Working Paper: Consumer good search: theory and evidence

Når husholdningerne søger mere efter lave priser på forbrugsvarer, sænkes virksomhedernes avancer. Hvor meget husholdningernes søgen efter lave priser påvirker virksomhedernes avancer svinger med konjunkturcyklussen, som er blevet brugt i forskellige makroøkonomiske modeller til at generere procykliske udsving i avancerne. Dette Working Paper viser, at den grundlæggende søgemodel har svært ved at forklare de empiriske forskelle i søgninger foretaget af beskæftigede og ledige personer, og advarer mod brugen af disse søgemodeller i konjunkturcyklus modeller.

Studentermedhjælp til styring af Nationalbankens anlægsaktiver

Nationalbanken spiller via sin rolle i samfundet en central rolle i den danske betalingsinfrastruktur, ligesom banken internt driver mange projekter, som understøtter bankens formål. Derudover er banken påbegyndt en større renoverings- og restaureringsopgave af nationalbank-bygningen i Havnegade. Disse ændringer stiller store krav til vores styring af bankens anlægsaktiver. Vi søger derfor en engageret studentermedhjælp, som har lyst til at arbejde dybt med dette område.

Studentermedhjælpere til afdelingen Finansiel Statistik

Har du flair for programmering og brænder du for makroøkonomi og finansiering?

Åbning af 0,00 pct. stående lån 2024

Working Paper: Monetary Policy Expectation Errors

Vi bruger data om forventningerne til den fremtidige pengepolitik til at opdele merafkastet på fed funds futures og overnight index swaps i henholdsvis en risikopræmie og en forventningsfejl. Vi finder, at merafkastet primært drives af forventningsfejl, mens risikopræmierne er økonomisk små og i gennemsnit negative. De fleste forventningsfejl opstår, fordi markedsdeltagerne i stor udstrækning har undervurderet Federal Reserves' kraftige pengepolitiske lempelser over de seneste tre årtier. Vores resultater viser, at markedsdeltagerne løbende lærer om reaktionsfunktionen og kun langsomt er blevet opmærksomme på centralbankens øgede fokus på forværrede finansielle forhold og faldende aktiekurser. Vi finder lignende resultater i en international stikprøve bestående af seks store valutaområder.

Øget låneefterspørgsel fra privatkunder

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 1. kvartal 2021 svarer flere banker, at låneefterspørgslen både fra deres eksisterende og nye privatkunder er øget fra 4. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021. Bankerne nævner bl.a. større aktivitet på boligmarkedet som en mulig forklaring på den øgede låneefterspørgsel.

Låneomlægninger har øget rentegennemslaget til fastforrentede boliglån

I Danmark finansierer halvdelen af boligejerne sig via fastforrentede lån. Fastforrentede lån er særlige, fordi de kan omlægges, uden at restgælden øges betydeligt. Det gør omlægninger attraktive ved rentefald. Siden finanskrisen har faldende renter givet mange boligejere mulighed for at omlægge fastforrentede lån. Det har øget rentegennemslaget og derigennem understøttet transmissionen af de pengepolitiske renter til boligejernes budgetter.

Working Paper: The role of refinancing in the interest rate pass-through to fixed-rate mortgage contracts

I dette papir studerer jeg, hvordan omlægninger af fastforrentede realkreditlån påvirker rentegennemslaget til husholdningernes budgetter i Danmark. Papiret viser, at rentegennemslaget var signifikant under én i årene efter finanskrisen, og at det de seneste år har ligget tæt på én. Resultatet kan anvendes til at forstå vigtigheden af asymmetriske effekter i den pengepolitiske transmission.

Vicedirektør Karsten Biltoft bliver ny adm. direktør for Finansiel Stabilitet

​Vicedirektør Karsten Biltoft forlader Nationalbanken for at tiltræde en stilling som adm. direktør for afviklingsmyndigheden Finansiel Stabilitet den 1. december 2021.

Hvordan påvirker ikke-farmaceutiske indgreb smittespredning af COVID-19? Et litteraturstudie

Memoet gennemgår den akademiske litteratur om effekten af ikke-farmaceutiske indgreb, der har til formål at afbøde smittespredning af COVID-19. Memoet omfatter kun empiriske studier. Indgreb mindsker generelt smittespredning, men litteraturen er mindre entydig i forhold til nogle indgreb end andre. Effekten af indgreb afhænger af lokale karakteristika og indgrebenes timing. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Valuta og likviditet samt månedsbalance, marts 2021

Valutareserven er i marts 2021 forøget med 17,1 mia. kr. til 446,5 mia. kr. Forøgelsen afspejler, at Nationalbanken netto har købt valuta for 17,1 mia. kr. Nationalbanken har i marts netto købt valuta for 17,0 mia. kr. i forbindelse med interventioner i valutamarkedet.

Working Paper: Overpersistence Bias in Individual Income Expectations and its Aggregate Implications

Ved hjælp af data på mikroniveau dokumenterer vi en systematisk indkomstrelateret komponent i husholdningers fejlskøn for deres forventede fremtidige indkomst. Vi viser, at denne bias kan formaliseres ved en beskeden afvigelse fra rationelle forventninger, hvor agenter overvurderer persistensen af deres indkomstproces. Biasen ændrer fordelingen af marginale forbrugstilbøjeligheder, hvilket reducerer effektiviteten af stimulerende politiske tiltag.

Stigende aktiepriser løfter danskernes formue

Danske husholdningers finansielle nettoformue – forskellen mellem finansielle aktiver og gæld – steg med 811 mia. kr. i 2020. Det svarer til en stigning på hele 294 tusinde kr. for en gennemsnitlig danske husholdning, som dermed ved udgangen af året nåede en finansiel formue på ca. 2,3 mio. kr.

Udlandsformue stadig stor trods fald i 2020

Danmarks udlandsformue faldt med 367 mia. kr. sidste år og udgjorde 1.428 mia. kr. ved udgangen af 2020. Faldet skyldes hovedsageligt et stærkt dansk aktiemarked og en svækket dollarkurs. Opgjort på årsbasis er det kun anden gang, at udlandsformuen er faldet, siden Danmark gik fra udlandsgæld til -formue i 2009.

Danskernes udenlandske aktiekøb er accelereret

Danske husholdninger har aldrig købt så mange udenlandske enkeltaktier via banker eller handelsplatforme, som de har gjort, siden corona ramte i 2020. Samlet set har de netto købt for 16 mia. kr. siden slutningen af marts sidste år, og det giver en samlet beholdning af udenlandske aktier på 108 mia. kr. Husholdningerne ejer desuden udenlandske aktier via investeringsforeninger og via deres pensionsopsparing. Til sammenligning solgte de i samme periode danske aktier for 0,5 mia. kr.

Realkreditobligationerne er blevet længere

En stigning i den lange rente i februar 2021 medvirkede til, at varigheden på fastforrentede, konverterbare realkreditobligationer steg fra 4,8 til 6,3 år. Der var ved udgangen af februar samlet udstedt konverterbare realkreditobligationer for 1.356 mia. kr.

ECBs Økonomiske Bulletin, marts 2021

Dansk oversættelse af ECBs Økonomiske Bulletin, marts 2021

Stor geografisk forskel i afdragsfrihed

I 2020 var der for første gang i flere år en markant stigning i danskernes realkreditgæld uden afdrag. Udbredelsen af afdragsfrihed er dog meget forskellig fra kommune til kommune: For eksempel var andelen af den samlede realkreditgæld med afdragsfrihed ved årsskiftet kun 18 pct. i Lolland Kommune mod hele 69 pct. i Gentofte Kommune. Realkreditgæld uden afdrag er mest udbredt i og omkring de større byer og i Nordsjælland, mens særligt de sydlige og vestlige kommuner i mindre grad har afdragsfrihed på deres realkreditgæld.

Hvert fjerde realkreditlån har negativ rente

Ved udgangen af 2020 var der negativ rente på 26 pct. af danskernes realkreditlån med sikkerhed i ejerboliger og fritidshuse. Det svarer til ca. 400.000 lån. Selv om renten er negativ, betaler låntagerne fortsat bidrag til realkreditinstituttet. Bidragssatsen er i gennemsnit 0,81 pct. p.a., svarende til 8.076 kr. pr. lånt million. Det er derfor kun ganske få realkreditlån, hvor renten inkl. bidrag er negativ.

Nowcasting af dansk BNP med en faktormodel

Dette memo dokumenterer en nowcasting-model for dansk BNP, som er blevet brugt under coronakrisen. I løbet af krisen har modellen givet mere præcise nowcasts af BNP end en simplere model. For at forbedre kvaliteten af tidlige nowcasts gør vi brug af nye højfrekvente indikatorer. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Working Paper: Detecting turning points in the Danish economy in real time

I papiret dokumenteres en økonometrisk model for at afdække vendepunkter i dansk økonomi i realtid. Modellen kan estimeres på et ubalanceret panel af data, der kan opdateres øjeblikkeligt, når nye data offentliggøres. Der vises, at modellen giver korrekte signaler om aktivitetsniveauet i dansk økonomi i realtid.

Udsigter for dansk økonomi – Mulighed for hurtig genopretning, når restriktioner lempes

Pandemiens anden bølge og nye nedlukninger har afbrudt genopretningen midlertidigt og medført nye store tab af aktivitet i store dele af dansk og international økonomi henover vinteren. I andre dele af økonomien er aktiviteten derimod høj, herunder byggeriet og på boligmarkedet. Vaccinationen af befolkningen og genåbningen af samfundet er begyndt. Store opsparinger, udbetalingen af feriepenge og ophobet efterspørgsel giver grobund for en kraftig stigning i aktiviteten, når økonomien i mindre grad begrænses af restriktioner. Aktiviteten ventes samlet set at være genoprettet mod udgangen af 2021.

Monetære og finansielle tendenser - Lempelige finansielle vilkår understøtter realøkonomien

Selv om særligt de lange renter er steget i 2021, er renteniveauet fortsat lavt. Samtidig er aktie- og boligpriser steget i løbet af det seneste halve år, og de finansielle forhold vurderes samlet set at understøtte realøkonomien. Kronen er styrket moderat over for euroen siden marts 2020.

