Mængden af forfalskede danske sedler var stadig meget begrænset. Antallet af registrerede falske sedler steg fra 795 stk. i 2021 til 1.452 stk. i 2022.
Af de registrerede sedler blev 985 stk. fundet i omløb.
Der er primært blevet registreret falske 1000-kronesedler. I forhold til det samlede antal sedler i omløb på 190,7 mio. stk. udgør registrerede forfalskede sedler ca. 8 stk. pr. million sedler i omløb. Det er meget få i international sammenhæng.
Strafferammen for falskmøntneri er på 12 års fængsel, hvilket er en af straffelovens højeste strafferammer.
De avancerede sikkerhedselementer på pengesedlerne gør dem sværere at forfalske. Vinduestråden med bevægeligt bølgemotiv, hologrammet der reflekterer lyset i forskellige farver, vandmærket og den skjulte tråd, som ses, når sedlen holdes op mod lyset. Fra 2020 opgraderes sikkerheden på sedlerne igen. Læs mere
her.
 |  |  |  |
| Vinduestråd | Hologram | Vandmærke | Skjult tråd |
Større mængder af møntforfalskninger forekommer sjældent. Ligesom med pengesedlerne er antallet af falske mønter set i international sammenhæng meget beskedent.
Strafferammen for falskmøntneri
Falskmøntneri eller forsøg på samme kan straffes efter straffelovens §§ 166-168. Strafferammen for falskmøntneri er på 12 års fængsel, hvilket er en af straffelovens højeste strafferammer. Domstolene idømmer typisk ubetinget fængsel – både for at fremstille og udgive falske penge og for at medvirke hertil. De længste straffe har i de senere år været på op til ca. 2 års fængsel, og selv fremstilling og udgivelse af nogle få sedler har medført ubetinget fængselsstraf. For medskyldige, eller hvor der har været formildende omstændigheder, er der blevet idømt bøde eller betinget fængsel, eller sagen er endt med et tiltalefrafald. Dommene afhænger af de konkrete sager.
Straffelovens bestemmelser gælder også for forfalskninger af udenlandske sedler og mønter.