Færøsk økonomi - Øget pres på arbejdsmarkedet

Færøsk økonomi er inde i en højkonjunktur, og arbejdsmarkedet er presset. Finanspolitikken bør dæmpe efterspørgslen for at mindske risikoen for overophedning af økonomien. Desuden bør rammerne for kommunernes økonomi strammes for at sikre forudsætningerne for, at finanspolitikken kan virke stabiliserende på økonomien fremover. Med gode konjunkturer er det et godt tidspunkt at forberede de offentlige finanser til at håndtere de øgede udgifter, der er forbundet med aldringen i samfundet i de kommende årtier.

Working Paper: Predicting distresses using deep learning of text segments in annual reports

Vi udvikler en konkursmodel for danske virksomheder baseret på "deep learning", der udnytter ledelsesrapporterne og revisorerklæringerne i årsregnskaberne foruden regnskabstallene. Vores resultater viser, at regnskabsteksterne bidrager med en statistisk signifikant forbedring af modellens evne til at forudsige konkurser i forhold til en række modeller, der ikke inkluderer regnskabstekster. Denne forbedring er særlig markant for store virksomheder. Vores resultater viser endvidere, at revisorerklæringerne indeholder mere relevant information end ledelsesrapporterne.

Studentermedhjælper til Økonomi og Pengepolitik

Er du interesseret i makroøkonomi og finansielle forhold, og har du lyst til at arbejde med økonomiske nøgletal og analyser i praksis, så har vi det perfekte studenterjob til dig.

Lille tilbagegang i de direkte investeringer i år

Både danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark er faldet en smule i de første tre kvartaler af 2018. De er blevet reduceret med henholdsvis 26 og 11 mia. kr. Det sker efter flere år med fremgang i de udadgående investeringer.

IT projektleder

Vi søger en engageret og talentfuld it-projektleder til at løfte vores it-systemer ind i fremtiden. Dette gælder både på det tekniske og det sikkerhedsmæssige plan. Her får du den vigtige rolle som forandringsagent, der realiserer det tekniske potentiale i organisationen. Nationalbanken er en selvejende og uafhængig institution, som har en central rolle i den finansielle sektor.

Spar op til dårlige tider i gode tider

Finanskrisen for ti år siden var forbundet med store samfundsøkonomiske omkostninger og – som følge deraf – øget politisk fokus på risici i det finansielle system som helhed og på, hvordan de kan forebygges og imødegås, dvs. makroprudentiel politik. Dette diskussionsoplæg giver et overblik over centrale karakteristika ved det danske finansielle system og peger på aktuelle udfordringer for makroprudentiel politik. Oplægget sætter rammerne for en konference om makroprudentiel politik 19. november 2018, som Nationalbanken afholder i samarbejde med den Europæiske Afdeling i Den Internationale Valutafond (IMF) og Center for Financial Frictions (FRIC) ved Copenhagen Business School (CBS).

Sprog- og kommunikationsmedarbejder

Er du en dygtig korrekturlæser, der er stærk i Officepakken og har praktisk erfaring med skabeloner? Nationalbankens kommunikationsafdeling har brug for en sprog- og kommunikationsmedarbejder til at kvalitetssikre vores udgivelser.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, oktober 2018

Valutareserven er i oktober 2018 formindsket med 298 mio. kr. til 467,6 mia. kr.

Working Paper: Consumption Heterogeneity: Micro Drivers and Macro Implications

Dette papir sigter mod dels at teste forbrugsmodellers mikrogrundlag, dels at kvantificere de makroøkonomiske effekter af heterogenitet i forbrugsadfærd. Vi udvikler en ny metode til at estimere forbrugets følsomhed over for permanente og midlertidige indkomststød og anvender den på danske registerdata. Vi finder, at husholdninger, hvis disponible indkomst reduceres som følge af en rentestigning, har betydeligt større forbrugstilbøjelighed end husholdninger, hvis disponible indkomst forøges. Denne renteeksponeringskanal har potentielt større betydning end den intertemporale substitutionskanal, som dominerer i ny-keynesianske modeller med én repræsentativ agent.

Business Intelligence Specialist til Danmarks Nationalbank

Har du lyst til at være en del af den nye sektion og målrettet arbejde for at øge bankens dataanalytiske kapacitet på tværs af alle bankens afdelinger? Kan du skabe den nye analyseplatform i samarbejde med vores it-afdeling og eksperter fra vore eksterne leverandører, og har du lyst til at hjælpe banken og vore analytikere på denne vigtige rejse? Så har vi jobbet for dig!

Passivt forvaltede investeringsafdelinger i fremgang

I årets tre første kvartaler er der købt investeringsforeningsbeviser i passivt forvaltede aktieinvesteringsafdelinger for 13,9 mia. kr. Til sammenligning er der kun købt investeringsforeningsbeviser for 1,3 mia. kr. i aktivt forvaltede aktieafdelinger.

Tidspunkt for offentliggørelser ændres som følge af tilslutning til Target2-Securities

Offentliggørelse af den daglige nettostilling og de månedlige tal for valutareserven sker med virkning fra i dag kl. 17 i stedet for kl. 16, som hidtil har været praksis. Tidspunktet ændres, som følge af at danske kroner i dag bliver tilsluttet Target2-Securities, T2S.

Working paper: Can machine learning models capture correlations in corporate distresses?

Vi implementerer en machine learning-model, som i litteraturen har vist sig at være god til at forudsige konkurser, og vi viser, at den ekstra kompleksitet i modellen ikke medfører, at modellen er bedre til at modellere korrelationer i virksomhedskonkurser end traditionelle konkursmodeller. I stedet implementerer vi en frailty-model, som direkte introducerer korrelation i konkurser. Denne model er i stand til at rangere virksomheder efter deres kreditrisiko, samtidig med at den korrekt vurderer risikoen i en portefølje af virksomhedslån.

Afdæmpning af kapitalbevægelserne siden finanskrisen

Omfanget af kapitalbevægelser mellem Danmark og udlandet faldt, efter at finanskrisen brød ud i efteråret 2008. Internationalt blev kapitalbevægelserne også dæmpet i forbindelse med finanskrisen.

Stigning i obligationsudstedelser bag F5-lån

Ved udgangen af september 2018 er der udstedt obligationer for 604 mia. kr. bag F5-lån. Det er mere end en fordobling siden september 2012. Et F5-lån er et rentetilpasningslån, hvor renten er fast i fem år ad gangen. Disse obligationer udgør nu over halvdelen af obligationerne bag alle rentetilpasningslån – og en tredjedel af realkreditobligationer med refe-rencerente eller bag rentetilpasningslån tilsammen (variabelt forrentede realkreditlån).

Danskernes penge er primært indlån i banker

Næsten 95 pct. af de penge, som den private sektor umiddelbart råder over til betalinger, er indlån på almindelige bankkonti. Resten er kontanter. Mens betalinger med kontanter sker fysisk, så sker betalinger med indlån digitalt, dvs. direkte fra egen bankkonto til modtagerens bankkonto, fx ved hjælp af betalingskort eller smartphones.