Hurtig genopretning er muligt, når restriktioner lempes

​En gradvis genåbning af samfundet er indledt, men store dele af dansk økonomi hæmmes fortsat af restriktioner. Der er gode forudsætninger for en hurtig genopretning af økonomien: Vaccinationen af befolkningen, store opsparinger, udbetalingen af feriepenge og ophobet efterspørgsel giver grobund for en kraftig stigning i aktiviteten, når økonomien i mindre grad begrænses af restriktioner. Nationalbanken forventer, at bruttonationalproduktet, BNP, stiger med 1,4 pct. i år. 4,5 pct. i 2022 og 2,2 pct. i 2023.

Årsrapport 2020

Nationalbankens regnskab for 2020 viser et overskud på 1.616 mio. kr. mod et overskud på 6.096 mio. kr. i 2019. Både guldbeholdningen, aktieeksponeringen og obligationsbeholdningen bidrog positivt til årets resultat.

Teknisk tilpasning af de pengepolitiske instrumenter

​Nationalbanken foretager en teknisk tilpasning af de pengepolitiske instrumenter. Formålet er at reducere udsvingene i de danske pengemarkedsrenter ved ændringer i størrelsen og sammensætningen af bankernes indlån og udlån i Nationalbanken.

Teknisk tilpasning af de pengepolitiske instrumenter

Nationalbanken indfører en entydig rente for indlån og en entydig rente for udlån og indsnævrer forskellen mellem de pengepolitiske renter. Tilpasningerne sikrer mere stabile pengemarkedsrenter og dermed en mere forudsigelig påvirkning af kronekursen. Ændringerne foretages ikke med henblik på at påvirke niveauet for pengemarkedsrenterne eller kronekursen.

Working Paper: Regulating Liquidity Risk in Mutual Funds

Denne artikel undersøger effekten af likviditetsrisiko i investeringsforeningsbranchen, og om lovindgreb kan afbøde den. Analysen baseres på en ligevægtsmodel for investorer, investeringsforeninger og udbydere af likviditet i de underliggende aktivmarkeder. Indfrier investorer deres andele i en investeringsforening, kan denne være nødsaget til at sælge aktiver i såkaldte brandudsalg, hvis markedslikviditeten – drevet af forventningen om brandudsalg – er tilstrækkelig lav.

Krisehåndtering af kreditinstitutter - hvad er nyt?

I dag har vi regler for krisehåndtering i Danmark og resten af EU, som sikrer, at kriseramte kreditinstitutter kan håndteres uden brug af statsmidler. En nylig revision af reglerne medfører en større sandsynlighed for, at simple kreditorer vil skulle bidrage til håndteringen af et kriseramt kreditinstitut. Det er vigtigt, at de simple kreditorer er opmærksomme på risikoen og tager højde for den i deres risikostyring.

Forårets pensions-gyser vendt til succes

Det samlede afkast på danskernes pensionsformue endte på 251 mia. kr. for 2020 – svarende til et årsafkast på ca. 6,1 pct. Det positive pensionsafkast var ellers ikke givet i foråret, hvor coronakrisen medførte store fald på de finansielle markeder og dermed også i afkastet på danskernes pensionsformuer. Da det så værst ud i marts, stod danskerne til et samlet tab på deres pensionsopsparing på hele 255 mia. kr.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, februar 2021

​Valutareserven er i februar 2021 forøget med 1,8 mia. kr. til 429,4 mia. kr.

30-årige fastforrentede realkreditobligationer for over 1.000 mia. kr.

Det samlede udestående af 30-årige fastforrentede konverterbare realkreditobligationer udgjorde 1.037 mia. kr. i januar 2021. Det er en stigning på 138 mia. kr. sammenlignet med året før.

Fortsat stor udenlandsk interesse for realkredit

Siden begyndelsen af 2020 har udlandets ejerandel af danske 30-årige fastforrentede konverterbare realkreditobligationer ligget stabilt på ca. 40 pct. Ved udgangen af januar 2021 svarer det til, at udenlandske investorer ejer for 408 mia. kr.

Danskernes udgifter til realkreditlån falder

Danskernes årlige udgifter til deres realkreditlån falder fortsat og er nu nået ned på i gennemsnit 15.532 kr. pr. lånt million. Heraf er 7.450 kr. rentebetalinger til obligationsinvestorerne, og 8.082 kr. er bidrag til realkreditinstituttet.

Realkreditgæld uden afdrag vokser igen

Danskerne fik i 2020 fornyet appetit på realkreditlån uden afdrag, hvor den samlede realkreditgæld uden afdrag voksede med 30,9 mia. kr. Realkreditlån uden afdrag har været en mulighed siden 2003, men siden 2012 har gælden uden afdrag generelt været aftagende. Ændringen i 2020 er således den første væsentlige stigning i flere år og den største stigning siden 2011.

Working Paper: The Value of Bond Underwriter Relationships

Denne artikel analyserer underwriteres rolle for udstedere af virksomhedsobligationer. Resultaterne påpeger, at det i forhold til udstedelsesomkostningerne er fordelagtigt for obligationsudstedere at benytte en underwriter, som de tidligere har brugt, men at det samtidig betyder, at de bliver udsat for en kreditrisikoafsmitning fra underwriteren.

Få direkte investeringer i 2020

Aktiviteten i direkte investeringer var meget begrænset i 2020. Danske virksomheders udadgående direkte investeringer i udlandet steg med 5 mia. kr., mens udlandets indadgående direkte investeringer i Danmark faldt med 10 mia. kr.

Høj opsparing under corona var drevet af restriktioner snarere end forsigtige forbrugere

Husholdningernes opsparing steg betydeligt under første bølge af corona-pandemien i Danmark og flere andre lande. Dette Economic Memo finder, at den øgede opsparing i Danmark var drevet af restriktioner snarere end forsigtige forbrugere. Omfanget af forsigtighedsopsparing har indtil videre været forholdsvis begrænset og mindre end under finanskrisen.

Statens låntagning og gæld 2020

Statens finanser udviklede sig bedre end ventet i 2020. Den danske statsgæld udgjorde 536 mia. kr., svarende til 23 pct. af BNP ultimo 2020. Forløbet under covid-19-krisen satte en tydelig streg under vigtigheden af, at staten har adgang til en bred og diversificeret investorbase gennem flere finansieringskanaler. På trods af perioder med markedsuro blev de indenlandske statsobligationer solgt til rekordlave renter. I gennemsnit blev statens nominelle statsobligationer solgt til en effektiv rente på -0,33 pct. p.a. og en gennemsnitlig løbetid på 11,6 år. De samlede renteomkostninger på statsgælden udgjorde 0,7 pct. af BNP.

Er klimarisici prissat på det amerikanske aktiemarked?

Vi konstruerer mål for fysiske risici og transitionsrisici som følge af klimaforandringer ud fra en tekstbaseret analyse af klimarelaterede nyheder. Med udgangspunkt i det amerikanske marked finder vi, at kun kortsigtede risici frembragt af den klimapolitiske debat er prissat i markedet. Langsigtede risici frembragt af nyheder om internationale topmøder, global opvarmning og naturkatastrofer er ikke prissat.

Working Paper: Er klimarisici prissat på det amerikanske aktiemarked?

Med udgangspunkt i en tekstbaseret analyse af klimarelaterede nyheder, konstruerer vi mål for de fysiske risici og transitionssrisici, der er forbundet med klimaforandringer. Ved at bruge amerikanske aktier finder vi, at kun kortsigtede risici frembragt af den politiske debat prissættes i markedet. Langsigtede risici frembragt af nyheder om internationale topmøder, global opvarmning og naturkatastrofer prissættes ikke.

Danmark støtter IMF's krisesvar

Den Internationale Valutafond (IMF) har godkendt et historisk stort antal lån under corona-krisen. IMF's udlån forventes at vokse yderligere i den kommende tid som følge af corona-krisen og sårbarheder i en række lande. Nationalbanken bidrager til IMF's krisehåndtering og har på vegne af Danmark stillet nye lån til rådighed for IMF.

IMF's forsikringer mod betalingsbalanceproblemer og forslag til forbedringer

Memoet gennemgår IMF's forebyggende lånefaciliteter og deres brug siden oprettelsen. På baggrund heraf diskuteres erfaringer med og mulige reformforslag til brugen af faciliteterne. Særligt bør det næste IMF-review af disse faciliteter fokusere på tiltag, der kan modvirke vedvarende brug af faciliteterne og til unødigt høje beløb. (Memoet kun tilgængeligt på engelsk).

Valuta og likviditet samt månedsbalance, januar 2021

​Valutareserven er i januar 2021 formindsket med 11,4 mia. kr. til 427,6 mia. kr.

Working Paper: How news affects sectoral stock prices through earnings expectations and risk premia

Vi viser, at transmissionen af nyheder til aktiepriser går igennem en kombination af ændrede forventninger til fremtidig indtjening og ændret risikopræmie. Prisændringer for specielt finansielle virksomheder sker på baggrund af ændringer i risikopræmien, hvorimod ændringer i forventet fremtidig indtjening er forholdsvist vigtigere for ikke-finansielle virksomheder.

Øget appetit på investeringsforeninger i 2020

Private danskere købte investeringsforeningsbeviser for 21 mia. kr. i 2020. Det er markant mere end i de to foregående år og det største køb siden 2015. Ved udgangen af december 2020 var privates formue i investeringsforeningerne 378 mia. kr. Til sammenligning har de placeret 326 mia. kr. direkte i børsnoterede aktier og obligationer, primært aktier.

Kortomsætningen 0,9 pct. lavere end sidste år

I 2020 landede den samlede omsætning med dansk udstedte betalingskort 0,9 pct. under niveauet for 2019. Dermed har danskerne for første gang siden introduktionen af betalingskort i 1983 brugt deres betalingskort mindre end året før. Historisk er kortomsætningen under normale omstændigheder steget med ca. 5 pct. årligt som følge af generel økonomisk vækst, og fordi betaling med kort vinder frem på bekostning af betaling med kontanter.

