Rentestig­ningerne mærkes hos bankerne og deres kunder

Store rentestigninger og udsigt til vækstafmatning

Den høje inflation og medfølgende kraftige pengepolitiske stramninger i 2022 er fortsat ind i 2023. Styringsrenterne i den amerikanske centralbank, Federal Reserve Bank, Fed, og Den Europæiske Centralbank, ECB, er steget med henholdsvis 5,0 og 3,75 procentpoint, se figur 1. Markederne forventer, at ECB forhøjer renten yderligere i 2023. Mens markedsforventningen er, at Fed vil sætte renten ned imod slutningen af 2023, peger Feds egne forventninger på, at renterne forbliver omkring de nuværende 5 procent i gennemsnit for 2023.¹ Med de store rentestigninger i centralbankerne er renterne steget markant på både lange og korte stats-, virksomheds- og realkreditobligationer siden starten af 2022.

Udsigt til lavere vækst 

Den globale økonomi har udsigt til vækstafmatning i 2023. I forårets prognoser fra OECD og IMF forventes det, at væksten i 2023 bliver væsentlig lavere end i 2022, især i euroområdet, se figur 2. I Danmark forventer Nationalbanken ligeledes lavere vækst fremover, i takt med at virkningen af centralbankernes renteforhøjelser tager til. Renteforhøjelserne forventes bl.a. at dæmpe væksten på Danmarks eksportmarkeder, hvilket forventes at føre til vækstafmatning i 2023 fra et højt økonomisk aktivitetsniveau.²

Inflationen falder, men er fortsat høj

Inflationen er stadig høj, men har været faldende både i USA, euroområdet og Danmark det seneste halve år, se figur 3. Faldet har især været drevet af faldende energipriser. Således lå inflationen³ for henholdsvis euroområdet og Danmark i april på 7,0 pct. og 5,6 pct. år til år. Kerneinflationen⁴ er nu højere end den overordnede inflation i euroområdet og lå i april på 7,3 pct. år til år. Høj inflation har forringet købekraften for forbrugerne. Lønvæksten er efterfølgende taget til i både USA, euroområdet og Danmark.⁵

Høj markedsvolatilitet kan øge finansieringsomkostningerne yderligere

Markedets forventninger til de fremtidige renter har været præget af store udsving i perioden, hvor pengepolitikken er blevet strammet. Positive økonomiske nøgletal og høj inflation har været med til at hæve forventningerne til styringsrenterne i starten af 2023. Omvendt resulterede uroen i banksektoren i marts i markante fald i forventningerne. 

De meget skiftende forventninger til centralbankernes styringsrenter har også medført store udsving i renterne på stats- og realkreditobligationer. De daglige ændringer i renten for tyske statsobligationer har således været markant større end årene før 2022, se figur 4. Renten på danske variabelt forrentede realkreditobligationer har haft store daglige ændringer med op til 0,4 procentpoint på en enkelt dag.⁶ 

Høj volatilitet i markederne kan i sig selv være med til at øge finansieringsomkostningerne for virksomheder og husholdninger. Eksempelvis kan det være med til at øge løbetidspræmien⁷ og derved øge renten på gæld med lang rentebinding eller fast rente. Samtidig kan det være sværere for institutter at opnå markedsfinansiering, se også afsnittet om likviditet. 

Problemer i enkelte udenlandske banker smittede kortvarigt af på risikoopfattelsen af banksektoren i Europa

I marts 2023 kom enkelte regionale amerikanske banker i problemer på grund af utilstrækkelig risikostyring. Problemerne blev forstærket af manglende tillid til bankernes levedygtighed, som medførte hurtige udtræk af indlån i bankerne. For Silicon Valley Bank blev problemerne igangsat af, at banken blev tvunget til at realisere tab på sin beholdning af lange statsobligationer, se også afsnittet om kapital og stresstest. Signature Bank og Silvergate Bank kom i problemer afledt af bankernes store eksponeringer over for konkursramte selskaber med aktivitet med kryptoaktiver. Begivenhederne har demonstreret, hvordan kryptomarkederne kan påvirke de traditionelle finansielle markeder. Nationalbanken vurderer, at kryptoaktiver ikke for nuværende udgør en risiko for den finansielle stabilitet i Danmark, se boks 1.

Problemerne i de amerikanske banker smittede af på banksystemet i Europa og USA. Markedernes risikoopfattelse af banksektoren steg og resulterede i stigende omkostninger ved markedsfinansiering med faldende priser på bankernes aktier og gældsudstedelser, se figur 5 og afsnittet om likviditet. Særligt priserne på bankernes AT1-udstedelser⁸ faldt markant, efter at den schweiziske bank Credit Suisses udstedte AT1-gæld blev nedskrevet. Nedskrivningen skete som led i de schweiziske myndigheders indgriben og banken UBS’ overtagelse af Credit Suisse. Siden april er priserne dog igen steget, hvilket vidner om hurtige skift i risikoopfattelsen.

Markedsforholdene for den ikke-finansielle sektor blev kun i begrænset omfang påvirket af uroen om bankerne og havde kun mindre prisfald på bredere aktieindeks og begrænset udvidelse af kreditspænd, se figur 5 og figur 6. 

Problemer i enkelte udenlandske banker har ikke ledt til systemisk stress i den finansielle sektor

Uroen i banksektoren forstærkede eksisterende udfordringer i den schweiziske bank Credit Suisse med faldende indlån og vigende markedstillid, men har ikke givet tegn på systemisk stress i den europæiske finansielle sektor som helhed, se figur 7. De øvrige europæiske banker er ikke kommet i likviditetsproblemer, og selvom bankernes omkostninger ved markedsfinansiering steg markant under uroen i marts, er de tilbage under niveauerne i efteråret 2022, se afsnittet om likviditet og funding. 

Rentestigningerne vil gradvist slå igennem til husholdningerne

Gennemslaget fra de højere markedsrenter til låntagernes rentebetalinger sker gradvist på grund af rentebinding på rentetilpasningslånene og fastforrentede lån. I takt med at flere husholdninger får rentetilpasset deres lån, og nye boligejere optager realkreditlån, vil de gennemsnitlige renteomkostninger stige.⁹ Selv hvis renterne på de bagvedliggende obligationer igen skulle falde, betyder rentebindingen på rentetilpasningslånene, at det også vil tage tid, før husholdningernes renteomkostninger falder igen.

I Danmark udgør realkreditlån knap 80 pct. af udlånet til husholdninger og virksomheder. Stramningen i de finansielle forhold sker derfor især via realkreditrenterne. Renterne på både fastforrentede og variabelt forrentede realkreditobligationer er steget med over 3,5 procentpoint siden starten af 2021, se figur 8.

