Working Paper: The effects of macroprudential policies on house price cycles in an agent-based model of the Danish housing market

I dette papir anvendes en agentbaseret model til at undersøge, hvordan strammere grænser for lån i forhold til boligværdi og i forhold til indkomst påvirker boligpriscykler. Anvendelsen af denne type model muliggør en analyse af virkningerne af sådanne tiltag på forskellige typer husholdninger. I papiret finder jeg, at tiltagene reducerer boligpriscykler på en ikke-lineær måde, der i høj grad afhænger af, i hvilket omfang husholdningerne er berørt, og understreger vigtigheden af, at makroprudentielle beslutningstagere indregner husholdningernes fordeling.

Working Paper: Multiple credit constraints and time-varying macroeconomic dynamics

Jeg bygger en DSGE model, hvori husholdningerne er underlagt en belåningsgradsbegrænsning og en gældsydelsesbegrænsning. Ved en estimation af modellen identificerer jeg, hvornår hver begrænsning bandt i løbet af perioden 1975-2017 i USA. Jeg finder også, at gældsydelseskravene blev lempet i løbet af kreditboomet i midt-2000’erne. Set i lyset af dette kunne boomet have været undgået ved hjælp af strammere gældsydelseskrav, men ikke ved strammere belåningsgradskrav. I slutningen af arbejdspapiret dokumenterer jeg med paneldata på tværs af amter lånebegrænsningernes relevans i at frembringe ikkelineære dynamikker.

Høringssvar vedr. mulige kandidater til en ny risikofri referencerente for det danske kronemarked

Nationalbanken finder det positivt, at en ny referencerente bliver baseret på faktiske handler frem for kvoterede priser, da bagvedliggende transaktioner øger tilliden til den pågældende referencerente. For at skabe klarhed og styrke troværdigheden omkring referencerenterne i Danmark bør den nye referencerente implementeres hurtigt, og den eksisterende udfases. Det er afgørende, at sektoren nu fortsætter arbejdet. Det udestår at finde løsninger for referencerenter for længere løbetider og for, hvordan eksisterende kontrakter overgår fra gamle til nye referencerenter. Disse løsninger bør være i tråd med international best practice.

Erfaren revisor til finansiel og operationel revision

Har du lyst til at gøre en forskel i en organisation, hvor din indsats bliver bemærket? Med mulighed for at spille en væsentlig rolle i forhold til at understøtte Nationalbankens virke? Og samtidig være en værdifuld sparringspartner for dine kolleger?

Studentermedhjælper til bogholderifunktionen

Vil du være med til at sikre effektive processer i bogholderiet i Danmarks Nationalbank? I Regnskab har vi ansvaret for fakturahåndtering, omkostningsbogføring og rettidig betaling af bl.a. fakturaer, udlæg og moms. Hos os vil du få hands-on-erfaring med basisbogholderi, økonomisystemet Dynamics Axapta, optimering og dokumentation af processer.

Danske selskaber øger direkte investeringer i udlandet

Danske investorer øgede deres udadgående direkte investeringer i udlandet med 6,3 mia. kr. i første kvartal 2019

Likviditetsstresstest viser, at Kronos er robust

Kronos er Nationalbankens betalingssystem for store tidskritiske betalinger og er hjertet i den danske finansielle infrastruktur. Analysen vurderer systemets robusthed, målt som ændringen i deltagernes likviditetsbehov og deres evne til at afvikle betalinger rettidigt, når systemet udsættes for stress i tre forskellige scenarier: (1) En stor deltager kan ikke afsende betalinger en hel dag, (2) pengemarkedet er utilgængeligt, og (3) deltagernes adgang til intradag-kredit reduceres. Analysen viser, at systemet er robust i alle tre scenarier.

Danskerne søger imod middel risiko

Private danskere vælger primært investeringsforeninger med middel risiko, når opsparingen skal investeres. Siden starten af 2018 har danskere i alt købt investeringsbeviser for 15,2 mia. kr. i disse foreninger. Modsat solgte de i samme periode beviser i foreninger med lav eller høj risiko for i alt 7,3 mia. kr.

Nyuddannet økonom til Bank og Marked

Vil du være med til at være bank for bankerne og arbejde med den operationelle del af pengepolitikken samt betalingsformidling? Så har du nu muligheden for et udfordrende job i en spændende organisation med et uformelt arbejdsmiljø præget af høj faglighed og mange samarbejdsflader.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, april 2019

​Valutareserven er i april 2019 formindsket med 1,2 mia. kr. til 452,9 mia. kr.

Stigende aktiekurser bidrager til øgede investeringer

Analysen belyser, hvordan udsving i aktiekurserne påvirker virksomhedernes investeringer i fast realkapital via en såkaldt Tobins q-kanal. Hovedresultatet er, at en stigning i kurserne på de danske børsnoterede virksomheder på 10 pct. fører til en stigning i de pågældende virksomheders investeringer på 1,8 pct.

Stort fald i varigheden på realkreditobligationer

Et fald i de lange renter i marts medvirkede til, at den gennemsnitlige varighed på fastforrentede konverterbare realkreditobligationer faldt med 1,8 år til 3,1 år. Siden slutningen af sidste år er varigheden faldet med 2,8 år. Der er i alt fastforrentede konverterbare obligationer for 1.043 mia. kr.

Pensionssektoren køber udenlandske aktier

Forsikrings- og pensionssektoren, F&P, købte udenlandske porteføljeaktier og investeringsforeningsbeviser for 2,9 mia. kr. i marts 2019. Med en ejerandel på knap 60 pct., står F&P for størstedelen af danskernes samlede investeringer i udenlandske aktier mv., der senest er opgjort til 1.884 mia. kr. samlet set.

Moderat udlånsvækst

Det samlede udlån til danske husholdninger og ikke-finansielle selskaber var 3.546 mia. kr. i marts 2019. I forhold til marts 2018 er der tale om en moderat vækst på 2,1 pct.

Rekordlave realkreditrenter krydser ny grænse

Danskernes gennemsnitlige realkreditrente inkl. bidrag er under 2 pct. – helt præcist 1,97 pct. På danskernes nye realkreditlån ramte renten inkl. bidrag med 1,69 pct. i marts ligeledes en ny lavrekord.

Åbning af 0,25 pct. stående lån 2022

Nationalbanken optaget som medlem af Network for Greening the Financial System

Nationalbanken er blevet optaget som medlem af Network for Greening the Financial System, NGFS, der er en gruppe af centralbanker og tilsynsmyndigheder.

Lempede kreditstandarder har begrænset effekt på markedsandelene

I Nationalbankens udlånsundersøgelse svarer bankerne, at der i 1. kvartal 2019 har været omtrent uændrede kreditstandarder for erhvervskunder (nettotal -0,5). Kreditstandarderne for erhverv er over de seneste 5 år blevet både strammet og lempet, men i overvejende grad er de blevet lempet.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, marts 2019

​Valutareserven er i marts 2019 formindsket med 1,5 mia. kr. til 454,1 mia. kr.

ECBs årsberetning 2018

Dansk oversættelse af ECBs årsberetning 2018.

Danskernes finansielle nettoformue faldt i 2018 for første gang i 10 år

Faldende aktiekurser i 4. kvartal medvirkede til, at danske husholdningers finansielle nettoformue faldt med 179 mia. kr. i 2018 – selv om danskerne fortsat sparer op. Faldet svarer til, at husholdningernes gennemsnitlige formue faldt med 75 tusinde kr. sidste år. Det er den første nedgang siden finanskrisen i 2008.

Udlandsformuen nåede nyt højdepunkt i 2018

Danmarks udlandsformue steg med 195 mia. kr. i 2018 og nåede et nyt højdepunkt på 1.403 mia. kr., svarende til 63 pct. af BNP. Det er ikke mere end 10 år siden, at Danmark havde udlandsgæld. Udlandsgælden toppede for 30 år siden i 1988, hvor den udgjorde hele 38 pct. af BNP.

Udlandet køber danske bankobligationer

Danske banker har i alt udstedt obligationer for 406 mia. kr. ved udgangen af februar 2019. Hovedparten er udstedt i valuta og er dermed rettet mod udenlandske investorer. Udlandet ejer ca. 80 pct. af de danske bankobligationer.