Forbruget mindre ramt af den seneste nedlukning

Den 17. december 2020 blev Danmark for anden gang lukket ned, og yderligere stramninger af restriktionerne fulgte 25. december. Resultatet blev, at forbruget målt ved kortomsætningen under de første fem uger af nedlukningen faldt med 10,0 pct. i forhold til samme periode året forinden. Til sammenligning dykkede kortomsætningen med 18,7 pct. under de første fem uger af nedlukningen i foråret, og der er således tegn på en blødere opbremsning af økonomien.

Storkøb af udenlandske værdipapirer i 2020

Danske investorer købte udenlandske porteføljeaktiver for 248 mia. kr. i 2020. Det er de største udenlandske porteføljeinvesteringer nogensinde. Investeringerne var hovedsageligt i udenlandske aktier mv.

Usvækket udenlandsk interesse for danske aktier

Udenlandske investorers ejerandel af børsnoterede danske aktier steg fra 53 pct. til 55 pct. i 2020, hvor værdien af det danske aktiemarked steg til 3.733 mia. kr.

Ombytningsoperationer via statens auktionssystem i 1. halvår 2021

I den resterende del af 1. halvår 2021 tilbydes statens ombytningsoperationer via auktionssystemet MTS PAF, som allerede i dag anvendes ved de regulære auktioner over statspapirer. Første gang vil være 11. februar 2021.

Indlånsrenten er i gennemsnit -0,07 pct.

Renten på danske privatkunders almindelige indlån, som umiddelbart kan hæves eller bruges til betalinger, var i gennemsnit -0,07 pct. i oktober 2020. Det svarer til, at privatkunder i gennemsnit betaler 7 kr. til bankerne årligt for hver 10.000 kr., de har i indlån.

Privatindlån for 136 mia. kr. forrentet negativt i oktober

13,4 pct. af privatkundernes indlån havde i oktober 2020 negative renter. Det svarer til indlån for ca. 136 mia. kr., og det er ca. 100 mia. kr. mere end ved den seneste opgørelse, som var for februar 2020. Tallene stammer fra Nationalbankens seneste undersøgelse af udbredelsen af negative renter på indlån, som dækker 18 af landets mellemstore og store banker.

Ny chef for Bank og Marked i Nationalbanken

​Nationalbanken har ansat Lars Mayland Nielsen som chef for afdelingen Bank og Marked med virkning fra 1. februar 2021.

Databaseret indsats styrker kampen mod hvidvask

Danmarks Nationalbank har sammen med andre organisationer vist, at en udvidet risikobaseret metode på baggrund af flere datakilder, herunder detaljerede transaktionsdata, i høj grad kan støtte kampen mod økonomisk kriminalitet. Det fulde potentiale afhænger af brug af data på tværs af banker og myndigheder.

Nationalbanken i pilotprojekt mod hvidvask og momssvig

​Nationalbanken har i et pilotprojekt undersøgt potentialet i en mere effektiv overvågning af pengestrømme på tværs af pengeinstitutter i kampen mod hvidvask og momssvig. Projektet har vist, at en samkøring af data vil kunne medføre potentielle gevinster, som rækker ud over, hvad den enkelte bank eller myndighed egenhændigt vil kunne opnå.

Working Paper: QE in a quasi-preferred habitat: The case of the Danish pension sector and the ECB asset purchase programme

Pensionsselskabernes reaktion på ECB’s obligationsopkøb analyseres ved brug af Nationalbankens nye datasæt for forsikring og pension. Pensionsselskaberne solgte euroobligationer og købte danske i tiden lige efter starten af ECB’s opkøb i 2015. Det varede dog ikke længe, før pensionsselskaberne igen blev købere af euroobligationer.

Sådan har pensionsselskaber reageret på ECB's opkøb

Da Den Europæiske Centralbank, ECB, i begyndelsenaf 2015 begyndte at opkøbe statsobligationer udstedtaf lande i euroområdet, solgte de danske pensionskasserud af de obligationer, som ECB opkøbte,og købte i stedet danske obligationer. Ændringer i ECB’s pengepolitik er vigtige for Na-tionalbanken og den danske pengepolitik.

De nordisk-baltiske lande indgår aftale med IMF om analyse af grænseoverskridende risici for hvidvask og terrorfinansiering i regionen

​De otte nordisk-baltiske lande har taget initiativ til at bede Den Internationale Valutafond (IMF) om at foretage en analyse af trusler og sårbarheder forbundet med hvidvask og terrorfinansiering på tværs af regionen.

Yderligere fald i låneefterspørgslen fra erhverv

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 4. kvartal 2020 svarer 11 af de 19 adspurgte banker, at låneefterspørgslen fra eksisterende erhvervskunder er faldet fra 3. til 4. kvartal 2020. 9 af de 11 banker meldte også om fald i efterspørgslen fra 2. til 3. kvartal og har altså oplevet et yderligere fald fra 3. til 4. kvartal. Vægtet med bankernes respektive markedsandel svarer faldet i låneefterspørgslen fra 3. til 4. kvartal til et nettotal på -27,6.

Åbning af 0,00 pct. stående lån 2031

ECBs Økonomiske Bulletin, december 2020

Dansk oversættelse af ECBs Økonomiske Bulletin, december 2020.

Stort udestående af danske statspapirer

Det samlede nominelle udestående af danske statspapirer er i 2020 steget med 227 mia. kr. og udgjorde i november 807 mia. kr. Heraf er 710 mia. kr. i danske kroner og 97 mia.kr. i udenlandsk valuta. Det øgede udestående i 2020 afspejler dels statens øgede lånebehov som følge af coronakrisen samt opbygningen af et likviditetsberedskab.

Udenlandsk rekordkøb af danske obligationer

Udenlandske investorer har fra januar til november 2020 øget deres porteføljeinvesteringer i danske værdipapirer med 286 mia. kr. Udlandet har især købt danske obligationer. Købet af danske obligationer for 252 mia. kr. i 2020 er det største i den tid, hvor der er opgjort statistik for udenlandske porteføljeinvesteringer.

Ny chef for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken

​Nationalbanken har ansat Thomas Harr som vicedirektør og chef for afdelingen Økonomi og Pengepolitik med virkning fra 1. maj 2021.

Bankudlånet til erhverv er faldet i løbet af 2020

I et år præget af coronavirus og restriktioner er bankernes samlede udlån til danske erhvervsvirksomheder faldet med 18,5 mia. kr. Ved udgangen af november var bankudlånet til erhvervsvirksomhederne 449,5 mia. kr., hvilket er 4,4 pct. mindre end samme periode sidste år.

Afdrag på en større del af realkreditgælden

Danskernes realkreditgæld med afdrag var 955 mia. kr. ved udgangen af november 2020 og er dermed øget med 38 mia. kr. i 2020. Danskerne afdrager nu på 55,3 pct. af deres realkreditgæld mod 55,0 pct. i begyndelsen af 2020.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, december 2020

​Valutareserven er i december 2020 formindsket med 16,8 mia. kr. til 439,6 mia. kr.

Danskernes formue er nu større end før corona

Danske husholdningers finansielle nettoformue steg i 3. kvartal med 362 mia. kr. og nåede således op på hele 5657 mia. kr. Dermed fortsatte den hurtige genopretning af formuen som på trods af den historisk store nedgang i begyndelsen af året nu samlet set er steget med 168 mia. kr.

Uændret udlandsformue de to seneste kvartaler

Danmarks udlandsformue har været nogenlunde uændret de seneste to kvartaler og var 1.481 mia. kr. ved udgangen af 3. kvartal. Samlet set har overskuddet på betalingsbalancen trukket udlandsformuen op, mens kursændringer har trukket udlandsformuen ned i omtrent samme størrelsesorden.

Strategi for statens låntagning i 2021

Sigtepunktet for det indenlandske obligationssalg fastsættes til 125 mia. kr. Udstedelserne fokuseres i de 2- og 10-årige nominelle statsobligationer. Den 20. januar åbnes en ny 10-årig obligation med udløb i 2031. I 1. halvår åbnes desuden en ny 2-årig obligation med udløb i 2024. Sigtepunktet for salget af skatkammerbeviser fastsættes til 60 mia. kr., og udeståendet i CP-programmerne nedbringes i takt med, at de midlertidige Covid-19-tiltag udfases.

Working Paper: Labor cost pass-through to producer prices in Denmark

Vi estimerer gennemslaget af et stød til lønningerne til producentpriserne for virksomheder i Danmark. Vores resultater indikerer, at gennemslaget af lønstigninger til prisstigninger udgør omtrent en tredjedel. Vores resultater er i overensstemmelse med andre studier fra tidligere perioder og bekræfter dermed en vigtig kausal sammenhæng mellem lønninger og priser.

Færøsk økonomi - Højkonjunkturen på Færøerne taber fart

Ni måneder efter corona-pandemiens udbrud er beskæftigelsen på Færøerne høj, ledigheden meget lav, og der er mangel på arbejdskraft i dele af økonomien. Eksporten er dog gået ned i tempo i år oven på ekstraordinær stor fremgang, og højkonjunkturen ser således ud til at have toppet for nu. På længere sigt udfordrer flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder holdbarheden af de offentlige finanser. Det er vigtigt allerede nu at prioritere reformer, der sikrer balance mellem udgifter og indtægter i fremtiden.

Føroyskur búskapur - Hákonjunktururin í Føroyum minkandi

Níggju mánaðar eftir at Korona farsóttin tók dik á seg, eru nógvir føroyingar í starvi, arbeiðsloysið er lágt og í pørtum av marknaðinum tróta arbeiðsfólk. Eftir eina tíð við óvanligum vøkstri, er ferðin farin av útflutninginum, og fíggjarligi vøksturin tykist vera komin í hæddina. Í framtíðini fer tað at leggja trýst á almenna fíggjargeiran, at tað gerast fleiri gomul og færri í arbeiðsførum aldri. Tað er umráðandi at byrja tíðliga at raðfesta so, at javnvág verður í inntøkum og útreiðslum í framtíðini.

Finansiel stabilitet - Bankerne bør holde krudtet tørt

Kreditinstitutterne er indtil nu kommet nådigt igennem krisen. Staten har med en række hjælpepakker holdt hånden under store dele af dansk er-hvervsliv. Men institutterne må forberede sig på, at ordningerne ikke varer ved. I takt med at de statslige hjælpepakker udfases, må de forvente flere konkurser og kredittab. Usikkerheden er fortsat meget stor, og institutterne bør være tilbageholdende med at planlægge udbyttebetalinger.