For virksomhederne, som generelt har kortere rentebinding end husholdningerne, er den gennemsnitlige rente steget med 1,2 procentpoint siden 2021. I samme periode er den gennemsnitlige rente på husholdningernes udestående realkreditlån steget med ca. 1 procentpoint.

Selvom den gennemsnitlige rente kun stiger moderat, kan der for den enkelte husholdning ske en stor stigning ved kommende rentetilpasninger. Husholdninger, som skal rentetilpasse de kommende kvartaler, kan fortsat forvente, at rentesatsen på deres realkreditlån stiger med flere procentpoint. 

Rentestigninger og smitteeffekter kræver ekstra fokus på likviditetsstyring 

De danske banker har en solid likviditetsposition, og de fleste banker kan håndtere selv et meget hårdt risikoscenarie. 

Bankforretning er baseret på at låne ud til kunder. Bankerne finansierer deres udlån ved egenkapital, markedsfinansiering eller indlån. Hvis fundingen fra disse kilder forsvinder i et tilstrækkeligt stort omfang, vil banken ikke kunne fortsætte driften. Det kan eksempelvis udgøre en betydelig risiko for bankens fortsatte drift, hvis dens kunder hurtigt trækker store indlån ud, fx på grund af manglende tillid. Det er derfor vigtigt, at institutterne har en sund likviditetsstyring, som bl.a. indebærer tilpasning af likviditetspositionen efter tilstrækkelige stresstest af likviditeten, hvilket der også stilles krav om til bankerne i EU.

I Nationalbankens hårdeste stress-scenarie har alle de systemiske banker en overlevelseshorisont med positiv overskudslikviditet på mindst tre måneder. I scenariet antages adgangen til fundingmarkederne at være lukket, samtidig med at lånefaciliteterne til kunderne stiger og indlånene falder markant.¹⁰ 

I LCR-forordningen¹¹ antages det, at 40 pct. af indlånet fra store virksomheder, hvis indlån ikke er dækket af indskydergarantien, trækkes ud af banken inden for et 30-dages hårdt likviditetsstress-scenarie. Alle danske banker vil kunne klare det dobbelte, dvs. at 80 pct. af disse indlån forsvinder, og fortsat overholde LCR.¹² Få banker vil få problemer med at overholde LCR, hvis alle deres store virksomhedskunder trækker hele deres indlån, som ikke er dækket af indskydergarantien. Et så stort likviditetsudtræk er dog ikke observeret tidligere, og der vil derfor være tale om et meget hårdt scenarie.

Begivenhederne omkring specifikke udenlandske banker de seneste måneder har vist, at udtræk af indlån kan ske meget hurtigt, hvis der ikke er tillid til den pågældende bank. Det er vigtigt, at likviditetsstyring og regulering afspejler de faktiske forhold og risici, der kan ramme institutterne.

Smitteeffekter på tværs af banker og landegrænser understreger behovet for sund likvidtetsstyring

Institutterne udstedte generelt gæld med kortere løbetid i 2022 sammenlignet med årene før. Det har øget koncentrationen i institutternes forfaldsprofiler og dermed afhængigheden af åbne fundingmarkeder, når de skal refinansiere. Likviditetssituationen i de danske institutter vurderes generelt at være robust, men nogle institutter kan dog få udfordringer med at opretholde en tilstrækkelig overdækning til NEP-kravet, hvis fundingmarkederne lukker, eller instituttet af andre grunde ikke kan udstede, se afsnittet om kapital og stresstest.

Uroen på de finansielle markeder i marts 2023 førte til meget lav udstedelsevolumen i ugerne efter og understregede, at usikkerhed om én bank hurtigt kan sprede sig til hele sektoren og på tværs af landegrænser. Det er derfor vigtigt, at institutterne har fokus på sund risikostyring, herunder at sikre tilstrækkelig overdækning til regulatoriske krav, så de er i stand til at modstå situationer, hvor gældsmarkederne er helt eller delvist lukkede – også som følge af begivenheder uden for deres egen kontrol.

Bankerne opfylder lovkravene til likviditet og funding

Både de systemiske og ikke-systemiske banker opfylder lovkravet til likviditet, Liquidity Coverage Ratio, LCR, se figur 9, og finansiering, Net Stable Funding Ratio, NSFR, med en vis margin. Indførelsen af LCR og NSFR efter finanskrisen har medvirket til, at bankerne er blevet bedre rustet til at håndtere likviditets- og fundingrisici, se boks 2.

Lovkravene LCR og NSFR er med til at styrke den enkelte banks likviditetsposition, men er ikke alene nok til at sikre en robust likviditetsposition. Det forudsætter også, at institutterne har en god likviditetsstyring. 

Langt størstedelen af de danske banker har indlånsoverskud

De danske bankers primære finansieringskilde er indlån. Siden 2013 har bankerne samlet set haft et indlånsoverskud modsat under finanskrisen, hvor de danske banker havde et stort indlånsunderskud, se figur 10. Det er kun enkelte banker, som fortsat har et indlånsunderskud. Hvis en bank har indlånsoverskud, kan den vælge at låne likviditeten ud til en anden bank eller kunderne, købe obligationer eller placere likviditeten i Nationalbanken.

Dele af de systemiske bankers indlån er mindre stabile

Bankernes indlånsoverskud gør dem isoleret set mindre sårbare over for lukkede fundingmarkeder. For at sikre en robust likviditetsposition er det dog vigtigt, at den enkelte bank kender stabiliteten af sine indlån og sikrer, at likviditetsstyringen tager højde herfor. Stabiliteten af indlånene afhænger af flere indbyrdes afhængige forhold, herunder indlånstype og kundegruppe, samt om indlånene er dækket af indskydergarantien.¹³ Det afspejles i LCR-forordningen, hvor stabiliteten af indlån er defineret efter de tre forhold.¹⁴ Indlånssammensætningen i de systemiske banker gør dem generelt mindre stabile, hvilket stiller højere krav til likviditetsstyringen i disse institutter.

Knap 90 pct. af de systemiske bankers og 80 pct. af de ikke-systemiske bankers indlån er anfordringsindlån, dvs. et indlån, som kunden kan trække ud straks, se figur 11. Dermed bliver disse lån i tilfælde af mistillid til banken alt andet lige mindre stabile, end hvis indlånene havde været bundet i en aftalt periode, da de kan hæves inden for dagen.¹⁵ Ca. 45 pct. af bankernes tidsindskud er bundet mindre end 30 dage.

Omkring halvdelen af de systemiske bankers indlån er fra store virksomheder og finansielle kunder, mens disse kun udgør omkring 15 pct. af de ikke-systemiske bankers indlån, se figur 11. Indlån fra store virksomheder og finansielle kunder er generelt mindre stabile. Det skyldes, at der typisk er tale om professionelle kunder med fokus på indtjening og forrentning af deres midler. Disse kunder vil derfor typisk reagere hurtigt ved opstået mistillid til en banks fortsatte drift.

