Ny chef for Bank og Marked i Nationalbanken

Nationalbankdirektør

Vil du stå i spidsen for én af Danmarks vigtigste og samfundsbærende institutioner? Nationalbanken søger en nationalbankdirektør, der som formand for direktionen skal varetage den daglige ledelse og fremtidige udvikling af banken i tæt samarbejde med direktionens øvrige medlemmer.

Ulighed og opsparing

Dette memo analyserer betydningen af demografiske faktorer og indkomstulighed for udviklingen i opsparingskvoter i Danmark og sammenligner med resultater fra USA. Udviklingen i indkomstulighed har været sammenlignelig i Danmark og USA, og opsparingskvoter varierer på samme måde over livet og langs indkomstfordelingen i de to lande. Ændringer i opsparingsadfærd spiller en vigtig rolle for udviklingen i den samlede opsparing.

Styrkelse af dollar dæmper fald i udlandsformuen

Danmarks udlandsformue var 1.816 mia. kr. ved udgangen af 1. halvår 2022, hvilket er 111 mia. kr. mindre end ved årsskiftet. Udlandsformuen er Danmarks samlede aktiver i udlandet fratrukket udlandets aktiver i Danmark, også kaldet passiverne. Værdien af både aktiverne og passiverne faldt i 1. halvår 2022.

Status på dansk økonomi, grønne statsobligationer og ansvarlig investering af valutareserven

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup holdt den 29. september 2022 en præsentation ved Nykredit Capital Markets Day. Hun fortalte om den seneste inflationsudvikling og pengepolitiske respons samt Nationalbankens erfaringer med udstedelse af grønne statsobligationer og ansvarlig investering af valutareserven. (Præsentationen er kun tilgængelig på engelsk.)

Store regionale forskelle i belåningsgrader

Belåningsgraden i danskernes boliger (summen af bank- og realkreditlån i forhold til boligens værdi) varierer betydeligt på tværs af landet. Belånings-graden har betydning for, hvor udsatte boligejerne er ved prisfald på boligmarkedet.

Nationalbankdirektør Per Callesens præsentation på Nykredits Kapitalmarkedsdag for pengeinstitutter 2022

Nationalbankdirektør Per Callesen holdt den 28. september et oplæg på Nykredits Kapitalmarkedsdag. I oplægget præsenterede han aktuelle udviklingstendenser og risici på boligmarkedet og gav sin vurdering af effekten på førsteårsydelsen ved forskellige reformer.

Udlandet holder færre danske realkreditobligationer

Udenlandske investorer har i år netto solgt 30-årige danske konverterbare realkreditobligationer for 55 mia. kr. Udlandets ejerandel er dermed faldet fra 38,1 pct. i januar til 36,1 pct. i august. Værdien af de 30-årige obligationer er i samme periode faldet med 87 mia. kr., bl.a. i forbindelse med konverte-ring af realkreditlån.

Vicedirektør Thomas Harrs tale ved Finansforeningens netværksmøde

Vicedirektør Thomas Harr holdt den 27. september en præsentation på Finansforeningens netværksmøde om inflation. I præsentationen argumenterer han for, hvorfor inflation forventes at forblive høj på kort sigt, hvorfor den ventes at falde på mellemlang sigt, samt at der er store forskelle til situationen i 1970erne.

Energirenoveringer af huse tjener sig ind over varmeregningen – ikke via salgsprisen

De fleste energirenoveringer af huse øger salgsprisen med mindre end det, de koster. Dette gælder især for hovedstadsområdet og Aarhus, men også for en række landdistrikter. Renoveringer, hvor stigningen i salgsprisen dækker renoveringsudgifterne, reducerer kun CO2-udledningerne marginalt og er ofte kun mulige for huse i og omkring de mellemstore til store provinsbyer og mere generelt i de geografisk mere centrale dele af landet.

Working Paper: Opportunities and risks in the residential sector during a green transition: House prices, energy renovations and rising energy prices

Højere energipriser reducerer salgspriserne på huse uden fjernvarme beliggende i visse landdistrikter. De fleste energirenoveringer forøger ikke salgsprisen nok til at dække renoveringsudgifterne. Dem, der gør, reducerer kun CO2-udledningerne marginalt, er typisk billige og ofte kun mulige for huse i og omkring de mellemstore til store provinsbyer og mere generelt i de geografisk mere centrale dele af landet.

Studentermedhjælper

Er du en ansvarsbevidst studerende, der har interesse for at arbejde med data og visualisering af data? Så har vi studiejobbet til dig.

Udsigter for dansk økonomi - Presset i økonomien bør dæmpes

Inflationen er på det højeste niveau i 40 år, og centralbanker i hele verden strammer derfor i øjeblikket pengepolitikken. Tilsammen lægger det en dæmper på vækstudsigterne for økonomien herhjemme og i udlandet de kommende år. Kombinationen af høj inflation og et meget stramt arbejdsmarked herhjemme giver dog risiko for en selvforstærkende løn- og prisudvikling. Derfor bør finanspolitikken bidrage til at nedbringe efterspørgselspresset hurtigst muligt.

Inflationen skal tæmmes

​Prisen på gas, el og fødevarer er steget betydeligt. Det medvirker til, at inflationen i Danmark og mange andre steder i verden nu er på det højeste niveau i 40 år. Nationalbanken skønner i en ny prognose for dansk økonomi, at inflationen bliver 8,6 pct. i år, 4,3 pct. i 2023 og 1,7 pct. i 2024.

Monetære og finansielle tendenser - Strammere pengepolitik har gjort finansiering dyrere

Høj inflation og stigende inflationsforventninger har nødvendiggjort stramninger af pengepolitikken fra centralbanker verden over. Nationalbanken har som følge af fastkurspolitikken fulgt ECB’s renteforhøjelser. De pengepolitiske stramninger og udviklingen på de finansielle markeder har øget lånerenterne for danske husholdninger og virksomheder.

Erfaren økonom til analyser af boligmarkedet og den finansielle stabilitet

Vil du bruge dine solide analytiske evner i krydsfeltet mellem analyse og politik? Er du interesseret i at sikre Danmark en robust økonomi gennem stabilitet i det finansielle system? Så er du måske vores kommende kollega.

Working Paper: What do negative policy rate economies have in common?

Fem økonomier – Danmark, euroområdet, Schweiz, Sverige og Japan – har haft negative pengepolitiske renter. I dette papir dokumenterer vi, at disse økonomier har høj offentlig såvel som privat opsparing, som ikke modsvares af høje investeringer, sammenlignet med andre højindkomstlande i OECD, der ikke har haft negative pengepolitiske renter.

Nationalbankdirektør Per Callesens præsentation hos Human House og Business Fredericia

Nationalbankdirektør Per Callesen holdt den 15. september et oplæg hos Human House og Business Fredericia. I oplægget gav han sit syn på dansk økonomi, og hvilke drivkræfter der vil påvirke økonomien på kort og lang sigt.

ESG manager til Bank og Marked i Nationalbanken

Vil du være med til at sætte retningen for ansvarlige investeringer i forbindelse med forvaltningen af Nationalbankens valutareserve? Kan du se dig selv i et job, som taler direkte ind i et af bankens strategiske fokusområder? Hvis ja, så søger vi netop nu en ESG manager til Risk Management.