Bankerne bør holde krudtet tørt

Enkelte banker overskrider kapitalkrav i stresstest

En stresstest af banksektoren viser, at enkelte banker overskrider kravene til deres kapitalbuffere i et hårdt recessionsscenarie. De fleste banker er dog bedre rustet mod stress end tidligere, hvilket bl.a. skyldes tilbageholdte udbytter og stoppede aktietilbagekøb. For første gang i Nationalbankens stresstest anvendes kreditregisterdata til mere præcist at fordele nedskrivninger på bankernes erhvervsudlån.

Udsigter for dansk økonomi - Smittespredning forsinker genopretningen

Dele af dansk økonomi er præget af høj aktivitet, men andre dele er begrænset af restriktioner, der forsinker genopretningen. Væksten er bremset op, men forventes at tiltage i løbet af 2021, efterhånden som befolkningen vaccineres og restriktionerne forventeligt lempes. Aktuelt øger finanspolitikken efterspørgslen i brancher, som ikke er underlagt restriktioner, og hvor aktiviteten allerede er høj. Finanspolitikken bør ikke lempes yderligere, men brancher berørt af restriktioner kan understøttes midlertidigt.

Øget smittespredning forsinker genopretningen

​Nationalbanken har opdateret sine skøn for udviklingen i dansk økonomi og forventer nu, at BNP samlet set falder med 3,9 pct. i 2020 for derefter at stige med henholdsvis 2,9 pct. og 3,3 pct. i 2021 og 2022. (Korrektion af tidligere tal).

Danske kroner på ny platform til betalinger

Stor spredning i danskernes pensionsformuer

Ved indgangen til 2020 beløb den gennemsnitlige danskers pensionsformue sig til 589 tusind kr., men der er betydelig variation i formuen på tværs af den danske befolkning. Omtrent to tredjedele af danskerne har en pensionsformue, der er mindre end gennemsnittet, mens cirka en tredjedel har en formue, der er større.

Hvordan påvirker covid-19 r*?

Memoet diskuterer effekter fra covid-19 på det generelle renteniveau gennem globale bevægelser i den naturlige realrente. Mens offentlige udgifter og offentlig gældsudstedelse sandsynligvis vil medføre en stigning i r *, kan r * falde på grund af forsigtighedsadfærd. Den samlede virkning er usikker. (Memo kun tilgængelig på engelsk)

Stabile indbetalinger til pension trods corona

I de første tre kvartaler af 2020 har pensionssektoren modtaget pensionsindbetalinger på 99 mia. kr. Det svarer til en stigning på 1 mia. kr. eller 1 pct. i forhold til samme periode sidste år. Generelt er pensionsindbetalingerne i gennemsnit steget med ca. 2,5 pct. om året i perioden 2015-2019.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, november 2020

​Valutareserven er i november 2020 formindsket med 5,0 mia. kr. til 456,4 mia. kr.

Nationalbanken bliver ejer og administrator af ny dansk referencerente

Færre realkreditobligationer med rente over 1 pct.

Siden oktober 2019 er 30-årige konverterbare fastforrentede realkreditobligationer med en kuponrente på over 1 pct. reduceret med 261 mia. kr. Dermed er deres andel faldet fra at udgøre knap to tredjedele til kun at udgøre omtrent en tredjedel af de udestående 30-årige fastforrentede realkreditobligationer, som i oktober 2020 udgjorde 998 mia.kr.

Pensionssektoren sælger udenlandske statspapirer

Den danske forsikrings- og pensionssektor har solgt udenlandske statsobligationer for 27 mia. kr. siden marts 2020. Det drejer sig især om statsobligationer fra euroområdet, hvor det største frasalg har været af spanske, irske og tyske statsobligationer.

Lang restløbetid på danskernes realkreditgæld

Danskernes realkreditgæld er især karakteriseret ved at have en lang restløbetid. 59,9 pct. af den samlede realkreditgæld havde ultimo 3. kvartal 2020 en restløbetid på mellem 25 og 30 år. Ca. halvdelen af denne restgæld er 30-årige lån udbetalt inden for de seneste to år, enten i form af helt nye lån eller konverteringer af eksisterende lån til et nyt lån med 30 års løbetid.

Optøede feriepenge får indlånet over billionen

Danske privatkunders samlede indlån nåede ved udgangen af oktober op på 1.020 mia. kr. Dermed oversteg indlånet for første gang en billion kr. Alene i oktober øgede danskerne deres indlån med hele 28,6 mia. kr. Stigningen er godt hjulpet på vej af den ekstraordinære udbetaling af indefrosne feriepenge, hvor danskerne i oktober fik udbetalt 28,2 mia. kr. efter skat, ifølge tal fra ATP.

Kan kapitalbuffere reelt hjælpe banker i krisetider?

Bankernes kapitalbuffere skal fungere som stødpude og kunne absorbere tab i et økonomisk tilbageslag, så bankerne fortsat kan yde kredit til økonomien. Hvis andre krav, som fx gearingskravet og NEP-kravet, overstiger kapitalbufferkravene, kan bufferne ikke fungere som tiltænkt. Dette er tilfældet for flere af de største danske banker. Kommende ændringer i reguleringen bør derfor tage højde for samspillet mellem de forskellige krav, så alle krav kan opfylde deres formål.

Øget usikkerhed reducerer investeringslysten under covid-19

Usikkerhed om fremtiden har fået de danske virksomheder til at holde igen med investeringerne under udbruddet af covid-19. Det er blandt konklusionerne i et nyt working paper, hvor økonomerne Mikkel Bess, Erik Grenestam, Alessandro Martinello og Jesper Pedersen fra Nationalbanken har analyseret, om usikkerhed påvirker den økonomiske aktivitet i Danmark.

Working Paper: Uncertainty and the real economy: Evidence from Denmark

Sproget i nyhedsartikler kan bruges til at måle opfattelsen af økonomisk usikkerhed. I en model for dansk økonomi bidrog øget usikkerhed betydeligt til faldet i investeringer under statsgældskrisen. Indtil videre har usikkerheden haft en mindre effekt på investeringer under COVID-19-pandemien.

Firmaer med negativ rente på bankindskud nedbringer gæld og investerer

Mange virksomheder får nu negativ rente på deres bankindskud. De skifter i højere grad bankforbindelse og nedbringer gæld sammenlignet med andre virksomheder. De øger også deres investeringer i nyt produktionsapparat og etablerer flere nye arbejdspladser.

Working Paper: Do firms behave differently when nominal interest rates are below zero?

Danmark var det første land i verden, hvor den pengepolitiske nøglerente blev negativ, og mange danske erhvervsvirksomheder har fået negativ rente på deres bankindskud. Analysen viser, at de øger deres investeringer i nyt produktionsapparat og etablerer flere nye arbejdspladser sammenlignet med virksomheder, som ikke betaler negativ rente. Der er tale om et eventstudie baseret på omfattende mikrodata.

Nye udgaver af 500-kronesedlen på gaden

​Nationalbanken har sendt nye, opdaterede 500-kronesedler på gaden. De nye sedler ligner de eksisterende sedler meget, men der er små forskelle, fordi der er blevet tilføjet flere nye sikkerhedselementer.

Nye udgaver af de danske pengesedler

Fra den 17. november 2020 kommer der nye 500-kronesedler i Danmark.

Fald i direkte investeringer i USA

Danske investorer har nedbragt deres direkte investeringer i USA med 21 mia. kr. i de første tre kvartaler af 2020. Det er hovedsageligt drevet af fald i koncernlån i industrien og skyldes, at amerikanske datterselskaber har placeret overskudslikviditet i deres danske moderselskaber.

Grønlandsk økonomi - Vækstpause og voksende offentligt underskud

Flere års solid fremgang er blevet brudt med corona-pandemien. Rejserestriktioner har sat sine spor på turismen og andre erhverv med stor afhængighed af udenlandske besøgende. Det vigtige fiskerierhverv er i mindre grad påvirket af den globale lavkonjunktur, og risikoen er her især knyttet til fald i verdensmarkedspriser på fisk og skaldyr. Landskassen belastes af ekstra udgifter til nødbeflyvning, hjælpepakker mv. Der er derfor udsigt til stigende offentlig gæld, dog fra et lavt udgangspunkt. Det offentlige forbrug er i en årrække vokset mere end planlagt. Fremadrettet er der behov for offentlige effektiviseringer for at sikre en holdbar balance mellem offentlige indtægter og udgifter.

Siuariartorneq unikkallartoq pisortallu amigartoorutaat alliartortut

Ukiuni amerlasuuni qajannaatsumik siuariartorneq nunarsuaq tamakkerlugu coronamik tunillaassuunnermik kipitinneqarsimavoq. Angallannermut killilersuinerit takornariaqarnermut inuussutissarsiorfinnullu allanut nunanit allanit tikerartoqarnissaanik annertuumik tunaartaqartuaannartunut sunniuteqarsimavoq. Aalisarnermik inuussutissarsiorfiit pingaaruteqartut nunarsuarmi tamarmi akit aningaasarsiornikkullu pissutsit appasissumiinnerannik annikinnerusumik sunnerneqarsimapput, tamaanilu aarlerinaatilik ingasammik aalisakkat aamma qaleruallit nunani tamani niuffannermi akiusut apparnerannut attuumassuteqarnerullutik. Nunatta karsia ajornartoornermi timmisartuussinernut, tapiissutinut assigisaannullu aningaasartuutinik amerlanerusunik artorsartinneqarpoq. Taamaattumik pisortat akiitsoqarneruleriartornissaat ilimagineqarsinnaavoq, taamaattorli akiitsutigut appasissumiit aallartiffeqarluni. Pisortat atuinerat ukiuni tulleriiaani pilersaarutaasuminngarnit alliartornerusimavoq. Siumut qiviaraanni pisortat pisariillisaanissaat pisariaqartinneqarpoq pisortat aningaasat isertittagaat aamma aningaasartuutigisartagaasa akornanni oqimaaqatigiissitsinissaq atasinnaasoq qularnaarumallugu.

Skandinaviske centralbanker i ny aftale

​Centralbankerne i Danmark, Norge og Sverige har indgået en rammeaftale om valutaswap faciliteter for at styrke det finansielle beredskab i en krisesituation og understøtte den finansielle stabilitet i regionen.