Store dele af de ikke-systemiske bankers indlån er dækket af indskydergarantien, se figur 11 til højre. De systemiske banker har omvendt under halvdelen af deres indlån dækket af indskydergarantien, dog med en betydelig variation bankerne imellem. En høj grad af udækkede indskud stiller ekstra høje krav til likviditetsstyringen, da denne type indlån har større risiko for at blive trukket ud, hvis der opstår tvivl om bankens overlevelse.

Store bevægelser i kreditspænd på bankernes kapital- og gældsinstrumenter

Der har været store bevægelser i kreditspænd på bankernes kapital- og gældsinstrumenter siden 2. halvår 2022, se figur 12. Efter et fald i kreditspændene på fundingmarkederne fra oktober 2022 og frem til februar 2023 steg spændene i marts 2023 på tværs af danske og udenlandske bankers usikrede fundinginstrumenter. Det skete som følge af øget risikoopfattelse af banksektoren grundet problemer i specifikke udenlandske banker, se også afsnittet om finansielle markeder.

Sammen med de store udsving i kreditspænd på bankernes finansiering har kreditspændene generelt været højere siden januar 2022. Strammere pengepolitik og tilbagerulning af ECB’s opkøbsprogrammer kan samtidig få betydning for niveauer og volatilitet i priserne på bankernes kapital- og gældsinstrumenter, se boks 3.

Finansieringsstrukturen i euroområdet ændres med forfald af lån hos ECB

ECB annoncerede den tredje serie af sit låneprogram TLTRO (targeted long-term refinancing operations) i 2019. Formålet var at opretholde gunstige forhold ved bankudlån og sikre en smidig transmission af pengepolitikken.¹⁶ En stor andel af europæiske institutters TLTRO-lån har forfald i juni 2023. Tilbagebetalingen af lånene betyder, at stabil finansiering for ca. 477 mia. euro, svarende til ca. 3.550 mia. kr., forfalder hos institutterne. 

Institutterne vil helt eller delvist kunne tilbagebetale TLTRO-lånene ved at trække på deres likviditetsbuffer og dermed mindske overdækningen til de regulatoriske likviditetskrav. Overdækningen er dog forskellig på tværs af institutterne, og nogle institutter skal derfor skaffe ny finansiering, enten i form af indlån eller markedsfinansiering. Det kan potentielt øge de danske bankers omkostninger ved markedsfinansiering. 

De danske institutter skal fortsat udstede markedsfinansiering i 2. halvår 2023 for at sikre passende overdækning til NEP-krav

De danske institutter udstedte gældsinstrumenter i starten af 2023, hvor kreditspænd var indsnævret fra de høje niveauer i oktober 2022. De systemiske kreditinstitutter udstedte lidt under 52 mia. kr. i ikke-foranstillet og foranstillet seniorgæld fra januar til medio maj 2023. I samme periode har der dog været forfald af 13 mia. kr. I resten af året forfalder yderligere 60 mia. kr. Institutterne skal dermed udstede for omkring 21 mia. kr. yderligere i 2023 for at imødekomme årets samlede forfald. Dertil formodes flere institutter at udstede mere som følge af ønske om højere overdækning til de regulatoriske krav, ligesom kravene for nyudnævnte SIFI’er¹⁷ indfases, hvilket øger disse bankers fundingbehov. 

Stigende renter og forbrugerpriser tærer på privatkundernes robusthed

Siden begyndelsen af 2022 er boligejerne blevet påvirket af markante stigninger i forbrugerpriser og renter. Stigende renter rammer med forsinkelse på grund af rentefikseringer særligt på boligejernes realkreditlån, og det største rentegennemslag vil ramme boligejerne i løbet af 2023, se afsnittet om finansielle markeder.

Samlet set forventes det, at de danske boligejere i slutningen af 2023 skal bruge omkring 850 mio. kr. mere om måneden til gældsservicering end i 2021.¹⁸ Mange boligejere har mulighed for at reducere deres forbrug, hvis deres gældsforpligtelser stiger og rådighedsbeløb falder. Disse boligejere udgør en mindre direkte risiko for institutterne. Der kan dog være indirekte risici, da lavere forbrug kan reducere omsætningen hos institutternes erhvervskunder, se afsnittet om erhvervskredit.

Det forventes, at 36.000 flere boligejere i 2023 sammenlignet med 2021 vil have et budgetunderskud¹⁹ med en indkomst, der ikke er høj nok til at opretholde et beskedent forbrug, betale deres faste omkostninger og samtidig leve op til deres gældsforpligtelser²⁰, se figur 14. Disse boligejere har i gennemsnit gæld for 1,3 mio. kr. i et dansk kreditinstitut.

Et begrænset antal boligejere får budgetunderskud ved kraftigt stigende ledighed

For boliglån til husholdninger er der særligt to faktorer, som har ført til tab og nedskrivninger i institutterne: boligprisfald og ledighed. Så længe boligejerne er i stand til at betale ydelserne på deres lån, er faldende boligpriser i sig selv ikke ensbetydende med tab i kreditinstitutterne. Men hvis boligejerne bliver presset på deres økonomiske råderum - og dermed ikke er i stand til at imødekomme deres gældsforpligtelser - kan faldende boligpriser kombineret med høje belåningsgrader medføre tab hos institutterne. 

Husholdningerne vil opleve en markant nedgang i deres disponible indkomst, hvis de bliver ramt af ledighed. Selv ved en meget stor stigning i ledigheden vil antallet af boligejere, der får et budgetunderskud, dog kun i begrænset omfang blive øget.²¹ Hvis ledigheden stiger til 160.000 personer, som var niveauet i årene efter finanskrisen, betyder det, at blot 6.700 yderligere boligejere får et budgetunderskud, se figur 14. Til sammenligning forventes der i Nationalbankens seneste prognose en stigning i ledigheden til 88.000 personer i 2023, hvilket følger en meget lav ledighed i 2022 på 76.000 personer.²²

Konsekvenserne ved høj ledighed begrænses betydeligt af, at under 40 pct. af de påvirkede husholdninger er boligejere med boliglån. Derudover understøttes husholdningerne i mange tilfælde af arbejdsløshedsydelser²³ eller en partners upåvirkede indkomst.

De 6.700 husholdninger, der alligevel får et budgetunderskud på grund af ledighed, har en relativt høj gæld. I gennemsnit har denne gruppe boligejere gæld for 1,6 mio. kr. De fleste af disse husholdninger havde, i fraværet af øget ledighed, et større økonomisk råderum og har derved været i stand til at optage mere gæld.