Private investorer koncentrerer deres udenlandske aktiekøb

Danske private investorer ejer for 50 mia. kr. håndplukkede udenlandske aktier. Siden begyndelsen af 2018 har danske private investorer købt udenlandske aktier for 8,2 mia. kr. og solgt for 6,7 mia. kr., hvilket giver et samlet køb af udenlandske aktier for 1,5 mia. kr. Handlerne er koncentreret på få aktier. De ti aktier, som investorerne købte flest af, står således for knap en fjerdedel af det samlede aktiekøb.

Realkreditlån med afdrag fylder mere og mere

Danskerne havde ved udgangen af februar 2019 realkreditlån med afdrag for 796 mia. kr. Det er 227 mia. kr. mere end i september 2014, hvor andelen af danskernes realkreditlån med afdrag ramte sit lavpunkt på 44 pct. af det samlede realkreditudlån.

Lave danske ind- og udlånsrenter for virksomheder

I Danmark er renterne for erhvervsvirksomhedernes ind- og udlån lave sammenlignet med renterne i euroområdet. Det skal ses i lyset af, at de pengepolitiske renter er en smule lavere i Danmark og har været det i længere tid.

ECBs økonomiske oversigt, marts 2019

Dansk oversættelse af ECB's økonomiske oversigt, marts 2019 (ECB Economic Bulletin)

Dansk økonomi godt rustet mod eksterne risici

Dansk økonomi er inde i et opsving på sjette år, og indtil videre har det været afbalanceret. Der er også udsigt til, at højkonjunkturen kan fortsætte i de kommende år, men det bliver i et lidt langsommere tempo. Det er kun naturligt efter flere meget gode år.

Udsigter for dansk økonomi - Dansk økonomi bevæger sig længere ind i højkonjunkturen

Dansk økonomi er inde i et balanceret opsving på sjette år. Fremgangen i økonomien skønnes at fortsætte i et roligere tempo. Økonomien står godt rustet til at modstå de aktuelle risici, herunder en vis vækstafdæmpning i udlandet. Det er vigtigt, at der holdes fast i de gennemførte strukturreformer og målsætningen om strukturel balance på de offentlige finanser i 2021. Den forventede vækstafdæmpning kalder ikke på ekspansive finanspolitiske tiltag.

Boligskatteaftalens effekt på boligpriserne

Boligskatteaftalen fra 2017 bidrager til højere priser for enfamiliehuse og lavere for ejerlejligheder frem mod 2022.

Monetære og finansielle tendenser - Lave renter understøtter opsvinget

Kronekursen er meget tæt på centralkursen. Nationalbanken købte kroner i december 2018 og januar 2019 efter en gradvis svækkelse af kronen i løbet af 2018. Pengepolitikken og de øvrige finansielle forhold er lempelige og understøtter det igangværende økonomiske opsving. Renterne i økonomien har været faldende igennem en årrække, men kreditvæksten er fortsat moderat, og overordnet set har både husholdninger og virksomheder konsolideret sig gennem opsvinget.

Den økonomiske politik skal bidrage til en balanceret vækst

​Dansk økonomi er i en højkonjunktur. Der er mangel på arbejdskraft i nogle sektorer, men lønningerne stiger fortsat kun behersket. Fremgangen i økonomien skønnes at fortsætte i et lidt roligere tempo i de kommende år. Stærke økonomiske balancer giver begrundet håb om, at højkonjunkturen ikke følges af en dyb lavkonjunktur, som vi så det i 2000'erne. Det konkluderer Nationalbanken i en ny prognose for dansk økonomi, hvor der ventes en stigning i bruttonationalproduktet, BNP, på 1,7 pct. i år og næste år, mens væksten ventes at blive 1,6 pct. i 2021.

Årsrapport 2018

Nationalbankens regnskab for 2018 viser et underskud på 24 mio. kr. mod et underskud på 254 mio. kr. i 2017. Nationalbankens indtjening er presset strukturelt af negative renter. Når resultatet for 2018 ikke er mere negativt skyldes det bl.a. den midlertidige valutakursgevinst på 1,4 mia. kr. som følge af, at euro blev styrket over for kroner.

Tema: Omkostninger ved betalinger i Danmark

Betalingsrådet har undersøgt de samfundsmæssige omkostninger ved betalinger i Danmark for de mest anvendte betalingsformer, som borgere og virksomheder benytter sig af. Undersøgelsens resultater præsenteres i en serie af analyser fra Betalingsrådet: Omkostninger ved betalinger i Danmark. Analyser og nærmere information er samlet her på siden.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, februar 2019

​Valutareserven er i februar 2019 forøget med 14 mio. kr. til 455,6 mia. kr.

Hver dansker svinger kortet 1,2 gange dagligt

I 2018 brugte vi danskere i alt vores betalingskort 2,1 mia. gange i enten Danmark eller udlandet for et samlet beløb på svimlende 614 mia. kr. Det svarer til, at hver voksen dansker i gennemsnit brugte et kort ca. 1,2 gange dagligt til et beløb på 292 kr. pr. gang.

Udlandet køber fortsat fastforrentede realkreditobligationer

Udlandet fortsætter med at købe fastforrentede realkreditobligationer og ejede ved udgangen af januar for 345 mia. kr., svarende til 32 pct. Det er en tredobling siden 2012, hvor udlandets køb af fastforrentede realkreditobligationer begyndte at tage fart.

Lukket for nye 30-årige 2 pct.-realkreditlån

Rentefald førte i begyndelsen af januar til, at kursen på 30-årige 2 pct.-realkreditobligationer med afdrag kom over 100. Det fik realkreditinstitutterne til at lukke for optagelse af nye 30-årige 2 pct.-realkreditlån med afdrag. Udeståendet i de bagvedliggende obligationer var i januar 2019 således nogenlunde uændret på 312 mia. kr.

Working Paper: A new model for money demand in Denmark: Money demand in a negative interest rate environment

I en kointegreret VAR-model viser jeg, at den traditionelle pengeefterspørgselsrelation ikke længere kan forklare udviklingen i pengemængden i Danmark. I stedet argumenterer jeg for, at introduktionen af boligformue og et forsigtighedsmotiv forbedrer forklaringsgraden og stabiliteten af pengeefterspørgselsrelationen. Endeligt viser jeg, at det negative rentemiljø ikke har påvirket den underliggende bestemmelse af pengeefterspørgslen.

Lavere renter modsvares af øgede afdrag på realkreditlån

I 2018 betalte danske husholdninger i gennemsnit 1,20 pct. i renter og 0,96 pct. i bidrag på deres realkreditgæld. Det giver husholdningerne udgifter til renter inkl. bidrag på i alt 2,16 pct, hvilket er det laveste niveau nogensinde. Dertil kommer afdragene, som tilsammen med renter og bidrag giver husholdningerne en årlig ydelse på 4,52 pct. i 2018.

Stort set uændret tab på bankernes landbrugslån

2018 bød på en varm og tør sommer, og samtidig er prisen på flere landbrugsvarer faldet. Det har givet vanskelige vilkår for mange landbrug. Alligevel har bankernes tab på landbrugslån på 1,5 mia. kr. været begrænset sammenlignet med tidligere år. Tabet i 2018 er 3 pct. lavere end tabet i 2017 og markant lavere end i 2016, hvor tabene var rekordstore.

Mobilen har medvirket til at gøre betalinger billigere

Mobilbetalinger er den billigste betalingsform, når der ses på de samfundsmæssige omkostninger ved betalinger mellem privatpersoner. Det skyldes bl.a., at det er blevet meget udbredt at bruge mobiltelefon til betalinger, når regnskabet mellem to personer skal gøres op.

Mobilbetalinger mellem privatpersoner er billigst for samfundet

​Mobilbetalinger er den billigste betalingsform, når der ses på de samfundsmæssige omkostninger ved betalinger mellem privatpersoner. Det skyldes bl.a., at det er blevet meget udbredt at benytte mobilbetalinger, når regnskabet mellem to personer skal gøres op. Det viser nye analyser, der er baseret på Betalingsrådets undersøgelse af omkostninger ved betalinger i Danmark.

Risici i kreditgivningen til erhverv er stigende

I analysen vurderes opbygning af risici i kreditgivningen til erhverv ved hjælp af en indikator baseret på virksomhedsregnskaber. Indikatoren viser, at risici i kreditgivningen er steget de seneste opsving. Samlet set var risici i 2017 lavere end op til finanskrisen. På tværs af brancher ses en ensartet udvikling. I modsætning til før finanskrisen er der ikke enkelte brancher, der særligt skiller sig ud.