Renteforhøjelse

​Med virkning fra 9. september 2022 forhøjer Nationalbanken foliorenten, renten på indskudsbeviser og renten på udlån med 0,75 procentpoint. Derudover forhøjes diskontoen med 0,65 procentpoint.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups præsentation på Finans Danmarks direktørkonference 2022

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup holdt den 5. september et oplæg på Finans Danmarks direktørkonference 2022. I oplægget gav hun sit syn på nogle af de globale udfordringer, som vi står overfor – både i dag og på længere sigt. Hun zoomede ind på den seneste inflationsudvikling og den pengepolitiske respons, inden hun sluttede af med nogle bemærkninger om udviklingen i dansk økonomi.

Unoterede aktier har klaret sig bedre end noterede i år

I andet kvartal af 2022 har forsikrings- og pensionssektoren haft et afkast på 1 pct. på sine unoterede aktier. Sektoren har samtidig tabt 10 pct. på sine noterede aktier. Unoterede aktier står for 50 pct. af sektorens samlede investering i aktier.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, august 2022

Valutareserven er i august 2022 formindsket med 1,6 mia. kr. til 531,7 mia. kr.

Nationalbankdirektør Lars Rohde går på pension

(Mis)match på det danske arbejdsmarked efter pandemien

Siden pandemiens begyndelse ser matchningen på det danske arbejdsmarked ud til at være blevet mindre efficient: Et givet antal jobsøgende og ledige stillinger giver færre match end tidligere. Dette Economic Memo undersøger mismatch mellem jobsøgende og ledige stillinger som en potentiel forklaring. Mismatch var en vigtig drivkraft under Finanskrisen, men meget mindre under pandemien. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Vicedirektør Thomas Harrs tale ved Danske Asset Managements kundemøde

Vicedirektør Thomas Harr holdt den 1. september en præsentation på Danske Asset Managements kundemøde om inflation. I præsentationen argumenterer han for, hvorfor inflationen er så høj i USA, euroområdet og Danmark, og hvor den kan tænkes at bevæge sig hen.

Tilpasning af regulering skal bidrage til mere effektive kapitalbuffere

I Danmark udgør samspillet med andre krav en begrænsning for bankernes anvendelse af kapitalbufferne. Reguleringen bør derfor tilpasses, så kapital brugt til at opfylde kapitalbufferkravene ikke samtidig bruges til at opfylde andre krav. Dette vil øge kapitalbuffernes effektivitet.

Stadig stort konverteringspotentiale

Mange låntagere har i 2022 benyttet de højere renter og dermed lavere kurser på de bagvedliggende obligationer til at konvertere deres fastforrentede realkreditlån. Det har de bl.a. gjort for at skære en luns af deres restgæld.

Endnu flere boligejere konverterede i 2. kvartal

53.100 boligejere med fastforrentede realkreditlån konverterede deres lån i 2. kvartal 2022, til en samlet værdi af 63 mia. kr. Dermed har de udnyttet konverteringsmulighederne, som det højere renteniveau har skabt. Det er 13.700 flere end i 1. kvartal, hvor 39.400 boligejere konverterede deres lån, svarende til indfrielser for 49 mia. kr.

Åben invitation til TIBER-leverandørmøde

TIBER-DK Cyber Team (TCT) inviterer Threat Intelligence (TI) og Red Team (RT) leverandører til leverandørmøde den 27. september. Til mødet vil TIBER-EU Cyber Team præsentere de nyligt udgivne TIBER-EU Purple Teaming Best Practices med efterfølgende drøftelse. Desuden vil anvendelsen af leg-ups i TIBER-test præsenteres og drøftes, ligesom guidelines for Targeted Threat Intelligence-leverancer vil introduceres. Der vil være mulighed for erfaringsdeling. Med initiativet ønsker TCT at styrke den afgørende dialog med og mellem TI- og RT-leverandører.

Working Paper: Segmentation of the Housing Market with Internet Data: Evidence from Denmark

I dette papir introduceres et nyt værktøj til boligmarkedsanalyse, der er udviklet på baggrund af salgsopstillinger fra den største hjemmeside for boligannoncering i Danmark. Værktøjet bruger en kombination af forskellige machine learning-teknikker til at foretage en datadrevet inddeling af boligmarkedet i relevante undermarkeder frem for forskellige administrative inddelinger, som fx landsdele. I papiret vises, hvordan værktøjet kan understøtte overvågning og analyse af underliggende udviklinger på boligmarkedet i Danmark.

Åbning af 0,10 pct. inflationsindekseret stående lån 2034

Den 14. september 2022 åbnes 0,10 pct. inflationsindekseret statsobli-gation med udløb 15. november 2034 (ISIN: DK0009924458). Statsobligationen indekseres til det danske forbrugerprisindeks. Den nye inflationsindekserede obligation afløser 0,10 pct. inflationsindekseret obligation 2030 i den primære lånevifte. Herefter kan staten købe op i 0,10 pct. inflationsindekseret stående lån 2030.

Stigningen i danske virksomheders indlån i bankerne

I dette memo finder vi, at indlån i bankerne i den typiske danske virksomhed er steget efter finanskrisen i 2007/08 – det gælder især for de mindre virksomheder. Stigningen i indlån er sket samtidigt med, at den typiske virksomheds brug af lånefinansiering er faldet. De to modsatrettede udviklinger indikerer, at låneefterspørgslen fra eller låneudbuddet til virksomhederne er faldet. Den stigende indlån i bankerne er også drevet af en stærk selektionseffekt, da virksomheder med lave indlån i højere grad er afviklet under og efter finanskrisen. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Valuta og likviditet samt månedsbalance, juli 2022

​Valutareserven er i juli 2022 formindsket med 0,5 mia. kr. til 533,4 mia. kr.

Renteforhøjelse

​Med virkning fra 22. juli 2022 forhøjer Nationalbanken foliorenten, renten på indskudsbeviser og renten på udlån med 0,50 procentpoint.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, juni 2022

​Valutareserven er i juni 2022 formindsket med 0,2 mia. kr. til 533,8 mia. kr.

Danskernes formue er skrumpet 183 mia. kr.

Danskernes finansielle formue, som er finansielle aktiver fratrukket gæld, faldt i 1. kvartal med 183 mia. kr. Det svarer til at en reduktion på 66 tusinde kr. for den gennemsnitlige husholdning. Faldet kommer efter knapt to år med opsving på de finansielle markeder. Set over perioden siden 1. kvartal 2020 er formuen vokset med i alt 2.409 mia. kr.

Markedet for grønne obligationer i kraftig vækst

Siden 2015, hvor den første grønne obligation blev udstedt i Danmark, er markedet steget til 169 mia. kr. i maj 2022.

Stejl rentestigning på nye realkreditlån

Renten på danskernes nye realkreditlån er steget stejlt. Gennemsnitsrenten for realkreditlån udbetalt i maj er 1,99 pct. (ekskl. bidrag). Det er mere end en fordobling siden årets start, hvor nye lån blev optaget til en gennemsnitsrente på 0,88 pct. Udviklingen afspejler de store rentestigninger, som årets første 5 måneder har været præget af.