Working Paper: Worker heterogeneity, selection, and employment dynamics in the face of aggregate demand and pandemic shocks

Vi modellerer en COVID-recession frembragt af et negativt efterspørgselsstød og behovet for social afstand. Den amerikanske økonomi benyttes som et eksempel. Lavproduktivitetsarbejdere gennemgår en langvarig stigning i arbejdsløshed og inefficiente separationer fra virksomheder. Arbejdsløshedsbevægelserne forstærkes, når de nominelle renter er tæt på den effektive nedre grænse.

Likviditeten i dansk realkredit var kortvarigt ramt af covid-19

I midten af marts var der stor usikkerhed på de finansielle markeder med stigende kredit- og likviditetsomkostninger til følge. Det danske realkreditmarked blev også påvirket, og renterne steg kraftigt i løbet af få dage. Denne analyse beskriver udviklingen i likviditeten på det danske realkreditmarked i midten af marts 2020 med fokus på det primære udstedelsesmarked og market makernes ageren på de enkelte dage. Analysen viser, at realkreditinstitutterne fortsat kunne sælge obligationer i markedet, men at likviditeten var væsentligt forringet i de dage, hvor usikkerheden var størst.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, oktober 2020

​Valutareserven er i oktober 2020 forøget med 5,7 mia. kr. til 461,4 mia. kr.

En gradvis grøn omstilling understøtter finansiel stabilitet

Nationalbanken har foretaget en klimastresstest, der belyser transitionsrisici i banksektoren. Analysen viser, at bankerne som udgangspunkt er godt rustet mod transitionsrisici. Dog kan en drastisk omstilling, hvor bankerne skal foretage store nedskrivninger over en kort tidshorisont, føre til et kapitalbehov. Bankerne bør tage højde for klimarisici i deres risikostyring og kapitalplanlægning.

Udenlandske turisters forbrug mere end halveret

Ved udgangen af 3. kvartal 2020 er kortomsætningen fra udenlandske kort, udlændinges forbrug, i fysiske forretninger knap 57 pct. lavere end ved samme tid sidste år. Det svarer til et fald på 11,9 mia. kr., hvoraf 4,8 mia. kr. kan henføres til 3. kvartal.

Passivt forvaltede aktieafdelinger i vækst

Den samlede formue i passivt forvaltede aktieafdelinger er siden januar 2018 tæt på fordoblet fra 43 mia. kr. til 85 mia. kr. Hovedparten af formueforøgelsen skyldes, at investeringerne er øget med 36 mia. kr., mens værdiforøgelserne beløber sig til 5 mia. kr.

Danskerne køber især nordamerikanske aktier

Danske investorer har købt udenlandske aktier for 88 mia. kr. siden januar 2020. Købene er primært foretaget i aktier udstedt i Nordamerika. Danske investorer ejer samlet set for 1.386 mia. kr. udenlandske aktier, hvoraf 766 mia. kr. er udstedt i Nordamerika og 403 mia. kr. i Europa.

Et halvt år med dansk aktie-comeback

Med et positivt afkast på 2,4 pct. i september måned fortsatte de danske børsnoterede aktier de positive takter for sjette måned i streg. Dermed udgør den samlede værdi af det danske aktiemarked 3.340 mia. kr. ultimo september 2020.

Mindre lånebehov i danske virksomheder end i europæiske under corona

Danske virksomheders låntagning har været stort set uændret gennem den første bølge af pandemien, mens virksomhederne i en række europæiske lande har øget deres lån kraftigt. Forskellene mellem landene afspejler især varierende likviditetsbehov. I lande, hvor det økonomiske tilbageslag har været større, har virksomhederne øget låntagningen mere. Virksomhedernes polstring forud for første udbrud af corona har også haft en betydning for deres lånebehov. En yderligere forklaring på de varierende lånebehov og -udbud kan være de omfattende offentlige tiltag, som flere lande har iværksat for at understøtte virksomhedernes likviditet.

Danskerne afdrager mere på deres realkreditlån

De sidste 4 kvartaler har husholdningerne øget afdragene på deres realkreditlån med 998 kr. i gennemsnit pr. lånt million. Det samlede årlige afdrag pr. lånt million er nu i gennemsnit 24.212 kr. svarende til en afdragsprocent på 2,4 pct. Danskerne har afdraget 6,0 mia. kr. på fastforrentede lån i 3. kvartal 2020, mens afdragsbetalingerne på variabelt forrentede lån var 4,4 mia. kr.

Top 1 pct. har mere end 20 pct. af indlånene

Én procent af danske privatkunder stod for 20,7 pct. af det samlede indlån i bankerne på 801,8 mia. kr. ved indgangen til 2020. Disse kunder havde alle over 1,8 mio. kr. i bankindlån og i gennemsnit 2,8 mio. kr. Til sammenligning havde den halvdel af danskerne med de laveste indlån blot 5,2 pct. af det samlede indlån.

Working Paper: The Impact of Pessimistic Expectations on the Effects of COVID-19-Induced Uncertainty in the Euro Area

En statistisk model for makroøkonomiske variable i euroområdet viser, at en stigning i usikkerheden og uenigheden vedrørende de økonomiske udsigter påvirker økonomien tre gange så meget, hvis udsigterne er pessimistiske. Resultaterne indebærer, at usikkerheden frembragt som følge af COVID-19 kan medføre et fald på 15,1% i industriproduktionen.

Staten udsteder 2-årigt dollarlån

Realrenter påvirkes af inflationsforventninger

Realrenten er vigtig for den økonomiske udvikling og påvirkes af den nominelle rente og forventningerne til inflationen. Denne analyse belyser, hvad realrenten er, hvorfor den er vigtig for den realøkonomiske udvikling, og hvilke udfordringer der kan være ved at måle dens størrelse og effekt på økonomien.

Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg, efterår 2020

Møde i Det Økonomiske Råd. Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg, efterår 2020.

Direkte investeringer sker via holdingselskaber

I 2019 steg værdien af udlandets direkte investeringer i Danmark med 53 mia. kr. til 811 mia. kr. Udenlandske direkte investeringer sker ofte gennem danske holdingselskaber. Når der ses gennem holdingselskaber, har udlandet flest direkte investeringer inden for erhvervsservice, handel og transport samt industri. De danske direkte investeringer i udlandet blev øget med 90 mia. kr. til 1.453 mia. kr. Stigningen skyldes hovedsageligt, at danske virksomheder har øget deres egenkapitalinvesteringer via virksomhedsopkøb og kapitalforhøjelser.

Direkte investeringer kontrolleres ofte fra USA

I 2019 havde udlandet direkte investeringer i Danmark til en værdi af 881 mia. kr. Omkring 219 mia. kr. var ultimativt kontrolleret fra USA, hvilket gør USA til det største investorland i Danmark. Det fremgår af Nationalbankens årlige beholdningsstatistik for direkte investeringer på ultimativt investorland, som offentliggøres i dag.

Lavere efterspørgsel og større nedskrivninger

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 3. kvartal 2020 svarer 13 af de 19 adspurgte banker, at låneefterspørgsel fra eksisterende erhvervskunder er faldet fra 2. til 3. kvartal. Af de 13 banker svarer 4, at efterspørgslen er faldet en del. De resterende 9 banker svarer, at efterspørgslen er faldet lidt. Størstedelen af de resterende banker svarer, at låneefterspørgslen er uændret. I samme periode melder 8 banker om, at andelen af nedskrivninger og tab er øget sammenlignet med 2. kvartal. 6 af de 8 banker forventer, at nedskrivninger og tab øges yderligere i 4. kvartal.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, september 2020

​Valutareserven er i september 2020 forøget med 0,1 mia. kr. til 455,7 mia. kr.

Udlandsformuen steg med 16 mia. kr. i 2. kvartal 2020

Danmarks udlandsformue steg med 16 mia. kr. i 2. kvartal efter et fald på 289 mia. kr. i 1. kvartal 2020. Dermed kunne stigningen i udlandsformuen i 2. kvartal ikke opveje faldet i 1. kvartal, der primært kom fra kurstab på danskernes beholdning af udenlandske aktier.

Danskernes formue genvandt meget af det tabte

De danske husholdningers finansielle nettoformue voksede i 2. kvartal med 380 mia. kr. Dermed er 72 pct. af det markante tab i 1. kvartal på 525 mia. kr. genvundet samlet set. Husholdningernes finansielle nettoformue er opgjort til 5.272 mia. kr. ved udgangen af 2. kvartal.

Stort salg af statspapirer under coronakrisen

Nationalbanken har på vegne af staten solgt statspapirer for hele 260 mia. kr. netto siden marts. Heraf har udenlandske investorer øget deres beholdning med samlet 154 mia. kr., mens de indenlandske har øget deres beholdning med de resterende 106 mia. kr.

Store køb af udenlandske obligationer og aktier fra april til august

Danske investorer har fra april til august købt udenlandske obligationer for 86 mia. kr. og udenlandske aktier og investeringsforeningsbeviser for 108 mia. kr. Det er sket efter det markante salg af udenlandske værdipapirer i marts, hvor nedlukninger og usikkerheder medførte store kursfald på de globale børser.

Arbejdsmarkedet er i bedring efter historisk hårdt tilbageslag

Det danske arbejdsmarked oplevede en historisk brat opbremsning efter den delvise nedlukning af dansk økonomi, men har over sommeren vist tegn på bedring. Dette Economic Memo giver en detaljeret karakteristik af udviklingen på det danske arbejdsmarked det seneste halve år og danner baggrund for Danmarks Nationalbanks Udsigter for dansk økonomi, september 2020.

Realkreditlån med fast rente har overhalet lån med variabel rente

Mere end halvdelen af de danske boligejeres samlede realkreditgæld på 1.712 mia. kr. er nu igen med fast rente, nærmere bestemt 856,6 mia. kr. Senest lån med fast rente udgjorde over halvdelen af boligejernes realkreditgæld, var i 2009. Det laveste niveau var i 2012 med blot 31,5 pct.

Boligejerne betaler nu i gennemsnit 1,61 pct.