Husholdninger kan i en periode finansiere øgede omkostninger med likvide aktiver

Størstedelen af boligejerne har nok likvide aktiver²⁴ til at kompensere for et budgetunderskud i en periode. De 36.000 boligejere med budgetunderskud grundet forbrugerpris- og rentestigninger har dog generelt færre likvide aktiver end de øvrige boligejere, der ikke forventes at få budgetunderskud, se figur 15. Når en boligejer bruger sine likvide aktiver til at dække sit budgetunderskud, tærer det imidlertid på robustheden. Hvis det medregnes, hvor stort et budgetunderskud husholdningen skal dække, vil 25 pct. af disse boligejere have opbrugt deres likvide aktiver inden for 12 måneder.

Nogle boligejere kan dog have for få likvide aktiver til at dække deres omkostninger eller få så lavt et rådighedsbeløb, at de misligholder deres gældsforpligtelser. I det omfang, deres boliggæld overstiger værdien af deres ejendom, kan det føre til tab i kreditinstitutterne.

Markant faldt i boligpriserne øger antallet af teknisk insolvente boligejere

Aktiviteten på boligmarkedet bremsede betydeligt op i 2022 i takt med stigende renter og høj inflation. Det har ført til et markant fald i boligpriserne siden toppen i 1. kvartal 2022. Over de første måneder af 2023 er prisfaldet aftaget, og antallet af handler er steget siden 2. halvår 2022.

I Nationalbankens seneste prognose fra marts forventes de nominelle boligpriser at falde med 13 pct. frem mod 3. kvartal 2023 sammenlignet med niveauet i 1. kvartal 2022. Det betyder, at boligpriserne forventes at være på niveau med priserne omkring midten af 2020.

Boligejere med budgetunderskud udgør en risiko for institutterne på grund af højere sandsynlighed for misligholdelse af gæld.²⁵ Den risiko kan dog først resultere i et tab, hvis sikkerheden bag lånet, dvs. typisk boligen, ved et salg ikke kan indbringe et beløb, der svarer til instituttets eksponering.

Det forventede boligprisfald medfører, at 30.000 boligejere, svarende til 2,7 pct. af de danske boligejere, vil være teknisk insolvente ved udgangen af 2023, se tabel 1.²⁶ Heraf er kreditinstitutternes samlede boligudlån, som overstiger ejendommens markedsværdi, 6,4 mia. kr.

Realiserede salgspriser kan dog ud over det forventede boligprisfald blive påvirket af et yderligere prisnedslag i forbindelse med et tvunget salg af bolig. Under antagelse af at der gives et prisnedslag på yderligere 20 pct. ud over boligprisfaldet, udgør forskellen mellem boliggælden og de realiserede salgspriser i alt 33 mia. kr., se tabel 1.²⁷ Dette udsatte udlån er en indikator for kreditinstitutternes potentielle tab, såfremt alle teknisk insolvente og højt belånte boligejere skulle realisere et boligprisfald ved et tvunget salg. Det forventes dog ikke, at mange teknisk insolvente boligejere eller boligejere med høje belåningsgrader får et budgetunderskud, der kan resultere i et tvunget salg af bolig. Institutternes kreditrisiko er derfor størst over for de boligejere, som har et budgetunderskud, og hvor gælden overstiger salgsprisen ved et tvunget salg. Forskellen mellem boliggælden og de forventede realiserede salgspriser for disse boligejere udgør 1,8 mia. kr. Dette er en relativt beskeden eksponering set i lyset af, at de systemiske kreditinstitutters resultat før skat var 36,7 mia. kr. i 2022. Institutternes løbende indtjening kan benyttes til at dække potentielle tab.

Boligejere i landkommunerne er mere sårbare over for faldende boligpriser

Der er store geografiske forskelle på, hvor mange boligejere der bliver teknisk insolvente, hvis boligpriserne falder. Boligejerne i landkommunerne har lavere friværdier end i hovedstadskommunerne, og boligejerne er derfor i mindre grad rustet til at modstå boligprisfald ved salg i disse områder. Andelen af teknisk insolvente boligejere i ni landkommuner er således over 3 pct. allerede før det forventede boligprisfald. Til sammenligning skal boligpriserne i flere hovedstadskommuner falde over 25 pct., før en tilsvarende andel af boligejerne bliver teknisk insolvent, se figur 16. Forskellen skal dog ses i sammenhæng med, at boligpriserne generelt er steget mere i hovedstadskommunerne, og der er forhold, der kan trække boligpriserne mere ned i området omkring København end i andre dele af landet.²⁸

Detail- og serviceerhvervene er sårbare over for faldende privatforbrug

Forbrugerpris- og rentestigninger har udhulet forbrugernes købekraft, og samtidig har lav forbrugertillid lagt en dæmper på væksten i det private forbrug.²⁹

Faldende forbrugerefterspørgsel påvirker grundlæggende hele værdikæden, men den forventes først at ramme de forbrugervendte detail- og serviceerhverv. Faldet i efterspørgslen ses i realomsætningen, der er faldet i store dele af detail- og serviceerhvervene, se figur 17.

Faldende efterspørgsel kan presse virksomhederne og gøre det sværere for dem at leve op til deres gældsforpligtelser. Det har fx været tydeligt i perioden 2019-22, hvor de brancher, der oplevede de største akkumulerede omsætningstab, også var de brancher, hvor andelen af virksomheder med såkaldte non-performing lån, NPL,³⁰ steg mest, se figur 18.

Endnu ingen mærkbar stigning i misligholdte lån i detail- og serviceerhvervene

I løbet af 2022 er andelen af virksomheder med NPL i detail- og serviceerhvervene steget svagt, men er dog fortsat på et lavere niveau end under coronapandemien, se figur 19. Det peger på, at den faldende forbrugerefterspørgsel er begyndt at sætte sig i virksomhedernes betalingsevne. De begyndende tegn på problemer i detail- og serviceerhvervene er dog fortrinsvist drevet af relativt små virksomheder. Vægtes andelen af virksomhederne med NPL efter deres restgæld, har udviklingen været flad igennem 2022. 

Risiko for afsmitning til andre brancher

De forbrugervendte detail- og serviceerhverv udgør ca. 6 pct. af bankernes samlede erhvervsudlån, og den direkte tabsrisiko er derfor relativt begrænset. 

Ud over den direkte tabsrisiko er der også betydelige risici for, at problemer i detail- og serviceerhvervene vil sprede sig til andre brancher. Særligt udsatte er engrosvirksomheder, der er afhængige af at kunne afsætte deres varer til detailbranchen, og virksomheder i ejendomsbranchen, der ejer de fysiske lokaler og ejendomme, som detail- og serviceerhvervene bruger til at drive forretning fra. 