Danskerne afdrager mere på realkreditgælden

Danske husholdninger afdrager i stigende grad på deres realkreditgæld. I årets første tre kvartaler har de i alt afdraget 26,2 mia. kr. på deres lån i ejerboliger og fritidshuse. I samme periode sidste år var det tal 24,3 mia. kr., hvilket er en stigning på 7,8 pct.

Fjerde år i træk med fremgang i direkte investeringer

For fjerde år i træk var der fremgang i de direkte investeringer ind og ud af Danmark. Værdien af danske investeringer i udlandet steg med 44 mia. kr. til 1.263 mia. kr. i 2017. Udlandets investeringer i Danmark blev øget med 46 mia. kr. til 735 mia. kr.

Banker fastholder kreditstandarder over for erhvervskunder

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 3. kvartal 2018 melder bankerne om uændrede kreditstandarder over for erhvervskunder. Samtidig bidrager konkurrenceniveauet til faldende priser.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, september 2018

​Valutareserven er i september 2018 formindsket med 29 mio. kr. til 467,9 mia. kr.

Danskerne fravælger obligationer

Husholdningerne har i stort omfang fravalgt at investere direkte i danske obligationer. I august 2018 udgjorde investeringer i obligationer 35 mia. kr., svarende til 4 pct. af husholdningernes beholdning af danske værdipapirer.

Fra udlandsgæld til stor formue på ti år

Danmark har siden finanskrisen for ti år siden opbygget en betydelig udlandsformue, som i 2. kvartal 2018 var på 1.390 mia. kr. Det svarer til 65 pct. af bruttonationalproduktet, BNP, og placerer Danmark blandt Europas kreditornationer. I 2. kvartal 2008 havde Danmark derimod en udlandsgæld på 8 pct. af BNP.

Pensionssektoren har aktier og obligationer i udlandet for 1.879 mia. kr.

Pensionssektoren har udenlandske porteføljeinvesteringer i aktier og obligationer for i alt 1.879 mia. kr. Det svarer til omkring 400.000 kr. pr. voksen dansker. De udenlandske porteføljeinvesteringer udgør lidt mere end halvdelen af sektorens samlede værdipapirbeholdning.

Opsparingsivrige danskere

De danske husholdningers finansielle nettoformue – forskellen mellem deres finansielle aktiver og gæld – steg med 46 mia. kr. i 1. halvår 2018. Det svarer til en stigning på 17.000 kr. for den gennemsnitlige husholdning, som nu har en finansiel nettoformue på ca. 1,42 mio. kr.

ECBs økonomiske oversigt, september 2018

Dansk oversættelse af ECB's økonomiske oversigt, september 2018. (ECB Economic Bulletin)

Ti års rentefald på boliglån

Renterne på danskernes boliglån er faldet siden 2008. Fra en gennemsnitlig rente inkl. bidrag på tæt ved 6 pct. i 2008 til under 2,2 pct. i august 2018. Det er samtidig det laveste niveau siden statistikkens begyndelse i 2003.

30 pct. af boliglånene er nu med fast rente og afdrag

Andelen af fastforrentede realkreditlån med afdrag til ejerboliger og fritidshuse nåede knap 30 pct. ved udgangen af august 2018. Det er den højeste andel siden 2009.

Betalinger mellem husholdninger og virksomheder er blevet markant billigere

​De samfundsmæssige omkostninger ved betalinger mellem husholdninger og virksomheder udgjorde i 2016 i alt ca. 11 mia. kr., svarende til 0,5 pct. af bruttonationalproduktet. Det er næsten en halvering i forhold til 2009.

Omkostninger ved betalinger er faldet

Betalingsrådet har undersøgt samfundets omkostninger ved betalinger i Danmark. De samfundsmæssige omkostninger ved betalinger mellem husholdninger og virksomheder er næsten halveret på syv år. Ingen betalingsformer er blevet dyrere, hverken i fysisk handel eller fjernhandel, og danske husholdninger har adgang til flere betalingsformer med lave omkostninger for samfundet. Samfundets samlede omkostninger ved alle slags betalinger var 15,6 mia. kr. i 2016.

Høringssvar vedr. forslag om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)

Den politiske aftale på hvidvaskområdet øger myndighedernes mulighed for at slå ned på ulovligheder på en mærkbar måde. Det er vigtigt for den danske finansielle sektors omdømme nationalt og internationalt. Nationalbanken støtter det skærpede bødeniveau og den generelt forstærkede bekæmpelse af hvidvask.

Dansk økonomi i balance under højkonjunkturen

Dansk økonomi befinder sig i en af de længste perioder med uafbrudt fremgang. Opsvinget har været sundere og mere balanceret, end det var i midten af 2000'erne, hvor økonomien var overophedet. Selv om der er pres på arbejdsmarkedet i øjeblikket, er det ikke så voldsomt som dengang. Fremgangen kan fortsætte, uden at der opstår ubalancer, men erfaringerne viser også, at en overophedning kan komme pludseligt og være kraftig.

Udsigter for dansk økonomi - Højkonjunktur uden tegn på ubalancer

Fremgangen i dansk økonomi fortsætter med pæn vækst og stigning i beskæftigelsen. Væksten i det reale BNP i 2017-18 skønnes til 1,8 pct. i gennemsnit og tilsvarende de kommende to år. Presset på arbejdsmarkedet er stigende, og lønstigningstakten er øget en smule. Det er der rum til i økonomien. Det er i gode tider, at man skal forberede sig på tiden efter en vending i konjunkturerne. Finanspolitikken skal medvirke til, at opsvinget forbliver balanceret, og bør ikke skubbe yderligere til efterspørgslen. En vækstafdæmpning mod slutningen af højkonjunkturen kalder ikke på særlige tiltag i den økonomiske politik.

Monetære og finansielle tendenser - september 2018

Kronen har været stabil, og det er nu den længste periode uden interventioner i valutamarkedet siden indførelsen af fastkurspolitikken i 1982. Den pengepolitiske normalisering i euroområdet er undervejs, og ECB forventer at stoppe for yderligere opkøb af obligationer ved udgangen af året. Danske husholdninger har gennem de senere år skiftet til lån med lav renterisiko og med afdrag. Det har gjort deres rådighedsbeløb mindre følsomt over for renteændringer.

Finansielle forhold understøtter opsvinget

Aktie- og boligpriserne er steget betydeligt de seneste år, og renterne er usædvanligt lave. Baseret på en strukturel vektor-autoregressiv model estimeres disse forhold sammen med kreditvæksten under ét at have bidraget til år til år-væksten i BNP med 0,3-0,5 procentpoint pr. år siden 2016. Bidraget har de seneste år været på det højeste niveau siden før den finansielle krise i 2008. De finansielle forhold forventes fortsat at skubbe på væksten i økonomien i prognoseperioden 2018-20.

Dansk økonomi i fremgang uden tegn på væsentlige ubalancer

​Dansk økonomi befinder sig i øjeblikket i en af de længste perioder med uafbrudt fremgang, og det er sket, uden at der er opbygget væsentlige ubalancer. Siden foråret 2013 er der kommet flere i arbejde måned efter måned, og ledigheden er faldet. Presset på arbejdsmarkedet er dermed forstærket. Samlet set er beskæftigelsen steget med 200.000 personer, hjulpet af tidligere vedtagne reformer og tilgang af udenlandsk arbejdskraft.