Boligejere øger låntagning og forbrug, når huspriserne stiger

Mange danske boligejere omsætter stigende boligpriser til forbrug ved at øge realkreditgælden i boligen. Det sker ved at omlægge eksisterende lån eller ved at optage tillægslån, der omsætter friværdien til likvide midler. Stigende priser på ejerboliger giver dermed mulighed for at forbruge mere eller fx afdrage på anden gæld.

Working Paper: Housing Collateral and Home-Equity Extraction

Vi undersøger effekten af boligprisudviklingen på belåning af friværdi og boligejernes forbrug ud fra data, der dækker populationen af danske boligejere mellem 2009 og 2016. Vores resultater viser, at boligpriserne øger belåningen af friværdien – og mere for husejere tæt på deres lånegrænser. Endvidere er effekten af boligprisudviklingen på forbruget alene drevet af beslutningen om at belåne boligen yderligere. Vores resultater indikerer, at realkreditsystemet spiller en vigtig rolle for transmissionen af stigninger i boligformuen til realøkonomien.

Direkte investeringer faldt i 2018

Efter flere år med fremgang faldt de udadgående direkte investeringer fra Danmark til udlandet med 60 mia. kr. i 2018. De indadgående direkte investeringer fra udlandet til Danmark faldt med 11 mia. kr.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes præsentation for Den Danske Aktuarforening 6. februar 2019

Nationalbankdirektør Lars Rohdes præsentation for Den Danske Aktuarforening 6. februar 2019

Valuta og likviditet samt månedsbalance, januar 2019

​Valutareserven er i januar 2019 formindsket med 3,5 mia. kr. til 455,5 mia. kr.

Nordisk-baltisk finansiel kriseøvelse

​De nordiske og baltiske myndigheder inden for finansiel stabilitet har i en fælles øvelse testet håndteringen af en finansiel krise. Øvelsen blev gennemført fra 22. til 23. januar 2019 og involverede 31 myndigheder fra Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge, Sverige og relevante EU-myndigheder. En repræsentant fra Den Internationale Valutafond, IMF, overværede øvelsen.

Dårligt år for investorer i investeringsforeninger

2018 har været et dårligt år for investorer i danske investeringsforeninger. Samlet set gav investeringsforeningerne et afkast på -5,7 pct. til deres investorer. Tabene rammer bredt blandt investorerne og de typer af investeringsafdelinger, de har investeret i.

Statens låntagning og gæld 2018

Statsgældspolitikken i Danmark har været præget af fire år med meget lave finansieringsomkostninger og faldende gæld. I 2018 faldt statsgælden til 19 pct. af BNP. Staten opnår en betydelig rentebesparelse ved at yde genudlån og opkøbe obligationer til finansiering af almene boliger. Det er samtidig med til at understøtte statspapirmarkedet. Markedslikviditeten understøttes desuden af statens aktivitet i det sekundære marked og en velfungerende primary dealer-model.

Ny chef for Økonomi og Pengepolitik

​Danmarks Nationalbank har ansat Signe Krogstrup som vicedirektør og chef for afdelingen Økonomi og Pengepolitik med virkning fra 1. juni 2019.

Working Paper: Macro-financial linkages in a SVAR model with application to Denmark

Vi analyserer makrofinansielle links i dansk økonomi ved at estimere en strukturel VAR-model. Vi konstruerer et nyt indeks for finansielle forhold for dansk økonomi. Vi finder, at finansielle forhold stimulerede BNP før finanskrisen og gjorde den efterfølgende recession dybere. I de seneste år har finansielle forhold bidraget til opsvinget i Danmark.

Stort køb af udenlandske porteføljeaktiver i 2018

Danske investorer købte i 2018 udenlandske porteføljeaktier og -obligationer for 115 mia. kr., hvilket er det største køb siden 2014. De udenlandske porteføljeaktiver udgør 3.020 mia. kr. svarende til 138 pct. af bruttonationalproduktet, BNP.

Store kommunale forskelle på realkreditafdrag

Husholdningernes realkreditafdrag var i 2018 i gennemsnit 23.500 kr. pr. lånt mio. kr. Gennemsnitstallet dækker over store kommunale forskelle i afdrag. Forskellene er blevet større det seneste år.

Lavere udlånsvækst i vækstområder

I 14 af landets kommuner med de største prisstigninger på ejerboliger (vækstområder) var der i 2018 en lavere vækst i realkreditudlånet til husholdninger sammenlignet med det foregående år.

Working Paper: Housing wealth effects and mortgage borrowing

Vi undersøger sammenhængen mellem boligpriser, belåning af friværdi og privatforbrug i Danmark. Ud fra spørgeskemaoplysninger udvikler vi et mål for uventede boligprisændringer, som kan kobles til danske registerdata. Dermed kan vi vise, at boligejere, der oplever uventede boligprisstigninger, belåner friværdien og øger forbruget. Vi finder, at effekten drives af boligejere, som med fordel kan omlægge deres eksisterende realkreditlån. Det indikerer, at formueeffekten er tæt forbundet med udviklingen på realkreditmarkedet.

Kan teksten i et regnskab forudse konkurser blandt virksomheder?

Det er normalt regnskabstallene, der granskes, når virksomhedernes sundhedstilstand skal vurderes. Men teksten i deres regnskabsrapporter kan også indeholde vigtig information, som kan være med til at forudse konkurser.

Tekstbaseret machine learning forbedrer konkursmodellering

Machine learning-metoder gør modelleringen af data mere fleksibel og gør det muligt at benytte ustrukturerede data, som konventionelle statistiske metoder ikke tillader i samme grad. Benyttes sådanne metoder til at inddrage revisorpåtegninger og ledelsesberetninger fra virksomheders regnskaber til at beregne deres konkurssandsynlighed, øges nøjagtigheden af beregningen væsentligt. Særligt revisorpåtegninger bidrager med brugbar information.

Kronekursen har kun beskeden indflydelse på betalingsbalancen

Analysen ser nærmere på, i hvilket omfang kronekursen påvirker betalingsbalancen. Kronekursen viser sig kun at have beskeden indflydelse på betalingsbalancen, og påvirkningen komme med en vis forsinkelse. Selv om globalisering har øget samhandlen med resten af verden og har medført, at produktionskæder er blevet splittet på tværs af lande, har gennemslaget fra kronekursen til betalingsbalancen været stabilt over tid. På langt sigt drives betalingsbalancen af andre faktorer end kronekursen.

EU’s indre marked for arbejdskraft dæmper konjunkturpres

Udvidelserne af EU førte til store bevægelser af arbejdskraft fra Øst- til Vesteuropa. Det har øget arbejdsstyrken væsentligt i flere af de lande med aktuel mangel på arbejdskraft. Analysen peger på, at indstrømningen af EU-arbejdskraft øger arbejdsstyrken i et EU-land med 0,1 pct. årligt, når ledighedsgabet falder med 1 procentpoint. Det har en vis konjunkturdæmpende effekt. Der er store indkomstforskelle imellem Øst- og Vesteuropa. Derfor kan vesteuropæiske virksomheder fortsat tiltrække EU-arbejdskraft under en højkonjunktur.

Strammere kreditstandarder over for private

I Nationalbankens udlånsundersøgelse svarer bankerne og realkreditinstitutterne, at de i 4. kvartal 2018 har strammet kreditstandarderne for privatkunder. Samtidig angiver især realkreditinstitutterne, at efterspørgslen fra privatkunder er faldet.

Åbning af 0,50 pct. stående lån 2029

Udlandet har solgt danske porteføljeaktier

Siden begyndelsen af 2018 har udenlandske investorer solgt danske porteføljeaktier for 73 mia. kr. Det svarer til lidt over 5 pct. af deres beholdning primo året. De har bl.a. solgt bankaktier for et beløb på 20 mia. kr., heraf for 2 mia. kr. i november.

Tab på danske aktier i 2018

Efter en række år med høje afkast gav danske børsnoterede aktier et negativt afkast på 4,3 pct. i de første 11 måneder af 2018. Det skyldes primært kurstab på de 25 mest handlede aktier (C25-indekset), som udgør ca. 85 pct. af markedsværdien.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, december 2018

​Valutareserven er i december 2018 formindsket med 9,9 mia. kr. til 457,4 mia. kr.