Den gennemsnitlige effektive rente inkl. bidrag på danskernes realkreditlån er i august 1,61 pct. p.a. Det svarer til en årlig udgift før skat på 16.100 kr. pr. lånt million. Heraf er 8.100 kr. bidrag til realkreditinstituttet, mens de resterende 8.000 kr. er rentebetalinger til obligationsinvestorerne bag lånet.

ECBs Økonomiske Bulletin, september 2020

Dansk oversættelse af ECBs Økonomiske Bulletin, september 2020.

Udsigter for dansk økonomi – Udsigt til moderat lavkonjunktur det næste års tid

Efter genåbningen er den økonomiske aktivitet vendt tilbage i store dele af dansk økonomi. Nedlukningen medførte dog store økonomiske tab, og dansk BNP ventes samlet set at falde med 3,6 pct. i år. I udlandet er krisen mange steder dyb. Det lægger en dæmper på danske eksportmuligheder fremadrettet. Samtidig vil nogle indenlandske brancher være underlagt restriktioner i en periode. For dem vil fremgangen ske mere gradvist. De forskellige støtteordninger er gode i den nuværende situation. De bør dog udfases, i takt med at restriktioner ophæves, da de hæmmer erhvervsdynamikken og mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Udsigt til moderat lavkonjunktur

​Det konkluderer Nationalbanken i en ny prognose for dansk økonomi, hvor bruttonationalproduktet, BNP, skønnes at falde med 3,6 pct. i 2020 som helhed som følge af det kraftige tilbageslag i foråret. Genopretningen af den økonomiske aktivitet ventes at fortsætte, men i et langsommere tempo. I 2021 skønnes BNP at stige med 3,6 pct., og med 2,3 pct. i 2022. Der er dog stor usikkerhed om den økonomiske udvikling, som vil være stærkt påvirket af den videre udvikling i coronavirussen.

Monetære og finansielle tendenser - Stabile finansielle markeder understøtter økonomi i lavkonjunktur

De finansielle markeder har været forholdsvis rolige siden slutningen af marts. Det skyldes i høj grad centralbankernes betydelige tiltag i foråret, som har reduceret presset på de finansielle markeder. Danske husholdningers og virksomheders finansieringsomkostninger er faldet, og de er nu omtrent på samme niveau som ved årets start. Kronen er styrket moderat over for euroen siden marts. Ved udgangen af august havde Nationalbanken ikke interveneret i de seneste fem måneder. De pengepolitiske renter er ligeledes uændrede. Kreditvæksten i Danmark er lav sammenlignet med euroområdet.

Signe Krogstrup udpeget som nyt medlem af Nationalbankens direktion

Working Paper: Spending when illiquid savings become liquid: Evidence from Danish wage earners

I dette studie præsenteres ny empirisk evidens for den marginale forbrugstilbøjelighed ved et uventet likviditetsstød. Resultaterne viser en forbrugsstigning på 43 kr. for hver stigning på 100 kr. i likvide midler. Den estimerede forbrugsadfærd er konsistent med ideen om wealthy-hand-to-mouth-adfærd.

Øget omsætning under coronakrisen

Den daglige omsætning i pengemarkedet var 93 mia. kr. i 2. kvartal 2020. Dermed steg omsætningen med 23 pct. i forhold til sidste år. Det viser Nationalbankens årlige pengemarkedsundersøgelse, der omfatter omsætningen i bankernes indbyrdes låneforretninger og rentederivater i 2. kvartal. Den stigende omsætning skal ses i lyset af forhøjet markedsvolatilitet som følge af coronakrisen og en mere knap kronelikviditet end de foregående år.

Betalinger før, under og efter corona-nedlukningen

Corona-pandemien og nedlukningen af det danske samfund i foråret 2020 indebar betydelig usikkerhed for mange husholdninger. Nedlukningen og frygten for smitte medførte store omvæltninger i forbrugsmønstre og betalingsvaner. Denne analyse ser på forbrugernes betalingsvaner før, under og efter corona-nedlukningen. Analysen baserer sig på en række datakilder, som anvendes til at udlede hovedtendenser i betalingsadfærden i Danmark under nedlukningen og i genåbningens første faser.

Danskerne betaler fortrinsvist elektronisk

I Danmark betaler borgerne typisk med et betalingskort eller med mobilen, når de køber varer og ydelser. Vores position som et af verdens mest digitaliserede samfund afspejler sig i vores betalingsadfærd. Analysen præsenterer de vigtigste indsigter om udviklingen i danskernes elektroniske betalingsvaner på basis af Nationalbankens detaljerede husholdningsundersøgelse fra 2019.

Flere pensionspenge i unoterede aktiver

Forsikrings- og pensionssektoren investerede i 2. kvartal 8 mia. kr. i aktiver, som ikke er noteret på børsen – unoterede aktiver. Siden begyndelsen af 2018 har forsikrings- og pensionssektoren investeret 206 mia. kr. i unoterede aktiver, der er gået fra at udgøre 23 pct. til 27 pct. af den samlede beholdning af aktiver. Ud over investeringer har værdistigninger også bidraget til at forøge de unoterede aktiver.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, august 2020

​Valutareserven er i august 2020 forøget med 26 mio. kr. til 455,7 mia. kr.

Lavt misbrug af betalingskort under nedlukning

I 2. kvartal 2020 blev danske betalingskort misbrugt for 36 mio. kr., hvilket er rekordlavt. Det svarer til, at der blev svindlet for 23 øre for hver 1.000 kr. betalt med danske kort. Misbruget har været faldende siden 2016, hvor det første gang blev opgjort af Nationalbanken. I det seneste kvartal var faldet 14,5 mio. kr.

Opdatering til strategi for statens låntagning i 2020

Statens nettofinansieringsbehov i 2020 er opjusteret med 70 mia. kr. Opjusteringen afspejler primært yderligere udskydelse af skatte- og momsindbetalinger. Sigtepunktet for salget af statsobligationer i 2020 fastholdes på 125 mia. kr. I lyset af at det øgede finansieringsbehov primært skyldes midlertidige likviditetsforskydninger, bliver det dækket via statens kortfristede låneprogrammer. Udeståendet i skatkammerbeviser ultimo 2020 forventes at udgøre 80-100 mia. kr.

Hvordan prioriteres fælles tiltag til at håndtere cyberrisici?

Nogle systemiske risici kan kun adresseres i fællesskab. Den danske finansielle sektor har udviklet en metode til at prioritere det fælles arbejde med cyberrisici. Sektoren samarbejder om at identificere og adressere systemiske risici på et struktureret grundlag. Metoden øger cybersikkerheden både for den enkelte institution og for samfundet.

Udlandet køber fortsat 30-årige realkreditobligationer

Udlandet har i 2020 løbende købt danske 30-årige fastforrentede konverterbare realkreditobligationer. Udlandet ejer i juli 389 mia. kr. svarende til en ejerandel på 41 pct. Udlandes ejerandel er særlig høj i obligationer med kuponrente på 1 pct. og 1,5 pct., hvor ejerandelen for begge er 46 pct.

Obligationer med lav kuponrente vinder frem

De danske 30-årige konverterbare realkreditobligationer med fast rente udgør i juli 2020 958 mia. kr., hvoraf 59 pct. er med lav kuponrente på 1 pct. og derunder. Siden juli sidste år er nettotilgangen af disse obligationer 443 mia. kr

Store udsving i renter på erhvervsindlån i valuta

Der har de seneste par år været store udsving i bankernes renter på erhvervsindlån i valuta sammenlignet med renterne på indlån i kroner. Renten på indlån i valuta er blevet reduceret markant siden september 2019 og har været forholdsvis stabil siden maj 2020.

Erhvervskunders indskud er nu større end deres lån

Hvor bankerne tidligere lånte mere ud til erhvervskunder, end de modtog i indlån, har det været lige omvendt siden maj. I juli blev bankernes overskud af indlån i forhold til udlån øget med 35,3 mia. kr. til 56,6 mia. kr.

Høringssvar om lov om ændring af lov om finansiel virksomhed mv.

Finanstilsynet har den 30. juni 2020 sendt udkast til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og lov om kapitalmarkeder og om ophævelse af lov om finansiel stabilitet i høring. Lovforslaget implementerer primært ændringer som følge af revisioner af kapitalkravsdirektivet (CRD V) og krisehåndteringsdirektivet (BRRD II). Nationalbanken finder det positivt, at der med lovforslaget generelt sigtes efter en direktivnær implementering. Det er vigtigt, at der er "level playing field" mellem kreditinstitutter i Danmark og andre EU-lande.

Direkte investeringer faldt i 2. kvartal

Danske virksomheders udadgående direkte investeringer i udlandet faldt med 9 mia. kr. i 2. kvartal 2020. Det skyldes primært et fald i de koncerninterne lån. De udadgående direkte investeringer omfatter egenkapitalinvesteringer i og koncerninterne lån til datterselskaber i udlandet, hvor den danske investor har bestemmende indflydelse.

Valutafondens undersøgelse af den danske finansielle sektor

​Den Internationale Valutafond, IMF, har gennemført en dybdegående analyse af det danske finansielle system. Analysen er gennemført i forbindelse med Valutafondens Financial Sector Assessment Program, FSAP, der har til formål at mindske risikoen for finansielle kriser.

Working Paper: News Uncertainty in Brexit UK

Modsat manges forventninger oplevede den britiske økonomi ikke en V-formet recession efter afstemningen om Brexit men et langsomt fald i produktionen. Vi viser, at dette mønster opstår, når der knytter sig usikkerhed til fremtiden snarere end til nuværende fundamentale forhold, og når den forventede varighed af usikkerheden er tilstrækkelig lang.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, juli 2020

​Valutareserven er i juli 2020 formindsket med 0,1 mia. kr. til 455,6 mia. kr.

Private har netto købt for over 11 mia. kr. i 2020

Private danskere har netto købt investeringsforeningsbeviser for over 11 mia. kr. i første halvdel af 2020. Ved udgangen af juni 2020 var deres samlede formue i de danske investeringsforeninger oppe på 346 mia. kr.

Danskerne har 796 mia. kr. investeret i værdipapirer

Private danske investorer ejer samlet set værdipapirer for 796 mia. kr. ved udgangen af juni 2020. Det er værdipapirer, som danskerne holder gennem banker og handelsplatforme, enten i form af frie midler eller i individuelle pensionsdepoter. Herudover ejer danskerne betydelige værdipapirbeholdninger gennem arbejdsmarkedspensionerne.