Arbejdsmarkedet strammer langsomt til

Det danske arbejdsmarked er præget af tiltagende kapacitetspres, men giver fortsat ikke indtryk af tendenser til overophedning. Baseret på et bredt spektrum af indikatorer er det indtrykket, at der har været en balanceret udvikling på arbejdsmarkedet under opsvinget hidtil. Ændret sammensætning af befolkningen i den arbejdsdygtige alder har siden 2008 isoleret set mindsket arbejdsudbuddet. Det understreger behovet for udenlandsk arbejdskraft til at understøtte opsvingets arbejdskraftefterspørgsel.

Cyberrobusthed i finanssektoren

​De fleste kerneaktører i den finansielle sektor vurderer, at de har løftet deres cyberrobusthedsniveau siden 2016. Få kerneaktører i sektoren har ikke forbedret deres niveau. Det viser resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, der følger op på en lignende undersøgelse gennemført i 2016.

Cyberrobustheden i den finansielle sektor

De fleste kerneaktører i den finansielle sektor vurderer, at de har løftet deres cyberrobusthedsniveau siden 2016. Få kerneaktører i sektoren har ikke forbedret deres niveau. Det viser resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks Nationalbank.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, august 2018

Valutareserven er i august 2018 formindsket med 174 mio. kr. til 467,9 mia. kr.

Nationalbankdirektør Per Callesens tale ved Finans Danmarks direktørkonference september 2018

Nationalbankdirektør Per Callesens tale på Finans Danmarks direktørkonference, 3. september 2018.

Meget lavt kortmisbrug i forretninger, men ændret mønster

Misbrug af danske betalingskort i danske forretninger lå på et meget lavt niveau i 2. kvartal 2018. Niveauet har været stabilt lavt over tid. Betalingskort blev misbrugt 3.603 gange for samlet 3,2 mio. kr.

Dagens forsinkelse i udbetaling af løn og overførsler

​Årsagen skyldes en parameteropsætning i Nationalbankens it-system Kronos.

Erhvervsobligationer er rettet mod udenlandske investorer

I juli 2018 var der udstedt danske erhvervsobligationer for 197 mia. kr. Heraf var 95 pct. udstedt i udenlandsk valuta og 5 pct. i kroner. Erhvervsobligationer udstedt i euro har gennem det seneste årti udgjort en stadig større andel af den udestående mængde. I juli 2018 var 65 pct. af den samlede mængde udstedt i euro mod 50 pct. i juli 2008.

Fastforrentede realkreditobligationer er attraktive for udlandet

Udenlandske investorer ejede ved udgangen af juli 2018 danske fastforrentede realkreditobligationer for 295 mia. kr. Det svarer til 29 pct. af obligationernes samlede mængde. Udlandets interesse for disse obligationer har været støt stigende siden begyndelsen af 2016, hvor de ejede for 154 mia. kr., svarende til 18 pct.

NEP-krav til realkredit reducerer finansieringsbehov i krisetider

Nationalbankens beregninger viser, at realkreditinstitutternes samlede finansieringsbehov i perioder med store fald i boligpriserne vil være mindre med et NEP-krav end uden et NEP-krav. Det skyldes, at et NEP-krav vil øge realkreditinstitutternes finansieringsbehov i normale tider, og det sikrer dermed, at institutterne er bedre rustede til at imødegå perioder, hvor boligpriserne falder, og kravet om supplerende sikkerhed stiger. Dermed bliver institutternes finansieringsbehov mindre følsomt over for udsving i boligpriserne.

Nationalbankens nye betalingssystem for den finansielle sektor er sat i drift

​Nationalbanken har i weekenden udskiftet det mest centrale betalingssystem i den danske finansielle infrastruktur, og mandag den 20. august er første bankdag med det nye system.

Hvordan har Danmark klaret sig siden finanskrisen?

Væksten i det reale bruttonationalprodukt, BNP, har i Danmark været lav i forhold til flere af vore nabolande siden finanskrisen i 2008. Det kan ikke tilskrives, at Danmark fører fastkurspolitik over for euroen. Velstandsudviklingen herhjemme har været på linje med de lande, vi normalt sammenligner os med.

Opkøb øger udlandets direkte investeringer i Danmark

Det seneste år har udenlandske investorer været involveret i opkøb af flere større danske virksomheder. Blandt de seneste handler var opkøbet af TDC i 2. kvartal 2018.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, juli 2018

​Valutareserven er i juli 2018 formindsket med 60 mio. kr. til 468,1 mia. kr.

Private danskere ejer en tredjedel af investeringsforeningsformuen

Private danskere ejede for 338 mia. kr. af den samlede investeringsforeningsformue på 958 mia. kr. ved udgangen af juni.

Intet afkast på aktiemarkedet i 1. halvår

Danske børsnoterede aktier gav investorerne et afkast inklusive udbytter på 0 pct. i 1. halvår af 2018. Samlet set er aktiekurserne faldet med 1,8 pct. Til gengæld udlignes aktiekursfaldet af store udbytter.

Danske investorer købte både udenlandske aktier og obligationer

Danske investorer har over en længere periode øget deres beholdning af udenlandske aktier. I 1. halvår af 2018 købte de således udenlandske aktier mv. for 59 mia. kr. Siden begyndelsen af 2016 har de købt for 232 mia. kr.

Danmarks valutareserve igennem 200 år

I 200 år har et af Nationalbankens formål været at sikre stabile priser. Et formål, der siden 1980'erne er opfyldt ved hjælp af fastkurspolitikken. Historisk set afspejler valutareservens sammensætning den måde, formålet om stabile priser er blevet opfyldt på.

Bankernes renter gennem tiden

Siden anden halvdel af 1800-tallet har bankernes gennemsnitlige ind- og udlånsrenter varieret markant. Fælles for begge renter er dog, at de toppede i 1980 ved henholdsvis 12 og 20 pct., og i dag er de på et historisk lavt niveau på ca. henholdsvis 0 pct. og 3,5 pct.

Pensionssektoren i et historisk perspektiv

Den formue, som de danske forsikrings- og pensionsselskaber forvalter, nærmer sig hastigt 200 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt, BNP. Pensionssektoren har igennem de seneste 40 år fået en central rolle i den finansielle sektor og dansk økonomi. En rolle, som historisk set ellers har været domineret af banker og realkreditinstitutter.

Konkurrenternes adfærd smitter af på bankernes kreditstandard

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 2. kvartal 2018 melder 6 af de 17 adspurgte banker om, at konkurrenternes adfærd har bidraget til en lempelse af deres kreditstandarder over for erhvervskunder.

Udlandsformue på 1.239 mia. kr.

Danmarks udlandsformue var 1.239 mia. kr. ved udgangen af 1. kvartal 2018. Det svarer til 57 pct. af BNP. Udlandsformuen er værdien af danskernes udenlandske aktiver på 6.713 mia. kr. fratrukket værdien af danskernes passiver over for udlandet på 5.474 mia. kr.

Kronikker mv.