Nye former for digitale penge

De penge, vi i dag anvender i Danmark, er velfungerende, og nye former for digitale penge vil sandsynligvis kunne vinde indpas, hvis de medfører fordele for borgere og samfundet. Nationalbanken arbejder for, at der også i fremtiden er adgang til sikre og effektive penge og betalingsløsninger, som er tilgængelige for hele samfundet. Dette gælder, uanset hvilken løsning, udbyder eller teknologi der måtte ligge til grund for nye former for digitale penge. Nationalbanken planlægger at afholde en konference om nye former for digitale penge i 4. kvartal 2022.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups præsentation på konference om Financial Frictions på CBS

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup holdt den 10. juni 2022 en præsentation på konference om Financial Frictions på CBS om klimaforandringer og grønne statsobligationer. (Præsentationen er kun tilgængelig på engelsk)

Finansiel stabilitet - Stigende renter og priser kan udfordre bankernes kunder

Boligudlånet drives fortsat af lån med afdragsfrihed, og variabel rente er blevet mere udbredt. Krav om afdrag på lån til boligejere med høj belåningsgrad kan bidrage til et mere robust boligmarked. Nogle virksomheders evne til at servicere deres gæld presses af højere priser på energi og råvarer og rentehop. (Bilag 1 er revideret 16. juni 2022).

Stigende renter og priser kan udfordre bankernes kunder

Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2022

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og de kortfristede låneprogrammer i 2022 fastholdes på henholdsvis 65 og 35 mia. kr. Låneviften fastholdes, og fokus vil fortsat være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer, herunder også statens grønne obligation. Til september åbnes en ny inflationsindekseret statsobligation.

Stigende renter giver store værditab

Værdien af forsikrings- og pensionssektorens investeringer faldt 273 mia. kr. i første kvartal 2022. Det er et større tab end i første kvartal 2020, hvor coronakrisen brød ud. Det er primært de stigende renter, som er skyld i tabet i første kvartal 2022, mens kurstabet ved udbruddet af coronakrisen var drevet af betydelige kursfald på aktiemarkederne.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups præsentation for danske institutionelle kunder i Nordea

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup holdt den 2. juni 2022 en præsentation for danske institutionelle kunder i Nordea om den aktuelle situation i dansk økonomi. Derudover kom hun ind på aktuelle emner i den finansielle sektor, herunder den grønne omstilling og udviklingen af digitale valutaer.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, maj 2022

​Valutareserven er i maj 2022 formindsket med 1,1 mia. kr. til 534,0 mia. kr.

Årsager til udvidelsen i det dansk-tyske statsrentespænd

Dette economic memo undersøger drivkræfter bag det 10-årige dansk-tyske rentespænd, der er udvidet 25 basispoint siden januar 2020. Udvidelsen skal primært ses i lyset af højere sikkerhedsknaphed på tyske statsobligationer som følge af ECB’s obligationsopkøb og en betydelig stigning i varigheden på danske konverterbare realkreditobligationer. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Færre realkreditobligationer med lav rente

Fra januar til april har låntagere reduceret deres 30-årige fastforrentede realkreditlån med lav rente. Det skyldes, at markedsrenterne er steget betydeligt, og at låntagerne derfor har kunnet skære en del af deres restgæld ved at omlægge til et nyt realkreditlån med en højere rente. Dermed er værdien af 30-årige fastforrentede realkreditobligationer med en rente på 1,5 pct. eller derunder faldet 95 mia. kr. Obligationer med en højere rente er steget 79 mia. kr., så den samlede værdi af 30-årige obligationer netto er faldet 16 mia. kr.

Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg, forår 2022

Møde i Det Økonomiske Råd. Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg, forår 2022.

Hver tredje har fravalgt fast rente ved konvertering

39.400 boligejere med fastforrentet realkreditlån har i 1. kvartal udnyttet den konverteringsmulighed, som de stigende renter har skabt. Den samlede værdi af de konverterede lån løber op i 51 mia. kr. Ved udgangen af 1. kvartal havde 779.000 boligejere fortsat et fastforrentet konverterbart realkreditlån med en kuponrente op til 1,5 pct., til en samlet værdi af 717 mia. kr.

Lars Mayland Nielsen forlader Nationalbanken for at blive administrerende direktør for LD Fonde

Vicedirektør Thomas Harrs tale ved AP Pensions bestyrelses- og medlemsmøde

Vicedirektør Thomas Harr holdt den 24. maj en præsentation ved AP Pensions bestyrelses- og medlemsmøde om inflation. I præsentationen argumenterede han for, hvorfor vi forventer, at kerneinflationen stiger i Danmark i 2022. Han kom også ind på, hvorfor vi forventer, at inflationen falder væsentligt næste år.

Working Paper: Wage Effects of Labor Market Tightness

I dette papir undersøges det, i hvor høj grad mangel på arbejdskraft fører til højere lønninger. Hvis manglen på de specifikke faggrupper, en virksomhed har brug for, øges, vil de også øge lønningerne. Lønstigningerne er dog relativt moderate.

Nationalbankdirektør Per Callesens tale på Lokale Pengeinstitutters årsmøde

Nationalbankdirektør Per Callesen holdt den 19. maj 2022 en tale på Lokale Pengeinstitutters årsmøde om boligmarkedet, inflation og kapacitetspres. Derudover kom han ind på en række aktuelle emner i den finansielle sektor, herunder betalinger og cybersikkerhed.

Rekordhøje udbytter fra investeringsfonde

Private danske investorer modtog i første kvartal 2022 rekordhøje udbytter på 19 mia. kr. fra investeringsfonde. De store udbytter hænger sammen med store kursstigninger på de finansielle markeder sidste år. Udbytterne udbetales hovedsageligt i første kvartal og altovervejende i februar.

Overvågning af den finansielle infrastruktur 2021

Rapporten præsenterer konklusionerne fra Nationalbankens overvågning af den danske betalingsinfrastruktur i 2021. De centrale betalings- og afviklingssystemer samt vigtigste betalingsløsninger efterlever i høj grad internationale standarder for sikkerhed og effektivitet. Der arbejdes på tværs af sektoren på at styrke cyberrobustheden. Ændringer i risikobilledet, herunder nye afledte risici betyder, at robustheden løbende skal udvikles.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, april 2022

​Valutareserven er i april 2022 formindsket med 0,6 mia. kr. til 535,1 mia. kr.

Stort kursfald på realkreditobligationer med fast rente

Ved udgangen af marts var kursværdien af de 30-årige fastforrentede realkreditobligationer 134 mia. kr. lavere end den nominelle værdi. Det betyder, at låntagere med fastforrentede realkreditlån potentielt kan skære 134 mia. kr. eller 11 pct. af restgælden ved at indfri deres realkreditlån før tid.

Historisk store udbyttebetalinger til udlandet

Udenlandske investorer modtog i marts historisk store udbyttebetalinger på 31 mia. kr. fra danske børsnoterede virksomheder. Alene i marts er udbyttebetalingerne på niveau med de samlede årlige udbytter i tidligere år. Udbyttebetalinger sker især i marts, men der udbetales også udbytter i andre måneder. Siden 2015 har udbyttebetalingerne til udenlandske investorer i de øvrige måneder ligget mellem 10 og 17 mia. kr.

Hvad påvirker inflationen i Danmark udover energipriser?