ECBs økonomiske oversigt, december 2018

Dansk oversættelse af ECB's økonomiske oversigt, december 2018 (ECB Economic Bulletin)

Færre nye risikable realkreditlån

De seneste år er realkreditlån med fast rente og afdrag gået frem på bekostning af variabelt forrentede lån uden afdrag. Det gælder også i år, hvor udviklingen desuden har været understøttet af nye retningslinjer fra Erhvervsministeriet pr. 1. januar 2018.

De finansielle aktiver bag pensionsformuen vokser

De finansielle aktiver, som forvaltes af danske forsikringsselskaber og pensionskasser, nåede op på 4.182 mia. kr. i slutningen af 3. kvartal 2018. Det svarer til ca. to gange Danmarks bruttonationalprodukt, BNP, og til mere end en fordobling over de seneste ti år. Stigningen skyldes bl.a., at den danske pensionsformue fortsat er under opbygning, dvs. indbetalingerne overstiger udbetalingerne, og at der har været store afkast i de senere år.

Virksomheder øger indlån trods negative renter

Danske personligt ejede virksomheder og ikke-finansielle selskaber øgede i oktober 2018 deres bankindlån til 409 mia. kr. Det er en stigning på 7 pct. i forhold til året før. Samtidig steg andelen af virksomhedernes indlån, der har negativ rente fra 43 til 55 pct.

Udlandsformuen steg i 3. kvartal 2018

Danmarks udlandsformue steg med 56 mia. kr. i 3. kvartal 2018 til 1.431 mia. kr. Den er mere end fordoblet over de seneste tre år og udgør nu 65 pct. af bruttonationalproduktet, BNP.

Working Paper: Firm-level Entry and Exit over the Danish Business Cycle

Vi anvender registerdata til at se på virksomhedsdynamik i Danmark. I lighed med resultater for USA har yngre virksomheder større tilbøjelighed til at gå konkurs og vokse hurtigere over tid, men danske virksomheder er desuden længere tid om at modnes. Vi observerer ikke tegn på et fald i opstartsraten for nye virksomheder eller varige mén for virksomheder grundlagt under recessioner. Fluktuationer i opstartsraten har dog vedvarende effekter på det langsigtede niveau for værditilvækst.

Test skal øge cyberrobustheden i Danmark

Nationalbanken og den finansielle sektor er gået sammen om at etablere TIBER-DK, der er et testforløb, hvor landets vigtigste banker og de essentielle dele af den finansielle infrastruktur testes. Målet er at øge cyberrobustheden og fremme den finansielle stabilitet.

Ny finansiering af almene boliger styrker statspapirmarkedet

I 2018 har staten opkøbt alle de udbudte statsgaranterede realkreditobligationer til finansiering af almene boliger. I 2019 vil staten også byde på obligationerne. Opkøbene giver staten mulighed for at opbygge likvide statspapirer og fastholde en bred lånevifte. Statens renterisiko er uafhængig af kupon og løbetid på de opkøbte obligationer.

Statsgældspolitikken - Strategimeddelelse 2019

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og skatkammerbeviser i 2019 er henholdsvis 65 og 30 mia. kr. Det er uændret fra 2018. Udstedelserne fokuseres i de 2- og 10-årige løbetidssegmenter. 23. januar åbnes en ny 10-årig obligation med udløb 2029. I 1. halvår åbnes desuden en ny 2-årig obligation med udløb i 2022.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, november 2018

​Valutareserven er i november 2018 formindsket med 0,3 mia. kr. til 467,3 mia. kr.

Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg efterår 2018

Møde i Det Økonomiske Råd. Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg efterår 2018.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Finans Danmarks årsmøde 2018

Lars Rohdes tale ved Finans Danmarks årsmøde 3. december 2018.

Working Paper: Consistency between household-level consumption data from registers and surveys

Vi undersøger konsistensen på husstandsniveau mellem forbrug beregnet ud fra administrative registre og forbrug rapporteret i den interviewbaserede forbrugsundersøgelse for Danmark i perioden 2002-15. Vi finder, at de marginale tilbøjeligheder til at forbruge ud af indkomsten estimeret på grundlag af registerdata ikke er signifikant forskellige fra dem, som kan estimeres på grundlag af data fra forbrugsundersøgelsen.

NEP-krav til realkredit: Nødvendigt og nærmest gratis

Til trods for, at der er blevet indført et minimumskrav på 8 pct. af passiverne, er kravet til nogle af SIFI'erne fortsat for lavt til, at de kan rekapitaliseres og videreføres i en krisesituation. Et risikofølsomt NEP-krav til realkreditinstitutterne er nødvendigt for at sikre, at der er midler nok til at krisehåndtere dem. Omkostningen ved at indføre et NEP-krav til realkreditinstitutterne er lav. Hvis den omregnes til en stigning i bidragssatserne, svarer det til, at de stiger med mindre end 1 basispoint i gennemsnit.

God mulighed for, at julen betales kontaktløst

I 3. kvartal foretog danskerne 251 mio. kontaktløse kortbetalinger. Det svarer til 61 pct. af alle kortbetalinger i danske forretninger. De kontaktløse betalinger udgør en stadig større del, og sammenlignet med sidste år er der sket en stigning på hele 24 procentpoint. Der er altså god mulighed for, at dette års juleindkøb foretages kontaktløst.

Mellemstore banker opruster i vækstområder

De mellemstore banker har udvidet deres aktiviteter i Aarhus og København ved at åbne filialer og øge udlån til boliger kraftigt. Mens antallet af bankfilialer i Danmark generelt har været faldende i flere år, har de mellemstore banker øget deres netværk af filialer med 19 siden 2012, og størstedelen af dem er åbnet i vækstområder som Aarhus og København.

Lave renter og rigelig udlånskapacitet sætter lånestandarder under pres

Udlånsvæksten er samlet set begrænset, men de mellemstore banker har åbnet nye filialer og haft en kraftig stigning i boligudlån i vækstområderne. Det er vigtigt, at bankerne tager højde for de risici, der kan være forbundet med at træde ind på nye markedsområder, og ikke benytter kreditstandarder som konkurrenceparameter. Problemer med hvidvask har gjort det klart, at der er behov for øget fokus på bekæmpelse af ulovlige aktiviteter. Effektiv bekæmpelse af hvidvask kræver et styrket grænseoverskridende samarbejde.

Lave renter og rigelig udlånskapacitet sætter lånestandarder under pres

​Efter en lang periode med lave renter og lempelige finansielle betingelser, er der grobund for, at bankerne tager større risici, når de bevilger lån. Det konkluderer Nationalbanken i sin analyse Finansiel Stabilitet.

De største banker overholder kapitalkrav i stresstest

Nationalbankens halvårlige stresstest af den danske banksektor viser, at de største banker overholder kravene til deres kapitalbuffere i et hårdt recessionsscenarie. Analysen beskriver også Nationalbankens tilgang til at gøre recessionsscenariet konjunkturfølsomt.

Grønlandsk økonomi - Stærk vækst og mangel på arbejdskraft

Den økonomiske vækst i Grønland er høj i disse år og ser ud til at fortsætte. Årsagen er især høje fiskepriser og fremgang i fangsterne. Fiskeriet er overvejende bæredygtigt. Arbejdsløsheden er lav og risikoen for overophedning stor. Der er derfor behov for en stram finanspolitik, og meget store investeringer i lufthavne kan med fordel gennemføres gradvist. En langsigtet økonomisk udvikling forudsætter et bredere erhvervsgrundlag, en bedre uddannet arbejdsstyrke og en højere produktivitet.

Siuariartorluarneq sulisussaaleqinerlu (Grønlandsk økonomi)

Ukiuni makkunani Kalaallit Nunaanni aningaasaqarnikkut siuariartortoqarluarpoq taamaaginnarnissaalu ilimanarpoq. Tassunga pissutaasut pingaarnerit tassaapput aalisakkat akiisa qaffasinnerat pisallu amerliartornerat. Aalisarnerup annerpaartaa nungusaataanngitsumik ingerlanneqarpoq. Suliffissaaleqineq appasippoq aningaasaqarnikkullu akit qaffapiloornissaat aarleqqutigineqarsinnaavoq. Aningaasaqarnikkut sukannersumik aqutsisoqarnissaa pisariaqarpoq, mittarfinnillu aningaasaliinerit annertuut ataatsikkoortinneqanngippata pitsaaqutitaqassaaq. Siunissami aningaasaqarnikkut pitsaasumik ineriartorneq ingerlatiinnarneqassappat inuussutissarsiutit amerlanerunissaat, sulisartut ilinniarluarsimanerunissaat annertunerusumillu naammassisaqartoqartarnissaa pisariaqartinneqarput.