Kronik af nationalbankdirektør Per Callesen bragt i Dagbladet Børsen 5. juli 2018. Den 4. juli var det 200 år siden, at Nationalbanken blev etableret, og det er en god lejlighed til at se, hvad vi kan lære af historiens bank- og finanskriser. Kriserne er ikke ens, men fælles for dem har været mærkbare negative konsekvenser for den økonomiske udvikling.

Hvorfor er de nominelle lønstigninger så lave?

De nominelle lønstigninger har været lave siden 2010, men der har været en pæn reallønsfremgang de seneste år. Det samme er tilfældet på Danmarks vigtigste eksportmarkeder, bl.a. Tyskland. Lavere gennemsnitlig kompensation ved ledighed og svag prisudvikling har siden 2013 bidraget til de lave nominelle lønstigninger i Danmark.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Nationalbankens 200-års jubilæum 2018

Lars Rohdes tale ved Nationalbankens 200-års jubilæum 4. juli 2018.

Jubilæumsbog: Danmarks Nationalbank 1818-2018

Nationalbankens 200-årige historie er præget af lange perioder med en robust økonomi, men også af dramatiske episoder, hvor stabiliteten i priser, betalingssystemer og den finansielle sektor har været på spil. I jubilæumsbogen giver vi et overblik over Nationalbankens 200-årige historie med hovedvægten på de dele, som er særlig interessante set med nutidens øjne.

Jubilæumshæfte: Danmarks Nationalbank 200 år

Nationalbanken er Danmarks centralbank. Det har den været i 200 år. I dette hæfte kan du læse om, hvad Nationalbankens vigtigste formål egentlig er. Det var dramatiske begivenheder, der førte til, at Nationalbanken blev etableret i 1818. Napoleonskrigen og den galopperende inflation krævede en uafhængig institution, der kunne stå for seddeludstedelsen og et sikkert pengevæsen. I dag handler Nationalbankens opgaver primært om at sikre tillid til de systemer, der sørger for, at pengene kan flyttes mellem os. Det handler om at overvåge stabiliteten i finanssektoren og gennem fastkurspolitikken at sørge for stabile priser. Alt sammen for at sikre Danmark en robust økonomi.

Danmarks Nationalbank 200 år

Nationalbanken blev oprettet i 1818, og 200-årsjubilæet markeres i løbet af 2018 med en række aktiviteter.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, juni 2018

​Valutareserven er i juni 2018 formindsket med 3 mio. kr. til 468,1 mia. kr.

Lave renter øger indskud i banker

Borgernes indskud i bankerne er steget markant siden 2011, så de i dag udgør 60 pct. af BNP. Det er en naturlig udvikling set i lyset af, at den danske økonomi er blevet større og forskellen mellem renten på en obligation og et bankindskud er indsnævret. Der er dermed kun et lille rentetab ved at have penge i banken til lav eller ingen forrentning i stedet for at eje en obligation.

Danske investorer solgte tyske statsobligationer i maj

Danske investorer solgte tyske statsobligationer for 15,5 mia. kr. i maj 2018, mens de købte statsobligationer fra andre eurolande for 6,9 mia. kr. De købte andre obligationer fra euroområdet for 0,7 mia. kr.

Refinansieringsbehovet er faldet mærkbart

Realkreditobligationer for i alt 562 mia. kr. vil blive refinansieret i 2018. Det er et mærkbart fald siden 2013, hvor obligationer for 1.029 mia. kr. blev refinansieret. Det er obligationer bag de populære rentetilpasningslån og lån med referencerente, fx F-kort-lån, som løbende skal refinansieres.

ECBs økonomiske oversigt, juni 2018

Dansk oversættelse af ECBs økonomiske oversigt, juni 2018. (ECB Economic Bulletin).

Virksomhedsindlån for 450 mia. kr. har negativ rente

Indlån med negativ rente er blevet hverdag hos de danske banker og for mange af deres finansielle og ikke-finansielle virksomhedskunder. I april 2018 var der således indlån for 450 mia. kr. med negativ rente. Det svarer til 56 pct. af det samlede indlån fra virksomheder på i alt 806 mia. kr.

Privatkunders indlånsrenter er rekordlave

Den gennemsnitlige rente på et almindeligt indlån i bankerne fra danske privatkunder er nu nede på 0,08 pct. – det er historisk lavt. Almindelige indlån er kendetegnet ved, at de umiddelbart kan hæves eller bruges til betalinger.

Når en krone ikke koster en krone

Bankerne skal være mere polstrede, så de bedre er i stand til at stå imod en økonomisk krise, der typisk fører til tab på udlån. Det er årsagen til, at bankerne siden finanskrisen er blevet mødt af skærpede krav til kapital. Det har flere gange været fremstillet, som om højere kapitalkrav er ensbetydende med, at det vil koste bankerne et beløb i samme størrelsesorden. Det er ikke korrekt, påpeger Nationalbanken.

Kapitalkrav til banker - myter og facts

Kapitalkrav øger bankernes evne til at absorbere tab og bidrager dermed til at gøre banksystemet mere robust. Første del af analysen belyser egenkapitalens betydning for bankernes sammenvejede finansieringsomkostninger og deres muligheder for at tilpasse sig forhøjede kapitalkrav. Anden del af analysen beskriver tre nye krav til bankernes passivsammensætning: den kontracykliske kapitalbuffer, nedskrivningsegnede passiver og færdiggørelsen af Basel III.

Nationalbanken åbner døren for udstilling om de første 200 år

PhD Thesis: Essays on Debt and Pensions

The dissertation constitutes three empirical studies on how household savings behavior is affected by pension and mortgage systems. Specifically, the thesis investigates the effects of tax incentives for saving in retirement accounts, housing wealth effects on home equity extraction, and early withdrawals from pension schemes.

Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2018

Sigtepunkterne for salg af statsobligationer og udeståendet i skatkammerbeviser fastholdes på henholdsvis 65 og 30 mia. kr. i 2. halvår 2018. Der ventes et gennemsnitligt salg af statsobligationer på omkring 2,5 mia. kr. til kursværdi pr. auktion. Låneviften fastholdes, og fokus vil være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer.

Working Paper: Active Loan Trading

Markedet for collateralized loan obligations, CLOs, modstod finanskrisen med minimale tab sammenlignet med andre strukturerede asset-backed securities. Vi undersøger en unik egenskab ved CLO'er – at CLO-manageren aktivt forvalter låneporteføljen ved at sælge og købe lån. Vi finder, at mere aktive CLO'er handler til bedre priser, yder højere afkast til egenkapitalinvestorer og holder konkursraten i låneporteføljen lavere end mindre aktive CLO'er.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved VL døgnet 7. juni 2018

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved VL døgnet, 7. juni 2018 (findes kun på engelsk).

Valuta og likviditet samt månedsbalance, maj 2018

​Valutareserven er i maj 2018 forøget med 0,7 mia. kr. til 468,1 mia. kr.

MobilePay-teknik bag kraftigt fald i dansk e-handel

I 1. kvartal 2018 faldt transaktioner foretaget med danske betalingskort i Danmark med 0,1 pct. i forhold til 1. kvartal 2017. Bag det beskedne fald gemmer sig et kraftigt fald i transaktioner på knap 20 pct. i kategorien e-handel mv. Et fald, der skyldes tekniske ændringer i afviklingen af transaktioner via MobilePay. Intet tyder dog på, at der er et reelt fald i e-handlen.