Før pandemien forblev løn- og prisinflationen lav i Danmark og andre avancerede økonomier trods faldende ledighedsrater. Vi tilskriver den afdæmpede inflation lav konkurrence mellem virksomheder, som skal ansætte nye medarbejdere. De samme kræfter kan fortsætte med at begrænse inflationen, når de nuværende stigninger i energi- og råvarepriser er fuldt afspejlet i forbrugerpriserne. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Stor appetit på realkreditlån med variabel rente

I de seneste måneder har danske privatkunder søgt mere mod variabelt forrentede realkreditlån frem for fastforrentede. De danske privatkunder optog variabelt forrentet realkreditgæld for 33,9 mia. kr. i marts. Fratrukket de førtidige indfrielser på 18,5 mia. kr. giver det netto en lånoptagelse på 15,3 mia. kr., hvilket er det højeste nettonyudlån siden efteråret 2011. Samtidig blev den fastforrentede realkreditgæld netto nedbragt med 6,6 mia. kr. Det er første måned i 8 år, at den fastforrentede realkreditgæld er blevet nedbragt, når man ser bort fra ordinære afdrag.

Rekordhøj kortomsætning i 1. kvartal 2022

På trods af at Danmark var delvist nedlukket i januar 2022, nåede den samlede kortomsætning i 1. kvartal op på 176,4 mia. kr. Det er ny rekord, når man sammenligner med samme kvartal i tidligere år. Omsætningen i 1. kvt. 2022 er 10,8 pct. højere end den hidtidige rekord i 1. kvt. 2019, som ikke var påvirket af corona-restriktioner.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes præsentation for Greater Copenhagen

Nationalbankdirektør Lars Rohde deltog den 27. april 2022 i Greater Copenhangens topmøde, hvor han holdt en præsentation om dansk og svensk økonomi, herunder udviklingen på arbejds- og boligmarkedet. Derudover kom han ind på de økonomiske konsekvenser af krigen i Ukraine og forventningerne til den fremtidige økonomiske udvikling.

Markedskoncentration og det danske lejemarked

Dette memo analyserer udviklingen inden for virksomhedsejerkoncentration på det private danske lejemarked og dens sammenhæng med lejepriser. Vi viser, at den samlede stigning i lejemarkedskoncentrationen mellem 2010 og 2020 hovedsageligt er drevet af lejemarkedet i Region Hovedstaden. Yderligere dokumenterer vi en positiv empirisk sammenhæng mellem markedskoncentration og lejepriser. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Højere gaspriser kan føre til lavere boligpriser i dele af landet

Prisen på naturgas er steget betydeligt siden sommeren 2021. Højere varmeomkostninger kan lægge et nedadgående prispres på boliger, der opvarmes med gas. Det gennemsnitlige prisfald vil alt andet lige være 73.000 kr. for et hus med gas, hvis gasprisen udvikler sig i tråd med de finansielle markeders forventning.

En række banker forventer strammere kreditstandarder

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 1. kvartal 2022 svarer 6 både store og mellemstore banker af de 16 adspurgte, at de forventer at stramme deres kreditstandarder overfor privatkunder fra 1. til 2. kvartal 2022. Bankerne begrunder bl.a. deres svar med, at de forventer, at privatkundernes økonomiske robusthed svækkes, herunder risikoen for faldende rådighedsbeløb. Kundernes robusthed er bl.a. påvirket af deres udgifter, der stiger som følge af stigende renter og inflation drevet af bl.a. stigende energipriser.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, marts 2022

Valutareserven er i marts 2022 formindsket med 0,7 mia. kr. til 535,7 mia. kr.

Fem forslag til banker, der vil bruge kunstig intelligens

Banker og forsikrings- og pensionsselskaber udvikler i stigende grad sy-stemer, som benytter sig af kunstig intelligens. Denne nyt opridser fem forslag fra Nationalbankens dataeksperter, som finansielle virksomheder bør have øget fokus på for at leve op til både etik og lovgivning, når de bevæger sig ind på dette område.

AI og maskinlæring i den finansielle sektor: fem fokuspunkter

Kunstig intelligens (AI) kan forbedre modstandsdygtigheden for både de enkelte finansielle institutioner og den finansielle sektor som helhed. Det er dog vigtigt, at brugerne afbalancerer fordelene og risiciene ved disse teknologier. I dette dokument beskrives fem fokuspunkter, som finansielle institutioner bør overveje, når de udskifter traditionelle modeller med komplekse AI-systemer. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Udlandsformuen nåede nye højder i 2021

Udlandsformuen slog rekord i fjerde kvartal 2021 med 1.888 mia. kr. Udlandsformuen er Danmarks samlede aktiver i udlandet fratrukket udlandets aktiver i Danmark, også kaldet passiverne. Værdien af både aktiverne og passiverne steg betydeligt i 2021.

Renten på nye realkreditlån er fordoblet

Renten på danskernes nye realkreditlån udbetalt i februar var i gennemsnit 1,37 pct. (ekskl. bidrag). Det er en fordobling sammenlignet med renten på lånene udbetalt året forinden. Størstedelen af denne stigning fandt sted i de to første måneder af 2022 og er fortsat i marts. Selv om renten er højere på de nye realkreditlån, er gennemsnitsrenten på danskernes samlede realkreditlån fortsat meget lav, nemlig 0,76 pct. i februar. Gennemsnitsrenten er steget svagt siden april 2021 som følge af påvirkningen fra de nye lån (inkl. omlægninger) og rentetilpasninger af eksisterende lån.

Vicedirektør Thomas Harrs præsentation for Finansforeningen

Vicedirektør Thomas Harr holdt den 17. marts en præsentation for Finansforeningen om vækst, inflation og økonomisk politik i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. I præsentationen argumenterer han for, at krigen i Ukraine vil have en væsentlig påvirkning på dansk økonomi i form af lavere vækst og højere inflation.

Udsigter for dansk økonomi - Krig i Ukraine dæmper væksten og øger priserne

Krigen i Ukraine er på kort tid blevet en ny og destabiliserende faktor i dansk og international økonomi. Det dæmper væksten og øger inflationen på et tidspunkt, hvor der i forvejen både er høj inflation og stort kapacitetspres. Dansk økonomi er grundlæggende sund og i stand til at håndtere nye udfordringer, og krigen ventes som udgangspunkt at give en vækstpause. Der er imidlertid også risiko for egentlige aktivitetsfald.

Monetære og finansielle tendenser - Stigende inflation og russisk invasion har øget volatiliteten

Stigende inflation og Ruslands invasion af Ukraine har givet anledning til øget volatilitet på de finansielle markeder det seneste halve år. Der har været en betydelig stigning i renterne på både korte og lange realkreditlån, og aktiepriserne er faldet, hvilket har medført strammere finansielle forhold.

Årsrapport 2021

Nationalbankens regnskab for 2021 viser et overskud på 194 mio. kr. mod et overskud på 1.616 mio. kr. i 2020. Guldbeholdningen og aktieeksponeringen bidrog positivt til årets resultat.