Fastforrentede realkreditobligationer er populære i udlandet

Udlandet fortsætter med at købe danske fastforrentede realkreditobligationer. I de seneste tre måneder har udlandet købt fastforrentede realkreditobligationer for 11 mia. kr. Udlandet ejer nu 31 pct. af disse obligationer.

Færre realkreditobligationer refinansieres

I 2018 er realkreditobligationer for 613 mia. kr. blevet refinansieret. Refinansieringsbehovet forventes at blive endnu lavere i 2019, hvor realkreditobligationer for 539 mia. kr. udløber.

Øget kreditvækst til dansk erhverv

Efter flere år med kreditvækst omkring nul er det samlede udlån fra banker og realkreditinstitutter til danske erhvervsvirksomheder indtil nu steget med 2,9 pct. i 2018. Det er den største stigning i årets første 10 måneder siden 2008. Kreditvæksten var dog flere gange større i årene op til finanskrisen.

Bankernes forretningsmodel afgør deres rentemarginal

I oktober 2018 var forskellen mellem store og mellemstore bankers ud- og indlånsrenter, deres rentemarginaler, omtrent 1 procentpoint. De mellemstore banker havde en rentemarginal på omkring 3,5 pct., mens den var 2,6 pct. i de store banker.

Bankunion er ikke bygget op om fælles hæftelse

Hverken bankunion eller eurosamarbejde er bygget op om fælles hæftelse. Derfor bør bekymring for at "komme til at betale regningen" for redning af banker i andre lande ikke være central ved vurderingen af fordele og ulemper ved dansk deltagelse.

Kronikker mv.

Kronik af nationalbankdirektør Per Callesen bragt på Altinget.dk 20. november 2018. I den danske debat om deltagelse i det styrkede banksamarbejde er der ofte fokus på risikoen for, at danske banker og skatteborgere kommer til at dække tab i banker i andre lande. Denne bekymring er ubegrundet, mener Nationalbanken.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Macroprudential Policy Conference 19. november 2018

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Macroprudential Policy Conference 19. november (findes kun på engelsk)

Effekter af vejledning om belåning af boliger fra 2016

Siden finanskrisen har der været fokus på at gøre den finansielle sektor mere robust. Et af værktøjerne til at nå det mål er en vejledning fra Finanstilsynet fra 2016 om kreditvurdering ved belåning af boliger i de såkaldte vækstområder. Vejledningen har fået låntagere i vækstområderne til at låne mindre sammenlignet med låntagere uden for vækstområderne, men effekten er beskeden. Den beskedne effekt kan skyldes langsom implementering, plads til at fravige vejledningen, og at vejledningen blev lagt i forlængelse af best practice i institutterne.

Færøsk økonomi - Øget pres på arbejdsmarkedet

Færøsk økonomi er inde i en højkonjunktur, og arbejdsmarkedet er presset. Finanspolitikken bør dæmpe efterspørgslen for at mindske risikoen for overophedning af økonomien. Desuden bør rammerne for kommunernes økonomi strammes for at sikre forudsætningerne for, at finanspolitikken kan virke stabiliserende på økonomien fremover. Med gode konjunkturer er det et godt tidspunkt at forberede de offentlige finanser til at håndtere de øgede udgifter, der er forbundet med aldringen i samfundet i de kommende årtier.

Økt trýst á arbeiðsmarknaðin (færøsk økonomi)

Hákonjunkturur valdar í føroyska búskapinum, og arbeiðsmarknaðurin er undir trýsti. Fíggjarpolitikkurin eigur at tálma eftirspurninginum til tess at minka um vandan fyri ovurupphiting av búskapinum. Harafturat eiga búskaparligu karmarnir í kommununum at táttast soleiðis, at fíggjarpolitikkurin fær tryggjað búskapin í framtíðini. Við góðum konjunkturum er gott høvi til at fyrireika almenna fíggjarstandin til at handfara tær øktu útreiðslurnar, ið standast av, at fólk verða eldri og eldri í føroyska samfelagnum tey næstu áratíggjuni.

Working Paper: Predicting distresses using deep learning of text segments in annual reports

Vi udvikler en konkursmodel for danske virksomheder baseret på "deep learning", der udnytter ledelsesrapporterne og revisorerklæringerne i årsregnskaberne foruden regnskabstallene. Vores resultater viser, at regnskabsteksterne bidrager med en statistisk signifikant forbedring af modellens evne til at forudsige konkurser i forhold til en række modeller, der ikke inkluderer regnskabstekster. Denne forbedring er særlig markant for store virksomheder. Vores resultater viser endvidere, at revisorerklæringerne indeholder mere relevant information end ledelsesrapporterne.

Lille tilbagegang i de direkte investeringer i år

Både danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark er faldet en smule i de første tre kvartaler af 2018. De er blevet reduceret med henholdsvis 26 og 11 mia. kr. Det sker efter flere år med fremgang i de udadgående investeringer.

Spar op til dårlige tider i gode tider

Finanskrisen for ti år siden var forbundet med store samfundsøkonomiske omkostninger og – som følge deraf – øget politisk fokus på risici i det finansielle system som helhed og på, hvordan de kan forebygges og imødegås, dvs. makroprudentiel politik. Dette diskussionsoplæg giver et overblik over centrale karakteristika ved det danske finansielle system og peger på aktuelle udfordringer for makroprudentiel politik. Oplægget sætter rammerne for en konference om makroprudentiel politik 19. november 2018, som Nationalbanken afholder i samarbejde med den Europæiske Afdeling i Den Internationale Valutafond (IMF) og Center for Financial Frictions (FRIC) ved Copenhagen Business School (CBS).

Valuta og likviditet samt månedsbalance, oktober 2018

Valutareserven er i oktober 2018 formindsket med 298 mio. kr. til 467,6 mia. kr.

Working Paper: Consumption Heterogeneity: Micro Drivers and Macro Implications

Dette papir sigter mod dels at teste forbrugsmodellers mikrogrundlag, dels at kvantificere de makroøkonomiske effekter af heterogenitet i forbrugsadfærd. Vi udvikler en ny metode til at estimere forbrugets følsomhed over for permanente og midlertidige indkomststød og anvender den på danske registerdata. Vi finder, at husholdninger, hvis disponible indkomst reduceres som følge af en rentestigning, har betydeligt større forbrugstilbøjelighed end husholdninger, hvis disponible indkomst forøges. Denne renteeksponeringskanal har potentielt større betydning end den intertemporale substitutionskanal, som dominerer i ny-keynesianske modeller med én repræsentativ agent.

Passivt forvaltede investeringsafdelinger i fremgang

I årets tre første kvartaler er der købt investeringsforeningsbeviser i passivt forvaltede aktieinvesteringsafdelinger for 13,9 mia. kr. Til sammenligning er der kun købt investeringsforeningsbeviser for 1,3 mia. kr. i aktivt forvaltede aktieafdelinger.

Tidspunkt for offentliggørelser ændres som følge af tilslutning til Target2-Securities

Offentliggørelse af den daglige nettostilling og de månedlige tal for valutareserven sker med virkning fra i dag kl. 17 i stedet for kl. 16, som hidtil har været praksis. Tidspunktet ændres, som følge af at danske kroner i dag bliver tilsluttet Target2-Securities, T2S.

Working Paper: Can machine learning models capture correlations in corporate distresses?

Vi implementerer en machine learning-model, som i litteraturen har vist sig at være god til at forudsige konkurser, og vi viser, at den ekstra kompleksitet i modellen ikke medfører, at modellen er bedre til at modellere korrelationer i virksomhedskonkurser end traditionelle konkursmodeller. I stedet implementerer vi en frailty-model, som direkte introducerer korrelation i konkurser. Denne model er i stand til at rangere virksomheder efter deres kreditrisiko, samtidig med at den korrekt vurderer risikoen i en portefølje af virksomhedslån.

Afdæmpning af kapitalbevægelserne siden finanskrisen

Omfanget af kapitalbevægelser mellem Danmark og udlandet faldt, efter at finanskrisen brød ud i efteråret 2008. Internationalt blev kapitalbevægelserne også dæmpet i forbindelse med finanskrisen.