Nationalbankdirektør Per Callesens præsentation på Lokale Pengeinstitutters årsmøde 24. maj 2018

Nationalbankdirektør Per Callesens præsentation på Lokale Pengeinstitutters årsmøde 24. maj 2018.

Private investorer satser på store udenlandske selskaber

Danske private investorer har siden begyndelsen af 2017 investeret direkte i udvalgte udenlandske aktier for 6 mia. kr. Heraf udgjorde de ti største investeringer næsten halvdelen.

Store udbytter til bankers aktionærer

Danske børsnoterede banker har udbetalt 11,5 mia. kr. i udbytter i årets første fire måneder, hvilket nogenlunde svarer til niveauet i samme periode sidste år. Udbytterne vedrører regnskabsåret 2017 og udbetales typisk til aktionærerne i forbindelse med generalforsamlingerne i marts og april 2018.

Stort pres på kreditstandarder i bankerne

Det er fortsat gode tider i den finansielle sektor, og bankerne har stor kapacitet, der gør det muligt for dem at øge deres udlån. Kombineret med en begrænset vækst i efterspørgslen efter lån, har det skærpet bankernes konkurrence om kunderne. Det skaber grobund for, at bankerne slækker på kreditkvaliteten og lemper lånevilkår i kreditgivningen.

Lang periode med stigende risikovillighed i dele af banksektoren

Det er gode tider i den finansielle sektor, og risikoappetitten er høj. Der er pres på kreditstandarderne, som er lempet over en længere periode. Det er især de mellemstore banker, der har lempet standarderne, og som er begyndt at vinde markedsandele. Det er væsentligt, at konkurrencepresset over tid ikke smitter af på hele banksystemets risikovillighed. Udviklingen understreger vigtigheden af, at bankerne er velkapitaliserede, og at den kontracykliske kapitalbuffer bygges op, så institutterne har noget at stå i mod med, når udviklingen vender.

Stigende risikovillighed i dele af banksektoren

​De mellemstore banker har lempet kreditstandarderne over for erhverv over en lang periode, og udlånsvæksten hos nogle mellemstore banker er høj. Det konkluderer Nationalbanken i sin analyse Finansiel Stabilitet.

De største banker kommer tæt på bufferkrav i stresstest

Nationalbankens halvårlige stresstest af den danske banksektor viser, at de største banker generelt overholder kravene til deres kapitalbuffere i et hårdt recessionsscenarie. Realkreditsektoren er som noget nyt inkluderet i stresstesten, der nu fokuserer på bankernes kapitalisering på koncernniveau.

Halvandet år med uændrede bidragssatser

Bidragssatsen på danske privatkunders realkreditlån var i gennemsnit 0,88 pct. i april 2018. Det er en anelse lavere, end da den toppede i oktober 2016, hvor de seneste ændringer i dele af realkreditsektorens bidragssatser slog igennem. Det lille fald siden oktober 2016 er sket i takt med, at flere danskere har valgt lån med fast rente og/eller afdrag.

Danskerne har nu 870 mia. kr. stående i bankerne

Danske privatkunders indskud i bankerne bliver ved med at stige. Alene i marts og april steg de med hele 22 mia. kr., bl.a. som følge af store udbetalinger af udbytter, overskydende skat og feriepenge.

Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg forår 2018

Møde i Det Økonomiske Råd. Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg forår 2018.

Working Paper: Can Central Banks Boost Corporate Investment: Evidence from the ECB Liquidity Injections

Kan virksomheders investeringer fremmes ved hjælp af monetære stimuli? Vi adresserer dette spørgsmål ved at undersøge ECB's Longer-Term Refinancing Operations (LTRO'erne) fra 2011/2012. Om end at vi finder at LTRO'erne decelererede faldet i virksomheders investeringer i eurozonen så viser vores resultater også at bankernes benyttelse af LTRO-midler er negativt associeret med deres kunders' investeringer. Samlet set tydeliggør denne artikel vanskelighederne ved at fremme investeringer gennem tilførsel af likviditet til banksystemet.

Salg af Nets øger direkte investeringer i Danmark

I 1. kvartal 2018 stod salget af Nets til udenlandske investorer for 19,9 mia. kr. af de samlede indadgående egenkapitalinvesteringer i Danmark, som var på 20,3 mia. kr. Mens disse investeringer øgede de indadgående direkte investeringer, trak udlandets reduktion af koncernlån på 17,0 mia. kr. ned. Samlet set investerede udenlandske investorer for 3,3 mia. kr.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes udtalelse i forbindelse med Finanstilsynets afgørelse om Danske Banks ledelse og styring i estisk hvidvasksag

Valuta og likviditet samt månedsbalance, april 2018

​Valutareserven er i april 2018 forøget med 0,6 mia. kr. til 467,5 mia. kr.

Udlandets ejerandel af statspapirer faldt i marts

Udlandets ejerandel af danske statspapirer udgjorde 38 pct. i marts 2018. Det er et fald i forhold til februar, hvor ejerandelen nåede op på 42 pct. Set over en længere periode ligger udlandets ejerandel af danske statspapirer stabilt omkring 40 pct.

Store aktietilbagekøb i børsnoterede selskaber

Aktietilbagekøb er en populær udlodningsform blandt store børsnoterede selskaber. Siden sidste års generalforsamlinger i marts og april har selskaberne løbende tilbagekøbt aktier for 42,6 mia. kr. Over de seneste ti år har tilbagekøbsprogrammer returneret 260,1 mia. kr. til aktionærerne i form af kursgevinster.

Overvågning af den finansielle intrastruktur

I rapporten præsenteres konklusionerne fra Nationalbankens overvågning i 2017 af de centrale danske betalings- og afviklingssystemer samt de vigtigste betalingsløsninger. De centrale systemer og løsninger efterlever i høj grad internationale standarder for effektivitet og sikkerhed, omend der fortsat er plads til forbedringer. Cyberrisici og risici som følge af systemernes forbundethed har fortsat haft Nationalbankens fokus. Ikke alle systemer er lige langt i deres arbejde med cybersikkerhed. Dette arbejde løftes også på sektorniveau.

Danskernes boliglån har aldrig været billigere

Den gennemsnitlige rente inkl. bidrag på danske husholdningers boliglån faldt til 2,19 pct. i marts 2018. Det er det laveste niveau nogensinde. Boliglån dækker over realkredit- og banklån, primært med sikkerhed i fast ejendom.

Lån med fast rente vinder frem i hele landet

Danskerne er blevet gladere for fast rente. I alle landets 98 kommuner er andelen af realkreditlån med fast rente steget det seneste år. Bevægelsen har været størst uden for de store byer.

Introduktion til nye tabeller for investeringsfonde i Statistikbanken

Kreditstandarderne strammes på boliglån

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 1. kvartal 2018 melder knap halvdelen af de adspurgte banker og realkreditinstitutter om stramninger af kreditstandarderne over for privatkunder.

ECBs årsberetning 2017

Dansk oversættelse af ECBs årsberetning 2017.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes indlæg for Finance and Consulting Club Aarhus

Nationalbankdirektør Lars Rohdes indlæg for Finance and Consulting Club Aarhus, 4. april 2018.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, marts 2018

​Valutareserven er i marts 2018 formindsket med 80 mio. kr. til 466,9 mia. kr.

Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensens indlæg for Bestyrelsesforeningen

Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensens indlæg for Bestyrelsesforeningen, 3. april 2018.

Øget rentefølsomhed i realkreditmarkedet

Ved udgangen af februar 2018 ville en rentestigning på 1 procentpoint give et beregnet kursfald på 60 mia. kr. på fastforrentede, konverterbare realkreditobligationer. Det var den højeste rentefølsomhed i over 2 år.

Udlandet ejer flere lange realkreditobligationer

Udenlandske investorers beholdning af danske realkreditobligationer udgjorde 668 mia. kr. ved udgangen af februar 2018.

Husholdningers finansielle nettoformue er 1,4 mio. kr. i gennemsnit

Ved udgangen af 2017 var danske husholdningers finansielle nettoformue – forskellen på finansielle aktiver og passiver - 3.750 mia. kr. Det svarer til ca. 1,4 mio. kr. pr. husholdning, som omfatter både lønmodtagere og selvstændige.

Markedsudviklingen fik stor betydning for udlandsformuen i 2017

Danmarks udlandsformue steg med 31 mia. kr. i 2017 til 1.169 mia. kr. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 165 mia. kr. trak mod en større udlandsformue, mens negative værdireguleringer for 134 mia. kr. trak ned.

Bankernes tab på udlån til landbrug falder

I 2017 havde de danske banker tab for 392 mio. kr. på deres udlån til dansk landbrug mv. Det svarer til ca. 0,6 pct. eller 6.000 kr. pr. lånt million til branchen.

Danskerne tjener mindre på at binde deres indskud

Danskernes rente på at binde deres indskud i kortere eller længere perioder i form af tidsindskud landede i februar på i gennemsnit 0,33 pct. Renten er faldet 1,3 procentpoint siden begyndelsen af 2014.

Markedsudsving kan have stor effekt på udlandsformuen

I denne analyse ses der nærmere på, hvordan markedsudsving påvirker værdien af danskernes aktiver og passiver over for udlandet. Der kan potentielt være store kapitalgevinster eller -tab på kort sigt, men set over en længere periode er akkumulerede gevinster og tab tæt på nul. Det er især udsving i dollarkursen samt danske og internationale aktiepriser, som giver kapitalgevinster eller -tab.

Dansk økonomi godt rustet til højkonjunktur

Dansk økonomi er godt rustet til den højkonkjunktur, der nu er taget hul på. Fremgangen kan fortsætte, uden at der opstår ubalancer, men erfaringerne viser også, at en overophedning kan komme pludseligt og være kraftig.

Udsigter for dansk økonomi - Moderat højkonjunktur i de kommende år

Opsvinget er fortsat i anden halvdel af 2017, og dansk økonomi har taget hul på en højkonjunktur med stadigt større pres på arbejdsmarkedet. Fremgangen er indtil videre forløbet balanceret, bl.a. understøttet af tidligere reformer, der har øget arbejdsudbuddet. Væksten i BNP skønnes til 1,9 pct. i år og lidt lavere de kommende to år. Økonomien er godt rustet til højkonjunkturen, som kan forløbe, uden at der opbygges ubalancer, men en overophedning kan erfaringsmæssigt komme pludseligt og kraftigt. Regeringen bør være forberedt på at kunne iværksætte en forebyggende finanspolitisk opstramning med henblik på at dæmpe væksten i efterspørgslen, hvis der er tegn på overophedning.

Monetære og finansielle tendenser – marts 2018

Kronen har været stabil og ligget på den stærke side af centralkursen over for euro. Nationalbanken har ikke interveneret i valutamarkedet i de seneste elleve måneder frem til udgangen af februar. De danske statsobligationsrenter steg mod slutningen af 2017 og i begyndelsen af 2018. Virksomheder og husholdninger har øget deres låntagning i et stabilt men afdæmpet tempo.

Moderat højkonjunktur i dansk økonomi - pres på arbejdsmarkedet tager til

​Opsvinget i dansk økonomi er fortsat i anden halvdel af 2017, og der er taget hul på en højkonjunktur. Presset på arbejdsmarkedet er taget til, men fremgangen er indtil videre afbalanceret.

Årsrapport 2017

Nationalbankens regnskab for 2017 viser et underskud på 254 mio. kr. mod et overskud på 3.928 mio. kr. i 2016. En væsentlig del af underskuddet skyldes, at en stor del af valutareserven er placeret til negative renter.

Nationalbankens årsrapport og bestyrelse

​Nationalbankens regnskab for 2017 viser et underskud på 254 mio. kr. mod et overskud på 3.928 mio. kr. i 2016. En væsentlig del af underskuddet skyldes, at en stor del af valutareserven er placeret til negative renter.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, februar 2018

​Valutareserven er i februar 2018 forøget med 3,1 mia. kr. til 467,0 mia. kr.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved the National Asset-Liability Management Europe conference

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved the National Asset-Liability Management Europe conference , 1. marts 2018 (findes kun på engelsk).

Danskerne har taget kontaktløse betalinger til sig

Den nye kortteknologi er hurtigt blevet populær. I 4. kvartal 2017 udgjorde andelen af kontaktløse betalinger i fysiske forretninger og selvbetjeningsmiljøer 44 pct. I 1. kvartal 2016 var den andel kun 4 pct.

Udenlandske aktier vejer tungere hos danske institutionelle investorer

Danske institutionelle investorer – forsikrings- og pensionsselskaber samt investeringsforeninger – har siden 2016 købt udenlandske aktier for samlet 168 mia. kr.

Flere realkreditlån finansieres med 2 pct.-obligationer

Udbredelsen af fastforrentede, konverterbare realkreditobligationer er steget de senere år, og det lave renteniveau har gjort obligationer med lav kuponrente mere populære.

Valg af afdrags- og renteprofil er tæt forbundet

Danske privatkunders nye realkreditlån var i 2017 overvejende fastforrentede lån med afdrag eller variabelt forrentede lån uden afdrag for henholdsvis 89 og 82 mia. kr.

Ny leverandør af danske pengesedler er valgt

​Franske Oberthur Fiduciaire SAS er valgt som leverandør af danske pengesedler fra 2018.

Working Paper: Corporate debt maturity and investment over the business cycle

I papiret undersøger jeg konjunkturdynamikken i løbetidsstrukturen for amerikanske ikke-finansielle virksomheders gæld. For at gøre rede for de dokumenterede fakta konstruerer jeg en kvantitativ dynamisk ligevægtsmodel, hvor virksomheder optimalt vælger deres løbetidsstruktur for gælden. Modellen kan matche stiliserede fakta om niveauet for og dynamikken i gældens løbetidsstruktur, både samlet set og for de forskellige virksomhedsstørrelser.

Nationalbanken har afsluttet kurssikring af dollars til køb af kampfly

​Nationalbanken indledte kort efter årsskiftet arbejdet med at kurssikre Forsvarets betalinger på samlet 3,7 mia. US dollar i forbindelse med købet af 27 nye kampfly. Arbejdet blev afsluttet i januar.