Ruslands invasion af Ukraine betyder lavere vækst og højere inflation i Danmark

​Nationalbankens vurdering er, at krigen reducerer BNP-væksten med ca. 1 procentpoint og øger inflationen med ca. 2 procentpoint i år. Efter en vækst i bruttonationalproduktet på 4,1 pct. i 2021 ventes BNP at stige med 2,1 pct. i år og næste år og med 1,7 pct. i 2024.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups diskussion af finanspolitiske tiltag for klimahandling ved Det Europæiske Finanspolitiske Råds årlige konference

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup diskuterede, hvordan finanspolitik kan sikre en grøn omstilling. Hun kom ind på årsager til modstand mod drivhusgasbeskatning, samt hvordan centralbanker kan bidrage til omstillingen. Diskussionen fandt sted d. 25. februar 2022. (Indlægget findes kun på engelsk).

Kontanters anvendelse i samfundet

Nationalbanken har undersøgt kontanternes anvendelse i Danmark. Kon-tanter bruges stadig mindre, når borgere betaler for varer og tjeneste-ydelser i butikkerne, men kontanter anvendes også til værdiopbevaring og betalinger mellem privatpersoner. Mere end hver tredje borger har fx en opsparing i kontanter.

Pensionsformuen er vokset 1.000 mia. kr. på blot tre år

Danskernes pensionsformue rundede 4.460 mia. kr. i 2021. Formuen var ved udgangen af 2021 vokset 1.011 mia. kr. over en treårig periode, og fremgangen skyldes især betydelige pensionsafkast men også store pensionsindbetalinger.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, februar 2022

​Valutareserven er i februar 2022 forøget med 5,7 mia. kr. til 536,4 mia. kr.

Udlandet ejer 26 pct. af realkreditobligationerne

Udlandet ejer danske realkreditobligationer for i alt 827 mia. kr. i januar 2022. Det svarer til 26 pct. af den samlede nominelle værdi på 3.218 mia. kr. Over halvdelen - 441 mia. kr. - af udlandets beholdning af danske realkreditobligationer består af de 30-årige fastforrentede. Udenlandske investorer er med til at sikre en bred investorbase og efterspørgsel efter dansk realkredit, hvilket har betydning for renten og dermed boligejernes økonomi.

Virksomheder låner markant mere i bankerne

Med en vækst på 12,6 pct. svarende til 54 mia. kr. har det seneste år budt på den største stigning i lån fra bankerne til danske erhvervsvirksomheder siden 2008. Kreditvæksten er for alvor accelereret siden september efter flere år med afdæmpet kreditvækst i kølvandet på finanskrisen og fald i månederne efter udbruddet af covid-19. Bankudlånet til erhverv udgør 477 mia. kr. ved udgangen af januar 2022 og er dermed ca. 35 mia. kr. over niveauet før covid-19.

Danmark er blandt de mest digitaliserede lande på betalingsområdet

Nationalbanken har undersøgt borgernes betalingsvaner. I Danmark fo-regår langt de fleste betalinger i fysisk handel og mellem privatpersoner digitalt. Den digitale adfærd er bredt forankret i befolkningen, og det er de ældre borgeres digitale adfærd, som er med til at gøre Danmark til et af de mest digitaliserede lande på betalingsområdet.

Nationalbanken fornyer hensigtserklæring for efterlevelse af kodeks på valutamarkedet

​I dag har alle centralbankerne i ESCB, herunder Danmarks Nationalbank, udsendt fornyede hensigtserklæringer om at efterleve kodeks på valutamarkedet.

Direkte investeringer i udlandet sætter rekord

Danske direkte egenkapitalinvesteringer i udlandet nåede med 126 mia. kr. i 2021 sit hidtil højeste niveau. Direkte investeringer i form af koncernlån trak i modsat retning med -39 mia. kr., idet koncernlån blev tilbagebetalt til Danmark, eller udenlandske selskaber udlånte penge til danske selskaber i samme koncern. Samlet set var de danske direkte investeringer i udlandet 87 mia. kr. i 2021, hvilket er en stigning på 33 mia. kr. i forhold til 2020. På verdensplan steg de direkte investeringer også i 2021.

Statens låntagning og gæld 2021

Overskud på statens finanser medførte, at statsgælden faldt med ca. 100 mia. kr. til 438 mia. kr. ved udgangen af 2021, svarende til knap 18 pct. af BNP. Dermed er statsgælden, som andel af BNP, faldet til det laveste niveau siden 2009. Igen i 2021 var fleksibilitet i låntagningen afgørende for staten. Det gjorde det muligt løbende at nedbringe statens udstedelser, i takt med at de statslige finanser blev forbedret.

Digitaliseringens påvirkning af danske arbejdstagere og virksomheder

Dette memo undersøger, hvordan digitalisering har påvirket danske arbejdstagere og virksomheder. Ud fra danske registerdata konstruerer vi to forskellige mål for digitalisering. Ved hjælp af disse mål dokumenterer vi en positiv sammenhæng mellem omsætning og digitaliseringsniveau for store virksomheder. Til sidst undersøger vi IT-branchens arbejdskraft, som producerer de digitale værktøjer. Vi finder, at arbejdskraften i IT-branchen er mere specialiseret end resten af den danske arbejdsstyrke, og at specialiseringen er øget gennem det seneste årti. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Valuta og likviditet samt månedsbalance, januar 2022

​Valutareserven er i januar 2022 formindsket med 4,4 mia. kr. til 530,7 mia. kr.

Afkast på 28 pct. i globale aktiefonde

Private danske investorer fik i gennemsnit 28 pct. i afkast på deres investeringer i globale aktiefonde i 2021. Til sammenligning var afkastet 31 pct. i det udbredte benchmark MSCI World.

Rekordår for køb af udenlandske værdipapirer

Danske private investorer, dvs. lønmodtagere og pensionister, har med 23 mia. kr. sat rekord for køb af udenlandske værdipapirer i 2021. Det sker oven på de endog meget store køb i 2020. Købene har ikke været i den størrelsesorden siden 2004-06, hvor der var store kursstigninger på det globale aktiemarked.

Store aktietilbagekøb og udbytter i 2021

Danske erhvervsvirksomheder og banker har i løbet af 2021 tilbagekøbt aktier og udbetalt udbytte for et historisk højt beløb på knap 114 mia. kr. Det er sket på baggrund af fremgangen i både global og dansk økonomi.

Investorer er villige til at betale en højere pris for grønne selskaber

I denne analyse undersøges det, om investorer er villige til at betale en højere pris for et selskab med lave CO2e-udledninger i forhold et tilsvarende selskab med højere udledninger. Analysen viser, at virksomheder med lavere udledninger alt andet lige har en højere aktiepris. Det skyldes, at de pga. udsigten til en kommende CO2-afgift har lavere risici i forhold til fremtidig indtjening end sammenlignelige virksomheder med højere udledninger.

Afdragsfrihed vandt frem i 2021

Danske boligejere øgede i 2021 deres realkreditgæld uden afdrag med 63 mia. kr. svarende til 8,1 pct. Det er den største årlige stigning siden 2009. Udviklingen har været understøttet af nye afdragsfrie realkreditprodukter og stigende priser på fast ejendom. Stigningen betyder, at der ikke blev betalt afdrag på 843 mia. kr. (46,7 pct.) af danske boligejeres samlede realkreditgæld ved udgangen af 2021.