Stigning i obligationsudstedelser bag F5-lån

Ved udgangen af september 2018 er der udstedt obligationer for 604 mia. kr. bag F5-lån. Det er mere end en fordobling siden september 2012. Et F5-lån er et rentetilpasningslån, hvor renten er fast i fem år ad gangen. Disse obligationer udgør nu over halvdelen af obligationerne bag alle rentetilpasningslån – og en tredjedel af realkreditobligationer med refe-rencerente eller bag rentetilpasningslån tilsammen (variabelt forrentede realkreditlån).

Danskernes penge er primært indlån i banker

Næsten 95 pct. af de penge, som den private sektor umiddelbart råder over til betalinger, er indlån på almindelige bankkonti. Resten er kontanter. Mens betalinger med kontanter sker fysisk, så sker betalinger med indlån digitalt, dvs. direkte fra egen bankkonto til modtagerens bankkonto, fx ved hjælp af betalingskort eller smartphones.

Danskerne afdrager mere på realkreditgælden

Danske husholdninger afdrager i stigende grad på deres realkreditgæld. I årets første tre kvartaler har de i alt afdraget 26,2 mia. kr. på deres lån i ejerboliger og fritidshuse. I samme periode sidste år var det tal 24,3 mia. kr., hvilket er en stigning på 7,8 pct.

Fjerde år i træk med fremgang i direkte investeringer

For fjerde år i træk var der fremgang i de direkte investeringer ind og ud af Danmark. Værdien af danske investeringer i udlandet steg med 44 mia. kr. til 1.263 mia. kr. i 2017. Udlandets investeringer i Danmark blev øget med 46 mia. kr. til 735 mia. kr.

Banker fastholder kreditstandarder over for erhvervskunder

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 3. kvartal 2018 melder bankerne om uændrede kreditstandarder over for erhvervskunder. Samtidig bidrager konkurrenceniveauet til faldende priser.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, september 2018

​Valutareserven er i september 2018 formindsket med 29 mio. kr. til 467,9 mia. kr.

Danskerne fravælger obligationer

Husholdningerne har i stort omfang fravalgt at investere direkte i danske obligationer. I august 2018 udgjorde investeringer i obligationer 35 mia. kr., svarende til 4 pct. af husholdningernes beholdning af danske værdipapirer.

Fra udlandsgæld til stor formue på ti år

Danmark har siden finanskrisen for ti år siden opbygget en betydelig udlandsformue, som i 2. kvartal 2018 var på 1.390 mia. kr. Det svarer til 65 pct. af bruttonationalproduktet, BNP, og placerer Danmark blandt Europas kreditornationer. I 2. kvartal 2008 havde Danmark derimod en udlandsgæld på 8 pct. af BNP.

Pensionssektoren har aktier og obligationer i udlandet for 1.879 mia. kr.

Pensionssektoren har udenlandske porteføljeinvesteringer i aktier og obligationer for i alt 1.879 mia. kr. Det svarer til omkring 400.000 kr. pr. voksen dansker. De udenlandske porteføljeinvesteringer udgør lidt mere end halvdelen af sektorens samlede værdipapirbeholdning.

Opsparingsivrige danskere

De danske husholdningers finansielle nettoformue – forskellen mellem deres finansielle aktiver og gæld – steg med 46 mia. kr. i 1. halvår 2018. Det svarer til en stigning på 17.000 kr. for den gennemsnitlige husholdning, som nu har en finansiel nettoformue på ca. 1,42 mio. kr.

ECBs økonomiske oversigt, september 2018

Dansk oversættelse af ECB's økonomiske oversigt, september 2018. (ECB Economic Bulletin)

Ti års rentefald på boliglån

Renterne på danskernes boliglån er faldet siden 2008. Fra en gennemsnitlig rente inkl. bidrag på tæt ved 6 pct. i 2008 til under 2,2 pct. i august 2018. Det er samtidig det laveste niveau siden statistikkens begyndelse i 2003.

30 pct. af boliglånene er nu med fast rente og afdrag

Andelen af fastforrentede realkreditlån med afdrag til ejerboliger og fritidshuse nåede knap 30 pct. ved udgangen af august 2018. Det er den højeste andel siden 2009.

Betalinger mellem husholdninger og virksomheder er blevet markant billigere

​De samfundsmæssige omkostninger ved betalinger mellem husholdninger og virksomheder udgjorde i 2016 i alt ca. 11 mia. kr., svarende til 0,5 pct. af bruttonationalproduktet. Det er næsten en halvering i forhold til 2009.

Omkostninger ved betalinger er faldet

Betalingsrådet har undersøgt samfundets omkostninger ved betalinger i Danmark. De samfundsmæssige omkostninger ved betalinger mellem husholdninger og virksomheder er næsten halveret på syv år. Ingen betalingsformer er blevet dyrere, hverken i fysisk handel eller fjernhandel, og danske husholdninger har adgang til flere betalingsformer med lave omkostninger for samfundet. Samfundets samlede omkostninger ved alle slags betalinger var 15,6 mia. kr. i 2016.

Høringssvar vedr. forslag om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)

Den politiske aftale på hvidvaskområdet øger myndighedernes mulighed for at slå ned på ulovligheder på en mærkbar måde. Det er vigtigt for den danske finansielle sektors omdømme nationalt og internationalt. Nationalbanken støtter det skærpede bødeniveau og den generelt forstærkede bekæmpelse af hvidvask.

Dansk økonomi i balance under højkonjunkturen

Dansk økonomi befinder sig i en af de længste perioder med uafbrudt fremgang. Opsvinget har været sundere og mere balanceret, end det var i midten af 2000'erne, hvor økonomien var overophedet. Selv om der er pres på arbejdsmarkedet i øjeblikket, er det ikke så voldsomt som dengang. Fremgangen kan fortsætte, uden at der opstår ubalancer, men erfaringerne viser også, at en overophedning kan komme pludseligt og være kraftig.

Udsigter for dansk økonomi - Højkonjunktur uden tegn på ubalancer

Fremgangen i dansk økonomi fortsætter med pæn vækst og stigning i beskæftigelsen. Væksten i det reale BNP i 2017-18 skønnes til 1,8 pct. i gennemsnit og tilsvarende de kommende to år. Presset på arbejdsmarkedet er stigende, og lønstigningstakten er øget en smule. Det er der rum til i økonomien. Det er i gode tider, at man skal forberede sig på tiden efter en vending i konjunkturerne. Finanspolitikken skal medvirke til, at opsvinget forbliver balanceret, og bør ikke skubbe yderligere til efterspørgslen. En vækstafdæmpning mod slutningen af højkonjunkturen kalder ikke på særlige tiltag i den økonomiske politik.

Monetære og finansielle tendenser - september 2018

Kronen har været stabil, og det er nu den længste periode uden interventioner i valutamarkedet siden indførelsen af fastkurspolitikken i 1982. Den pengepolitiske normalisering i euroområdet er undervejs, og ECB forventer at stoppe for yderligere opkøb af obligationer ved udgangen af året. Danske husholdninger har gennem de senere år skiftet til lån med lav renterisiko og med afdrag. Det har gjort deres rådighedsbeløb mindre følsomt over for renteændringer. (Fra 2019 udgives som analyse)

Finansielle forhold understøtter opsvinget

Aktie- og boligpriserne er steget betydeligt de seneste år, og renterne er usædvanligt lave. Baseret på en strukturel vektor-autoregressiv model estimeres disse forhold sammen med kreditvæksten under ét at have bidraget til år til år-væksten i BNP med 0,3-0,5 procentpoint pr. år siden 2016. Bidraget har de seneste år været på det højeste niveau siden før den finansielle krise i 2008. De finansielle forhold forventes fortsat at skubbe på væksten i økonomien i prognoseperioden 2018-20.

Dansk økonomi i fremgang uden tegn på væsentlige ubalancer

​Dansk økonomi befinder sig i øjeblikket i en af de længste perioder med uafbrudt fremgang, og det er sket, uden at der er opbygget væsentlige ubalancer. Siden foråret 2013 er der kommet flere i arbejde måned efter måned, og ledigheden er faldet. Presset på arbejdsmarkedet er dermed forstærket. Samlet set er beskæftigelsen steget med 200.000 personer, hjulpet af tidligere vedtagne reformer og tilgang af udenlandsk arbejdskraft.

