,6 mia. kr. Det er en stigning på 8,3 pct., som primært er drevet af en forøgelse af fastforrentet gæld. Til sammenligning er realkreditgælden med sikkerhed i ejerboliger øget med 3,6 pct. det seneste år.

Ny chef for afdelingen Finansiel Stabilitet

​Nationalbanken har ansat Peter E. Storgaard som ny chef for afdelingen Finansiel Stabilitet.

Centralbanksamarbejde og straksbetalinger

Centralbanker fortsætter samarbejdet for at forbedre grænseoverskridende straksbetalinger mellem flere valutaer.

Robustheden på boligmarkedet bør styrkes

Pandemien har ført til høj handelsaktivitet og boligprisstigninger. Det skaber ekstraordinær stor usikkerhed om det fremtidige forløb. Ved udgangen af 2023 vurderes boligpriserne at være løftet betydeligt over det forventede niveau før pandemien. Der er behov for tiltag nu, herunder øget krav om afdrag og lavere rentefradrag, der kan styrke robustheden af dansk økonomi i dag og i fremtiden.

Høj vækst i vente for dansk økonomi de kommende år

​Genåbningen af dansk økonomi er i fuld gang. Den samlede aktivitet er tæt på at være tilbage på samme niveau som inden pandemien, og dansk økonomi er understøttet af et stærkt opsving i den private efterspørgsel. Det konkluderer Nationalbanken i en prognose for dansk økonomi, hvor bruttonationalproduktet, BNP, i år skønnes at stige med 3,3 pct. I 2022 og 2023 ventes BNP at stige med henholdsvis 3,7 pct. og 2,2 pct.

Udsigter for dansk økonomi - Dansk økonomi på vej mod mild højkonjunktur

Genåbningen i dansk økonomi er i fuld gang præget af høj privat efterspørgsel. Væksten ventes at fortsætte, og der er allerede store prisstigninger på boligmarkedet samt tegn på opbygning af flaskehalse. Regeringen bør forberede sig på at stramme finanspolitikken mere end planlagt, og der er behov for at gennemføre tiltag, der styrker robustheden på boligmarkedet.

Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2021

Sigtepunktet for salget af indenlandske statsobligationer i 2021 nedjusteres til 110 mia. kr. fra 125 mia. kr. Låneviften fastholdes, og fokus vil fortsat være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer. Salget af korte statspapirer øges, og der ventes et samlet udestående i skatkammerbeviser og commercial papers på 95 mia. kr. ultimo 2021, heraf op til 60 mia. kr. i skatkammerbeviser.

Bank for International Settlements (BIS) og nordiske centralbanker lancerer Innovation Hub Nordic Centre

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups præsentation for Finansforeningen om fastkurspolitik og quantitative easing

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup holdt den 11. juni 2021 en præsentation for Finansforeningen om emnet ’Det er ikke nemt at føre pengepolitik: Fastkurspolitik og Quantitative Easing’. Præsentationen giver baggrunden for, at centralbanker er begyndt at bruge ukonventionelle pengepolitiske værktøjer, herunder negative renter og kvantitative lempelser (QE). Efterfølgende diskuteres det, hvordan fastkurspolitikken påvirkes af den udbredte brug af ukonventionel pengepolitik blandt centralbanker. Til sidst gennemgås mulige sideeffekter af ukonventionel pengepolitik.

Kreditinstitutter kan få store eksponeringer i risiko for oversvømmelse

Danske kreditinstitutter har betydelige eksponeringer med pant i fast ejendom, som er i risiko for oversvømmelse i fremtidige klimascenarier. Disse kan beløbe sig til knap 200 mia. kr. mod slutningen af dette århundrede. Nogle kreditinstitutter har en høj andel af eksponeringer, som er koncentreret indenfor samme geografiske område.

Pensionssektoren øger aktieinvesteringerne

Forsikrings- og pensionssektoren køber i stigende grad aktier. Aktieandelen er steget fra 35 pct. af sektorens samlede investeringer i januar 2018 til 42 pct. i marts 2021. I samme periode er andelen af obligationer i porteføljen reduceret fra 56 pct. til 51 pct., mens udenlandske investeringsforeningsbeviser mv. er faldet fra 9 pct. til 7 pct.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, maj 2021

​Valutareserven er i maj 2021 forøget med 17,2 mia. kr. til 455,9 mia. kr.

Rekordudbytter fra virksomheder trods corona

Bortset fra bankerne havde danske børsnoterede virksomheder ved udgangen af årets fire første måneder betalt knap 38 mia. kr. i udbytte til deres aktionærer. Det er ny rekord. Bankernes udbytter var stadig begrænsede i forhold til årene før 2020.

Lille fald i udenlandsk ejerandel af dansk realkredit

Udenlandske investorer har i en årrække købt stort ind af danske realkreditobligationer og ejer i dag over en fjerdedel af hele realkreditmarkedet. De udenlandske investorer har dog siden årsskiftet solgt både fast og variabelt forrentede realkreditobligationer (inkl. rentetilpasningslån, RTL) for samlet 19 mia. kr. En væsentlig del af beløbet skyldes udløb af variabelt forrentede RTL-obligationer i udlandets portefølje.

Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg, forår 2021

Møde i Det Økonomiske Råd. Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg, forår 2021.

Afdragsfri realkreditgæld runder igen 800 mia. kr.

I de første fire måneder af 2021 er der lagt 30,3 mia. kr. oveni de danske boligejeres samlede realkreditgæld. Gæld uden afdrag udgør to tredjedele af stigningen. Ud af boligejernes samlede realkreditgæld på 1.757 mia. kr. er 800 mia. kr. nu uden afdrag.

Finansiel stabilitet - Risici under opbygning i kreditinstitutterne

Bankerne er klar til den igangværende genopretning af økonomien: De-res udlån til de hårdt ramte virksomheder er begrænset, og der er hen-sat midler til at håndtere tab. Den høje fart på boligmarkedet giver dog anledning til bekymring. Højere udbetalingskrav og krav om afdrag for højt gældsatte boligejere er blandt de tiltag, som bør overvejes for at begrænse sårbarheden over for et senere boligprisfald.

Risici under opbygning i kreditinstitutterne

​Der er tegn på øgede risici i institutternes boligudlån. De danske boligejeres bruttogæld i forhold til indkomst ligger blandt de højeste i verden, og udlånet til boligejerne er fortsat stigende. Kreditinstitutterne har også givet flere boligkøbere afdragsfrihed. I 2020 udgjorde afdragsfrie lån lidt under halvdelen af alle nyudlån til højt gældsatte boligejere.

Enkelte systemiske banker mangler kapital i hårdt recessionsscenarie

En stresstest af banksektoren viser, at enkelte systemiske banker overskrider deres risikobaserede kapitalkrav i et hårdt recessionsscenarie. De fleste banker er i udgangspunktet bedre kapitaliseret end tidligere, men de udfordres i stresstesten af en svagere indtjening, der gør, at de har mindre at stå imod med under stress. Stresstesten viser derudover, at bankerne løbende skal sikre en tilstrækkelig overdækning til NEP-kravet.