Working Paper: Job Retention during the Covid-19 Pandemic

Dette papir analyserer arbejdsmarkedseffekterne af den danske lønkompensationsordning for lønmodtagere under covid-19 pandemien. Ordningen forhindrede jobtab, især for nyansatte lønmodtagere, men førte til et fald i de hjemsendte lønmodtageres arbejdsindkomst. Mobiliteten på arbejdsmarkedet var stort set upåvirket.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups præsentation ved Fondsmæglerforeningens nytårskur

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups præsentation "Dansk økonomi – Hvor står vi, og hvad er udsigterne?" holdt 12. januar 2022 ved Fondsmæglerforeningens nytårskur.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes præsentation på Forsikring og Pensions medlemsmøde

Nationalbankdirektør Lars Rohde holdt en præsentation på Forsikring og Pensions medlemsmøde den 11. januar om udsigter for dansk og global økonomi, samt hvilke risici pensionssektoren står overfor på lang sigt. I præsentationen belyste Lars Rohde bl.a. ind i, hvilke dilemmaer lav realrente stiller pensionskunder over for.

Erindringsmønt i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 50-års regeringsjubilæum 14. januar 2022

Åbning af 0,00 pct. grønt stående lån 2031

Bankerne forventer øget efterspørgsel fra erhverv

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 4. kvartal 2021 melder flere af de adspurgte banker, at de forventer en øget låneefterspørgsel fra erhvervskunderne i 1. kvartal 2022. Flere begrunder deres forventning med corona-relaterede statslige kreditter (særligt udskudt skat og moms), som begynder at forfalde d. 1. april 2022.

Store køb af udenlandske værdipapirer via fonde

Danske private investorer, dvs. lønmodtagere og pensionister, har købt udenlandske værdipapirer for i alt 79 mia. kr. siden begyndelsen af 2020. Omkring halvdelen (38 mia. kr.) blev købt indirekte via danske investeringsfonde, mens der blev købt for 22 mia. kr. udenlandske aktier og obligationer direkte, og for 19 mia. kr. via udenlandske investeringsfonde.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, december 2021

​Valutareserven er i december 2021 forøget med 48,3 mia. kr. til 529,8 mia. kr. Nationalbanken har med afvikling i december netto købt valuta for 47,0 mia. kr. i forbindelse med interventioner i valutamarkedet.

Danskerne investerer selv en større del af formuen

De seneste to år har husholdningerne købt investeringsbeviser for 89,4 mia. kr. og aktier for 25,8 mia. kr. Investeringer via aktier og investeringsbeviser er steget 6,7 procentpoint på to år og udgør nu 40,9 pct. af husholdningernes samlede finansielle aktiver.

Stor fremgang i internationale aktieformuer

Danmarks udlandsformue var 1.762 mia. kr. i 3. kvartal 2021, hvilket er samme niveau som inden coronakrisen begyndte. Til gengæld er værdien af både Danmarks investeringer i udlandet og udlandets investeringer i Danmark steget i løbet af 2020 og 2021.

Strategi for statens låntagning i 2022

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og de kortfristede låneprogrammer i 2022 er henholdsvis 65 og 35 mia. kr. Den 19. januar åbnes en grøn 10-årig obligation med udløb i 2031. I 2. halvår åbnes desuden en ny indeksobligation med udløb i 2034. Udstedelserne fokuseres i de 2- og 10-årige løbetidssegmenter.

Indlånsvæksten bremset

Danskerne har i en længere årrække øget deres indestående på bankkonti. Indlånsvæksten har dog på det seneste tabt fart. Det seneste år er indlånet således øget under én pct., og den årlige ændring i danskernes indlån var endda negativ i oktober. Det var første gang siden 2014, at den årlige ændring har været negativ.

Ny indeksobligation bidrager til at sikre bred investorbase

Staten åbner en ny indeksobligation med udløb i 2034 i løbet af 2. halvår af 2022. Indeksobligationer fra den danske stat giver investorerne mulighed for at investere i et sikkert aktiv, hvor afkastet følger udviklingen i de danske forbrugerpriser. Den primære grund til, at staten fortsætter udstedelsen af indeksobligationer, er at sikre staten en bred og stabil investorbase.

Kronevalutamarkedet kan absorbere store virksomhedshandler

I de senere år har danske virksomheder i stigende grad købt udenlandske virksomheder og omvendt. Størrelsen af virksomhedshandlerne overstiger i nogle tilfælde den daglige omsætning i kronevalutamarkedet. Et case study i dette Economic Memo viser, at de store virksomhedshandler ikke har givet anledning til større bevægelser i kronekursen end den normale daglige variation.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups indledende bemærkninger til præsentation af Danmarks første grønne statsobligationer

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup bød velkommen til det første investormøde vedrørende Nationalbankens kommende udstedelse af grønne statsobligationer. Hun fortalte om baggrunden for udstedelserne. Grønne udstedelser bidrager til den grønne omstilling gennem etablering af et effektivt og transparent kapitalmarked, hvor grønne investeringer kan finde de rigtige grønne projekter.

Vurdering af Kronos2

Nationalbanken har gennemført en vurdering af Kronos2 efter internationale principper for sikre og effektive betalingssystemer. Kronos2 anvendes til afvikling af betalinger mellem banker mv. og er et centralt betalingsystem i den danske betalingsinfrastruktur. Hovedkonklusionen i rapporten er, at Kronos2 i høj grad efterlever principperne. Der er identificeret enkelte områder, der kan forbedres.

Porteføljerebalanceringer under varighedsstigninger

Dette Memo undersøger danske institutionelle investorers obligationsporteføljereaktion på varighedsstigninger for konverterbare obligationer og finder, at de samlet set forbliver nettokøbere af danske realkreditobligationer. De køber endda mere op, end de gør i gennemsnit, hvormed de bidrager til at understøttet markedet for danske realkreditobligationer og begrænser de potentielle selvforstærkende mekanismer relateret til varighedsstigningerne. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Har strategisk interaktion betydning for bankernes valg af kapitaloverdækning?

I dette memo finder vi empirisk evidens i overensstemmelse med at banker ud fra et strategisk perspektiv forsøger at finansiere sig selv med samme niveau af kapitaloverdækning som deres konkurrenter. Denne effekt er signifikant men ikke den vigtigste forklaringsfaktor bag bankernes valg af kapitaloverdækning. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Working Paper: House Prices, Increasing Returns, and the Effects of Government Spending Shocks

Vi præsenterer ny regional evidens for, at amerikanske boligpriser stiger efter positive stød til det offentlige forbrug. I skarp kontrast hertil falder boligpriserne i konventionelle DSGE-modeller. Vi konstruerer en model med endogen virksomhedsskabelse og præferencer for produktvariation, som kan generere en positiv respons af boligpriser til offentligt forbrug.

Staten udsteder grøn obligation i 2022

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale på Finans Danmarks Årsmøde

Nationalbankdirektør Lars Rohde holdt 6. december en tale på Finans Danmarks årsmøde. Talen fokuserede på boligmarkedet, klimaforandringer, hvidvask og kapitalkrav. Lars Rohde gentog Nationalbankens anbefalinger, der kan bidrage til et mere robust boligmarked.