Arbejdsmarkedet strammer langsomt til

Det danske arbejdsmarked er præget af tiltagende kapacitetspres, men giver fortsat ikke indtryk af tendenser til overophedning. Baseret på et bredt spektrum af indikatorer er det indtrykket, at der har været en balanceret udvikling på arbejdsmarkedet under opsvinget hidtil. Ændret sammensætning af befolkningen i den arbejdsdygtige alder har siden 2008 isoleret set mindsket arbejdsudbuddet. Det understreger behovet for udenlandsk arbejdskraft til at understøtte opsvingets arbejdskraftefterspørgsel.

Cyberrobusthed i finanssektoren

​De fleste kerneaktører i den finansielle sektor vurderer, at de har løftet deres cyberrobusthedsniveau siden 2016. Få kerneaktører i sektoren har ikke forbedret deres niveau. Det viser resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, der følger op på en lignende undersøgelse gennemført i 2016.

Cyberrobustheden i den finansielle sektor

De fleste kerneaktører i den finansielle sektor vurderer, at de har løftet deres cyberrobusthedsniveau siden 2016. Få kerneaktører i sektoren har ikke forbedret deres niveau. Det viser resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks Nationalbank.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, august 2018

Valutareserven er i august 2018 formindsket med 174 mio. kr. til 467,9 mia. kr.

Nationalbankdirektør Per Callesens tale ved Finans Danmarks direktørkonference september 2018

Nationalbankdirektør Per Callesens tale på Finans Danmarks direktørkonference, 3. september 2018.

Meget lavt kortmisbrug i forretninger, men ændret mønster

Misbrug af danske betalingskort i danske forretninger lå på et meget lavt niveau i 2. kvartal 2018. Niveauet har været stabilt lavt over tid. Betalingskort blev misbrugt 3.603 gange for samlet 3,2 mio. kr.

Dagens forsinkelse i udbetaling af løn og overførsler

​Årsagen skyldes en parameteropsætning i Nationalbankens it-system Kronos.

Erhvervsobligationer er rettet mod udenlandske investorer

I juli 2018 var der udstedt danske erhvervsobligationer for 197 mia. kr. Heraf var 95 pct. udstedt i udenlandsk valuta og 5 pct. i kroner. Erhvervsobligationer udstedt i euro har gennem det seneste årti udgjort en stadig større andel af den udestående mængde. I juli 2018 var 65 pct. af den samlede mængde udstedt i euro mod 50 pct. i juli 2008.

Fastforrentede realkreditobligationer er attraktive for udlandet

Udenlandske investorer ejede ved udgangen af juli 2018 danske fastforrentede realkreditobligationer for 295 mia. kr. Det svarer til 29 pct. af obligationernes samlede mængde. Udlandets interesse for disse obligationer har været støt stigende siden begyndelsen af 2016, hvor de ejede for 154 mia. kr., svarende til 18 pct.

NEP-krav til realkredit reducerer finansieringsbehov i krisetider

Nationalbankens beregninger viser, at realkreditinstitutternes samlede finansieringsbehov i perioder med store fald i boligpriserne vil være mindre med et NEP-krav end uden et NEP-krav. Det skyldes, at et NEP-krav vil øge realkreditinstitutternes finansieringsbehov i normale tider, og det sikrer dermed, at institutterne er bedre rustede til at imødegå perioder, hvor boligpriserne falder, og kravet om supplerende sikkerhed stiger. Dermed bliver institutternes finansieringsbehov mindre følsomt over for udsving i boligpriserne.

Nationalbankens nye betalingssystem for den finansielle sektor er sat i drift

​Nationalbanken har i weekenden udskiftet det mest centrale betalingssystem i den danske finansielle infrastruktur, og mandag den 20. august er første bankdag med det nye system.

Opkøb øger udlandets direkte investeringer i Danmark

Det seneste år har udenlandske investorer været involveret i opkøb af flere større danske virksomheder. Blandt de seneste handler var opkøbet af TDC i 2. kvartal 2018.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, juli 2018

​Valutareserven er i juli 2018 formindsket med 60 mio. kr. til 468,1 mia. kr.

Private danskere ejer en tredjedel af investeringsforeningsformuen

Private danskere ejede for 338 mia. kr. af den samlede investeringsforeningsformue på 958 mia. kr. ved udgangen af juni.

Intet afkast på aktiemarkedet i 1. halvår

Danske børsnoterede aktier gav investorerne et afkast inklusive udbytter på 0 pct. i 1. halvår af 2018. Samlet set er aktiekurserne faldet med 1,8 pct. Til gengæld udlignes aktiekursfaldet af store udbytter.

Danske investorer købte både udenlandske aktier og obligationer

Danske investorer har over en længere periode øget deres beholdning af udenlandske aktier. I 1. halvår af 2018 købte de således udenlandske aktier mv. for 59 mia. kr. Siden begyndelsen af 2016 har de købt for 232 mia. kr.

Danmarks valutareserve igennem 200 år

I 200 år har et af Nationalbankens formål været at sikre stabile priser. Et formål, der siden 1980'erne er opfyldt ved hjælp af fastkurspolitikken. Historisk set afspejler valutareservens sammensætning den måde, formålet om stabile priser er blevet opfyldt på.

Bankernes renter gennem tiden

Siden anden halvdel af 1800-tallet har bankernes gennemsnitlige ind- og udlånsrenter varieret markant. Fælles for begge renter er dog, at de toppede i 1980 ved henholdsvis 12 og 20 pct., og i dag er de på et historisk lavt niveau på ca. henholdsvis 0 pct. og 3,5 pct.

Pensionssektoren i et historisk perspektiv

Den formue, som de danske forsikrings- og pensionsselskaber forvalter, nærmer sig hastigt 200 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt, BNP. Pensionssektoren har igennem de seneste 40 år fået en central rolle i den finansielle sektor og dansk økonomi. En rolle, som historisk set ellers har været domineret af banker og realkreditinstitutter.

Konkurrenternes adfærd smitter af på bankernes kreditstandard

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 2. kvartal 2018 melder 6 af de 17 adspurgte banker om, at konkurrenternes adfærd har bidraget til en lempelse af deres kreditstandarder over for erhvervskunder.

Udlandsformue på 1.239 mia. kr.

Danmarks udlandsformue var 1.239 mia. kr. ved udgangen af 1. kvartal 2018. Det svarer til 57 pct. af BNP. Udlandsformuen er værdien af danskernes udenlandske aktiver på 6.713 mia. kr. fratrukket værdien af danskernes passiver over for udlandet på 5.474 mia. kr.

Hvorfor er de nominelle lønstigninger så lave?

De nominelle lønstigninger har været lave siden 2010, men der har været en pæn reallønsfremgang de seneste år. Det samme er tilfældet på Danmarks vigtigste eksportmarkeder, bl.a. Tyskland. Lavere gennemsnitlig kompensation ved ledighed og svag prisudvikling har siden 2013 bidraget til de lave nominelle lønstigninger i Danmark.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Nationalbankens 200-års jubilæum 2018

Lars Rohdes tale ved Nationalbankens 200-års jubilæum 4. juli 2018.

Jubilæumsbog: Danmarks Nationalbank 1818-2018

Nationalbankens 200-årige historie er præget af lange perioder med en robust økonomi, men også af dramatiske episoder, hvor stabiliteten i priser, betalingssystemer og den finansielle sektor har været på spil. I jubilæumsbogen giver vi et overblik over Nationalbankens 200-årige historie med hovedvægten på de dele, som er særlig interessante set med nutidens øjne.

Jubilæumshæfte: Danmarks Nationalbank 200 år

Nationalbanken er Danmarks centralbank. Det har den været i 200 år. I dette hæfte kan du læse om, hvad Nationalbankens vigtigste formål egentlig er. Det var dramatiske begivenheder, der førte til, at Nationalbanken blev etableret i 1818. Napoleonskrigen og den galopperende inflation krævede en uafhængig institution, der kunne stå for seddeludstedelsen og et sikkert pengevæsen. I dag handler Nationalbankens opgaver primært om at sikre tillid til de systemer, der sørger for, at pengene kan flyttes mellem os. Det handler om at overvåge stabiliteten i finanssektoren og gennem fastkurspolitikken at sørge for stabile priser. Alt sammen for at sikre Danmark en robust økonomi.

Danmarks Nationalbank 200 år

Nationalbanken blev oprettet i 1818, og 200-årsjubilæet markeres i løbet af 2018 med en række aktiviteter.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, juni 2018

​Valutareserven er i juni 2018 formindsket med 3 mio. kr. til 468,1 mia. kr.