Stor appetit efter udenlandske aktier under coronakrisen

I kølvandet på store kursfald i de globale aktieindeks i marts har private danske investorer købt godt ind af udenlandske aktier. Samlet set har de købt udenlandske aktier for 4,0 mia. kr. i perioden fra marts til juni, hvilket omfatter nogle af de største månedlige udenlandske aktiekøb nogensinde.

Uændret låneefterspørgsel fra erhvervskunder

Nationalbankens Udlånsundersøgelse viser, at låneefterspørgslen fra bankernes eksisterende erhvervskunder samlet set er uændret fra 1. til 2. kvartal 2020 (nettotal 1,7). Det står i kontrast til, at kreditcheferne havde en klar forventning om, at efterspørgslen ville stige. Flere af bankerne nævner bl.a. de offentlige hjælpepakker som en mulig forklaring på at forventningerne ikke blev indfriet. 7 banker forventer dog, at låneefterspørgslen øges i 3. kvartal, mens 10 banker forventer at efterspørgslen er uændret.

Brug af input-output metoder og højfrekvente indikatorer ved vurdering af BNP-udviklingen i 2020

Memo'et giver en teknisk opsummering af et regnesystem udviklet og anvendt ved Nationalbankens vurdering af covid-19 krisens påvirkning af den økonomiske aktivitet. Regnesystemet kombinerer nationalregnskabets input-output tabeller og input-output modellen med Nationalbankens højfrekvente økonomiske indikatorer. Dermed opnås, at en høj detaljeringsgrad for så vidt angår brancher og endelige anvendelser, kan kombineres med økonomiske indikatorer for undergrupper i det private forbrug helt ned til daglig frekvens.

Working Paper: Monetary and Fiscal Policies in Times of Large Debt: Unity is Strength

Vi undersøger konsekvenserne af en koordineret finans- og pengepolitisk strategi, der sigter mod at skabe en kontrolleret stigning i inflationen for at opnå en målrettet nedbringelse af den offentlige gæld. Under den strategi indfører de finanspolitiske myndigheder et nødbudget uden pålagte bestemmelser for, hvordan budgettet skal bringes i balance, mens den pengepolitiske myndighed tolererer en midlertidig stigning i inflationen for at imødekomme det finanspolitiske nødbudget.

Kurstab på dollar-aktiver medvirkede til pres på kronen

I en ny udgivelse fra Nationalbanken sammenlignes presset på kronen under coronakrisen med tre andre perioder med pres på kronen i løbet af de seneste 12 år. Presset på kronen i marts i år var usædvanligt, fordi det ikke var påvirket af fx spekulationer om den danske fastkurspolitik. Det bundede derimod i, at danske institutionelle investorer solgte ud af kroner som en afledt effekt af, at deres udenlandske aktiver var faldet i værdi.

Pres på kronen i krisetider

Kronen kom under pres mod en svækkelse i marts 2020 efter udbruddet af covid-19. Modsat tidligere episoder med kronepres var presset i marts 2020 ikke drevet af spekulationer om, hvorvidt fastkurspolitikken kunne opretholdes, eller om en opsplitning af euroområdet. Presset i marts opstod derimod, fordi forsikrings- og pensionssektoren samt investeringsforeningssektoren solgte kroner som en reaktion på kursfald på udenlandske aktiver i valuta.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, juni 2020

​Valutareserven er i juni 2020 formindsket med 6 mio. kr. til 455,8 mia. kr.

Nye værktøjer til vurdering af økonomien

Nationalbanken har under coronakrisen taget nye værktøjer i brug i det løbende arbejde med at overvåge dansk økonomi. Det er bl.a. modeller, der her og nu kan give et indtryk af udviklingen i bruttonationalproduktet, BNP. De såkaldte nowcastingmodeller er avancerede statistiske modeller, der løbende bearbejder en lang række nøgletal og realtidsindikatorer. I modellerne indgår tal for beskæftigelse, ledighed, inflation, hussalg og mange andre nøgletal, i takt med at de bliver offentliggjort. På den måde er modellerne i stand til løbende at komme med skøn for BNP i det aktuelle kvartal.

BIS etablerer Innovation Hub Centre i Stockholm

​Bank for International Settlements, BIS, har i dag annonceret etableringen af et BIS Innovation Hub Centre i Stockholm i samarbejde med centralbankerne i Danmark, Island, Norge og Sverige. Det nordiske innovationscenter vil arbejde på at uddybe analysen af finansiel teknologisk innovation inden for områder af relevans for centralbankerne.

Danskernes finansielle formue faldt med 454 mia. kr. i 1. kvartal

Efter et fald på 454 mia. kr. i 1. kvartal landede de danske husholdningers finansielle nettoformue – finansielle aktiver fratrukket gæld – på 3.847 mia. kr. Det svarer til et fald på 166 tusinde kr. for den gennemsnitlige husstand siden sidste kvartal, og dermed udgør husstandens finansielle nettoformue i gennemsnit 1,41 mio. kr.

Udlandsformuen faldt med 289 mia. kr. i 1. kvartal

Danmarks udlandsformue faldt med 289 mia. kr. i 1. kvartal 2020. Det er et fald på knap 16 pct. siden sidste kvartal. Faldet er især drevet af store kursreguleringer på udenlandske aktier.

Danskere købte udenlandske aktier i april og maj

Danske investorer har købt godt op i udenlandske børsnoterede porteføljeaktier i år for samlet set 25 mia. kr. Købene er især foretaget i april og maj i kølvandet på de store fald i de globale aktieindeks. Køberne er primært forsikrings- og pensionssektoren, men andre professionelle investorer og private danske investorer har også købt.

Udlandet har købt godt op i danske aktier

Der har været solid efterspørgsel efter danske aktier på 3 mia. kr. i maj fra udenlandske investorer. Det var også tilfældet i de to første måneder af året, mens udlandet solgte i marts. Samlet set har udlandet netto købt danske aktier for knap 17 mia. kr. i den forløbne del af året.

Bankudlån til erhverv på laveste niveau i 6 år

De danske erhvervsvirksomheder reducerede deres lån fra danske pengeinstitutter med 12,5 mia. kr. i maj. Det svarer til en udlånsvækst på -1,6 pct. i for-hold til samme måned året før. Dermed er det samlede udlån til erhverv nu nede på 432 mia. kr. År-til-år-væksten i bankernes udlån til erhverv har ikke været negativ siden slutningen af 2017. Selv om realkreditudlån til erhverv har været stigende, har det ikke været nok til at opveje faldet i bankernes udlån til erhverv.

Fast rente fylder nu mest i 59 kommuner

I 59 af landets 98 kommuner udgør lån med fast rente nu størstedelen af boligejernes realkreditlån. Det er hele 35 kommuner mere end for blot et år siden. Udviklingen er et resultat af det seneste års rentefald, som har øget danskernes appetit på lån med fast rente i forbindelse med omlægninger af eksisterende lån og optagelse af nye lån. Mange har derudover valgt at øge deres fastforrentede lån i forbindelse med konvertering til en lavere rente. På landsplan dominerer lån med variabel rente dog stadig med en andel på 51,2 pct. af de danske boligejeres samlede realkreditlån på 1.691 mia. kr.

Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen går på pension

Effekten af chokket efter covid-19 på økonomien og banksektoren

Dette economic memo undersøger to veje, hvorigennem "corona-stødet" har haft effekt på den økonomiske situation: Et fald i priserne på aktiver og en stigning i volatiliteten af fremtidige økonomiske stød. De to stød har begge en sammentrækkende effekt, men virker igennem forskellige kanaler. En CCyB, der genaktiveres tidligt, reducerer virkningen af et stød til aktivernes priser mest. I modsætning hertil reducerer en CCyB, der genaktiveres sent, virkningen af et stød til volatilitet mest.

Hvad ligger bag danskernes stigende gæld?

Over de seneste fire årtier er gælden steget betydeligt hurtigere end indkomsterne og udgør i 2020 ca. 260 pct. af danske husholdningers disponible indkomst. Denne analyse præsenterer et mål for husholdningernes strukturelle kredit og belyser, hvilke økonomiske forhold der har bidraget til denne udvikling. Ud over højere indkomster har større formuer og lavere låneomkostninger øget gælden over en længere periode. Både lavere renter og lempelser af reguleringen har bidraget til denne udvikling.

Covid-19-krisen hæmmer dansk vækstpotentiale

Som resultat af covid-19-krisens størrelse og karakter vurderes det, at det danske produktionspotentiale vil vokse langsommere de kommende år. Strukturelt BNP nedjusteres med 1,1 pct. i 2022 i forhold til Nationalbankens skøn før udbruddet af covid-19. Det skyldes både et fald i den strukturelle beskæftigelse og en svagere produktivitetsudvikling.

Working Paper: The Macroeconomic Effects of Shadow Banking Panics

Vi undersøger virkningerne af panik i skyggebanksektoren i en makroøkonomisk model med et rigt finansielt system, der omfatter indlånsfinansierede detailbanker og engrosfinansierede skyggebanker. Modellen matcher kvantitativt dynamikken ved de vigtigste variabler i forbindelse med finanskrisen i USA. Interventioner på engrosfinansieringsmarkedet svarende til dem, der blev gennemført af den amerikanske centralbank i 2008, reducerede faldet i produktionen med omkring et halvt procentpoint. Generelt reducerer centralbankinterventioner volatiliteten i produktionen og sandsynligheden for panik i banksektoren.

ECBs Økonomiske Bulletin, juni 2020

Dansk oversættelse af ECBs Økonomiske Bulletin, juni 2020

Udsigter for dansk økonomi - Udsigt til gradvis genopretning af økonomien

Ændret adfærd og tiltag til inddæmning af coronavirus har ramt dansk og international økonomi hårdt, og der er udsigt til et historisk stort tilbageslag i 1. halvår 2020. Siden medio april er dansk økonomi gradvist blevet åbnet op, og aktiviteten er taget til. BNP ventes at falde med 4,1 pct. i år, især på grund af udviklingen i årets første halvdel. Genopretningen ventes at være træg, særligt som følge af afdæmpet efterspørgsel fra udlandet. Økonomien skønnes dermed at være i en mild lavkonjunktur ved udgangen af 2022.