Pensioner med markedsrente vokser

Danskernes samlede opsparing i markedsrentepensioner er 1.624 mia. kr. Det svarer til knap 32 pct. af forsikrings- og pensionsselskabernes samlede balance. Andelen er steget ca. 5 procentpoint siden 2018, mens den for pensioner med gennemsnitsrente er faldet tilsvarende.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, november 2021

​Valutareserven er i november 2021 formindsket med 10,4 mia. kr. til 481,5 mia. kr.

Flere boliglån til højt gældsatte boligejere

En stigende andel af realkreditinstitutternes nye lån går til højt gældsatte boligejere, især i Storkøbenhavn og Aarhus, viser ny analyse fra Nationalbanken. Nationalbanken mener, at krav om større udbetaling og krav om afdrag for højt belånte boligejere vil bidrage til et mere robust boligmarked.

Enkelte af de største banker er tæt på bufferkrav under stress

Stresstesten viser, at bankerne har tilstrækkelig kapital til at modstå et hårdt recessionsscenarie, men enkelte af de systemiske banker er tæt på deres bufferkrav. Det ville imidlertid se anderledes ud for flere af de systemiske banker, hvis deres kapital ved stresstestens begyndelse var på niveau med deres kapitalmålsætning. I det tilfælde ville flere banker opleve væsentlige brud på bufferkravene under stress.

Kønsforskelle i pensionsprodukter

Mænds pensionsopsparinger udgøres i højere grad af ugaranterede markedsrenteprodukter end kvinders. Markedsrenteprodukter kan give fleksibilitet og mere kontrol over risikoprofilen. I markedsrenteprodukter er der som udgangspunkt ikke et garanteret afkast, hvilket opvejes af potentielt højere kursgevinster på lang sigt. Udviklingen i produkterne er tæt knyttet til udsving på de finansielle markeder og dermed mere volatil.

Nationalbankdirektør Per Callesens panelindlæg på Nationaløkonomisk Forenings medlemsmøde

Nationalbankdirektør Per Callesen deltog den 1. december i en paneldebat om boligmarkedet. I præsentationen argumenteres der for, hvorfor og hvordan strukturerne på boligmarkedet bør styrkes. Det drejer sig om krav om afdrag for højt gældsatte boligejere og reduktion af rentefradraget.

Working Paper: Firm financing and public support measures during the pandemic

Dette arbejdspapir analyserer ikke-finansielle virksomheders gældsfinansieringsbeslutninger under covid-19 med særligt fokus på betydningen af offentlige støtte- og likviditetsordninger. Kreditvæksten har været beskeden under pandemien. Offentlige likviditetstiltag, såsom udskudt skat og moms, fungerede som substitut for mere traditionel gældsfinansiering.

Ikke-banker, kreditgivning og transmission af pengepolitik i Danmark

Vi analyserer ikke-bankers rolle på erhvervs- og forbrugerkreditmarkederne i Danmark og viser, at de påvirker den pengepolitiske transmission. Ikke-banker øger deres andel af kreditudbuddet efter en renteforhøjelse på både forbruger- og erhvervskreditmarkedet. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Udlandets ejerandel af 30-årig realkredit er faldet

Udenlandske investorers ejerandel af 30-årige fastforrentede konverterbare realkreditobligationer er faldet fra 41 pct. til 37 pct. siden midten af 2020. Faldet modvirkes af, at deres ejerandel af øvrige fastforrentede konverterbare realkreditobligationer er vokset fra 17 pct. til 20 pct. i samme periode.

Erhvervskunderne har mere indskud end bankgæld

Danske erhvervskunder havde ved udgangen af oktober indskud for 467 mia. kr. i bankerne. Samtidig havde de bankgæld for 435 mia. kr. Indskuddet oversteg altså gælden med 32 mia. kr. Dermed fortsætter den tendens, som vi har set siden maj 2020, hvor indskuddet første gang oversteg gælden.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale på Distinguished Speakers Seminar

På konferencen, som blev afholdt 23. november 2021 af European Economics and Financial Centre, gav nationalbankdirektør Lars Rohde sit bud på, hvorfor dansk økonomi indtil videre har klaret sig forholdsvis godt gennem pandemien. Dansk økonomi befinder sig i en moderat højkonjunktur, og vækstforløbet forventes at forblive balanceret i de kommende år, idet det aktuelt høje pres i økonomien forventes at være delvist midlertidigt. (Talen findes kun på engelsk).

Vicedirektør Thomas Harrs panelindlæg på Danske Banks Summit 2021

Vicedirektør Thomas Harr deltog den 23. november i en paneldebat om opsvinget i kølvandet på corona-pandemien, finans- og pengepolitik og udsigterne for inflation. I præsentationen argumenteres der for, at der er store forskelle imellem USA og euroområdet, hvor Danmark er i en særlig situation. Inflationsforventninger og lønudviklingen bliver afgørende for inflationen over de kommende år – både i udlandet og herhjemme. (Præsentationen findes kun på engelsk).

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved PwC bankseminar

Nationalbankdirektør Lars Rohde holdt den 22. november et oplæg på PwC’s bankseminar (PricewaterhouseCoopers) 2021. Oplægget handlede om den aktuelle situation i dansk økonomi og i banksektoren. Han påpegede desuden tegn på risikoopbygning i det finansielle system og behovet for at styrke robustheden på boligmarkedet. Derudover adresserede han EU-Kommissionens forslag til reviderede kapitalkrav, som indeholder flere forbedringer.

Færøsk økonomi - Højkonjunkturen har fået fart igen

Meget lav ledighed og en allerede høj erhvervsfrekvens har ført til udbredt mangel på arbejdskraft på Færøerne. Samtidig understøtter forbedrede eksportudsigter den fortsatte højkonjunktur. Langsigtet planlægning af finanspolitikken vil øge økonomiens robusthed. Der er behov for i gode tider at lægge til side til dårligere tider. Samtidig er det vigtigt, at der er balance mellem udgifter og indtægter i fremtiden, hvor der kommer flere ældre på Færøerne.

Referencerenten DESTR lanceres 1. april 2022

​Nationalbanken starter offentliggørelsen af referencerenten DESTR, Denmark Short-Term Rate, den 4. april 2022. Den første offentliggørelse vil afspejle handelsaktiviteten den 1. april 2022. DESTR vil dermed blive tilgængelig for brug i finansielle kontrakter med virkning fra den 1. april 2022.

Nationalbankens erklæring i forbindelse med COP26

Klimaforandringer og grøn omstilling kan udfordre Nationalbankens målsætninger om stabile priser og finansiel stabilitet. Nationalbanken offentliggør i forbindelse med COP26 en erklæring om sit klimarelaterede arbejde. Nationalbanken forøgede arbejdet i forbindelse med indmeldelse i Network for Greening the Financial System i 2019.

Grønlandsk økonomi - Højkonjunktur og stor mangel på arbejdskraft

Grønland er kommet bedre gennem covid-19-pandemien end de fleste lande. Der er stor mangel på arbejdskraft, og risikoen for overophedning er øget. Presset på arbejdsmarkedet er størst i Nuuk og mindst i Syd- og Østgrønland. Store investeringer i infrastruktur indebærer, at gælden i selvstyret, kommuner og de offentligt ejede aktieselskaber vokser betydeligt i de kommende år.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, oktober 2021

​Valutareserven er i oktober 2021 formindsket med 9,8 mia. kr. til 491,9 mia. kr. Nationalbanken har med afvikling i oktober netto købt valuta for 1,5 mia. kr. i forbindelse med interventioner i valutamarkedet.