Lave renter øger indskud i banker

Borgernes indskud i bankerne er steget markant siden 2011, så de i dag udgør 60 pct. af BNP. Det er en naturlig udvikling set i lyset af, at den danske økonomi er blevet større og forskellen mellem renten på en obligation og et bankindskud er indsnævret. Der er dermed kun et lille rentetab ved at have penge i banken til lav eller ingen forrentning i stedet for at eje en obligation.

Danske investorer solgte tyske statsobligationer i maj

Danske investorer solgte tyske statsobligationer for 15,5 mia. kr. i maj 2018, mens de købte statsobligationer fra andre eurolande for 6,9 mia. kr. De købte andre obligationer fra euroområdet for 0,7 mia. kr.

Refinansieringsbehovet er faldet mærkbart

Realkreditobligationer for i alt 562 mia. kr. vil blive refinansieret i 2018. Det er et mærkbart fald siden 2013, hvor obligationer for 1.029 mia. kr. blev refinansieret. Det er obligationer bag de populære rentetilpasningslån og lån med referencerente, fx F-kort-lån, som løbende skal refinansieres.

ECBs økonomiske oversigt, juni 2018

Dansk oversættelse af ECBs økonomiske oversigt, juni 2018. (ECB Economic Bulletin).

Virksomhedsindlån for 450 mia. kr. har negativ rente

Indlån med negativ rente er blevet hverdag hos de danske banker og for mange af deres finansielle og ikke-finansielle virksomhedskunder. I april 2018 var der således indlån for 450 mia. kr. med negativ rente. Det svarer til 56 pct. af det samlede indlån fra virksomheder på i alt 806 mia. kr.

Privatkunders indlånsrenter er rekordlave

Den gennemsnitlige rente på et almindeligt indlån i bankerne fra danske privatkunder er nu nede på 0,08 pct. – det er historisk lavt. Almindelige indlån er kendetegnet ved, at de umiddelbart kan hæves eller bruges til betalinger.

Når en krone ikke koster en krone

Bankerne skal være mere polstrede, så de bedre er i stand til at stå imod en økonomisk krise, der typisk fører til tab på udlån. Det er årsagen til, at bankerne siden finanskrisen er blevet mødt af skærpede krav til kapital. Det har flere gange været fremstillet, som om højere kapitalkrav er ensbetydende med, at det vil koste bankerne et beløb i samme størrelsesorden. Det er ikke korrekt, påpeger Nationalbanken.

Kapitalkrav til banker - myter og facts

Kapitalkrav øger bankernes evne til at absorbere tab og bidrager dermed til at gøre banksystemet mere robust. Første del af analysen belyser egenkapitalens betydning for bankernes sammenvejede finansieringsomkostninger og deres muligheder for at tilpasse sig forhøjede kapitalkrav. Anden del af analysen beskriver tre nye krav til bankernes passivsammensætning: den kontracykliske kapitalbuffer, nedskrivningsegnede passiver og færdiggørelsen af Basel III.

Nationalbanken åbner døren for udstilling om de første 200 år

PhD Thesis: Essays on Debt and Pensions

The dissertation constitutes three empirical studies on how household savings behavior is affected by pension and mortgage systems. Specifically, the thesis investigates the effects of tax incentives for saving in retirement accounts, housing wealth effects on home equity extraction, and early withdrawals from pension schemes.

Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2018

Sigtepunkterne for salg af statsobligationer og udeståendet i skatkammerbeviser fastholdes på henholdsvis 65 og 30 mia. kr. i 2. halvår 2018. Der ventes et gennemsnitligt salg af statsobligationer på omkring 2,5 mia. kr. til kursværdi pr. auktion. Låneviften fastholdes, og fokus vil være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer.

Working Paper: Active Loan Trading

Markedet for collateralized loan obligations, CLOs, modstod finanskrisen med minimale tab sammenlignet med andre strukturerede asset-backed securities. Vi undersøger en unik egenskab ved CLO'er – at CLO-manageren aktivt forvalter låneporteføljen ved at sælge og købe lån. Vi finder, at mere aktive CLO'er handler til bedre priser, yder højere afkast til egenkapitalinvestorer og holder konkursraten i låneporteføljen lavere end mindre aktive CLO'er.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved VL døgnet 7. juni 2018

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved VL døgnet, 7. juni 2018 (findes kun på engelsk).

Valuta og likviditet samt månedsbalance, maj 2018

​Valutareserven er i maj 2018 forøget med 0,7 mia. kr. til 468,1 mia. kr.

MobilePay-teknik bag kraftigt fald i dansk e-handel

I 1. kvartal 2018 faldt transaktioner foretaget med danske betalingskort i Danmark med 0,1 pct. i forhold til 1. kvartal 2017. Bag det beskedne fald gemmer sig et kraftigt fald i transaktioner på knap 20 pct. i kategorien e-handel mv. Et fald, der skyldes tekniske ændringer i afviklingen af transaktioner via MobilePay. Intet tyder dog på, at der er et reelt fald i e-handlen.

Nationalbankdirektør Per Callesens præsentation på Lokale Pengeinstitutters årsmøde 24. maj 2018

Nationalbankdirektør Per Callesens præsentation på Lokale Pengeinstitutters årsmøde 24. maj 2018.

Private investorer satser på store udenlandske selskaber

Danske private investorer har siden begyndelsen af 2017 investeret direkte i udvalgte udenlandske aktier for 6 mia. kr. Heraf udgjorde de ti største investeringer næsten halvdelen.

Store udbytter til bankers aktionærer

Danske børsnoterede banker har udbetalt 11,5 mia. kr. i udbytter i årets første fire måneder, hvilket nogenlunde svarer til niveauet i samme periode sidste år. Udbytterne vedrører regnskabsåret 2017 og udbetales typisk til aktionærerne i forbindelse med generalforsamlingerne i marts og april 2018.

Stort pres på kreditstandarder i bankerne

Det er fortsat gode tider i den finansielle sektor, og bankerne har stor kapacitet, der gør det muligt for dem at øge deres udlån. Kombineret med en begrænset vækst i efterspørgslen efter lån, har det skærpet bankernes konkurrence om kunderne. Det skaber grobund for, at bankerne slækker på kreditkvaliteten og lemper lånevilkår i kreditgivningen.

Lang periode med stigende risikovillighed i dele af banksektoren

Det er gode tider i den finansielle sektor, og risikoappetitten er høj. Der er pres på kreditstandarderne, som er lempet over en længere periode. Det er især de mellemstore banker, der har lempet standarderne, og som er begyndt at vinde markedsandele. Det er væsentligt, at konkurrencepresset over tid ikke smitter af på hele banksystemets risikovillighed. Udviklingen understreger vigtigheden af, at bankerne er velkapitaliserede, og at den kontracykliske kapitalbuffer bygges op, så institutterne har noget at stå i mod med, når udviklingen vender.

Stigende risikovillighed i dele af banksektoren

​De mellemstore banker har lempet kreditstandarderne over for erhverv over en lang periode, og udlånsvæksten hos nogle mellemstore banker er høj. Det konkluderer Nationalbanken i sin analyse Finansiel Stabilitet.

De største banker kommer tæt på bufferkrav i stresstest

Nationalbankens halvårlige stresstest af den danske banksektor viser, at de største banker generelt overholder kravene til deres kapitalbuffere i et hårdt recessionsscenarie. Realkreditsektoren er som noget nyt inkluderet i stresstesten, der nu fokuserer på bankernes kapitalisering på koncernniveau.

Halvandet år med uændrede bidragssatser

Bidragssatsen på danske privatkunders realkreditlån var i gennemsnit 0,88 pct. i april 2018. Det er en anelse lavere, end da den toppede i oktober 2016, hvor de seneste ændringer i dele af realkreditsektorens bidragssatser slog igennem. Det lille fald siden oktober 2016 er sket i takt med, at flere danskere har valgt lån med fast rente og/eller afdrag.

Danskerne har nu 870 mia. kr. stående i bankerne

Danske privatkunders indskud i bankerne bliver ved med at stige. Alene i marts og april steg de med hele 22 mia. kr., bl.a. som følge af store udbetalinger af udbytter, overskydende skat og feriepenge.

Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg forår 2018

Møde i Det Økonomiske Råd. Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg forår 2018.