Større fald i privatforbruget vil øge tabene fra detail- og serviceerhvervene

Ifølge Nationalbankens seneste prognose ventes forbrugerefterspørgslen at stige igen i de kommende år, således at privatforbruget vil være tilbage på 2021-niveau i 2025.³¹ På denne baggrund vurderes der at være en relativt begrænset risiko for, at tab i detail- og serviceerhvervene vil smitte af på andre brancher. 

Det kan dog ændre sig i et risikoscenarie, hvor privatforbruget igen kommer under pres. Det kan være tilfældet, hvis gennemslaget af den forudsatte renteudvikling ikke er tilstrækkeligt til at bringe inflationen under kontrol de kommende år. I det tilfælde er det nødvendigt at stramme pengepolitikken mere end aktuelt planlagt, hvilket vil dæmpe aktiviteten og øge ledigheden mere end forudsat i hovedscenariet i Nationalbankens seneste prognose. Indtræffer et sådant scenarie, kan kreditinstitutterne risikere markant større tab fra detail- og serviceerhvervene og forbundne brancher.

Eksponeringer mod ejendomsbranchen har før givet anledning til store tab

De stigende renter øger aktuelt afkastkravet på erhvervsejendomme, og det kan føre til kraftige prisfald. Faldende priser kan betyde, at den sikkerhed, der er stillet til pant på udlånene, ikke er tilstrækkelig til at dække hele eksponeringen. Det kan føre til tab i institutterne, i tilfælde af at lånene misligholdes. Kreditinstitutterne har store eksponeringer over for ejendomsbranchen. Selvom ejendommene primært er belånt gennem realkreditinstitutterne, er risikoen for kredittab størst for bankerne, da bankerne som regel finansierer den yderste belåning.

Tilsammen øger stigende renter og økonomisk afmatning risikoen for, at virksomhederne i ejendomsbranchen ikke kan servicere deres gæld. Økonomisk afmatning sætter sig i ejendomsvirksomhedernes indtjening gennem lavere lejeindtægter og øget tomgang og reducerer virksomhedernes gældsserviceringsevne. Samtidig øger stigende renter omkostningerne, hvilket yderligere presser gældsserviceringsevnen.³²

Udlån til ejendomsbranchen har tidligere givet anledning til store nedskrivninger i bankerne. Under den økonomiske krise i 1990’erne og under finanskrisen udgjorde nedskrivninger på udlån til fast ejendom omtrent 30 pct. af de samlede nedskrivninger på erhvervsudlån, se figur 20. Udlån til ejendomsbranchen var således det udlån, der gav anledning til den største andel af nedskrivningerne i begge kriser. 

Det høje antal konkurser i 2022 skal ses i lyset af udløb af skatte- og momslån

Konkurstallene viser ikke tydelige tegn på, at virksomhederne er pressede, heller ikke selvom niveauet lå højt i 2022. Det høje niveau i 2022 bør ses som en normalisering snarere end en konsekvens af faldende forbrugerefterspørgsel og stigende omkostninger. Konkursudviklingen bør ses i sammenhæng med de skatte- og momslån, der blev stillet til rådighed for virksomhederne i 2020 og 2021 i forbindelse med coronapandemien. Ud af de virksomheder, der gik konkurs i 2022, havde 46 pct. optaget skatte- og/eller momslån. Til sammenligning har blot 15 pct. af alle aktive virksomheder optaget et skatte- og/eller momslån. Tilbagebetalingen af lånene blev påbegyndt i april 2022, omtrent samtidig med at antallet af konkurser for alvor begyndte at stige. Stigningen i antallet af konkurser i 2022 var hovedsageligt drevet af virksomheder, der havde optaget skatte- og momslån i 2020-21, se figur 21. 

Långivning bør ske på baggrund af grundig kreditvurdering

Kreditgivning bør i videst muligt omfang ske på baggrund af en grundig kreditvurdering. Konkursudviklingen peger på, at de statslige skatte- og momslån medvirkede til at understøtte ikke-levedygtige virksomheder, som ville være gået konkurs tidligere, hvis de ikke havde haft mulighed for at optage skatte- og momslån.³³ Udskydelse af betalingsfristerne forbedrer midlertidigt likviditeten for virksomhederne men vil i nogle tilfælde bidrage til at understøtte virksomheder, som ikke er levedygtige, og som derfor ikke bør tilbydes yderligere kredit. 

Høj udlånsvækst i 2022 var i høj grad drevet af træk på eksisterende kreditter

Bankudlånet til erhvervskunder steg betydeligt i 2022, ikke mindst i 2. halvår, men er nu faldet tilbage igen. Siden august 2022 er udlånet faldet 13 mia. kr., se figur 22, og år-år-væksten er faldet tilbage til 5,9 pct. efter at have toppet på 28 pct. i august 2022. Væksten i realkreditudlånet er på 3,3 pct. og har været stabil de seneste år.

En væsentlig årsag til den høje udlånsvækst i 2022 var, at virksomhederne øgede deres træk på eksisterende kreditfaciliteter, se figur 23. Således steg medianudnyttelsesprocenten for virksomhedernes kreditfaciliteter fra 45 pct. i 3. kvartal 2021 til 61 pct. i 3. kvartal 2022 og ligger i 1. kvartal 2023 på 59 pct.

Det øgede kredittræk afspejlede et højere likviditetsbehov blandt virksomhederne, som bl.a. skyldtes udfordringer i forsyningskæderne og stigende energi- og råvarepriser. For især handelsbranchen var en del af det øgede kredittræk desuden forbundet med opbygning af varelagre på grund af lange leverancetider og forventninger om fortsat høj omsætning.

Højere renter øger institutternes basisindtjening

De systemiske kreditinstitutters resultat før skat var 36,7 mia. kr. i 2022.³⁴ Det svarer til en årlig egenkapitalforrentning efter skat på 7,9 pct. Resultatet var understøttet af en fremgang i institutternes basisindtjening og fortsat lave nedskrivninger på udlån, se figur 24. Det positive resultat i 2022 skyldtes også kursreguleringer på institutternes beholdninger, idet udviklingen på de finansielle markeder i 4. kvartal 2022 opvejede de store kurstab i 1. halvår 2022.³⁵

Basisindtjeningen er et udtryk for institutternes indtjeningsevne på den traditionelle bankdrift.³⁶ Set fra et risikoperspektiv er en højere basisindtjening med til at styrke institutternes første værn mod tab.

Fremgangen i basisindtjeningen skal ses i sammenhæng med de højere renter i 2022. I kølvandet på de højere renter har institutterne øget deres rentemarginal, dvs. forskellen på ud- og indlånsrenten, hvilket har bidraget til en stigning i deres nettorenteindtægter, se figur 25.