Working Paper: Measuring household interest-rate sensitivity in Denmark

Vi evaluerer boligejernes rentefølsomhed på cash flows og balancer ved en stigning på 1 procentpoint i renterne. Overordnet set, så er rentefølsomheden blandt husholdningerne begrænset. For en gruppe af boligejerne vil en stigning i renterne dog have betydelig effekt på deres cash flows og balancer.

Begrænset rentefølsomhed blandt boligejerne

De danske boligejeres rentefølsomhed er faldet i perioden fra 2009 til 2019. Det er blandt konklusionerne i et nyt working paper, hvor økonomerne Stine Ludvig Bech, Simon Juul Hviid og Jakob Guldbæk Mikkelsen fra Nationalbanken analyserer, hvordan boligejerne vil blive påvirket af en rentestigning.

Kortomsætningen i fysiske butikker er tilbage

Siden sidste genåbning er danskerne vendt tilbage til at handle i fysiske butikker. Det kan ses på kortomsætningen, som i 2. kvartal 2021 var tilbage på niveauet før corona. Mens kortomsætningen i fysiske butikker har været påvirket negativt af nedlukningerne, har e-handlen klaret sig bedre.

Store aktiekøb via fonde

Danske private investorer har købt flere investeringsbeviser i de første tre kvartaler af 2021 end i de forgangne tre år tilsammen. I et år med stigende aktiemarkeder og negative indlånsrenter har de foreløbigt investeret 30 mia. kr. i investeringsfonde, mens de i årene op til investerede for i alt 26 mia. kr.

Danskerne køber udenlandske aktier som aldrig før

Private danske investorer har samlet set købt udenlandske aktier og udenlandske investeringsforeningsbeviser for ca. 40 mia. kr. siden januar 2020. Der er ikke tidligere set så store køb af udenlandske aktier mv. hos private. Købene er sammenfaldende med, at bankerne har indført negative indlånsrenter, og at danskerne har fået udbetalt indefrosne feriepenge. Alene i de første 3 kvartaler af 2021 var købet på ca. 20 mia. kr. Det er på niveau med den nuværende rekord for hele 2020.

Udlandets ejerandel af danske aktier er vokset

Værdien af udenlandske investorers beholdning af danske børsnoterede aktier er siden årsskiftet steget med 412 mia. kr. til 2.453 mia. kr. Det meste af stigningen skyldes værdistigninger, men udlandet købte også danske aktier for 42 mia. kr. Udlandets ejerandel i børsnoterede danske aktier er dermed steget fra 55 pct. ved årsskiftet til 57 pct. i september.

Working Paper: Corporate Investment and Cash Holdings under Financing Shocks

Jeg analyserer, i hvilket omfang virksomhedernes kontantbeholdninger beskytter dem mod konsekvenserne af negative stød til deres låneomkostninger. Selv om virksomhederne sikrer sig mod stigninger i deres låneomkostninger ved at holde kontanter, kan en stigning i låneomkostningerne, som set under den globale finanskrise, reducere virksomhedernes samlede investeringer betydeligt. Faldet i investeringer sker især for virksomheder med lave kontantbeholdninger.

Indlånsrenten for private falder fortsat

I september 2021 var den gennemsnitlige rente på danske privatkunders almindelige indlån -0,31 pct. p.a. Det svarer til, at danskerne i september betalte 64 mio. kr. i rente på deres almindelige indlån. For nyligt har flere af de større banker sænket deres indlånsrente fra -0,6 pct. til -0,7 pct., hvilket foventeligt vil sænke den gennemsnitlige indlånsrente yderligere de kommende måneder.

Risiko for oversvømmelse på det danske boligmarked

Vi undersøger betydningen af risiko for oversvømmelse for priserne på enfamiliehuse i Danmark. Huse, der er udsat for oversvømmelsesrisiko i dag, såvel som huse, der vil blive udsat for oversvømmelsesrisiko i fremtiden på grund af et stigende havniveau, handles alt andet lige billigere. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg efterår 2021

Møde i Det Økonomiske Råd. Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg, efterår 2021.

Nationalbankens guld

Nationalbanken har omkring 66,5 tons guld. En ny analyse giver et samlet overblik over den historiske baggrund for Nationalbankens guldbeholdning baseret på kildemateriale fra Nationalbankens arkiv på Rigsarkivet.

Nationalbankens guld – et historisk overblik

Der er stadig offentlig interesse omkring Nationalbankens guldbeholdning, selv om det efterhånden er mange år siden, at guld spillede en vigtig rolle for kontantsystemet samt penge- og valutapolitikken mere generelt. Analysen giver et samlet overblik over den historiske baggrund for guldbeholdningen baseret på kildemateriale fra Nationalbankens arkiv på Rigsarkivet.

Låneefterspørgslen fra privatkunder flader ud

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 3. kvartal 2021 melder enkelte af de adspurgte banker og realkreditinstitutter, at låneefterspørgslen fra privatkunderne – efter en længere periode med vokseværk – er faldet lidt fra 2. til 3. kvartal 2021. Institutterne nævner bl.a. dæmpet aktivitet på boligmarkedet som en forklaring på udviklingen. Samtidig forventer stort set alle de adspurgte institutter, at efterspørgslen fra privatkunderne vil være uændret i 4. kvartal – både når det gælder låneefterspørgslen fra eksisterende og nye privatkunder.

Vicedirektør Thomas Harrs panelindlæg på Danish Finance Institute Annual Conference 2021

Vicedirektør Thomas Harr deltog den 7. oktober 2021 i en paneldebat om det fremtidige renteniveau og implikationerne af det. I præsentationen argumenteres der for, at renterne forventes at forblive lave fremover. Desuden diskuteres det, hvordan negative renter har påvirket husholdninger, erhvervsvirksomheder og banker indtil videre. (Præsentationen findes kun på engelsk).

Investeringer i udlandet når højeste niveau i 2020

Danmarks direkte investeringer i udlandet (udadgående) var på 1.505 mia. kr. ultimo 2020. Det fremgår af Nationalbankens årlige beholdningsstatistik for direkte investeringer, som offentliggøres i dag. Det er 31 mia. kr. mere end i 2019. Blandt andet har Ørsted koncernen foretaget betydelige direkte investeringer i udlandet i 2020.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes indlæg om situationen på boligmarkedet på Realkreditrådets temadag

Nationalbankdirektør Lars Rohde adresserede på Realkreditrådets temadag 6. oktober 2021 situationen på boligmarkedet. Han gentog Nationalbankens anbefalinger om det danske boligmarked. Robustheden på boligmarkedet kan og bør styrkes. Det kan bl.a. gøres ved, at afdragsfrie lån begrænses til de mest robuste boligejere.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, september 2021

​Valutareserven er i september 2021 forøget med 18,4 mia. kr. til 501,7 mia. kr. Forøgelsen afspejler, at Nationalbanken netto har købt valuta for 23,5 mia. kr., og at staten netto har indfriet lån i udlandet for 5,1 mia. kr., jf. tabel 1.