Genopretning af økonomien kommer til at tage tid

​I en ny prognose for dansk økonomi fra Nationalbanken skønnes bruttonationalproduktet, BNP, at falde med 4,1 pct. i år. Næste år ventes der en delvis genopretning af den økonomiske aktivitet, så BNP stiger med 4,2 pct., mens væksten i 2022 bliver 1,6 pct.

Monetære og finansielle tendenser - Stabilisering af finansielle markeder efter covid-19-uro

De finansielle markeder har stabiliseret sig efter uroen i marts, som blev udløst af covid-19 og de efterfølgende tiltag for at inddæmme smitten. Uroen på de finansielle markeder øgede kortvarigt finansieringsomkostningerne for både erhvervsvirksomheder og husholdninger. De finansielle forhold er fortsat lempelige og understøtter udviklingen i dansk økonomi. De pengepolitiske renter har været uændrede siden 20. marts, hvor Nationalbanken forhøjede indskudsbevisrenten med 15 basispoint som følge af interventioner i valutamarkedet.

Opsving slutter ikke på grund af alderdom

På tværs af 19 OECD-lande varierer længden af opsving meget. Størstedelen varer mellem 3 og 9 år. Det seneste danske opsving varede i lidt over 10 år. Kun ca. 20 pct. af alle opsving er længere. Cononapandemien betyder, at en meget stor andel af verdens lande er i recession samtidig. Det øger risikoen for, at recessionen i Danmark bliver lang og dyb, også selv om dansk økonomi isoleret set er robust og sund. Ubalancer øger risikoen for, at opsving ender. Fraværet af væsentlige ubalancer inden coronapandemien giver forudsætninger for, at tilbageslaget kan blive mildere.

Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2020

Sigtepunktet for salget af indenlandske statsobligationer i 2020 fastholdes på 125 mia. kr. Låneviften fastholdes, og fokus vil være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer. En del af finansieringsbehovet i 2020 dækkes ved kortfristede udstedelser.

Med stor opsparing følger høj gæld

Danskernes pensionsopsparing er steget betydeligt siden 1990’erne. I den samme periode er danskernes gæld også steget meget. En stigning i pensionsformuen på 100 kr. fører i gennemsnit til en stigning på 26 kr. i den samlede gæld. Det er blandt konklusionerne i et working paper, hvor økonomerne Andreas Kuchler og Henrik Yde Andersen fra Nationalbanken sammen med Niels Lynggård Hansen fra Den Europæiske Stabilitetsmekanisme har analyseret omfattende data om pensionsopsparing og husholdningernes gæld.

Working Paper: Mandatory pension savings and long-run debt accumulation: Evidence from Danish register data

Analysen anvender to årtiers information fra administrative registre på individniveau til at undersøge sammenhængen mellem pensionsformue og gældsopbygning. En stigning i pensionsformuen på 1 krone fører til en stigning på 26 øre i den samlede gæld. Likviditetsbegrænsninger spiller en betydelig rolle for den øgede gældsætning, ligesom en del af effekten kan tilskrives en øget tilbøjelighed til brug af afdragsfrie realkreditlån.

Store tab på investeringer

I første kvartal 2020 tabte forsikrings- og pensionssektoren 258 mia. kr. på deres investeringer, svarende til 6 pct. Alene i marts måned var tabet 293 mia. kr. (7 pct.).

Valuta og likviditet samt månedsbalance, maj 2020

​Valutareserven er i maj 2020 forøget med 4,9 mia. kr. til 455,8 mia. kr.

Virksomheders udbetalinger til aktionærer på niveau med tidligere år

Danske børsnoterede virksomheder, der ikke er banker, havde ved udgangen af udbyttesæsonen i april udbetalt knap 42 mia. kr. til aktionærerne i form af udbytter og tilbagekøb af egne aktier. Det er på niveau med, hvad der typisk er blevet udbetalt i de seneste 5 år. Bankerne har derimod reduceret deres udbetalinger kraftigt.

Solid efterspørgsel efter danske obligationer

Udlandet tog i april godt for sig af danske obligationer. Udenlandske investorer købte bl.a. fastforrentede realkreditobligationer, og ejerandelen af dem er øget til 34 pct. Ejerandelen heraf har været i betydelig vækst i mange år og er steget 3,5 procentpoint bare siden oktoberterminen sidste år.

Nationalbankens kommentarer til Regeringens ekspertudvalgs anbefalinger

Nationalbankens kommentarer til Regeringens ekspertudvalgs anbefalinger.

Bankerne ser ind i en svær tid

Kreditinstitutterne ser ind i en svær tid

Udbruddet af coronavirus har præget bankernes resultater i 1. kvartal 2020, og nedskrivningerne i de største banker var på det højeste niveau siden finanskrisen i 2008-09. Der er fortsat stor usikkerhed om, i hvilken grad økonomien og bankerne bliver ramt. Kreditinstitutterne er i dag både bedre kapitaliserede og har større likviditetsoverskud end op til tidligere nedgangstider. Institutterne bør dog sikre en robust overdækning til kravene til de såkaldte nedskrivningsegnede passiver gennem udstedelse af egnede gældsinstrumenter.

En langvarig recession kan presse bankerne

En stresstest af banksektoren viser, at de fleste banker bør have til-strækkelig kapital til at håndtere en kraftig, men midlertidig økonomisk nedgang. Bankerne er kapitalmæssigt bedre rustet end før finanskrisen og kan klare tab på finanskriseniveau og hårdere. Hvis nedgangen udvikler sig til en længerevarende recession, kan flere banker dog få vanskeligt ved at opfylde deres kapitalkrav.

Øget låneaktivitet, men begrænset effekt på samlet udlån til erhverv

I marts og april nåede omfanget af helt nye og aktivt genforhandlede lån fra bankerne til danske erhvervskunder op på henholdsvis 40 og 44 mia. kr. Omfanget er over niveauet for 2019, men ikke atypisk set i forhold til tidligere års låneaktivitet. Låneaktiviteten har indtil videre haft en begrænset effekt på bankernes samlede erhvervsudlån, som fra februar til april er øget med 7,1 mia. kr.

Working Paper: Bad Jobs and Low Inflation

Den lave inflation, man har kunnet observere i USA gennem det seneste årti, er svær at forene med traditionelle målinger af ledige ressourcer på arbejdsmarkedet. Vi viser, at en alternativ opfattelse af ledige ressourcer, der omfatter arbejdstagernes tilbøjelighed til at søge nyt job, kan forklare den manglende inflation.

Direkte investeringer steg i 1. kvartal

Indadgående direkte investeringer i Danmark fra udlandet og udadgående danske direkte investeringer i udlandet steg første kvartal 2020 med henholdsvis 12,3 mia. kr. og 11 mia. kr. Direkte investeringer består af egenkapitalinvesteringer og koncernlån, og koncernlån udgjorde langt hovedparten af både de ind- og udadgående i 1. kvartal.

Nationalbankdirektør Lars Rohdes forelæsning på KU om makroprudentiel politik i Danmark

Nationalbankdirektør Lars Rohdes forelæsning på KU om makroprudentiel politik i Danmark, 12. maj 2020. (Forelæsningen findes kun på engelsk).

Overvågning af den finansielle infrastruktur 2019

I rapporten præsenteres konklusionerne fra Nationalbankens overvågning af den danske finansielle infrastruktur i 2019. De centrale betalings- og afviklingssystemer og de vigtigste betalingsløsninger efterlever i høj grad internationale standarder for sikkerhed og effektivitet. Risikostyringen er blevet styrket på tværs af systemer og løsninger, og der arbejdes løbende på at højne cyberrobustheden, bl.a. gennem deltagelse i de såkaldte TIBER-DK-test.

Tab på næsten 40 mia. kr. for private danskere

Private danskere tabte knapt 40 mia. kr. på deres investeringsforeningsbeviser i 1. kvartal 2020. Ved udgangen af marts var deres formue i investeringsforeningerne 315 mia. kr.

Valuta og likviditet samt månedsbalance, april 2020

​Valutareserven er i april 2020 forøget med 78,8 mia. kr. til 450,9 mia. kr.

Fra udenlandske obligationer til aktier i marts

Danske investorer solgte udenlandske obligationer for 26,1 mia. kr. i marts. Det er det største salg i en enkelt måned siden december 2016. Omvendt købte de udenlandske aktier mv. for 3,4 mia. kr. i marts. De store køb og salg skal ses i lyset af de ekstraordinære udsving på de globale aktie- og obligationsmarkeder i løbet af marts som følge af coronavirus.

Dansk afkastdyk i marts

Danske børsnoterede aktier gav et afkast inkl. udbytter på -5,3 pct. i marts. Det følger et afkast på -5,7 pct. i februar. Over en femårig periode overgås det kun af afkastet på -7,9 pct. i oktober 2018, hvor aktiemarkederne globalt bl.a. var påvirket af handelskonflikt og lavere forventninger til fremtidig økonomiske vækst. Afkastet inkl. rentebetalinger på det danske obligationsmarked var -1,9 pct. i marts. De ekstraordinære økonomiske usikkerheder som følge af coronavirus blev således afspejlet i de danske aktie- og obligationsafkast, der udviste stor volatilitet i marts 2020 – både i opad- og nedadgående retning.

Privatindlån for 34 mia. kr. forrentes negativt

3,5 pct. af privatkundernes indlån havde i februar negative renter, svarende til indlån for ca. 34 mia. kr. Det viser en ny undersøgelse fra Nationalbanken, som dækker landets mellemstore og store banker. De mellemstore bankers andel af indlån med negativ rente udgjorde 3,0 pct., mens de store banker havde en andel på 4,2 pct.

Udlånsvækst på 2,3 pct. i marts

Bankernes udlån til erhverv steg med 2,3 pct. i marts sammenlignet med samme måned året før. Udlånsvæksten er dermed omtrent på niveau med væksten i januar og februar. Ved udgangen af marts var bankernes samlede udlån til erhverv 453 mia. kr.

Nationalbanken har indgået aftale om salg af ejerandel i VP Securities