Danske virksomheder investerer fortsat i udlandet

Danske virksomheder har i 2017 foretaget direkte investeringer i udlandet for 46 mia. kr. Det er nu 13. år i træk, at de udadgående investeringer er steget.

Nationalbanken og den finansielle sektor opruster på cyberområdet

​Nationalbanken vil øge cyberrobustheden i særligt den mest kritiske del af den finansielle infrastruktur i Danmark. Derfor er Nationalbanken og den finansielle sektor blevet enige om at etablere et dansk red team-testprogram.

Globalisering gør det vanskeligere at fortolke betalingsbalancen

I analysen undersøges det, hvordan globaliseringen kan påvirke Danmarks betalingsbalance. Globaliseringen betyder, at de varer, som danske virksomheder sælger i udlandet, i stadig større omfang er helt eller delvist produceret i udlandet. Det gør det vanskeligere at fortolke udviklingen i import, eksport, formueindkomst og BNP, fordi den kan blive påvirket af virksomhedernes placering af hovedsæde og interne regnskabsstruktur.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, januar 2018

​Valutareserven er i januar 2018 forøget med 2,1 mia. kr. til 463,9 mia. kr.

Statens låntagning og gæld 2017

Den danske statsgæld udgjorde 21 pct. af BNP ved udgangen af 2017. Det er et fald i forhold til 2016 som følge af overskud på statens finanser. I gennemsnit udstedte staten i 2017 obligationer til en effektiv rente på 0,2 pct. og en løbetid på 7,5 år. De samlede renteomkostninger på statsgælden udgjorde 0,8 pct. af BNP. Rentespændet til Tyskland blev indsnævret, og likviditeten på det danske statspapirmarked blev forbedret yderligere i 2017, hvor staten introducerede en ny primary dealer-model.

Investeringsforeninger får højest afkast på danske aktier

Investeringsforeninger rettet mod såvel husholdninger som institutionelle investorer har de seneste fem år opnået et højt afkast på investeringer i danske aktier – i 2017 på godt 17 pct.

Største køb af udenlandske aktier siden 2006

I 2017 købte danske investorer udenlandske aktier og investeringsforeningsbeviser for 129 mia. kr. Det er det største årlige køb af udenlandske porteføljeaktier siden 2006.

Husholdningernes største afkast kom fra aktier

Husholdningernes investeringer i danske børsnoterede aktier gav i 2017 et afkast i form af udbytter og kursstigninger på 51 mia. kr. ud af et samlet afkast af danske værdipapirer på 82 mia. kr.

Udlånet til danske virksomheder steg fortsat i 2017

Det samlede udlån fra banker og realkreditinstitutter til danske erhvervsvirksomheder steg med 2,1 pct. i 2017, svarende til ca. 22 mia. kr. Dermed når virksomhedernes samlede bank- og realkreditlån op på 1.101 mia. kr. ved udgangen af året.

Åbning af 0,1 pct. inflationsindekseret stående lån 2030

Den 7. februar 2018 åbnes 0,1 pct. inflationsindekseret stående lån 2030 (ISIN: DK0009923724) med termin 15. november. Statsobligationen indekseres til det danske forbrugerprisindeks og forfalder 15. november 2030. Den nye inflationsindekserede obligation afløser 0,1 pct. inflationsindekseret stående lån 2023 i den primære lånevifte. Herefter kan staten købe op i 0,1 pct. inflationsindekseret stående lån 2023.

Færre tab på bank og realkreditlån

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 4. kvartal 2017 melder 11 af 23 banker og realkreditinstitutter om faldende nedskrivninger på udlån til erhvervskunder i forhold til 3. kvartal. Kun 3 institutter melder om stigende nedskrivninger. Vægtes institutternes svar med deres respektive markedsandele, er der samlet set et lille fald i nedskrivningerne.

Væksten i velstand er i demografisk modvind

Analysen bidrager til debatten om, hvor høj en økonomisk vækst der kan forventes fremover. Analysen viser, at den danske befolknings stigende gennemsnitsalder de kommende årtier vil dæmpe væksten i velstanden herhjemme, men at udviklingen kan modvirkes gennem reformer, der øger arbejdsudbuddet. Konklusionen er, at Danmark er velforberedt på de økonomiske udfordringer, der følger af en aldrende befolkning, idet Danmark har opbygget en udlandsformue, og de offentlige finanser er holdbare.

Udenlandske investorer ejer 26 pct. af de danske realkreditobligationer

I november 2017 købte udlandet danske realkreditobligationer for 3,0 mia. kr. Dermed nåede udlandet op på at eje realkreditobligationer for samlet 685 mia. kr., svarende til en ejerandel på 26 pct. af det samlede udestående.

Værdien af det danske aktiemarked er på et højt niveau

Værdien af danske børsnoterede aktier var 2.631 mia. kr. ved udgangen af november 2017. Til sammenligning svarer det omtrent til størrelsen af det danske realkreditmarked.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, december 2017

​Valutareserven er i december 2017 forøget med 4,2 mia. kr. til 468,4 mia. kr.

Working Paper: Fiscal tools at the zero lower bound

Dette working paper analyserer effektiviteten af finanspolitiske instrumenter ved rentens nedre nulgrænse (ZLB) i en ikke-lineær Nykeynesiansk DSGE model. Selv om den offentlige forbrugsmultiplikator er højere ved ZLB, afhænger dens størrelse dog betydeligt af rationelle forventninger til likviditetsfældens længde. Set i lyset af dette resultat indikerer markedsforventninger i begyndelsen af 2009, at forventningerne til American Recovery and Reinvestment Act i USA muligvis har været for optimistiske.

Udlandsformuen steg en smule i 3. kvartal 2017

Danmarks udlandsformue, dvs. Danmarks aktiver fratrukket passiver over for udlandet, udgjorde 1.119 mia. kr. ved udgangen af 3. kvartal 2017.

Erhvervsvirksomhederne placerer nu overskuddet i finansielle aktiver

Siden 2010 har erhvervsvirksomhederne øget deres indtjeningsoverskud, mens de ikke har investeret i produktionsapparatet i samme tempo.

Nationalbankdirektør Per Callesens indlæg ved konferencen Investment and Investment Finance in Denmark

Nationalbankdirektør Per Callesens indlæg til paneldebat ved Finanstilsynets konference "Investment and Investment Finance in Denmark", 15. december 2017.

Digitale centralbankpenge giver ikke bedre betalingsløsninger

De mulige gevinster ved at introducere digitale centralbankpenge i Danmark står ikke mål med de udfordringer, som følger af sådan en beslutning. Nationalbanken har derfor ingen planer om at indføre digitale centralbankpenge.

Digitale centralbankpenge i Danmark?

I analysen konkluderes det, at digitale centralbankpenge ikke ville give bedre betalingsløsninger i Danmark. Digitale centralbankpenge ville fundamentalt ændre Nationalbankens rolle i det finansielle system, så den blev en direkte konkurrent til de private banker. Introduktionen ville desuden skabe risici for finansiel ustabilitet. De mulige gevinster ved at introducere digitale centralbankpenge til husholdninger og virksomheder i Danmark står ikke mål med de store udfordringer, introduktionen kan skabe. Nationalbanken har derfor ingen planer om at udstede digitale centralbankpenge.