Forbedret indlånsmarginal øger indtjeningen

Institutternes samlede rentemarginal kan opdeles i en udlånsmarginal og en indlånsmarginal.³⁷ Udlånsmarginalen udtrykker den merrente, som institutterne opnår ved at låne penge ud frem for at placere pengene i pengemarkedet. Indlånsmarginalen afspejler omvendt, hvad institutterne kan tjene ved at placere deres kunders indlån i pengemarkedet.

Set over en længere årrække frem til midten af 2022 har institutternes indlånsmarginal været negativ. Det skyldes, at institutterne ikke satte deres indlånsrente ned i samme omfang som faldet i pengemarkedsrenterne, se figur 26.

I kølvandet på Nationalbankens renteforhøjelser i 2. halvår 2022 har institutterne udvidet deres indlånsmarginal markant, se figur 26. Udvidelsen er størst for husholdninger, og indlånsmarginalen var i marts omtrent på niveau med perioden før finanskrisen. Selvom institutterne tilbyder indlån med tidsbinding til en højere rente, er langt hovedparten af husholdningernes indlån fortsat på anfordring til en væsentlig lavere rente, se også tidligere afsnit om likviditet og funding.

Institutternes udlånsmarginal har været faldende over en længere årrække. Der er en række forhold, som kan have bidraget til et fald i udlånsmarginalen, herunder bl.a. lavere tabsrisiko og konkurrencesituationen. I 2022 er udlånsmarginalen faldet yderligere for husholdninger, mens den forblev uændret for ikke-finansielle selskaber, se figur 26.

Samlet set opvejer stigningen i indlånsmarginalen mere end faldet i udlånsmarginalen, hvilket har øget institutternes rentemarginal og dermed deres nettorenteindtægter. 

I 2023 forventes nettorenteindtægterne at stige yderligere grundet et fuldt regnskabsår med et højere renteniveau. Det afspejler sig i en betydelig stigning i institutternes nettorenteindtægter i 1. kvartal 2023. Stigningen skal ses i lyset af, at institutterne har øget deres rentemarginal, og at institutterne har flere rentebærende aktiver end passiver.³⁸

Nedskrivninger på udlån er fortsat lave

De systemiske kreditinstitutters nedskrivningsprocent³⁹ var fortsat lav i 2022 og i 1. kvartal 2023. Hovedparten af institutterne har sammenlignet med 2021 fastholdt eller øget deres ledelsesmæssige skøn som følge af den makroøkonomiske usikkerhed.⁴⁰

Nedskrivningsprocenten på bankudlån har historisk set været højere end på realkreditudlån, se figur 27. Realkreditudlån har en lavere tabsrisiko end bankudlån, da realkreditlån i højere grad er sikret mod pant i ejendommen. Det betyder, at institutternes nedskrivninger på realkreditudlån er tæt knyttet til udviklingen i boligpriserne.

I Nationalbankens seneste prognose fra marts forventes de nominelle boligpriser at falde med 13 pct. frem mod 3. kvartal 2023 sammenlignet med niveauet i 1. kvartal 2022.⁴¹

Boligprisfald og højere ledighed vil øge nedskrivningerne på realkreditudlånet

Boligpriser og ledighed har historisk set haft stor betydning for nedskrivningsprocenten på realkredit, se figur 28. Nationalbankens seneste prognose skønner en omtrent flad udvikling i ledighedsprocenten i 2023. En stigende ledighedsprocent vil dog i kombination med faldende boligpriser øge institutternes nedskrivninger, og det vil reducere indtjeningseffekten fra de øgede nettorenteindtægter. 

Boligprisfald forringer værdien af institutternes sikkerhed i ejendommen men er isoleret set ikke et problem, medmindre boligen bliver sat til salg eller kommer på tvangsauktion, se tidligere afsnit om kredit til husholdninger. I perioder med boligprisfald er det derfor afgørende for institutternes tab, at låntager er i stand til at overholde sine løbende betalingsforpligtelser. En stor del af institutternes realkreditudlån er til husholdninger. Deres evne til at opfylde de løbende betalingsforpligtelser er tæt knyttet til ledigheden.

Under finanskrisen var nedskrivningsprocenten på realkreditudlån væsentlig lavere end i 1990’erne, se figur 27. Det skal ses i sammenhæng med, at ledighedsprocenten var væsentlig lavere under finanskrisen end i 1990’erne. Siden 1990’ernes og finanskrisens høje nedskrivningsprocenter har en række forhold øget institutternes robusthed. Blandt disse er en skærpelse af institutternes kreditgivning, bl.a. gennem bekendtgørelsen om god skik for boligkredit og Finanstilsynets vækstvejledning.

Institutter skal sikre overdækning til NEP-kravet

Kreditinstitutterne skal opfylde et samlet krav til deres nedskrivningsegnede passiver, det risikobaserede NEP-krav.⁴² Alle de systemiske institutter havde overdækning til deres NEP-krav i slutningen af 1. kvartal 2023, se figur 29.⁴³ Formålet med NEP-kravet er, at institutterne kan restruktureres eller afvikles uden brug af statslige midler, og uden at det får betydelige negative effekter for den finansielle stabilitet, se boks 5 om krisehåndtering af banker og NEP-krav.

Enkelte institutter bør øge deres overdækning til NEP-kravet

I perioder med uro på de finansielle markeder, hvor refinansiering af udløbne udstedelser kan være vanskelig, skal institutterne fortsat kunne opfylde deres NEP-krav.

Nationalbankens stresstest viser, at enkelte systemiske kreditinstitutter ikke kan blive ved med at opfylde deres samlede NEP-krav (inkl. det kombinerede bufferkrav) i en etårig periode med begrænset mulighed for at udstede nye gældsinstrumenter.⁴⁴ Samlet set har de systemiske institutter behov for yderligere 8 mia. kr. i 2. kvartal 2024.⁴⁵

Ved at være afhængige af markedsadgang inden for en kort periode løber institutterne en refinansieringsrisiko. Det er institutternes ansvar at sikre en forsvarlig finansieringsstruktur. Derfor er det vigtigt, at institutterne både opbygger en tilstrækkelig overdækning til NEP-kravet og har en tilpas lang løbetid og spredning af forfald på deres seniorudstedelser, så de kan klare en periode med ingen eller begrænset markedsadgang uden at bryde kravet.⁴⁶

Kreditinstitutternes overdækning har udviklet sig stabilt det seneste år

De systemiske kreditinstitutters kapitaloverdækning er på omtrent samme niveauer som for et år siden. Der er dog stor spredning i overdækningen på tværs af institutterne, se figur 30.

Øget indtjening har for flere institutter bidraget positivt til kapitaliseringen. Flere øvrige forhold har dog trukket overdækningen ned: Fra ultimo marts 2023 har alle institutter skullet opfylde en kontracyklisk kapitalbuffer på 2,5 pct. af deres danske eksponeringer. Det har medvirket til en lavere overdækning. For enkelte institutter er der desuden et fald i overdækningen som følge af institutspecifikke forhold. Faldet i Nykredits overdækning skyldes især en markant stigning i de risikovægtede eksponeringer som følge af øget udlån, implementering af nye regulatoriske krav til interne modeller og øget usikkerhed på de finansielle markeder i efteråret 2022. Faldet i Jyske Banks overdækning skal ses i lyset af opkøbet af Handelsbankens danske aktiviteter. Købet har dels ført til en markant stigning i de risikovægtede eksponeringer som følge af det højere udlån og dels til et betydeligt fald i Jyske Banks kapitalgrundlag, da banken finansierede en del af opkøbet via egenkapital. Omvendt skyldes DLR Kredits stigning en kombination af, at årets resultat overføres fuldt til reserverne, og at de risikovægtede eksponeringer faldt som følge af en justering af de interne modeller.

Årets resultater giver plads til kapitalopbygning efter udbyttebetalinger 

Efter nogle år med begrænsede udlodninger på grund af coronapandemien har over halvdelen af de systemiske kreditinstitutter vedtaget væsentlige udlodninger på baggrund af regnskabet for 2022. For de institutter, der har udmeldt en udlodningspolitik, ligger udbyttebetalingen i den øvre del af deres udlodningspolitik, se figur 31.

Tre af de systemiske kreditinstitutter har valgt ikke at udbetale udbytte på baggrund af deres regnskaber for 2022. Det drejer sig om Danske Bank, Jyske Bank og DLR Kredit. Danske Banks beslutning skal ses i lyset af deres underskud i 2022.⁴⁷ Jyske Banks beslutning skal ses i lyset af bankens kapitalsituation, som er påvirket af opkøbet af Handelsbankens danske aktiviteter. Jyske Bank har derfor valgt ikke at udbetale udbytte og at udskyde eventuelle aktietilbagekøb til 2. halvår 2023.

Systemiske kreditinstitutter har ikke store urealiserede kurstab, som kan udhule kapitalen

I begyndelsen af marts 2023 opstod der uro på de finansielle markeder relateret til problemer i specifikke banker i USA og Europa, se også tidligere afsnit om finansielle markeder. Det satte bl.a. fokus på den regnskabsmæssige opgørelse af obligationer, se boks 6. I den amerikanske bank Silicon Valley Bank viste obligationerne sig at udgøre en risiko, der ikke var tilstrækkelig afspejlet i hverken likviditets- eller kapitalstyringen. Silicon Valley Bank blev overtaget af myndighederne den 10. marts. Den hurtige deroute for Silicon Valley Bank understreger behovet for en stærk likviditets- og kapitalstyring.

I Silicon Valley Bank udgjorde beholdningen af obligationer, som ikke løbende blev værdireguleret, 43 pct. af bankens aktiver, og det urealiserede kurstab svarede til ca. 94 pct. af kapitalgrundlaget.
 
Danske banker holder også obligationer, som ikke bliver værdireguleret løbende. I modsætning til i Silicon Valley Bank udgør beholdningerne i de danske banker en relativt begrænset eksponering, som ikke i sig selv vurderes at kunne udfordre bankerne. I det systemiske kreditinstitut, som har den største eksponering i forhold til kapitalgrundlaget, udgør beholdningerne blot 4 pct. af aktiverne, og det urealiserede kurstab 6 pct. af kapitalgrundlaget.

De danske beholdninger er desuden regulere anderledes i Danmark og EU end i USA. Ifølge reguleringen skal banker i EU og Danmark medregne obligationerne, når de fastlægger, hvor følsom bankbalancen er over for renteændringer,⁴⁸ og den risiko skal bankerne reservere kapital til. I Danmark har Finanstilsynet henvist til, at bankerne yderligere skal reservere kapital, når de observerer et væsentligt urealiseret kurstab på deres obligationer, der ikke værdireguleres løbende.⁴⁹ Det er op til bankerne selv at fastlægge dette niveau.

Enkelte systemiske kreditinstitutter er tæt på bufferkrav under stress

For at vurdere robustheden af den finansielle sektors kapitalisering gennemfører Nationalbanken hvert halve år en stresstest af de systemiske kreditinstitutter og de ikke-systemiske banker, se bilag 1. 

I stresstesten undersøger Nationalbanken, om institutterne holder tilstrækkelig afstand til kapitalkravene i tre scenarier, se boks 7 og bilag 2.

Stresstesten viser, at alle institutter klarer rentestigningsscenariet med god overdækning til det risikobaserede kapitalbufferkrav. I scenariet medfører den negative økonomiske vækst et større tab for institutterne end i grundforløbet. Omvendt vil de yderligere rentestigninger bidrage positivt til institutternes indtjening gennem stigende nettorenteindtægter, se også afsnittet om indtjening.

En hård recession efterlader samlet set pæn overdækning for de ikke-systemiske banker, under antagelse af at den kontracykliske buffer frigives. De systemiske institutter holder også samlet overdækning til de risikobaserede kapitalbufferkrav. Der er dog stor spredning på tværs af institutterne, og enkelte af de systemiske institutter kommer tæt på deres bufferkrav. Uden frigivelse af den kontracykliske kapitalbuffer, CCyB, ville enkelte institutter bryde deres kapitalbufferkrav under en hård recession, se figur 32.⁵⁰ 

Enkelte institutter bør øge deres kapital frem mod indfasningen af kapitalkravspakke

Ud over kapitaleffekten af et hårdt recessionsscenarie skal de enkelte institutter også holde kapital til at imødekomme fremtidige kapitalkrav. Europa-Kommissionens kapitalkravspakke forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2025. Kapitalkravspakken indeholder forslag til revidering af den europæiske kapitalkravsforordning, CRR, og kapitalkravsdirektivet, CRD.⁵¹ Den samlede stigning i kapitalkravet i 2025 for de danske systemiske institutter skønnes til knap 6 mia. kr.⁵² Enkelte systemiske institutter har ikke tilstrækkelig overdækning til at imødekomme en stigning i kravet i et scenarie med en hård recession uden at bryde deres kapitalbufferkrav. Der er fortsat usikkerhed om de endelige effekter af kapitalkravspakken, men institutterne bør generelt udvise forsigtighed i deres kapitalplanlægning, og enkelte institutter bør øge deres kapital.

Flere systemiske institutters kapitalmålsætninger er for lave til at klare en hård recession

Ud over de regulatoriske krav fastlægger institutterne efter dialog med Finanstilsynet deres kapitalmålsætning, se boks 8. Ultimo 2022 lå kapitalprocenten i alle systemiske kreditinstitutter bortset fra Jyske Bank over deres kapitalmålsætning. Jyske Banks lå inden for intervallet for deres kapitalmålsætning.