Working paper: A cost-benefit analysis of capital requirements for the Danish economy

Vi analyserer fordele og omkostninger ved at øge kapitalkrav for danske banker. Omkostningerne er lave, hvis bankerne ikke udbetaler dividender, og hvis det krævede afkast falder i takt med, at bankkapital akkumuleres. En forøgelse af kapitalkravet fra dets nuværende niveau mindsker sandsynligheden for finansielle kriser og de langvarige outputtab, der er forbundet med dem. Vi bekræfter, ved brug af data for Danmark og modeller udviklet til analyse af dansk økonomi, resultater fra andre studier for andre lande: Fordelene ved at øge kapitalkrav er større end omkostningerne.

Statsgældspolitikken - Strategimeddelelse 2018

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og skatkammerbeviser i 2018 er henholdsvis 65 og 30 mia. kr. Det er uændret fra 2017. I 2018 åbnes en ny indeksobligation, som vil forfalde i 2030. Fokus vil herudover være på at udstede i de eksisterende 2- og 10-årige nominelle obligationer.

Ny primary dealer-model fortsætter i 2018

Statens primary dealer-model med skærpede krav og betaling har styrket det danske statspapirmarked. På den baggrund fortsætter modellen med betaling i 2018. Modellen har bidraget til et mere likvidt statspapirmarked og dermed til lavere finansieringsomkostninger for den danske stat. Likviditeten er øget gennem lavere spænd mellem købs- og salgspriser og ved, at flere banker deltager aktivt i handlen med danske statspapirer.

Misbrug af danskernes betalingskort sker især i e-handlen

I 2. kvartal 2017 beløb det samlede misbrug af danskernes betalingskort sig til 76,6 mio. kr. Heraf fandt 73 pct. sted i forbindelse med e-handel. Tallene er en del af en ny opgørelse om danskernes betalinger.

Staten vil i 2018 købe obligationerne der finansierer almene boliger

Med vedtagelsen af finansloven for 2018 vil staten købe obligationerne, der finansierer almene boliger. Staten forventer i 2018 at købe for 42,5 mia. kr. Obligationskøbene finansieres ved at udstede statspapirer eller ved at trække på statens konto. Dermed opnås den billigst mulige finansiering af almene boliger og den største besparelse for staten.

Danske husholdninger fravælger kontantbetalinger

Danskerne foretrækker at betale med elektroniske betalingsløsninger frem for kontanter. Elektroniske betalinger vælges særligt af unge danskere, og mange unge har få eller ingen kontanter på sig. En række danskere lever dermed i stort omfang kontantfrit, og det må forventes, at endnu flere vil gøre det i fremtiden. Danmark er dog ikke på vej til at blive et kontantløst samfund. Borgere, der ønsker at holde kontanter, vil fortsat have mulighed for det.

Working paper: The information content in Contingent convertible bond prices

Kreditinstitutter benytter i stigende omfang Contingent Convertible Bonds, CoCo'er, til at opfylde en andel af deres kapitalkrav. Denne artikel giver en grundig introduktion til CoCo'er – produktet, dets brug i reguleringen, markedet og de specifikke risici, som investorerne står over for. Forskellige modeller illustrerer, at kompleksiteten i produktet gør det svært at bruge CoCo'er til at udlede information om udstederens finansielle tilstand, ligesom de mange CoCo-specifikke risici gør det usikkert, om prisen for CoCo'er udgør en nedre grænse for prisen på egenkapital.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, november 2017

​Valutareserven er i november 2017 formindsket med 114 mio. kr. til 464,2 mia. kr.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Finans Danmarks årsmøde 2017

Lars Rohdes tale og præsentation ved Finans Danmarks årsmøde 4. december 2017.

Hensigtserklæring for efterlevelse af Foreign Exchange Global Code of Conduct

Flere banker har flyttet foden til speederen

Kreditinstitutternes overskud er stigende. Det har været med til at øge optimismen i den finansielle sektor og føre til højere risikovillighed, hvilket afspejles i en lempelse af kreditstandarderne. Flere institutter har øget udlånet til konjunkturfølsomme erhverv. Kreditgivningen peger sammen med en række andre faktorer på, at der opbygges risici i det finansielle system. Nationalbanken vurderer, at forudsætningerne for at aktivere den kontracykliske kapitalbuffer er til stede.

Risici er under opbygning i den finansielle sektor

Den finansielle sektor er præget af optimisme. Kreditinstitutterne har stigende overskud og har opbygget en betydelig udlånskapacitet. Det gør institutterne mere risikovillige og afspejles i en lempelse af kreditstandarderne. Flere institutter øger udlånet til konjunkturfølsomme erhverv og til sårbare husholdninger med høj gæld. Samtidig giver stigende boligpriser grobund for, at kreditvæksten kan komme hurtigt og kraftigt.

I hårdt recessionsscenarie mangler enkelte banker kapital

Nationalbankens halvårlige stresstest af den danske banksektor viser, at de største banker er tæt på ikke at opfylde kravene til deres kapitalbuffere i et hårdt recessionsscenario, og enkelte opfylder ikke kravene. Stresstesten har fokus på markedsrisiko og de tab, som bankerne lider som følge af aktieprisfald, renteændringer og stigende kreditspænd.

Risici er under opbygning i den finansielle sektor

Ved udgangen af 2017 vil lån for 1.157 mia. kr. have fået ny rente

I løbet af 2017 skal realkreditlån for 1.157 mia. kr. have ny rente. Det drejer sig om lån med referencerente for 698 mia. kr. og rentetilpasningslån for 460 mia. kr.

Pensionssektoren har en stabil andel i udenlandske porteføljeinvesteringer

Den danske forsikrings- og pensionssektors beholdning af udenlandske porteføljeinvesteringer var ved udgangen af oktober 2017 på 1.779 mia. kr.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale på Nordic Cyber Conference

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale på Nordic Cyber Conference i København, 21. november 2017 (findes kun på engelsk).

Nordisk cyberkonference skal sikre videndeling

​Cyberangreb kan true stabiliteten i det finansielle system, og derfor er bekæmpelse af cyberkriminalitet en central opgave for Nationalbanken. Nationalbanken øger, i samarbejde med de øvrige nordiske centralbanker, fokus på den kritiske finansielle infrastruktur med en ny årlig cyberkonference – der holdes første gang 21. november.

Anbefaling om håndtering af nødlidende systemisk vigtige finansielle koncerner

Anbefaling til afviklingsplaner for systemisk vigtige finansielle koncerner

​Nationalbanken skriver i en anbefaling, at principperne for afvikling af SIFI-koncerner skal fastsættes, så SIFI'er krisehåndteres som samlede enheder i koncernstrategier.

Afviklingsstrategi for systemisk vigtige koncerner

I denne analyse underbygges Nationalbankens anbefaling om, at principperne for afvikling af SIFI-koncerner skal fastsættes, så SIFI'er krisehåndteres som samlede enheder i koncernstrategier. Herunder ses der på, hvad strategien betyder i forhold til særlovgivningen for realkreditinstitutter og fastsættelsen af krav til nedskrivningsegnede passiver i de systemisk vigtige koncerner.