Kreditinstitutternes kapitalmålsætninger skal sikre, at kreditinstituttet er tilstrækkeligt kapitaliseret, og at alle kapitalkrav er overholdt – også i en situation, hvor kreditinstituttet bliver udsat for hård makroøkonomisk stress.⁵³

Nationalbankens stresstest af institutternes kapitalmålsætninger viser, at flere systemiske kreditinstitutter ikke ville være tilstrækkeligt kapitaliseret til at modstå en hård recession, hvis deres initiale kapitalratio var på niveau med deres kapitalmålsætning, se figur 33.⁵⁴ Samlet set ville de i det tilfælde have en underdækning i forhold til bufferkravene på ca. 5 mia. kr. i 2025. Det indikerer, at flere institutter bør overveje at øge deres kapitalmålsætning.

Avancerede cyberangreb kan true finansiel stabilitet

Cyberangreb kan true den finansielle stabilitet i Danmark på flere måder. Et cyberangreb kan fx begrænse samfundskritiske funktioner, påvirke tilliden til den finansielle sektor eller medføre økonomiske tab i et sådant omfang, at det finansielle system ikke er i stand til at absorbere dem.

Cybertruslen udvikler sig og ændrer karakter

Truslen fra cyberspionage og cyberkriminalitet vurderes fortsat at være meget høj af Center for Cybersikkerhed, CFCS.⁵⁵ Derimod vurderer CFCS, at truslen fra destruktive cyberangreb⁵⁶ mod danske mål er lav. CFCS vurderer det dog sandsynligt, at statsstøttede hackergrupper forbereder sig på at kunne udføre destruktive cyberangreb mod kritisk infrastruktur i Danmark. I den forbindelse vurderes det af CFCS sandsynligt, at cyberspionage anvendes til forberedelse af destruktive cyberangreb. Det er desuden muligt, at danske organisationer, som har aktiviteter i Ukraine, eller som leverer produkter eller tjenester relateret til krigen i Ukraine, kan være udsat for højere risiko for at blive ramt af angreb rettet mod Ukraine eller følgevirkninger heraf.

Som følge af krigen i Ukraine vurderer CFCS, at truslen fra cyberaktivisme er øget til at være høj. Cybertruslen kan desuden hurtigt ændre karakter, hvis den sikkerhedspolitiske situation eskalerer.⁵⁷

Fortsat arbejde med at begrænse effekten af cyberangreb

I den danske finansielle sektor er der gennem en årrække blevet arbejdet målrettet med at øge den operationelle robusthed med særligt fokus på at styrke cyberrobustheden. Det er de finansielle institutioners eget ansvar at sikre stabil drift og operationel robusthed. 

Der arbejdes både individuelt og i fællesskab med dette, bl.a. gennem Nationalbankens og den finansielle sektors initiativer i Finansielt Sektorforum for Operationel Robusthed, FSOR, og programmet TIBER-DK, se boks 9.

Cybertruslen kan ikke elimineres, og der er fortsat brug for at øge cyberrobustheden. Det skyldes, at de dygtigste hackere løbende bliver mere specialiserede og sofistikerede i deres metoder. Samtidig medfører krigen i Ukraine ændringer i trusselslandskabet. Flere stater har kapacitet til at udføre avancerede cyberangreb, men aktuelt begrænset hensigt om at ramme Danmark. Truslen kan ændre sig med kort eller uden varsel.⁵⁸ Derfor er det vigtigt, at der i den finansielle sektor fortsat arbejdes målrettet med at øge cyberrobustheden og begrænse effekten af cyberangreb. 

Datagrundlag i analysen

I analysen anvendes betegnelsen kreditinstitutter, når emnet omfatter både penge- og realkreditinstitutdelen af forretningen. Betegnelsen bank benyttes, når der specifikt tales om pengeinstituttet. Institutterne fremgår af tabel A1.

Analysen af danske kreditinstitutters indtjening, likviditet og kapitalgrundlag samt stresstesten omfatter 8 systemiske kreditinstitutter, som er udpeget af Finanstilsynet i 2022. Analysen og stresstesten inkluderer også de ikke-systemiske banker. Denne gruppe udgøres af institutterne i gruppe 2 i Finanstilsynets størrelsesgruppering for 2022 med undtagelse af Saxo Bank og Danmarks Skibskredit, som begge er udeladt på grund af deres forretningsmodeller. Gruppeinddelingen er gældende bagud i tid.

I analyse og vurdering af udlånsaktivitet fokuseres på grupperingen af store og mellemstore banker fra Nationalbankens udlånsundersøgelse. Store banker udgøres af Finanstilsynets gruppe 1 samt Nordea Danmark, mens mellemstore banker udgøres af Finanstilsynets gruppe 2 samt Santander Consumer Bank.

Stresstestens scenarier

Stresstesten tager udgangspunkt i tre scenarier for den makroøkonomiske udvikling i Danmark over perioden 2023-25. De tre scenarier består af et grundforløb, der følger Nationalbankens seneste prognose⁵⁹, et rentestigningsscenarie og et scenarie med en hård recession.⁶⁰

Rentestigningsscenariet afspejler en situation, hvor det vil kræve yderligere rentestigninger fra centralbankerne at få inflationen under kontrol. Renterne i Danmark og udlandet fortsætter med at stige og vil fra 2024 være 2 procentpoint højere over hele rentekurven i forhold til grundforløbet. Rentestigningens afdæmpende effekt på væksten i dansk økonomi forstærkes af, at rentestigningen i udlandet reducerer den danske eksportmarkedsvækst. Samtidig rammes dansk og international økonomi fra 3. kvartal 2023 af vigende tillid hos forbrugere og virksomheder, hvilket resulterer i negative stød til det private forbrug, de private investeringer og boligmarkedet. Begge dele leder til et fald i boligpriserne på 16,5 pct. i perioden 2023-25, en stigning i ledighedsprocenten på 2,6 procentpoint og et fald i BNP på 1,5 pct.

I den hårde recession rammes verdensøkonomien af en global krise i 2. halvår 2023, og dansk økonomi oplever et hårdt økonomisk tilbageslag. Den danske eksportmarkedsvækst reduceres betydeligt, hvilket medfører kraftige fald i BNP og boligpriser samt øget ledighed. Samtidig rammes økonomien af vigende tillid hos forbrugere og virksomheder, i lighed med situationen i rentestigningsscenariet. Samlet set falder BNP med 6,5 pct. over en treårig periode og ligger således 9,5 pct. lavere end i grundforløbet i 2025. Ledighedsprocenten stiger med 6,3 procentpoint fra 2023-25, og boligpriserne falder kraftigt med 26,5 pct. og er ved udgangen af recessionen på niveau med boligpriserne i 2015.

Se tabel A2 for udvalgte nøgletal for scenarierne.